Filipskolen
2014 - 2015
Filipskolen 2014 - 2015
Indhold Andagt Ny formand for bestyrelsen Ny viceleder Skolen 200 år Børnegrupper på Filipskolen Pædagogisk udviklingsprojekt Bøger på hjul Forældrerådet Elevrådet Ny medarbejder i SFO Åben skole 6. klasse på lejrskole Astrid Lindgreen i 5. klasse IT-rygsæk Tilbud om samtalegrupper Loppemarked Feriekalenderen 2014/2015 Praktiske oplysninger
3 4 5 6 8 10 13 14 15 16 17 18 19 20 21 21 21 22
Forsidebilledet: Lavet af 4. klasse i billedkunst, september 2014 Ethvert træ kendes på sine frugter Luk. 6. 44a
Redaktion Inge Bøgel Lassen Niels C. Ravn Christensen www.filipskolen.dk
filipskolen@filipskolen.dk 2
Filipskolen 2014 - 2015
Figentræet og gartneren Af: Stefan Maksten
su fortælling inspiration til dagligdagen med børn og unge. Vi oplever, at rigtig mange børn ”bærer frugt” og udnytter deres fulde potentiale. De udvikler sig godt og sundt i forhold til sig selv og deres kammerater. Vi oplever også, at der er børn, som af den ene eller den anden grund har svært ved at finde ud af, hvad deres frugter og potentiale er. De mangler måske selvtillid, eller har svært ved at koncentrere sig en dagligdag i skolen. Vi har brug for at grave omkring børnene, ligesom vi vander og gøder på forskellig vis. Det kan være i form af særlig opmærksomhed i den daglige undervisning, særligt tilrettelagte forløb eller individuelle samtaler. Ligesom gartneren forsøger vi med tålmodighed at favne hvert enkelt barn i den aktuelle livssituation. Filipskolens kristne grundlag betyder, at vi forsøger at have Guds syn på mennesker ind over vores dagligdag. Når Gud siger, at hvert menneske er unikt skabt, er det også vores inspiration og rettesnor i vores daglige samvær med hinanden.
I Bibelen kan man læse om en fortælling, fortalt af Jesus, om en ejer af en vingård. I vingården står et figentræ, som ikke har båret frugt i flere år. Ejeren bliver så utilfreds med figentræet, at han siger til sin gartner, at han bare skal fælde træet. Gartneren ser dog nogle ting, som ejeren ikke ser, og beder derfor om lov til at arbejde lidt med træet. Han vil grave lidt om rødderne, vande og gøde så træet får ny næring. Han håber, at figentræet derved kommer til at udvikle sig mere og bære frugter. Som mange andre gange er Jesu fortælling ikke bare om et træ, men om noget meget mere. Det handler om Guds syn på mennesker og vores forhold til hinanden. Gud har skabt hvert enkelt menneske og elsker os alle. Derfor har Gud masser af kærlighed og ikke mindst tålmodighed med os. Når vi af den ene eller anden grund ikke ”bærer frugt” i vores liv eller endda opfører os forkert, har vi brug for Guds kærlighed og tålmodighed. Vi har brug for, at Gud graver lidt om vores rødder, passer os lidt ekstra og giver os tid. På en skole som Filipskolen er Je3
Filipskolen 2014 - 2015
Ny formand for Filipskolens bestyrelse Af: Anders Kruse
I skrivende stund er det omkring 7,5 år siden, at jeg første gang stiftede nærmere bekendtskab med Filipskolen. Dengang var indtrykket af skolen godt, og det har holdt ved lige siden. Som en kristen familie bosiddende i Aalborg med 3 børn, som efterhånden skulle begynde skolegang, var det naturligt at søge mod Filipskolen. Egentlig kendte vi ikke rigtig noget til skolen, og hverken min kone eller jeg har selv gået i en kristen friskole. Hvorfor valgte vi ikke bare den lokale folkeskole? Havde vi gjort det, tror jeg egentlig også, at vi langt hen ad vejen kunne have været tilfredse med det. Alligevel lå det dybt i os begge to, at vi måtte arbejde på, at vores børn kommer til at kende den samme Gud, som vi selv tror på. En kristen skole eller forældres kristne livsstil skaber ikke kristentroen i børns hjerter, men børneårene har alligevel stor betydning for udviklingen af børnenes trosliv. Som årene er gået, har jeg ofte glædet mig over at mine børn på Filipskolen møder kristen tro og værdier i praksis. Et af mine børn spurgte mig engang om der ”findes mennesker, som ikke er kristne?”. Jeg grinte lidt over det naive spørgsmål og kunne så fortælle, at jeg selv i samme alder troede, at min familie var de eneste kristne! Da tidligere skoleleder Jens Christian Pedersen ringede for år tilbage og spurgte, om ikke en af os ville bære med i bestyrelsesarbejdet, var det ikke nogen svær beslutning for familien at træffe. Jeg har altid følt
det meget meningsfyldt at kunne bidrage gennem arbejdet i bestyrelsen til den fortsatte drift og udvikling af Filipskolen. På den ene side mener jeg, at der, trods økonomiske forringelser, stadig er gode muligheder for at drive en kristen friskole på ganske tilfredsstillende vis med den økonomiske og politiske ramme, som er gældende i dag. På den anden side er det klart, at samfundet og verden omkring os i øjeblikket ændrer sig med en hastighed, som jeg ikke tror, er set tidligere i historien. Det er et grundvilkår, som også ofte påvirker hverdagen på Filipskolen. I den virkelighed, som vi ofte må forholde os til i arbejdet i bestyrelsen, ser jeg det som vores og skoleledelsens opgave til enhver tid at sikre skolens kristne grundlag, en robust økonomi og samtidig høj faglighed i undervisningen. Man kan udtrykke det således, at vi under de givne forhold altid vil arbejde på, at få det bedste ud 4
Filipskolen 2014 - 2015
af de midler, som bliver os betroet. Det skal således kunne mærkes for elever, med deres familie og skolens ansatte, at Filipskolen er et godt sted at være. Det er således mit håb, at alle, både elever med deres familie og ansatte må føle sig velkomne, værdsatte og respekterede uanset kirkeligt tilhørsforhold. Jeg kan fortælle om mig selv, at jeg
er 43 år og gift med Lisbeth. Familien er bosiddende i Gistrup og vores tre børn går alle på skolen. Når jeg ikke har travlt med børnefamiliens mange gøremål, arbejder jeg som overlæge på Aalborg Universitetshospital med kirurgi i øjets bagerste del. Om søndagen går vi i Ansgarskirken, og tager i løbet af ugen del i fællesskabet omkring missionshuset Bethesda.
