Lærerkreds Nord - Skriftlig Beretning 2015 by Lærerkreds Nord

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING FREDAG DEN 13. MARTS 2015

FORORD ”Vi arbejder for lærere på toppen”. Sådan beskrev kredsstyrelsen og tillidsrepræsentanterne sammen kredsens arbejde, da vi for et par år siden satte ord på kredsens mission og vision. Vi ﬁk sammen beskrevet vores eksistensgrundlag i en sætning med en dobbelt betydning. Vi arbejder for lærere på toppen af Danmark i geograﬁsk forstand, og vi arbejder for lærere på toppen i overført betydning. Det arbejder vi stadig for. Men arbejdet er sandelig blevet sværere i de seneste år.

SKRIFTLIG BERETNING/MARTS 2015

På én og samme tid vælter politikerne reformer ned over skolen. Inklusionsreform, skolereform, arbejdstidsreform og senest yderligere en strukturreform. Den massive reformdagsorden udfordrer i den grad det gode lærerliv og kvaliteten af skolernes undervisning. Når vi alligevel kommer videre på trods af de mange reformer, så sker det kun, fordi vi ﬁnder sammen i et stærkt fællesskab. Det sammenhold er med til at skabe kollektive løsninger i såvel kommunerne som på den enkelte skole.

LÆRERKREDS NORD DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 159 AMTMANDSTOFTEN 4 9800 HJØRRING TLF.: 98 92 36 88 159@DLF.ORG WWW.LAERERKREDSNORD.DK LAYOUT: DET GRAFISKE HJØRNE TRYK: SINDAL GRAFISK OPLAG: 850 STK. LÆS OGSÅ DENNE UDGAVE PÅ WWW.ISSUU.COM

I denne beretning kan du læse om en del af de aktiviteter, som vi i det forgangne år har arbejdet med i kredsen. Som altid er det blot et udpluk af arbejdet og ikke en komplet opremsning af alt, hvad kredsen har arbejdet med og været involveret i. Den skriftlige beretning er primært bagudrettet, mens den mundtlige beretning, der aﬂægges på generalforsamlingen, vil være mere aktuel og perspektiverende for den kommende tid. Jeg ønsker dig god læselyst og opfordrer dig til at deltage i generalforsamlingen, der i år holdes på UCN i Hjørring fredag den 13. marts kl 17.30 med medlemsfest bagefter. Hjørring, den 13. februar 2015 Lars Busk Hansen Kredsformand

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

ARBEJDSTID OG LOV 409 Med skoleåret 2014/15 blev der taget hul på en gennemgribende skolereform og nye arbejdstidsregler for lærerne. Forandringerne har fyldt meget i skolernes hverdag, ligesom det har præget kredsens arbejde, hvor et stort og væsentligt omdrejningspunkt i det forgangne år netop har været at sikre bedre rammer om arbejdstiden på skolerne. Strategien for dette arbejde er blevet til i tæt samarbejde mellem kredsstyrelsen og de tillidsvalgte. Udgangspunktet har været at søge kollektive og fælles løsninger, der gav lærerne bedre rammer for opgaveløsningen, end de regler, der var fastlagt i Lov 409. Strategien har været i tråd med kongresvedtagelsen fra DLF’s kongres i 2013: ”Foreningen vil på alle niveauer søge samarbejde med arbejdsgivere for at sikre gode rammer for en professionel opgavevaretagelse. De steder, hvor det ikke er muligt at indgå kollektive løsninger med arbejdsgiverne, må foreningen støtte medlemmerne i at skabe forsvarlige vilkår på grundlag af de regler, som folketinget har fastlagt med Lov 409. Danmarks Lærerforening vil værne om medlemmernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.” Kredsstyrelsen indledte på denne baggrund forhandlinger med kommunerne ved årsskiftet 2013/14.1 VÆRDIGRUNDLAG MED FOKUS PÅ TILLID, RETFÆRDIGHED OG SAMARBEJDE Forhandlingerne tog i første omgang udgangspunkt i et fælles ønske om at etablere et værdimæssigt grundlag, som kunne danne pejlemærker for skolernes daglige arbejde fra det nye skoleår. I såvel Hjørring som Frederikshavn Kommune blev der enighed om et sådant værdigrundlag, og i begge kommuner tager værdierne afsæt i arbejdsmiljøbegrebet social kapital. Fra kredsens side har udgangspunktet været, at fokus på social kapital giver mulighed for at skabe arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø, god trivsel blandt medarbejderne og færre konflikter. Den aftalte retfærdighed, som tidligere arbejdstidsaftaler var udtryk for, kan ikke blot erstattes af Lov 409, uden at der samtidig iværksættes et målrettet arbejde for at styrke retfærdighed, samarbejde og tillid på arbejdspladserne. Desuden ville et fælles værdigrundlag være styrende for det fremtidige samarbejde samt danne baggrund for de beslutninger, som skulle træffes både i de lokale arbejdstidsforhandlinger, men også konkret på skolerne ved skoleårets start. FÆLLES RAMMER OM ARBEJDSTID Efterhånden som værdigrundlagene faldt på plads, koncentreredes forhandlingerne om forståelsen og udmøntningen af Lov 409. En forudsætning for finansieringen af folkeskolereformen var som bekendt indgrebet i lærernes arbejdstid, og i såvel Hjørring som Frederikshavn Kommune havde man fulgt præmissen om, at lærerne i gennemsnit skulle undervise to klokketimer mere om ugen. Kredsen tilgik de kommunale

