Kost, Ernæring og Sundhed by Mediegruppen design:kommunikation

KOST 9/2012 ERNÆRING & SUNDHED

Fortæl din madhistorie SIDE 8 Jeg strækker mig langt for at få beboerne med Maria Imer Riisgaard laver mad til handicappede

SIDE 24

MED I FORBUNDET SIDE 12

Kommuner og regioner skal samarbejde om sundhed SIDE 20

I KØBENHAVN, OG MANGE FLERE I INSTITUTIONER LANDET RUNDT, STYRKER MILJØET VED AT TILBEREDE ØKOLOGISKE RÅVARER

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Nyhed: DE FREMMER ØKOLOGIEN

Der er mennesker bag tallerknerne, når offentlige og private køkkener serverer mad for børn, voksne og ældre. Københavns Kommune har fotograferet dem alle sammen med deres mad, for at fejre det kommunen kalder en lille verdenssensation: de har nået en økologiprocent, der i gennemsnit er oppe på 75. Portrætserien udstilles netop nu på Københavns Museum, og de store plancher, der ses på billedet, er fotograferet på Kongens Nytorv. Plancherne turnerer rundt i hovedstaden. www.kbhmadhus.dk/økologi F O T O : H E N R I K F RY K J Æ R

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

MED I FORBUNDET

Overblik:

Foto: Scanpix

S I D E 12

NYT VALGFAG

Foto: Scanpix

Der skal tænkes i helheder, og kulturelle og samfundsmæssige aspekter skal inddrages. Derfor tilbydes undervisning i kostvejledning ud fra et narrativt koncept til bachelorstuderende og efteruddannelse for voksne.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

UL L A ASTM A N , FOR MA N D FOR REG ION ERNE S SU NDHE DSU DVALG

NYE SAMARBEJDER SKAL STYRKE SUNDHEDEN / SIDE 20

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Regeringen foreslår at ligestille indsatsen for det psykiske og det fysiske arbejsmiljø. FTF hilser forslaget velkomment. F. eks. viser den seneste undersøgelse fra FTF, at hver tiende får alvorligt stress af sit arbejde.

STRESS OG ARBEJDSMILJØ / SIDE 29

SØLV AF MINISTEREN

- Vi kan bruge mærket til at gøre køkkenet mere synligt, siger Lise Møller Jensen fra daginstitutionen Grenen. Sammen med syv andre institutioner i Nordjylland fik hun spisemærket i sølv.

SØLV TIL KØKKENET / SIDE 6

Foto: Henrik Frydkjær

» At spise bliver i alt for høj grad overladt til den ældre selv. Kommunerne griber først ind, når den ældre er så svag, at indlæggelse truer.

Foto: Scanpix

KOSTVEJLEDNING SKAL VIRKE / SIDE 11

INDHOLD 08

Ny metode skal få kostvejledning til at virke

Det koster dyrt at vælge billigt

Nye samarbejder skal styrke sundheden

Jeg vil give beboerne en sanselig oplevelse

Der er et liv efter stress

Jeg tror på fællesskabet

NYHED: Spisevanerne skal ses i en social og kulturel sammenhæng, hvis de skal kunne ændres, og ændringerne skal være holdbare.

Der er lørdag formiddag. Du står i supermarkedet og skal købe ind til dit middagsselskab. I den ene hånd har du en dåse skinkebov og kogte kartofler på glas. I den anden, friske samsøkartofler og en god steg. Dåseskinken er godt nok billigere, og budgettet er jo stramt … omvendt er det ikke til at vide, hvor meget skinken er pumpet for at syne større. Middagen bliver nok heller ikke så lækker, og hvad kan man byde sine gæster? Det er sådan en situation, nogle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige må stå over for, når de skal vælge fagforening. Skal man vælge det billigere tilbud hos de gule eller det lidt dyrere i Kost & Ernæringsforbundet? Når man skal træffe valget, er det vigtigt, at man ikke lader sig forføre af de billige priser. For indholdet er jo ikke det samme. Skinkeboven på dåse er ingen steg. De kogte kartofler på glas ingen delikatesse. De gule fagforeninger tilbyder den samme simple menu til alle deres medlemmer. Kost & Ernæringsforbundet yder derimod en kvalitetsindsats a la carte for din løn og dine rettigheder som lønmodtager, dine kompetencer som professionel omsorgsgiver og ekspert i ernæring, dine uddannelsesmuligheder, dit arbejdsmiljø, dit lederskab, din karriereudvikling og dit fremtidige arbejdsmarked. Dit valg har ikke kun betydning for dig personligt. Det er også et valg, der er afgørende for dine kollegaer. Og for fremtiden på din arbejdsplads. Overenskomster med rettigheder og muligheder som eksempelvis overarbejdsbetaling, barsel, ferie, pension, kompetenceudvikling og efteruddannelse er alt sammen kun opnået gennem en solidaritet og et fællesskab, hvor vores kolleger stod sammen for at gøre en forskel for dig og mig. Når man vælger en gul fagforening, melder man ikke kun sig selv ud af fællesskabet, det går også ud over kollegerne. Når fællesskabet svækkes, svækkes vores muligheder for at gøre en forskel på arbejdspladsen.Ved at vælge den gode steg frem for dåseskinken får alle en bedre oplevelse. Og hvis alle skæpper i kassen til middagen, er den i sidste ende til at betale.

NYHED: Gode arbejdsvilkår er forhandlet hjem over mange år, men de kan sættes over styr ved at se stort på de kollektive overenskomster.

NYHED: Kost og ernæring spiller en central rolle, når kommuner og regioner skal samarbejde om at hindre ældre i at havne på sygehuset.

PROFIL: Maria Imer Riisgaard sætter omsorgen for beboerne højt og gør, hvad hun kan for at involvere dem.

NYHED: Hver tiende rammes af stress på grund af arbejdet og frygter aldrig at blive rask. Men det kan lade sig gøre at arbejde sig ud af stressen.

HVER MÅNED:

Kort nyt / udefra Kort nyt / indefra Månedens opskrift Arrangementer Kost & Ernærings- forbundet 06 19 16 29 / 32 30

LEDER

GHITA PARRY

16/ LAM MED BLOMMEBROMBÆRKOMPOT

Foto: Scanpix

/ FORMAND

KORTNYT

UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

TUSINDE BØRN ER MED I ET EKSPERIMENT, DER PÅ KORT TID SKAL SKABE NY VIDEN OM MAD OG SUNDHED

Månedens sære: Shii-take Shii-take ligner til forveksling en stor, brun markchampignon, men har for længst overhalet sin svampefætter som verdens mest dyrkede svamp. Shii-take er japansk og betyder eg-svamp. Navnet refererer til dyrkningen, som foregår på egestolper, der er podet med svampesporer. Svampene kan dog også dyrkes på savsmuld i plastikposer. Shii-take kan købes friske og tørrede og tilfører umami til maden − særligt de tørrede, der skal udblødes inden brug. I Japan og Kina udvindes der et polysakkarid, Lentinan, fra svampen. Det er et anerkendt lægemiddel og anvendes i cancerbehandling. Herhjemme dyrkes svampene ikke kommercielt, men mange dyrker Shii-take i en skyggefuld baghave eller i drivhuset. Svampesporer kan købes på større planteskoler.

Sølv til køkkenet Otte institutioner i Aalborg fik sidst i september overrakt spisemærket af fødevareminister Mette Gjerskov. Dermed er de på forkant med regeringens ønske om 60 procents økologi inden 2020. – Vi kan bruge mærket til at gøre køkkenet mere synligt og minde forældrene om, at deres børn hver dag får sund mad, siger kostfagligt eneansvarlig, Lise Møller Jensen. – Børnene er også opmærksomme på spisemærket og Ø-mærket, tilføjer Anne Nør Larsen, der også er kostfagligt eneansvarlig. Det vil måske påvirke indkøbene i familien og også på sigt få børnene til at være opmærksomme på økologi og bæredygtighed.