Ny Viceskoleleder på Filipskolen Jeg hedder Vibeke Hartvig Gjerløv og fra 1. august 2014 viceskoleleder på Filipskolen. Det er jeg rigtig glad for! I år 2000 blev jeg uddannet lærer fra Aalborg Lærerseminarium med linjefag i dansk og musik. Mit første lærerjob var som efterskolelærer på Efterskolen Kildevæld i Kolding. Derefter har jeg undervist på friskole og senest i folkeskolen, på Løvvangskolen i Nørresundby. Senest blev jeg konstitueret afd. leder på Løvvangskolen. Mine primære opgaver var koordinering af specialklasserne, trivselsmøder, samtaler og administration i forbindelse med tilrettelæggelse af et nyt skoleår. Det var spændende midt i opstarten af den nye skolereform. Privat bor jeg i Støvring, er gift med Roland, som er ingeniør. Vi har sammen Victoria og Tobias. Vores kirkelige tilhørssted er Missionsforbundet, Bethaniakirken i Aalborg. Jeg er rigtig glad for at være kommet til Filipskolen – eller rettere… kommet tilbage på Filipskolen. Jeg
har nemlig selv været elev på skolen fra 5. – 9. klassetrin Jeg nyder det daglige møde med eleverne, som oftest står i kø for at fortælle en god og sjov oplevelse eller fortælle om, hvem de har leget med i weekenden. Den energi og det livsmod, som eleverne udstråler, er livsbekræftende og motiverende. Jeg nyder at høre eleverne synge til morgensang – den umiddelbare glade sang, hvor stoltheden og glæden lyser ud af øjnene. Det bliver man glad af! På Filipskolen vil jeg gerne være med til at sætte fokus på den enkelte elevs faglige udvikling. Samtidig ser jeg en stor opgave i at gøre eleverne livsduelige og selvstændige til at klare sig godt fremadrettet, bl.a. at arbejde med evnen til at samarbejde og til at kunne begå sig i fællesskaber. På Filipskolen glæder jeg mig meget over at opleve den store forælderopbakning, som jeg er overbevist om er en afgørende nøgle for den enkelte elevs udvikling og trivsel. 5
Filipskolen 2014 - 20145
Skolen 200 år Af: Lene Mørch
ne viden og oplevelser fra skolegangen i Danmark gennem de sidste 200 år. Vi havde undervisningstimer som i indhold og form forsøgtes at ligne skolegangen i de forskellige perioder - vi brugte tavler og grifler, fyldepenne og blækhuse, hinkesten og hønseringe i fag som regning, naturhistorie og læsning. Set tilbage på ugen så var det sjovt og lærerigt at gå i skole som i gamle dage. Det gav både elever og lærere en mulighed for at blive klogere på, hvorfor vores skole ser ud som den gør i dag – vi opdagede vist alle, at det er rarere med timer uden afstraffelse og til gengæld mere ligeværdig dialog mellem elever og lærere.
I 2014 er det 200 år siden, at der blev indført 7 års undervisningspligt for alle børn i Danmark. Derved fik alle børn også ret til skolegang, og grundlaget for nutidens folkeskole blev lagt. På Filipskolen deltog vi i dette jubilæum i uge 42, og vi satte fokus på tre tidsperioder fra de seneste 200 år - 1860-1870’erne, 19201930’erne og 1960-1970’erne. Gennem udklædning, historisk overblik, små dramaer og tidssvarende undervisning forsøgte vi at lave skole som dengang. Det betød lige rækker i skolegården, salmevers lært udenad, spanskrør, historiske lege og alt mulig andet sjovt og spændende, som kunne give børne-
6
Filipskolen 2014 - 2015
- fra elevernes synsvinkel - fra elevernes synsvinkel Af: Emily og Emilie, 6. kl.
der fedtemadder, som bestod af: brød, fedt og salt… Klamt… Det var vildt at tænke på, at selv om vi gik tilbage i tiden ville vi jo aldrig have det lige så dårligt, som de havde, for de blev jo slået, og det ville lærere jo aldrig få lov til i 2014. Og hvis det sker, kan vi jo bare skrive til kommunen og klage, og så ville den lærer, der havde gjort det, ikke være lærer mere… Det er vildt hvor lidt ret kommunen havde dengang i forhold til nu. Men der var selvfølgelig forskel på lærerne, og deres temperament, nogen slog, andre skældte bare ud, men de havde dog en ting til fælles, de var alle hårdere end de er nu. I 6 kl. så vi en film som hed: Drømmen. Den handlede om, hvor lidt kommunen kunne bestemme over skolen, og hvor meget forskel der var på lærere. I filmen var der nogle ret brutale scener, blandt andet fik hovedpersonen revet sit øre halvt af af skoleinspektøren. Man lærte meget af filmen. Der skete en forandring i 1960´erne, for det var nemlig der, lærerne begyndte at blive sødere; det var en meget vigtig forandring efter vores mening.
