Husrum nr. 10 by PrivatBo

HUSRUM Nr. 10 • November 2011

TEMA

Butikker på Frederiksberg 160 år gammel shopping, Fremtidens butikker, Reportage fra Bodenhoff bageriet i Wilkenbo, Historien bag den nyåbnede butik Antik, Form & Design i Mønsterbo.

Eksperten på Finsensvej Som 17-årig solgte han antikviteter i Sorø. Han har en karriere i auktionsbranchen bag sig. Og hans nye butik er gennemført. Jesper Bo fortæller Husrum om alle mellemregningerne. Side 9-10.

16. HUSRÅD I HUSRUM Engang spurgte man den ældre generation til råds. Det er gået af mode. Husrum ser tilbage på husrådets gyldne dage sammen med historiker Janus Benn Sørensen.

18. PARAGRAFFEN OG DIREKTØREN Frederiksberg Boligfond moderniserer lejligheder efter paragraf 5, stk. 2 i ﬂere ejendomme. Men hvad betyder det egentlig?

22. KLUMMEN Hvad får man øje på, når man tager afstikkere til Frederiksberg? Læs en personlig beretning om vaner, nærmiljø og hvide pletter på det københavnske landkort.

INDHOLD Nr. 10 • November 2011

GRIB ORDET: Kolde vintre, rudekuverter og synligt forbrug

Investeringer er besparelser

TEMA: 160 år gammel shopping

TEMA: Eksperten på Finsensvej

TEMA: Den kreative dej

TEMA: Et kig i krystalkuglen

Seks hurtige husråd

Husråd i Husrum

Paragraffen og direktøren

Frederiksberg i din lomme

KLUMME: Frederiksberg set med ikke-frederiksbergske øjne

Husrum er et magasin til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode, tidssvarende lejeboliger og råder over 2.400 lejligheder, som administreres af PrivatBo A.M.B.A. PrivatBo A.M.B.A. varetager også byggesager og informationsopgaver for fonden.

Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 København V Soeren.hjortdal@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Søren Hjortdal Sørensen

Skribent Anders Lyngtorp Foto Irina Boersma Photography Søren Hjortdal Sørensen Lokalhistorisk Billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek Illustration Lars Andersen

Graﬁsk design og produktion Boje Mobeck Skrifttype Fedra Serif Dax Oplag 3.000 stk.

GRIB ORDET

Kolde vintre, rudekuverter og synligt forbrug Af: Anders Lyngtorp, CSR- og miljøkonsulent i PrivatBo A/S.

Statens Byggeforskningsinstitut bruger man nemlig 8-10 % mindre energi og vand, når man selv kan følge med i sit forbrug.

Vådt og koldt besvær Den forgangne sommer blev en våd fornøjelse. Den

Vores formodninger og undersøgelser

for mange beboere i Frederiksberg Boligfonds ejen-

de i at få indsigt i eget forbrug. Ligeledes formo-

overraskende og kraftige nedbør var til stor gene

I PrivatBo formodede vi, at lejerne var interessere-

domme. Vand trængte ind i næsten samtlige kældre

dede vi, at lejerne var interesserede i at gennem-

som følge af de voldsomme skybrud.

Den sidste vinter var ligeledes overraskende lang,

kold og til besvær på grund af store snefald. Ifølge

Danmarks Klimacenter er det sandsynligt, at vejrfænomener som kraftig nedbør og kolde vintre, bliver hyppigere i fremtiden. Det er et faktum, vi må forholde os til.

Endnu en rudekuvert i postkassen - hvorfor? Den seneste vinter blev også en dyr vinter. Der blev

skruet op for radiatorerne for at holde de sædvanlige temperaturer i lejlighederne. Det har betydet, at

cirka 85 % af alle lejere i de ejendomme, som Pri-

vatBo administrerer, har fået ekstraopkrævninger.

Fjernvarmeforbruget har været større og har kostet mere end a conto-indbetalingerne.

Mange lejere har fået store opkrævninger, og derfor har flere af dem klaget. Det har virket uforståeligt,

hvorfor regningerne er blevet større end normalt. En af forklaringerne, ud over det øgede varmeforbrug, er, at fjernvarmen fra Frederiksberg Forsyning er

blevet dyrere. Prisen er steget med 10 % i 2010, hvis man sammenligner med prisen fra 2009.

føre energibesparende løsninger i ejendommene. For at finde ud af om vores formodninger var

rigtige, udarbejdede PrivatBo en række spørgsmål til lejerne. I samarbejde med Bygherreforeningen og andre partnere gennemførte vi en spørge-

skemaundersøgelse i ejendommen Wilkenbo.

Efterfølgende blev spørgeskemaundersøgelsen

gennemført på landsplan blandt lejere i private udlejningsejendomme.

Resultaterne af undersøgelserne var slående. Det

viste sig, at vores formodninger var rigtige. Bebo-

erne i Wilkenbo - og i resten af Danmark - er meget opmærksomme på deres forbrug. De vil gerne

spare penge på energi. Flertallet vil gerne løbende kunne følge med i, hvor meget de bruger.

Problemet er så, at man ikke har den mulighed i dag, hvis man bor i en ejendom med flere le-

jere. Og det problem arbejder PrivatBo på at gøre noget ved. Tildels fordi vi vil give Frederiksberg

Boligfonds lejere en økonomisk tryghed, så de kan budgettere i forhold til deres forbrug, men også fordi det vil være en stor gevinst for miljøet.

Den kommende synliggørelse Lejerne vil gerne løbende kunne følge med I PrivatBo er vi forstående overfor, at mange beboere har klaget. Vi er bevidste om, at mange lejere

forsøger at være opmærksomme på deres udgifter

til energi og vand. Derfor synes vi også, det er tan-

kevækkende, at beboere i lejede lejligheder normalt ikke har mulighed for at følge med i deres udgifter til eget energiforbrug. På den baggrund begyndte

vi i 2011 at undersøge, hvordan PrivatBo kan give

Frederiksberg Boligfonds lejere denne indsigt. Ifølge

I PrivatBo er vi i gang med at udvikle metoden til at synliggøre energi- og vandforbruget. Projektet

finansieres af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Det udvikles i samarbejde med flere

partnere. Og vi regner med at kunne præsentere

et pilotprojekt om cirka et år. Det ser vi frem til – både for lejernes og miljøets skyld.

Læs mere om energimærkninger og energirenoveringer på næste side.

INVESTERINGER GIVER BESPARELSER Beboerne i Frederiksberg Boligfonds ejendomme kan samlet spare cirka 700.000 kr. årligt, hvis hurtigt tilbagebetalte energirenoveringer realiseres. Og det første skridt i den retning starter ved ejendommenes energimærker.

Af: Anders Lyngtorp, CSR- og miljøkonsulent i PrivatBo A/S.

væsentligt lettere, fordi de for eksempel

tilbagebetalingstid på mellem 0 og 7 år.

ning og velisolerede varmerør.

veringer kræves en samlet investering

er facadeisolerede, har lavenergibelysI ejendommenes energimærker er

Din ejendom er nu energimærket I år blev energimærkningen af Frederiksberg Boligfonds ejendomme afsluttet.

Samtlige ejendomme har fået hvert sit

energimærke. Energimærker er mindre

rapporter, som kan hentes på PrivatBos hjemmeside under fanebladet ”Ejendomme”.

Energimærkerne indeholder data om

de enkelte ejendommes energiforbrug.

De rummer forslag til energirenoverin-

ger, der kan skabe besparelser. Man kan læse om, hvad disse energirenoveringer koster, og hvad der kan spares.

Rapporterne kaldes ”energimærker”,

fordi de også fungerer som en mærk-

der som sagt forslag til energirenove-

ringer. Det er blevet estimeret, hvad de enkelte energirenoveringer koster, og

hvad den årlige besparelse vil være, hvis de gennemføres. Det er desuden blevet

estimeret, hvad tilbagebetalingstiden på projekterne er.

