Medlemsblad for Sydbank Kreds nr. 1/2018

Page 1

MEDLEMSBLA D FOR S Y DBANK K R EDS / EN V IR K SOMHEDSK R EDS I FINANSFOR BUNDET / FEBRUA R 2018

MEDARBEJDERNE BØR VÆRE I FOKUS

Grundlaget for tilfredse kunder og en langsigtet bundlinjeindtjening er medarbejdere som trives, lyder det fra Kim Holmer, Jarl Oxlund og Margrethe Weber, der er Sydbank Kreds’ kandidater til medarbejdervalget til bankbestyrelsen SIDE 4

KAMPAGNE BLEV EN SUCCES /3 152741 Sydbank Kredsblad.indd 1

SAMARBEJDE OM MTU ER EN TRADITION /6

KOLLEGA TIL EN STRESSRAMT /8 29/01/18 14.07


KOM TIL GENERALFEST ONSDAG D. 23. MAJ 2018 For yderligere information – se under arrangementer på sydbankkreds.dk

152741 Sydbank Kredsblad.indd 2 Generalfest Annonce.indd 1

29/01/18 14.07 23-01-2018 10:39:38


9:38

HVERVNING

Af journalist Carsten Jørgensen

3

Kampagne blev en succes Sydbank Kreds havde håbet, at kampagnen ’medlem hverver medlem’ ville give 25 nye indmeldelser. Resultatet blev 38. Vinder af hovedpræmien, som er et wellness ophold, blev Tina Haurvig, der er tillidsmand på Peberlyk

Jo flere medlemmer man er, jo stærkere står man. Derfor ligger det Sydbank Kreds stærkt på sinde at få så mange kolleger som muligt til at være medlem af Finansforbundet. Senest har kredsbestyrelsen kørt en kampagne – medlem hverver medlem – som Ulla Spaabæk og Mette Wollesen Petersen fra kredsbestyrelsen har været tovholdere på. ”I den forrige landsmødeperiode i Finansforbundet fra 2014-2017 satte vi os et ambitiøst mål om, at vi i perioden skulle hverve 159 nye medlemmer i Sydbank. Undervejs fandt vi ud af, at det ville være nødvendigt at inddrage vores eksisterende medlemmer for at nå målet. For hvis man hver gang, man får en ny kollega, sørger for at vedkommende melder sig ind i Finansforbundet, vil målet hurtigt være nået”, siger Ulla Spaabæk. I kampagnen, der løb i 2017, fik alle medlemmer, der hvervede et nyt medlem, en præmie bestående af to biografbilletter med popcorn og derudover blev der trukket lod om en hovedpræmie, som var et wellness ophold. ”På kredsgeneralforsamlingen i marts sidste år delte vi flyers ud om kampag-

152741 Sydbank Kredsblad.indd 3

Tina Haurvig fik overrakt præmien i konkurrencen om at hverve nye medlemmer af kredsformand Jarl Oxlund.

nen, og vi sendte en plakat ud til tillidsmændene, som de kunne hænge op i afdelingen eller i kantinen. Kendskabet til kampagnen og opbakningen til den har været god, og det er vi meget glade for”, fortæller Mette Wollesen Petersen. Målet for Sydbank Kreds var, at ’medlem hverver medlem’ -kampagnen skulle resultere i 25 nye medlemmer. Da kampagnen stoppede 15. december var tallet helt oppe på 38. ”Vi er meget tilfredse med resultatet. Det bekræfter også, at der fortsat er et stort potentiale for nye medlemmer

i banken. På grund af den store personaleomsætning har vi de senere år fået mange nye kolleger, som ikke i forvejen var medlem af Finansforbundet. Faktisk er vores organisationsprocent faldet fra 90 til 85”, siger Ulla Spaabæk. I den kommende tid vil kredsen lægge hovederne i blød i forhold til nye hverveaktiviteter, for man vil gerne som minimum tilbage til, at 90 procent af de ansatte i Sydbank er medlem af Finansforbundet. ”Hvervning skal hele tiden være en del af det, vi laver”, understreger Ulla Spaabæk og Mette Wollesen Petersen.