Vi synes, at det var sjovt at leve sig ind i det, og det var meget nemt eftersom 6 kl. (vores klasse) og en del af lærerne klædte sig ud. Det var sjovt at se, hvor godt de havde ramt årstallenes stil. Vi skulle også stå udenfor (lige meget om det så regnede), indtil inspektøren sendte os ind. Og det er også sjovt at lave noget anderledes, altså at vi ikke bare skulle koncentrere os om, hvordan vi har det nu, men at vi skulle koncentrere os om, hvordan de havde det dengang. Det var vildt, at de kunne leve under de forhold. de havde, og vi har slet ingen ret til at klage over små ting som: Vi har ikke en multibane, eller vi har ikke en vandautomat ved hver klasse. Timerne på skoledagen ramte også præcist årstallet, vi havde nemlig: Regning, skrivning, håndgerning, tegning osv. Det var nogle fede lektioner. Det var sjovt at lære at læse og skrive gotisk skrift, men det var dog også svært at tyde og kopiere. Det var også fedt at se, hvordan madpakkerne skiftede efter årstal, det var jo lidt meget ulækkert, med de 7
Filipskolen 2014 - 20145
Børnegrupper på Filipskolen Af: Inge Bøgel Lassen og Gurli Thomassen
mosfære sammen med andre børn, som alle har det til fælles, at deres forældre for kortere eller længere tid siden er gået fra hinanden, har de erfaret, at det er godt at dele tanker og erfaringer med hinanden: ”Man føler sig mindre udenfor og forkert, når man er sammen med andre, som er i samme situation”, siger én. Og de andre nikker samstemmende. De er så utroligt loyale og voksne i deres ansvarlighed for både mindre søskende og forældre, som er i en svær situation. De vil så gerne prøve at forstå, være imødekommende og hjælpe, men de har også et stort behov for forældrenes forståelse. Og et stort behov for også bare at være barn. For der kan pludselig være så mange situationer, hvor barnet påtager sig et voksenansvar, når det forsøger at balancere mellem to adskilte verdner med forskellige krav og forventninger. Og når det fx forsøger at forsvare den ene forælder mod den andens kritik. Da mor og far var sammen, skulle barnet ikke leve i en taske og flytte mellem to steder hver uge, og en af dem udtrykker det sådan: ”Det er dejligt, at de ikke skændes mere, men det er træls og besværligt at pakke, og somme tider er det, jeg skal bruge, et andet sted”. Mens en anden siger: ”Når jeg er hos far, så synes jeg ikke, at jeg kan planlægge at være sammen med mine venner, for så bliver han sikkert skuffet. Og
Giv os tid til at hele! Lad os få lov til at sørge! Der er meget, vi ikke behøver at vide! Respekter, når vi ikke har lyst til at snakke! Lad os være anderledes end jer og prøve at håndtere det på vores måde! Lad være med at tro, at I ved, hvordan vi har det? Men prøv alligevel at se det fra vores synsvinkel! Spørg, om jeg har lyst til, at den nye kæreste straks skal være der sammen med mig. For jeg synes måske ikke, at han eller hun er lige så fantastisk, som du synes! Lad os være med til at træffe beslutninger om ferier og fester, men uden at vi skal vælge mellem mors og fars forskellige meninger. Det er nogle af de råd, som børn i alderen 7-16 år har lyst til at give til de forældre, som de elsker højt - og ind imellem stadig drømmer om, vil kunne finde sammen igen. Efter en skilsmisse. Og det er råd, som bliver formuleret klart ved det sidste af syv børnemøder på Filipskolen. Møder, som har været mindst lige så givende for os, som vi har oplevet, at det har været for børnene. Fra det første møde, hvor de er lidt usikre på, hvad de egentlig skal der, til det sidste møde, hvor alle udtrykker ønske om, at vi kan fortsætte med at mødes hver 14. dag, er der sket en stor udvikling. I den enkelte og i deres samvær. For i en tryg at8
Filipskolen 2014 - 2015
tager sig en mæglerrolle, og det føles befriende godt at blive mindet om, at det aldrig er barnets skyld, at mor og far er gået fra hinanden. De taler så åbent og ærligt, de lytter og giver hinanden gode råd og oplever en masse gensidig tillid. Og de bliver stærkere og klogere igennem det. På sig selv, deres situation og deres muligheder fremover. I børnegruppens frirum behøver de ikke være ikke bange for at gøre mor eller far kede af det. Her kan de nøjes med at tænke på sig selv. Og være sig selv - sammen med ligestillede. Mens de hygger sig og gnasker chokoladekiks og drikker juice. Så vi forstår dem godt, når de giver udtryk for, at de ønsker at fortsætte med at mødes. Og vi ønsker det også selv, fordi vi er kommet til at kende dem så godt, og de også har givet os meget. Men vi tror også, at det er vigtigt, at de ikke bliver afhængige af børnegruppemøderne, men på sigt mærker og oplever, at de er blevet bedre til at tage vare på sig selv og deres egne behov. At de er andet og mere end skilsmissebørn.