Sygehus Vendsyssel smører madpakken Når patienterne udskrives fra sygehuset, vender de ofte hjem til et tomt køleskab. Hvis ikke der er nogen til at hjælpe dem med at købe ind, kan der gå lang tid, før de får mad. Derfor tilbyder køkkenet patienterne en madpakke, der kan udfylde tomrummet, indtil kommunens hjemmehjælp kommer til undsætning. Madpakken består af hjemmebagt brød, sundt pålæg, et stykke frugt, kage og lidt at drikke. Og den smøres på bestilling. − Det er en service, vi yder for patienten, men også for kommunerne og i sidste ende for sygehuset selv. Hvis patienten kommer hjem til et tomt køleskab, bliver vedkommende måske hurtigt indlagt igen, siger servicechefen.

www.kost.dk – nyheder 6

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Foto: Scanpix

www.foodoflife.dk/opus

Fattige børn får billig skolemad Børn fra familier, der ikke tjener så mange penge, kan fremover få tilskud til skolemaden. Et forsøg, der har kørt siden 2010, gøres permanent og kommer til at gælde alle 41 skoler, der er med i den københavnske skolemadsordning EAT. Det er langtfra alle forældre, der har råd til at betale de 18-23 kr., skolemaden koster. Og da det oftest er de samme familier, der heller ikke har overskud til at smøre en madpakke, har børnene brug for en håndsrækning, mener byens børne- og ungdomsborgmester. Forsøget har vist, at et godt frokostmåltid styrker børnenes koncentrationsevne.

Ansatte er glade for nøglehullet Personalekantinen på Herlev Hospital var den første, offentlige kantine, der blev certificeret med nøglehullet. Og det er ikke så ringe endda, mener de ansatte, der glæder sig over hver dag at kunne købe frokost, der opfylder kravene til nøglehulsmærket. Kunderne oplever, at maden er sund, og ifølge kantinens egne tilfredshedsundersøgelser er der i dag 70 procent, der er tilfredse med maden mod tidligere 49 procent, skriver professionsbachelorer i ernæring og sundhed, Heidi Anker og Samiha El Halimi, der er i praktik i Enheden for forskning i ernæring i Centralkøkkenet.

Område Syd: Niels Pinderup Tlf.: 2211 7049 Område Nord: Flemming Trosborg Tlf.: 4188 2664 Område Sjælland og øerne: Michael Kaisler Thomsen Tlf.: 4199 8453 Offentlige/contract caterers: Anne Jakobsen Tlf.: 2125 5504

Hvad du ønsker skal du få...

Sammensæt din egen spændende julebuffet med et mix af traditionelle og mere ekstraordinære fisk- og skaldyrsretter.

Find opskrifterne her: www.royalgreenland.com/foodservice N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Fakta: • Den narrative praksis tager udgangspunkt i, at vi skabes af de fortællinger, der indgår i vores liv. Og at det hele tiden er muligt at lave om på eller lave nye fortællinger. • Eksternalisering betyder at adskille problemet fra personen og dermed give personen mulighed for at gøre noget ved problemet. Begrebet bruges i narrativ praksis. • Læs mere: Kort over narrative landskaber af Michael White. Hans Reitzels Forlag, 2007.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Ny metode skal få kostvejledningen til at virke Udvikling: Spiseproblemer ses i en social og kulturel sammenhæng, og vejledningen sigter på at gøre det muligt for den enkelte bevidst at vælge, hvilken mad og måltidspraksis der er den foretrukne. Da kan vanerne ændres varigt. Mad har det med at suge alle mulige andre problemstillinger til sig. Og derfor virker den rent vidensbaserede kostvejledning ikke. Valg af mad og spisning skal gøres til en bevidst handling, der forholder sig til de betydninger mad har, før vanerne kan ændres varigt. Det mener Søren Tange Kristensen, ph.d i antropologi og madsociologi og filosof Allan Køster, Professionshøjskolen Metropol. De har udviklet et alternativ til den traditionelle kostvejledning. Vejledningen bygger på narrativ praksis og er afprøvet på Sundhedsklinikken Metropol, hvor den har vist sig værdifuld, når det handler om at ændre folks perspektiv på spiseproblemerne.

Spiseproblemer lander mellem to stole

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T Scanpix [ F O T O ]

]

I forbindelse med forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme støder sundhedsprofessionelle på stadig flere med spiseproblemer. Spiseproblemerne skal ikke forveksles med spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og binge eating, der er forbundet med en klinisk eller psykiatrisk diagnose, men der er ligheder. Mange har en rem af huden, som Søren Tange Kristensen siger. − Overvægt fylder rigtigt meget, men der er andre varianter: nogle, der bare gerne vil ændre spisevaner i en sundere retning,

(

›)

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Perspektiv: Narrativ kostvejledning i forebyggelsen Den narrative praksis er en anvendt samtaleform, men ikke indenfor kostvejledning. Den undervisning og vejledningspraksis, der gennemføres på Metropol og i Sundhedsklinikken er derfor ny på feltet og forventes at udvikle den ernærings- og sundhedsfaglige profession. Der arbejdes med at udvikle metoden, så den kan bruges overfor børn i folkeskolen med henblik på at forebygge spiseforstyrrelser, ældre i plejesektoren, hvor perspektivet er at øge appetitten og forebygge underernæring eller overfor andre målgrupper som f.eks. diabetikere. En konsulentfunktion på Metropol skal desuden tilbyde vejledning til de sundhedsprofessionelle, der arbejder med mad til mange.

(

› ) men ikke er i stand til det, nogle, der er af hængige af sukker,

og nogle, der tænker på mad og krop på en måde, der er blevet belastende for dem. − Den form for ’milde’ spiseproblemer får sjældent opmærksomhed. Og det er her, vores tilbud kommer ind med en vejledning, der kan skabe bevægelse i det enkelte menneskes måltidspraksis og i de spiseproblemer, der i reglen bunder i alt andet og mere end forholdet til mad.

mer. Ja, den kan være direkte skadelig, hvis man i forvejen er mere optaget af egen sundhed, end godt er. − Folk er generelt velinformerede. De ved godt, hvad de skal svare om at spise sundt. Men det er ikke det samme som, at de er i stand til at omsætte det til gode madvaner. Man er nødt til at tage kompleksiteten alvorligt, hvis det skal lykkes at spise anderledes. − Og her har madsociologien mere at byde på end psykologisk motivationsteori, tilføjer Allan Køster.

Traditionel vejledning kommer til kort Essensen i den narrativt og madsociologisk baserede vejledningspraksis, som det drejer sig om, er at se spiseproblemet i den sociale, kulturelle og samfundsmæssige sammenhæng, det indgår i. Frem for at fokusere på det som et individuelt problem. Eksempelvis er madvanerne nært forbundet med de sociale relationer, vi indgår i. De kan udfordres af logistiske problemer, f.eks. at det er svært at prioritere mad og måltider i en travl hverdag, at kantinen på arbejdspladsen laver fed mad, eller at indkøbsmulighederne er dårlige, hvor man bor. Vi kan også være låst fast af vores forestillinger om, hvordan vi spiser ’rigtigt’ ud fra alt det, vi ser og hører om sundhed. Eller vi styres − og forvirres − af nogle kropslige signaler om, hvordan vi skal spise. Og som regel er det en blanding af det hele. − Når den traditionelle vejledningspraksis kommer til kort, er det netop, fordi man er tilbøjelig til at undervurdere kompleksiteten af spiseproblemerne, mener Søren Tange Kristensen og Allan Køster. Den, der vejledes, får at vide, hvad hun skal spise, helt videnskabeligt. Og skal motiveres til det. Men den tilgang til problemet virker ikke på den type spiseproble10

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Det narrative koncept Det vigtige er, hvordan man tænker, og hvordan man handler. Vejledningen går derfor ud på at udforske den enkeltes måltidspraksis og reflektere over den i en madkulturel sammenhæng. Derfor gøres der også op med forestillingen om vejlederen eller den sundhedsprofessionelle som ekspert og med de autoritative og officielle sundhedsstandarder i form af vægtkurver og kostanbefalinger. − Vi er ikke ude i et ærinde, der handler om at være kritisk over for de officielle anbefalinger, men vi går ud fra, at viden ofte er den mindste del af en kostomlægning. I stedet for at være direkte løsningsorienteret arbejder vi med at ændre vedkommendes relation til problemet. Det giver langt mere holdbare forandringer end de snævert løsningsorienterede tilgange, mener Allan Køster og Søren Tange Kristensen.

Fra chokolade til kontrol Når spiseproblemet udforskes − og navngives − i løbet af vejledningen, viser det sig ofte at være et helt andet end det, som den, der vejledes, først så.

Fakta: Praktik: Sundhedsklinik Metropol Det narrative kostvejledningskoncept er afprøvet på 16 klienter, der har været igennem hver tre samtaler hos Allan Køster og Søren Tange Kristensen. Sundhedsklinikken bidrager til at udvikle kompetencerne hos de studerende, der prøver vejledningskonceptet af på medstuderende eller undervisere. Studerende har desuden etableret et netværk, der overvejer, hvordan konceptet kan indgå i deres speciale eller kommende profession.