29/01/18 14.07


4

MAB-VALG

Af journalist Carsten Jørgensen

Medarbejderne er bankens vigtigste ressource Husk! A t stemme

Grundlaget for tilfredse kunder og en langsigtet bundlinjeindtjening er medarbejdere som trives, lyder det fra Sydbank Kreds’ tre kandidater til medarbejdervalget til bankbestyrelsen

Læs mere om kredsbestyrelsens kandidater på Linkedin

152741 Sydbank Kredsblad.indd 4

Fra den 19. februar til den 2. marts 2018 vælger medarbejderne hvilke fire personer, der skal repræsentere dem og varetage deres interesser i bankens bestyrelse. Sydbank Kreds stiller med tre kandidater til valget – Jarl Oxlund, Kim Holmer og Margrethe Weber – og kredsformand Jarl Oxlund håber, at medarbejderne i banken vil bakke op om at vælge alle tre. ”Vi tre har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår i hele banken, gennem den tætte dialog med vores cirka 100 tillidsvalgte. Den viden vi får i bestyrelseslokalet, kan vi bruge hver dag til glæde for alle i banken, og fordi vi gennem 100 tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter kender til hele banken – har vi simpelthen mere at spille ind med”, siger Jarl Oxlund. En kandidat udenfor kredsbestyrelsen kan ifølge kredsformanden kun bruge sin MAB-post og viden fra bestyrelsen én gang om måneden – på bestyrelsesmødet, og den pågældende kender typisk kun til forholdene i sin egen afdeling. ”Vi fra kredsbestyrelsen har også et særligt kendskab til sektoren via vores udvalgsarbejde i Finansforbundet. Men sidst og ikke mindst spinder vi den blå tråd til samarbejdsudvalget og forhandlingsudvalget, der gør puslespillet komplet, så vi bliver sværere at komme udenom. Talerøret bliver stærkere”, understreger Jarl Oxlund.

SYDBANK KREDS MÆRKESAGER ·· Vores dygtige og engagerede kolleger er bankens vigtigste ressource og grundlaget for tilfredse kunder og en langsigtet bundlinjeindtjening ·· Vores kolleger skal lykkes i deres arbejdsliv og sikres livslang kompetenceudvikling og -vedligeholdelse ·· Sydbank skal forblive en selvstændig og landsdækkende virksomhed baseret på lønsomhed og trivsel ·· Vi arbejder for at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket og ikke omvendt ·· Vi arbejder for at der skabes sammenhæng og synergi mellem arbejdet i forhandlings- og samarbejdsudvalget og bankens bestyrelse ·· En bæredygtig forretningsstrategi kan kun bygges på et retvisende billede af dagligdagens udfordringer ·· Vi ønsker at tage et aktivt medejerskab for bankens forretnings- og strategiske udvikling, med afsæt i faglige input fra de sektorudvalg hvor Sydbank Kreds er repræsenteret.

29/01/18 14.07


MAB-VALG

5

Sydbank Kreds’ tre kandidater

JARL OXLUND, 50 ÅR, FORMAND I SYDBANK KREDS:

KIM HOLMER, 53 ÅR, NÆSTFORMAND I SYDBANK KREDS:

”Jeg blev tillidsmand i 2002 og har været i kredsbestyrelsen fra 2004, hvor jeg siden 2013 har været formand og siden 2014 medarbejdervalgt i Sydbanks bestyrelse. Jeg brænder for fortsat at repræsentere jer kolleger i bankbestyrelsen og gøre brug af de relationer, jeg har opbygget gennem årene, både internt i banken og med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. Jeg vil arbejde videre for en sund og selvstændig Sydbank, hvor vi holder på flest mulige arbejdspladser. Det vil jeg konkret gøre ved at bringe organisatoriske emner på bestyrelsens dagsorden, f.eks. at høj medarbejdertrivsel giver: • Lav personaleomsætning • Høj kundetilfredshed • Bedre top- og bundlinje

”Jeg er medlem af samarbejds- & forhandlingsudvalg, pensions-, kompetence- og trivselsudvalget samt Finansforbundets sektorudvalg ’Digitalisering og arbejdsliv’ og “Det holdbare arbejdsliv”. Her arbejder jeg for at skabe trygge rammer og arbejdsvilkår for alle ansatte i Sydbank. Det sker i et tæt samarbejde med de tillidsvalgte, og ved at søge en konstruktiv og løsningsorienteret dialog med bankens ledelse. I bankbestyrelsen er mit mål, at der sættes mere strategisk fokus på de udfordringer, der præger vores arbejdsdag med afsæt i emner som trivselsmålinger, høj personaleomsætning, prioritering af sammenhængende systemudviklinger, samt at digitalisering også ses som et vækstscenarie med nye forretningsmuligheder.