mens jeg så er hos far, så ringer mor for at sige, at hun savner mig. Det er anstrengende ikke bare at få lov til at være ét sted.” Og midt i en situation, hvor mor og far mødes på en god og konstruktiv måde, bliver barnet pludselig ked af det. For når forældrene nu kan have det så hyggeligt sammen og tale så pænt til hinanden, hvorfor er de så skilt? Mens børnene deler deres sorg og sårbarhed med gruppen sker der noget mærkbart. Ligesom man, når man bliver overrasket af et regnvejr, ikke bliver stående uvirksom og lader sig gennembløde, men søger i læ eller slår paraplyen op, lærer de efterhånden, at de også har nogle handlemuligheder. I børnegruppens frirum, mens de taler, giver af sig selv, lytter til hinanden og sætter ord på deres behov, opnår de gradvist en indsigt i, at de kan træffe nogle valg i forhold til, hvordan de vil reagere i nogle af de mange anderledes og svære situationer. Vores forskellige udfordringer og input hjælper dem til at sætte ord på tanker og oplevelser, som når vi fx præsenterer dem for en tegning af ”Skilsmisseland”, der illustrerer, hvordan de ofte skal kunne navigere mellem mange forskellige havne, som eksempelvis fødselsdage og jul, byttedage, søvn og savn, mors og fars nye kæreste og mulige nye søskende. Eller når de hører, at der er mange forskellige måder at reagere på, hvis samarbejdet mellem mor og far er problematisk eller direkte krigerisk. En reagerer med at trække sig ind i sig selv, en anden råber højt og giver udtryk for sine frustrationer, mens andre måske på-
Gurli Thomassen og Inge Bøgel Lassen har ”Børnegruppelederuddannelsen” fra ”Center for Familieudvikling”, forår 2014. I perioden maj-september har vi fulgt to børnegrupper på Filipskolen. En for elever i 1. – 4. kl., og én for elever i 5. – 9.kl. Hvert børnegruppemøde har været på godt 1 time. Efter nytår oprettes nye børnegrupper efter behov. 9
Filipskolen 2014 - 2015
Pædagogisk udviklingsprojekt på Filipskolen procedurer, spilleregler, opryddelighed og design af det pædagogiske miljø, konsekvenser - hvad virker og hvad virker ikke?, kommunikative teknikker og forældresamarbejde. I vores arbejde med klasseledelse har vi ladet os inspirere af psykolog og foredragsholder Rasmus Alenkær. Rasmus bruges som konsulent på en række skolerelaterede områder. Han har på Filipskolen undervist i forskellige aspekter af klasseledelse, hvorefter de enkelte klasseteams har udvalgt nogle områder, hvor klasseledelsesbegrebet udfoldes mere detaljeret. Undervejs i forløbet får lærerne supervision, og forløbet afsluttes i foråret med præsentation af diverse forløb. Her følger præsentation af projekterne i børnehaveklassen og i 7.—8. klasse.
Af: Stefan Maksten
Det er vigtigt altid at have fokus på udvikling af den pædagogiske praksis på en skole. Dette er baggrunden for, at vi på Filipskolen har valgt at sætte særlig fokus på klasseledelse. Hvis vi er dygtige på dette område, fremmer vi betingelserne for en god skolegang, god trivsel og dermed et godt læringsmiljø for den enkelte elev. Desuden vil det bidrage til en positiv udvikling for skolen. Ligesom i virksomheder, så er succes i undervisningen afhængig af god ledelse. Uanset alders- og målgruppe er det centralt, at læreren kan lede både læring og adfærd i klasseværelset (eller alle andre steder, hvor læring finder sted). Det indebærer fx positive forventninger, tydelige mål, velfungerende overgange, pauser og restitution,
10
Filipskolen 2014 - 2015
Små banaliteter – der fylder meget i den pædagogiske hverdag Af: Jonna Holst, børnehaveklasseleder
Vi er i gang med at fremstille plakater til klasselokalet samt en lille pjece til forældre. På og i disse formidler vi vores pædagogiske mål, samt hvad forældrene kan hjælpe med. Eleverne hjælper os med denne del af projektet ved at være vores fotomodeller. Vi mener, at når eleverne har fået ovenstående punkter implementeret i deres hverdag; så medfører det større trivsel for den enkelte. Dette er meget vigtigt, for: Når man trives, så har man forudsætning for læring!
Det er overskriften på vores projekt i 0. kl. og vi arbejder med at lære at gå i skole. Det er nyt for de 24 elever i 0. kl, men også for deres forældre.Derfor har vi valgt at arbejde med fire områder, der kan virke som banaliteter, men som har meget stor betydning for, at hverdagen kan fungere optimalt for den enkelte i 0. kl. og dermed for hele klassen. De områder vi arbejder med er: 1: Penalhus 2: Madpakke 3: Skoletaske 4: Skiftetøj
11
Filipskolen 2014 - 2015
Projekt: En time om dagen ... Af: Rubin Fodgaard
En time om dagen ...
Hvad skal vi med lektierne? Hvordan udvikler vi gode studievaner? Hvordan får vi størst muligt udbytte af undervisningen? Hvordan skaber vi et miljø med et stærkt fagligt fokus? Disse og flere spørgsmål har optaget os lærere i 7. og 8. klasse. Sammen med både elever og forældre vil i december, januar og februar undersøge om vi med et fælles fokus på en times faglig fordybelse i hjemmet hver dag kan se en positiv effekt på udbyttet af undervisningen og elevernes lyst til at lære. Vi har bedt eleverne om i denne periode at sætte en time om dagen af til hjemmearbejde. Eleverne skal i denne time både lave de almindelige lektier og fordybe sig i viden og faglige aktiviteter på eget initiativ og til egen fornøjelse. Vi ser det fx også som fordybelse at orientere sig i aviser eller nyhedsudsendelser, og vi lægger stor vægt på, at der bliver en dialog i hjemmet om skolearbejdet. Ikke så meget lektiehjælp, men mere en saglig dialog om, hvad der læres og hvad der sker i det lokale, nationale og globale samfund, der omgiver os. Da det er en projektperiode og vi ønsker at følge med i udviklingen, har vi bedt elever og forældre om sammen at give en tilbagemelding en gang om ugen. Vi ønsker, at forældrenes indflydelse på børnenes læring kommer til udtryk gennem en positiv dialog om
Projekt for Filipskolens elever i overbygningen og deres forældre 1. december 2014—28. februar 2015
skolearbejdet og verden omkring. Det er vigtigt at arbejde på, at børnene bliver ”selvkørende”, og at forældrenes opgave er at skabe gode rammer for og tryghed i hjemmearbejdet. Forud for projektet har vi gennemført fokusgruppeinterviews med en række elever fra de tre klasser. Her kom det bla. til udtryk, at det var spændende, når man gennem længere tid havde fordybet sig i en opgave, som man pludselig knækkede koden på. Vi er spændte på, om vi med dette projekt ser, at nogle elever oplever en stærkere selvstændighed og tryghed i hjemmearbejdet, og om det i samme åndedrag vil påvirke den daglige undervisning. 12
Filipskolen 2014 - 2015
”Bøger på hjul” Af: Birgitte Aagaard-Nielsen
det. Man lærer at læse ved at læse og bliver dygtigere og dygtigere jo mere man læser. HUSK derfor at bruge jeres lokale bibliotek. Der er efterhånden næsten døgnåbent, hvis man bare har sit sygesikringsbevis eller lånerkort med sig.