Uddannelse: Narrativer og spiserelaterede problemer Samtalekonceptet udbydes som valgfag på den danske og den internationale ernærings- og sundhedsuddannelse. Faget optager 74 timer fordelt på teori og praksis. Målet er at kunne reflektere spiserelaterede sundhedsproblemer på en helhedsorienteret måde. Det planlægges at tilbyde uddannelsen i EVU-regi (efteruddannelse for voksne). www.phmetropol.dk lilu@phmetropol.dk

− Et ønske om at spise mere varieret kan f.eks. ende med at blive navngivet som et socialt spiseproblem. − Vi havde en kvinde til vejledning, der gerne ville have hjælp til at spise flere grøntsager. Det viste sig, at hun ikke kunne komme igennem med ønsket i sin ’nye’ familie, hvor mandens to børn havde andre spisevaner og afviste hendes mad. For hende betød det, at de afviste hendes omsorg. Og det fik hende til at føle sig usynlig. − En anden følte sig af hængig af chokolade. Det viste sig, at hun spiste en kvart plade chokolade i weekenden. Desuden spiste hun ret perfekt. Så hvad var problemet? Da vi fik trævlet hendes madpraksis op, viste det sig, at problemet var kontrol. Hun havde en fast forestilling om, hvad hun skulle spise. Og underlagde sin kost høj grad af kontrol. Hun undlod f.eks. at spise sammen med vennerne, fordi hun så ikke kunne spise det, hun ville, fortæller Allan Køster.

Måltidspraksis kortlægges Under vejledningen udforskes baggrunden for spiseproblemet, effekten på klientens liv, relationerne til andre, om det er i konflikt med klientens værdier eller forventninger til, hvordan mad og måltider skal udspille sig. Der bruges en særlig samtaleteknik og en terapeutisk strategi til at få den, der vejledes, til at tale problemet frem. Et andet vigtigt greb er at skrive det hele op for, billedligt talt, at flytte problemet uden for personen. − Så får man en chance for at reflektere over det og synes noget om det. Det er i sig selv hjælpsomt, siger Søren Tange Kristensen og underbygger det med, at nogle fortællinger i ens liv har det med at blive dominerende.

− Du er den praktiske gris, den dovne − eller den usynlige. Det er en fortælling, der er kommet ind på et tidligt tidspunkt i ens liv. Den præger vores selvopfattelse og handlemuligheder, og det gælder derfor om i fællesskab at få nogle andre fortællinger frem. Måske er den, der vejledes, langt fra usynlig på andre områder, som så kan tales frem som færdigheder, der kan overføres til problemfeltet.

Et nyt perspektiv − Det gælder om at gøre den enkelte nysgerrig på sin egen historiefortælling om mad. Det ligger der handlekraft i, siger Søren Tange Kristensen. For mens madkulturens kompleksitet er en del af problemet, er det også en mulighed for at handle på nye måder. − Det kan virke forvirrende for den, der kommer og beder om vejledning, at få hele sin historie trævlet igennem. Men når forvirringen har lagt sig, viser det sig, at det er hjælpsomt at få problemerne pakket ud. Det giver mulighed for et perspektivskifte, og det er det, vi er ude efter. Vi er ikke så løsningsorienterede. Vi vil ændre folks forhold til problemet. Så ændrer problemet sig også. Nogle gange forsvinder det helt. ( ‹ )

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Foto: Scanpix

Billeder fra konflikten i 2008, hvor medlemmer kæmper for mere i løn.

Info: Sagen om Vejlegården En af sommerens mest omtalte sager i medierne var konflikten på restaurant Vejlegården, hvor forpagteren valgte at skifte overenskomsten med 3F ud med en overenskomst med Krifa, Kristelig Fagbevægelse. De ansatte fik en ny kontrakt, der betød mindre i løn, længere arbejdstid og ringere ansættelsesvilkår i det hele taget Efter at have forhandlet forgæves med forpagteren indledte 3F en faglig konflikt og satte blokadevagter ind foran restauranten for at forsvare medlemmernes løn og arbejdsvilkår. F.eks. får en tjener ifølge 3F 6.600 kr. mindre om måneden på overenskomsten med Krifa end på den kollektive overenskomst med 3F.

Sagen i arbejdsretten Den 2. oktober tager arbejdsretten fat på sagen om, hvorvidt et forbund må iværksætte konflikt mod virksomheder, der har tegnet overenskomst med en kristelig forening. Det er Kristelig Arbejdsgiverforening, der har indbragt sagen for arbejdsretten. KILDE: DR.DK, 3F M.FL.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ M O D E L F O T O

]

Det koster dyrt at vælge billigt Organisering: Sagen fra Vejlegården er et principielt angreb på den danske model, de kollektive overenskomster og fagforeningerne, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Mindre i løn og markant dårligere arbejdsvilkår. Det er prisen for billigere kontingent og frihed til selv at vælge fagforening. Konflikten fra Vejlegården er flere gange i sommerens løb blevet kaldt et opgør mellem de røde og de gule fagforeninger. Men sagen handler om noget meget mere grundlæggende end mindre i løn og billig kontingent, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. − Det er et ideologisk opgør mellem den gule og den røde model og en trussel mod fagforeningerne, den danske model med overenskomstforhandlinger, konfliktret og fredspligt, som vi har haft i Danmark siden septemberforliget i 1899. − Fortsætter det, som vi har set i Vejle, vil vi på sigt ikke kunne hindre udenlandske foretagender i at komme ind på det danske arbejdsmarked sammen med lave timelønninger, siger Henning Jørgensen.

Konfliktmulighed skaber fred

Tillidsrepræsentanten kan være med til at skabe sammenhold på arbejdspladsen.

Han fremhæver, at de regulerede forhold, som har hersket på det danske arbejdsmarked i over 100 år, de risikerer at gå fløjten, hvis de gule fagforeninger vinder terræn. Det vil sige respekten for de kollektive overenskomster og måden at få dem i hus på. − Den klassiske interessekamp mellem arbejdsgivere og arbejdstagere skal have en bane at bevæge sig i, og det sikrer den danske model. Der er ikke noget så fredsskabende som muligheden for konflikt. Og den enighed, man når frem til i fællesskab efter en konflikt − eller gennem det pres, der opstår ved forhandlingsbordet − den holder dælme, siger professoren. − Alt det − nemlig de kollektive aftaler, det fagretlige system og de statsregulerede forhold − det siger de gule nej til. De hylder i stedet individuelle aftaler med den enkelte arbejdsgiver.

(

›)

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

» De gule tilbyder samme simple menu til alle. Kost & Ernæringsforbundet yder a la carte indats for din løn og dine rettigheder. G H ITA PARRY, FORMA ND FO R K O S T & ERN Æ RIN G SFORBU NDE T.

Fakta: Den danske model Den danske model er måden, det danske arbejdsmarked er organiseret på. Det helt centrale element er de frivillige aftaler og overenskomster, de kollektive overenskomster, der indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, repræsenteret af arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger. Aftaler og overenskomster indgås ved forhandlingsbordet og fornyes hvert andet eller tredje år. Næste gang på det offentlige område er i 2013. Kost & Ernæringsforbundet indgår via Sundhedskartellet overenskomster med kommuner og regioner og med staten via CFU/CO10. Forbundet har også overenskomster med private virksomheder.

L E DER / SID E 5

• Sådan fastsættes løn og arbejdsvilkår (

› ) Henning Jørgensen vurderer, at Vejlegårdssa-

gen kan få betydning ved de kommende OK13forhandlinger. − Det kan godt presse fagforeningerne, fordi det offentlige område i forvejen er ramt af nulvækst, så arbejdsgiversiden vil være meget aggressiv i forhandlingerne. Omvendt er det samtidig en chance for fagforeningerne for at komme ud og argumentere for den danske model.

Uden politisk indflydelse Henning Jørgensen anerkender, at de gule er kommet for at blive, men han vurderer ikke, at politikerne for alvor vil sælge ud af 100 års traditioner og gode erfaringer med den danske model. − Det har taget Krifa 100 år at blive så store, som de er nu. De er vokset kraftigt de seneste år, og kampen mellem gul og rød vil stå på i årene fremover og være et irritationsmoment for de traditionelle fagforeninger. Men de gule er uden reel politisk indflydelse, og sådan tror jeg, at det vil blive ved med at være, siger Henning Jørgensen. ( ‹ )

Hvorfor rød, hvorfor gul Når der tales om ’røde fagforeninger’, er det et udtryk for en tidligere sammenhæng med arbejderpartierne, især socialdemokratiet. Rød har været forbundet med opstand lige siden den franske revolution. Betegnelsen ’de gule’ stammer også fra Frankrig, hvor strejkende arbejdere i 1887 knuste ruderne i en bygning, der husede en strejkebryderorganisation. Vinduerne blev klistret til med gult papir.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

De kollektive overenskomster regulerer lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår. Overenskomsterne fastlægger altså regler, som har betydning for den enkelte lønmodtagers ansættelsesforhold − foruden lønnen er det f.eks. vilkår omkring pension, barsel, ferie, arbejdsmiljø, professions- og kompetenceudvikling, seniorordninger og en række andre goder. Den arbejdsgiver, der er omfattet af overenskomsten, er forpligtet til at overholde overenskomstens regler − også for de lønmodtagere, som ikke er organiseret.

