nok til alle, bliver vi hinandens modstandere. Hvis en anden tager mere, får jeg mindre. Hvis jeg tager mere, får en anden mindre. Og jo vigtigere det er for mig, at jeg får min del, jo stærkere vil følelsen af at være truet af andre være. Men pludselig rejser værten sig og henter en stor papkasse i hjørnet. Den er fyldt med slik – langt mere end det overhovedet kan lade sig gøre at spise på en aften. ”Slap bare af”, siger han. ”Jeg har sørget for en enorm mængde slik til i aften!” Og straks forsvinder alle de negative følelser som dug for solen.
Hvis ikke vi vandrer i Guds overflod
Dette simple eksempel bærer en dyb åndelig sandhed i sig. HVIS IKKE VI VANDRER I BEVIDSTHEDEN OM GUDS OVERFLOD, men i stedet lever vores liv som om himmelens store vært desværre er løbet tør for ressourcer, så vil der igen og igen opstå situationer, hvor der ikke er nok. Der er ikke penge nok. Der er ikke åbninger nok til din tjeneste. Der er ikke fokus nok på det, du brænder for. Der er ikke nok opmærksomhed på dig. Hvis du i sådanne situationer har den mindste tvivl i forhold til Guds forsørgelse, eller i forhold til hans omsorg, eller hans tro på din tjeneste, så vil dine følelser igen og igen håndtere situationen som et toårigt barn. Du burde egentlig samarbejde med hele Guds folk om at synliggøre Guds storhed, men du frygter, at en anden vil tage den del, som du “fortjener”, hvis ikke du kommer først. Alt dette er helt naturligt og ikke et udtryk for et åndeligt angreb. Når du udsættes for en vanskelig
65