Kredsens forhandlinger om arbejdstid i Læsø Kommune er særskilt beskrevet under afsnittet ”Arbejdet i kommunerne”. 1

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

forhandlinger med et ønske om at indgå deciderede lokale arbejdstidsaftaler, der bl.a. kunne sikre tiden til forberedelse, et maksimalt undervisningstimetal og med mulighed for en ﬂeksibel afvikling af arbejdstiden. En arbejdstidsaftale blev imidlertid afvist i begge kommuner. I stedet opnåedes enighed om en fælles forståelse og ramme, der angav kollektive løsninger på og retningslinjer for, hvordan de nye arbejdstidsregler i Lov 409 skulle implementeres og administreres på skolerne. De fælles rammer er forskellige kommunerne imellem men præciserer bl.a.: • Maksimalt undervisningstimetal på 850 timer for lærere (750 timer for nyuddannede) • Maksimalt undervisningstimetal på 900 timer for børnehaveklasseledere • Ret til at afvikle 6. ferieuge på skoledage • Arbejdet placeres på maksimalt 210 dage • Årsnorm på 1924 timer som for resten af arbejdsmarkedet • Mulighed for på skoleniveau at indgå aftaler, som supplerer Lov 409 og den fælles planlægningsramme • Fælles fokus på arbejdspladser og social kapital • Aftale om vilkår for TR og AMR Kredsens underskrift på de fælles rammer om arbejdstid er på ingen måde et udtryk for, at kredsen anser Lov 409 for at være et godt fundament for arbejdstiden. Men det er kredsstyrelsens vurdering, at de fælles rammer, der er indgået med kommunerne, indeholder præciseringer og kollektive løsninger, der er forbedringer set i forhold til en ren Lov 409. KREDSSTYRELSEN PÅ SKOLERUNDE Kredsstyrelsen tog i november/december på skolerun-

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

de til alle skoler for at lytte til medlemmernes oplevelse af lærerarbejdet under de nye forhold. Tilbagemeldingerne viste, at den nye virkelighed opleves meget forskelligt fra skole til skole. Blandt fordelene ved den ny arbejdstid talte bl.a. argumentet om, ”at man har fri, når man har fri”. Omvendt gav mange udtryk for, at der er for mange bolde i luften på samme tid, og et gennemgående tema på samtlige skoler var manglende tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. LÆRERNES UNDERVISNINGSTIMETAL ER STEGET MERE END FORUDSAT For at ﬁnansiere den nye folkeskolereform var præmissen som tidligere nævnt, at lærerne i gennemsnit skulle undervise 2 klokketimer mere om ugen. Samme præmis blev fra kommunernes side lagt til grund for de lokale arbejdstidsforhandlinger forud for indeværende skoleår. Kredsstyrelsen har derfor haft særlig opmærksomhed på, hvordan den konkrete udmøntning af lærernes undervisningstid har været. I den forbindelse er der i efteråret indsamlet ca. 1100 opgaveoversigter fra Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner. I samarbejde med tillidsrepræsentanterne er materialet blevet analyseret og indtastet i registreringsark for at give et samlet overblik over lærernes undervisningstimetal. Opgaveoversigterne er dog meget forskelligartede, og mange er yderst sparsomme med oplysninger. Det har besværliggjort analysearbejdet i en sådan grad, at det endnu ikke har været muligt at nå frem til et endeligt og entydigt resultat. Dog tyder de foreløbige beregninger på, at lærerne i gennemsnit underviser yderligere 1 lektion pr. uge end de to timer, der allerede var forudsat. I alle tre kommuner deltager kredsen i arbejdsgrupper, der følger implementeringen af de fælles værdigrundlag og rammer om arbejdstiden. I skrivende stund er der udsendt evalueringsskemaer til TR og skoleledere med henblik på at få tilbagemeldinger på, hvordan værdigrundlag og fælles rammer er håndteret på de enkelte skoler. Erfaringerne herfra danner et fælles grundlag for de forestående forhandlinger mellem kredsen og kommunerne om arbejdstid for det kommende skoleår.