Medarbejderaktieprogrammet er godt for bankens sammenhængskraft og en sund Sydbank ser langsigtet på tingene og tænker den menneskelige faktor ind, som en strategisk konkurrencefordel. Gift med Annemette, to børn, Rasmus (23) og Laura (14). Fritiden: Mediterer, cykler, hygger med familie og venner.

MARGRETHE WEBER, 61 ÅR, BESTYRELSESMEDLEM I SYDBANK KREDS:

Gift med Helle, tre børn: Iben (23), Rasmus (20) og Andrea (17) Fritiden: Familien, golf, skønlitteratur, frivillig ved ringriderfesten i Sønderborg.

”Jeg er mangeårigt kredsbestyrelsesmedlem, medarbejdervalgt bankbestyrelsesmedlem og medlem af samarbejdsudvalget og forhandlingsudvalget. Det giver stor mening for mig at arbejde for medarbejderne i Sydbank. Konkret vil jeg blandt andet arbejde for: • Medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel, dette skaber kundetilfredshed og bundlinje • Værdighed i Sydbank • Fremme kendskabet til bankens forretningsområder i bestyrelsen for at få forståelse for vigtigheden af medarbejdernes uddannelsesmuligheder for udvikling og kreativitet • Bedre kommunikation direkte rettet mod medarbejderne, så hele organisationen forstår WHY- WHAT – HOW • NY fagre verden – Robotterne kommer. Implementeres så medarbejderne kan se fordelene og ikke tror at de skal overtage alt, men at det er en medspiller, som vi bliver glade for og giver os mulighed for udvikling, så vi kan være på forkant med fremtiden”. Gift med Louis, 2 børn Fritiden: Vandreture, oplevelsesrejser, læse en god bog, hus, have, børn og børnebørn

152741 Sydbank Kredsblad.indd 5

29/01/18 14.07


6

MTU

Af Jarl Oxlund, kredsformand

Godt samarbejde med ledelsen om MTU er en tradition Medarbejdertrivselsundersøgelse i efteråret giver ekstra anledning til at arbejde med trivslen

I efteråret 2018 gennemføres en større medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) med op mod 50 spørgsmål. Den første undersøgelse af medarbejdertilfredsheden skete i 1995 i kølvandet på de to store opkøb i 1994, hvor Sydbank lagde sig sammen med Varde Bank og Aktivbanken. I kredsens beretningsavis for 1995/1996 beskrives den forudgående periode, som en tid, hvor ”arbejdet med det indre liv med medarbejderplejen havde været meget forsømt i trængslernes år.” På det tidspunkt var der kun få andre pengeinstitutter, som gennemførte tilfredshedsmålinger. Sydbank var på forkant, og i kredsen var vi glade og stolte over, at vi var blevet enige med ledelsen om, at det var en god ide at arbejde med ”det indre liv”. Medarbejdertilfredsheden var også blevet ét af tolv strategiske målepunkter for banken. Siden har vi med forskellige intervaller – typisk hvert andet år – gennemført målinger af først medarbejdertilfredsheden og senere medarbejdertrivslen, som nu suppleres med små målinger på 14 spørgsmål ca. hvert halve år, som vi kalder temperaturmålinger. I gennem årene har vi samarbejdet om og forbedret MTU’en løbende og haft en række landvindinger. Til at starte med anvendtes undersøgelsesresultaterne primært til en lidt løsere snak om tilfredsheden og trivslen ude rundt om

152741 Sydbank Kredsblad.indd 6

i afdelingerne. Den form havde også en værdi, men det kunne godt blive bedre.