• Hvis der opstår konflikt Hvis der opstår uenighed mellem arbejdsmarkedets parter om overenskomsten eller andet, kan sagen behandles i det fagretlige system. Det er med til at sikre et effektivt og fredeligt arbejdsmarked.

• Dit forbund har indflydelse Arbejdsmarkedets parter høres, når der skal lovgives om f.eks. arbejdsmiljø, jobformidling og dagpenge. Kost & Ernæringsforbundet har indflydelse på lovforslagene gennem sin hovedorganisation FTF.

• En historie med dybe rødder Den danske model stammer fra Septemberforliget i 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO, indgik den aftale, at løn og ansættelsesforhold skulle aftales parterne imellem i stedet for at fastsættes ved lov som i andre lande. Ved Septemberforliget blev arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet fastlagt. Det blev aftalt, hvordan overenskomster skal indgås og opsiges. Og hvordan konflikter − strejke og lockout − skal iværksættes. Aftalen kaldes Hovedaftalen. www.bm.dk − søg beskæftigelsesområdet og det arbejdsretlige område

De gule står udenfor De gule er ikke en del af Hovedaftalen og kan ikke tegne kollektive overenskomster, men alene indgå aftaler med enkelte arbejdsgivere. De er imod hovedaftalens principper om strejke og lockout. De gule organiserer ikke medlemmer efter fag og har derfor ikke samme fokus på professionens vilkår og udvikling på arbejdsmarkedet. De gule er eksempelvis Krifa og Det faglige hus.

Hele verden rundt... Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: - Afbestilling - Sygdom og hjemtransport - Selvrisiko ved skade på lejet bil - Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark

Rejse app Hent vores app, så du kan have Bauta med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Rejseforsikringen dækker hele hustanden.

Læs mere om app’en på www.bauta.dk/app

RejsePLUS - er tillægget til dig: - der tager på sportsrejser - der forudbetaler aktiviteter inden afrejse - der kombinerer erhvervsrejse med ferie - der rejser med personer uden for husstanden - der ønsker højere erstatning ved forsinkelse.

ANDROID APP ON

For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os.

Du kan få mere at vide på www.bauta.dk - tlf: 3315 1545 BAUTA FORSIKRING

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T ] Michael Tungelund [ F O T O

]

ELSKER DU AT LAVE MAD Ja, sagde 14 elever og studerende, da Kost & Ernæringsforbundet sammen med fødevaregrossisten Inco inviterede til workshop på Hotel & Restaurantskolen i København. De tilberedte et måltid ud fra en kasse med årstidens råvarer og en fastsat målgruppe.

DEL DINE

TIP

WWW.KOST.DK/ MAALTIDSVAERKSTEDET

Værter ved måltidet: Sofie Friberg, professionsbachelor i ernæring og sundhed, og Rikke Andersen, ernæringsassistent: − Menuen skulle målrettes sengeliggende patienter på hospital. Vi har valgt normalkost og ikke sygehuskost, så den er ikke til småtspisende patienter. Der er for mange fibre i måltidet. Og der var intet i kassen, ud over olie, vi kunne berige menuen med. Skal der tilføres lidt ekstra energi, skal der smør på brødet − hvor vi har valgt lyst, fuldkornsbrød. − Vi har tilberedt en farverig og velsmagende menu, der kan give patienten energi til at komme på højkant. Culotten steges hel, men serveres i tynde skiver med en sur-sød og dybrød blomme-brombærkompot. Samt en sprød, grøn salat af savoykål med hasselnødder og bagte, orange gulerødder med 'bid' og grøn top.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Målgruppe: Sengeliggende patienter på hospital Råvarer: Kassen i september indeholdt: savoykål, gulerødder, rosmarin, brombær, blommer, lammeculotte. Menu: • Bagte hvidløgsmarinerede gulerødder • Blomme-brombærkompot • Savoykålsalat med bagte hassenødder • Helstegt lammeculotte • Brød, groft og lyst

Bagte hvidløgsgulerødder

Blommebrombær-kompot

10 personer

1 kilo mellemstore gulerødder, evt. med top 1 spsk olivenolie 1-2 fed hvidløg, fintrevet Salt og peber

250 g blommer, skåret i både 1/4 dl kirsebæreddike 200 g brombær ½ spsk reven citronskal 20 g sukker

• Halver gulerødderne, bevar evt. lidt af toppen. • Vend dem i olie og hvidløg, og krydr dem med salt og peber. • Bag gulerødderne i ovnen ved 180 gr. i ca. 30 minutter. Der må gerne være lidt bid i gulerødderne.

• Kog blommerne med reven citronskal, sukker og kirsebæreddike i ca. 15 minutter. • Tilsæt brombær de sidste 5 minutter. • Smag evt. til med mere citronskal.

Vejledende portionsstørrelse: 125 g Energi pr. portion: 271 kJ Kulhydrat: 62 E% Protein: 6 E% Fedt: 32 E%

Vejledende portionsstørrelse: 50 g Energi pr. portion: 120 kJ Kulhydrat: 85 E% Protein: 6 E% Fedt: 9 E%

Savoykålsalat med hassenødder

Helstegt lammeculotte

10 personer

400 g savoykål, fintstrimlet, ca. 2-3 mm. 25 g hasselnødder 1 spsk olivenolie 1 tsk citronsaft 1 tsk honning Salt og peber

1,5 kg lammeculotte 3 kviste rosmarin, hakket 5 fed hvidløg, hakket Salt og peber

• Blancher savoykålen et øjeblik. • Bag hasselnødderne, nulr evt. hinderne af, og hak dem groft. • Bland olie, citronsaft og honning, og smag til med salt og peber. • Bland nødder, savoykål og dressing. Vejledende portionsstørrelse: 30 g Energi pr. portion: 107 kJ Kulhydrat: 29 E% Protein: 12 E% Fedt: 59 E%

• Rids lammeculotten, og gnid den med hvidløg og rosmarin. • Krydr med salt og peber. • Steg culotten, til centrumtemperaturen er 60 gr., og lad den trække i 10 minutter. • Skær culotten i tynde skiver ved serveringen. Vejledende portionsstørrelse: 80 g Energi pr. portion: 668 kJ Kulhydrat: 0 E% Protein: 38 E% Fedt: 62 E% Hele måltidet: Energi: 2337 kJ Kulhydrat: 50 E% Protein: 19 E% Fedt: 31 E%

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

BRUG BÆRRET - men kog det! Kog frosne hindbær i 1 minut, hvis du bruger bærrene i fx smoothies og desserter, der ikke bliver opvarmet inden servering. Det er et nyt krav, som alle fødevarevirksomheder skal overholde. Kravet gælder frosne hindbær - ikke de friske hindbær! Frosne hindbær har nemlig givet “Roskildesyge” hos mennesker. Få mere at vide om frosne hindbær og norovirus (Roskildesyge) på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

fvst.dk

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

KORTNYT

INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

NYHEDSBREV OG NY HJEMMESIDE

ROS FOR SMAGEN

Køkkenroserne gik sidst i september til Centralkøkkenet på Regionshospitalet Silkeborg. Køkkenet fik roserne for at give patienterne måltider, der udfordrer smagsløgene, og måltider, der er særligt målrettet den enkelte patients behov. Personalet arbejder professionelt med at tilberede ernæringsrigtige måltider af sæsonens råvarer og kombinerer de fem smage og forskellig konsistens til en særlig smagsoplevelser, lød det fra regionsformand i Midtjylland, Jette Nielsen. Køkkenroserne uddeles af Kost & Ernæringsforbundet sammen med Landbrug & Fødevarer.

