Mit LandboNord september 2014

Page 8

Fremtiden hedder Summax Online-programmet Summax er ved at blive en del af hverdagen for flere nordjyske landmænd. En af dem er svineproducent Martin Stenbjerg Christensen. Han vurderer, at potentialet i programmet er så stort, at de fleste landmænd vil bruge det inden for de næste par år. Svineproducent Martin Stenbjerg Christensen ser tilbage på det første år som én af en gruppe pionerer i forbindelse med opstarten af programmet Summax – et program, der elektronisk bogfører, betaler og gemmer alle bilag i én arbejdsgang. Opstarten har været meget tidskrævende og besværlig, og året har derfor været præget af mange udfordringer, men programmet kører nu, i følge Martin selv, nogenlunde. - Jeg er kommet i gang, men har nogle gange måttet eksperimentere mig meget frem. Flere ting, som var besværlige i starten, er blevet nemmere nu, og jeg tror på, at digitaliseringen af bilag og fakturaer bliver en stor fordel for landbruget på sigt, siger Martin Stenbjerg Christensen. Til daglig er Martin medejer af FM Landbrug, som årligt producerer 23.000 grise – 11.000 sælges direkte ved fravænning og 12.000 sælges ved 30 kilo. Han har i knapt et år brugt det elektroniske arkiv, og er nu parat til at modtage og håndtere elektroniske fakturaer. Dermed får han fordelene ved programmet Summax, som giver en bred vifte muligheder, når det kommer til økonomistyring og arkivering. - Der bliver mange detaljer og opfølgninger, som man kan få adgang til. Bogførin-

gen kan gøres væsentlig mere detaljeret uden at det nødvendigvis har en meromkostning, når alle funktionerne i Summax er med. Jeg vil tro, at det er langt hovedparten af landmænd, som vil arkivere og bogføre på den her måde om bare fem år, siger Martin Stenbjerg Christensen. Chefkonsulent Torsten Gruhn fra LandboNords ØkonomiRådgivning ser et stort potentiale i mulighederne med Summax. Landmanden vil fremover have et fuldstændigt ajourført billede af sin økonomi. Samtidig vil han kunne betale sine regninger og arkivere dem, blot med et klik på en computer, tablet eller mobiltelefon. - Jeg er glad for, at flere brugere af Summax deler visionen om, at programmet bliver et vigtigt værktøj i fremtidens landbrug. Den øgede sikkerhed og tilgængelighed af data betyder, at du altid kan ”komme i kontakt” med dit arkiv. Det økonomiske overblik får en større og større betydning for fremtidens virksomhedsejere hvad enten du er ung eller gammel, siger Torsten Gruhn. Alt der kræves er en internetforbindelse, en computer og en scanner for at komme i gang med at bruge programmet, så det kræver ifølge Torsten Gruhn ikke de store

Med Summax går man ikke fra ringbind til en online løsning på en dag. Det kræver forandringsvillighed og en ekstra arbejdsindsats. Til gengæld vil gevinsten også komme i form af et større overblik, øget adgang til informationer og mere effektive arbejdsgange. Få mere information hos LandboNords ØkonomiRådgivning på 96 24 24 24.

8

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

investeringer før, at man er i gang med en effektiv måde at håndtere sine bilag på. - Den øgede digitalisering af samfundet har givet vores kunder en større tryghed ved at benytte mulighederne i Summax med elektronisk håndtering af eksempelvis bilag og betalinger. Samtidig bruger en større del af vores kunder i alle aldre smartphones og tablets i forbindelse med driften af deres virksomhed, hvilket gør det nemmere at tage ny teknologi til sig – også indenfor økonomistyring, siger Torsten Gruhn. Martin Stenbjerg Christensen glæder sig til at opleve Summax i fuld funktion, så han kan få flere muligheder for at gøre det til en endnu mere naturlig del af dagligdagen. Specielt i forbindelse med erfa-møder, hvor han så at sige, kan tage hele bogholderiet med under armen. - Jeg vil blive endnu mere skarp i min argumentation, når jeg har alle mine forudsætninger liggende digitalt på min Ipad. På den måde bliver det ikke bare fornemmelser og snak, men argumentation baseret på fakta, siger Martin Stenbjerg Christensen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.