Større fokus Derfor kom handlingsplanerne til, som stadig udfærdiges i et samarbejde mellem den lokale ledelse og de tillidsvalgte. Med handlingsplanerne blev det ledelsesmæssige fokus på målingerne gradvist større. Ved sidste undersøgelse blev spørgerammen udvidet med muligheden for at komme med kommentarer, hvilket viste sig at være meget nyttigt i forhold til udbyttet. I hele banken, kom der 38 tætskrevne A4 sider med kommentarer ud af det. Der er netop nedsat en MTU-gruppe under SU, og udvalget har bl.a. til opgave at undersøge om et skifte af leverandør vil gøre det muligt for os at sammenligne Sydbanks resultater med andre større danske banker. Hvilket vi ikke hidtil har kunnet. Siden finanskrisens udbrud og det udfordrende 2013, hvor Finanstilsynet var efter Sydbanks nedskrivninger og håndtering af landbrugskunder, har vi igen haft en tid med ”trængsler”. I 2014/2015 vedtog Sydbanks bestyrelse ”lønsomhedsplanen”, som direktionen og organisationen lykkedes godt med at eksekvere. Blå vækst Nu hedder strategien ”Blå vækst”, og ræk-

ker indtil udgangen af i år. Sydbanks bestyrelse følger nøje de besluttede mål i Blå vækst, og anerkender overfor direktionen og organisationen, at banken leverer afkastkravet godt og solidt. Sidste år nåede vi ikke helt i hus på kundetilfredsheden, hvilket der nu er søsat insisterende ledelsestiltag for at komme i mål med. De to fokuserede strategiplaner dækker til sammen en 5-årig periode, hvor organisationen har været presset – og stadig

29/01/18 14.07


MTU

er det. Til gengæld er omgivelsernes syn på Sydbank vendt og vi er nu blåstemplet som en veldrevet og solid SIFI-bank. En arbejdsplads med fremtid i, og det er ingen selvfølge. Der er bukket mange pengeinstitutter under, siden finanskrisens udbrud, og senest er f.eks. Østjysk Bank kommet i alvorlige problemer, og det er efter al sandsynlighed ikke den sidste. Der er flere pengeinstitutter, som udviser en række svaghedstegn.

152741 Sydbank Kredsblad.indd 7

Vi har en ekstra anledning til at arbejde med trivslen i form af efterårets MTU og vi har tradition for at ledelse og medarbejdere samarbejder om det indre liv. Vi har brug for at løfte i flok og for det gode humør – for hver dag at kunne gøre en forskel i banken til glæde for tilfredse kunder, og for at kunne gøre myndighederne glade i forhold til hvidvask, compliance, kreditog datakvalitet.

7

Det er vigtigt at få ”det indre liv” sat på dagsordenen med jævne mellemrum

29/01/18 14.07


8

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Af journalist Carsten Jørgensen

Kollega til en stressramt Hvordan er det at gå ned med stress? Hvordan tackler lederen situationen? Og hvordan reagerer kollegerne til den stressramte? Sydbank Kreds sætter i tre artikler fokus på emnet med udgangspunkt i Trine Nonveds hel og delvise sygemelding i 2016/2017. Her fortæller kollegerne Gitte Larsen og Margrethe Weber om, hvordan de har oplevet forløbet

Trine Nonved og Gitte Larsen har i flere år været tætte kolleger i Sydbank Kreds’ bestyrelse, hvor de blandt andet sammen har arbejdet om trivselskampagner og udgivelsen af medlemsbladet. Men samarbejdet fik sig en ufrivillig pause, da Trine blev sygemeldt med stress og var helt væk fra arbejdet indtil april 2017. ”Det har været en lang og svær proces. Jeg kan huske, at jeg talte med hende nogle uger før det for alvor gik galt og kunne her mærke, at hun ikke var den, hun plejede at være. Jeg opfordrede hende til at tale med Birthe Olesen (bankens psykolog red.), hvilket hun også gjorde. Men kort efter væltede læsset, og Trine blev fysisk syg”, fortæller Gitte, der selv havde haft stresssymptomer nogen tid inden i forbindelse med

