August

24

Musik er identitet Libanesisk-franske Yasmine Hamdan kombinerer på sit andet soloalbum arabisk sangteknik med elektro. Hendes musik er politisk og udfordrer lytterens idé om hvad der er typisk arabisk.

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

29

WWW.OPINIONEN.DK

Hvornår får vi nye regler for statsborgerskab?

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) klandrer regeringen for at nøle med at få gennemført nye regler for statsborgerskab.

#8 - ÅRGANG 2 - AUGUST 2012 KR. 15,00

FOTO: PHILIP DAVALI

Kvinderne giver mændene baghjul Antallet af kvinder med indvandrerbaggrund på de videregående uddannelser er stadig markant højere end antallet af mænd.

Ifølge migrationsforsker Garbi Schmidt skyldes det omverdenens, familiens og kvindernes egne høje forventninger til uddannelse, job og karriere. Opinionen dykker i et stort tema om de videregående uddannelser ned i baggrunden for kvindernes succes. Se også vores guide til en smart studiestart og et interview med Asmae Badr, der fik sine forældre overbevist om, at hun skulle studere statskundskab fremfor læge. Og hør endeligt hvorfor blonde og blå-øjede studiner drages mod studier af Mellemøsten.

Tema: Videregående Uddannelser

»En udlændingepolitisk hardliner« Efter Pia Kjærsgaards afgang som formand for Dansk Folkeparti bliver det formentligt Kristian Thulesen Dahl, der tager over. Også han vil fastholde en stram linje i forhold til indvandring og integration.

Samfund side 3

4

8

Ramadan-John er blevet et hit på facebook

Højre-ekstremismen i Europa tages ikke seriøst

John Krøyer Høy tog en kollegas udfordring op, og besluttede sig for at faste i 30 dage i Ramadanen. Hver aften lægger han nu små videoklip ind på en Facebookgruppe, og i fastemånedens første uge fik han over 15.000 kliks. Og populariteten finder ingen ende.

Et år efter Breivik-massakren er højre-ekstreme grupperinger på fremmarch. Og de europæiske stater gør ikke tilstrækkeligt for at stoppe dem. Det konkluderer en ny rapport fra den britiske tænketank Institute of Race Relations.

Dansk-somaliere vil skabe sig et bedre image

»At pisse på nogen, og derefter anklage dem for at lugte. Det er lige præcis hvad der sker i Danmark vedrørende debatten om somaliere.« Det siger Said Hussein, generalsekretær i Somalia Diaspora Organisation (SDO). Said vil blandt andet gøre debatten mere positiv ved at engagere dansksomaliere selv i integrationen af nyankomne somaliske flygtninge. Samfund side 12

2 OPINIONEN SAMFUND

08/2012

Månedens billede

LEDER

Endeligt en ordentlig fest!

Naturligvis handler DR's afholdelse af Eid om anerkendelse af Danmarks største religiøse mindretal. Men det handler også om med små forsigtige skridt at gøre Danmark til et mere moderne og kosmopolitisk samfund.

Broen af kultur "Daraja la Utamaduni" er et dansk-tanzaniansk projekt og betyder "Broen af kultur" på swahili.

De sidste 30 år har et kulturudvekslingsprojekt mellem Djursland og Sukumaland i Tanzania dannet ramme om en uges festligheder med den såkaldte Utamaduni-lejr på Djursland. Lejren afholdes hvert år i uge 30, lørdag til lørdag, og her samles op mod 600 danseglade mennesker i Ramten Skov for at dele en fælles interesse for især

dans og musik, men også generelt for Afrika. Billedet er taget fra dette års sommerlejr i juli, hvor cirka 60 arrangører og 60 undervisere sørgede for, at deltagerne havde en sjov og lærerig uge.

Det hele startede i 1973, da cirka 30 tanzanianske bønder fra Sukumastammen i det nordøstlige Tanzania besøgte Moesgård Museum. De var inviteret af lektor Skott og U-landsfonden af 1962 til at demonstrere traditionelle danse og

Har du noget, du gerne vil fortælle Opinionens læsere?

24

håndværk. Besøget gjorde så stort et indtryk på nogle musikere og teaterfolk fra Djursland, at de i 1977 tog til Sukumaland. Her deltog flere af de mennesker, der stadig er aktive i lejren.

De blev så fascinerede af deres måde at tromme og danse på, at nogle af dem gik i lære. Ved gentagne besøg hos hinanden opstod indbyrdes forståelse, venskab og respekt, der blandt andet har resulteret i den årlige populære Utamaduni-lejr.

Musik er identitet

29

Libanesisk-franske Yasmine Hamdan kombinerer på sit andet soloalbum arabisk sangteknik med elektro. Hendes musik er politisk og udfordrer lytterens idé om hvad der er typisk arabisk.

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS

Hvornår får vi nye regler for statsborgerskab?

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) klandrer regeringen for at nøle med at få gennemført nye regler for statsborgerskab.

WWW.OPINIONEN.DK

#8 - ÅRGANG 2 - AUGUST 2012 KR. 15,00

Kvinderne giver mændene baghjul FOTO: PHILIP DAVALI

Hele Danmarks officielle public service kanal, DR, holder d.

20. august for første gang nogensinde en stor muslimsk Eid-fest.

En åben fest, hvor alle kan være med.

Det kan umiddelbart virke ubetydeligt, at DR laver et medie-stunt for at skabe opmærksomhed. Det er jo sådan set det, TV-kanaler normalt gør.

Men hvis DR formår at gøre Eid til den samlende folkefest, de lægger op til, at den skal blive, er det et meget positivt skridt på vej mod, at Danmark bliver et bedre land at leve i for alle.

Indtil nu har det officielle Danmark ellers været tilbageholdende med at invitere til både ramadanmiddag og Eid. Klaus Hækkerup og Özlem Cekic har som folketingsmedlemmer haft modet til at være værter for ramadan-middage i Folketinget. Og den siddende amerikanske ambassadør har de sidste 5 år også inviteret på dadler, godt selskab og god mad ved solnedgang.

Men disse har alle været enkeltpersoner, der har brugt deres særlige positioner til at anerkende et religiøst mindretal. Det har indtil nu manglet, at en større statslig institution har gjort sig til vært for muslimernes vigtigste højtid. Den danske stat kan holde julegudstjenester, juletræstændinger og lave julekalendre. Nu kan den også afholde Eid. Naturligvis handler DR's afholdelse af Eid om anerkendelse af Danmarks største religiøse mindretal. Men det handler også om med små forsigtige skridt at gøre Danmark til et mere moderne og kosmopolitisk samfund.

Selvom vi i Danmark ofte går med en fornemmelse af, at vi har været gode til at adskille politik og religion – at vi er et nogenlunde sekulært samfund – er det langt fra tilfældet. Stat og kirke er blandet utroligt godt sammen i dette land. Så godt, at Folkekirken, som den eneste kirke i verden, faktisk ikke har nogen selvstændig ledelse, der kan tage beslutninger uden om politikerne.

Der er mange i Folkekirken, der ikke er tilfredse med denne sammenblanding.

Men det er samtidigt utilfredsstillende for alle de andre danske trosretninger, der holdes fuldkomment uden for det officielle Danmark.

Eller, det vil sige næsten udenfor.

Når DR’s »Let’s Eid« afholdes, vil den officielle danske stat være vært for mange flere af sine borgere end den hidtil har formået. Det er en demokratisk landvinding med små skridt – god mad, henna-maling og Moussa Diallo-musik.

Lad os se - om nogle år kan det være, at DR laver en ramadan-kalender i fjernsynet for de mindste. Små skridt imod en reel sekularisering af Danmark.

God læselyst,

Antallet af kvinder med indvandrerbaggrund på de videregående uddannelser er stadig markant højere end antallet af mænd.

Ifølge migrationsforsker Garbi Schmidt skyldes det omverdenens, familiens og kvindernes egne høje forventninger til uddannelse, job og karriere. Opinionen dykker i et stort tema om de videregående uddannelser ned i baggrunden for kvindernes succes. Se også vores guide til en smart studiestart og et interview med Asmae Badr, der fik sine forældre overbevist om, at hun skulle studere statskundskab fremfor læge. Og hør endeligt hvorfor blonde og blå-øjede studiner drages mod studier af Mellemøsten.

Tema: Videregående Uddannelser side 14-21

»En udlændingepolitisk hardliner« Efter Pia Kjærsgaards afgang som formand for Dansk Folkeparti bliver det formentligt Kristian Thulesen Dahl, der tager over. Også han vil fastholde en stram linje i forhold til indvandring og integration.

Samfund side 3

4

Send en mail til: kontakt@multifabrikken.dk eller ring på 41 14 74 35 og få din annonce i Opinionen!

Adm. direktør Kamil Subasi

Ramadan-John er blevet et hit på facebook

Højre-ekstremismen i Europa tages ikke seriøst

John Krøyer Høy tog en kollegas udfordring op, og besluttede sig for at faste i 30 dage i Ramadanen. Hver aften lægger han nu små videoklip ind på en Facebookgruppe, og i fastemånedens første uge fik han over 15.000 kliks. Og populariteten finder ingen ende.

Et år efter Breivik-massakren er højre-ekstreme grupperinger på fremmarch. Og de europæiske stater gør ikke tilstrækkeligt for at stoppe dem. Det konkluderer en ny rapport fra den britiske tænketank Institute of Race Relations.

Dansk-somaliere vil skabe sig et bedre image

»At pisse på nogen, og derefter anklage dem for at lugte. Det er lige præcis hvad der sker i Danmark vedrørende debatten om somaliere.« Det siger Said Hussein, generalsekretær i Somalia Diaspora Organisation (SDO). Said vil blandt andet gøre debatten mere positiv ved at engagere dansksomaliere selv i integrationen af nyankomne somaliske flygtninge. Samfund side 12

Ansvarshavende redaktør

Adresse

Annoncer

Debat

Tryk

Jens Stensgaard Jakobsen jsj@opinionen.dk

Holsbjergvej 41 B 2620 Albertslund

Multifabrikken Telefon: 41 14 74 35 Kontakt@multifabrikken.dk

debat@opinionen.dk www.opinionen.dk

OTM Avistryk Ikast

Redaktion

Telefon: 70 20 69 70 Fax: 70 20 69 71 info@opinionen.dk

Udgiver Zaman ApS v.

Vedat Oguz

8

Asem Elghiouane, Mustafa Gezen, Seyma Sert Altay, Julie Anna Eskesen, Marc Wacher, Mehmet Zeki Köse

CVR-nr: 25065557 ISSN-nr: 2245-2028 Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681

OPINIONEN 3 Pias afløser vil markere sig udlÌndingepolitisk SAMFUND

08/2012 ASEM ELGHIOUANE Det bliver den samme udlĂŚndingepolitiske linje, der vil dominere i Dansk Folkeparti i mange ĂĽr fremover. Og selvom Pia KjĂŚrsgaard - symbolet pĂĽ partiet - er fĂŚrdig som formand, vil opbakningen til Dansk Folkeparti forblive den samme. Det forklarer politisk kommentator Arne Hardis.

- Det er uomtvisteligt, at Kristian Thulesen Dahl ogsü er en hardliner pü udlÌndingepolitikken. Han kommer ogsü fra det selvsamme politiske stüsted, som Dansk Folkeparti brød med ved sin fødsel, forklarer Arne Hardis, og refererer til, at partiets nye formand ogsü kommer fra Fremskridtspartiets ungdom.

Han tilføjer: - Der bliver ingen forskel pü udlÌndingepolitikken. Kristian Thulesen Dahl vil blot videreføre den politik, de er blevet enige om gennem ürene. Han har vist sig at vÌre en trofast røst for Pia KjÌrsgaard.

Men Kristian Thulesen Dahl vil modsat sin forgÌnger pakke sin kritik af indvandringen i klassiske velfÌrdspolitiske og økonomiske argumenter og forklare offentligheden, at den danske velfÌrdsstat ikke har rüd til den.

- Pia KjĂŚrsgaard var eminent til at virke oprigtigt indigneret over indvandringen og oprigtigt bekymret for Danmarks skĂŚbne. Alle har en fornemmelse af, at hun siger, hvad hun mener. Det er de fĂŚrreste politikere, der har haft den effekt, si-

Vi kender Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis finanspolitiske geni. Men bag økonomien og tallene gemmer der sig en udlÌndingepolitisk hardliner, som ikke vil tøve med at vise det. Det vurderer politisk kommentator Arne Hardis.

Pia KjÌrsgaard gür af som formand for Dansk Folkeparti. Men den linje, hun har lagt i forhold til integrations- og indvandringsdebatten, vil hendes afløser, Kristian Thulesen Dahl, efter al sandsynlighed føre videre.

ger Arne Hardis.

- Men partiet har altsü stadig dygtige talenter i andet geled som Martin Henriksen og Messerschmidt. De vil sagtens kunne løfte den udlÌndingepolitiske dagsorden, som har büret Dansk Folkeparti i alle disse ür, forklarer den politiske kommentator.

Men man skal altsĂĽ lige huske pĂĽ, at Pia KjĂŚrsgaard er altsĂĽ ikke helt fĂŚrdig i partiet.

- Hun vil blive ved med at vÌre en del af mediebilledet omkring partiet, og hun vil blive partiets vÌrdikriger. Generelt har udlÌndingespørgsmület ikke domineret sÌrlig meget det sidste ür siden regeringsskiftet. Men partiet har alligevel fastholdt deres solide og trofaste vÌlgerkorps, som tÌller omkring 13% af befolkningen. Opbakningen vil fortsÌtte med at vÌre der - uafhÌngigt af, om Pia KjÌrsgaard stür i spidsen eller ej, understreger Arne Hardis. z

Nørrebrogade om Pias exit Opinionen gik pü Nørrebrogade dagen efter Pia KjÌrsgaards farvel til formandsposten, og stillede det lidt

ASEM ELGHIOUANE

provokerende spørgsmül: Hvad kommer du til at savne mest ved Pia KjÌrsgaard?

Peter Andresen, mediedesign-studerende Jeg kommer ikke til at savne noget ved Pia KjÌrsgaard. Jeg er südan set ret glad for, at hun hopper af. Hun har selvfølgelig vÌret en stÌrk personlighed og en nøgleperson inden for dansk politik. Det bør man selvfølgelig ogsü anerkende. Men intet af det, hun og Dansk Folkeparti stür for, kan jeg identificere mig med. Jeg hüber, at den nye formand Kristian Thulesen Dahl vil tÌnke lidt mere over ligestilling i samfundet. Muslimer, bøsser, lesbiske, romaer - jah, egentlig bare for alle

Chamila Sten, reprÌsentant for Dansk Røde Kors Jeg kommer ikke til at savne noget som helst ved Pia KjÌrsgaard. Men jeg er bange for, at der ikke er meget, der vil Ìndre sig. Partiets politiske linje er fastlagt i forvejen. Pia KjÌrsgaard har selvfølgelig vÌret et godt blikfang for partiet, og nu hvor hun ikke er der lÌngere hüber jeg lidt, at de für mindre opmÌrksomhed. Jeg hüber - men tror ikke, at Kristian Thulesen Dahl kan vÌre med til at Ìndre den tone, vi bruger over for hinanden i samfundet, og hüber, at asylansøgere i landet kan fü bedre vilkür. Men jeg har ikke de store forventninger

10%

nter e d u il st t t a V Vii er specialister i større reparationer reparationer rab

SĂŚlger cykler cykler og ccykeludstyrer ykeludstyrer til billige pris

¯COJOHTUJEFS NBOEBH GSFEBH -“SEBH

5BHFOTWFK TU UI t L“CFOIBWO / t 5MG

Eksotiske dufte

Íž Ćľ ůŽŏĂ ĹŒ ĚĞž

ĹŻÄž Ĺš ĞůĆ?Äž Ĺ? ÄšĹ?Ĺś ĹŹĹ˝Ć?Ćš Í&#x; ,Ç€Ĺ˝ĆŒÄšÄ‚Ĺś ÄšĆľĹŒ ÄžĆŒ Ĺ?ƾĂǀĂ Ä¨ĆŒĆľĹ?ƚ͕

pĂĽ spray og roll on

Ä?ůŽĚĂƉƉĞůĆ?Ĺ?Ĺś Ĺ˝Ĺ? žĂĹ?ŜŽůĹ?Ä‚ Ä?ůĂĚĞÍ?

Ayubi Schmidt, pĂŚdagogmedhjĂŚlper ÂťJeg kommer nok bare til at savne, at folk gjorde sĂĽ meget grin med hende.

I det hele taget har Dansk Folkeparti vÌret et parti, der altid kun vil destruere og skÌrpe. For südan en som mig, som er født, opvokset i Danmark og føler mig sü dansk, som jeg kan blive, er det enormt nedtrykkende at høre pü deres konstante ekskluderende linje. Sü jeg kan godt forstü, at der render smü perler rundt pü Nørrebro, der laver ballaede, og siger "Wallah, hva' sker der!?". De har gennem ürene skabt mange modborgere. Og jeg hüber, at vi en dag kan omtale alle borgere i samfundet som bare almindelige danskere, for vi lever i en anden tid nu. Alt det andet hørte til i 70'erne, man!

&Ĺ?ŜĚ ÄšĹ?Ĺś ÄžĹ?ĞŜ ŜLJĞ WÄ‚Ä?Ĺ?ÄŽ Ä?Ä‚ WÄ‚ĆŒÄ¨ĆľĹľÄž ÄšĆľĹŒ ͘ ^ÄžĆŒĹ?ĞŜ ĹšÄ‚ĆŒ ĞŜ ƉĂůĞƊ Äž ĂĨ Ä¨ĆŒĹ?Ć?ĹŹÄž Ĺ˝Ĺ? ĹśÄ‚ĆšĆľĆŒĹŻĹ?Ĺ?Äž Ć‰Ä‚ĆŒÄ¨ĆľĹľÄž Ä?ůĞŜĚĆ?Í• ůĂǀĞƚ ĂĨ ĹśÄ‚ĆšĆľĆŒĹŻĹ?Ĺ? ĂůŏŽŚŽů Ä?Ä‚Ć?ÄžĆŒÄžĆš ƉĊ ĹŹĹ˝ĆŒĹś žĞĚ ĹśÄ‚ĆšĆľĆŒĹŻĹ?Ĺ?Äž ÄžĆ?Ć?ĞŜĆ&#x; ĞůůĞ ŽůĹ?ÄžĆŒÍ˜ WÄ‚ĆŒÄ¨ĆľĹľÄžĆŒĹśÄž ÄžĆŒ ǀĞĹ?Ä‚ĹśĆ?ĹŹÄž Ĺ˝Ĺ? ůĂǀĞƚ ƾĚĞŜ ÄšÇ‡ĆŒÄžÄ¨Ĺ˝ĆŒĆ?ƆĹ?͘ /ĹŹĹŹÄž Ć&#x; ĹŻĆ?Ä‚Ćš Ć‰ĆŒĹ˝Í˛ ƉLJůĞŜ Ĺ?ůLJÄ?Žů͕ Ć‰Ä‚ĆŒÄ‚Ä?ÄžĹśÄžĆŒÍ• Ć‰ĹšĆšĹšĹŻÄ‚ĆšÄžĆŒÍ• Ć?ĆľĹŻÄ¨Ä‚ĆšÄžĆŒ Ĺ˝Ĺ? 'DKĆ?͘ ,hD E > E Ɖ^͘ Íť důĨ͗ ϳϏ ĎŽĎą ϹϹ ϲϲ Íť Ç Ç Ç Í˜ĹšĆľĹľÄ‚ĹśÍ˛Ä?Ä‚ĹŻÄ‚ĹśÄ?ÄžÍ˜ÄšĹŹ

4 OPINIONEN SAMFUND

08/2012

ASEM ELGHIOUANE Opinionen møder John ved Søerne i København. Vi sætter os ved en grøn bænk. På skyggesiden af søerne selvfølgelig, for det er årets varmeste dag indtil videre, og John faster.

- Hånden på hjertet. Hvis jeg havde haft en time til at tænke lidt over det, så havde jeg nok ikke gjort det, siger John og griner højt.

- Det' kommet så pluuudseligt, understreger han med sin nordjyske dialekt.

Hvert år – når Ramadanen har været ved at indtræffe - har John udspurgt sin gode pakistanske kollega Asim om forskellige facetter af den muslimske fastemåned. Han kunne simpelthen ikke tro, at man kunne holde sig fra især vand i 45 graders varme nede i de varme lande. Op til Ramadanen denne sommer var det igen spørgetid i spisepausen.