LØN Lov 409 havde ikke blot konsekvenser for lærernes arbejdstid men også for de lokale lønaftaler, der blev opsagt med virkning pr. 31. juli 2014. Som følge heraf påbegyndte kredsen i efteråret 2013 et teknisk udredningsarbejde for at afdække de løndele, som oprindeligt finansierede de lokale professionstillæg pr. 1. august 2009. Kredsen tog ved udgangen af 2013 kontakt til kommunerne for at aftale forhandlingsmøder med henblik på, at lønforhandlingerne kunne være afsluttet, så lærerne kunne få udbetalt korrekt løn pr. 1. august 2014. Utallige timer blev i løbet af 2014 brugt på lønforhandlinger og tekniske baggrundsberegninger. Kredsstyrelsen godkendte i august 2014 forhåndsaftalen med Læsø Kommune, mens forhåndsaftalerne med Frederikshavn og Hjørring Kommune først faldt endeligt på plads i henholdsvis november og december 2014. Forhandlingsklimaet har med alle tre kommuner været fornuftigt og rimeligt konstruktivt, men har samtidig båret præg af, at parterne har været langt fra hinanden undervejs i forløbet. FORHÅNDSAFTALER SIKRER KOLLEKTIV LØNDANNELSE Med forhåndsaftalerne om professionstillæg til lærere og børnehaveklasseledere har kredsen sikret, at løndannelsen fortsat er et fælles anliggende og dermed undgået individualisering af lønnen. Kredsen har herudover tilstræbt at indfri flest mulige af de krav til løndannelsen, som er formuleret i kredsens lønpolitik. Langt hen ad vejen er dette lykkedes. Kredsens primære indsatsområder i lønforhandlingerne har været, at: • Udbygge kvalifikationstillæg for efter- og videreuddannelse • Udbygge tillæg for konsulenter og skolepsykologer • Opnå tillæg for undervisningsvejlederopgaven • Opnå kompenserende tillæg for lærere, der løser en større mængde opgaver, der ikke er undervisning Kredsen har med forhåndsaftalerne opnået enighed med kommunerne om funktionsløn for undervisningsvejledningsopgaven. Kredsen har desuden sikret, at kvalifikationsløn for efter- og videreuddannelse, funktionsløn til FTR, TR og AMR samt tillæg for tjeneste ved to arbejdssteder videreføres fra tidligere forhåndsaftaler. I Læsø Kommune er der desuden aftalt tillæg til teamkoordinatorer og specialcenterkoordinator. I Frederikshavn og Læsø kommuner er der aftalt et undervisningstillæg, der kompenserer lærere og børnehaveklasseledere med en større mængde opgaver udenfor undervisningsbegrebet. Tillægget betyder, at alle som minimum er garanteret undervisningstillæg svarende til 750 årlige undervisningstimer. Det lykkedes for kredsen at videreføre pensionsforbedringen for overenskomstansatte efter protokollat 2 i Hjørring og Frederikshavn kommuner, således at disse fortsat oppebærer 20 pct. i pensionsbidrag. Endvidere blev der i Hjørring Kommune aftalt en pensionsgaranti for tjenestemænd i den lukkede gruppe. Pensionsgarantien sikrer tjenestemændene pension fra det løntrin + tillæg, som de ville være blevet pensioneret fra pr. 1. august 2014. I Frederikshavn Kommune er tjenestemændene sikret pension fra løntrin 44, idet professionstillægget udgør forskellen mellem trin 42 og trin 44. Kredsen har anmodet kommunerne om lønforhandlinger for konsulenter og psykologer. I Frederikshavn er der forhandlet løn for PPA, mens Hjørring Kommune ikke har ønsket at medvirke til lønforhandlinger. Kredsen vil fortsat have fokus på at udbygge tillæg til disse to medlemsgrupper.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