152741 Sydbank Kredsblad.indd 8

sin mors død og derfor havde skruet ned for tempoet og arbejdede mere hjemme i en periode i stedet for fysisk at køre ud. Margrethe Weber sidder ikke fysisk tæt på Trine, men de taler ofte i telefon sammen. ”Det var en grim oplevelse pludselig at høre, at Trine var sygemeldt med stress, for jeg havde ikke opdaget, at det var undervejs. Det er faktisk lidt skræmmende, at vi som kolleger generelt er så dårlige til at tale med hinanden og betro os til hinanden, når man er presset og har det skidt”, siger Margrethe. Trine er selv tillidsvalgt, og som kredsbestyrelsesmedlem er det kredsformanden, som både er hendes leder og tillidsmand. Derfor blev det tidligt i forløbet aftalt, at Trine kunne tage fat i Gitte, såfremt hun havde behov for at tale med en anden. Kontakten til Trine under hendes sygdom gik dog primært gennem hendes leder, kredsformand Jarl Oxlund. De to talte sammen pr. telefon cirka hver anden uge. Dog ikke de første to til tre måneder, hvor Trine var blevet rådgivet til at have mindst mulig kontakt med arbejdspladsen.

perioder blev tonen imellem os hårdere og tolerancen mindre, fordi vi var pressede”, erindrer Gitte. Hun og de øvrige kolleger fik månedligt information om Trines situation af Jarl, men her bagefter mener Gitte godt, at kommunikationen kunne have været mere fyldestgørende. Det var især svært, når kolleger fra banken spurgte til, hvordan det gik med Trine, og de ikke helt vidste hvad de skulle svare. Sammen med Jarl besøgte Gitte Trine kort før jul i 2016, og før sommerferien sidste år aflagde hun hende også et besøg. ”Begge gange blev jeg overrasket over, hvor skidt hun havde det, og at hun kun var i stand til at holde fokus i kortere perioder. Stress kan virkelig gøre noget forfærdeligt ved dig”, siger Gitte.

En medarbejder mindre ”Vi var nede med en person i kredsbestyrelsen, hvilket kunne mærkes – især på vores kommunikationsindsats. Jeg synes både, at vi har været gode og dårlige til at klare Trines fravær. Vi har prioriteret medlemmerne, når de havde brug for hjælp – men har nedprioriteret os selv. I

29/01/18 14.07


PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Margrethe læste bankens stresspjece grundigt igennem, da Trine blev sygemeldt, og det undrer hende, at det ikke er udførligt forklaret, hvorfor man ikke bør kontakte sin sygemeldte kollega. ”Kontakten til Trine gik jo via Jarl, og vi fik at vide, at vi ikke måtte kontakte hende. Det synes, jeg var meget svært,

fordi jeg havde lyst til at ringe og give udtryk for min omsorg”, siger hun. Heldigvis kunne Trine starte i et optrapningsforløb den 18. april 2017 og fik det mærkbart bedre efter sommerferien sidste år, hvor hun også deltog en enkelt dag i Finansforbundets landsmøde sidst i september. Fra det tidspunkt tog Trine mere og mere over på sine gamle opgaver i kredsbestyrelsesarbejdet, og fra årsskiftet er hun helt oppe på 37 timer. Alle opgaver blev aftalt mellem hende og Jarl og til at begynde med, var det lidt svært for Gitte, at hun ikke bare kunne tage fat i Trine og få det gamle, tætte samarbejde til at køre igen. Men det er så småt på vej nu. ”Jeg er faktisk ret imponeret over, hvor hun er nu, i forhold til hvad jeg så for et halvt år siden. Hun prioriterer selvfølgelig sine opgaver og passer på ikke at tage for mange ting ind på en gang. Jeg er meget glad for, at hun er tilbage”, siger Gitte Larsen. Margrethe er enig – men også lidt usikker på, hvordan hun skal omgås Trine. ”Det er dejligt, at Trine er tilbage igen,

9

og at hun også passer på sig selv ved at tage en timeout ind imellem i løbet af dagen. Men som kollega kan jeg blive usikker på, om jeg henvender mig for lidt eller for meget til hende med spørgsmål og opgaver, fordi jeg ikke får det italesat”, siger Margrethe Weber.

HER ER HJÆLP AT HENTE, HVIS DU HAR EN STRESSRAMT KOLLEGA: • Trivsels- og stresslinjen v/Sydbanks psykolog Birthe Olesen kan kontaktes på tlf nr 51 31 44 07. For tidspunkt se Vores Sydbank • Stresshåndteringspjecen – hent den på Vores Sydbank Stress og Trivsel • Kontakt din tillidsmand for sparring • Diverse dialog spil: - Stresspil kan lånes i HR eller Sydbank kreds - Find Overskuddet kan lånes i Sydbank Kreds eller hos din lokale tillidsmand - Træk Grænsen kan lånes i Sydbank Kreds eller hos din lokale tillidsmand

Skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag En mulighed der gør det relevant for mange af Finansforbundets medlemmer at overveje, om de skal blive i ordningen eller vælge at få bidraget udbetalt. Kontakt din tillidsmand – såfremt du ønsker et fyraftensmøde om dette emne. Da der er stor efterspørgsel efter FTF-A konsulenter – vil mødet kræve, at der er min 20 deltagere til mødet. Sydbank Kreds vil være vært med en øl/vand/eller vin.