- Jamen John, du spørger mig

»En almindelig vendelbo,« som John beskriver sig selv, der har valgt at tage udfordringen op og faste i 30 Ramadan-dage.

30 DAYS OF RAMADAN - Den 49-årige vendelbo John Krøyer Høy skal ifm. et væddemål faste en hel Ramadan.

- Et kamerahold fra Boomflavours følger ham måneden ud.

Det skal ende med en dokumentarfilm.

- Følg hans faste på Facebook-gruppen ”30 Days of Ramadan”. om det samme hvert eneste år. Du skulle næsten tage selv og prøve at faste. Men det kan du jo nok ikke, drillede hans kollega.

Og så slog det klik for John.

- Sæføli’ ka’ jeg da det!, protesterede han i et øjebliks egotrip.

Og når man har sagt A, så må man også sige B, forklarer John med et smil.

- Jamen han provokerede mig, og det skulle han ikke have lov til.

Kan de holde sig fra vådt og tørt dernede, så kan jeg vel også gøre det heroppe, siger han med en halvfornærmet attitude for sjov.

Og således blev Ramadan-væddemålet indledt.

Et hit på Facebook Siden John begyndte sin Ramadan-faste har han uploadet en kort video om dagen – en såkaldt Vlog på sin Facebook-gruppe ”30 days of Ramadan”. I dem beskriver han sin dag som fastende, og man ser de familier, han har besøgt og de arrangementer, han har deltaget i.

Som seer får man en indsigt i de samtaler, han har haft i løbet af måneden, og det har fået utallige mennesker – især unge muslimer – til at følge hans færden som fastende,

Ramadan for sjov Den 49-årige vendelbo John Krøyer Høy tog en kollegas udfordring op, og besluttede i et splitsekunds mangel på eftertanke at faste i 30 dag i Ramadanen. Hver aften lægger han nu små videoklip ind på en Facebook-gruppe, og i fastemånedens første uge har han allerede haft over 15.000 kliks. Og populariteten finder ingen ende.

Asim Iqbal og Bobby Rana fra Boomflavours følger John med videokamera måneden ud. Det skal ende med en dokumentarfilm.

som var det en slags julekalender.

John har fået utallige henvendelser og vægopslag på Facebook-gruppen. Og de er yderst begejstrede. En af dem er Sami Samara, som skriver: - Endelig er der en med hjertet på rette plads og hår på brystet, der vælger at lægge grundstenene til noget, der kan ende med at blive til en bro. For det er der bestemt behov for i dagens Danmark – nemlig, at vi begynder at række hånden ud i stedet for at slå ud efter hinanden.

Han fortsætter: - Jeg håber virkeligt og inderligt, at det her bliver så stort, at det kickstarter en lavine af åbenhed og en vilje til at lære og forstå hinanden, så andre mennesker bliver inspireret af

dit mod og dit sind!

John forklarer, at det, der skulle være et lille private væddemål er »accelereret helt ude af proportioner« med Facebook-gruppen.

- Det er fuldstændig utilsigtet, at sådan en blegfis af en nordjyde som jeg lige pludselig er blevet frontfigur i sådan et show. Det heeelt såårt!, understreger han, og griner.

Også i Tyrkiet er Johns historie blevet populær. Hans historie nåede til Tyrkiet gennem landets største avis, Zaman, og blev den dag, den blev lagt på avisens hjemmeside, den historie, der fik flest klik.

Historien turnerede herefter rundt i tyrkiske medier, der gengav Johns bedrifter.

»Det ska’ nok gå!« ør troede John, at fasten kun var sult og tørst. Men han har fundet flere værdier ved fasten. Siden syvårsalderen har han fået at vide, at tale er sølv og tavshed guld, forklarer han. Men der skulle altså en Rama-

dan til, for at banke ordsproget på plads.

- Jeg elsker jo at snakke meget og føre mig frem på et spinkelt

grundlag, siger han, griner, og fortsætter: - Men jeg føler, at fasten har gjort mig mere lyttende. Det kan også være fordi, jeg har været tørstig og derfor ikke kan snakke så meget, som jeg plejer. Men jeg har fundet en værdi i at lytte mere, for andre kan jo også godt have noget klogt at sige.

Han forklarer, at han lige pludseligt har fået nogle ekstra timer, hvor han kan sidde og reflektere over tilværelsen og meningen med fasten.

- Jeg er begyndt at tænke over, hvad jeg siger om folk. Jeg taler ikke ned om nogen, for det ville ikke være i fastens ånd. Jeg har heller ikke bandet i tre dage nu, siger han og griner.

- Det lyder næsten som om, at jeg er ved at blive lidt religiøs. Men det kan også godt være, at jeg bare ingen kræfter har til at sige noget dårligt om andre eller bande, forklarer John, som er erklæret agnostiker.

John afslutter altid sine Vlogs med, at han sidder på sit kontor sent om natten i sin lejlighed i Nordsjælland. Lige før en ny faste tager sin begyndelse, deler han sine tanker for dagen med sit publikum, hvorefter han hiver et stort glas vand ind i billedet, tager en tår og siger: - Husk at drikke rigeligt med vand, så ska’ det nok gå!

Følg Johns faste på Facebookgruppen ”30 Days of Ramadan”. z

OPINIONEN 5 Undervisning i tyrkisk skal fremme eksporten SAMFUND

08/2012 JENS STENSGAARD JAKOBSEN Københavns Private Gymnasium har i foråret af Ministeriet for Børn og Undervisning fået godkendt, at skolens elever i gymnasiet kan have undervisning i tyrkisk som 2. fremmedsprog. Gymnasiets rektor, Crilles Bacher, vurderer, at der blandt tyrkere i Danmark er en stigende bevidsthed om, at en god uddannelse er en forudsætning for et godt liv i en verden, der præges af stigende kompleksitet og globalisering, og hvor stadigt mere arbejde er videnbaseret.

- Blandt den gruppe, der har været mest uddannelsesmæssigt fremsynede, har der været en stigende kritisk holdning overfor mange folkeskolers og offentlige gymnasiers måde at tackle elevernes tosprogethed og dobbelte kulturbaggrund på.

I 2011 etableredes Københavns Private Gymnasium med det formål at skabe et alternativt uddannelsesmiljø i forhold til andre danske gymnasieskoler.

- Tyrkiskundervisningen på gymnasialt niveau vil sætte studenterne i stand til at tale, læse og skrive tyrkisk på et sådant niveau, at de vil kunne forstå almindelig samtale på tyrkisk, kunne orientere sig i tyrkisk kultur, historie og samfundsmæssige forhold og f.eks. kunne være bindeled mellem dansk og tyrkisk erhvervsliv.

I disse år er den tyrkiske økonomi under kraftig udvikling og Tyrkiet forventes indenfor en kort årrække at være blandt de 10 største

Når eleverne på Københavns Private Gymnasium starter op efter sommerferien bliver det med mulighed for at få tyrkisk på skoleskemaet.

Se regeringens planer for asylansøgere

Rektor ved Københavns Private Gymnasium, Crilles Bacher, mener, at vi i Danmark skal dyrke og udvikle de sproglige kompetencer, som dansk-tyrkere har naturlige forkundskaber i.

økonomier i verden. Crilles BacherFlere og bedre sproglige kompetencer på Tyrkisk er en forudsætning for, at Danmark kan få del i den øgede samhandel med Tyrkiet.

Københavns Private Gymnasium vil bruge ekstra ressourcer på at udvikle undervisningsmaterialer til

tyrkiskundervisningen.

- Vi står over for en stor og spændende udfordring med at udvikle tyrkiskundervisningen i Danmark. Vi har selv afsat en lille pulje til denne udvikling, men vi bliver nødt til at søge ekstern støtte til dette udviklingsarbejde. z

VALBY

FÅ 2 BRILLER

Valby Langgade 44b 2500 Valby • Tlf. 36 16 12 13

GULD OG SØLV KØBES Guld, sølv, platin og palladium.

Smykker, guldog sølvmønter, tandguld, barrer, bestik m.m.

Guldkursen sætter i øjeblikket nye rekorder.

SP3A00R0, fra

USYNLIG/GLIDENDE OVERGANG OG BREDT SYNSFELT - Fantastisk 2-for-1 pris - Gratis synsprøve - Kæmpe steludvalg

GE

0,

2

www.optikhuset.dk

1 1599,-

for

Danmarks bedste pr iser

Vores briller med glidende overgang findes i 3 kategorier: Standard 1.599,- Guld 2.299,- til 2.799,- Platin 3.499,-.

Kan ikke kombineres med andre tilbud. Såfremt du ønsker tillægsydelser, som f.eks. antirefleksbehandling, skal du betale tillæg for begge par

OPTIK

ÆDELMETAL

guld • sølv • brillanter

... BETAL FOR 1

FRI RENTEO KONTBYR

Der er afsat 286 millioner kroner til at forbedre asylansøgernes forhold. Aftalen er indgået mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance. Regeringen vil tilbyde asylansøgerne mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene under følgende forudsætninger: Asylansøgerne skal have opholdt sig seks måneder i landet, fra de har søgt om asyl i landet.

Asylansøgerne skal hjælpe med at behandle deres sag ved så vidt muligt for eksempel at fremskaffe papirer og samtidig love, at de rejser ud af landet, hvis deres ansøgning bliver afvist.

Asylansøgerne vil kunne få arbejde på lige fod med alle andre på arbejdsmarkedet, men ansættelsesforhold skal godkendes af udlændingemyndigheden for at sikre, at der betales skat af indkomsten, og at asylansøgerne arbejder på overenskomstvilkår.

Asylansøgere på tålt ophold og asylansøgere, der er udvist på grund af kriminalitet, vil ikke være omfattet af ordningen.

Justitsministeriet vurderer, at cirka 1850 asylansøgere vil få gavn af tilbuddet.

Der skal samtidig afsættes 10 til 18 millioner kroner til at motivere asylansøgerne til at rejse hjem. Det drejer sig blandt andet om mere målrettet arbejde med kostpengeordningen og rådgivning om forholdene i hjemlandet.

Der skal samtidig afsættes cirka 30 millioner kroner til forbedring af tilbuddene om undervisning og aktivering på asylcentrene. Det skal blandt andet tilgodese gruppen af asylansøgere, der fortsat vil være indkvarteret i centrene.

Kilde: Justitsministeriet

Århus, Klostertorvet 6, Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, Odense, Fisketorvet 5, Hillerød, Slagerupgade 2, Randers, Rådhustorvet 6, Roskilde, Hersegade 1A, Silkeborg, Vestergade 35, Frederiksberg, Falkoner Allé 47,

8613 6008 4587 1078 6613 7135 4828 7899 4466 6008 4632 4800 8681 0102 3810 1468

Vi vejer og giver kontant afregning efter friske dagskurser ud fra London Spot så kig forbi Valby Langgade 44 B og få et tilbud!

Husk at medbringe gyldig billed-ID samt sygesikringskort. Du skal endvidere være fyldt 18 år for at kunne sælge ædelmetaller i Danmark.

Åbningstider: Mandag - torsdag 10.30-17.30 Fredag 10.30-18 • Lørdag 10-13

6 OPINIONEN SAMFUND Danmarks Radio holder Eid for folket

08/2012

Ugen op til den muslimske højtid Eid vil DR på sine forskellige radio- og TV-kanaler fokusere på Ramadan og Eid. Det hele kulminerer med et brag af en Eid-fest mandag den 20. august. Og alle er velkomne.

Børnehaver og skoleklasser opfordres til at forlade stuer og klasselokaler og komme til Eid-fest i Koncerthuset i DR Byen mandag 20. august. Kl. 10 spiller Moussa Diallo Trio'en med afrikanske instrumenter.

Foto: DR

ASEM ELGHIOUANE »Halvanden milliarder mennesker verden over og omtrent 250.000 danskere fejrer hvert år den muslimske højtid Eid, der er muslimernes afslutning på ramadanen, hvor de holder fri, fester, spiser og giver gaver til børnene. Det lyder som opskriften på en fest, som ingen vil snydes for! Alligevel har Eid indtil videre levet et noget stille liv i Danmark, men det vil P3 og Koncerthuset nu forsøge at lave om på med arrangementet "Let’s Eid"« Sådan indleder Danmarks Radio sin pressemeddelelse om eventet.

Meningen er, at Ramadanen og Eid rydder sendefladen på flere kanaler i uge 33, hvor især P3 vil sætte fokus på mad, musik og andre kulturelle oplevelser fra den muslimske verden. Aftenshowet, Ramasjang og de andre radiokanaler vil også dække den muslimske højtid.

Eid for alle Man kan ikke rigtigt vide, om selve Eid-dagen bliver den 18. eller 19. august. Det kommer nemlig an på, hvilken aften nymånen bliver iagttaget. Hvis nymånen bliver observeret den 17. om aftenen, er

det Eid næste dag. Hvis ikke, er det først Eid morgenen efter, da en månekalender skiftevis enten har 29 eller 30 dage per måned. DR har derfor placeret festen den 20. august, så den afholdes på anden- eller tredjedagen af Eid for ikke at konkurrere med de andre store Eid-fester, der traditionelt finder sted i blandt andet Korsgadehallen og Valbyparken.

På selve dagen vil Moussa Diallo Trio optæde på Koncertsalens scene i en magisk børnekoncert med afrikanske eventyr, sang og musik – og ikke mindst forunderlige afrikanske instrumenter.

Om eftermiddagen er alle velkomne til stor Eid fest. Pladsen foran Koncerthuset bliver omdannet til marked med madboder, kamelridning og mini-tivoli til de mindste. Inde i Koncerthuset vil der være koncerter, workshops og servering af te, kaffe og traditionelt Eid bagværk, skriver DR. - Vi ønsker som Danmarks Radio at få udbredt kendskabet til Ramadanen og Eid-festen. Som public service-institution handler det for os om at åbne døre mellem forskellige verdener. Hvis man gerne vil tale med og om andre kulturer, så er det vigtigt med en sådan

begivenhed. Kun sådan kan vi løfte oplysningsniveauet, forklarer DR's kulturdirektør Morten Hesseldahl til Opinionen.

Han forklarer, at der i lang tid har været behov for et sådant arrangement. I DR håber man på, at der dukker så mange mennesker op, at der bliver grund til at gentage festen næste år og eventuelt gøre det til en fast tradition.

- Spørgsmålet er ikke hvorfor vi arrangerer en Eid-fest. Spørgsmålet er snarere, hvorfor vi ikke har gjort det tidligere, understreger DR's kulturdirektør. z

Ramadan-middag på kirkepladsen Traditionen tro afholdt Stefanskirken på Nørrebro igen Ramadan-middag ASEM ELGHIOUANE

Mange forskellige mennesker gæstede pladsen foran Stefanskirken og nød hinandens selskab, talerne - og ikke mindst maden.

»Mit hus er et bedehus« Det står der på indgangen til Stefanskirken i hjertet af Nørrebro. Udenfor er himlen grå, for det har lige regnet.

Flere telte er slået op, og bordbænke er fremme. De bliver hurtigt optaget af forskellige mennesker, og forsinkede gæster må mase sig ind for at få plads.

- Hvornår har du sidst set kirkepladsen så proppet med mennesker?, er der en, der spørger sin sidemand.

- Det må have været ved sidste års Ramadanmiddag, svarer sidemanden ironisk til stor morskab for resten af bordet.

Det er fjerde år i træk, at Stefan-

skirken i samarbejde med den muslimske nødhjælpsorganisation Rosen arrangerer en velbesøgt Ramadanmiddag, hvor enhver forbipasserende er velkommen til at tage plads og deltage i dialogen ved bordene. Arrangørerne sørger for et par taler, et kald til bøn og en masse ris, salat, tzatziki, kyllingekød, champignonsauce, brød og drikkevarer.

Deltagerne skaber selv resten af atmosfæren.

Den nye Ramadan-stjerne John Krøyer Høy - en almindelig dansker, der har besluttet sig for at faste Ramadanen ud - var også inviteret for at sige et par ord om sit eksperiment. Han understregede vigtigheden af, at mennesker på tværs af religiøse skel fortsatte med at bygge bro frem for at grave grøfter. z

Imamen og muezzinen fra Diyanet-moskeen på H. C. Ørstedsvej var inviteret til at kalde til bøn, da solen var gået ned over Stefanskirken. Med melodisk stemme sang han det rituelle kald i mikrofonen, mens menneskemængden traditionen tro brød fasten.

SAMFUND 08/2012

OPINIONEN 7

25-ürige Amir Stanley Frederiksen (til højre) fastede en meget ensom Ramadan sidste ür, da han var ny konvertit. Men i ür har han sørget for at fylde kalenderen op med aftaler til iftâr-tid.

Den ensommes Ramadan Ramadanen er familie-tid. I denne müned samles familierne omkring de overdüdige middage. De hygger, beder og deler deres glÌde med hinanden. Men hvad gør den, der holder Ramadan for sig selv?

ASEM ELGHIOUANE Buffeten er klar. Fem minutter tilbage. Alle sidder omkring spisebordet, og venter tülmodigt pü, at det elektroniske ur kalder til bøn.

Fødderne tripper, tommelfingre triller og andre mumler en lille bøn. Sü er det tid. Dadlerne bliver delt ud, fasten brydes og alle mand kaster sig over den gode mad. Ramadan-scenariet er velkendt fra de fleste muslimske familier lige inden solned-

Mine moske-besøg udvider mit netvÌrk, og jeg lÌrer nye mennesker og nye historier at kende. Jeg er blevet lidt for vant til bare at vandre uanmeldt ind i en eller anden moske lidt før iftar-tid gang.

Men ikke alle oplever festmĂĽltidet "iftar" pĂĽ samme mĂĽde. Enlige - muslimske konvertitter isĂŚr - oplever ofte mĂĽneden pĂĽ anden vis. Efter en lang og hĂĽrd dags faste er alt, hvad de har udsigt til en ensom iftar. Det forklarer den 25-ĂĽrige forsikringsrĂĽdgiver Amir Stanley Frederiksen, der selv fastede en meget ensom Ramadan sidste ĂĽr.

Amir, der har rødder i Fillipinerne, konverterede til islam for halvandet ür siden. Hans første Ramadan var derfor prÌget af ensomhed og kedsomhed.

- Eftersom jeg var en meget ny muslim kendte jeg ikke mange andre muslimer pĂĽ min alder. Jeg var derfor ofte alene, og det var ret ensomt. Jeg frygtede lidt for ensomheden op til dette ĂĽrs Ramadan, fordi

jeg ikke har muslimer i familien, forklarer han.

Men han har ikke haft de store vanskeligheder denne Ramadan.

Faktisk har han midtvejs i Ramadanen kun brudt fasten alene tre gange i sin lejlighed pĂĽ Amager, fortĂŚller han.

Moskeen som tilflugtsted Amirs bekendte har vÌret gode til at invitere ham pü iftar, sü han ikke har behøvet at bekymre sig.

Men han forsøger ogsü at komme i forskellige moskeer for at møde nye

mennesker.

Fredag den 27. juli besluttede Amir sig süledes for at bryde fasten hos Dansk Islamisk Center, der arrangerede en fÌlles-iftar i sin lille moskesal i et lejlighedskompleks pü Baggesensgade pü Nørrebro. Her mødte han flere unge muslimer som han selv, som han kunne hygge med under spisningen.

- Det er helt sikkert sjovest at bryde fasten sammen med folk.

Mine moske-besøg udvider mit netvÌrk, og jeg lÌrer nye mennesker og nye historier at kende. Jeg er blevet lidt for vant til bare at vandre uan-

meldt ind i en eller anden moske lidt før iftar-tid, siger han og griner.

Han fortsĂŚtter.

- Det er selvfølgelig sjovt nok at prøve nye ting hver dag. Men i sidste ende savner jeg at holde Ramadan med nogle faste personer, som jeg kunne vÌre sikker pü hele tiden var ved aftenbordet, nür fasten skal brydes. Det er helt sikkert mere vÌrdifuldt at sidde sammen med andre, konstaterer Amir.

Er der ingen gode ting forbundet med at bryde fasten alene?