ARBEJDET I KOMMUNERNE Frederikshavn Kommune BUDGET OG SKOLESTRUKTUR ”Frederikshavn Kommune skal forbedre likviditeten, overholde budgetterne og rette servicen til efter at have skåret budgetterne med 180 millioner kroner på to år”. Således lød svaret fra borgmesteren i det tidlige efterår på et spørgsmål omkring kommunens budgetudfordringer i de kommende år. Svaret var og er et klart udtryk for de barske realiteter - nogen vil kalde det nødvendighedens politik - der prægede budgetforhandlingerne henover sommeren og efteråret. I oktober blev det endelige budget vedtaget, og strukturforslaget ”Bæredygtigt børneområde” blev det endelige fundament for budgettet på børne- og ungdomsområdet. Generelt set har kredsen i forhold til budgettet og strukturforslaget ”Bæredygtigt børneområde” haft det overordnede mål at sikre kvaliteten i undervisningen bedst muligt og pointeret, at ændringer i skolestrukturen bør træﬀes på solide og velbeskrevne grundlag. Kredsen har bl.a. understreget det urimelige i, at børne- og ungdomsområdet (foruden ældreområdet) er det eneste serviceområde, hvor demograﬁen økonomisk slår fuldt igennem samtidig med de generelle besparelser. Efter-

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

følgende er det blevet beregnet, at børne- og ungdomsområdet løfter en ”demograﬁbyrde” på ca. 2 millioner kroner årligt. En byrde, der med rette kunne placeres på andre serviceområder. Budgetparterne i byrådet er dog enige om, at der skal kigges på demograﬁreguleringen, og at der skal arbejdes på at indføre en ny model i 2016. På det strukturmæssige plan har kredsen bl.a. understreget det uhensigtsmæssige i, at der pr. august 2015 indføres en fundamental ændring af indskolingen gennem rullende indskoling og samordnet skolestart. En omfattende ”indskolingsreform” vil være endnu en udfordring for lærerne og skolerne, der i forvejen kæmper med at løfte de store forandringer, der er gennemført med folkeskolereformen, nye arbejdstidsregler, inklusionsopgaven og den ny skolestrukturreform. Kredsen har gennem høringssvar, skolepolitiske møder, formelle og uformelle møder med kommunalpolitikerne og gennem medierne arbejdet på og forsøgt at påvirke byrådets skolepolitiske beslutninger. Endvidere inviterede kredsen i august til skolepolitisk møde, hvor medlemmer, lokalpolitikere og andre interesserede

havde mulighed for at debattere bl.a. økonomi og skolestruktur som optakt til budgetforhandlingerne.

børnehaveklasselederstillinger, inden man fremover skrider til afskedigelser.

BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN Forud for skoleåret 2014/15 blev der i slutningen af april afholdt forhandlingsmøde mellem kommunen og DLF/kredsen på baggrund af kommunens påtænkte opsigelse eller nedsættelse af arbejdstiden for 13 lærere/ børnehaveklasseledere som følge af arbejdsmangel.

Beskæftigelsessituationen pr. 1. august 2015 er under afklaring. Den 5. februar 2015 blev der, i samarbejde med Skolelederforeningen, afholdt fællesmøde for TR, AMR og skoleledere. Oplægsholder var konsulent Jacob Munk Jensen fra DLF som gav gode råd til den forestående arbejdsopgave med forﬂyttelser og evt. afskedigelse af overtallige.

DLF var uenig med kommunen i visse forhold i de påtænkte opsigelser, og delforhandlingerne kom derfor til at vare helt frem til september. Der var især uenighed om beskæftigelsessituationen for børnehaveklasseledere. Det gav bl.a. anledning til et uenighedsreferat, hvori DLF henstiller til, at kommunen udviser rettidig omhu og nøje undersøger, om der er forventKredsen ha r i forbinde lse med bu ning om ledige søgt ind dg

Debatmøde om skolestrukturen FREDER

IKSHAVN: Hvilken skolestruktur er der økonomi til i Frederiks havn Kommune? Hvordan går det me d kvaliteten i underv isningen efter den nye sko lereform? Og er der plads til ink lulu sion af børn med sær lige behov? Disse og andre skolere laterede spørgsmål sætter Lærerkreds Nord til debat mandag aften i Ma et- og skole ﬂydelse og skinstrukturforh hallen. iværksat en an række akti d li - Vi n har g inv e • Arrangere iter rn et v alle e iteter, bl.a.: de t skolepoli politiske partier i Fre detisk møde august 201 rikshavn Byråd og i M a håb sk er inhallen, F 4 rederikshapåven god, åben demokratiskn deb deat,n sig • Afgivet hø 18er. lærer erringssvar v kredsens formand, Lars edrørende tænkte æn Busk Hansen. ”B æ re dygtigt børn dring af ind Lærerkreds Nord arr eområde” o skolingen ang deten gerede lign • Afgivet hø pend å- e skoleringssvar v politisk debatmøde i for foria MED-syst bindelse med kommu emet nal• Løbende val get i november, og afholdt po fik litiske mød den gang flere opford Ungdomsu riner med rep dvalget ger til at gentage succeræsentante r forsen B.ørne- og • Givet kred Byr ådet skal i de kom sens holdn ing til kend mende uger beslut Nordjyske o te sig e i medier o for g P4 Nordjy den fremtidige skoleg gennem in lland tervstru ktu iew sr,iså emnet er højaktuelt. bl.a. Mødet i Maskinha llen starter klokken 19.00.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