”62 % er interesserede i at indgå frivillige aftaler om projekter, der betyder, at de kan få energibesparelser.” Der er gode muligheder for at spare

ningsordning. På baggrund af forbruget

energi i flere af Frederiksberg Boligfonds

ejendommen på en skala fra A til G. A

energirenoveringerne er endda hurtigt

og varmetabet i en ejendom klassificeres er ejendomme med lavt forbrug. G er

ejendomme med højt forbrug. Der er altså et større energitab i ejendomme, der

er klassificeret som G, end i ejendomme der er klassificeret som A.

Besparelser i det korte og det lange løb De fleste af Frederiksberg Boligfonds

ejendomme er bygget omkring århundredeskiftet. De har derfor svært ved at

komme op i en energiklasse med et lavt forbrug. Nybyggede ejendomme har det

For at gennemføre samtlige energirenopå 1.666.135,- kr.. Hvis man ser på alle

projekterne og ikke skelner mellem til-

bagebetalingstiderne, er energibesparelsesprojekterne tilbagebetalt på lidt over to år.

Storkereden, Roskildegården og Lindehuset som eksempler Der er stor forskel på, hvor meget man kan spare i de enkelte ejendomme. I

nogle ejendomme kan der spares meget med en hurtig tilbagebetalingstid. I andre ejendomme er der ikke så meget at

spare. Oplysningerne står alle beskrevet

i energimærkerne, men en række eksempler kan anskueliggøre forholdene.

I ejendommen Storkereden kan der

spares cirka 22 kr. pr. m2 årligt, hvis der

ejendomme. Udgifterne til nogle af

gennemføres energirenoveringer, hvor

tilbagebetalt. Det er tilfældet i ejendom-

på fem år. I ejendommen Roskildegården

me, hvor man kan spare en del på lø-

bende udgifter, hvis man isolerer varmeførende rør, udskifter pumper og ændrer på belysningen på fællesarealer.

Grafen til højre viser en opgørelse

over besparelsesmuligheder og investeringsbehov i projekter, som er tilbage-

betalt på mellem 0 og 7 år. I opgørelsen

besparelserne samlet set er tilbagebetalt kan beboerne spare cirka 4,5 kr. pr. m2

årligt - men her er investeringerne alle-

rede tilbagebetalt efter ét år. I ejendommen Lindehuset er der ikke så mange

energibesparelser at hente, medmindre

der investeres i projekter, som har en tilbagebetalingstid på mere end syv år.

er det vurderet, at der totalt kan spares

Interessen for frivillige aftaler

føres energirenoveringer, som har en

side 3, viser en undersøgelse i ejendom-

733.116,- kr. pr. år, hvis der gennem-

Som man kan læse under Grib ordet på

men Wilkenbo, at mange lejere tænker

jo længere tilbagebetalingstiden er, jo

Faktisk er 85 % af deltagerne i undersø-

teresserede i besparelser, der er tilbage-

over, hvad de bruger, og hvad det koster. gelsen opmærksomme på deres energiforbrug, og af dem er 38 % meget opmærk-

somme. For 62 %’s vedkommende skyldes opmærksomheden økonomi, men for 22

færre er interesserede. Kun 48 % er inbetalt efter maksimalt 4 år. Hele 80 % er interesserede, hvis investeringen er tilbagebetalt inden for 2 år.

Lejernes holdninger i Wilkenbo

%’s vedkommende skyldes opmærksom-

ligner meget, hvad lejerne i resten af

indgå frivillige aftaler om projekter, der

af undersøgelsens resultater kommer

heden miljøet. 62 % er interesserede i at betyder, at de kan få energibesparelser,

6 % er mindre interesserede, og 20 % er slet ikke interesserede i aftaler. 20 % er usikre på, om de er interesserede.

Hos de lejere, der er interesserede

i frivillige aftaler, er det tydeligt, at

En totalopgørelse af energirenoveringers investeringsbehov og besparelser i Frederiksberg Boligfonds ejendomme opgjort efter projekternes tilbagebetalingstid.

Danmark mener. Den endelige analyse senere på året fra Rambøll. Det bliver spændende læsning, for de foreløbige

tal viser tydeligt, at Frederiksberg Boligfonds beboere er klar til at modtage til-

bud, der på kort og lang sigt betyder, at de sparer penge.

mio. kr.

2,0

1,5

1,0 Total udgift

Besparelse pr. år

0,5 0

0-2 år

2-3 år

3-5 år

5-7 år

Total Energirenoveringernes tilbagebetalingstid.

160 ÅR GAMMEL SHOPPING Husrums tema er denne gang butikker på Frederiksberg. Vi har besøgt ﬂere af slagsen, som ligger i Frederiksberg Boligfonds ejendomme, og bringer reportager fra dem. Inden vi dog når så langt, skal vi først slentre et stykke ned ad Gammel Kongevej og mærke historiens vingesus.

Af: Søren Hjortdal Sørensen

enkelt skænket, og den er uden kulsyre. Stedet har ligget i nummer 90 siden

En shopper slentrer ned ad gaden Gammel Kongevej er et paradis for shoppere. Man finder stort set alt, hvad hjertet begærer på hver side af den brede

vej. Hvis man starter ved husnummer

78, står man ved et af de sidste etage-

huse fra midten af 1800-tallet på Frede-

riksberg. Lige overfor ligger en stor afdeling af musikbutikken TP. Her kan man få det meste inden for moderne film og

1916. Og lidt længere fremme – i num-

mer 98 – ligger Peter Beier Chokolade. Et skilt fortæller, at butikken har udviklet

en speciel øltrøﬀel sammen med Carlsberg. Den skal smages. Overfor ligger

Meyers Deli. Her kan man få specialite-

ter til at tage med hjem – eller man kan få dem serveret i restauranten. Begge dele er muligt i nummer 107.

Der sker med andre ord en hel del

musik. Sådan mødes modsætningerne på

inden for 30 husnumre på Gammel

og mod Frederiksberg Rådhus, passerer

resten af Frederiksberg blevet et område

den gamle vej. Går man fra nummer 78

man hurtigt mange forskellige butikker og restaurationer – følg med.

Kongevej. Men hvordan er vejen og

med detailhandel og butikker? Forklaringen ligger 160 år tilbage og handler om vækst og afskaﬀelse af forbud.

30 husnumre senere Butikken Det Mondæne Skur er et fami-

Tilbage til startskuddet

møbler fra Prag-området. Butikken ligger

have været en landsby. Landsbyen om-

lieforetagende, der sælger importerede

Frederiksberg blev en villaby efter at

i nummer 82. Kort efter kommer man

kring Allégade, Bredgade og Smallegade

forbi en af de mange tøjbutikker i området: Noun, hvor sloganet er: ”Et helheds univers inden for eksklusiv mode”. Her kan man shoppe tøj omgivet af et fan-

tasifuldt interiør. Der hænger gevirer på væggene og lysekroner i loftet.

samt ”oplandet” udviklede sig voldsomt

efter 1852. På det tidspunkt opløste man nemlig en demarkationslinje, som lå

mellem København bag voldene og omverdenen uden for voldene.

Demarkationslinjen betød, at det var

Længerne nede ad Gammel Kongevej

forbudt at have permanent bebyggelse

serveres der slow beer.. Slow beer er

Linjen var militært begrundet, og da

kommer man forbi Vinstue 90. Her

langsom øl. Det tager et kvarter at få en

umiddelbart ved siden af København.

den blev opløst, var startskuddet til en

TEMA

For hundrede år siden så en bager på Gammel Kongevej sådan ud Butikken tilhører stadig Reinh. Van Hauen.

eksplosiv vækst givet. Nu kunne man

tidligere blev fortrængt ved byens gamle

strenes lav. Men næringsfriheden blev

ad Danmarks hovedstad. Det benyttede

agtige miljøer, hvor butikker lå på gade–

at der omkring 1900 var kommet mere

bygge, bo og snart drive virksomhed op mange sig af. Og allerede i 1870´erne

var Frederiksberg landets næststørste by – man udstykkede nemlig flittigt.