Kost & Ernæringsforbundet udsender et nyhedsbrev 11 gange om året til alle de medlemmer, der ønsker det. I nyhedsbrevet kan du læse nyheder om dit fag og dit arbejde. Hvis du ikke allerede modtager nyhedsbrevet, kan du gå ind på hjemmesiden og tilmelde dig. www.kost.dk/nyhedsbrev

www.kost.dk − nyheder

Penge fra Udviklingspuljen Du kan søge penge i Kost & Ernæringsforbundets Udviklingspulje. Pengene kan søges til personlig eller faglig udvikling. Det kan være penge til kurser eller til arbejdet med at planlægge et større projekt, som du f.eks. laver sammen med kolleger. Penge fra Udviklingspuljen kan ikke søges til den efteruddannelse, som er nødvendig i dit nuværende job. Den skal din arbejdsgiver betale. Midler fra Udviklingspuljen er til de medlemmer, der ikke kan søge et legat fra Jubilæumsfonden. Udviklingspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste frist er den 15. november. Du kan søge via hjemmesiden. Eller du kan hente skemaet på hjemmesiden og sende det ind til forbundet. www.kost.dk/udviklingspuljen

Formanden forhandler Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry er valgt ind i forhandlingsdelegationen i Sundhedskartellet, som forhandler OK 13 på det kommunale og regionale område. I forhandlingsdelegationen sidder desuden formændene Grethe Christensen, DSR, Bert Asbild, Dbio og Gunner Gamborg, Ergoterapeutforeningen.

Kravsindsamling slut Kost & Ernæringsforbundets indsamling af krav fra ansatte i regioner og kommuner er slut. Hovedbestyrelsen har behandlet kravene ud fra den forventning, at det bliver en meget smal ramme, der skal forhandles om, og har derfor fokus på generelle lønstigninger til alle. Kravene sendes videre til Sundhedskartellet, hvor alle 11 organisationer skal behandle og udtage de samlede krav til arbejdsgiverne. Det forventes, at der udveksles krav med arbejdsgiverne sidst på året. Se tidsplanen for OK13 i Kost, ernæring & sundhed 6, 2012. Eller på hjemmesiden. www.kost.dk − OK13 N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

ARTIKEL: ]

Foto: Polfoto

Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O

Fakta: Mange millioner skal forebygge indlæggelser Ældre patienter cirkulerer ofte mellem sygehus, praktiserende læge og hjemmepleje, og stadig flere genindlægges. Det er hårdt for den enkelte ældre og dyrt for samfundet. Med mange flere ældre i fremtiden vil problemet vokse, hvis der ikke gribes ind. En række politiske initiativer er derfor sat i værk. De kræver alle oprustning på den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige ekspertise. Se fakta på side 23.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Nye samarbejder skal styrke sundheden Forebyggelse Stat, regioner og kommuner ofrer i disse år mange millioner på, at færre ældre havner på sygehuset. Det betaler sig at lade kost og ernæring spille en central rolle i indsatsen, viser erfaringer fra blandt andet Nordsjælland, Århus og Roskilde. Mange indlæggelser af ældre kan undgås, hvis personalet i ældreplejen reagerer, så snart en ældre begynder at skrante, og et af de allervigtigste indsatsområder er at lære alle faggrupper mere om betydningen af kost og ernæring. Det er vurderingen i en række kommuner, der derfor har oprustet på de kostog ernæringsfaglige kompetencer. En af dem er Århus, der lige nu er i gang med en kraftig opnormering af den kostog ernæringsfaglige ekspertise og vidensniveauet om kost blandt plejepersonalet i ældresektoren. Sundhedsforvaltningen har i løbet af sommeren ansat ni kliniske diætister, en til hver af byens ni lokalområder, der tæller i alt ca. 2.000 borgere i plejeboliger og visiterede hjemmeboende.

Satser på mellemmåltider De kliniske diætister skal blandt andet undervise plejepersonalet i at opdage underernærede ældre og at servere flere lækre mellemmåltider til beboerne i plejeboligerne, fortæller Rikke Gade, klinisk diætist og tovholder. − Vi kan se, at alt for mange ældre får alt for lidt næring, og at det bliver opdaget for sent. De taber sig, mister funktionsevne, bliver lettere syge og har ingen gavn af den fysiske genoptræning. Derfor skal kost og ernæring være en integreret del af plejen helt på linje med sygepleje, fysioterapi og ergoterapi. Det er hendes erfaring, at ernæringsindsatsen er alt for tilfældig, og plejepersonalet ofte anvender deres egne normer og de officielle kostråd, når de taler med ældre om kost. − Det er uheldigt, for en underernæret ældre bør ikke følge kostrådene om at spise groft og grønt. De har brug for ekstra protein og energi − og gerne energi via fedt. En vigtig del af de nye diætisters opgave bliver derfor at arbejde med plejepersonalets holdninger og at øge deres viden om ernæring samt konsekvenserne af manglende viden, understreger Rikke Gade. Hun er overbevist om, at ( › ) N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Foto: Polfoto (

›)

indsatsen på sigt vil resultere i, at færre ældre indlægges, og flere vil trives bedre.

Bedre samarbejde Samtidig har Århus Kommune lukket de små produktionskøkkener i lokalområderne og flyttet ca. 60 ernæringsassistenter ud i de enkelte leve-boenheder, hvor de skal stå for indkøb og tilberedning af de måltider, der tilberedes lokalt. Forventningen er, at den kostog ernæringsfaglige ekspertise tæt på beboerne vil resultere i mellemmåltider, der i højere grad vil friste de ældre til at spise lidt mere. Også i kommunens centrale sundhedsfaglige stab, der formulerer de overordnede indsatser og mål, er der oprustet på kostfaglig ekspertise. Her er der pr. 1. oktober for første gang ansat en klinisk diætist med en kandidatgrad i Human Ernæring. Rikke Gade forudser, at det vil betyde et endnu større fokus på kost og ernæringens rolle i kommunens sundhedsindsats fremover og et bedre samarbejde med hospitalerne om ældres ernæringstilstand, så de undgår indlæggelse − og genindlæggelse.

Observér borgerne Der er nemlig også stadig flere ældre patienter, der genindlægges på sygehusene. Hver femte ældre patient blev i 2010 genindlagt kort efter udskrivelse fra hospitalet, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Det er en økonomisk belastning for både kommunerne og regionerne, der driver sygehusene. Og mange indlæggelser kan undgås, hvis kommunerne opdager det i tide, når en ældre mistrives og ikke spiser nok. Det konkluderer et toårigt projekt mellem fem nordsjællandske kommuner og Frederikssund og Hillerød Hospitaler. De satte sig for, som et af de første steder i landet, at undersøge, hvad der går galt, når ældre borgere bliver indlagt eller genindlagt akut. Konklusionen var, at langt de fleste indlæggelser kunne være forebygget ved tidlig indgriben, fortæller Karen Gliese Nielsen, projektkoordinator og konsulent ved Patientforløbsenheden på Hillerød Hospital. 22

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

− De patienter, som blev indlagt, var syge og behøvede indlæggelse, men langt de fleste af de 80 indlæggelsesforløb, vi undersøgte, kunne være undgået, hvis plejepersonalet i tide havde opdaget og reageret på, at den ældre begyndte at skrante, siger hun.

Kost- og ernæringsfaglig ekspertise vigtig De fem projektkommuner har derfor gjort grundige observationer af borgerne i deres eget hjem til et helt centralt redskab i forebyggelsen af unødvendige ture til sygehuset. Om borgeren spiser nok er en af de observationer, der vægtes højest. − I første omgang havde projektet ikke fokus på kost og ernæring, men vi opdagede, at det er et helt centralt observationspunkt. Plejepersonalet, der kommer i hjemmet, skal lægge nøje mærke til, om borgeren spiser og drikker mindre. Om tøjet hænger. Om aftensmaden står urørt i køleskabet, siger Karen Gliese Nielsen. Projektet viste, at mange sosu-assistenter lagde mærke til, når ældre begyndte at miste funktionsevne, men at reagere på signalerne kræver, at der sker en systematisk indsamling og udveksling af observationerne med andre faggrupper. Og her er det blandt andet vigtigt, at der er kostog ernæringsfaglig ekspertise til rådighed, påpeger Karen Gliese Nielsen.