Hjørring Kommune BUDGET OG SKOLESTRUKTUR Hjørring Kommunes økonomi har vist sig at være voldsomt udfordret i forhold til de kommende års likviditet. Derfor besluttede byrådet ved budgetlægningen, at der skulle gennemføres langsigtede og varige reduktioner, ikke mindst på børne-, skole- og uddannelsesområdet. Besparelserne begrundes i den demografiske udvikling med flere ældre og færre børn kombineret med, at antallet af borgere falder med ca. 400 hvert år. Det er imidlertid kredsens opfattelse, at de strukturændringer og besparelser, politikerne har valgt at gennemføre, langt fra kan begrundes i faldende børnetal. Kun godt 20 pct. af besparelserne kan henføres til dette, mens de 80 pct. er rå besparelser, som byrådet har valgt at finde på skolernes område. Dette synspunkt har kredsen fremført ved enhver given lejlighed gennem hele forløbet – det være sig gennem høringssvar, ved formelle som uformelle møder med politikere og i flere omgange gennem pressen. Kredsen må desværre erkende, at byrådet alene har været fokuseret på at finde massive besparelser uden reelt at forholde sig til, hvilke konsekvenser besparelserne vil få for skolerne og lærernes mulighed for at levere god undervisning. SKOLEPOLITISK MØDE Kredsen inviterede i starten af skoleåret medlemmer, politikere og andre interesserede til skolepolitisk møde for at skabe debat og øge opmærksomheden på skoleområdet under budgetforhandlingerne. Der var stor tilslutning til mødet - ikke mindst fra lokalpolitikernes side. Medlemmerne fik på mødet mulighed for at komme i direkte dialog med politikerne og adressere bekymringerne i forhold til folkeskolens dystre fremtid i kommunen. Allerede på mødet stod det klart, at tankerne om en stor overbygningsskole i Hjørring mødte modstand fra flere sider.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

MED-SYSTEMET OG PARTSSAMARBEJDET Det altoverskyggende tema i MED-arbejdet har ikke overraskende været implementering af den nye folkeskolereform og de nye arbejdstidsregler. På tværs af skolerne blev der nedsat arbejdsgrupper, der skulle komme med bud på, hvordan de nye elementer i reformen kunne gribes an på skolerne. Arbejdsmiljøvinklen har også været en central del af MED-arbejdet og Partssamarbejdet, hvor den fulde tilstedeværelsespligt har været genstand for megen opmærksomhed. Her blev der sat pres på i forhold til etablering af lærerarbejdspladser, hvilket resulterede i en ekstraordinær bevilling på 11,7 mio. kr. svarende til det behov, skolerne havde meldt ind. En beslutning som kommunen fortjener ros for. Som nævnt i afsnittet ”Arbejdstid og Lov 409” blev social kapital også indskrevet i Partssamarbejdets værdigrundlag som et bærende princip og som en indikator for arbejdsglæde og trivsel, der enkelt kan måles objektivt på.

BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN Ved planlægningen af skoleåret 2014/15 modtog 9 lærere/børnehaveklasseledere en påtænkt opsigelse eller nedsættelse af arbejdstiden. Begrundelsen for de påtænkte opsigelser var arbejdsmangel. På baggrund heraf blev der ultimo april afholdt forhand.dk ann jyske ünem n@nord ne B n lingsmøde mellem kommunen og DLF/kredAf Ja uenema Nord .b jane reds m sen. Ved forhandlingen blev to af de påtænkte rerk atten o il æ L b : v RING g nu i de r, der a R Ø J u i r H t opsigelser tilbagetrukket på grund af mangelere f der s truk blan y skoles darbejd børe e fuldt afskedigelsesgrundlag. Yderligere én open n e 170 m mmunal fjern ings ko råde. ekym r sigelse blev tilbagetrukket, da der var bevilget m Hjør g ungeo d dyb b ense e ne- o g ser m konsekv leve orlov til anden lærer. e J e or e

