d u G
HVORFOR?
EN _ FOTO: COLOURBOx
TEKST: CARSTEN G. JOHANS
tAgeR iMOD Dig
e overgangsriter – mellem barndom og vok Konfirmation hører til blandt de såkaldt nem religioner. Og du slipper faktisk billigt igen senliv – som findes i de fleste kulturer og dt sen r barberet skaldet, blive omskåret elle den; i andre kulturer risikerer man at blive alene ud i den mørke skov om natten.
O DE VOKSNES RæKKER Det diskuteres jævnligt i det aktuelle Danmark, om konfirmationen bør rykkes til en ældre alder, så konfirmandens ”indtræden i de voksnes rækker” kommer i bedre overensstemmelse med, hvordan samfundet ser ud i dag. Og selvom der ikke er udsigt til nogen forandringer, kan det slås fast, at konfirmationen i gamle dage havde en anden betydning. Da konfirmationen blev indført i 1700-tallet, flyttede børnene hjemmefra i 14-15 års-alderen for at komme ud at tjene eller i lære, og derfor blev de faktisk anset for at være voksne. På en helt anden måde end i dag, hvor man bliver boende hjemme hos forældrene i 4-5 år efter konfirmationen.
SIDE 44 _ KONFIRMAND _ 2013
vergangsriter udgør en vigtig markering af, at et ungt menneske forlader barndommen og træder ind i de voksnes rækker. Og derfor er din konfirmation lige præcis sådan én. Og hvis du går og frygter din takketale, eller at et eller andet kan blive pinligt i løbet af dagen, skal du måske være glad for, at du tilhører den danske, protestantiske folkekirke. I andre kulturer markeres konfirmationen med helt anderledes omstændelige eller dramatiske pligter. Bar Mitzvah Du har sikkert set amerikanske film, hvor jødiske roller skal holde deres Bar Mitzvah. Det gør jødiske drenge over hele verden, når de fylder 13 år, og de går til undervisning hos den lokale rabbiner i stil med vores konfirmationsforberedelse. Bar Mitzvah markeres i synagogen ved, at drengen læser højt af ugens hellige skrifter, og derefter
holdes der fest for familie og venner derhjemme. Jødiske piger kan ikke holde Bar Mitzvah. Men mange steder holder de i stedet Bat Mitzvah, hvor pigen eksempelvis kan holde en lille tale for menigheden i synagogen, før der er fest derhjemme. Verdensreligioner uden fest Islam har ikke en konfirmation – ligesom muslimer ikke bliver døbt – og det samme gælder buddhisme. Begge religioner har ligesom kristendommen og jødedommen tradition for, at unge mennesker undervises i de religiøse skikke, før de bliver voksne. Så på en måde bliver de snydt for festen. Der findes dog en særlig gruppe buddhister i Myanmar, som fejrer kon-
e e andr d g o aver g ig d r give
firmation med en tre dage lang festival: på Dag 1 barberes drengen skaldet ligesom Buddha, på Dag 2 bæres han rundt og må ikke røre jorden, mens Dag 3 går med en ceremoni i templet, hvor munkene overrækker drengen en orange klædedragt. Hinduisme har ikke en egentlig religiøs konfirmation, men i mange indiske samfund markeres f.eks. pigens første menstruation og drengens første skægvækst som en slags overgangsrite, der også har relation til hinduismen. Naturfolk går til den Hos en række naturfolk kendes mere dramatiske overgangsriter. I flere afrikanske stammer er der omstændelige ceremonier, hvor bånd bliver skåret over (til forældrene, forstås), og stammen tager de unge
”I ANDRE KULTURER MARKERES KONFIRMATIONEN MED HELT ANDERLEDES OMSTæNDELIGE ELLER DRAMATISKE PLIGTER.”