En onsdag i oktober var vi så heldige i 0. og 1.klasse at få besøg af Aalborg Bibliotekernes bogbus. Bussens bibliotekar Ellen bød os velkommen og fortalte lidt om, hvor børnene kunne finde alle de mange forskellige slags bøger man kan låne; der var alt lige fra Anders And blade til store tykke bøger om rummet. Vi fik også læst en Vitello-bog højt og bagefter fik alle børn lov til at låne en bog til klassen. For mange af børnene var det en sjov oplevelse, at man kan låne bøger i en bus – og selvom den så meget bus-agtig ud udefra, var det godt nok en speciel oplevelse at gå derind og se de mange hylder og stande med bøger der var.
I 2. og 3.klasse var bogbussen på besøg ugen efter – og da fik alle de børn der ville deres eget lånerkort. Det glæder vi os til i 1.klasse at få mulighed for næste år.
Ellen havde også en chauffør med, så børnene fik også mulighed for at komme helt frem i bussen og se, hvordan sådan en bus ser ud. Det var en rigtig god oplevelse og samtidig en opfordring til at benytte de biblioteker, der ligger i nærområ13
Filipskolen 2014 - 2015
Forældrerådet - set fra formandens skrivebord Af: Karsten Lynge
Det er nok derfor, at vi primært er kendt for at stå bag pedaltræffet, julefesten samt pølseboden til loppemarkedet. I den forbindelse vil jeg gerne appellere til større deltagelse i skolens/ forældrerådets arrangementer. Hvis ikke der bakkes op om arrangementerne, bliver indtjeningen mindre og dermed er der kun et alternativ: Det er vores egenbetaling for undervisningen på Filipskolen. Desuden er vores arbejde med at arrangere det samme uanset antallet af elever. Husk derfor på at elevernes opbakning til arrangementerne kommer hjemmefra. Forældrerådet er absolut velfungerende og består af en lærerrepræsentant samt forældrerepræsentanter og suppleanter fra alle 11 klasser. Endvidere deltager skolelederen også i møderne. Fælles for dem alle repræsentanter er, at de ”brænder” for skolen, ønsker at bidrage og involvere sig . På skolens hjemmeside kan man under forældrerådet finde den nødvendige information om/fra forældrerådet. F.eks. navne på repræsentanter, suppleanter, referater fra forældrerådsmøder, forældrerådets retningslinjer mm. Gør endelig brug af os, såfremt I har spørgsmål eller blot har ønsker til at noget var anderledes på skolen. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med jer.
Jeg hedder Karsten Lynge Jensen, er 45 år og sidder nu som formand for forældrerådet. Gennem de sidste 7 år har jeg været repræsentant i forældrerådet. Privat er jeg gift med Mette. Vi er forældre til tvillingerne Rikke & Rasmus i hhv. 7A og 7B. Arbejdsmæssigt er jeg ansat som Driftschef hos Stark Grønland. Forældrerådet Forældrerådet er et høringsorgan og dermed rådgivende for skolen og bestyrelsen. Desuden har vi mulighed for at arbejde med emner, ønsker og initiativer fra forældre; ønsker, som generelt er gældende for flere personer, forældrerådet er afskåret fra at arbejde med enkeltstående situationer eller enkelt personer). Disse kan så efterfølgende viderebringes til skoleledelsen eller bestyrelsen. Vi arbejder med og høres ofte i emner som vedrører grupper eller har betydning for flere elever og/eller forældre. F.eks. har vi været rådgivende involveret og hørt i sager som skolereform, skolens om- og tilbygning, mobbepolitik, skoleboden samt inddragelse af IT i undervisningen. Vi afholder ca. 8 forældrerådsmøder i løbet af skoleåret. Disse afholdes i aftentimerne. Dermed bliver arbejdet i forældrerådet ofte ”skjult” arbejde, som sjældent kommer frem. 14
Filipskolen 2014 - 2015
Elevrådet på Filipskolen Af: Lene Mørch
emnet er så vigtigt, at det skal sendes videre til ledelsen eller lærerrådet, eller om det ikke er relevant at behandle yderligere. Elevrådet kan også blive bedt om at udtale sig om emner, der arbejdes med i lærerrådet eller hos ledelsen. I dette skoleår har vi indtil nu bl.a. drøftet form og indhold på motionsdagen – hvilket førte til en ændring af motionsdagen fredag inden efterårsferien. Vi har også drøftet mere praktiske ting som fx opsætning af knager til klasser i de nye lokaler, brug af fodboldbanen i frikvarterer mv.