Ernæring i fokus Også i Roskilde Kommune arbejder hjemmeplejen sammen med det lokale sygehus om at lære plejepersonalet i tide at opdage, når en ældre er indlæggelsestruet. Kost og ernæring spiller en central rolle i indsatsen, fortæller Jeanne Schlenzig, sygeplejerske på Roskilde Sygehus og visitator i et tværfagligt team, der arbejder på at forebygge, at ældre indlægges. Teamet startede med at læse en række af de indlagte ældres sygejournaler og fandt, at mange indlæggelser kunne være undgået, hvis hjemmeplejen havde reageret tidligere. En større gruppe medarbejdere er derfor blevet uddannet i at holde øje med tegn på faldende funktionsevne som vægttab og ændringer i spise- og drikkemønsteret. Medarbejderne er udstyret med et nyt værktøj, ’Hjulet’, der hjælper dem til at helhedsvurdere den ældre. De skal rapportere deres observationerne til hjemmesygeplejen, der går videre med dem til lægen og eventuelt til kommunens visitator, der kan visitere den ældre til madservice, fortæller Jeanne Schlenzig. − Madservice kan sørge for særlig energitæt kost, ekstra mellemmåltider og energidrikke efter behov. Der kan også være behov for kostvejledning eller hjælp til indkøb og til at sætte fokus på måltidet, så appetitten øges. Det har ikke været muligt at måle, om indsatsen har givet færre genindlæggelser, men det har skærpet opmærksomheden og det tværfaglige samarbejde på at hindre indlæggelser, vurderer Jeanne Schlenzig. ( ‹ )

Fakta: National handlingsplan Regeringen og satspuljepartierne har afsat 200 mio. kr. i 2012-2015 til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Planen skal føre til færre uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og bedre koordination mellem almen praksis, kommuner og regioner. Blandt de konkrete initiativer er hjemmebesøg efter udskrivning og tidlig opsporing. Der skal fokus på den ældres funktionsniveau og ernæringstilstand. www.sum.dk

Handlingsplan for ernæring En ny 'National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre, der har behov for madservice' er netop sendt til høring i Kost & Ernæringsforbundet. Planen følger op på Servicestyrelsens projekt 'God mad, godt liv', som forbundets medlemmer har bidraget til. www.sum.dk

Løft til forebyggelsesindsats KL og regeringen har aftalt at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre og for syge med en kronisk sygdom. Der afsættes 300 millioner kroner i 2013 til et målrettet løft. www.sum.dk

DR’s hele og KL’s nære sundhedsvæsen KL og DR lancerede i foråret 2012 hver sit udspil til et nært og helt sundhedsvæsen. Begge udspil tager udgangspunkt i, at der er behov for at udvide samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis for at sikre patienterne et sammenhængende sundhedstilbud. Udspillene sammenskrives måske til ét. www.kl.dk − se under temaer: Det nære sundhedsvæsen www.regioner.dk − publikationer: Det hele sundhedsvæsen

Kliniske retningslinjer Regeringen har afsat penge til at udarbejde nationale, kliniske retningslinjer, dvs. faglige anbefalinger, der kan sikre ensartet og høj kvalitet i behandling, pleje og rehabilitering. KL og Sundhedskartellet aftalte ved OK11 at ’afdække behovet for kliniske retningslinjer for sundhedsindsatsen i kommunerne’. www.sst.dk − behandlingsforløb: kliniske retningslinjer www.kost.dk − Kost, ernæring & sundhed 4, 2012

Danske Regioner:

Opsang til kommunerne

Kommunerne lægger alt for lidt vægt på kost og ernæring, mener formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman. At sikre ældre en tilstrækkelig ernæring er en helt centralt opgave, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af indlæggelser. Men mange kommuner har stadig for lidt opmærksomhed på ældres ernæringstilstand, vurderer hun. − Jeg synes, at der i dag i mange kommuners indsats bliver lagt alt for lidt vægt på at sikre, at svage ældre får nok at spise. Der tilbydes træning og hjemmehjælp, men at spise nok bliver desværre i alt for høj grad overladt til den ældre selv, og kommunen griber først ind, når den ældre er så svag, at indlæggelse truer. Hun roser køkkenerne for at lægge mange kræfter i at lave god mad til ældre, men der skal mere til for at få ældre uden appetit til at spise, og nogen skal reagere, hvis den ældre ikke spiser. Det kræver i mange kommuner et bredere fokus på kost og ernæring end hidtil. − Kommunerne skal se den ældres ernæring som lige så vigtigt et tilbud som hjemmehjælp og fysisk genoptræning. Ellers lykkes vi ikke med den bedre hverdagsrehabilitering af ældre, som regering, kommuner og regioner har aftalt at give høj prioritet i de kommende år. Hun understreger, at sygehusene også har en vigtig opgave i at samarbejde med kommunerne om at sikre, at der bliver fulgt op på svage, ældre patienters kost og ernæring, når de udskrives. Det er en meget vigtig, fælles forpligtelse, understreger Ulla Astman.

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Jeg vil

give beboerne

en sanselig

oplevelse Blå bog:

Maria Imer Riisgaard

33 år Ernæringsassistent og merkonom. Skriver pt. speciale på akademiuddannelsen i ledelse på Copenhagen Business Academy. Arbejder i køkkenet i Lynghuset, et bosted i Københavns Kommune, hvor hun også er koordinator for stedets tre køkkener med personale.

Profil: Maria Imer Riisgaard sætter omsorgen for beboerne højt og deler gerne ud af sine erfaringer med at lave mad til multihandicappede.

− Du får brugt hele din uddannelse, når du laver mad til multihandicappede − vi arbejder tværfagligt med de andre faggrupper i huset, og vores mad opfylder mange behov − diabetes, dysfagi, allergi og vægtproblemer hos både over- og undervægtige. Den helt store udfordring er at stimulere beboernes sanser. De er så multihandicappede, at det er svært at inddrage dem i selve madlavningen, men gennem smag, duft, farver og anretning kan jeg give dem en sanselig oplevelse af maden, der får deres mundvand til at løbe og øger deres appetit.

MIN HVERDAG

MIN LILLA CYKEL: bruger jeg, når jeg kører til skole, til møder og i Føtex efter varer til køkkenet. Den er lidt et arbejdsredskab.

Laver mad i deres hjem I fem år har Maria Imer Riisgaard lavet mad til beboerne i Lynghuset, et bosted for multihandicappede i alderen 18-74 år. Og hun sætter etikken i sit arbejde højt. − Jeg står jo og laver mad i deres hjem. Mange har et langt liv med i bagagen, som jeg prøver at tage hensyn til, blandt andet ved at lave mad, de kender og godt kan lide. Lige nu har jeg en beboer, som kan være med til at lave f.eks en fromage, hvis jeg hjælper ham med at røre i skålen, og det prioriterer jeg højt, siger Maria Imer Riisgaard. Engagementet i maden, økologiprocenten på 99, det tværfaglige arbejde og kontakten med beboerne gjorde det naturligt at blive en del af ’Køkkenløftet’, hvor måltidets kvalitet vurderes af Københavns Madhus. Det har ført til, at Lynghuset har vundet priserne Det fuldendte Måltid og Hjerteprisen, og de gode erfaringer fra Lynghuset er derfor nået helt til Neksø på Bornholm, hvor et bosted inviterede Maria og hendes kolleger på besøg. − Vi fortalte om erfaringerne med det fuldendte måltid, hvor alle faggrupper er involveret − fra bestilling af de gode råvarer, til maden ligger i beboernes mave. De havde tidligere fået maden udefra, men ville nu ansætte en ernæringsassistent. Derfor ville de høre, hvordan vi greb det an, også i forhold til det tværfaglige samarbejde med pædagogerne. Et par måneder senere kom den kostfaglige kollega fra Bornholm i ’praktik’ hos Maria Imer Riisgaard. − Hun så, hvordan vi arbejder, mens beboerne er i køkkenet, hvordan vi anretter maden, arbejder med økologi og arbejder tværfagligt − med alle de udfordringer, det indebærer pædagoger og kostfaglige imellem. Det kan nemlig være udfordrende for pædagogerne at overlade maden og køkkenet, som de har været vant til at styre, til en kostfaglig − og ligeledes for en kostfaglig at overlade sit domæne til pædagogerne, f.eks. i weekenderne, siger Maria Imer Riisgaard. Det kræver rummelighed fra alle parter.

MUSIK: betyder rigtig meget. Lige nu hører jeg danske Vollbeat. Jeg går ofte til koncerter og har selv sunget på Sct. Annæ Gymnasium.

ROSIE, WE CAN DO IT: Billedet symboliserer politik, at man kæmper for sin sag. Jeg går meget op i politik og hader uretfærdighed.

REJSER: Min mand og jeg rejser mindst to gange om året – ofte i USA, hvor jeg har familie. Nummerpladen er herfra.

CAMILLA PLUMS JULEBOG: Jeg er pjattet med jul, og december er den bedste måned at være på arbejde. Vi julehygger med at bage og sylte.

Vil gerne på genbesøg For Maria Imer Riisgaard var det givende at kunne give sine erfaringer videre til sin bornholmske kollega. − Vi har stadig kontakt, og jeg ved, at hun er godt i gang. Jeg kunne godt tænke mig at komme derover og se, hvordan de har fået det til at fungere. Deres beboere og traditioner er jo anderledes end vores, så de løser det sikkert anderledes end os.