ds e r k r Lære erer reag

d f på fol t får ring etforlige lærere i m g o d g K u o g b ldre an ørrin foræ rne i Hj Busk H r s e skol iger Lar r Lære ne, s and fo t 30 form . på, a Nord n peger lelever Ha gs sko n ny rin åe Hjør gynde p når , le be st 2015 r og augu es skole gn y lægg y overb er en n ing by. H ot r Hjør klassekv man r. e elev et får a - D rs Bu La siger klusion - In ansk tv lang

rd o N s

Læsø Kommune Kommunen indførte i perioden 15. marts til 31. august 2014 et ansættelsesstop for at afbøde den forventede arbejdsmangelsituation pr. 1. august 2014. Et tilsvarende ansættelsesstop er besluttet pr. 15. januar til 31. juli 2015. Det kan dog næppe forhindre, at de vedtagne besparelser i kommunen vil medføre et stort antal afskedigelser forud for næste skoleår. Det er en særdeles alvorlig og bekymrende situation, som byrådet bærer ansvaret for, men som kredsen søger indﬂydelse på gennem den tværgående arbejdsgruppe, der er nedsat mellem forvaltning, ledere og faglige organisationer. Arbejdsgruppen har til opgave at koordinere tids- og procesplanen for en forﬂyttelses-/afskedigelsesrunde. Sideløbende hermed forsøger kredsen at indgå aftaler om tryghedsskabende tiltag med kommunen.

Kredsen indgik forud for indeværende skoleår en aftale med Læsø Kommune, der supplerer Lov 409. I forlængelse af denne blev kredsen og Læsø Kommune også enige om en ny lønaftale gældende fra 1. august 2014. Inden forhandlingerne deltog kredsen i faglig klub møde med lærerne for at søge mandat til de forestående forhandlinger. I alt har kredsen i årets løb deltaget i tre faglig klub møder, hvor der har været en god og konstruktiv debat. Da medlemmerne på Læsø kun i begrænset omfang har mulighed for at deltage i de sociale medlemsarrangementer, der afholdes på fastlandet, er kredsen ca. én gang om året vært ved et arrangement for Læsø-medlemmerne. I det forgangne år blev der således afholdt en hyggelig aften med spisning og foredrag.

Lærerne foreslår en helt tredje model kan ikke anbefale SKOLESTRUKTUR: Lærerkreds Nord Af Jane Bünemann

jane.buenemann@nordjyske.dk

HJØRRING: Lærerkreds Nord

foreslår i sit høringssvar en hvorhelt tredje model for, hvor Hjørdan skolestrukturen i Hjør ring by kan komme til at funstrukgere bedre. Det er en struk tur, der ligger endnu tættere strukop ad den nuværende struk tur - end den, som forældrebestyrelserne er kommet med. Lærerne foreslår, at der etableres en byskole ved at lægge Muldbjergskolen og Holmegårdskolen. Der kan komme flere i klasserne, og der kan skabes lokaler til så vel 10. klasse som til Kløver skolen. Lukningen af den

I det fremlagte høringsmateriale betyder model 2, at Hjørring by inddeles i tre skoledistrikter med flere undervisningssteder, og det vil ifølge lærerne betyde, at alle gamle opbyggede traditioner vil forsvinde, og at det bliver en kæmpe opgave at Lærer opbygge en ny skole. Lærerne skriver, at hvis man vælger at arbejde videre med model 2, så bør man sikre tilstrækkelige midler til lavere klassekvotienter eller to-lærerordninger.

en overbygningsskole

den høje gennemsnitlige klassekvotient, og skriver, at man kan samlet set ikke anbefale, at der arbejdes med en overbygningsskole. ”Og vi kan slet ikke anbefale en tidstermin, hvor der etableres en overbygningsskole allerede pr. 1. august 2015”. Lærerkredsens høringssvar påpeger, at man grundlæggende ikke ønsker ændringer i skolestrukturen. Man har dog fuld forståelse for, at der er faldende børnetal, men gør opmærksom på, erat kun 20 pct. af besparelser

ne kan begrundes i faldende børnetal - de resterede 80 pct. er resultat en ”politisk folkesko nedprioritering af folkeskoleområdet”. fore Lærerne skriver, at de foreskole af skoler ændringe slåede strukturen kommer på det t tidspunk e tænkelig værst re midt i arbejdet med tre reformer i folkeskolen. Man en til ne politiker r opfordre løsning, ”hvor der forsvinder omstil mindst mulig energi i omstillingsprocesser”.