- Det er der absolut. Selvom jeg denne Ramadan som regel har

brudt fasten i fÌllesskab med andre, sü har jeg altid søgt vÌk fra forsamlingerne henimod natten. For jeg foretrÌkker klart at vÌre lidt alene, nür jeg skal bede natbøn. Det hjÌlper pü min koncentration omkring bønnen og øger min ündelige refleksion og spiritualitet, svarer Amir og fortsÌtter: - Man bør ikke glemme, at det er i sidste ende er bøn og refleksion, der er formület med Ramadanen. Maden kan alt for hurtigt gü hen og blive omdrejningspunktet for mange - isÌr for mig selv, siger han og griner. z

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE, BORGERSTYRET ASSISTANCE ANCE, ASSIST VI KAN KAN HJÆLPE ! �Hos HandicaphjÌlpen ApS sÌtter vi en Ìre i at sammensÌtte teams som opfylder brugerens ønsker,, krav og forventninger til at fü dagligdagen til at fungere optimalt.

BPA (hjÌlperordningen), hvilke vil sige ansÌttelse Vii kan tilbyde fuld administration af din BPA vagter,, oplÌring ved ansÌttelse af nye hjÌlpere, vikardÌkning af hjÌlpere, planlÌgning af vagter ved sygdom og ferie og lønadministration.

Hos HandicaphjÌlpen ApS ved vi, at nür du som bruger skal have hjÌlpere til at arbejde for dig i dit eget hjem, betyder det store Ìndringer i din hverdag og dit liv liv.. Derfor er det vigtig, ønsker,, kan finde hjÌlpere som at vi har et tÌt samarbejde, sü vi ud fra dine behov og ønsker forventninger.� svarer til dine krav og forventninger .� -

Hos HandicaphjĂŚlpen er vi parate til at hjĂŚlpe dig som bruger uanset hvilke handicap du har har..

Husk du er altid velkommen til at ringe og helt uforpligtende høre nÌrmere om hvad vi kan tilbyde.

+DQGLFDSKM OSHQ $S6 ‡ +DYQHYHM VW WY ‡ 5RVNLOGH ‡ WOI ‡ FYU QU + DQGLFDSKM OSHQ $S6 ‡ +DYQHYHM HM VW WY ‡ 5RVNLOGH ‡ WOI ‡ FYU QU ZZZ KDQGLFDSKMDHOSHQ GN ‡ HPDLO LQIR#KDQGLFDSKMDHOSHQ GN ZZZ KDQGLFDSKMDHOSHQ GN ‡ HPDLO LQIR#KDQGLFDSKMDHOSHQ GN

8 OPINIONEN SAMFUND Arrene efter 22. juli 2011

08/2012

Det er nu et år siden, at Anders Behring Breivik udførte sit terrorangreb i Norge, hvor han dræbte 77 personer, hvoraf de fleste var børn, og sårede 242. I hele Norge er der blevet holdt mindehøjtideligheder for dem, der mistede livet ved angrebet. Opinionen har talt med 4 af de overlevende efter massakren på Utøya om det at »komme videre«.

De efterladte og overlevende efter Utöya- massakren skal leve med minderne hvadenten Breivik d. 24. august 2012 modtager en behandlingsdom på grund af diagnosen paranoid skizofreni eller 21 års fængsel. Foto: Reuters/Heiko Junge

EMRE OĞUZ Ved de mange mindehøjtideligheder og -koncerter for ofrene efter Breiviks angreb sås statsminister Jens Stoltenberg og udenrigsminister Jonas Gahr Störe i front sammen med flere norske politikere.

Budskabet i talerne var vigtigheden af fællesskabet og afstandtagen til terrorhandlinger.

I mens venter alle på Oslo Tingretts afgørelse i Anders Behring Breivik-retssagen. Dommen afsiges den 24. august 2012. Der er to mulige domme: enten bliver han erklæret strafferetlig utilregnelig, da flere eksperter har diagnosticeret ham paranoid-skizofren, hvilket betyder, at han flyttes fra sit nuværende fængsel til et psykiatrisk hospital. Eller også erklæres han strafferetlig tilregnelig, hvilket betyder at han vil kunne se frem til 21 års fængsel.

Uanset sagens udfald ændrer det ikke noget ved, at 77 personer mistede livet den 22. juli 2011. De kan aldrig vende hjem igen. For deres nære vil livet ikke blive det samme igen.

Terapi på skydebanen De overlevende derimod modtager stadig psykologhjælp. En af dem er 19-årige Caroline Winge.

Hun er en af de overlevende fra Utøya, som i lang tid har haft svært ved at sove, for hun stadig kan høre lydene af skud og skrigene fra hen-

havde selv taget begge mine brødre med. Jeg efterlod Ismail der og begyndte at hjælpe de sårede samtidig med, at jeg ledte efter min bror. Noget tid efter så jeg ham fra lang afstand; han prøvede også at hjælpe andre overlevende. Han var i live og var ikke såret. Jeg glemmer ikke det øjeblik, da jeg så ham. Jeg tror, jeg begyndte at leve igen, fortæller Halid Ahmed. »Han lignede virkeligt en politimand«

For den tyrkiske familie, der mistede deres datter Gizem Dogan, er livet heller ikke endnu vendt tilbage til det gamle. For moren Gülderen og faren Abdulkadir Dogan er sorgen efter deres 18-årige datters død stadig som ny. Den energi, de har tilbage, bruger de på deres to sønner Berk og Arda og prøver ikke mindst at fylde det tomrum, som tabet af deres datter har efterladt. Foto: Kaan Bozdoğan

des venner, som blev dræbt. Hun har fået psykologhjælp i mange uger, men først da hun begyndte at tage hen til politiets skydebaner, blev hendes underbevidsthed tilvænnet lydene af skud.

- Uanset hvad fortsætter livet jo, og jeg prøver at komme videre - nu kan jeg i det mindste sove.

Begyndte at leve igen En anden, der slap væk med livet i behold fra Utøya er 32-årige

Halid Ahmed. Han flygtede fra borgerkrigen i Somalia og kom i 2002 til Norge som flygtning. Han kom til Utøya med sin to yngre brødre på henholdsvis 26 år og 19 år. Han husker, hvordan han stod overfor Breivik. Der var ca. 10 meter imellem dem. Breivik dræbte pigen ved hans side. Derefter en anden. Det lykkedes imidlertid Halid at flygte ind i skoven. Da alt sluttede begyndte han at søge efter sine brødre.

- Jeg så døde kroppe ved vandet.

Nogle af dem var helt gennemhul-

let af skud. I panik løb jeg rundt for at finde mine brødre. På et tidspunkt så jeg min lillebror Ismails bedste ven. Han sad og græd, og jeg spurgte ham om Ismail. Han fortalte mig, at han var død. Han viste mig med hånden, hvor han lå. I håb om, at han måske stadig levede, løb jeg hen til ham. Men da jeg så ham, forstod jeg, at der ikke var håb. Halvdelen af hans hoved var skudt væk.

Jeg var helt knust og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Så kom jeg i tanker om min anden bror, Talib. Jeg

Men for 23-årige Simen Brænden Mortensen er Utøya først og fremmest forbundet med en dyb skyldfølelse. For han arbejdede som vagt for AUF, den dag terrorangrebet fandt sted. Breivik blev fragtet over til øen fra hans vagtpost. Et år efter fortæller Mortensen, der stadig er tynget af skyldfølelse, sin historie således: »Egentlig ville enhver anden have givet Breivik lov til at passere.

Det ved jeg sådan set godt. For han lignede virkelig en politimand. Men jeg kan stadig ikke holde op med at føle skyld. Jeg vil nok bære denne skyldfølelse i mig resten af livet. Jeg vil aldrig glemme det der skete den 22. juli på Utøya, siger Simen Brænden Mortensen.

Mortensen har modtaget psykologhjælp ugentligt i et helt år efter tragedien. Den dag i dag er han stadig ikke ved sit gamle jeg. Hans psykolog anbefaler ham kun at arbejde deltid. z

SAMFUND 08/2012

OPINIONEN 9

Truslen fra det ekstreme højre overses Breiviks terrorangreb i Norge er endnu et smertefuldt tegn på, at højre-ekstremistiske ideologier vokser støt i Europa, og at der ikke er langt fra ideologi til terrorhandlinger. Højre-ekstremistiske grupper udgør nu en lige så alvorlig trussel, som de terrorgrupper, der benævnes islamistiske rundt om i Europa. Men de tages ikke alvorligt nok. Det vurderer den britiske tænketank Institute of Race Relations i en ny rapport.

EMRE OĞUZ De europæiske lande fortsætter med at tage forholdsvis let på den højreekstremistiske terrortrussel, selvom flere rapporter viser grund til det modsatte. Højreekstremistiske grupper i Europa har siden 2010 udført mere end 100 voldshandlinger.

Efter en undersøgelse af hvert enkelt tilfælde har den britiske tænketank Institute of Race Relations udarbejdet en omfattende rapport.

I et interview med Opinionen udtaler institutleder Liz Fekete at højreekstremisterne udgør en meget større trussel, end man umiddelbart tror.

- I mange år er højreekstremisterne blevet beskyldt for "bare" at sprede racistiske udtalelser og provokationer, men i dag er de indblandet i mere organiserede voldshandlinger. Bl.a. vandaliserer de moskéer og dræber folk på åben gaden.

Ifølge Liz Fekete er forskellige europæiske myndigheders reaktioner på denne vold for sløv.

Eksempelvis kører Breivik-retssagen i Norge lige nu, hvor et af de blodigste angreb i landets historie fandt sted. Samtidigt blev der for nogle måneder siden offentliggjort en officiel terrorrapport, der konkluderer, at de højreekstremistiske organisationer i landet ikke udgør en trussel.

Et andet eksempel er, at det tyske Indenrigsministerium offentliggjorde den såkaldte Forbundsforfatningsrapport om Sikkerhed for 2011,

som viser at antallet af højreekstremister i Tyskland nu udgør 22.400 personer, og at der i det sidste års tid har været en stigning i højreekstremistiske demonstrationer og optøjer på 10 procent. Til trods for dette har der ikke været forbud mod én eneste højreekstremistisk gruppe i de sidste to år. Snarere det modsatte.

Efterforskningen af den højreekstremistiske gruppe Nationalsocialistisk Undergrund (NSU) viste, at NSU havde skudt og dræbt 10 personer mellem 2000 og 2007, hvoraf otte af ofrene havde tyrkisk baggrund. Men sagsakterne blev slettet hos det tyske efterretningsvæsen, og sagen blev ignoreret.

Yderligere kom det herhjemme frem, at en hemmelig dansk højreekstremistisk gruppe ved navn ORG har givet våbentræning til sine medlemmer i en periode. Til trods for det synes chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, at udtalelsen »vi overvåger gruppen på tæt

hold«, er tilfredsstillende nok.

Endeligt har en neonazistisk internetside i Finland opstillet en dødsliste med 50 navne - deriblandt landets daværende præsident Tarja Halonen og tidligere premierminister Matti Vanhanen. Det finske efterretningsvæsen har dog ikke ment, at det var nødvendigt at påbegynde en undersøgelse. Ønsker en etnisk krig I rapporten fra Institute of Race Relations vurderes det, at højreekstremister forsøger at trække Europa

For nogle uger siden offentliggjorde det tyske Indenrigsministerium en såkaldt Forbundsforfatningsrapport om Sikkerhed for 2011, der gør opmærksom på den stigende højreekstremisme. Den tyske indenrigsminister Hans-Peter Friedrich understregede i rapporten, at der i Tyskland generelt er en markant stigning i antallet af højreekstremister, som udøver voldshandlinger. Ifølge rapporten findes der 22.400 højreekstremister i Tyskland. Ud af disse støtter 9.800 voldshandlinger. Antallet af neonazister er på 6.000 personer. Ifølge rapporten er der en stigning i højreekstremistiske demonstrationer på 10 procent i forhold til sidste år, og ulovligheder motiveret af højreekstremisme er steget med tre procent. Højreekstremistiske grupper har været indblandet i 16.873 forskellige ulovlige aktiviteter i Tyskland siden 2011.

ind i en etnisk krig.

- Udover at optrappe volden er de begyndt at forsyne deres våbenlagre til en mulig kommende etnisk krig, påpeger Liz Fekete.

- Militæret og efterretningsvæsenet er de steder, hvor højre-ekstremistiske ideologier spredes nemmest. Som man så det i Tyskland, sker det, at de forskellige sikkerhedstjenester lukker øjnene for højreekstremistisk terror. Og det betyder så, at disse grupper bliver en endnu større trussel, end de er i forvejen, vurderer hun.

Fekete tilføjer, at de europæiske lande ikke har lært den nødvendige lektie af Breiviks terrorangreb.

- Tværtimod fortsætter man med at lancere politikker på både højre- og venstrefløjen, som gør livet nemmere for højreekstremisterne. Denne situation muliggør, at højreekstremistiske ideologier bliver spredt mere bredt ud i samfundet, siger Feleke. z

Eksempler fra rapporten fra den britiske tænketank Institute of Race Relations Det Finske Efterretningsvæsen har fundet ud af, at en neonazistisk internetside har en »dødsliste« på 50 finske navne. Alle navnene er på personer, der støtter et flerkulturelt samfund.

På dødslisten, som deles ud mellem de højreekstremistiske grupper i Finland, står også daværende præsident Tarja Halonen og tidligere premierminister Matti Vanhanen.

I Tjekkiet ville en ekspert i ekstremisme fra det tjekkiske indenrigsministerium alligevel ikke vidne i retten på grund af dødstrusler.

I Østrig blev en af de mest fremtrædende

skikkelser ved mindedagen for Auschwitz, tidligere politiker Albrecht Konecny, overfaldet i hovedstaden Wien af en neonazistisk gruppe.

I Finland stoppede nogle eksperter med at give udtalelser omkring deres integrationsarbejde, da deres familier begyndte at modtage trusler.

Italienske racister har »sortlistet« de præster, der sammen med muslimer og jøder, hjælper flygtninge.

I Tyskland har man fundet en dødsliste, der indeholder 88 personnavne, deriblandt navne på

veletablerede tyrkere og tyske fortalere for integration.

Sidste år kom en dødsliste frem herhjemme som minder om den, man fandt i Finland. ORG, en højreekstremistisk hemmelig gruppe, menes at stå bag. På »forræderlisten«, som den kaldes, står navnene på intellektuelle fortalere for multikulturalisme og veletablerede eksemplariske borgere med etnisk baggrund.

I Frankrig kunne man læse overskriften »slagt en muslim« på en internetside på den muslimske helligdag Offerfesten (Eid Al-Adha).

10 OPINIONEN SAMFUND Ældre indvandrere har specielle behov

08/2012

JULIE ANNA ESKESEN

Opinionen møder folkene

bag TipTop-pleje på deres hyggelige kontor.

Hvordan er TipTop-pleje anderledes end andre hjemmepleje-tilbud?

- TipTop-pleje er et hjemmehjælpstilbud til alle ældre, men vores primære fokus er på ældre med indvandrerbaggrund. Disse ældre har behov, som udfordrer den eksisterende hjemmepleje. Vi har selv tyrkisk baggrund og vores medarbejdere er selv indvandrere eller efterkommere og har derfor en meget større viden om de kulturer, vores målgruppe kommer fra, samtidig med at de kan tale med borgeren på dansk, tyrkisk, urdu, kurdisk eller arabisk.

Gruppen af ældre med indvandrerbaggrund, der har brug for pleje og hjælp i hjemmet, vokser. Et nyt tilbud går målrettet efter at yde service til denne gruppe.

Opinionen har talt med iværksætterne Nalen Yasin og Seyma Yilmaz, der står bag »TipTop-pleje« om hvorfor, der er behov for hjemmeplejetilbud skræddersyet til ældre med indvandrerbaggrund. hjulpet, når vi kan hjælpe med at læse indlægssedler til medicin, eller ringe til hospitalet for at lave eller forstå aftaler.

Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til kulturen i hjemlandet?

- I de kulturer vores målgruppe kommer fra, er der tradition for, at det er de pårørende, der tager sig af de ældre. Det betyder, at det i Danmark er de pårørende, der beslutter hvor meget og hvilken slags hjælp, de ældre skal have. For dem er det rart at vide, at det er et professionelt plejepersonale, der kan forstå de ældres vaner - hvis der er noget de ikke spiser, hvis de skal bede, osv. der hjælper deres familiemedlemmer.

Der følger nogle helt særlige behov med, når man er ældre med indvandrerbaggrund, som ikke bliver varetaget tilstrækkeligt af den eksisterende hjemmepleje. Det mener folkene bag TipTop-pleje: plejesygeplejersken Nalen Yasin (t.v.) og social- og sundhedsassistenten Seyma Yilmaz (i midten). Lotte Mia Wewer (t.h.), har en kandidat i Psykologi og Socialvidenskab fra RUC og er ansat som kommunikationsmedarbejder.

Er de pårørende så egentlig dem, der får mest ud af det?

- Det er både borgeren og de pårørende, der ser vores tilbud

som en frugtbar og tillidsvækkende løsning. God kommunikation er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til god ældrepleje, hvor

borgeren føler sig aflastet og tryg.

Når vores plejepersonale kommer ud og kan tale med borgeren på deres modersmål, kan borgeren

meget mere nuanceret udtrykke sig, og det vil automatisk føre til de bedst mulige aftaler. Samtidig oplever vi, at borgerne føler sig af-

Sætter man ikke en kæp i hjulet for integrationen, når man målretter pleje efter herkomst?

- Problemet er, at den nuværende generation af ældre indvandrere ikke har haft de samme muligheder for integration, som deres efterkommere. Hos dem er de sproglige og kulturelle udfordringer derfor noget større. Dette bør plejesektoren være opmærksom på i målet om at imødekomme de ældres behov. Til gengæld er de yngre grupper af enten efterkommere eller indvandrere mere integrerede end deres forældre. Både mænd og kvinder vælger uddannelse og karriere til. Heraf opstår behovet for at få hjælp til at passe deres ældre.

Noget, der ellers er meget unormalt (og tabubelagt) i mange af de kulturer, de kommer fra. z

Religiøse behov overses på plejehjemmene Ældre menneskers behov for en gudstjeneste, andagt eller et andet religiøst ritual forsvinder ikke, når benene bliver dårlige, eller svækkelsen sætter ind. Tværtimod, lyder det fra en række eksperter på ældreområdet, som vurderer, at især de kommunale plejehjem ikke er klædt ordentligt på til at møde ældres ønsker, når det gælder tro og religion. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge Ældre Sagens seniorkonsulent Margrethe Kähler skal plejehjemspersonalet uddannes til større viden.

- Det er vigtigt, at rummelighed og sans for ældres religiøse behov indarbejdes i sosu-hjælpernes uddannelse. Det handler om at give hjælperne en forståelse for religiøse ritualer og for religionens betydning for mange beboere. Her tænker jeg på accept og forståelse for religiøse symboler og ritualer som bøn, religiøse billeder, at tænde lys og særlig kost. Det er slet ikke nødvendigt selv at være religiøs, siger hun.

Margrethe Kähler efterlyser også flere religiøse aktiviteter for beboerne. Det religiøse kommer ofte først i spil, når personen skal dø, siger hun.

- Jeg har besøgt rigtig mange plejehjem, og jeg har ikke indtryk af, at man er så opmærksom på denne sag på de kommunale plejehjem. Det er ikke udbredt med andagter og gudstjenester, siger hun.

Kirsten Gotfredsen, sygeplejerske og ejer af konsulentvirksomheden Masterclass på Demensområdet, har erfaring med, at

religiøse handlinger kan live op i ældre, som ellers er svært demente.

- Det ville være helt rigtigt at gøre opmærksom på dette i uddannelsen. Men det er også ledernes opgave at holde medarbejderne fast på at hjælpe de ældre til gudstjeneste eller hen til præsten,

hvis man ved, at det er vigtigt for dem. Jeg har set en del plejehjem, som havde gudstjenester eller andagter, men hvor medarbejderne ikke altid har været opmærksomme på at hjælpe. Måske fordi de ikke havde tiden til det, men måske også fordi de yngre medarbejdere ikke oplever det som sær-

ligt vigtigt, siger hun og tilføjer: »Jeg har selv oplevet, hvordan svært demente kan have glæde af gudstjenester og synge med for fuld skrue, selvom de ellers bare sidder i et hjørne og sover.« Ifølge Torben Larsen, sekretariatsleder i Organisationen af Selvejende Institutioner, er det først og

fremmest kirken, der skal møde ældres religiøse behov: »Der er en meget stærk kirkelig tradition forbundet med plejehjemmene, fordi kirken har været initiativtager til at tage sig af ældre før velfærdssamfundet. Jeg synes ikke, at man gør nok. Men det er de lokale sognes ansvar.« z

SAMFUND 11/2011

OPINIONEN 11

På Rachid Ghiyatis roadtrip med sine to storebrødre lagde han blandt andet vejen forbi FNbygningen i Geneve, Schweiz.