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ Sif Meincke [ F O T O ]

TEKST ]

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

ARTIKEL: Sanne Hansen [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O ]

Der er liv efter stress Arbejdsmiljø: Omkring 300.000 danskere lider af alvorlig stress − og hvert år dør 1.400. Ikke sært at dommedagsprofetierne ligger lige for, hvis man er ramt. Men der er håb, siger stresscoach Dorthe Lenbroch. De fleste kommer styrket videre. (

› ) − Stress GÅR faktisk over. Nogle tror, det er en til-

− De mennesker, jeg møder som coach, er ansvarsfulde, de accepterer ikke, at der er noget, de ikke kan nå. De knokler på. De er sådan nogle, som vi alle gerne vil have som kolleger. Men de er ofte ikke særligt gode til at sige nej eller bede om hjælp, forklarer Dorthe Lenbroch. Og er man først begyndt at få stresssymptomer, bliver det let en selvforstærkende spiral. − Når man er stresset, er man mere bekymret og negativt fokuseret. Det er jo stressens væsen. Og der skal man passe rigtig godt på, at de negative historier ikke får lov at fylde ens univers. Det kan tværtimod være en god ide at læse om mennesker, der er kommet videre efter stress.

− Når du mærker ubehag, så lad være med at gøre det til en vane at ignorere det. Snak med din mand, veninde eller en anden, og væn dig til at sætte ord på, når du ikke har det godt. Når du har accepteret, at du er stressramt, handler det om at genskabe balance, fysisk og psykisk. Stress er en hormonel ubalance som opstår, når kroppen i al for lang tid har været i alarmberedskab og produceret alt for store mængder adrenalin og kortisol. Adrenalin gør dig kampklar og parat til at yde en ekstra indsats, men kroppen er kun indrettet til kortvarige adrenalinkick. Hvis påvirkningen varer ved, skader den. Kortisol er det mest skurkeagtige. Det dannes, når du føler dig truet, når du ikke ved, hvad din opgave er, eller når et ubehageligt møde indeholder elementer, du ikke kender. Når produktionen af kortisol er høj, udmattes du, men kan ikke finde hvile. Samtidig går energi og kraft tabt. Varer det ved, nedbrydes både immunsystem og hjerneceller, så der opstår problemer med hukommelse, koncentration, indlæring og følelsesmæssige forandringer. Symptomer, som mange stressramte kender.

Skridt for skridt mod et liv uden stress

Ro og bevægelse

Ifølge Dorthe Lenbroch er vejen til et liv uden stress delt op i faser. Først handler det om accept, som er hele grundlaget for at tage fat på problemet.

For at få niveauet af stresshormoner ned, er der to afgørende strategier: at motionere i moderat tempo og sørge for ro og afslapning.

stand, man bliver i resten af livet. Det er benhårdt at være stresset, men man kan gøre noget. De fleste kommer videre på en god måde. Dorthe Lenbroch taler af erfaring. Hun er uddannet stresscoach og arbejder med stressramte. Desuden har hun selv været der, hvor håbløshed og uro sendte hende på en langvarig sygemelding.

Den onde spiral

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

(

›)

Fakta Hvis du har en stresset kollega: • Hjælp med opgaverne, hvis du har overskud og tid. • Hjælp din kollega til at se, at der er lys for enden af tunnelen. Lav et modspil til alt det svære. • Anbefal din kollega at tale med ledelsen.

Hvis du har en stresset medarbejder: • Vær i kontinuerlig dialog med de ramte. Lyt og spørg ind. • Snak jævnligt om arbejdspresset med alle medarbejdere, så problemet ikke udelukkende er den enkeltes. • Hjælp med prioritering af opgaver. • Overvej om du som leder skal ’presse opad’ og sige nej til flere opgaver ovenfra. • Hvis en medarbejder skal sygemeldes, så send hende hjem med god samvittighed. Spørg ikke til, hvornår hun vender tilbage. Stress er ikke som et brækket ben, hvor du ved, hvornår gipsen skal af. KILDE: DORTHE LENBROCH

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

(

›)

− Man skal beslutte sig for at give hjernen fri på et bestemt tidspunkt hver dag, fordi den har været på overarbejde alt for længe, når man er stresset. Lyt til klassisk musik. Kig ud i luften, eller hør en mindfulness-cd, foreslår stresscoachen, der beskriver mindfulness som en meditationsform, hvor man lærer at skelne mellem de tanker, der skal handles på, og de tanker, som kører i ring og skaber stress. − De sidste øver man sig i at acceptere uden at forholde sig til dem, så man ikke bruger sin energi uhensigtsmæssigt. Det kan sagtens læres.

Frem med luppen Tredje fase er analytisk og handler om at finde årsagerne til stress i arbejdsliv og privatliv − og måder at ændre sine betingelser på. Lav for eksempel en liste over dine symptomer, og grund over, hvad der har sat dem i gang, og hvilke følelser der er involveret. Hvis du får hjertebanken inden et møde, er det så fordi, du er bange, har dårlig samvittighed eller noget helt andet? Hvis du ikke kan sove, kredser tankerne så bekymret om arbejdet eller dit privatliv? Du skal gå til værks som en detektiv, og når du har et overblik over årsagerne til stress, kan du gå i gang med at minimere dem. Nemmere sagt end gjort, erkender Dorte Lenbroch og peger på nogle strategier, som er vigtige at gøre til en fast bestanddel af livet: Vi skal kommunikere ønsker og behov klart, turde sige nej, bede om hjælp, sige pyt og interessere os mindre for andres forventninger til os.

Stress − en forbandelse med sidegevinster Lykkes det, kommer mange både godt og styrket videre efter stress. − Stress er så hårdt, at de fleste helst ville have været det foruden. Og efterfølgende lever man jo altid med tanken om, hvorvidt det kommer retur. Men når det nu ER sket, så er der også gevinster: man bliver mere glad for det, der fungerer, når man er ovenpå igen, og sætter mere pris på det nære. Og alle, jeg har coachet, har lavet justeringer i deres liv, der gør, at de mærker livet mere, fortæller Dorte Lenbroch. ( ‹ )

Læs mere ftf.dk/stress Tema om stress Lav en stresspolitik: frastresstiltrivsel.dk Psykisk arbejdsmiljø. Stress og ledelse: etsundtarbejdsliv.dk lederweb.dk – se 'Dig selv' og 'stress' Rådgivning: forebygstress.dk Bøger om stress, f.eks.: Ramt af stress, fra kaos til klarhed. Dorthe Lenbroch, 2011 Ned og op med stress. Thomas Milsted. Gyldendal 2010

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Flere om det Ida Ravn er ernæringsassistent på Aarhus Sygehus og uddannet køkkenleder. I marts vågnede hun midt om natten og kunne ikke få vejret. − Jeg blev forskrækket og nervøs for, om jeg kunne komme på arbejde, når min ferie sluttede, husker hun. Det lykkedes ikke og hendes chef bestemte, at hun straks skulle på nedsat tid grundet stresssymptomerne, som Ida Ravn genkendte fra en tidligere periode. − Min chef sagde, at jeg var alt for pligtopfyldende til selv at bede om færre timer, og det havde hun ret i, fortæller Ida Ravn, der altid har taget et stort ansvar i køkkenet og været den, de andre spurgte til råds. Det gjorde sig også gældende i de nydannede teams, hvor hun helt naturligt blev den første koordinator. − Der var travlt, og der var meget, der skulle falde på plads. Samtidig havde vi fået ny chef. Jeg havde svært ved at finde mig selv i det og vidste ikke, hvilken mening jeg skulle ha’ om det hele. Kollegerne fik besked om Ida Ravns problemer − og var fulde af opbakning og støtte. Samtidig fik Ida Ravn professionel hjælp og fik bl.a. luft for frustrationer over gamle samarbejdsproblemer, hvor hun i årevis havde bebrejdet sig selv ikke at blande sig i en samtale, hvor en kollega blev urimeligt kritiseret. Ida Ravn tog et e-kursus i stressforebyggelse, læste og skrev og havde hele tiden en tæt dialog med chef og kolleger. Knapt tre måneder senere kom hun tilbage på fuld tid. Arbejdsopgaverne var de samme, men Ida Ravn var med til at sikre en bedre fordeling, så kollegerne helt naturligt tager mere over. − Før knoklede jeg, til jeg var færdig. Vi har stadig travle dage, men jeg kan klare det, for nu tænker jeg, at vi er flere om det, og at jeg kan sige til, hvis jeg får brug for hjælp. Jeg har udviklet mig meget. Ikke nok endnu, men jeg er bedre til at sige fra. Samtidig har arbejdspladsen også fået mere fokus på, at stress ikke kun er den enkeltes ansvar, men også handler om arbejdsbyrden og organiseringen, fortæller Ida Ravn.