152741 Sydbank Kredsblad.indd 9

29/01/18 14.07


10

BOGANMELDELSE

Af Gitte Larsen, Kredsbestyrelsesmedlem

Du er bedst, når du er glad Gitte Larsen fra kredsbestyrelsen anmelder bogen ” Vi er bedst når vi er glade” af journalist og nyhedsvært på TV2 Mikael Kamber

Mikael Kamber indleder bogen med en anekdote om sin far, hvor han tager en drastisk beslutning i sit arbejdsliv, da tiderne skifter og arbejdsmængden bliver mindre. En dag læsser han sit specialværktøj, kører ud på lossepladsen og smadrer sit værktøj med en forhammer og siger ”Jeg gider ikke mere. Nu kan de komme og plage mig alt det de vil. Jeg kan ikke lave deres stole mere. Jeg har jo ikke værktøjet til det”. Og så finder han noget arbejde med mere fremtid i. Hvorfor så denne anekdote? Mikael Kambers far var, som han skriver, en fighter af guds nåde og en ildsjæl. Han lærte Mikael, hvad det vil sige at brænde for en sag, men også tage en konsekvens, når det ikke fungerer mere. Og hvor præcis jeg vil hen med det, vender jeg tilbage til senere i anmeldelsen. Bogen starter med en videnskabelig information omkring, hvor glæden kommer fra, og hvad den gør ved os. Den vi-

den vi har i dag omkring glæde og positivitet betyder noget for vores evne til at præstere, og det kan gøre en forskel for en virksomhed eller organisation. Glæden er helt sikkert en konkurrencefordel, idet en virksomhed, der er præget af en positiv kultur, har langt større chancer for succes. Vi bliver taget igennem nogle spændende virksomheder som LEGO, IKEA, Zappos og Aravind Eye Care, som alle har udviklet en Ja-kultur. Deres holdning er, at man kan ikke tvinge en medarbejder til at give det bedste i sig selv. De skal ville det selv. Og her giver et godt og me ningsfuldt formål en meget stærk motivation. Drivkraften i en Ja-kultur er, at folk selv skal ville projektet. Og hvordan kommer man derhen? Man skal som leder få sin egen begejstring til at smitte. Og det gør man ved at kommunikere. Mikael Kamber nævner fire grundantagelser, der gælder for kommunikation: ·· Vær dit budskab -> ”Walk the talk ” ·· Skab en positive tone – følelser smitter ·· Tal med alle ·· Blev ved med at kommunikere – også selvom der ikke er noget at kommunikere Mikael Kamber kommer også ind på, at fokus kan flytte bjerge, og tillid er det mo-

SPØRGEHJØRNET

derne guld. Her er inspirerende læsning fra virksomheder som IRMA og Whole Foods, men også fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, som formåede at skabe et rum, hvor der er en klar arbejdsfordeling mellem politiet og de politiske arbejdsgivere. Bogen slutter af med kapitlet ”Ja-kulturen starter med dig selv”. Og det er her jeg vender tilbage til det med at tage en konsekvens. Du har nemlig selv en mulighed og et eget ansvar. Lykkeforskningen har mange indsigter og vinkler. Mikael Kamber har samlet dem i 6 fine leveregler. Og som han skriver ”Du vil straks opdage, at de fleste af levereglerne minder dig om det, din mormor sagde til dig. Til det er der bare at sige, at din mormor var klog”.