at ener, tninen m Flere høringssvar er nu lagt ud Hans ffer beslu k s u B . æ r g s t r r la a e e L d grun tikern e Pod povli uoplyst to: Bent å fo e ger p Arkiv størr ngt å ne ved vi til gengæld, at de en la malomr me t n bedst præsterende skolesy olen får mange reakti e or dergårdskolen, Højene SkoOgså nedlæggelsen af Kløversk stemer i verden bygger på forslaget om en nedlæg er, må forv on fra n er: le og den nye byskole skal oner - og her er interessen for g i skole”, skriver l r fortsætte som selvstændige den uddelte tt si o f gelse stærkt begrænset. u , æ t l r s sen. e k e t lærerkred v eks budg medskoler med hvert sit skoledi- Lærerne er bekymrede for n for lke- det. Ha det her hasard er ed spillet . Der s u M m i d m Kredsen ha , r der d, hv emti nsen blive rnes fr bedre ti re så r i forbinde s t e ø d lse med bu elev for lang ennemf uktur rkre sø g t in dget- og sk r g g d t ﬂ s u ydelse og iv r l r olestrukturf f b an ska ibende godt fo r a æ . rksat en ræ t orhandling 0 pc ul- m nemgr Jeg kan r stille k k e a n e erne k k • . e ti i r s A d v t rr g l iteter, bl.a.: angeret sko , li ge r vi le 1. drin forældre ål til po elin le o p æ o k li g ti sk r m e y s neds ø m d s g ø r d e på UCN, H ø st n tå der eres s ange sp det me ikke ka i • Afgiv jørring den et høringss en m rne abl ord 19. august v g et kole i kerne. M politike nkelt, f en a r v e d 2014 rø g s t e re s o a n g e r d n , e r k påtænkte æ nin dsætte e e - gans krevet nger- • Afg g u s ivet høring ndringer i sk r for r på 28 svare e er be f ændri ss o v lestrukture e ar via MED-s ra ikk tient der ekvense n ystemet r, • Deltaget kons følge e g i b o rli . rg e e o rm . v n l øderne om n a anse mune iver skolestruktu usk Hgaven bl an rændringer nsop re, og m i Hjørring K e •L om kelig

øbende afh oldt politisk e møder m Børne-, Sko ed borgme le- og Udda steren og fo nnelsesudv rmanden fo a lget • Givet kred r sens holdn ing til kend Nordjyske, e i medier o TV2/Nord o g gennem in g P4 Nordjy terviews i b lland l.a.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

SYGEFRAVÆR Der har fra skoleårets start og med indførelsen af Lov 409 været sat fokus på arbejdsmiljøet fra såvel DLF som kredsens side. Særligt har der været fokus på sygefraværet, der ifølge en undersøgelse fra DLF er steget markant sammenlignet med sidste skoleår. Kredsen har ligeledes haft fokus på sygefraværet i kommunerne og kan konstatere, at stigningen i sygefraværet desværre også er slået igennem i kredsens område. FREDERIKSHAVN KOMMUNE Med hensyn til sygefraværet i Frederikshavn Kommune er der tale om en stigning på mellem 12 og 21 pct. for det samlede personale på skoleområdet. Der er imidlertid tale om en meget stor variation i sygefraværet skolerne imellem. I Hoved-, Fag- og CenterMED, hvor problemstillingerne omkring bl.a. sygefravær generelt bliver drøftet, har de tillidsvalgte haft fokus på samt efterlyst mere brugbare og gennemskuelige statistikker. Fra kredsens side har fællestillidsrepræsentanten i samarbejde med skolernes tillidsrepræsentanter arbejdet på at tilvejebringe de præcise tal for den enkelte skole, således at man kan være opsøgende i arbejdet med at forebygge et eventuelt stigende sygefravær. HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune er sygefraværet steget markant de første fem måneder af skoleåret. Stigningen varierer fra måned til måned, men der er tale om stigninger på mellem 20 og 90 pct., når man sammenligner med tallene fra sidste år. Emnet har været på dagsordenen i det centrale MED-udvalg på skoleområdet, og herfra er der sendt opfordring til skolerne om at følge udviklingen tæt. Det er ligeledes aftalt, at statistikkerne fortsat tilgår MED-udvalget i takt med, at opgørelserne bliver lavet. OBS! Det er vigtigt at være opmærksom på, at sygefraværsstatistikkerne ikke umiddelbart er sammenlignelige. Tallene fra Frederikshavn Kommune dækker over hele skoleområdet og omfatter således ﬂere og andre faggrupper end lærere, mens tallene fra Hjørring Kommune speciﬁkt dækker sygefraværet for lærere og børnehaveklasseledere.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

Frederikshavn Kommune

Figur 1. Sygefravær på skoleområdet i Frederikshavn Kommune, august-december 2013/2014.

