Staalbaandet - 1958 - Nr. 3

Page 3

hvert aar talrige udstillinger verden over. For ikke lang tid siden viste det danske landbrug sin formaaen paa Bellahøj. Der er de skiftende udstillinger i Forum, talrige kunstudstillinger, dyrskuer o. s. v. — de store messer i Leipzig og Hannover, biludstillinger i Paris og London og meget andet. I denne sommer er der verdensudstilling i Belgiens hovedstad Brussel. Medens udstillinger og messer i almindelighed koncentrerer sig om specielle felter, landbrug, industri, malerkunst m. m., er en verdensudstilling noget helt andet. Dens formaal er at give - at markere - vor verdenskulturs standpunkt paa alle omraader. Det ligger i sagens natur, at et saadant foretagende ikke kan skabes paa faa dage, og at det ikke er ethvert land beskaaret at klare opgaven. Af tidligere verdensudstillinger har vi hørt om udstillingen i Paris i 1889, i hvert fald kender vi denne udstillings vartegn, nemlig Eiffeltaarnet. SeER AFHOLDES

nere har der været verdensudstillinger i New York og flere andre steder, og nu er der altsaa verdensudstilling i Brussel. Som sagt er en verdensudstilling en manifestation af verdens kulturstade paa det paagældende tidspunkt - og det gælder da ogsaa i saa høj grad udstillingen i Brussel. Saa godt som alle aspekter indenfor vor kultur er repræsenteret, religion, humanitet, handel, industri, bank- og pengevæsen, transport, teknik i alle dens afskygninger, kunst, videnskab o.s.v. o.s.v. De forskellige omraaders nuværende stade er vist i internationale afdelinger, og nogle er nærmere uddybede i nationale, separate afdelinger, hvor hvert land for sig viser det for det paagældende land særligt ejendommelige og specielle. Det er ikke en opremsning af forskellige fabrikater, man finder. Delene er kun vist ved enkelte eksempler, f. eks. kan man godt finde valser for staalvalseværker, men kun repræsenteret fra en enkelt fabrik.

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.