REGIONER

TILMELDING KUN PÅ KOST.DK

Fakta: Stress og psykisk arbejdsmiljø Stress hviler tungt over arbejdsdagen. Det viser en ny undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt 24.000 medarbejdere på FTF’s område. Undersøgelsen peger på fire syndere, der øger risikoen for arbejdsrelateret stress: høje følelsesmæssige krav på jobbet, krav om at skjule sine følelser, krav om at nå meget på jobbet og utryghed i ansættelsen. Jo mere folk melder om netop de fire faktorer, jo mere stress rapporteres der. www.ftf.dk − stress og psykisk arbejdsmiljø

Stresspolitik på arbejdspladsen Siden 2005 har det været obligatorisk for kommunale, regionale og statslige arbejdspladser at udarbejde retningslinjer for håndtering og forebyggelse af stress: APV: Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering, hvor arbejdsmiljøet − også det psykiske − kortlægges. Der udpeges indsatsområder og lægges en plan for forbedringer. Stresspolitik: Flere og flere arbejdspladser vælger at sætte spot på stress ved at vedtage en stresspolitik. Du kan hente inspiration under 'Læs mere'. Fastholdelse: Arbejdspladsen skal indkalde til en sygefraværssamtale og lave en fastholdelsesplan, der skal få stressramte tilbage i arbejde.

Perspektiv: Indsats mod det psykiske arbejdsmiljø Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der ligestiller myndighedernes indsats mod fysiske og psykiske arbejdsskader. Hidtil har det kun været muligt for Arbejdstilsynet at give akut påbud om forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Nu skal det også være muligt på det psykiske område. Samtidig har regeringen sat 15 millioner af til tilsynsbesøg i de brancher, der er særligt ramt af psykiske arbejdsskader. FTF, der i en lang årrække har arbejdet for en ligestilling mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, hilser forslaget velkomment og peger på, at en målrettet tilsynsindsats kan få den enkelte arbejdsplads til også selv at øge opmærksomheden på det psykiske arbejdsmiljø. FTF anbefaler, at de hårdest ramte brancher får støtte til forebyggelse og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

Tilmelding til alle arrangementer skal foregå på hjemmesiden − medmindre andet er nævnt. På hjemmesiden finder du også pris og oplysninger. www.kost.dk

HOVEDSTADEN Tillidsvalgte som forandringsagenter Man 5. november, kl. 12-15 Omsorgscentret Hjortespring, Sennepshaven 4, Herlev Frist: 31.okt Oplysninger: Bettina Bøgelund, 27 11 87 01

Styringsparadigmer i det offentlige Man 19. november, kl. 16 BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19, Ballerup Tilmelding: www.ftf.dk/ regioner/hovedstaden Frist: 7. november FTF og regionen inviterer til årsmøde. Jacob Torfing, Institut for Samfund og Globalisering på RUC, giver et bud på en ny dansk forvaltningspolitik, der kan styrke og revitalisere den offentlige sektor.

SJÆLLAND Arbejdsmiljø og A-kasse

I en verden der hele tiden ændrer sig, skal tillidsvalgte være klar til at agere i den virkelighed, de er i. Lektor Lise Søgaard Lund, Metropol, vil holde et oplæg om tillidsvalgte som forandringsagenter. Der er tid til dialog. Sandwich, kaffe og kage.

Måltidsværter − ny viden og nye arbejdsfunktioner Tir 6. november, kl. 13−16 Store Mødesal, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75 Frist: 29. oktober Appetitten svigter mange ældre og syge. Men projekt 'Måltidsværter’ på Herlev Hospital har vist, at det er muligt at få patienterne til at spise mere. Regionsformand Alice Linning, Køkkenchef Michael Allerup Nielsen og Lektor Lise Søgaard Lund fortæller sammen med en måltidsvært og en sygeplejerske om projektets resultater, og hvordan de kan udnyttes i fremtiden.

Stormøde for tillidsvalgte, TR og AMIR i Nykøbing F Tor 8. november, kl. 13-16.30 Uddannelsescenteret Roskilde, (lokale GUL 4), Maglegårdsvej 8 Frist: 30. oktober Eller Man 19. november, kl. 13-16.30 CELF (lokale 601 A), Kringelborg Alle’ 7, 4800 Nykøbing F Frist: 9. november Et godt arbejdsmiljø er ingen selvfølge, udfordringerne er mange, og de kan ikke håndteres kvalificeret uden jeres indsats. Arbejdsmiljøkonsulent Holger Pedersen, Kost & Ernæringsforbundet, holder oplæg om, hvad vi skal have fokus på, og hvordan forbundet kan støtte TR og AMIR. En jobrådgiver fra FTF-A fortæller om a-kassen. Desuden debatterer vi job og karriererådgivning, efterløn og ’den gode samtale’.

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

kost 9/2012 ernæring & sundhed

REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk

Fortæl din madhistorie Side 8 Jeg strækker mig langt for at få beboerne med Maria imer riisgaard laver mad til handicappede

Side 24

Med i FORBUNdeT Side 12

kommuner og regioner skal samarbejde om sundhed Side 20

NR. 9 DEN 18. OKTOBER 2012 KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kostog ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Sif Meincke Næste nummer udkommer: 22. november (nr. 10) Næste frist for indlæg: 22. okt (nr. 10) Regionsarrangementer: 1. nov (nr. 10) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Frist for nr. 10 er 1. nov (udk. 22 nov) Formater, priser og frister - ved henvendelse til DG Media a/s Jørgen Ostenfeld 89 39 89 00 joos@stibo.com KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70 www.kost.dk Åbent: mandag til torsdag kl. 8.30-15, fredag kl. 8.30-13.30. Kontakt: post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 9 / O K TO B E R / 2012

Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41 Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33 SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR− og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mla] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Politisk rådgiver / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

tak for en

forrygende messe

HØRKRAM MESSEN Hørkram Foodservices årlige messe er veloverstået. Vi vil i den forbindelse gerne takke alle vores leverandører, kunder, gæster og samarbejdspartnere for to forrygende og succesfulde dage. VELBESØGT MESSE Den 26. og 27. september fyldte vi det historiske lokomotivværksted med over 100 stande. De 4642 gæster som lagde vejen forbi, blev præsenteret for et væld af nye idéer, tips og lækre opskrifter. Der var masser af inspiration, smagsoplevelser, konkurrencer og foredrag. TAK TIL JER ALLE Tak til alle, som var med til at gøre messen særdeles vellykket. Vi håber, at I alle nød messen og fik ny inspiration med hjem. Se stemningsbilleder på www.hoka.dk På gensyn til forårets messe den 30. april og 1. maj 2013 i Fredericia!

N R . 9 / O K TO B E R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063

TILMELDING

til alle kurser og arrangementer på www.kost.dk medmindre andet er nævnt

Professionslab 2012 − for alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Få den nyeste viden om din professions tilstand, de mange forskellige og udfordrende arbejdspladser og arbejdsfelter anno 2012. Hør, hvad dine kolleger og samarbejdspartnere tænker om dig. Hør, hvordan du og dine kolleger kan bringe jeres faglighed i fokus. Og få inspiration til at sætte dit professionelle arbejde på dagsordenen med krystalklare budskaber. Du får lejlighed til at deltage i en energifyldt og lærerig session, hvor du udvikler profiler af dine faglige og personlige kompetencer. Sammen med kolleger sætter du ord og billeder på de mange særlige arbejdsopgaver som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige løser.

Region Nordjylland Mandag den 5. november Kl. 14.00-17.00 Kantinen, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby Frist: 1. november

Region Sjælland Mandag den 12. november Kl. 14.30-17.00 Ankerhus, Multisal B003, Slagelsevej 70-74, Slagelse Frist: 26. oktober Pris: Gratis − og kun for medlemmer Flere oplysninger: Regionsformanden, side 30 Tilmelding: Kun via kost.dk

Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

n4 1 r/m 8 k

(28 0k

Sms* kost til 1969 og hør mere!

r/m

fter

ska

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

Region Syddanmark Torsdag den 1. november kl. 15.30-19.00 Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, Middelfart Frist: 23. oktober

Region hovedstaden Torsdag den 8. november Kl. 14.00−17.00 Hotel & Restaurantskolen, Auditoriet, Vigerslev Alle 18, Valby Frist: 29. oktober

* koster kun alm. sms-takst.

Region Midtjylland Mandag den 29. oktober kl. 15.30-19.00 Regionskontoret, Marienlystvej 14 D, Virklund, Silkeborg