KLUMME
EN PENSIONERET TILLIDSREPRÆSENTANTS DAGBOG Af Nils Henrik Wyke Engang i begyndelsen af dette årtusinde ik jeg det overraskende spørgsmål, om jeg ikke kunne tænke mig at blive tillidsrepræsentant. Nogen skal jo være det, og jeg regnede med, at det var et overkommeligt job, fordi organister er fredelige og rare mennesker, der altid opfører sig pænt. Jeg blev hurtigt klogere. Min første sag drejede sig om en kollega, der ganske vist pænt spurgte om lov til at få fri, men som alligevel satte vikar på, når menighedsrådet havde gode grunde til at nægte friweekend på den ønskede dato. Da det efterhånden var ved at udvikle sig til en dårlig vane, ville rådet gerne have et møde forud for en indberetning til Kirkeministeriet. Heldigvis var menighedsrådet glad for organistens indsats i det daglige, så der var ikke lagt op til afskedigelse, selv om sagens omfang nok efterhånden godt kunne begrunde et farvel til organisten. På et møde ik vi sat tingene på plads på en god måde, og jeg har aldrig senere hørt det mindste fra sognet.
GODE OPLEVELSER Efter 2010 har meget ændret sig. Den nye overenskomst har helt vendt op og ned på alting. Tidligere overførte man sin anciennitet, når man lyttede til et andet sogn, og man fortsatte automatisk sin opstigning på lønskalaen. Nu skal der hver eneste gang forhandles tillæg af forskellig art, hvis man ikke vil tilbage til udgangspunktet, der hedder Basisløn 2! Det har betydet, at der er kommet en del
38
mail-skrivning og mange møder med organister og menighedsråd ind i arbejdet som tillidsrepræsentant. Netop disse møder har været gode oplevelser – i de leste tilfælde. Min erfaring er, at langt de leste menighedsråd består af positive og venlige mennesker, som det er nemt at få et godt forhold til. En gang imellem møder man folk, som ikke vil lytte til gode argumenter, men som gerne vil bestemme – fordi de har magten til det. Heldigvis er der langt mellem dem, for de leste har en umiddelbar fornemmelse af, at det er til fordel for menighed, menighedsråd og organist, hvis vi kan lave en aftale, der er rimelig, fordi den tager hensyn til ønskerne på begge sider af bordet, så ingen føler sig tromlet ned af modparten. Når jeg her på falderebet skal gøre regnebrættet op efter et tocifret antal år som tillidsrepræsentant, er min konklusion, at dette job uden løn og pension har været værd at bruge tid på. Mange gode oplevelser er der kommet ud af det, og der har været stor tryghed i at vide, at kontoret i Billund (nu Vejle) altid står klar med råd og hjælp, når der dukker problemer op, man ikke selv kan overskue og tage stilling til.
Nils Henrik Wyke var frem til efteråret 2014 organist ved Gullestrup Kirke, Herning, og tillidsmand i Viborg Stift. Nu er han pensionist og i øvrigt kasserer i Organistforeningens bestyrelse.
Organist.org 3/2015