MaritimeDanmark 5.13

Page 7

Af Finn Bruun

tradition for at deltage Søby Værft har tradition for at deltage i Nor-Shipping og salgsdirektør Roar Thomsen svigter heller ikke den store marinemesse denne gang.

V

i havde i 2011 en rigtig god messe, og det håber vi også på i år. Vi glæder os, siger salgsdirektør Roar Thomsen, Søby Værft. - Vi er jo som alle andre værfter påvirket af rederiernes situation, og om fragtmarkedet går opad eller nedad. Det påvirker rederierne og dermed også os andre. Men vi har da heldigvis kunnet høre fra nogle af vores kunder, at de forventer, at tingene begynder at vende. Det håber alle. Vi er jo stadig nede i en bølgedal i forhold til de gode år 2006 og 2007, og ser frem til, at tingene snart bliver normaliseret, siger han. - Men det gælder jo uanset om man er en privat husholdning eller man er et rederi: pengene skal hjem, før man begynder at give dem ud igen. Mange har jo følt, at der virkelig har været holdt igen på omkostningerne i de senere år, men vi er optimistiske og håber, at vores kunder også er det.

På forkant med det nye - På tema-siden fokuserer Søby Værft på, at der kommer en del nye ting inden for de næste par år, f.eks. spildevand og overbordvand, og vi ved, at der sker en masse på det grønne område, som vi skal være på forkant med, siger Roar Thomsen og tilføjer: - Der kommer el-drift og LNG-drift og meget mere, som vi skal have styr på, fordi det medfører ombygninger. Vi har meget brug for at høre, hvad vores kunder forventer af os, så vi kan gå hjem og dyrke det og komme op med tekniske løsninger, som vi kan bistå dem med. Vi skal ”læse på lektien”. Det er vores fornemste opgave at være klar til at imødekomme kunderne og kunne sparre med dem, siger Roar Thomsen.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk

Side 7 /


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.