Den første industri meldte sig også

på banen, da demarkationslinjen blev

veje. Der opstod til gengæld de storby-

eller kælderniveau med beboelse ovenpå. Mange mennesker passerede butikkerne på daglig basis, og Gammel Kongevej blev til en decideret handelsgade.

opløst: Maskinfabrikker og jernstøbe-

rier skød op. Og i løbet af 1850´erne og 1860´erne kom flere virksomheder til:

Teglværker, væverier, dampmøller. In-

dustrialiseringen var kommet til byen,

”Gammel Kongevejs historie er historien om, hvordan handel kom til hele Frederiksberg.”

blev der, og udviklede sig de næste 30 år. I årene omkring 1900 startede til-

med endnu et industrielt opsving, som

Men man skal et skridt tilbage for at

finde en detalje, der var afgørende for

af en meget kraftig økonomisk vækst.

berg nemlig næringsfrihed. Før det tids-

Det betød en del – Frederiksberg som ægte storby var ved at blive skabt.

Butikker, butikker, butikker Etagehuse kom mere og mere ind i bybilledet omkring 1890, og villaerne fra

end 1.000 handlende på Frederiksberg. Det var håndværkere, specialbutikker, købmænd, bogbindere, bagere og me-

get andet. Grundstenene til fremtidens shoppeparadis var lagt.

Vingesuset Opløst demarkationslinje, industrialise-

ring, befolkningstilvækst og næringsfri-

hed dannede grundlaget for de butikker, vi besøger hver dag. Gammel Kongevejs

fortsatte frem mod 1. verdenskrig. Hele samfundet var på det tidspunkt præget

altså opnået i 1866, og resultatet blev,

handelsgaden. I 1866 opnåede Frederikspunkt var udøvelsen af erhverv uden for København og andre købstæder stærkt

historie er historien om, hvordan handel kom til hele Frederiksberg. Det er ikke

noget, man tænker over, når man svin-

ger dankortet. Men man fornemmer al-

ligevel historiens vingesus, når man ser sig omkring på den gamle vej.

begrænset på mange måder. Man kunne ikke uden videre starte en butik eller

udøve et håndværk, det var simpelthen forbudt eller styret af håndværksme-

Kilde: ”Frederiksberg: 100.000” af Stadsarkivar Henning Bro.

TEMA

Eksperten på Finsensvej Er det muligt at blive registreret hos Told og Skat som 17-årig? Hvad tænker man over, hvis man ligger på hospitalet i ﬁre måneder? Og hvad kan en idé om et maleri til 500.000 kr. føre med sig? Mød manden bag butikken Antik, Form & Design, Jesper Bo, og hør om den kringlede vej, der førte til, at han igen kan kalde sig butiksejer.

familie. Da jeg var omkring 13 år, fandt jeg ud af, at det var meget bedre at

ordne møbler for min far end at gå med aviser. Dengang afsyrede man møbler

– og jeg var meget dygtig til det. Samtidig gav det flere lommepenge end aviserne. Det var egentlig sådan, det hele

Af: Søren Hjortdal Sørensen Butikken er gennemført. Man får lyst

til at sætte sig ved et af bordene, hvor

der brænder levende lys. Eller prøve den sorte lædersofa der ser indbydende ud.

Der er lys i designerlamperne, og langs

loftet hænger udvalgte stole, som kunne få indretningsarkitekters mundvand til

at løbe. Butikken Antik, Form & Design er spændende at bevæge sig rundt i.

Jesper Bo åbnede sin nye butik den

startede”, siger Jesper Bo.

10. august i ejendommen Mønsterbo på

Den første butik

lerede fundet ud af, at det er her, man

altid kun solgt møbler, men jeg interes-

Finsensvej 52. Mange i området har al-

Jesper Bo fortæller: ”Mine forældre har

finder spændende design og antikviteter.

serede mig også for sølv, porcelæn og

Jesper Bo er vurderingsekspert og har

hele sit liv haft mange jern i ilden. Han er 38 år gammel, men hans passion for

keramik – historien bag tingene, hvor de stammede fra.”

Vi sidder i et af Frederiksberg Bolig-

kunst, sølv, porcelæn og møbler spirede

fonds erhvervslejemål. Vi er i butikkens

”Jeg er ud af en antikvitetshandler-

fra. Det ser ud til, at der snart kommer

allerede i en tidlig alder:

baglokale. Man kan se ud i gården her-

regn. Der er stablet bøger om sølvtøj og

jeg gik op til det, der dengang hed Told

penge til butikken, og da han blev 18 år,

Kaﬀemaskinen er begyndt at brygge.

momsregistreret”, og de svarede: ”Det

hele, imens han skænker kaﬀen. Han

porcelæn op tæt ved det åbne vindue. Jesper Bo tænker tilbage:

”Efter jeg havde taget basisårene på tek-

og Skat og sagde: ”Jeg vil gerne være

kan du ikke blive, for du er kun 17!”.

Jesper Bo smiler ved tanken. Kun 17

overtog han den selv. Han fortæller det

rømmer sig og beskriver, hvordan hans

første virke som butiksejer sluttede – for

nisk skole, var jeg den eneste fra min

år. Han gav ikke op:

til Holms Radio i Slagelse og var der en

indtil jeg blev 18. Jeg lejede en gammel

år, kom jeg til at savne det med at kom-

kiggede på dem, og vi fandt ud af, at jeg

stor fabrik. Og så gik jeg i banken for

mine jævnaldrende – så jeg afviklede

klasse, der fik en læreplads. Jeg kom ud måned. Så kiggede de på mig, og jeg

skulle fritstilles. Vi var enige om, at radioen ikke var noget for mig”.

Jesper Bo vender sig om og tager kol-

ben fra kaﬀemaskinen. Han flytter sin

telefon og gør plads til kopperne. Han fortsætter:

”Så derefter tænkte jeg, at jeg gerne

ville starte en butik. Jeg var 17 år. Og

”Jeg fik min mor til at være værge,

skiltefabrik i Sorø. Det var en kæmpe-

at høre, om jeg ikke kunne låne nogle

penge. Og de svarede: ”Det kan du ikke,

du er 17 år og har ingen fast indkomst!”. Jesper åbnede alligevel sin butik i

de lejede lokaler. Det var naturligvis en antikvitetshandel. Han kaldte den for Genbrugsen. Han arbejdede ved siden

dernæst at tage en ny begyndelse:

”Da jeg havde kørt Genbrugsen nogle

me ud og drikke øl og hygge mig med

butikken. Men så gik der faktisk ikke ret lang tid, så åbnede jeg en ny butik, fordi jeg simpelthen savnede det for meget. Jeg bevægede mig mod København og

har senere haft butik på både Nørrebro og Østerbro”.

af som pædagogmedhjælper for at tjene

➤➤ 9

TEMA

Den professionelle vej Jesper sætter med en karakteristisk bevægelse sine sorte briller på plads. De

har bevæget sig en smule ned ad næsen under samtalen. Vi er igennem den før-

de fået en diskusprolaps i nakken. Det

gang og tænkte, at det her var noget, jeg

ikke kunne være på min arbejdsplads. Jeg

opstod butikken her på den baggrund”.

gjorde, at jeg mistede mit job, fordi jeg

blev indlagt med skaden på hospitalet”. Man kan i dag, som vi sidder der i

ste kop kaﬀe og bevæger os hurtigt frem

baglokalet, ikke se på ham, at han har

ringsekspert ligger i kortene, men det

har været igennem på den baggrund:

mod nutiden. At Jesper Bo bliver vurde-

hele starter faktisk med en idé, som han

haft en diskusprolaps. Eller hvad han

”Da jeg fik diskusprolapsen, lå jeg i

fører ud i livet:

de første fire måneder og kunne ikke ret

gerne ville prøve at have et maleri til

man. Man tænker helt vildt: Om man

”Jeg tænkte på et tidspunkt, at jeg

100.000 kr. eller 500.000 kr. mellem

hænderne. Men jeg vidste også, at det var en ting, jeg aldrig ville komme i

meget. Når man ikke kan det, så tænker nogensinde kommer tilbage til et ar-

bejde? Om man bliver krøbling? Og på et

kunne lave noget med i fremtiden. Og så Flere kunder er på vej. Der begynder

at komme liv i butikken, så vi skal til at runde af. Jesper Bo fortæller, at det

var kæresten, der plantede ideen om, at

han skulle gå solo igen. Inden han kom

på hospitalet, spurgte hun ham, hvorfor han ikke vendte tilbage til sit udgangs-

punkt og skabte sit eget. Det tænkte han over, da han lå i hospitalssengen. Og det tog han senere konsekvensen af.