DE 6 LEVEREGLER ER: 1. Vær sammen med dem, du holder af 2. Lev sundt 3. Gør noget godt for andre 4. Dyrk dine styrker 5. Meditér 6. Fokusér på det positive Kapitlerne 2-6 giver forskellig inspiration til en Ja-kultur og har du ikke så meget tid, så gør noget godt for dig selv og læs kapitel 7, da det handler om en uddybning af levereglerne, og hvad du selv kan gøre. Med ovennævnte i mente kan jeg klart anbefale at læse bogen ”Vi er bedst når vi er glade.”. Vil du høre den som lydbog, kan den lånes på biblioteket. Jeg lagde bogen fra mig med en god og positiv fornemmelse. Jeg giver bogen 5 stjerner ud af 5.

Af Margrethe Weber, Kredsbestyrelsesmedlem

Har man som ansat krav på at blive opsagt? – Det korte svar er nej I Sydbank Kreds møder vi fra tid til anden en kollega, som gerne vil indgå en fratrædelsesaftale, fordi han eller hun ikke længere ønsker sit job. Det kan dække over flere forskellige situationer, og det kan derfor være værd at gå i dialog med banken om der evt. er mulighed for et andet job, eller om der kan indgås aftale om deltid, midlertidig orlov,

152741 Sydbank Kredsblad.indd 10

uddannelse eller andet, som kan imødekomme de ønsker, man har. I sidste ende har man dog ikke krav på at blive opsagt, og derfor har man heller ikke krav på en fratrædelsesaftale, medmindre det er i forbindelse med en juridisk set væsentlig job- eller vilkårsændring. Når man indgår en ansættelsesaf-

tale, er det en aftale om at stille sin arbejdskraft til rådighed, og ønsker man ikke længere dette, må man sige sit job op, medmindre altså man er i en situation, hvor noget andet vil kunne aftales med banken. I den forbindelse er det vigtigt, at man tager sin tillidsmand med på råd, for der er ikke to situationer, der er ens.

29/01/18 14.07


11

KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc

Motivation og drivkraft – Middelfart og Rønne Sydbank Kreds har arrangeret gå-hjemmøde den 26. Februar på Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart og i samarbejde med Finansforbundet, Kreds Øst, Danske Kreds og Kreds Nordea tilrettelagt et møde den 6.

Marts 2018 kl. 17-20 på Hotel Green Solution House, Strandvejen 79, 3700 Rønne. Kom og oplev Mark Anthonys populære og skarpe foredrag om, hvordan du skaber og vedligeholder positiv motivation hos dig selv og andre.

Tillykke til nyuddannede tillidsmænd

Sydbank Kreds siger tillykke til Janette Maisch Olsen, Kia Pebring Krøyer, Ellen Corfits, Mikkel Berntsen og Anne Birck som alle har gennemført Finansforbundets tillidsmandsuddannelse.

Janette Maisch Olsen

Udgiver: Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Telefon: 74 37 33 30 Fax: 74 37 31 96 E-mail: sydbankkreds@sydbank.dk Hjemmeside: www.sydbankkreds.dk

152741 Sydbank Kredsblad.indd 11

Kia Pebring Krøyer

Redaktion: Jarl Oxlund (ansv.) Gitte Larsen Kommunikation, Finansforbundet

Ellen Corfits

Du vil få konkrete redskaber til, hvordan motivation kan skabe resultater. Tilmelding kan ske via sydbank.dk under arrangementer.

Mikkel Berntsen

Forsidefoto: Kasper Witte Design: Demitris Zervas Datagraf Produktion: Sydbank

Anne Birck

Oplag: 2.050 Næste nummer udkommer: 9. maj 2018 Udgives af Sydbank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet.