Foto: Ilias Ghiyati

Unge vil se mere end forældres landsby Fremover vil flere nydanske unge i meget højere grad udforske andre steder end deres forældres landsby i hjemlandet. Det mener Yahya Kayaci og Rachid Ghiyati, der begge nærmest er globetrottere. De tror begge på, at et liv der er levet i en ”comfort zone” er et liv, der ikke er levet fuldt ud.

ASEM ELGHIOUANE Yahya Kayaci har været i 40 lande, og Rachid Ghiyati har været i 28. De har om nogen rejst mere rundt i verden end det gennemsnitlige menneske. Begge har intet imod at besøge deres forældres landsby i oprindelseslandene, men de opfordrer deres jævnaldrende med anden etnisk baggrund til at udforske den videre verden.

28-årige Yahya Kayaci er af turkmensk af oprindelse, og stammer fra byen Kirkuk i Nordirak. Af sikkerhedsmæssige årsager kan han ikke besøge sin fødeby, men han besøger jævnligt den familie, han har i Istanbul. Yahya er seniorkonsulent inden for forretningsrisici, og besøger mange nye lande privat såvel som i forbindelse med sit arbejde. Han har blandt andet været i Brunei, Cuba, Indonesien og New Zealand.

- Min horisont bliver udvidet på en helt anden måde, når jeg rejser til nye steder, jeg ikke har været før. Jeg mødte eksempelvis en mand på Cuba, som sad ved siden af mig ved havnepromenaden i hovedstaden Havana. Pludselig begyndte han at læse med i min bog, forklarer han og griner.

- Men det er meget normalt i Cuba, for folk er meget mere åbne end de er herhjemme, siger han.

Han fortæller også om det lillebitte emirat i Brunei. Her bor omkring 370.000 indbyggere.

- Jeg spurgte, om maden på restauranten var halal, og så svarede de bare, at kødet var fra slagteren.

Det fattede jeg ikke til at starte med.

Men så fandt jeg ud af, at der åbenbart kun er én statsejet muslimsk

Rachid Ghiyati lagde i sommers vejen forbi Monte Carlo Casinoet i Monaco. Her kan man enten parkere sin Rolls Royce og spille for millioner. Eller man kan gøre som Rachid og drikke en kop kaffe til 20 Euro. Foto: Ilias Ghiyati

slagter, som de alle refererede til, fortæller han og griner.

Yahya forstår ikke, at når nogen vil opleve noget mere moderne end deres landsbyer i Sivas eller Konya eksempelvis, så tager de bare til Bodrum eller Alanya.

- Og hvis de virkelig skal give den gas, så tager de til Dubai. Der er intet galt med de steder. Men jeg undrer mig over, at vi ikke tør opleve verden uden for den muslimske verden, siger Yahya.

Han understreger, at han er en stor beundrer af tyrkisk historie og gammel arkitektur.

- Men jeg kan alligevel godt blive fascineret af de smukke bygninger i Prag eller Wien, forklarer

han.

Bruger rejser til networking Rachid Ghiyati er 22, farmaceutstuderende og elitesportsudøver på det danske taekwondolandshold. Han har siden 13-års alderen rejst især Europa tyndt med sin taekwondoklub til forskellige internationale stævner. Siden da har han flere gange forladt det europæiske kontinent.

- Kom ud af ægget, og oplev verden. Det er rart at møde nye folk, forskellige kulturer og traditioner. Jeg bruger blandt andet mine rejser til at bygge netværk de forskellige steder, jeg kommer. Hvem ved? I fremtiden

kan jeg måske ende med at finde arbejde i udlandet, forklarer han.

Selvom Rachid har været i Vietnam, Iran, Malaysia og Monaco, så føler han stadig en tilknytning til Qariat Ba Muhammad, som er hans forælders lille landsby uden for byen Fes i Marokko.

I år rejste han spontant med sine to storebrødre på roadtrip til Alperne. Efter rundturen blev han sat af i Nice i Frankrig, hvorfra han tog et tog til Marseille og fløj til Marokko.

- Jeg har familie i Marokko, som jeg savner og gerne vil se – helst en gang om året. Men vi plejer også at besøge et nyt sted i Marokko hvert år, og det gør, at jeg får en større tilknytning til landet. Trods alt er det jo

mit hjemland, og jeg blev også født der. Dér føler jeg mig altid hjemme.

Men han forklarer, at ligesom han ikke kan blive i Danmark en hel sommer, så kan han heller ikke være i Marokko i mere end 2½ uge af gangen. Det bliver for meget, siger han.

Lige nu overvejer han at samle penge ind til et skib til nødlidende i Tanzania. Hans mor og storebror har allerede været dernede og bygge en brønd. Men de har fået at vide, at de lokales største ønske lige nu er en solid båd, der kan transportere dem langs en flod ind til den nærmeste by, der ligger ti kilometer væk. Lige nu bruger de nogle træstammer, og det er farligt for dem, for ofte krydser løver, elefanter og næsehorn floden.

Hvis ikke det kan lade sig gøre, så har han en anden plan.

- Så tager jeg nok til Sydafrika for at tage nogle flotte billeder af nogle flotte udsigter og spise noget god mad, siger han og griner.

Yahya Kayaci fløj umiddelbart efter interviewet med Opinionen til Jaddah i Saudi-Arabien. Herfra kører han til Mekka og Medina for at gennemføre den mindre pilgrimsrejse ’Umrah. Det har han glædet sig til. Næste destination bliver Kina og Sydkorea med hans arbejde.

- Det kan godt være, at rejsefrekvensen bliver noget anderledes med alderen eller hvis jeg nu skulle blive gift. Men jeg tror aldrig, at jeg stopper helt med det. Jeg kan godt lide at rejse langt væk, og hvis jeg skal slå Tv-journalisten Rasmus Tantholdts 130 lande, så er der lang vej endnu, siger han og griner. z

12 OPINIONEN SAMFUND Somalisk charmeoffensiv

08/2012

Det generelt negative billede af somaliere i Danmark er med til at fastholde unuancerede stereotyper og fordomme. Ansvaret ligger hos medierne, beslutningstagerne og somalierne selv. Det mener Said Hussein, generalsekretær i Somalia Diaspora Organisation (SDO). Løsningen er at få flere somaliere engageret i integrationen af somaliske flygtninge.

JULIE ANNA ESKESEN Opinionen møder Said Hussein, generalsekretær i den somaliske paraplyorganisation SDO, i foreningens lokaler på Tagensvej i København. Han mener, at debatten om somaliere i Danmark er for unuanceret.

- At pisse på nogen, og derefter anklage dem for at lugte. Det er lige præcis hvad der sker i Danmark vedrørende debatten om somaliere.

Eksempelvis Søren Espersens artikel om de danske somaliere, der snød i skat og den dertilhørende “ekstreme” genaralisering af somaliere.

- Somaliske indvandrere i Danmark står overfor en række problemer. Ligesom alle andre minoriteter gør i et meget homogent samfund som Danmark. De problemer skal der selvfølgelig tages hånd om på en ordentlig måde.

Men ifølge Said Hussein er de sociale problemer, gruppen står overfor, ikke det allerværste. Det største problem er somalierenes image. Det dårlige ry er en langt større hindring end de andre vanskeligheder, gruppen måtte have.

Khattyggende, dovne skattesnydere er ikke ligefrem et ry, der gør de unge somaliere stolte, og dette har en direkte konsekvens for det engagement, de har i det danske samfund.

- Det dårlige image er med til at fastholde fordomme, og fordommene bliver mødt af en minoritetsgruppe, der ligger sig ned på ryggen og betragter sig selv som “ofre”.

Said Hussein understreger igen og igen, at vellykket integration kun kan lade sig gore, hvis beslutningstagerne er løsningsorienterede. Her mener han, at det danske samfund har spillet fallit.

- Der bliver brugt mange flere penge på at analysere end at handle og det er med til at skabe problemerne, mener Hussein.

Han understreger, at medierne spiller en afgørende rolle overfor de stereotype billeder mange mennesker har af de somaliske indvandrere.

- Jeg er helt med på, at det ikke altid er den positive historie, der sælger, men medierne må også tage et ansvar for, hvordan en bestemt gruppe bliver portrætteret, og i dette tilfælde give den somaliske gruppe mere taletid.

Det fejlagtige og negative billede af somaliere skal ændres. Det mener Said Hussein, der her viser den amerikanske ambassadør, Laurie Fulton, rundt i forskellige somaliske forretninger på Nørrebro. Foto: Thomas Vilhelm

liere kunne læne sig tilbage og sige, at de ikke bliver hørt eller, at de ikke føler sig velkomne eller gøre brug af andre undskyldninger for at melde sig ud af samfundet.

Said Hussein henviser samtidigt til, at somaliske indvandrere i både England og USA er nogle af de indvandrere, der klarer sig allerbedst.

Den internationale somaliske diaspora

Fjern undskyldningerne Men det bør også gå den anden vej, og det er her SDO kommer ind i billedet. De arbejder blandt andet på et projekt om at starte en webportal, der skal give somaliere det talerør, som er hårdt tiltrængt.

Webportalen skal være et sted hvor somaliere kan skrive deres ideer og tanker ned. Portalen er tænkt som en slags indgang til somaliere i danmark for danskere, som ikke i deres dagligdag er i kon-

takt med somaliere. Portalen skal vise både de negative og de positive sider af det at være somalier i danmark – det vigtigste er, at dækningen bliver så nuanceret som muligt.

Said Husseins holdning er, at man som individ allerbedst kan hjælpe sig selv.

- Somaliere bliver nødt til at komme på banen med den viden, de har om den somaliske kultur, og i samarbejde med etniske danskere

forsøge at lave nogle løsningsmodeller, der kan afhjælpe de udfordringer, somaliske indvandrere står overfor.

SDO blev oprettet for at samle alle de forskellige somaliske foreninger i Danmark under en paraplyorganisation. Det er en af de helt centrale værdier for SDO, at få involveret alle somaliske indvandrere i de beslutningsprocesser, der omhandler dem selv. At fjerne und-

skyldningerne for ikke at gøre en ordentlig indsats er meget vigtigt.

- Hvis etniske somaliere er med til at udvikle nogle af de værktøjer, der skal bruges til at integrere somaliere i det danske samfund, vil man kunne trække på en guldgrube af viden omkring det somaliske samfund. Så vil man også så præcist som overhovedet muligt kunne adressere problemerne og derfra løse dem. Samtidig vil ingen soma-

Vidensudveksling, fortæller Said Hussein, bliver brugt på mange forskellige niveauer i SDO. Foreningen arbejder på flere store projekter om samarbejde mellem den internationale somaliske diaspora i håb om, at en øget vidensudveksling vil føre til en bedre situation for somaliere i Danmark.

SDOs arbejde drejer sig primært om danske somaliere, men det internationale udsyn er alligevel tydeligt i Said Husseins arbejde.

- Hvis en halvtreds-årig somalisk kvinde kommer til Danmark og ikke har de bedste udsigter til at blive integreret i det danske samfund, hvorfor så ikke bruge hendes viden og uddannelse fra Somalia (og Afrika i sin helhed) til feks. at forbedre den danske ulandsbistand til lande i Afrika? z

OPINIONEN 13 ÂťIslam og demokrati hĂŚnger sammenÂŤ SAMFUND

08/2012

Islamiske og demokratiske vÌrdier er ikke hinandens modsÌtninger. Det mener Muslimer i Dialog og Foreningen Minhaj Ungdom. De gik sammen om et borgermøde, der skulle oplyse om forholdet mellem islam og demokrati.

ASEM ELGHIOUANE Omkring 100 mennesker primÌrt unge muslimer - mødte op pü 1. etagen af Minhaj ul-Qur’ans moske pü Bispevej, da Muslimer i Dialog og Minhaj Ungdom inviterede til et borgermøde om islams forhold til demokrati. Mødet skulle püvise, at islam og demokrati uden problemer kan gü og tidligere i historien har güet hünd i hünd.

- Det er ret almindeligt blandt muslimer at vÌre involverede i det demokratiske samfund, men den religiøse vinkel har hidtil vÌret domineret af polemik og afvigende holdninger, og det har gjort det svÌrt at nü ud til muslimer med autentisk viden om islam og demokrati, forklarer Nihad Hodzic, talsmand for Muslimer i Dialog.

Det inviterede panel bestod af den københavnske fÌngselsimam Waseem Hussain, jurastuderende Hassan Bostan samt Christian Kriznjak, der er nÌstformand for

Nydansk UngdomsrĂĽd. ÂťProfeten vĂŚrnede om minoritetsrettighederÂŤ

Unge muslimer er dybt optaget af at diskutere og undersøge forholdet mellem demokrati og islam.

PRINS CYKLER 10% rabat

Zaman A

Jurastuderende Hassan Bostan (midtfor) forklarede i sit oplÌg, at profeten Muhammad allerede i sin tid tillod andre religiøse grupper at bygge egne bedehuse.

VVii sĂŚlger kv kvalitetscykler alitetscykler !

til studenter

Vi ha

r e r a lle rt og moderne ĂŚrksted, or vi ud

5BHFOTWFK t L“CFOIBWO / t 5MG 5B H F O T W F K t L “ C F O I BW O / t 5 M G

Find ogsĂĽpĂĽ n e n o i n i p O Facebook.

sla

parationer.

Å Åbningstider: bningstider: m andag - fr ffredag redag 09:00-17:30 mandag Lørdag L ørdag 9:30-14:00

Hassan Bostan forsøgte ud fra de historiske kilder om islam at püvise sammenhÌngen mellem de islamiske vÌrdier og de demokratiske vÌrdier süsom frihed, retfÌrdighed og lighed.

Han forklarede blandt andet tilhørerne, at profeten Muhammad i en overlevering har sagt, at han er den, ansvaret falder tilbage pü, hvis minoriteterne skulle blive dürligt behandlet.

FÌngselsimamen Waseem Hussain understregede, at nür flere muslimske grupper meldte ud, at demokrati og islam ingenting har med hinanden at gøre, sü tager de fejl.

- Islamiske videnskaber bør ikke blandes sammen med personlige holdninger eller følelser, pointerede han. z

14 OPINIONEN Tema: Videregående Uddannelser

FOTO: PHILIP DAVALI

08/2012

SIGNE STOHOLM Kravene til dig som studerende kan af og til føles overvældende. Politisk hersker der en forventning om, at du kommer hurtigt i gang og at du afslutter din uddannelse på normeret tid, mens du undervejs gerne skal oparbejde både erhvervs- og udlandserfaring, og selvfølgelig komme ud af det hele med et godt resultat.

Ifølge leder af Studenterrådgivningen i København, Susanne Springborg, bør kriterierne for succes dog afvejes individuelt.

- Det ligger i tiden, at man skal være en succes, men det er vigtigt, at ens forventninger står mål med realiteterne. Et godt studieliv handler dybest set om at finde sit eget ståsted sammen med mennesker man trives med, og så at lade være med at sammenligne sig for meget med alle de andre.

Pointen er, at du i høj grad selv kan tage rattet og styre dit studieliv i en retning, der passer til dig.

Kom godt i gang 1. Engager dig At involvere sig på sit studium forhindrer, at man isolerer sig og dermed kommer til at føle sig ensom. Det er derfor en god idé at deltage i arrangementerne på studiet.

Tag med lige fra introturen og vær til stede i sociale sammenhænge på studiet.

2. Forbered dig At være studerende på en videregående uddannelse adskiller sig meget fra at gå i skole, og du skal vænne dig til at tage ansvar for egen læring. Det er en kunst at lære at få overblik over et stort pensum, og man kan sjældent nå at læse alt. Meget er dog vundet ved at forberede sig og komme til undervisningen, så du ikke mister grebet om dit studium. Også socialt giver det mening, da det er til undervisningen, du mødes med de andre fra dit hold.

Start smart på studiet: gør det til dit eget I august starter tusindvis af studerende på landets videregående uddannelser. Hvis du selv er ny studerende så læs her Opinionens studiestartsguide, hvor vi med hjælp fra Studenterrådgivningen og ældre studerende, giver vores 10 bud på vejen til en god studiestart og et godt studieliv.

Gode gratis råd Studenterrådgivningen har over 40 års erfaring med at rådgive studerende på de videregående uddannelser, og findes i 13 studiebyer i Danmark.

Der er daglig telefonrådgivning, og du kan bestille tid til personlig samtale på tlf. 70 26 75 00.

Studenterrådgivningen tager sig af både praktiske spørgsmål, hjælper med eksamensangst og giver mere terapeutiske forløb.

Al hjælp er gratis for studerende.

Læs mere og find kontaktinformation på studraadgiv.dk

3. Få en læsegruppe Med en læsegruppe får du et fast holdepunkt og nogen at dele dine erfaringer med. Du vil få en fornemmelse af, hvordan de andre læser og forstår pensum, og det kan hjælpe dig til at strukturere din egen læsning bedre. Socialt kan en læsegruppe også udgøre et fast holdepunkt på studiet.

4. Giv studiet tid Forvent ikke, at du elsker dit nye studium fra dag et selvom det er dit drømmestudium. Det tager tid at vænne sig til at være studerende på en videregående uddannelse. Hvis du kan undgå det, så vent med for meget studiearbejde det første år, og fokuser i stedet på, at få fødderne indenfor på studiet.

5. Sammenlign ikke dig selv med de andre på dit hold På en videregående uddan-

nelse vil du opleve, at der er rigtig mange dygtige og begavede mennesker, og der vil sikkert også være nogen som er dygtigere end dig.

Det handler om at finde sit eget ståsted sammen med nogen, man trives med, og som kan udfordre en både fagligt og socialt. Lad være med at sammenligne dig for meget med de andre på dit hold, så du risikerer at få en følelse af, at du ikke er god nok.

For mange studerende er det en udfordring at adskille studium og fritid. Faren er, at det hele flyder sammen, og du aldrig føler, at du kan holde fri med god samvittighed. Betragt dit studium som et arbejde, og brug din kalender til at planlægge, hvornår du arbejder og hvornår du holder fri.

6. Vær åben

8. Dyrk din fritid

Når studiet er hårdt, så lad være med at gå alene med det. Vær ikke bange for at vise din sårbarhed, og du vil ofte opdage, at andre har det ligesom dig. Tag også selv medansvar for det psykiske arbejdsmiljø på studiet ved at være opmærksom på dine medstuderende og deres trivsel. Spørg dig selv, hvordan du kan være med til at skabe et studiemiljø, hvor mennesker trives.

Husk, at livet består af andet end studium. Et en-strenget liv gør dig mere sårbar, og det er derfor vigtigt, at du ikke lægger alle dine kort i studiebakken. Husk at dyrke din fritid, dine interesser og dine sociale relationer. Tænk igen på dit studium som et arbejde. Hvis man ikke laver andet end at gå på arbejde, så bliver livet meget ensidigt og isoleret, og det kommer ikke til at ligne et al-

7. Tænk på studiet som et arbejde At starte på et nyt studie er på samme tid både meget spændende og meget udfordrende. Et godt råd er at nyde studiet og så have en fritidsinteresse ved siden af.

mindeligt liv.

plads, en karakter skal have.

9. Giv en karakter den plads en karakter skal have

10. Nyd det

Mange studerende kæmper med et højt indre forventningspres, og her bliver karaktererne ofte tillagt stor vægt. Karakterer er naturligvis ikke uden betydning, men for meget fokus på dem kan gøre, at du lægger et for stort pres på dine egne præstationer. Prøv i stedet at vende fokus til at tænke på processen. Studiet er en læringsproces, og du er på vej til at dygtiggøre dig. Glæd dig over, hvor meget du lærer, og giv en karakter den

Nyd studielivet, og sørg for at være til stede i nuet. Du har en frihed under studiet, som du vil få svært ved at genfinde igen senere i livet, og husk derfor også, at livet består af andet end studium. Lad det ikke kun gå op i bøger og eksaminer, men benyt dig af muligheden for at danne sociale netværk med mennesker, som brænder for det samme som dig. Du skal naturligvis give den en skalle, men der skal også være tid til at have det sjovt, og lave andet end at læse. z

OPINIONEN 15 Minister vil holde øje med kvote 1

Tema: Videregående Uddannelser 08/2012

Universiteterne må selv bestemme, om de vil drosle ned på antallet af studerende, der optages på baggrund af andet end karaktergennemsnit, den såkaldte kvote 2.

Men det står også universiteterne frit for, om de vil optage flere i kvote 1.

Sådan lyder reaktionen fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på, at Københavns Universitet overvejer at optage færre studerende på kvote 2 på visse studier.