Inden vi skilles, forklarer Jesper Bo,

tidspunkt, når man ligger der, så vælter

at Antik, Form & Design er mere end en

”Så er der ikke andet at gøre end at søge

Tilbage til solo

ken. Det er ikke sådan, at jeg bare køber

gjorde jeg så”.

ne er grå og tunge. Interviewet er blevet

nærheden af, fordi jeg ikke havde den slags penge. Så sagde jeg til mig selv: ind på diverse auktionshuse” – og det

Jesper Bo har arbejdet for Frederiks-

berg Auktionshus, Bruun Rasmussen i

en sommerferie og senere Lauritz.com.

Hos Lauritz.com startede han som elev.

Han blev hurtigt en af dem, der underviste internt. Jesper Bo samarbejdede senere med DR om programserien ”Hvad er det værd”. Ting tog fart, han arbejdede rigtigt meget, han blev specialist. Men

ens verden sammen.”

Udenfor er det begyndt at regne. Skyerafbrudt. Klokken i butikken har ringet, en kunde er trådt indenfor. Det er en

smule tidligt – de fleste kunder kom-

mer normalt først ud på eftermiddagen, har Jesper Bo fortalt. Han er gået ind til

kunden. Inden han rejste sig, nåede han at fortælle, hvordan han kom tilbage efter sin prolaps:

”Da jeg begyndte at få det bedre, blev

en dag skete der noget dramatisk. Jesper

trappet ud af min medicin og genop-

været med til at starte en ny afdeling.

Jeg begyndte at købe ting ind. Jeg købte

Bo arbejdede i Roskilde, hvor han havde Det var for cirka et år siden:

”En morgen kunne jeg ikke rejse mig.

Jeg havde ondt i nakken. Jeg kunne ikke

løfte mit hoved. Det viste sig, at jeg hav-

trænet, fik jeg fat i et lager på Østerbro.

møbler, som jeg selv kunne sætte i stand og ordne. Det gik langsomt i starten,

fordi jeg stadig var meget træt på grund af smerter. Men stille og rolig kom jeg i

butik:

”Jeg har nogle større planer med butik-

nogle ting, som jeg så sælger igen. I hele vinterhalvåret er det planen, at jeg laver kurser for dem, der gerne vil lære noget om sølv, keramik, porcelæn, moderne

møbler og ældre møbler. Og jeg kommer også til at invitere nogle af mine gamle bekendte fra branchen og forskellige

eksperter fra de forskellige auktionshuse indenfor, så man kan møde dem”.

Det er en spændende oplevelse at

mærke Jesper Bos passion for tingene. Og derfor kan det varmt anbefales at slå et

smut forbi Finsensvej 52, selv hvis man kun har en lille interesse i antik, form

og design. Der er nemlig altid en historie bag tingene, og Jesper Bo er god til at fortælle den, hvis man spørger ham.

DEN KREATIVE DEJ –Det specielle brød og et stykke af Wien Christian Bodenhoff har været bager i næsten 30 år. Han har et specielt forhold til sit brød og er lige vendt tilbage fra en studietur til Wien. Han var af sted med resten af familien Bodenhoff, og sammen har de taget store planer med hjem til deres butik i Wilkenbo.

➤➤

TEMA tik som elektriker og smed, men i 1983

flutes bliver formet, røremaskiner snurrer.

Det lå på en måde lige for”, siger

sidder med administrationen af bageren

Stadig mørkt. Allerede et stykke inden

har jeg ikke fortrudt”.

vet. Det er der en god grund til:

54, rammer den specielle duft af nybagt

allerede i sit første lærlingeår fik smag

så forsvinder motivationen og kreativite-

hoﬀs bagerbutik og ind i produktionslo-

var han i familiens Bellahøj-afdeling

lave brød eller finde på nye tiltag eller

Af: Søren Hjortdal Sørensen

fandt jeg ud af, at jeg ville være bager.

Et stærkt håndtryk Det er tidlig morgen på Frederiksberg.

man når den kendte bager på Finsensvej brød én. Og går man igennem Boden-

kalerne bagved, åbner slaraﬀenland sig. Farver, dufte og indtryk overgår hinan-

Christian Bodenhoﬀ og smiler: ”Og det Han forsætter med at fortælle, at han

for at arbejde som selvstændig. Dengang sammen med sin far:

”Det var hårdt at starte som lærling.

den. Jordbærtærter er ved at blive gjort

Men også sjovt. Min far var meget god til

skæres ud. Lige nu står der mindst ti

en dag og brækkede skulderen. Han kun-

klar, lagkager bliver sat op, brownies

personer og arbejder intenst. Konditorne pisker fløde og laver kager. Bagerne ka-

ster mel ud, ælter dej, former brød. Der er tryk på.

Christian Bodenhoﬀs håndtryk er

stærkt, og hans smil er stort. Han har

været i gang i nogle timer men fortæller,

at han er ved at vænne sig til at ”nyde li-

at lære fra sig, men uheldigvis faldt han ne ikke arbejde i produktionen i nogen

tid, og jeg måtte tage over. Vi havde fire-

”Hvis jeg ikke har fingrene i dejen,

ten. Man kan ikke sidde på et kontor og

produkter. Jeg skal ned og røre ved ingredienserne, fordi det er dér, jeg er kreativ. Jeg prøver på at være med i bageriet tre

eller fire timer hver dag”, siger Christian Bodenhoﬀ og fortsætter: ”Jeg kan godt lide at være sammen med mine folk”.

Det gode brød fra den gode bager

og være selvstændig. Jeg blev kastet ud

kenbo siden 1990. Deres ambition har

mærkede, hvordan det var at tage ansvar

Bodenhoﬀ´erne har haft butikken i Wil-

i ting, jeg ikke havde prøvet før, og dér

altid været at passe godt ind i nærmil-

kunne jeg virkelig mærke, at jeg levede.” Christian Bodenhoﬀ tænker tilbage

og tilføjer: ”Der var kun én vej: Derudaf.

ken 2. Christian Bodenhoﬀ er 45 år gam-

selvstændig”.

mel og har været bager i de 28 af dem.

på Finsensvej, er han stadig med på gul-

fem mand ansat på det tidspunkt, og jeg

vet”. Det betyder i hans tilfælde at starte sin dag klokken 3 eller 4 frem for klok-

Selvom Christian Bodenhoﬀ til daglig

Det er en helt speciel følelse at være

Selvom Bodenhoﬀ´erne i dag er bagere i

Det er dejen, der gør dig kreativ

selvfølge, at Christian Bodenhoﬀ skulle i

Af og til går vi ned og kigger ind i butik-

jøet. De fleste i området kender dem, og Christian Bodenhoﬀ fortæller, at det er

brødet, der skiller familieforetagendet ud fra andre bagere:

”Det er brødet, der kendetegner os. Vi

vil gerne leve af at sælge brød, der kommer lige fra ovnen. Det skal være varmt

sjette generationsled, var det ikke nogen

Vi sidder på Christians kontor og taler.

samme retning som resten af familien:

ken eller bagom til produktionen. Der er

med at bage kl. 6.30, og så tager de

Der er mange hænder i gang.

brødet også er varmt senere på dagen.

”Min far har altid sagt, at vi selv

måtte vælge, hvad vi ville være. Så in-

den jeg blev bagerlærling, var jeg i prak-

skift mellem natholdet og dagbagerne.