29/01/18 14.08


12

LEDER

Udviklingssamtalen hæver sig over hverdagen 2017 var et hektisk år i Sydbank, og direktionen lover os et 2018, som også vil kræve sin (bank)mand. Vi starter blandt andet ud med udviklingssamtaler i 1. kvartal. Nogen mener, at når vi i banken arbejder med ledelses- og rådgiverrytmer, så er der ikke længere brug for de årlige udviklingssamtaler, og hvorfor så ikke – i Jarl Oxlund stedet – bruge tiden til at lave nogle forKredsformand retninger eller udvikle smarte IT-systemer, der kan lette hverdagen. Men der er forskel på hverdagens feedback, månedlige performancesamtaler og så den årlige udviklingssamtale. Man har jo også både kort og langt lys på sin bil. I udviklingssamtalen hæver man sig netop op over hverdagen og kigger – sammen med sin nærmeste leder – længere ind i fremtiden og reflekterer over hvilken vej tingene og kompetencebehovet bevæger sig. Det beskriver bankens nye pjece om medarbejderudviklingssamtalen ved at placere de forskellige samtaler i hver sin ende af et kompas. Pjecen giver også vigtig inspiration til, hvordan du får en god og udbytterig samtale. Husk den i din forberedelse. Vores jobs ændrer sig meget i den tid vi lever i nu. Vi har samlet et meget stort antal kunder i Sydbank Direkte for at betjene dem elektronisk og har centraliseret en lang række opgaver, så der opnås ensartethed og ekspertise. Vi har segmenteret kunderne anderledes, så f.eks. Lokalerhvervrådgiverne skal dække både privatog erhvervsområdet. De mange forandringer stiller krav om at følge med kompetencemæssigt til nye udfordringer, og det kræver kurser, uddannelse, sidemandsoplæring og et nyt gear for så vidt angår det antal møder en rådgiver skal gennemføre hver måned. Det er en ny mere udadvendt rytme at arbejde i. Nogen får energi af at holde mange møder, mens andre har brug for at samle energi gennem mere indadvendte opgaver. Det kan gøre, at nogen oplever at motoren kun går på to til tre ud af fire cylindre – og det stresser og slider. Mere udadvendte typer oplever måske det samme, når der udstikkes bundne dokumenteringsopgaver f.eks. i form af hvidvask og tiltag omkring kreditdatakvalitet. Det er vigtigt at have en opmærksomhed på hvordan man – som type – trives bedst og får den gode rytme tilbage, så alle fire cylindre trækker.

Vi er mange i banken, der har haft 50 års fødselsdag, og mange af os synes, at vi har så meget erfaring at det gør yderligere udvikling unødvendig, men det er farligt at forstå sig selv sådan. Den erfaring vi har er mest “analog”. Den er værdifuld. Vi har prøvet en masse og ikke mange situationer er nye for os længere – vi ved, hvad man skal gøre i de fleste situationer; men hvis man sammenligner vores “digitale” færdigheder med rutinen hos en 25-årig, så kommer de fleste af os til kort med mange længder. Så hvis vi opfatter os selv som færdigudviklede – er vi, som man siger, mere færdige end udviklede. Det gør ondt på voksne mennesker, når de skal til at lære at svømme, hvis de ikke fik det lært som børn og unge. Det er lidt det samme med de digitale færdigheder – men der er ingen vej udenom, vi må og skal igennem det og blive dygtigere. En anden sag er, at vi også skal blive bedre til at implementere nye systemer i Sydbank. Generelt i organisationer er det helt almindeligt at arbejdet med IT- implementering undervurderes. Vi har flere gode eksempler i Sydbank, men vi har endnu ikke et organisatorisk setup, der sikrer, at det lykkes hver gang. Der tales meget om, hvad fremtiden vil bringe af robotter og AI (kunstig intelligens), og det er et tema som vi er meget optagede af i Finansforbundet – for hvor opstår fremtidens jobs? Vi er i stigende grad optagede af udviklingen indenfor FinTech-området og undersøger pt. mulighederne for at etablere en pendant til Copenhagen FinTech i Aarhusområdet. Der er mange tegn på, at fremtiden vil slå ind på andre veje end dem vi traditionelt kender. Thomas Borgen, administrerende direktør i Danske Bank spår at behovet for efteruddannelse er fire uger årligt til alle. I dag er det kun en fjerdedel, der overhovedet efteruddanner sig. Set i det lys er udviklingssamtalen værd at ofre opmærksomhed. Du kan selv kvalificere din udviklingssamtale ved at bruge Finansforbundets WLI-univers på hjemmesiden. Finansforbundets dygtige karrierekonsulenter fra WLI – Worklife Investmentgruppen tilbyder også en times karrieresamtale – evt. pr. telefon. Det koster ikke noget for medlemmer. Jeg har selv haft en karrieresamtale. Det er en udbytterig samtale, der er skræddersyet til hvert medlems situation, og som jeg derfor varmt vil anbefale.

”Det er vigtigt at have en opmærksomhed på hvordan man – som type – trives bedst og får den gode rytme tilbage, så alle fire cylindre trækker.”

152741 Sydbank Kredsblad.indd 12

29/01/18 14.08


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.