- Jeg synes, at kvote 2 er et godt redskab, som kan bruges mere, men jeg har valgt at give det frit, fordi jeg ikke synes, at vi skal regulere det på Christiansborg, siger Morten Østergaard.

- Derfor synes jeg ikke, at det er et problem, hvis man på enkelte studier går den anden vej. Men vi holder i sagens natur øje med udviklingen, siger han.

Og det var netop, fordi ministeren ser positivt på at optage studerende ud fra andet end rent karaktergennemsnit, lyder det.

Morten Østergaard besluttede i marts, at universiteterne selv må bestemme, hvor mange studerende de vil optage i henholdsvis kvote 1 og kvote 2.

Både Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School har derfor allerede i år optaget flere studerende på kvote 2, end de plejer.

Men på Københavns Universitet overvejer ledelsen at gå i den anden retning for visse studier, hvor det har vist sig, at studerende, der er optaget i kvote 1, har lavere frafald end studerende fra kvote 2.

- Intentionen fra min side har været, at kvote 2 skulle bruges mere, og derfor er jeg også tilfreds med, at det er det, der er sket i år, siger Morten Østergaard.

Han vil holde øje med, om "det griber om sig", at universiteterne optager færre på kvote 2.

Tidligere lå det fast, at 10 procent af de studerende skulle optages via kvote 2, hvor de studerende bedømmes på blandt andet erhvervserfaring, anden uddannelsesbaggrund og personlige egenskaber. /ritzau/

Flere og flere kvinder udlever drømmen om at blive G.I. Jane. I år er antallet af nye rekrutter til forsvaret fordoblet. Foto: Colourbox

Rekordmange kvinder bliver rekrutter Antallet af kvinder i forsvaret slår rekord. I Aalborg er knap hver tredje af de nye værnepligtige kvinde.

Flere og flere af de værnepligtige er kvinder. På Aalborg Kaserner gælder det knap hver tredje af de 482 unge, der nu starter som værnepligtig, skriver DR Nordjylland. Og det er omkring tre gange så mange som de foregående år.

Og det er ikke kun i Nordjylland, at antallet af kvindelige rekrutter er steget markant.

De seneste år har cirka 10 procent af de værnepligtige i Danmark været kvinder, men i år slår tallet på landsplan rekord og nærmer sig 20 procent.

- Der er dobbelt så mange kvinder på august-indkaldelsen, som vi normalt ser, siger Frank Mathiassen, chef for forsvarets rekruttering.

Generelt melder flere og flere kvinder

sig, men stigningen i år skyldes i høj grad en ny ordning for såkaldt særligt motiverede egnede værnepligtige, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Den betyder, at blandt andet kvinder kommer i en særlig gruppe, som kun skal vente 6 i stedet for 12-18 måneder på at komme ind som værnepligtig.

Det er ikke kun kvinder, som kan

komme hurtigere ind på grund af den nye ordning. Det kan mænd, som melder sig frivilligt til en uddannelse i forsvaret, samt mænd i særlig god fysisk form også.

Værnepligten er fire måneder, og for kvinder er det helt frivilligt, om de vil melde sig som rekrutter.

/ritzau/

16 OPINIONEN Tema: Videregående Uddannelser Opvækst i Danmark hjælper unge til kloge studievalg

08/2012

MARC WACKER

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af indvandrere og efterkommere på de videregående uddannelser de sidste fem år steget støt. Især de mellemlange og lange videregående uddannelser oplever stor tilgang af studerende med indvandrerbaggrund.

Det er en positiv tendens, mener Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker ved Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Kommuner og Regioner.

Hun mener, at tendensen blandt andet skyldes de studerendes danske grundskoling, som gør det nemmere at fortsætte på de videregående uddannelser og giver et bedre overblik over studie- og karrieremuligheder.

- Efterkommere, som jo er født og opvokset i Danmark og har gået i dansk grundskole, ved godt, at det er vigtigt at tage en uddannelse.

Lige nu er generelt alle unge, på tværs af etnicitet, opmærksomme på, at det er vigtigt at tage sig en uddannelse. Det er tydeligt, at der slet ikke er så mange jobs for ufaglærte, som der tidligere har været, udtaler Chantal Pohl Nielsen.

Forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Vibeke Jakobsen, er enig i, at en opvækst og skolegang i Danmark gavner de studerende med indvandrerbaggrund, når han eller hun skal

Det er især nydanske studerendes vej op gennem det danske skolesystem - med bedre kendskab til blandt andet uddannelsesmuligheder - der gør udslaget, når valget står mellem forskellige videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. Denne erfaring kan ofte være afgørende, hvis familien forventer en anden studieretning.

vælge studie. Også i forhold til forældrenes ønske om en bestemt uddannelse.

- De unge ved generelt mere om uddannelsesmulighederne i Danmark, end deres forældre gør, fordi de er født og opvokset her og derfor har en anden opfattelse af, hvad de kan bruge en bestemt uddannelse til, siger hun.

Forventning om prestigefaget Traditionelt ses fag som medicin, økonomi, jura og ingeniørstudiet som anerkendte og prestigefyldte fag blandt forældre med indvandrerbaggrund. Derfor kan det være vanskeligt for den studerende at overbevise sin familie om et andet studievalg.

- Det kan for eksempel være sværere for forældrene at vide, hvad det vil sige at læse statskundskab

kontra at læse medicin, og derfor kan valget af uddannelse også hænge sammen med, hvilken status uddannelsen har. I Danmark har de erhvervsfaglige uddannelser traditionelt en højere status, end de har i mange andre lande, og dette kan være en årsag til, at vi ser en stigning i antallet af studerende på mellemlange uddannelser også, mener Vibeke Jakobsen.

Også professor og forskningsleder ved Interkulturelle Studier på Roskilde Universitet, Garbi Schmidt, mener at forældrene kan have en forventning til deres børns uddannelsesvalg, der ikke altid stemmer overens med de studerendes interesser eller evner.

- Der kan være en forventning fra forældrenes side om, at de skal læse jura eller økonomi eller medicin, men det er ikke alle, der kan leve op til de forventninger, udtaler hun.

Til gengæld kan forældre med indvandrerbaggrund i nogle tilfælde have en viden om, hvor hårdt det kan være som ufaglært i Danmark, og dette kan også være en faktor, der spiller ind på de unges valg af uddannelse og de øgede optagelsestal på de videregående uddannelser.« Vibeke Jakobsen,

Garbi Schmidt understreger dog, at billedet af urokkelige og kommanderende forældre udfordres af en samfundsmæssig udvikling, og at udveksling af erfaringer mellem venner og familier giver forældrene et nyt syn på deres børns uddannelse.

- Det, vi hører, når vi taler med folk, også i forbindelse med indgåelse af f.eks. ægteskaber er, at forældrene også lærer af deres børn og af andre familier. Folk lærer af hinanden og af det samfund, som de er en del af, siger hun og uddyber.

- Hvis forældre ser, at det går dårligt for en familie, der forsøger at tvinge en søn eller datter til at tage en bestemt uddannelse, kan det forventes, at de vil undgå at begå samme fejl, udtaler Garbi Schmidt.

Uddannelse frem for usikkert jobmarked Vibeke Jakobsen arbejder til dagligt med forskning i indvandrere og beskæftigelse, og hun foreslår, at de unges forældre samtidig kan have andre former for positiv indvirkning på deres børns studievalg. F.eks. i form af erfaring fra arbejdsmarkedet.

- Til gengæld kan forældre med indvandrerbaggrund i nogle tilfælde have en viden om, hvor hårdt det kan være som ufaglært i Danmark,

og dette kan også være en faktor, der spiller ind på de unges valg af uddannelse og de øgede optagelsestal på de videregående uddannelser, mener Vibeke Jakobsen.

Visheden om, at jobmarkedet er usikkert, påvirker derfor også unges karrierevalg. Det betyder, at der er større fokus på at uddanne sig og dermed være bedre rustet til arbejdsmarkedet, mener Vibeke Jakobsen.

- Det har tidligere været svært at vælge mellem at tage et godt ufaglært job og så vælge at tage en uddannelse, der på kort sigt er mindre attraktiv. Men de unge har måske indset, hvor sårbar man er som ufaglært på arbejdsmarkedet lige nu, og derfor vælger de at tage en uddannelse, siger Vibeke Jakobsen.

Og mens vi venter på dugfriske tal fra 2012, er der ifølge Danmarks Statistik fra 2006 til 2011 sket en markant stigning i antallet af studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund på de videregående uddannelser.

Det betyder, at antallet af studerende med indvandrerstatus er steget med 33 procent siden 2006 for begge køn, mens antallet for studerende med status som efterkommere er steget med henholdsvis 58 og 52 procent for mænd og kvinder. z

Tema: Videregående Uddannelser 08/2012

OPINIONEN 17

1. september starter der flere kvinder end mænd med indvandrerbaggrund på de videregående uddannelser. Forskere peger på, at det generelt er fordi kvinderne er mere vant til at skulle leve op til deres familiers forventninger. Foto: Philip Davali

Kvinderne lever op til forventning om at tage en høj uddannelse Antallet af kvinder med indvandrerbaggrund på de videregående uddannelser er stadig markant højere end antallet af mænd. Ifølge migrationsforsker Garbi Schmidt skyldes det omverdenens, familiens og kvindernes egne høje forventninger til uddannelse, job og karriere.

MARC WACKER Det har længe været kendt, at kvinder i Danmark generelt er i overtal på de videregående uddannelser. Billedet er det samme, når man kigger på forholdet mellem antallet af mænd og kvinder med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande.

Professor og forskningsleder ved Interkulturelle Studier på Roskilde Universitet, Garbi Schmidt, mener der er flere faktorer i spil, når det viser sig, at kvinder er overrepræsenteret på de videregående uddannelser. Kvinderne er generelt bedre til at leve op til forventninger om dygtighed og flid.

- Når vi generelt taler om indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, så bruger pigerne ikke tiden i byen ligesom drengene, men har deres »frirum« på uddannelsesinstitutionerne. Drengene eller mændene har løsere tøjler, men falder samtidig også nemmere i kategorien »problematiske« og bliver stemplet som de "dårlige drenge", hvis de træder ved siden af. Det er en opfattelse af både drengene og pigerne, som de unge kan være vant til at blive mødt med op gennem deres opvækst og skolegang, der holder ved og gentager sig, når de skal til at gå på gymnasiet og videre på en videregående uddannelse, siger Garbi Schmidt.

Seniorforsker Chantal Pohl Ni-

elsen fra Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Kommuner og Regioner genkender billedet af, at der er større fokus på uddannelse hos kvinder end hos mænd med indvandrerbaggrund.

- Det er en tendens, vi har set i mange år nu, at især kvindelige efterkommere er klar over vigtigheden af at uddanne sig. De er godt repræsenteret på de danske uddannelsessteder sammenlignet med både kvindelige indvandrere men også i forhold til mandlige efterkommere. Udfordringen i en tid med økonomisk lavkonjunktur er at sikre, at disse kvinder kommer i arbejde efter endt uddannelse. Vi ved dog fra tidligere undersøgelser, at der er en klar positiv sammenhæng mellem dét at have en dansk kompetencegivende uddannelse og dét at være i beskæftigelse, siger Chantal Pohl Nielsen.

Vant til forventningerne Garbi Schmidt vurderer, at familiens forventninger om uddannelse gælder begge køn, men hun tror, at pigerne kan have nemmere ved at opfylde disse forventninger, fordi de er vant til dem.

- Pigerne bliver generelt set på som dygtige, stille og fornuftige, og det er stereotype forestillinger, det kan være svære at slippe udenom, siger hun.

- Der er nogle forventninger til

dem både indenfor familien og den nære kreds på den ene side og så omverdenen og samfundet på den anden side, forklarer Garbi Schmidt.

Ifølge Danmarks Statistik var det de samfundsvidenskabelige uddannelser, der blandt de længere vi-

deregående uddannelser optog flest mænd og kvinder med status som enten indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Således var 907 kvindelige studerende med indvandrerbaggrund i 2011 i gang med en samfundsvidenskabelig ud-

Aftenskole på HF Tag ét eller flere HF-fag om aftenen på HF-Centret Efterslægten.

fransk psykologi kemi matematik filosofi spansk

– og mange flere (også daghold).

Start 20. august!

Se mere på www.hfc.dk Efterslægten: HF-Centret i Storkøbenhavn, Hyrdevangen 62, 2400 Kbh. NV Tlf. 3396 4000

dannelse, mens antallet var 793 for mænd. y Se artiklen på s. 18 om Asmae Badr, der fik overbevist sine forældre om, at statskundskab var studiet for hende. z

18 OPINIONEN Tema: Videregående Uddannelser Når forældre vil påvirke uddannelsesvalget

08/2012

ASEM ELGHIOUANE

Asmae havde næsten givet op. Hun havde hele tiden drømt om at læse statskundskab. Men presset, forventningen og kravet hjemmefra om, at hun skulle blive læge var for stort. Hun var lige kommet hjem fra en ganske almindelig skoledag i 3.g.

Da hun stod foran hoveddøren i trappeopgangen stirrede hun tomt på nøglehullet. Hun låste hoveddøren op, og pustede alle sine frustrationer ud. Et stort opgivelsens suk.

Hun smed, hvad hun havde i hænderne, og kastede sig på sin seng.

Nu var det hvide loft offer for hendes tomme blik.

- Jeg havde besluttet mig for at opgive mine drømme om at blive diplomat. For mine forældres skyld valgte jeg at tage den medicin-uddannelse, hænge diplomet på væggen, så de var tilfredse – og så havde jeg et spinkelt håb om måske at læse statskundskab bagefter, forklarer Asmae Badr og fortsætter: - Jeg havde haft utrolig mange diskussioner med mine forældre op til ansøgningsfristen for videregående uddannelser. Men i sidste ende havde jeg ikke modet til at sige, at politik og diplomati skulle blive mit liv og fuldtidserhverv, siger hun.

Men da Asmae opdagede, at det ikke er muligt at tage to kandidatgrader slog det hende: Hun ønskede ikke at beskæftige sig med og stå op til noget, hun ikke gad at læse.

- Jeg tænkte, at hvis jeg skal sidde og læse i hundredvis af timer til noget, jeg ikke har lyst til at blive, så gider jeg ikke. Det handler jo ikke kun om 5-6 års læsning. Det handler om resten af mit liv, siger hun og lægger tryk på mit.

- Jeg tænkte, at det her skal blive min beslutning, understreger hun.

21-årige Asmae Badrs forældre så hende helst som læge. Men hun ville hellere læse statskundskab. Hun kæmpede, fik sin vilje, og er netop startet som praktikant på den danske ambassade i hendes forældres hjemland Egypten. Opinionen har talt med hende og hendes far om valget af uddannelse.

Faderen ønskede det sikre En af familiens bekendte i Danmark havde en voksen datter, Maryam, der var omkring 15 år ældre end Asmae. Hun havde studeret statskundskab på det amerikanske universitet i Kairo, og boede nu i Manchester. Det gode for Asmae var, at hun var en god veninde af Asmaes mor, som var mindst ligeså meget imod Asmaes uddannelsesdrømme som hendes far.

En aften sad de tre over en kop aftenkaffe, og talte om Asmaes uddannelsesmuligheder.

- Min mors veninde var fuldt ud overbevist om, at jeg ville være i stand til at gøre en forskel, hvis jeg læste statskundskab. Hun forklarede min mor, at der lå mange gode fremtidsmuligheder i uddannelsen. Efter besøget var min mor overbevist, fortæller Asmae med glæde i stemmen.

- Min mor sagde den aften, at hvis jeg virkelig ville det her, så måtte jeg overbevise min far. Da vi var kommet hjem fortalte jeg min far om hele samtalen med min mors veninde. Denne gang øjnede jeg en chance, så jeg pressede på, og gjorde det tydeligt, at det her var min drøm. Det var dét, jeg ville, siger hun.

Faren ringede så til Maryams far, og spurgte ind til fremtidsmulighederne i forbindelse med statskundskab.

Måske egnede en dreng sig bedre til dette studie (statskundskab, red.), tænkte jeg dengang. Jeg var nemlig bekymret for, om Asmae ville kunne gøre karriere i politik, når hun bar tørklæde. Derfor foretrak jeg dengang, at hun valgte et studie, som var mindre risikabelt.« Asmae Badrs far om datterens valg af uddannelse.

Asmaes far forklarer, at han i sin tid ønskede, at han kunne hjælpe sin datter med studierne, da han selv er uddannet farmaceut.

- Statskundskab er jo et genialt studie. Og der er klart behov for, at unge med anden etnisk baggrund også vælger denne type samfundsrettede uddannelser, siger han og fortsætter: - Men måske egnede en dreng sig bedre til dette studie, tænkte jeg dengang. Jeg var nemlig bekymret for, om Asmae ville kunne gøre karriere i politik, når hun bar tørklæde. Derfor foretrak jeg dengang, at hun valgte et studie, som var mindre risikabelt.

Presset gjorde Asmae selvstændig Så kom dagen, hvor Asmae skulle skrive sin ansøgning. Hendes forældre havde med lidt modvilje accepteret, at hendes førsteprioritet blev drømmeuddannelsen statskundskab. Kort efter hun

havde fået sin studenterhue fløj familien til Egypten, hvor familien gav hende penge og arrangerede en stor fest for hende.

- På det tidspunkt vidste de ikke, at jeg ville læse statskundskab. Da jeg fortalte, at det var det, jeg havde søgt ind på, blev de meget skeptiske, forklarer hun.

- Kan man få brød på politik?, spurgte de ironisk.

Asmae forklarer, at de eneste uddannelser, der var i høj kurs i Egypten dengang var læge, farmaceut eller ingeniør. Politik var ikke noget særligt, for alle vidste, at systemet under Mubarak var bundkorrupt, og du kunne kun gøre karriere i politik via nepotistiske genveje.

- Selvom jeg forsøgte at forklare, at jeg kunne arbejde for det danske Udenrigsministerium, så troede de ikke på, at jeg med mit tørklæde ville blive ansat nogen steder, forklarer Asmae.

Selvom presset fortsatte – selv efter, at hun havde gennemført

første år på statskundskab, så fortsatte hun. Pr. 1. august starter hun i praktik på den danske ambassade i Kairo. Spørger man hendes far, så er han »megastolt« af sin datter.

- Hun har et godt udgangspunkt for at kunne gøre en forskel med hendes politiske viden og solide arabiske sprog. Jeg føler stor stolthed i dag, siger han.

Asmae selv forklarer, at presset har fået hende til konstant at stræbe efter at være den bedste.

- Hvis jeg nu var droppet ud af farmaceut- eller lægestudiet, så ville mine forældre have været der for mig. Men jeg kan absolut ikke droppe fra statskundskab, for det er en beslutning, jeg selv har truffet, forklarer hun og fortsætter: - Jeg har lært at træffe mine egne beslutninger, stole på dem og stå ved dem. Det var svært for mig at træffe en beslutning, der gik imod mine forældre. Men jeg brændte for det, og de kan se, at det går den rigtige vej. Og det er jeg glad for, siger hun, og smiler. z

Ă˜sterbro International School PrĂŚstøgade 17 2100 Copenhagen Ă˜

t 5FM

8FCTJUF XXX PFJT EL & NBJM JOGP!PFJT EL

20 OPINIONEN Tema: Videregående Uddannelser Den blonde mellemøststudine

08/2012

Blændende blå øjne, gyldne lyse lokker og 6 års side op og side ned i et harem af bøger om Mellemøsten, arabisk og islam. Denne farverige kombination er nærmere reglen end undtagelsen på de danske universiteter. Studiet af islam, Mellemøsten og det arabiske sprog trækker i de unge kvinder, på tværs af etnicitet og religion. Opinionen har snakket med 28-årige Mette Aaby Pedersen, der netop er blevet cand.mag i islamstudier.

DITTE NIYAH SOLGAARD Hvorfor valgte du at læse islamstudier?

Jeg tror det startede med min interesse for religion generelt set, en interesse der trak i mig, og som jeg mærkede særligt første gang til konfirmationsforberedelsen i 7. klasse.

Jeg havde lyst til at vide hvad religion var. Hvordan religiøsitet føltes, hvorfor mennesker omkring mig brugte tid på religiøs praksis og ikke ville bytte det for noget andet. Så jeg gik meget op i min konfirmationsundervisning og nød at blive klogere på den kristne tro.

Uddannelsen har givet mig en forståelse og kærlighed til mennesker anderledes end mig selv.