En kæmpe portion dej bliver slået ud,

hele dagen”, siger han og uddyber:

”Mange af vores kollegaer stopper

hjem. Men hos os handler det om, at

Når man som kunde står i vores butik,

”Det er brødet, der kendetegner os. Vi vil gerne leve af at sælge brød, der kommer lige fra ovnen. Det skal være varmt hele dagen.”

Et stærkt håndtryk, et stort smil og et smittende humør: Det er svært ikke at føle sig i godt selskab, når man møder Christian Bodenhoff.

kan man sagtens vente på, at ovnen rin-

man kommer udenfor, står man ved

mange, der gør brug af”.

vard.

ger, og brødet bliver taget ud. Det er der Christian Bodenhoﬀ siger, at det

handler om autenticitet: ”Man skal kunne se, at brødet ikke kommer fra en fa-

brik. Man skal kunne se, at det er friskt”. At brødet er varmt uanset, hvornår

man kommer ind fra gaden, kan lade sig gøre, fordi man har en ovn i selve butikken. Denne morgen har tre bagerpiger

travlt med at servicere kunder. Men ind imellem er der også pauser. Og i pau-

serne tømmes ovnen. Færdigbagt brød tages ud – nyt sættes ind. Sådan kører

det indtil klokken 15, forklarer Christian Bodenhoﬀ. Han fortsætter med at sige, at det handler om mere end bare at

bage. Det handler om at sælge et produkt, der giver mening:

”Vi tror på, at det er historien og

produktet, som får vores kunder til at

der skal bages foran kunderne, som det

Her lå der indtil for nylig en købmand.

gaden og også se på, at vores konditorer

Lokalerne skal i fremtiden bruges til Bodenhoﬀs nye butik:

”Vi tror på, at vi med en større butik

kan tiltrække mere liv. Vores butik er

sker i dag. Man skal kunne gå forbi på

arbejder. Vores nuværende butikslokale bliver i fremtiden et sted, hvor folk ar-

bejder. Salget rykker vi ind ved siden af”. Flytningen er ikke det eneste, der

lige nu en smule for lille i forhold til,

skal ske. Fremtidens butikslokale skal

god lille butik. Men den kan også være

kunderne. De nye lokaler bliver hygge-

hvad vi gerne vil. Man kan godt have en for lille i forhold til det, man gerne vil vise folk af produkter og produktion”,

”Planen er, at det ikke kun er brødet, der skal bages foran kunderne, som det sker i dag. Man skal kunne gå forbi på gaden og også se på, at vores konditorer arbejder.”

komme. Vi bruger ikke slagtilbud – dem finder folk alligevel i Netto eller lignen-

”Planen er, at det ikke kun er brødet,

hjørnet af Finsensvej og Dalgas Boule-

rykke Bodenhoﬀ´erne endnu tættere på lige, varme, indbydende. Folk på gaden får den oplevelse, det er at se produk-

terne, de køber, blive skabt. Men de får også mulighed for at komme indenfor

og købe god kaﬀe. Christian Bodenhoﬀ

har en anekdote, der viser, hvorfor han brænder for sit håndværk:

”Vi har en kunde, der hver søndag

holder i sin bil og venter på, at brødet bliver klar. Det har han gjort i fire eller fem år nu. Jeg synes, det er fedt. Det er den

måde, vi gerne vil være tæt på folk på”.

Christian smiler igen, og håndtryk-

de. Vores historie handler om kvalitet,

siger Christian Bodenhoﬀ.

ket er endnu en gang stærkt. Det er ble-

hele dagen”.

været på studietur til Wien. Familien

metrostationen, der ligger i nærheden,

Et lille stykke af Wien

rier. Det vil sige bagerier, hvor man kan

service og troværdighed: Pigerne bager

Imens solen rejser sig bag husene på den anden side af Finsensvej, lyser

Bodenhoﬀs klassiske blå skilt gaden op. Går man et par skridt til venstre, når

Han fortæller, at han for nylig har

var af sted for at se på oplevelsesbagekigge ind på dem, der har ”fingrene

i dejen”. Christian Bodenhoﬀ har su-

get indtrykkene til sig og fortæller om fremtidsplanerne:

vet helt lyst udenfor nu. Og på vej mod kan man stadig mærke den: Duften af varmt brød. Den kommer til at hænge i luften resten af dagen – til glæde og

fristelse for alle forbipasserende. Pigerne bager nemlig hele dagen.

TEMA

ET KIG I KRYSTALKUGLEN Husrum har talt med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Han driver virksomheden Fremforsk, hvor han er vant til at kigge dybt i krystalkuglen. Han giver her sine bud på, hvordan fremtidens butikker ser ud på Frederiksberg og i resten af Danmark.

Af: Søren Hjortdal Sørensen

der man i udlandet: I Holland findes der

deres garderobe, vil de gerne have noget

ment alt efter, hvilken tid på dagen det

og så noget sjældent. Det sjældne finder

supermarkeder, som ændrer varesorti-

Husrum: Hvordan ser fremtidens butikker ud ? Jesper Bo Jensen: Det kommer an på,

hvilken type af butik, vi taler om. Cen-

terbutikker eller strøgbutikker bliver en

slags scene. En scene, der ændrer sig alt

er. Supermarkederne ved, at man sælger forskellige ting alt efter, om klokken er 9, 12 eller 18.

vintage, noget basic, det får de i H&M, de typisk på nettet, i en sidegadebutik

eller på en tur til London. Og så kan det være, at der sniger sig en mærkevare

ting ind til sidst. Men det er ikke sådan, som det var for tre-fire år siden, hvor

tid på året det er eller, hvilken stemning

Husrum: Hvad skal de butikker, som ikke ligger i centre, tænke på i fremtiden ? Jesper Bo Jensen: Hvis ens butik ligger

måde at henvende sig til forbrugerne på.

deres arbejde, så afhænger det af, hvil-

bevæget sig væk fra mærkevareræset.

efter, hvilken tid på dagen det er, hvilken folk er i. Butikken ændrer sit udvalg og Det sker løbende. Det betyder, at man

i fremtiden kommer forbi den samme

butik uden, at det er den samme butik – fordi den konstant forandrer sig.

Husrum: Kan du give et eksempel på, hvor det allerede sker i dag ? Jesper Bo Jensen: Et eksempel kunne være

et sted, hvor folk kommer forbi til og fra ken branche man er i. Man skal slå på, at ens butik er et særligt sted: Et sted,

hvor man kommer for at få solid rådgivning af mennesker, man kan stole på,

mærkevarer var toppen af poppen. Det

er slut. Det er de unge, der sætter dagsordenen inden for forbrug. Og de har

Husrum: Følger de danske butikker med i udviklingen ? Jesper Bo Jensen: Man kan sige det så-

og som har tiden til at tale med én. Det

dan: Dem, der ikke følger med, holder

også dybt moderne.

for detailhandlen, rigtig mange må dreje

er lidt gammeldags, men samtidig er det

op med at eksistere. Det er hårde tider nøglen om, fordi forbrugerne ikke har

fået deres lyst til at bruge penge tilbage.

udstillinger om tirsdagen er tilpasset,

Husrum: Hvordan ser fremtidens kunder ud ? Jesper Bo Jensen: Når man driver en bu-

den. De sørger for at have de rigtige varer

– det vil sige: Hvad forbrugere er optaget

mindre der er noget nyt at få, så at sige.

byggemarkeder. De har allerede bevæget sig i den beskrevne retning. Deres vare-

hvordan vejrudsigten ser ud for weekenfremme på de rigtige tidspunkter.

Husrum: Ud over byggemarkeder, hvor ser så man ellers tendensen ? Jesper Bo Jensen: Et andet eksempel fin14

tik, gælder det om at fange tidsånden

af i øjeblikket. Hvis man for eksempel tager yngre kvinder lige nu, så er de

ikke optaget af mærkevaretøj, mærkevaretøj og mærkevaretøj, som mange

tror. Når yngre kvinder sammensætter

Butikkerne skal simpelthen være med

til at udvikle forbrugernes lyst at bruge

penge igen. Vi køber ikke noget nyt, med

SEKS HURTIGE HUSRÅD Her er seks husråd, som kan bruges til store og små problemer i hjemmet. Vær opmærksom på, at selvom rådene er afprøvet, er det ikke sikkert, de virker. Nogle husråd er som bekendt bedre end andre. Læs, prøv af, streg ud, brug og husk.