En del af det at gå i skole er at lære om begrebet demokrati i teori og i praksis. Det sker i mange fag og sammenhænge. Et af de steder, hvor demokratiet lever i praksis, er i elevrådet. Hvert år vælger klasserne fra 4.-9.klasse 2 repræsentanter, som deltager i elevrådets arbejde. I år er Lukas fra 9.klasse formand, Nikolai fra 8.klasse næstformand, og Maria fra 9.klasse er sekretær. Vi mødes i elevrådet ca. hver anden måned. På dagsordenen har vi emner, som repræsentanterne har med fra deres klasser. Emnerne diskuteres og elevrådet bliver enige om, om
15
Filipskolen 2014 - 2015
Fra svin til børn Af: Alan Steen Klitgaard
trives i SFO’en og løse de konflikter blandt børn, der måtte være på en arbejdsdag, passer mig rigtig godt. Jeg nyder at kunne gå fra arbejde med en følelse af at have gjort en forskel. Som en tilfreds landmand, der forlader stalden med de smaskende svin, går jeg nu fra arbejde som en tilfreds pædagogmedhjælper, der forhåbentlig har givet børnene et positivt indtryk med på vejen. I min fritid kommer jeg i Indre Missions Ungdom (IMU), hvor størstedelen af min vennekreds også er. Her er vi blandt andet nogle stykker, der har startet en motorcykelklub, og vi bruger sommeren på at køre vejene tynde. Derudover spiller jeg en del musik og spiller med i et band, hvor det kristne budskab er drivkraften for vores musik. Jeg nyder mit arbejde på Filipskolen og ser hver dag frem til at være omgivet af glade mennesker.
Jeg er 23 år gammel og kommer oprindeligt fra Fjerritslev. Som overskriften så fint siger, kommer jeg lige fra svinestien som uddannet landmand og virksomhedsleder. Efter sådan en fin titel burde man næsten forestille sig, at livet som landmand skulle danne rammerne for mit kommende liv. Men efter min tid som soldat fik jeg smag for en mere aktionpræget hverdag og er herefter begyndt at samle mig erfaring og uddannelse til en dag at kunne iføre mig en politiuniform. Jeg er i dag bosiddende i Aalborg og ansat som pædagogmedhjælper i filipskolens SFO samt vikar på skolen, hvor jeg drager til mig af al den erfaring, børnene og de unge kan give mig. Jeg ser arbejdet som en stor mulighed og kan dag for dag mærke, at det er mennesker, jeg skal arbejde med. Hver dag er forskellig, man skal kunne være omstillingsparat og klar på nye udfordringer. Opgaven i at få børnene til at
16
Filipskolen 2014 - 2015
Åben skole Af: Stefan Maksten
åbent hus for alle, der har lyst til at lære dem at kende. I november måned åbnede Filipskolen dørene for gæster udefra. Vi kunne glæde os over forældre, søskende og andre besøgende, der havde sat eftermiddagen og aftenen af til at opleve Filipskolens dagligdag.
Ikke to skoler er ens. Heller ikke to elever, to forældre, lærere eller klasser er ens. Derfor er det af stor værdi at kende byens skoler, når man skal vælge skole til sit barn – eller hvis man bare gerne vil opleve mangfoldigheden i grundskolen. Åben Skole er den dag på året, hvor landets grundskoler holder
17
Filipskolen 2014 - 2015
Sønderjylland maj 2014 moderne teknologi stod i højsædet. En virkelig spændende dag og en god kontrast til tirsdagen, hvor vi så tilbage; her kiggede vi fremad og så nye muligheder. Af særlig spændende oplevelser her skal vist nævnes, at alle var en tur på segway. Torsdag formiddag i byger og blæst gik turen til Vestkysten med marsk, vindmøller, diger og sluser. Desværre hindrede blæst, regn og højvande os i at komme en tur på bare fødder ud i slik-gården. (Der var dog flere elever, der ikke betragtede netop dette som et tab.) DSB havde igen begunstiget os med en tidlig togafgang fredag, så det var op og ordne værelser meget tidligt, inden vi travede til banegården; nu med bagagen fyldt op med slik o.a. fra Fleggaard. Fordelen ved den tidlige afgang var så, at det blev weekend efter en herlig tur allerede lige over middag. Tak til Gurli og 6. klasse for en rigtig god oplevelse af engagement og fællesskab! Øvrige billeder se bagsiden
Af: Niels Ravn
5. maj, meget tidligt om morgenen mødtes vi på banegården i Aalborg, for at tage på lejrskole i Sønderjylland. 6. klasse samt Gurli og Niels mødtes forventningsfulde, og alle nåede frem i tide inden toget forlod spor 3. Så var rammerne ligesom sat til en tur under historiens vingesus: Tidlig morgen på befrielsesdagen, og den næste dag skulle vi på Historiecenter Dybbøl, og det i 150-året for kampene i 1864. Efter en L A N G togrejse, en spadseretur,med bagage fra banegården til vandrerhjemmet i Sønderborg (der vist føltes næsten lige så lang), indkvartering på værelserne og aftensmad, blev det tid til en tur ned i byen, for at lære stedet nærmere at kende. Her var det vist legepladsen, der var den største attraktion, men samarbejde, motorik- og balancetræning er jo heller ikke at kimse af. Tirsdag morgen var der afgang mod Flensborg, hvor vi så byen og Istedløven, som nu er kommet tilbage til Slesvig igen. Derefter var der den obligatoriske shopping til europriser, inden vi blev sat af ved Historiecenter Dybbøl. Her gav rundvisningen med bl.a. eksercitstræning, kuglestøbning og storm på Dybbøl Skanse en god fornemmelse af, hvad det var, der skete her for 150 år siden. Onsdag indledtes igen med en vandretur ind til busstationen, hvorefter turen gik til Danfoss Univers. Det blev en dag, hvor mekanik og 18
Filipskolen 2014 - 2015
Astrid Lindgreen - et forfatterskab Af: Lene Mørch
I efteråret har 5.klasse arbejdet med forfatteren Astrid Lindgren. Forløbet har bl.a. betydet at eleverne har lært mere om Astrid Lindgrens liv og hendes forfatterskab. Klassen har også sammen læst romanen Brødrene Løvehjerte. På fagdagen i oktober lavede klassen et ”forfatter-skab” som udstilling på skolebiblioteket med elementer fra 5 forskellige Astrid Lindgren bøger. Eleverne skrev også artikler om Astrid Lindgren. Herunder følger én af artiklerne om Astrid Lindgrens liv.