Og den har givet mig imødekommenhed og nysgerrighed i mødet med forskellighed snarere end frygt og indelukkethed.« Mette Aaby Pedersen. Cand.mag i islamstudier.

Men hvordan blev det så islam og ikke kristendom du endte med at studere på universitetet?

Noget særligt afgørende var mit faglige møde med jødedommen og islam i gymnasiet. Her blev tingene sat i perspektiv og islam kom vel nærmest snigende uden jeg helt selv var klar over det, tror jeg.

Hvordan det?

Fordi jeg efter gymnasiet mistede gnisten for at ville beskæftige mig fagligt med den kristne teologi på universitetet. Så jeg startede på RUC basisstudier og gik der et år, men fandt ikke rigtigt min hylde og meldte mig ud af uddannelsen umiddelbart herefter. I den følgende tid blev min mor ved med at spørge, om ikke jeg i stedet skulle tage at læse arabisk for så at kunne læse Islamiske Studier, og så tog det ene bare det andet og pludselig skulle jeg starte på universitet - og ikke med studiet af kristendommen, men som min mor foreslog - arabisk og islam.

Et valg, jeg den dag i dag, er virkelig glad for, at jeg tog.

Men hvorfor egentlig - kritikere vil mene, at det bare er pladderhumanisme i orientalske klæder?

Nej - langt fra - det er jo en seriøs uddannelse i studiet af muslimer som sociale aktører, deres miljø og af islam som praksis. Samtidig læser vi tekster på originalsproget for netop

Draget mod Mellemøsten og det arabiske. Mette Aaby Pedersen er netop blevet cand.mag i islamstudier og arbejder i sin fritid som sproglærer. På billedet er hun på

den muslimske praksis. Det er vel egentlig de færreste uddannelser, der arbejder både bredt og dybt på den måde som netop denne uddannelse gør. Og det har stor værdi.

å s g o d Fin å p n e n o i n i p O . k o o b Face

Værdi på hvilken måde - udover din faglighed, hvad har studiet da givet dig?

Uddannelsen har givet mig en forståelse og kærlighed til mennesker anderledes end mig selv. Og den har givet mig imødekommenhed og nysgerrighed i mødet med forskellighed snarere end frygt og indelukkethed. Jeg var i løbet af min studietid yderst imødekommen, og overvejede på et tidspunkt seriøst om islam var vejen for mig, spirituelt, og ikke kun fagligt.

Hvad skete der, hvorfor gik du ikke hele vejen?

Fordi du skal føle det i dit hjerte og jeg følte mig igen og igen trukket i kun én retning og det var mod det stærke fokus, der lægges på kærlighed i den del af islam der kaldes sufisme. Jeg blev ved med at vende tilbage til teksterne og bruge dem i min hverdag til at imødekomme mine spirituelle behov.

Så du er muslim?

Jeg er mig. Og følger mit hjerte.

Og læser teksterne ind i mit liv her på Nørrebro, som sproglærer, som sportsudøver, som veninde, kæreste og frivillig lokalforeningsformand i palæstinasagen. Jeg har ikke behov for at sætte den slags mærkat på mig selv, snarere et behov for at lade mine holdninger komme til live i mine handlinger. Jeg har gennemgået en proces. Det er uundgåeligt, når man beskæftiger sig med noget så længe som en kandidatuddannelse tager, og gudskelov for det.

Hvor omfattende er den proces så - søger du for eksempel en muslimsk, mellemøstlig eller arabisktalende mand at gifte dig med, her på den anden side af færdiggørelsen af din uddannelse?

Den slags handler om interessefællesskab og selvfølgelig finder jeg mange ligheder med mænd i disse kategorier men samtidig er der alle de andre aspekter af mit liv som også skal stemme i med hans, så nej, kærlighed kan ikke forsimples til en letlæselig indkøbseddel på den måde. Og heldigvis for det. Jeg er taknemmelig for det min uddannelse har givet på alle niveauer. Og jeg fristes til at sige Alhamdulillah. z

Tema: Videregående Uddannelser 08/2012

Udsigten til et job for nyuddannede akademikere er nu så dårlig, at flere fagforeninger bevidst er begyndt at skyde dimittenderne af sted til vores broderlande i Skandinaven. Det skriver Politiken.

I en tid, da akademikerledigheden er historisk høj i Danmark, er foreninger, der råder over akademiske medlemmer, derfor i stigende grad begyndt at holde kurser og informationsmøder for at få dimittenderne til at søge job i Sverige og Norge.

Det sker, fordi ledigheden blandt akademikere er markant lavere i vores nabolande, og fordi de nyudklækkede hoveder i Danmark ofte har mere relevant praktisk erfaring og derfor ofte står bedre i jobkonkurrencen end deres svenske og norske kandidatkolleger.

- Det er altafgørende for akademikerne at få brugt deres kompetencer, og for mange kan et job i vores nabolande være indgangsbilletten til det næste job.

Djøf'ere populære - Vi har tidligere sendt arkitekter til Norge, men det er nyt, at flere andre faggrupper og fagforbund følger trop, siger sekretariatschef i Akademikernes Centralorganisation, Jens Mølbach, til Politiken.

Især økonomer, jurister og samfundsvidenskabelige kandidater er populære uden for Danmarks grænser, og det har fået Djøf til at afholde informationsmøder for sine medlemmer om jobmulighederne i Sverige.

OPINIONEN 21

Nyuddannede akademikere sendes ud af Danmark Akademikerledigheden herhjemme er historisk høj. Løsning: De kloge hoveder ryger til Norge og Sverige.

En delegation fra Djøf har netop været i Oslo med henblik på at holde nye medlemsmøder om Norge.

- Den høje ledighed i Danmark får os til at tænke ud af boksen. Og det er vores opgave at hjælpe vores medlemmer til at bruge deres aka-

Mange håndværkere benytter i øjeblikket krisen til at tage sig en videreuddannelse.

Flere håndværkere videreuddanner sig

Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør, brolægger, boligmonterings-uddannelsen, byggemontagetekniker, bygningsmaler, flisemontør, gulvlægger, murer, snedker, tømrer, VVS Bygnings- og brugerservice Ejendomsservice-tekniker, serviceassistent, sikkerhedsvagt Medieproduktion Film- og tv-produktionstekniker, fotograf, grafisk tekniker, mediegrafiker, skiltetekniker, web-integrator 03545

benytter krisen og den aktuelle beskæftigelsessituation til at videreuddanne sig.

Det synes vi er klogt, siger Kim Benzon Knudsen, sekretariatsleder i Konstruktørforeningen.

Også Dansk Byggeri hilser udviklingen velkommen.

- Der er brug for, at flere faglærte som tømrere, murere og struktører tager en videregående uddannelse. Der er brug for øgede kompetencer i fremtidens byggeri, siger Sidse Frich Thygesen, konsulent i Dansk Byggeri. z

Østergaard (R) glæder sig over en "fornuftig løsning" på det nuværende problem. z

Start på et af vores 37 grundforløb

Krise og høj ledighed får flere håndværkere til at videreuddanne sig som bygningskonstruktører.

Det skriver Byggeriets Dagblad Licitationen Interessen for at blive bygningskonstruktør oplever i øjeblikket et boom. Det skyldes ikke mindst, at flere med en håndværksmæssig baggrund har søgt ind på uddannelsen.

- Hidtil var fordelingen på uddannelsen fifty-fifty mellem studerende med en gymnasial henholdsvis en håndværkerbaggrund. I kølvandet på krisen har vi set, at fordelingen har ændret sig, så det nu er 65-70 procent af de studerende, der har en håndværksuddannelse. Derfor er der næppe tvivl om, at en del håndværkere, måske også en del ledige håndværkere,

demiske uddannelse, siger udviklingskonsulent i Djøf's Karriere- og Kompetencecenter, Thomas Kantsø.

Uddannelsesminister Morten

Læs mere på www.kts.dk eller ring på 3586 3586

Produktion og udvikling Butiksguldsmed, CNC-tekniker, industrioperatør, industritekniker, klinisk tandtekniker, laboratorie-tandtekniker, metalsmed, procesoperatør, produktør, støbetekniker, teknisk designer, værktøjsmager, ædelsmed Strøm, styring og it Elektriker, teater-, udstillings- og eventtekniker

22 OPINIONEN GLOBALT Bahrain er 750 km2 saudisk baghave

08/2012

Udadtil ligner det en sekterisk konflikt mellem et shiitisk befolkningsflertal og et sunnitisk kongedømme.

Men det bahrainske forsøg på revolution mod kong Hamad Khalifa viser en anden virkelighed, forklarer Mellemøsteksperter til Opinionen. De politiske udfald i den lille Golf-stat bestemmes nemlig i høj grad af internationale og regionale aktører. Især Saudi-Arabien.

Demonstrationer i Bahrain er hidtil blevet slået ned med hård hånd. Her sparker det bahrainiske politi en dør ind under en demonstration for reformer. Foto: EPA/Mazen Mahdi

ASEM ELGHIOUANE »Allahu akbar!« Gud er størst. Det er alt, hvad man kan høre efter aftenbønnens indtræden i de shia-muslimske kvarterer i hovedstaden Manama.

Hvad de af deres lungers kræfter før skreg ud af følelser på Perlepladsen, kan de kun råbe ud i mørket fra hustagene og altanerne. Som en række spøgelsesstemmer. Det arabiske forår kom nemlig aldrig til Bahrain.

Det blev kun ved forsøget.

Det bahrainske oprør var inspireret af begivenhederne i Tunesien og Egypten. Den bahrainske opposition, der primært består af shiamuslimske bevægelser gik på gaden den 14. februar sidste år, og demonstrerede til at begynde med kun for politiske og socioøkonomiske reformer i den sunni-styrede østat. Protesterne blev besvaret med skud og tåregas. Få døde.

I dagene efter udviklede de få begravelsesoptog sig til kæmpedemonstrationer, der nu bevægede sig mod den centrale Perleplads i Manama. Her slog oprørerne lejr, pladsen blev mere og mere fyldt, og det lignede mest af alt en stor festival, der ønskede systemets fald.

- Alle befolkningslag og sekter var repræsenteret på Perlepladsen den dag. På bannerne stod, at sunni-

»Saudierne har for længst besluttet sig for, at de under ingen omstændigheder ønsker nogen revolution eller noget systemskifte i Bahrain« Lars Erslev Andersen, mellemøstanalytiker.

og shia-muslimer er brødre, og demonstranterne råbte, at deres nation ikke var til salg, fortæller Mellemøstanalytikeren Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier til Opinionen. Han var selv i Bahrain under optøjerne, og nåede netop væk før helvedet brød løs.

I nogle dage så styret ikke umiddelbart ud til at yde den store modstand mod oprøret, indtil natten til den 17. februar. De bevæbnede politistyrker, der primært bestod af

Den saudiske udenrigsminister, prins Saud al-Faisal (t.h.) mødes med Bahrain's kong Hamad Bin Isa al-Khalifa (t.v.).

Foto: Reuters/Saudi Press Agency

importeret pakistansk og syrisk arbejdskraft, trængte ind på Perlepladsen. De rømmede den på brutal vis for demonstranter. Dagen blev eftefølgende døbt "den blodige torsdag". Få dage senere vandrede omkring 100.000 mennesker; hvilket svarer til 17% af den bahrainske befolkning, over en tre kilometers strækning i protest mod kongestyrets undertrykkelse, tortur og drab på

shia-bahrainier.

Saudi-Arabien nægter bahrainsk revolution Situationen i Bahrain var gået i hårdknude, og styrets repræsentanter så sig i marts nødsaget til at indlede en såkaldt "national dialog" med kronprins Salman Khalifa som forhandlingsleder. Han blev nemlig

betragtet som styrets reformvenlige mand. Men der blev aldrig nogen dialog.

For i mellemtiden blev der 14. marts holdt et møde mellem toplederne i de seks Golf-stater. Både Bahrains kong Hamad Khalifa og Saudi-Arabiens kong Abdullah deltog på mødet. Det blev besluttet i Gulf Cooperation Council (GCC) at sende 1.000 saudiske soldater og 500

GLOBALT 08/2012

emiratiske politifolk ind over den bahrainske grænse for at »bevare sikkerhed, fred og stabilitet« i landet.

Saudi-Arabien havde ingen interesse i et shia-inspireret arabisk forår i sin egen baghave.

- Uanset om nogen i det bahrainske styre måtte ønske at indgå i en national dialog og åbne

op for reformer, så kommer det ikke til at ske. Det har Saudi-Arabien bestemt i samarbejde med den meget konservative bahrainske konge, siger Lars Erslev Andersen og fortsætter: - Saudierne har for længst besluttet sig for, at de under ingen omstændigheder ønsker nogen revo-

lution eller noget systemskifte i Bahrain. De er simpelthen bange for to ting. At det kan betyde øget iransk indflydelse i Golfen samt, at det kan inspirere det shia-muslimske mindretal i det østlige SaudiArabien til også at gøre oprør.

Irans interesse i revolutionen Iran kan vel nok have en interesse i en bahrainsk revolution, men de vil nok aldrig gå så langt som at støtte den med officielle midler. Det forklarer lektor i persisk og Iran-analytiker Claus Valling Pedersen fra Københavns Universitet.

- Præstestyret har helt klart en interesse i, at gryden er i kog i Bahrain, for det svækker jo saudierne. Det bahrainske regime har jo selvfølgelig italesat, at iranerne skulle stå bag oprøret – men det er der ingen håndfaste beviser på. Men man kan ikke udelukke, at de støtter oprøret i det skjulte, siger han og fortsætter: - Iran var jo forholdsvis forsigtige med at støtte shia-muslimerne i Irak før Saddams fald, og det tror jeg også, at de er og vil være fremover i forhold til at støtte det bahrainske oprør. De vil nok ikke gå så langt, for Iran har absolut ingen interesse i en militær konflikt med golfstaterne eller USA for den sags skyld, siger han.

Claus Valling Pedersen fortæller, at der dog ikke er nogen tvivl om, at præstestyret moralsk bakker op om revolutionen. Det oplevede han selv, da han var i Iran for kort tid siden.

- Det forekommer lidt absurd at følge med i TV-nyhederne dernede.

Først er der et indslag om den despotiske herskers undertrykkelse af folket i Bahrain. Og i det efterfølgende indslag bliver der snakket med store ord om den vestlige imperialisme og det zionistisk støttede oprør i Syrien. Det er noget dobbeltmoralsk. Mest af alt skizo-

OPINIONEN 23

frent, siger han og griner.

Hvorfor skulle Iran have en interesse i at holde gryden i kog i Bahrain?

- Det har de, fordi amerikanerne i samarbejde med saudierne hele tiden forsøger at bremse Irans aktiviteter i Golfen. Men så længe der er uro i de lande, så har saudierne ikke energi til at lægge disse hindringer i vejen for dem. Det er en magtkamp. Men Iran har ingen interesse i at være aggressor og aktivt støtte oprøret. De har en større vinding ved blot at sørge for, at gryden er i kog, forklarer Claus Valling Pedersen.

Lars Erslev Andersen supplerer: - En stor del af shia-muslimerne i Bahrain er jo ortodoks troende. Religiøst og kulturelt vender de sig mod de religiøse og åndelige ledere i Iran. Men politisk er der ingen beviselig forbindelse. I sommeren sidste år nedsatte Bahrains konge en kommission, der skulle undersøge om Iran var involveret i oprøret.

Her konkluderede det bahrainske regime selv, at Iran ikke var det. På den anden side kan man så også sige, at det jo ikke er i oprørsbevægelsens interesse at profilere sig sammen med iranerne. De får mere ud af at profilere sig som et nationalt oprør, hvilket de også gjorde, forklarer han.

Handlingslammede amerikanere Omkring 20% af den olie, amerikanerne får eksporteret fra udlandet stammer fra Saudi-Arabien. Lars Erslev Andersen forklarer, at amerikanerne derfor har svært ved at holde saudiernes offensiv tilbage, da de strategiske interesser i regionen simpelthen overskygger.

- Saudi-Arabien er nøglen til Golfen. Hvis amerikanerne på nogen som helst måde skal bevare den olie og de militære baser, de har i Qatar, Kuwait, Emiraterne og

Bahrain, så er de afhængige af et tæt forhold til den saudiske kong Abdullah. Hvis amerikanerne taler om reformer i Bahrain, vil forholdet til saudierne lide overlast, siger han.

Det vil derfor være strategisk uklogt af amerikanerne, for de er dybt afhængige af, at saudierne og de andre småstater i Golfen bliver ved med at sprøjte olie ud. Desuden er de fire militære baser vigtige for amerikanerne, idet de ikke længere har nogen base i Irak.

Status quo hersker fortsat i Bahrain og i Golfen. Den blev forsøgt udfordret, men oprøret blev slået brutalt ned af Saudi-Arabien, der så det som en åbning for iransk indflydelse i området. Amerikanerne er sat i skak i regionen, idet interesserne spænder ben for deres idealer om demokrati og frihed.

Konflikten i Bahrain er langtfra den sunni-shia-konflikt, man umiddelbart kan blive narret til at tro: - Den sekteriske konflikt bliver kun italesat i det bahrainske regimes retorik. Men i virkeligheden handler det om regionale magters modstridende interesser. Det handler om Saudi-Arabiens overlevelse.

Sunni-muslimer har selvfølgelig nogle privilegier, som shia-muslimerne kun kan drømme om – og det er der en bred opposition, der er imod. Imod undertrykkelsen og den enevældige hersker.

I dag er vi igen tilbage ved status quo. Der er ingen udsigt til, at der - lige foreløbigt - sker en ligelig fordeling af rettigheder i Bahrain. Kong Hamad Khalifa har indført undtagelsestilstand i landet, og det betyder, at der er vagter og uropatruljer overalt. De er saudiernes vogtere over status quo og amerikanernes garant for adgang til arabisk olie i Golfen.

Alt hvad oprørerne kan gøre er at gå op på deres hustage og råbe efter deres herre. »Allahu akbar!« z

Tyrkiets oversete højslette I løbet af sommeren har mange danskere gæstet de smukke og (næsten) altid solbeskinnede tyrkiske badestrande ved Alanya, Antalya og Bodrum. Men Tyrkiet har meget mere at byde på længere inde i landet for den kultur-interesserede rejsende. Opinionen har gæstet byen Sivas’ overdådige arkitekturperler.

JENS STENSGAARD JAKOBSEN Byen Sivas midt på den Anatolske Højslette er ikke alene den by som næst flest dansk-tyrkere kommer fra. Den huser også formidabel selsjukkisk arkitektur og historie. Anerkendt som et af UNESCO’s ’World heritage sites’ fremstår stormoskeen og hospitalet i Divrigi tæt ved Sivas som noget af Tyrkiets smukkeste og mest interessante arkitektur. Selsjukkerne har i den relativt korte tid, de regerede Anatolien fremdyrket et helt unikt formsprog. De smukke bygninger har netop gennemgået en omfattende renovering og fremstår igen som den kulturperle, det i 1299 blev bygget til at være.

Bygningernes flotte stand hjælper den besøgende til at forestille sig, hvordan hospitalet har healet sindslidende med musikterapi og hvordan moskeen sam-

men med den nærliggende fæstning har været omdrejningspunkt for det kortvarige selsjukkiske dynasti.

Områdets lokale myndigheder har i de senere år gjort en stor indsats for at gøre Divrigi tilgængelig og attraktiv for turister. Området byder også på megen anden arkitektur fra de mange forskellige folkeslag, der på tværs af århundreder har flydt henover Lilleasien.

Hvis man som besøgende får brug for at forkæle sig selv på vej mellem områdets monumenter kan det gøres i selskab med såkaldte "læge-fisk", der spiser døde hudceller og derved hjælper til med at få en sundere hud. Særlige fiskebassiner for denne særprægede fisk besøges af mange med hudproblemer, men alle, der ikke har noget imod at blive killet under tæerne af småfisk, bør give et fiske-kursted i Sivas et visit. z

Den flotte stand som nu kendetegner moskeen og hospitalet i Divrigi hjælper den besøgende med at forestille sig, hvordan hospitalet har healet sindslidende med musik-terapi og hvordan moskeen sammen med den nærliggende fæstning har været omdrejningspunkt for det kortvarige men kreative selsjukkiske dynasti. Foto: Turan Temel

Grænseløs musik

24 OPINIONEN KULTUR

08/2012

Libanesisk-franske Yasmine Hamdans andet soloalbum er netop udkommet. Hun synger på arabisk og insisterer på, at hendes musik er hævet over landegrænser. Hendes musik er politisk og hun er klar til at tage dig med på en rejse langt væk fra alt, du troede, var typisk arabisk.