Bananﬂuer

Bananﬂuer er små sorte ﬂuer, der lever i frugt,

opvaskemiddel frem. Opvaskemidlet skal dufte af

potteplanter og affald. Holder man sit køkken

æbler. Mange af ﬂuerne vil så blive fanget her.

rent, er man som regel på den sikre side. Men

Imens det sker, kan man dække jorden i sine

ﬁnder de små skadedyr alligevel vej til ens

potteplanter med en halv centimeter ﬁnt sand –

hjem, kan man prøve at stille en lille skål med

det forhindrer ﬂuerne i at lægge æg der.

Rødvinspletter

En absolut klassiker inden for husråd – og derfor

møbler eller gulvtæpper, kan man prøve at over-

tager vi to hurtige råd her: Rødvinspletter på tøj

hælde pletten med sødmælk og bagefter udtørre

kan fjernes, hvis man lægger tøjet i koldt vand,

den med kartoffelmel.

indtil pletten forsvinder. Hvis der er tale om

03 Cigaretrøg

Har man holdt fest, kan gardiner, møbler og rum

lyder: Stil en lille skål med eddike frem inden du

lugte af cigaretrøg. Og det er ikke altid, udluft-

går i seng. Næste morgen skulle den sure tobak-

ning kan ordne problemet. Et klassisk husråd

slugt være fortrængt.

04 Kaffe– og te-aﬂejringer

Når man bruger en termokande eller lignende,

to spiseskefulde bagepulver op i én liter varmt

kan der komme kaffe– eller te-aﬂejringer i den.

vand og hælder det op i termokanden. Dernæst

Vil man have dem væk, skal man kun bruge

lader man den stå i to døgn, og aﬂejringerne

tre ting: Bagepulver, vand og tid. Man blander

skulle forsvinde.

05 Katte– og hundehår

06 Gaffatape

med hårene, hvis de hænger fast i sofaen. En

stande. Det skyldes, at tapen kan bruges til

almindelig støvsuger kan ikke altid klare proble-

rigtigt mange forskellige ting: Lapning af regntøj

met. Løsningen er at trække en gammel nylon-

og telte, forstærkning af indbundne bøger el-

strømpe ned over en hårbørste, man ikke bruger

ler fremstilling af legetøjssværd til børnene. I

længere. På grund af statisk elektricitet hænger

2002 fandt amerikanske forskere endda ud af, at

katte– og hundehår fast, når man bruger børsten

tapen kunne bruges til at behandle vorter med.

på møblerne.

Hvis man hver dag sætter et stykke tape på det

Husdyr fælder, og det kan være svært at få bugt

Gaffatape er et absolut must-have i alle hus-

udsatte sted, dør vorten til sidst. Siger de.

Kilder: www.husrad.com , www.hus-raad.dk, www.dr.dk, www.forbrugerkemi.dk

HUSRÅD I HUSRUM Det er på tide at sige farvel til sin bedstemor – i hvert fald når det handler om at få gode råd og husråd. Hun er nemlig gået af mode. Den tid, hvor man gik til de ældre for at trække på deres viden, er forbi. Vi skuer tilbage på husrådets gyldne dage sammen med historiker Janus Benn Sørensen.

Af: Søren Hjortdal Sørensen

medredaktør på www.danskhistorie.dk,

skabene, så holdt det møl og utøj væk

hinanden på, begyndte at ændre sig for

nogle små tips og tricks havde de lært

fortæller, at måden, vi deler viden med

De gode råds holdeplads er her I Husrum har vi løbende givet gode råd

til vores læsere. Vi har i forrige nummer skrevet om, hvordan man vasker sit tøj

cirka 200 år siden. Det skyldtes indførelsen af skoleloven:

”Skoleloven var i 1814 den første sko-

på grund af den kraftige duft – sådan

sig. Men den slags forsvinder mere og mere, da det at kunne læse bliver ud-

bredt. Man læser sig til viden frem for at

med omtanke, og hvordan man håndte-

lelov, og fra det tidspunkt begynder folk

met. Artiklerne er researchet, så de er

læse i Danmark. Man bliver oplyst, og op

nogle husråd er spekulative, mens andre

ver skolegangen mere og mere udvidet.

fundament af kollektive erfaringer. Der

rer de mest almindelige skadedyr i hjemkorrekte. Det er vigtigt for Frederiksberg Boligfond, at Husrums artikler ikke kun

underholder, men også kan bruges i virkeligheden.

Man kan dog også se artiklerne i et

lidt andet lys – et historisk lys. De fun-

gerer nemlig i Husrum som en slags moderne og opdaterede husråd.

Husråd er et fænomen, vi forbinder

med gamle dage. Udtrykket betyder

ifølge Nudansk Ordbog: ”Et råd mod

sygdom, som gives af en, som ikke er

læge”, men husråd kan sagtens handle

om andre ting. Nogen siger for eksempel, at der kommer regn, hvis man ser svaler, der flyver lavt. Andre mener, at man kan få myrer ud af sin lejlighed ved at strø kanel ud.

for første gang i bred kontekst at kunne igennem det 19.- og 20.-århundrede bliI den periode ser man en dalen i den

måde, viden flytter sig mundtligt imellem generationerne på”.

Janus Benn Sørensen fortæller, at

nogen kalder husråd for overtro, men i

virkeligheden er der tale om en folketro. Den måde, man i gamle dage fik viden på, var ved at gøre iagttagelser og dele dem med hinanden:

domsmester til råds, får man som regel

Janus Benn Sørensen fortæller, at

er gode nok, fordi de hviler på et solidt findes utroligt mange husråd – faktisk kan de kategoriseres alt efter, hvad de handler om. De mest kendte er dem, der handler om sygdom: Tranebær-

saft er godt mod blærebetændelse, et

grødomslag kan lindre gigtsmerter, og hvis man gnider et bygkorn med en guldring, går det væk. Måske.

Farvel til bedstemor

”Nogle husråd er spekulative, mens andre er gode nok, fordi de hviler på et solidt fundament af kollektive erfaringer.“

For at illustrere sine pointer henviser Janus Benn Sørensens til den nyeste

forskning. Afhandlingen ”Bedstemor-

snak” er lige kommet ud. Den handler

om, hvilken rolle den ældre generation har haft:

”Afhandlingen handler om bedstemo-

derens rolle i samfundet. Den dykker ned

Del viden med din nabo Når man spørger sin nabo eller ejen-

få den fortalt”.

”Før var det den ældre generation, der

i, hvilken rolle bedstemoderen har haft i

samfundet og familien over de sidste 100

et kvalificeret svar. Det skyldes, at de

besad mest viden. De havde levet længst

ken, lært sig et håndværk eller speciali-

deres viden videre mundtligt – for eksem-

bedstemoderens rolle har forandret sig.

langsomt med indførelsen af skoleloven”,

enormt meget, fordi hun vidste mest

fleste i dag har brugt tid på skolebænseret sig inden for et fag.

Den mængde viden, vi hver især har,

er blevet større. Vi er skolede, uddannede, oplyste. Men sådan har det ikke altid

været. Janus Benn Sørensen, historiker og

og gjort sig flest erfaringer. Og de gav

pel via husråd. Men det ændrede sig altså

siger Janus Benn Sørensen. Han fortsætter: ”Den ældre generation vidste for

eksempel, at hvis man havde lavendel i

år”, siger Janus Benn Sørensen.

Han fortsætter: ”Konklusionen er, at

Hun var tidligere én, man konsulterede om børneopdragelse og huslige gøremål.