Verdens bedste Astrid Lindgreen Af: Alexane Niyogere, 5. klasse Hun ser gammel ud, men indeni er hun et kæmpestort legeleg
Hvordan begyndte hun at skrive bøger? Da hun gik i skole kunne hun godt lide at skrive. Da hun blev lidt ældre, blev hun journalist, og hun skrev og skrev. Senere begyndte hun at skrive bøger. Hun digtede de fleste historier, mens hun lå i sin seng. Den første bog, der blev udgivet, var Pippi Langstrømpe. Det var Astrids 7årige datter, som hed Karin, der fandt på den. Den sidste bog, Astrid Lindgreen skrev, var Ronja Røverdatter. Hvorfor var Astrid Lindgren berømt? Astrid Lindgreen blev verdensberømt for sine børnebøger. Hun elskede at skrive bøger, især bøger som var meget fantasifulde. Hun havde de vildeste ideer, og det kunne folk godt lide at læse..Astrid Lind-
grens bøger stammer lidt fra hendes egen barndom. Hun interesserede sig meget for børn, og jeg tror, at det var det, der gjorde hende helt speciel. Hun interesserede sig ikke for penge, og for det meste gav hun pengene væk. Hun ville meget hellere bare have det godt med at gøre børn glade. 19
Filipskolen 2014 - 2015
IT-rygsæk Af: Berit Biegel Speciallærer Filipskolen
kan via skolens hjemmeside downloades til alle elevernes egne computere. Et tilkøb, Dictus, som et par elever også benytter sig af, omdanner tale til tekst, så man helt undgår den manuelle skrivning, der for nogle kan opleves som en stor bremse for skriftligt at få nedfældet den formulerede tekst. MEN hvad it-hjælpemidlerne IKKE kan gøre for eleverne, er at bearbejde og tage stilling til indholdet af teksten formulere en skriftsproglig tekst læse en tekst, dvs. at forstå og tilegne sig indholdet af den afkodede tekst
Mange mennesker kender betegnelsen it-rygsæk og har en fornemmelse af, at det er en samling magiske ithjælpemidler for mennesker med skriftsproglige vanskeligheder. Og noget er der om snakken! Men mystisk er det ikke. Blot nogle hjælpemidler, som letter det praktiske arbejde med at stave og at afkode og skrive en tekst. Ren teknik, som de fleste moderne mennesker i stadigt større omfang benytter sig af i hverdagen: Stavehjælp, oplæsning af tekst samt computeromdannelse af tale til tekst.
Disse områder skal alle eleverne dygtiggøre sig i, og har de specifikke skriftsproglige vanskeligheder, så afkodning og stavning dermed vanskeliggøres, må dette aldrig komme til at stå i vejen for tilegnelse og videreformidling af god viden. Dette afhjælper ”it-rygsækken” Det er godt at lære at læse, stave og skrive, men man kan ikke længere sige, at ”Lærer børnene ikke at læse og stave, kan de ikke få sig en uddannelse”, for det er ikke rigtigt. Alle disse hjælpemidler, som oplæser de skrevne tekster og som hjælper i forhold til at stave og skrive en formuleret tekst, er tilladte hjælpemidler også ved eksamen BÅDE på FIlipskolen og i de efterfølgende uddannelsessteder.
De fleste benytter sig af en pc med skriveprogram og stavekontrol, når de skriver, og rigtig mange mennesker er gået over til at benytte lydbøger i stedet for papirbog i erkendelse af, at vi læser for at tilegne os et indhold, og at dette lige så godt kan foregå gennem ørerne som gennem øjnene Også på Filipskolen benytter flere elever sig af en it-rygsæk. Hvad indeholder den? Den indeholder scanner, så en papirtekst kan omdannes til elektronisk tekst, og den indeholder en PC med programmet CDord, der bl.a. kan oplæse skreven tekst og komme med kontekstbaserede ordforslag, som ligeledes kan læses op. Dette program findes på alle skolens computere, og 20
Filipskolen 2014 - 2015
Tilbud om samtalegruppe for børn og unge - efter forældres skilsmisse Mange børn og unge oplever, at far og mor flytter fra hinanden og bliver skilt. Når det sker, opleves det meget forskelligt af børnene. Men uanset situation betyder det mange forandringer i hverdagen, som giver nye tanker, følelser og bekymringer. Efter jul bliver det igen muligt at deltage i en børnegruppe, ledet af Gurli Thomassen og Inge Bøgel Lassen. Her hjælper vi børnene til at dele deres tanker og følelser med hinanden. Børnegruppen mødes i tilknytning til skoletiden. Nærmere info og mulighed for tilmelding efter nytår.
Loppemarked på Filipskolen Lørdag den 25. april holder vi loppemarked på Filipskolen. Det er en god tradition, at skolen åbner dørene og giver mulighed for at gøre en god handel. Loppemarked er en dejlig anledning til at åbne Filipskolen for forældre, venner og naboer. Vi håber igen i år på en god dag.