DITTE NIYAH SOLGAARD

ker i en, kan man nemt miste orienteringen, og så har man brug for et pejlemærke. Det arabiske sprog er netop mit pejlemærke og så er det også samtidig mit varemærke. Jeg er stolt af at beherske dette sprog, dets skønhed og utal af sproglige facetter.

Yasmine Hamdan, du rejser verden rundt med din musik, særligt i ikke-arabisktalende lande, og alligevel fastholder du udelukkende at synge på arabisk - er du ikke smalsynet og nationalistisk i det valg?

Nej, tværtimod er det for mig at synge på arabisk og fastholde mig selv i at gøre det, lige præcis det, der gør min musik til kunst. Lige præcis det, der udfordrer mig som kunstner og det, der gør min musik international.

Hvordan - det er da selvmodsigende?

Hvorfor er det det? Jeg er født i den arabiske verden, men bor der ikke mere. Mit hjemland er Libanon og mit nuværende hjem er i Frank-

rig. Jeg lever et meget kosmopolitisk liv, men det er i min baggrund, jeg finder store dele af min musiske inspiration. Her jeg henter mine referencer og her, jeg gør mine nyopdagelser. Som musiker er det en evig

balance at nyskabe sin kunst samtidig med at lade den sætte anker. Og her finder jeg mit fundament i det arabiske sprog. Og det er bestemt en udfordring at blive her. Fordi så mange impulser og retninger træk-

Men hvordan gør brugen af arabisk så din musik international burde du ikke synge på engelsk?

Når jeg laver musik søger jeg at skabe et helhedsindtryk. Det vedrører derfor både melodi, komposition, fremførelse, visualisering og selvfølgelig teksten. Lagt sammen bliver det kunst, der ikke har nogen nationalitet, men netop kan høres af folk, der mærker det. Og det behøver man ikke kunne forstå teksten for. Faktisk kan det være meget befriende at få lov at lytte til rytmen i et

sprog fordi ordenes betydning for lytteren er ukendt.

Men det er jo helt ærligt ikke det samme at forstå hvad der bliver sagt og så stå uvidende henne i hjørnet og nynne med på noget der bare er en god melodi?

Det hele handler om proportioner. Jeg kæmper for det arabiske sprogs ret til at eksistere i alternativer miljøer og det er en kamp. Men igen, er det samlede lydbillede godt nok, så mærker du sproget fylde dit hjerte uagtet om du forstår mine ords grammatik.

Hvorfor er det en kamp?

Fordi den arabisksprogede musik også ligger under for kassetænkning og stærke traditioner. Det er ikke kun det at forsøge at bevæge sig ind i alternative musiske genrer

KULTUR 08/2012

OPINIONEN 25

hånd i hånd med det arabiske sprog og blive budt velkommen der, det er også at blive anerkendt af baglandet, der higer for at fastholde det arabiske sprog til vores folkemusiske traditioner.

Kan du ikke være ligeglad med baglandet, hvis ikke de synes om din musik er de jo bare ikke dit publikum?

Det handler jo om mere end musik. Det handler om den identitetskamp, der udspiller sig gennem musikken. Og jeg udfordrer den identitet der vedrører billedet af hvad en araber er i dag, ved at bevæge mig blandt klassisk arabisk musik fra 50'erne og aktuel vestlig alternativ instrument og kompositionsteknik. Jeg har en fod i begge lejre og det skal min musik også kunne. Og her kommer det internationale aspekt ind, for hvem af os i denne verden kan sige sig fri fra kampen om at finde ind til sin egen identitet?

Så er din musik i virkeligheden mest af alt et politisk projekt?

Det er en udfordring konstant at sige til folk hvad man ikke er. Folk sætter dig i en kasse hvis de kan komme til det, men det ønsker jeg ikke at blive eller gøre ved andre og derfor er det en kamp at synge på arabisk. Jeg ønsker ikke geografi i min musik, men det er ikke det samme som ikke at kunne bevare sin autencitet og sit fundament. Og det er da en kamp som man som vesterlænding med anden etnisk baggrund konstant må kæmpe for. Hvis jeg synger på arabisk gør det mig ikke mindre fransk. Så ja, det er også

Vi låser i alt for høj grad hinanden fast i fængsler af fordomme og forventninger i stedet for at se hvad vi kommer med af bagage og historie og så tage det til os og udvide hinandens horisonter.« en politisk kamp.

Men spænder du ikke ben for dig selv - du skal jo også tjene penge, og ville vel få et endnu større publikum hvis du sang på engelsk?

Musikbranchen er utrolig systematisk opbygget med lige så stort et behov for kategorisering som mennesker har. Jeg betragter mig selv som en insider-outsider. Jeg er både en del af branchen og udenfor den, fordi jeg kæmper imod nogle strukturer gennem min musik, der er destruktive for vores opfattelse og tilgang til hinanden som mennesker.

Og det må selvfølgelig komme ud gennem min kunst, lige så vel som jeg ønsker at det realiseres i mit private liv. Som libanesisk franskmand er jeg er også en insider-outsider her.

Så jo, måske ville jeg få et større publikum ved at synge på engelsk, men min dagsorden strider imod den strategi, så det er mine vilkår.

Men er der ikke også fornuft i kategoriseringen - det lader os jo som mennesker få et hurtigt indtryk af hvem, vi har med at

gøre og om vi gider bruge yderligere tid på enten musikken eller personen?

Det er lige præcis problemet. For hvordan ved du lige præcis hvad du har med at gøre, hvis vi kalder min kunst for verdensmusik og mig for araber? Kan du så vide, at du gerne vil bruge yderligere tid på det og mig eller at du ikke vil? En sådan tilgang til vores liv og hinanden er passificerende og destruktiv, fordi den lader os gå på nyopdagelse i rutinen og hvor ligger den reelle nyopdagelse så? Det gælder både musisk men sandeligt også i forhold til mennesker at vi må bevæge os ud af vores egen kasse for at finde ind til hvem vi selv er. Det identitetsmæssige eksil er en vej, vi altid må forsøge at undgå, fordi det lader os acceptere en stereotyp vedrørende vores handlinger og tilgange til hinanden, der ikke udvikler os som mennesker.

Så er din musik i virkeligheden en opsang til andre vesterlændinge med arabisk baggrund om ikke at glemme deres rødder?

Nej, det er en opfordring til at lade dine rødder spire hvorend du befinder dig, uagtet om det er langt eller kort fra hvor du blev plantet. Og se dem blomstre på nye og fantastiske måder uventet og uforudsigeligt - og kun muligt fordi du frigjorde dig af alle andres kvælende opskrift på kassetænkning. Hvad er en araber?

Hvad er en vesterlænding? Mennesker er mennesker og lad os kæmpe for den tilgang til hinanden, først og fremmest.

Som menneske, er du jo bare også nødt til at kunne kommunikere dine tanker for at føle dig hørt. Er det ikke naivt at tro, at du kan tale menneske til menneske og kun gøre det på arabisk?

Der er en ærlighed i arabisk for mig, fordi arabisk er mine tankers sprog. Du tænker på dansk og derfor er det dit ærligste sprog. Selvom vi ikke ville kunne forstå hvert eneste ords mening når vi taler sam-

men, så ville vi kunne tale sammen med alle de andre former for udtryk, vores tanker har. Og det er en vigtig point at overføre til sin identitet at holde fast i sin egen platform samtidig med at man finder sin vej i den

sammenhæng, man er i. Vi låser i alt for høj grad hinanden fast i fængsler af fordomme og forventninger i stedet for at se hvad vi kommer med af bagage og historie og så tage det til os og udvide hinandens horison-

ter. Jeg vil modsat sige, at selvfølgelig er musik sunget på arabisk internationalt appelerende, hvis det kommer ærligt fra hjertet. For hjertet kender ikke geografiske grænser. z

26 OPINIONEN KULTUR Thai salat med grillet oksemørbrad

08/2012

AF SEYMA SERT ALTAY

Denne skønne thai-salat

kræver næsten ingen forberedelser udover at tænde din grill, og stege den lækre oksemørbrad. Ingredienserne til thai-salaten afhænger af dit humør og hvad du har i dit køleskab.

Et godt råd er at udnytte årstidens grøntsager som lige nu blandt andet er spidskål og porrer. Disse to grøntsager er hovedingredienser i månedens ret og er til at finde overalt i supermarkederne til fornuftige priser -

Er du også stadig i ferie-mood, og savner du de lækre retter, du smagte på din ferie?

Og er det kedeligt at leve på havregryn fordi de sidste skillinger er blevet brugt på ferien? Så følg denne opskrift som Opinionen har sat sammen specielt til jer sensommer-læsere.

Tips: og så er de endda sande vitaminbomber. Men hvor kommer disse lækre grønsager mon fra?

Vilde former for spidskål findes overalt i middelhavslandene. Dyrkede former for spidskål stammer fra Lilleasien, og er blevet brugt meget i Grækenland og i Rommeriget, hvor det var et påskønnet lægemiddel efter det 14. århundrede. Senere er den blevet meget populær i resten af Europa.

Ved indtagelse af kun 100 gram spidskål har man dækket sit daglige behov af C-vitamin. Porrer er også rige på C-vitaminer og indeholder betacarotener, der begge er antioxidanter og som styrker immunforsvaret.

Ligesom spidskålen, er porren også at finde overalt i middelhavs-

I thai-salaten kan nudler udelades, og erstattes med pasta eller udelukkes helt. Hvis man ønsker en "grovere" udgave af salaten, kan nudlerne erstattes med groft bulgur, hirseflager, eller grove ris.

Hvis man ikke bryder sig om rødt kød, kan thai-salaten sagtens erstattes med grillede kyllingefileter, og serveres med mango-chutney, frem for thai-dressingen. Den søde smag i mango-chutney vil være passende til de grillede kyllingefileter. landene, og den har været anvendt i årtusinder. De gamle romere har brugt porren som suppegrønt men også mod skaldethed, og som kost for at forbedre stemmebåndene.

Kejser Nero brugte selv porren som et middel for at styrke sin sangstemme.

Derudover indeholder porrer kostfibre, som er gode for fordøjelsen og har en mættende effekt.

Porren indeholder jern, magnesium, calcium, mangan, kalium og kisel.

Kisel er en vigtig medspiller til dan-

nelsen af proteinerne kollagen og elastin, som holder knogler og hud sunde og stærke.

I dag anvendes både porren og spidskålen til al slags madlavning, og spises verden over.

Ingredienser (4-6 pers.)

500 gram oksemørbrad 2 gulerødder 1 halvt spidskål 1 pakke bønnespirer 1 porre

100 gram nudler Dressing til Thai Salat Saften fra en lime 3 spiseskeer sesamolie 1 håndfuld sesam til at drysse over salaten som pynt 3 gram havsalt Mild indisk chili dressing Fremgangsmåde Find et skærebræt frem og skær din oksemørbrad ud som bøffer på ca. 5 x 3 cm så de er lette at grille.

Tænd op for grillen, og giv hver bøf 5-8 minutter på hver side. Skær den færdigstegte oksemørbrad ud i strimler, som kan lægges ovenpå salaten. Læg herefter strimlerne i en lukket beholder, så kødet kan bevare fugtigheden og saften, mens salaten

gøres klar.

Kog dine nudler efter anvisningen på pakken. Når nudlerne er færdigkogte, anret dem da på et stort fad. Skær spidskålet ud som du ville gøre med almindelig salat, og anret dem også på fadet. Skær porren ud som du ønsker, og riv dine gulerødder på et rivejern, som også anrettes på fadet. Til sidst tager du dine bønnespirer ud af pakken, og kommer dem direkte på fadet uden at skære dem ud. Dressingen, som består af sesamolie, saften af en lime, salt, og den milde indiske chili-dressing piskes i en skål, og hældes ud over hele salaten. Salaten vendes med hænderne, så den for et luftigt look.

Drys herefter en håndfuld sesam over, og placér kødstrimlerne som du vil. z

KULTUR 08/2012

SEYMA SERT ALTAY Denne dessert er virkelig noget af det letteste du kan bikse sammen på få minutter hvis du får uventede gæster eller bare har brug for at forkæle dig selv. Selvforkælelse er en god ting, og i følge Hjerteforeningen kan et højt chokoladeforbrug nedsætte risikoen for at få blodpropper i hjertet og hjernen.

Ingredienser (8 pers.)

1 liter nougat-is 1/4 liter fløde 200 gram 80%-chokolade 2 spiseskefulde smør 2 mangoer 1 bakke friske hindbær 1 ananas 1 bakke friske jordbær 2 spiseskefulde sukker 1 spiseskefuld vanilje

OPINIONEN 27

Frugtcoctail med nougatis og chokoladesauce Savner du et sundt alternativ til desserter, som ellers er spækket med kalorietunge ingredienser? Så har du fat i en opskrift der er sund, og endda lynhurtig at bikse sammen.

Fremgangsmåde Find en stor skål frem, og skræl dernæst både ananas og mango, og skær dem ud i tern. Læg frugtternene i skålen, og kom dernæst jordbærene og hindbærene i. Drys med ca. 2 spiseskefulde sukker, og 1 spiseskefuld vanilje. Bland alle ingredi-

enserne sammen og læg noget folie over skålen. Hvis du har god tid kan du stille skålen på køl i minimum 5 timer, så frugterne kan marinere, og trække smag til sig. Hvis du skal bruge en dessert nu og her smager desserten også fremragende uden at trække.

Smelt chokolanden i en lille kasserolle på middelvarme. Knus cho-

koladepladerne, og læg dem i kasserollen. Læg også de 2 spiseskefulde smør i. Rør rundt i chokoladen, så det ikke brænder på.

Lad chokoladen køle af til stuetemperatur. Pisk den kvarte liter fløde til flødeskum imens, og find glas eller skåle frem, som du synes vil være perfekt til din frugtcoctail. Høje café-glas fra fx Rosendahl har den

perfekte størrelse og højde.

Anret med frugtsalat i bunden, læg en kugle is over, som bliver efterfulgt af en spiseskefuld chokoladesauce. Skift mellem at hælde is og chokolade i dine glas til de er fyldt op. Top frugtcoctailen med flødeskum, en spiseske chokoladesauce og et stykke jorbær til sidst. z

Øko-mærke giver fornemmelse af bedre smag Et øko-mærke kan gøre andet end bare at fortælle om et produkt er økologisk eller ej. Det har den tyske hjerneforsker Bernd Weber fundet ud af sammen med sit team fra universitetet i Bonn.

Bernd Weber har kunnet påvise, at forbrugerne oplever økologiske produkter som mere velsmagende end konventionelle produkter og gjorde det ved at servere to glas af den samme kakao for en række testpersoner. Herefter fortalte han dem, at det ene af glassene indeholdt økologisk kakao. Det viste sig, at flertallet bedre kunne lide smagen af den kakao, som de havde fået at vide var økologisk, skriver den tyske avis Die Zeit.

Resultatet af undersøgelsen fik Weber til at fastslå, at »økologimærket fremkalder tydeligvis positive associationer, som kan påvirke vores smagsoplevelser.« Weber mener videre, at økologi virker med en slags placeboeffekt, der skaber en tro på, at produktet er bedre.

Smagsændringen sker i tanken Hos Landbrug & Fødevarer kan Kirsten Lund Jensen, te-

amleder for den økologiske afdeling, godt forstå, at testpersonerne i den tyske undersøgelse foretrækker det produkt, de tror, der er økologisk.

- Hvis man som forbruger er glad for økologi, så vil man naturligvis også gerne opleve, at økologiske produkter smager bedre. Det er en måde at bekræfte sit valg af økologi på, og det tyder på, at økologiske produkter giver positive associationer hos forbrugerne, siger Kirsten Lund Jensen til Landbrug & Fødevarers erhvervsmagasin FoodCulture.dk.

Hun finder det til gengæld en smule vidtgående, hvis den tyske forsker konkluderer, at økologi ændrer smagsoplevelsen i hjernen.

- Jeg tror, der er tale om, at man beslutter sig for, at økologiske produkter smager bedre. Smagen bliver altså kun ændret på tankeplanet. Jeg synes derfor, det er for meget at konkludere, at økologi ligefrem ændrer den konkrete smagsoplevelse. z

28 OPINIONEN DEBAT

08/2012

Åh nej! Det er Vollsmose IGEN!

En ny regering. En ny værdipolitik.

AF INAAM ABOU-KHADR

AF KARINA LORENTZEN

Statskundskabs-studerende ved Syddansk Universitet

Integrationsordfører, Socialistisk Folkeparti

Endnu engang står vi der bor i Vollsmose til skue for politikere, der står i kø for at stemple os som uduelige indvandrere, der ikke kan klare sit eget liv, og derfor heller ikke kan løfte opgaven om at få et asylcenter.

Denne gang er det end også hele perlerækken – fra Dansk Folkeparti til det såkaldt indvandrervenlige Enhedslisten. For til trods for at Enhedslisten har fået mærkaten ”indvandrervenlig”, skal selv de tænke sig rigtig godt om, når de taler om indvandrere og asylansøgere. Igen igen bliver Vollsmoses hårdtarbejdende mennesker stemplet som andenrangsborgere.

No hard feelings! men den gode intention kære politikere er bare ikke nok!

Jeg kaster mine frustrationer over især Enhedslisten, fordi Stine Brix´s udtalelse om, at det nok ikke er det bedste sted at placere de 200 asylansøgere, slet ikke er på sin plads.

Hvor bliver argumentet for denne påstand henne? Er det blot igen fordi der bor en del med anden etnisk baggrund, at det ikke er en god ide? Er det bare mig, der føler mig ramt?

Det tror jeg skam ikke – for sprogbruget afslører hensigterne, og til trods for, at man har mærkaten ”indvandrervenlig”, så er jeg samt en del fra Vollsmose, selv kommet over denne sørgelig melodi. Vi er ikke indvandrere, men medborgere!

Men her vil jeg også stoppe denne kedelige debat, og hjælpe vores dygtige politikere på vej, hvis nu journalisterne har været gode til at ”vildlede” dem med deres irrelevante spørgsmål. Spørgsmålet er nemlig ikke hvorvidt placeringen af et asylcenter i Vollsmose er til gavn eller ej, tværtimod ligger debatten et helt andet sted.

Asylansøgere er, for dem der måtte have glemt det, mennesker, der er blevet fordrevet fra deres hjemland af politiske og/eller krigsmæssige årsager. De er ikke kommet for at tage vores velfærd fra os, men for at skabe sig

Forestil dig, at lige som du er ved at nå dit mål, bliver spillereglerne lavet om. Du skal igen, på ny, arbejde, men i en helt anden retning, for at nå dit mål. Men dybest set kan du ikke vide, om spillereglerne igen ændrer sig.

Sådan var integrations- og udlændigepolitikken i de 10 år, hvor VKO sad på magten.

Utallige lovændringer og -stramninger gjorde tilværelsen kompleks for mennesker, som kæmpede for at få ophold, få lov til at arbejde eller få en ægtefælle til Danmark.

Men de tider er forbi, hvor dagens politik indgik i en købmandshandel om finanslov eller andre aftaler. Kravene til at få familiesammenføring eller permanent ophold skal være rimelige og de skal være retfærdige. Og så skal de være ”stabile,” så man ved, hvad man har at holde sig til. Det var de ikke, da denne regering tog over.

Det synes som om, at højrefløjens stramninger kammede fuldstændigt over og trodsede al fornuft efter valget i 2007. Forstå mig ret – det er helt relevant og legitimt at stille krav.

Det vil denne regering også gøre.

Men blandt de ting, venstrefløjen nu laver om og afskaffer, er det forhold, at udlændinge, som ville tage uddannelse i stedet for arbejde, blev straffet for det. Ja, faktisk kunne det langt bedre betale sig at arbejde ufaglært end at læse videre, hvis man ville have en permanent opholdstilladelse i Danmark. Det er bare et af de mere hovedrystende eksempler, for så langt øjet rækker, får vi brug for færre ufaglærte og flere med en god uddannelse i bagagen!

Derfor arbejder vi også med et system, hvor vi klart viser, at sprog, uddannelse og arbejde er vejen til integration. Det er ikke små krav vi stiller - men det er ordentlige krav, som gør, at man kan fungere i samfundet. Og frem for alt er det krav, som man kan regne med og indrette sig på. Også i morgen.

For familiesammenførte, laver vi fx et system, hvor deres sikkerhedsstillelse løbende

selv et sikkert og værdigt liv. Hvad vi i Danmark byder dem, er et åbent fængsel. De må bo her og få en begrænset økonomisk støtte.