Det havde hun nærmest videns monopol på, fordi hun havde gjort sig mange er-

faringer med den slags. Det, der så sker

Janus Benn Sørensen siger, at af-

op igennem det 20. og 21. århundrede,

handlingen illustrerer, at den betydning,

Hun bliver ikke konsulteret så meget

sig meget de sidste 200 år.

er, at hendes videns monopol forsvinder. mere”, forklarer Janus Benn Sørensen.

mundtlig deling af viden har, har ændret

Og han uddyber, hvorfor det er sådan:

En tur på nettet og ud i magasinerne

mange bøger om, hvordan det er at være

mundtligt fra gammel til ung, findes de

”Den moderne mor har nemlig læst

mor, inden hun selv bliver det. Hun ved, hvad hun skal gøre, så der er ikke brug for bedstemoderens råd og husråd på sammen måde længere”.

Selvom husråd i dag ikke gives videre

stadig. Husrum er som nævnt et godt eksempel på dette, men de fleste an-

dre magasiner beviser det også. Tips og

opstøves mange steder. Går man på in-

ternettet, falder man hurtigt over en hel husrådskultur, der trives i bedste velgå-

ende på diverse fora. Her udveksler man erfaringer i stor stil. Og der er noget for

enhver smag: Havetips, håndværkertips, håndarbejdsråd og meget mere.

Traditionen findes altså stadigvæk, nu blot i en helt anden form: Digitalt og som subkultur på nettet.

tricks til for eksempel lejligheden kan

Paragraffen og direktøren Flere af Frederiksberg Boligfonds lejligheder bliver lige nu moderniseret. Moderniseringerne bliver udført på baggrund af bestemte regler. Husrum har interviewet direktøren i PrivatBo for at høre, hvad det hele egentlig drejer sig om.

Fra grønt til hvidt: Et godt eksempel på hvor stor forskellen er på før (venstre) og efter (højre) en modernisering. Fotografierne stammer fra en lejlighed i Den Sønderjyske By, der er moderniseret efter paragraf 5, stykke 2.

Af: Søren Hjortdal Sørensen PrivatBo står for driften og administra-

Husrum: Hvad er baggrunden for moderniseringerne? Georg Schmidt: Hele ideen med at lave

moderniserer efter stykke 2 i paragraf 5,

at følge Frederiksberg Boligfonds strategi.

matcher, hvad en normal borger på Fre-

tionen af Frederiksberg Boligfonds ejen-

paragraf 5, stykke 2-moderniseringer er

projekterne, når fondens lejligheder mo-

Strategien går ud på, at fonden ønsker

domme. Det er også PrivatBo, der styrer

derniseres. Det er lige sket i Den Sønderjyske By og påbegyndes flere andre ste-

der. Direktøren i PrivatBo, Georg Schmidt, fortæller, at det hele kan virke en smule

teknisk, men at der er gode grunde til at gribe sagen an, som PrivatBo gør.

Husrum: Lige nu bliver ﬂere af Frederiksberg Boligfonds lejligheder moderniseret. Det sker på baggrund af noget, der omtales som ”paragraf 5, stykke 2”. Hvor står dette stykke henne? Georg Schmidt: I lejelovgivningen findes

der forskellige paragraﬀer, som giver

mulig for at foretage moderniseringer.

Når vi taler om paragraf 5, stykke 2, så er vi inde i det, der hedder boligreguleringsloven.

at tilbyde sine lejere gode, velfungerende og tidssvarende boliger. Lejlighederne

skal svare til de forventninger, lejere på

Frederiksberg har til det sted, de skal bo: Et godt køkken, et godt badeværelse og gode lyse rum.

ledninger fræses ind i væggene. Det hele bliver gået efter.

given størrelse. Når vi fastsætter huslejen for en moderniseret lejlighed, så lægger vi os op ad det, huslejenævnet normalt

godkender. Det gør vi simpelthen for at undgå tvister fra start af. Så det er rigtigt, at huslejen bliver højere, end den var tidligere, men det skyldes også, at

overvejelser inde i billedet, når man taler

ting, der normalt ville blive finansieret

via en ejendoms vedligeholdelseskonto. Det kunne for eksempel dreje sig om

kroner i moderniseringen. Når man ser

på markedet i dag, er det det gængse at gøre. Men der er naturligvis også andre

om paragraf 5, stykke 2-moderniseringer.

faldstammerne. Og fordi en sådan ting

Husrum: Hvilke overvejelser er det? Georg Schmidt: Frederiksberg Boligfond

sparer man altså på vedligeholdelseskon-

opgaver på flere af sine ejendomme. Det

bliver ordnet under moderniseringerne,

toen for ejendommen totalt set. Kontoen

lighed at gøre.

lofter. Man kigger på installationerne, og

deriksberg vil betale for en lejlighed af en

type, tager man typisk også hånd om

laver moderniseringer af den nævnte

og efter moderniseringerne er lette at få bad. Man tager hånd om gulve, vægge og

værdi er – populært sagt – en pris, som

vi ofte har investeret mere end 300.000

kan så bruges til andre formål på senere

øje på. Man tager hånd om køkken og

der hedder ”det lejedes værdi”. Det lejedes

Husrum: Er det så kun kommende lejere, der får glæde af moderniseringerne? Georg Schmidt: Nej, ikke kun. Når man

Husrum: Hvad moderniserer man, når man arbejder efter disse regler? Georg Schmidt: Der er tale om gennem-

gribende tiltag, hvor forskellene fra før

så fastsætter man huslejeniveauet til det,

tidspunkter. På denne måde får de øvrige lejere også glæde af en modernisering,

selvom den ikke har noget med deres lej-

Husrum: Når en lejlighed er blevet moderniseret, så stiger huslejen for lejemålet, er det ikke rigtigt? Georg Schmidt: Jo, det er rigtigt. Når man

ønsker at udføre en række forbedrings-

kan kun ske, hvis der genereres kapital

til disse projekter. Én af måderne at generere kapital på er at modernisere lej-

ligheder. Den øgede indtægt fra lejemå-

lene kommer på denne måde til at være en del af finansieringen af forbedringsprojekter i fonden. Og det kommer alle

beboere i fondens ejendomme på sigt til at få glæde af.

Frederiksberg i din lomme På Frederiksberg ser man smarte telefoner – smartphones – overalt. De er blevet hvermandseje, og de bringer os tættere på hinanden. Men de smarte telefoner kan også bringe os tættere på vores omgivelser. Tættere på byen og alle dens muligheder.

Af: Søren Hjortdal Sørensen Smartphones kan fortælle os meget om den bydel, vi færdes i. Det vil sige, den

Husrum har kigget nærmere på tre

apps til iPhonen, der bringer dig tæt-

tere på dine omgivelser. Apps som gør, at man altid har Frederiksberg med i

næste metro afgår ved den nærmeste station. Temmelig smart og ganske enkelt.

Den kulturelle: Copenhagen X´s Podwalks

lommen.

Copenhagen X er et projekt, der for-

vi går ned i lige om lidt. Det eneste, man

Den simple: Metroen

arkitektoniske visioner og nyskabelser i

te de rigtige programmer til sin telefon.

Hver dag bliver den brugt af mange tu-

park der er bag os, den restaurant der

ligger foran os, eller metrostationen som

skal gøre for at komme i gang, er at henEn app er et lille program til

smartphonen - ”app” står for applikati-

on. De fleste, der ejer en iPhone, kender

Metroen kom til Frederiksberg i 2003.

sinde rejsende - så selvfølgelig har Metroen sin egen app.

Metro appen er god, fordi den er

midler byudvikling, byggeprojekter,

hovedstaden. Og de har deres egen app, som tager én med på tur gennem Fre-

deriksberg og København. Appen hedder Podwalks.

Hvis man for eksempel står på Kile-

systemet. På telefonen går man ind i en

simpel. Det hele foregår via en enkelt

vej, en sidevej til Nordre Fasanvej, og

for. Den overføres til telefonen, og et

kan bruge uden besvær. På forsiden kan

”radioprogram” om byggeriet CBS Kilen,

butik og henter den app, man har brug minut senere er man i gang. Apps kan være regnemaskiner, vejvisere, notes-

forside, som selv de mindste og ældste

man trykke på ”køb billet” for at købe en billet. Man trykker på ”linjekort” for at

tænder for Podwalks, kan man høre et imens man kigger på bygningen.