Feriekalender for skoleåret 2014/2015 Juleferie
20-12-14 - 04-01-15
Vinterferie
14-02-15 - 22-02-15
Påskeferie
28-03-15 - 06-04-15
Store Bededag
01-05-15
Kr. Himmelfartsferie
14-05-15 - 17-05-15
Pinseferie
23-05-15 - 17-05-15
Grundlovsferie
05-06-15 - 07-06-15
Sommerferie
27-06-15 - 11-08-15 Alle dage inklusive 21
Filipskolen 2014 - 2015
Praktiske oplysninger Adresse Filipskolen Aalborg Sohngårdsholmsvej 53 9000 Aalborg
Fripladstilskud Der kan ydes tilskud til skolepenge og til betaling for skolefritidsordning. Forældrenes indkomst er afgørende for beløbets størrelse. Ansøgningsskemaer udsendes fra skolens kontor i maj måned og returneres hurtigst muligt dog senest første skoledag
Tlf. kontor: 98 14 21 00 kontortid: 8.15 – 9.00 Tlf. lærerværelse 96 32 61 33 Tlf. SFO 96 32 61 34 E-mail: filipskolen@filipskolen.dk Hjemmeside: www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten Tlf. 40 17 78 81 Viceskoleleder Vibeke Hartvig Gjerløv Tlf. 24 44 49 50
Skolefritidsordning Elever fra bh.kl.-3. klasse kan deltage i skolens fritidsordning hver dag fra kl. 6.45 til 8.10 og efter skoletid indtil kl. 16.30. Fredag indtil kl. 16.00 Minimumbetaling er kr. 730 pr. mdr. i 11 faste rater. Dette svarer til 12 timers benyttelse ugentlig. For timer derudover betales kr. 15,00 pr. time. Eventuel regulering - pga. ændret timeforbrug - finder sted i juli måned, når skoleåret er sluttet. I prisen er inkluderet frugt i sfo-tiden hver dag.
Elevtal Pr. 5. september 2014 var der 219 elever på Filipskolen - fra 0. kl. til og med 9. kl. Skolepenge pr. 1.8.2015 Familier med 1 barn: 12.595 kr. pr. år 2 børn: 20.625 kr. pr. år 3 børn: 25.905 kr. pr. år Efterfølgende børn gratis. Beløbet betales i 11 rater og dækker 1 års skolepenge. Lån af taskebøger samt hæfter og andre materialer er inkluderet i skolepengene. Der skal dog påregnes udgifter til USB-penne, ordbøger og lommeregnere fra 7. klasse samt udgifter i forbindelse med lejrskoleophold i 6. og 9. klasse.
Rabat for efterfølgende søskende 50%. Efter behov er fritidsordningen også åben, i efterårsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien, i begyndelsen af sommerferien og i slutningen af sommerferien. Aflysning i enkelte ferier kan komme på tale ved mindre end 5 tilmeldte. Skolefrugt Alle elever får uddelt frisk frugt hver dag i slutningen af 2. time. Der er tale om årstidens frugter. Betaling for frugtordning opkræves 2 gange årligt med 175 kr. i marts og oktober. Der opkræves højst betaling for 2 elever pr. hjem.
Indmeldelsesgebyr Ved skolestart betales et indmeldelsesgebyr, som er på størrelse med èn rates skolepenge. Beløbet refunderes ikke ved en evt. senere udmeldelse.
Økonomi Filipskolen er statsanerkendt og drives efter gældende bestemmelser for friskoler og private skoler, hvilket betyder, at ca. 60 % af driftsomkostninger22
Filipskolen 2014 - 2015
ne dækkes ved statstilskud, medens de resterende 40 % af udgifterne dækkes gennem skolepenge, gaver, markeder mv.
beredelse og konfirmation af Filipskolens elever. Biskoppen har godkendt aftalen, som derfor er skolens tilbud om en samlet konfirmandforberedelse for en klasse. Aftalen har gennem årene vist sig at være god og praktisk - også for skolens skemalægning.
Befordringstilskud Skolen yder tilskud til befordring til elever, der opfylder følgende afstandsbetingelser:
Selv om skolen anbefaler Ansgars Kirken er forældre frit stillet med hensyn til valg af kirke og præst.
Elever i bh.kl.-3. kl.over 2,5 km. Elever i 4.kl - 6. kl.over 6,0 km. Elever i 7.kl - 9. kl.over 7,0 km.
Afgangsprøver Efter 9. klasse går eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve.
Tilskuddet anvises efter henvendelse til kontoret.
Elevforsikring Skolen har tegnet en forsikring, som består af 4 hoveddele: 1. Erstatning for ulykkestilfælde der rammer skolens elever. Herunder tandskadeerstatning indtil 5.000 kr. 2. Erstatning for hændelig skade på genstande der tilhører skolen, dennes medarbejdere eller elever med indtil 3.000 kr. 3. Erstatning for briller/ kontaktlinser der ødelægges under idrætsudøvelse. 4. Erstatning for værdigenstande der er overgivet i skolens varetægt. For pkt. 2 & 3 gælder en selvrisiko på 200 kr. For 4. pkt. gælder, at skaden skal overstige 200 kr.
Indmeldelse af elever Elever indskrives i børnehaveklassen efter samme regler som i den offentlige skole, dvs. at børn, der fylder 6 år i det år, de begynder i børnehaveklassen, har fortrinsret frem for yngre børn. Til 1. klasse og de efterfølgende klasser optages elever i den udstrækning, der er plads og under forudsætning af, at skolen skønner, det kan blive til gavn og glæde for eleven. Specialundervisning Der gives forskellige former for specialundervisning på skolen. Den enkelte elev tilbydes den hjælp som skolen, i samarbejde med skolepsykolog, finder mest hensigtsmæssig.
Ringetider
Morgensamling Hver formiddag mødes elever og lærere til morgensang og andagt. Det giver en god ramme omkring undervisningen og det daglige samvær. Samlingen giver også mulighed for eventuelle meddelelser. Konfirmationsforberedelse Skolen har aftale med Ansgars Kirken, som gerne varetager konfirmationsfor23
Læsetid 1. time
8.10 - 8.30 8.30 - 9.10
2. time
9.15 - 9.55
3. time 4. time
10.25 - 11.05 11.10 - 11.50
5. time
12.15 - 12.55
6. time 7. time 8. time
13.00 - 13.40 13.45 - 14.25 14.30 - 15.10
Filipskolen 2014 - 2015
24