Så vælger vi at smide dem i et asylcenter, hvor de hver dag kan se de samme, tale med de samme, og gør sig de samme kedelige oplevelser med embedsmænd, der behandler deres sager. Ja, jeg ved ikke hvad de prøver at behandle. For de er så begrænsede, at de ikke kan gøre andet end at vente. De lever i en ond cirkel.

Hvis man har en så stor en ambition om, at asylansøgerne skal kunne smelte ind i samfundet, skal man starte med at give dem de økonomiske og sociale muligheder, de har brug for, så de kommer til at ligne os andre almindelige borgere. Giv dem et job, lær dem sproget, og forstå deres udfordringer. Men det er der nogle af vores politikere, der er lidt uerfarne på livet, der tror kan ske ved et blink.

Vollsmose kan give dem social tryghed kære Stine, kan du give dem den økonomiske? z

sættes ned, hvis de lærer dansk hurtigt. Sprog er en vigtig nøgle til integration og vi prioriterer det meget højt – men som en hjælp til integrationen. At lære dansk skal være et middel til integration, uddannelse og arbejde, ikke et værktøj til udelukkelse: Det vigtige er at have de sproglige kompetencer til at kunne varetage en række jobfunktioner på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende.

Det er især på integrationsområdet, at vi mærker en ny regering og et værdiskifte. At vi har fået en regering, som ønsker et Danmark, hvor der er plads til alle, der vil. Af samme grund har vi nedlagt integrationsministeriet: Det er ikke noget ”særligt” at være ny i Danmark. Langt de fleste klarer sig selv og finder deres egen vej og plads og har ikke brug for en ”særlig” indsats udover et sprogkursus måske.

Og ja, så er der nogle, som har sociale problemer – men de er hvad de er: sociale problemer, som skal behandles som sådan og ikke som et særligt integrationsspørgsmål. z

Sundhedstjek for de mest udsatte AF TOMMY PETERSEN Asp. kandidat til kommunalvalget i København for De Radikale.

I København er vi syge. Ret syge, faktisk.

Helt op til 57% af Københavnerne har en kronisk sygdom såsom diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Borgere med kroniske sygdomme er den gruppe, der koster flest penge i sundhedssektoren og koster i gennemsnit 26.000 kr. mere om året per person end andre borgere.

Kommunens samlede ekstra omkostninger pga. borgere med kroniske sygdomme løber op i over en milliard kroner om året. Høje tal, som forventes at blive endnu højere, da der bliver flere og flere ældre borgere, og da folk med kroniske sygdomme lever længere og længere. Derfor skal der findes en løsning, som kan styrke vores sundhed.

Udviklingen af kroniske sygdomme hænger nemlig nøje sammen med københavnernes usunde vaner. Rygning er den risikofaktor, der er skyld i flest kroniske sygdomme. I København ryger 21% af borgerne dagligt,

32% drikker for meget alkohol, og hele 9% har meget usunde kostvaner og spiser alt for lidt frugt, grønt og fisk. Vi københavnere er heller ikke aktive nok. 26% er ikke fysisk aktive mere end 30 minutter om dagen, hvilket er anbefalingen, og 27% sidder stille i mere end fire timer om dagen i deres fritid.

Uligheden i sundheden Desværre fortæller sygdomsbilledet også noget om uligheden i kommunen. Personer med kortere uddannelser har ifølge Sund-

hedsstyrelsen en overrisiko på 178% for at må ophøre med at arbejde som følge af sygdom end folk med over 12 års uddannelse. Der er tre gange så mange dagligrygere blandt borgere med en kortere uddannelse, fem gange flere med usunde kostvaner og tre gange flere, som sidder stille i deres fritid. Resultatet er, at der mellem rige og fattige i kommunen er kæmpe forskelle i middellevetid og antal sygdomsramte. Der er helt op til 7 års forskel i middellevetiden! Herudover er det bemærkelsesværdigt, at kronisk syge med lange uddannelser ikke koster kommunen flere penge end borgere uden kroniske lidelser. I følge tal fra Sundhedsstyrelsen forklarer rygning på landsplan omkring 40% af denne ulighed i sundheden. Særligt manglen på tiltag på både tobaks- og alkoholområdet anses som hovedårsager til forskellen i middellevetiden.

Få folk til læge Hvis vi skal gøre en forebyggende indsats her og nu for de mange, som er eller vil blive ramt af uligheden i sundheden, så skal vi få

langt flere til at gå til lægen. Denne gruppe går op til 30% mindre til lægen og står derfor ikke overraskende for fire gange så mange akutindlæggelser og skadestue besøg. Det vidner om en gruppe, der bliver meget mere syge, og hvor sygdomme ikke opdages i tide. Derfor må det være på tide at tale om at lave obligatoriske helbredstjek, hvor man indkaldes på basis af uddannelses- og indkomstforhold. Og her bør vi fokusere på dem med korte uddannelser, hvor man kunne starte med de 25% med lavest indkomst. Når folk så er hos lægen, er det vigtigt, at lægen spørger til folks levevaner og har fokus på at lave en plan for en forbedring af sundheden gennem bl.a. at tilbyde ryge- og drikkestop kurser.

Det må være et frimærke eller to værd, at folk med mange arbejdsdygtige år tilbage forbliver sunde og raske. Så lad os tage det i opløbet og få folk i risikogruppen indkaldt til sundhedstjek. z

DEBAT 08/2012

Hvornår får vi nye regler for statsborgerskab?

OPINIONEN 29

Styrk de udsatte boligområder

AF JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN

AF LIV HOLM ANDERSEN

Indfødsretsordfører og politisk ordfører, Enhedslisten

Integrations- og boligordfører, De Radikale

Hver eneste uge – hvis ikke hver eneste dag – er de der i min mailboks: henvendelser fra velintegrerede, lovlydige, hårdtarbejdende og velformulerede borgere i det danske samfund.

De har boet her i mange år. Mange af dem altid. De kan ikke forstå, at de ikke kan blive danske statsborgere. Og det forstår jeg heller ikke. For vi fik jo rent faktisk en ny regering ved valget d. 15. september 2011. En regering bestående af tre partier, der under valgkampen lovede mere lempelige regler om dansk statsborgerskab, og som også skrev reglerne ned i regeringsgrundlaget.

Rigtig mange af de mennesker, der skriver til mig, lever op til de regler, der står i regeringsgrundlaget. Én har måske i fin stil bestået den Danskprøve 2, som den nye regering vil kræve, men har ved den noget sværere Danskprøve 3 kun fået karakteren 02 og ikke 4, som VKO-partierne krævede i det stramme cirkulære, som de blev enige om i 2008.

En anden har måske haft syv-otte måneders uforskyldt arbejdsløshed for et års tid siden, og må derfor vente yderligere nogle år på sit statsborgerskab – men ville kunne blive dansk statsborger efter regeringsgrundlagets regler.

En tredje fortæller, hvordan de danske myndigheder kræver af hende, at hun rejser til Irak og bruger tusindvis af dollar på bestikkelse af korrupte embedsmænd, så hun kan slippe ud af sit irakiske statsborgerskab, fordi de danske myndigheder ikke accepterer dobbelt statsborgerskab. Men i regeringsgrundlaget står der, at dobbelt statsborgerskab er okay, fordi ”Danmark er et moderne samfund i en international verden”.

Mange af dem, der skriver til mig, gør det på vegne af familiemedlemmer, der er ramt af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og som ikke kan forstå, at de ikke kan få statsborgerskabsrettigheder, når det nu ikke er deres egen skyld, at de ikke kan følge med på danskkurserne. Og når det nu står i regeringsgrundla-

For rigtig mange mennesker står det skræmmende klart, at integrationsdebatten i Danmark til stor skade er gledet helt af sporet de seneste år - der er simpelthen for mange og for tykke generaliseringer. For rigtig mange både flygtninge og indvandrere klarer sig rigtig godt og både er og føler sig inkluderede i det danske samfund.

Dette skal naturligvis ikke være en stopklods for debatten - men en reminder om at moderere denne og skabe plads til både potentiale og udfordringer, og ikke mindst en ordentlig tone om udfordringerne. For det er jo åbenlyst, at vi har en række udfordringer, som skal løses. Pia K har brugt sommeren på at genoplive hendes negative værdikamp fra heldigvis svundne VKO-tider, og en ting, der er blevet tydeliggjort er, at DF og Radikale Venstre ihvertfald minder om hinanden på et punkt: Vi finder værdipolitik meget vigtigt!

Men hvor man faktisk kan ødelægge alt, der spirer, med negativ retorik, skræmmebilleder og generaliseringer, ja så bærer jeg og mit parti ingen illusioner om, at vi kan løse alt alene med pæne ord! Og det selvom det ofte er hvad, vi bliver skudt i skoene i den såkaldte "ghetto"-debat. Det er rigtigt, at vi gerne vil skrive "ghetto"-begrebet ud af officielle strategier og programmer - myndigheder og politikere bør ikke anvende et begreb, som reelt betyder adskillelse. Og det er også rigtigt, at vi gerne vil justere "ghetto"-kriterierne, så etnicitet ikke i sig selv er et problem, for det er helt forkert og et udtryk for de sidste ti års ensidige holdning.

Men disse tiltag er langt fra de eneste og faktisk forholder det sig sådan, at jeg ser disse tiltag som nødvendige for at få andre mere "lav-praktiske" tiltag til at virke i selve boligområderne. Disse tiltag er ting, som sættes i gang fra nationalt hold, fra kommunerne og sågar fra civilsamfundets side. Tiltagene spænder over lektiecafeer, lokal jobindsats, nærpolitiets minglen med de unge, frivilliges engagement for vellykkede gadefestivaler og nudanske grundlovsdage, fleksibel bolig-

get, at PTSD igen skal »være en selvstændig dispensationsmulighed fra de generelle krav«.

Situationen er i øjeblikket den absurde, at embedsmændene i Justitsministeriets Indfødsretskontor behandler ansøgninger om dansk statsborgerskab efter de smålige regler i VKO’s cirkulære fra 2008, mens der i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor jeg er medlem, er flertal for nogle langt mere rimelige regler.

I foråret forlød det, at der ville komme nye regler inden sommerferien, men i juni fik jeg den nedslående besked, at de først kommer efter sommerferien.

Ligeså snart regeringen får fremlagt et forslag til nye regler, der følger principperne i deres eget regeringsgrundlag, vil Enhedslisten naturligvis stemme for. Og jeg kan simpelthen ikke forstå, at regeringen endnu ikke har gjort det. Resultatet er, at Folketinget til december vedtager det tredje lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvor embedsmændene i Justitsministeriet omhyggeligt har frasorteret alle de ansøgere, der ikke lever op til Dansk Folkepartis mylder af strenge krav.

Da det, mens jeg skriver dette i sommeren 2012, endnu er yderst uklart, hvornår de nye regler kommer, kan jeg kun give dig et enkelt råd, hvis Justitsministeriet giver dig afslag på dansk statsborgerskab, selv om du kan opfylde de krav, der er skitseret i regeringsgrundlaget: Skriv direkte til Folketingets Indfødsretsudvalg.

Det er nemlig ifølge Grundloven Folketinget, der bestemmer, hvem der får dansk statsborgerskab, og Folketingets Indfødsretsudvalg kan give dispensation, uanset hvad der står i cirkulæret. Se på www.folketinget.dk, hvordan du skriver til Indfødsretsudvalget. z

udlejning som kan blande beboersammensætningen osv. osv. Og vi kan fortsat få kommunerne endnu mere på banen - der skal tænkes nyt og man skal lære af hinandens gode eksempler.

I Odense kommune og i Aarhus kommune tænkes der nyt i forhold til at rykke jobs ud i hhv. Vollsmose og Gellerup, hvilket skaber basis for flere i jobs samt næsten endnu vigtigere udfordrer områdernes monofunktionalitet og brogede rygte. En sådan manøvre trækker naturligvis også områderne tættere på det omkringliggende samfund - og det er jo netop det, vi ønsker skal ske, men ikke noget, der umiddelbart fokuseres eller måles meget på, da det hele ofte forsvinder i etnicitetsprocenter.

Derfor er det også noget jeg som Aarhusvalgt folketingsmedlem er stolt af, når Aarhus kommune går forrest og flytter offentlige arbejdspladser ud - og endda har uddannelsespladser på tegnebrættet. Og dette kan udbygges endnu mere, gøres i endnu flere kommuner og kommunerne kan i samarbejde finde "best practices". Fælles for tiltaget med udflytning af arbejds- som uddannelsespladser og alle de andre arbejdsmarkeds- og socialtiltag er det, at de har bedre gang på jord, hvis politikere på Christiansborg også vil tage et reelt ansvar for, at de bliver en succes. Vi skal være med til at skabe de bedste vilkår for såvel kommuner som civilsamfund, når de byder ind med løsninger, og for at successer kan spredes boligområder og kommuner imellem. Og dette gør vi altså også med vores retorik og indstilling! Og gør vi det, så kan vi nå langt - også i vores udsatte boligområder! z

Bruden med et ben i hver lejr!

AF NATASHA AL-HARIRI Formand for Ny-dansk Ungdomsråd Bruden? Det er mig. Jo, den er god nok. Jeg skal giftes med den mand, der vil gøre mig lykkelig resten af mine dage. Ikke bare én gang, men hele 3 gange! Først skal vi islamisk vies, som betyder, at vi egentlig er mand og kone.

Så skal vi have den obligatoriske vielse på Rådhuset, og sidst men ikke mindst skal vi have et ægte bryllup! Alt sammen på en periode, der løber over knap 2 måneder.

Jeg har aldrig haft et drømmescenarie af mit bryllup, som mange piger har det fra barndommen af. Men nu hvor jeg er i fuld gang med planlægningen, ved jeg at jeg får mit drømmebryllup. Et bryllup hvor gæsterne er li-

geså meget i fokus som min kommende mand og jeg vil være det. Et bryllup, hvor jeg er omgivet af mennesker, jeg elsker og holder af, og mennesker, der har gjort mig til den Natasha, der nu står og skal giftes. Mennesker af

Skal vi danne en opinion sammen?

alle aldre, nationaliteter, køn, religion og seksualitet. Respekten, accepten, anerkendelsen og kærligheden er de bærende værdier alle de tilstedeværende vil dele. Værdier jeg lever efter, værdier der skal bære mit bryllup, og værdier jeg anser for grundlæggende i det Danmark vi alle ønsker at være en del af.

Min kommende mand og jeg har begge arabiske rødder, og har hele vores liv levet efter det samme værdisæt - det bedste mix fra begge verdener.

Grundstenen for vores arabiske værdisæt, var det som skabte den første kontakt mellem os, kærligheden til hvor vi kommer fra. Vi har begge taget beslutningen om at synliggøre den til omverdenen i form af en tatovering. Allerede der vidste vi begge, at grundstenen til vo-

res arabiske værdier starter det samme sted – at være tro mod sin baggrund.

Men hvor vi virkelig mødes, er dér hvor vi deler et naturligt, sundt og afbalanceret forhold mellem vores arabiske rødder, er vores danske opvækst og værdier. Vi har brugt vores energi på at være det bedste, vi kan være for os selv og for andre, og fået det bedste ud af at være født med et ben i hver lejr.

Og med et ben i hver lejr, planlægges der et bryllup, der udelader nogle arabiske traditioner, for at gøre plads til nogle danske. For mit drømmebryllup er ikke et bryllup, der er bygget op omkring normer og andres forventninger, men et bryllup hvor jeg følger mit hjerte.z

Har du en holdning, en mening eller en indsigt du gerne vil dele med Opinionens andre læsere? Send et læserbrev eller en kronik til opinion@opinionen.dk! Husk altid navn og stillingsbetegnelse. Vi tillader os at forkorte indlæg til passende størrelse. Foreslåede overskrifter kan blive ændret. Debatindlæggene er udtryk for skribenternes egne holdninger og Opinionen kan ikke drages til ansvar herfor.

30 OPINIONEN Gode Råd Juridisk brevkasse skal have opgjort dit krav.

I Opinionens juridiske brevkasse kan du som læser få svar på de spørgsmål, du måtte have, vedrørende regler og lovgivning. Du kan sende dine spørgsmål til jura@opinionen.dk. Alle spørgsmål bliver besvaret af advokat M. Arbab Perveez indenfor 48 timer. Et af de spørgsmål, vi modtager, bliver bragt i den næste udgivelse af Opinionen.

Månedens spørgsmål: Som passager i en bil har jeg i starten af året været ude for en færdselsulykke. Min veninde kørte sin fars bil og mistede kontrollen over bilen, så vi endte i en grøft. På grund af ulykken har jeg fået mange skader og har været sengeliggende siden. Jeg har hørt, at jeg måske kan få erstatning. Er det rigtigt? Kan jeg få den af andre, hvis jeg ikke vil køre en sag mod min veninde, og hvordan kommer jeg videre?

Mvh. Selma

Svar:

Som skadelidt har du mulighed for at få flere poster dækket. Eksempelvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie- og smertegodtgørelse, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab erhvervsevne. Størrelsen på erstatningen afhænger af dit tab, herunder om du har fået forlænget din uddannelse, mistet arbejdsindtægt, fået varige funktionsnedsættelser, ikke bliver i stand til at tjene det samme som tidligere samt hvor lang tid, du er syg på grund af skaden.

Du vil også have mulighed for at få dækket rimelige udgifter til en advokat af forsikringsselskabet. Jeg anbefaler derfor, at du hurtigst muligt finder en advokat, der kan hjælpe dig med at indhente relevante dokumenter, journaler med videre, for at opgøre og rette dit krav mod forsikringsselskabet.

Med venlig hilsen Advokat M. Arbab Perveez

08/2012

Gældssanering kan være en mulighed for at komme videre Er din økonomi brudt sammen som følge af sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisse, eventuelt efterfulgt af en tvangsauktion over din bolig, er der muligheder for at få gennemført en gældssanering.

AF FATMA YANDIM, ADVOKAT VED ADVODAN I NÆSTVED Den finansielle/økonomiske krise har medført flere konkursboer og tvangsauktioner med den konsekvens, at vi danskere er blevet mere forgældede.

Håbløst forgældede skyldnere har siden 1984 haft mulighed for at få afskrevet eller nedskrevet deres gæld igennem såkaldt gældssanering. Forudsætningen herfor er grundlæggende at skyldneres gæld har en sådan størrelse, at det ikke vurderes som muligt at skyldneren kan afdrage gælden indenfor en overskuelig årrække.

Der er ikke i loven opstillet bestemte grænser for, hvor stor gælden skal være for at kunne få gældssanering, idet gældens størrelse skal sammenholdes med en række andre forhold som fx skyldnerens alder, udannelse og husstandens indkomst og størrelse. En gæld på ca.

100.000 kan godt nedskrives/afskrives, hvis skyldneren er pensionist/efterlønsmodtager, hvorimod der skal mere til gældssanering af en yngre skyldners gæld, hvor der er en høj arbejdsindtægt.

Kære Selma Tak for dit spørgsmål. Der er rigtigt, at du kan få erstatning. Det er bilens lovpligtige ansvarsforsikringsselskab, som skal betale erstatningen og dermed ikke din veninde. Du kan derfor med ro i sindet rette dit krav mod forsikringsselskabet, uden at tænke på, at du kører en sag mod din veninde. Forsikringsselskabet vil typisk anerkende erstatningsansvaret, hvorefter du

Du kan normalt ikke regne med at få gældssanering, hvis dine økonomiske forhold er uafklarede eller du har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld:

sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til din økonomiske situation, • er stiftet med henblik på forbrug, • er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk, eller • er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold

Desuden kan du normalt ikke regne med at få gældssanering såfremt: • du har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed herfor, • du har indrettet dig med henblik på gældssanering eller • du stifter ny gæld, efter en gældssaneringssag er indledt.

Det er skifteretten i din retskreds, der skal vurdere, om du har mulighed for at få en gældssanering.

Du indleverer et ansøgningsskema til skifteretten, som kan rekvireres på domstolsstyrelsens hjemmeside www.domstol.dk. Skifteretten skal vejlede om betingelserne for gældssanering og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgningen. z

• er stiftet på et tidspunkt, hvor du var ude af stand til at opfylde dine økonomiske forpligtelser, • er opstået som følge af, at du har påtaget

Pris Pr. kuv. fra 59,-

HAR DU BESTILT?

Melisa papr ika purĂŠ er 100% naturlig.

Markedets bedste, uden tvivl.

Hvidovre

Tilst

Valby