Man kan dernæst bevæge sig fysisk

se linjekortet. Og hvis man fysisk vipper

videre og komme tæt på nogle af Fre-

Copenhagen X‘s Podwalks

Metroen

MitKBH

Podwalks regner ud, hvor i byen man er. Der-

Når man har Metroens app med sig, kan man

Kender du alle restauranter på Frederiksberg?

næst tilbyder appen ”radioprogrammer”, man

hurtigt købe billetter, ﬁnde afgangstider eller se

Ved du, hvor den bedste café er i nærheden?

kan lytte til. Radioprogrammerne handler om

et linjekort. Man kan læse om driftsforstyrrelser

MitKBH appen har svarene. Appen regner ud,

netop dét sted i byen, hvor man beﬁnder sig.

og alternative transportmuligheder.

hvor man er, og hvad der ﬁndes i nærheden af

blokke, kalendere, små spil, huskelister og meget andet.

telefonen, så viser appen, hvornår den

deriksbergs nye pladser, hvor radiopro-

barer, caféer og restauranter m.m.

grammet opfordrer én til at: ”... hop af

Den smarte: MitKBH

omkring og hør Mads Lebech fortælle

Podwalks gør. Appen viser et kort med

cyklen, sæt dig på en bænk eller gå lidt

MitKBH gør lidt af det samme, som

om pladserne”. Tidligere borgmester i

interessepunkter, som man kan trykke

Frederiksberg Kommune Mads Lebech

tager ordet og fortæller: ”Lige hvor vi er

nu, er der ikke så grønt. Vi er på De Nye Pladser, som vi kalder det, som ligger

mellem CBS og Frederiksberg Centeret

på. Men det er ikke radioprogrammer,

der aktiveres, når man trykker - i stedet kommer der informationer frem, som

hjemmesiden www.MitKBH.dk har sam-

info fra www.MitKBH.dk er integreret. Man kan få vist vej, bede appen ringe

op til et sted, tjekke en hjemmeside, få

vist åbningstider og meget andet. Det er enkelt og godt udført. Det er en byguide i lommeformat - som tilmed er gratis.

Endnu mere app og endnu mere by

let fra alle sine brugere.

Smartphones er vanedannende. Og det

riksberg hovedbibliotek”. De næste syv

på nettet, hvor alle København og Fre-

ter dem, falder man hurtigt over flere,

landskabsarkitekt Stig L. Andersson har

takeaway-steder m.m. er vejet, vurderet

og Frederiksberg Gymnasium og Fredeminutter fortæller Lebech om, hvordan arbejdet med vand, lyd, lys og lugt i

forhold til pladserne. Man står med hø-

retelefoner i ørerne, og virkeligheden der tales om foran sig. Det skal prøves.

Et af de største scoops ved Podwalks

er, at det er lokalt forankrede fortællere, man lytter til: Mads Lebech, forfatteren Jokum Rohde, Klaus Bondam, arkitekt Jørgen Abrahamsen og flere andre.

De fleste kender MitKBH som stedet

deriksbergs beværtninger, restauranter,

og anmeldt. MitKBHs app giver adgang

til alle disse informationer i et snuptag. Står man for eksempel på P.G. Ramms Allé og overvejer, om Café Lindevang

er god, kan man tage sin telefon frem, starte appen og se, hvad MitKBHs brugere har at sige om den sag.

Appens funktionalitet stopper dog

ikke ved kortet med interessepunkter. Al

er apps også. Når man går på jagt efman kunne tænke sig. Man opdager,

at Slagter Friis på Falkoner Allé har sin

egen app. Man ser, at 2. viceborgmester på Frederiksberg, Katrine Lester har en

app, som hun blogger fra. Og man falder over en app, som gør det muligt at låne

bøger på Frederiksberg bibliotek. Bydelen rykker ned i lommen, og Frederiksberg

ligger derfor ikke kun omgivet af Køben-

havn. Frederiksbergs nærmeste naboer er også mønter, bilnøgler og lommeuld.

Vesterbros hjerte slår blandt andet der, hvor Viktoriagade møder Abel Cathrines Gade - men hvor finder man pulsen på Frederiksberg? Det kræver åbne øjne i nærmiljøet, hvis man skal se detaljerne i hverdagen.

KLUMME

FREDERIKSBERG SET MED IKKE-FREDERIKSBERGSKE ØJNE

Af: Søren Hjortdal Sørensen Jeg har bevæget mig rundt om Frederiks-

Man har jo set det hele før. Man har set det hele ”til hverdag”.

Som mange andre har jeg rutiner.

berg som en kat om den varme grød. Det

Det vil sige, jeg tager en bestemt rute til

steder i og omkring København end

Den fører mig for øvrigt rundt om Sø-

vil sige, jeg har boet stort set alle andre netop Frederiksberg.

Jeg kom til hovedstaden for 10 år

siden og startede på Nørrebro. Senere blev det til et kollegium på Amager.

Så flyttede jeg sammen med en ven i

Nordvest, og et efterfølgende bofællesskab førte mig til Østerbro. I dag bor

arbejde og en bestemt rute hjem igen.

erne. Jeg har en to-tre faste steder, jeg

køber ind. Hvis jeg skal i kiosken, hilser

jeg på ejeren – han kender mig, fordi jeg kommer det samme sted hver gang. Det

er ikke altid, at jeg ser Vesterbro, selvom jeg bor der.

Forstå mig ret: Det er aldrig blevet

jeg i en lejlighed på Vesterbro tæt ved

farligt for mig i trafikken, for jeg ser

den måde blevet den hvide plet på mit

jeg mener, er, at jeg ikke altid ser de-

Enghaveparken. Og Frederiksberg er på københavnske landkort – og dog. For

Frederiksberg er også noget særligt for

mig: Det er den del af byen, jeg har taget flest afstikkere til.

Jeg har engang hørt én sige, at når

man er træt af København, så skal man bare stikke af til Frederiksberg. Det er

den hurtigste og billigste rejse, man kan tage på. Tag i Frederiksberg Have, tag en

sejltur. Gå en tur langs Frederiksberg Allé og se det, de kalder ”nordens ChampsElysées”. Eller gå den botaniske vej og

tag et kig på alle farverne i Landbohøjskolens Have. Det er en rejse, der ikke koster mere end højest et par ømme

mig for. Det er ikke det, jeg mener. Det, taljerne og mulighederne i bybilledet.

Hverdagen skygger ligesom for dem. Jeg

har altid travlt og skal nå noget. Jeg har en vane med at gøre det, jeg kender, på den måde jeg plejer. Og det udvisker af

og til detaljerne. Og det er dér, det med afstikkeriet kommer ind. For når man

kommer uden for sit vante territorium,

så har man antennerne ude. Man suger

indtrykkene til sig. Ens øjne er åbne. Og når man så vender hjem igen, har man

blandt andet lært lidt om, hvor åben eller lukket man normalt er – i sin egen del af byen.

Nu skulle man måske tro, at jeg op-

fødder.

fordrer Husrums læsere til at komme til

deriksberg ser det samme som os afstik-

stikkere til mit kvarter. Men det er ikke

Jeg tænker på, om beboerne på Fre-

kere, der af og til kommer forbi? Har I

stadig øjnene åbne efter at have boet i jeres egen kommune i nogen tid? Jeg

kender det modsatte fra mig selv: Man bevæger sig rundt i sit nærmiljø med

skyklapperne lidt for tæt på øjenlågene.

Vesterbro. At jeg synes, I skal tage af-

dét, jeg siger. Jeg siger bare i al ydmyghed: Bryd rutinen, se detaljerne, prøv

noget nyt. Tag en afstikker til jeres eget nærmiljø – det er tit, man får øje på ting, som man ikke troede var der.

c/o PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4. sal 1603 KĂ¸benhavn V Telefon: 33 11 20 80 E-mail: privatbo@privatbo.dk Kontorets ĂĽbningstider: Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00