2013 2014

Hjørring Kommune

Figur 2. Sygefravær for lærere og børnehaveklasseledere i Hjørring Kommune, august-december 2013/2014.

2013 2014

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

TILLIDSVALGTE PÅ ARBEJDSPLADSERNE De tillidsvalgte - såvel TR som AMR - har haft et hektisk år på skolerne. Implementering af ny folkeskolereform og de nye arbejdstidsregler har krævet en kæmpemæssig indsats. Indførelse af Lov 409 har betydet, at tillidsrepræsentanterne har skullet løse opgaver, som tidligere har været afklaret og handlet af i de centrale overenskomstforhandlinger eller gennem forhandlinger mellem kreds og kommune. Selvom KL har arbejdet målrettet på at minimere tillidsrepræsentanternes indﬂydelse, har kredsen dog gennem de fælles rammer og forståelser med kommunerne opnået at videreføre ressourcen til TR-arbejdet fra den tidligere arbejdstidsaftale. På de månedlige TR-møder har folkeskoleformen og Lov 409 været omdrejningspunktet. Det er her tillidsrepræsentanterne klædes på i forhold til de udfordringer, de møder i dagligdagen. Det sker ved input fra kredsstyrelsen og ved den erfaringsudveksling, der skabes rum for

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

på møderne. Derudover har de forestående ændringer i skolestrukturen naturligvis også været på dagsordenen over en længere periode. Arbejdsmiljørepræsentanterne har deltaget i to fællesmøder med tillidsrepræsentanterne og har yderligere været indbudt til møde med kredsen, hvor APV, social kapital og rådgivning ifm. arbejdsskadesager var på dagsordenen. TR-KONFERENCE: DEN NYE TR-ROLLE TR-rollen er under stor forandring i disse tider - ikke mindst pga. Lov 409. Tillidsrepræsentanterne skal i stigende grad handle på egen hånd uden at stå på et solidt fundament af aftaler og kutymer. For at understøtte denne rolle havde kredsstyrelsen bygget den årlige TRkonference op omkring et forløb med Søren Viemose, som er en af landets førende forhandlingsmæglere. Den forandrede TR-rolle blev sat i et samfundsmæssigt per-

spektiv, og Søren Viemose gav bud på, hvordan man som tillidsvalgt navigerer, når der skal forhandles i nedgangstider. Tillidsrepræsentantens mulighed for indﬂydelse ligger i højere grad end tidligere i MED-systemet, og derfor blev der også på konferencen brugt tid på aftalegrundlaget og udveksling af gode erfaringer. Til sidst blev der på konferencen taget hul på analysen af arbejdstidsudmøntningen efter Lov 409. Et arbejde, der med hjælp fra tillidsrepræsentanterne, skal afdække og dokumentere det formodede højere undervisningstimetal. FÆLLESMØDER MED LEDERE OG TILLIDSREPRÆSENTANTER Med udsigt til ændringer i skolestrukturen og generelle besparelser på skoleområdet har kredsen løbende forberedt sig på en situation, hvor der vil kunne blive

afskediget lærere som følge af arbejdsmangel. Kredsen har i den forbindelse taget initiativ til fællesmøder for TR’er og skoleledere i både Hjørring og Frederikshavn. Møderne blev arrangeret i samarbejde med Skolelederforeningen og kommunerne, og på møderne gennemgik Jakob Munk Jensen fra DLF de juridiske spilleregler ved afsked pga. arbejdsmangel. I forlængelse heraf gav han indblik i de følelsesmæssige reaktioner, man kan forvente i forbindelse med afskedssager samt nogle bud på, hvordan man bedst håndterer situationen.

MINDRE MEDLEMSGRUPPER Kredsen har i det forgangne år også haft fokus på de mindre medlemsgrupper. I foråret 2014 inviterede kredsen alle børnehaveklasselederne samt Ulla Koch Sørensen fra DLF’s hovedstyrelse til møde, hvor børnehaveklasseledernes forhold under Lov 409 samt rolle i skolereformen var på dagsordenen. Mødet var præget af ivrig debat og erfaringsudveksling, og emner som fuldtidsstillinger, forberedelse, efteruddannelse, arbejdsforhold og rullende skolestart blev drøftet. UU-vejlederne er, ligesom folkeskolelærerne, udfordret af store forandringer med reformer og strukturændringer. Kredsen har i den forbindelse haft dialogmøde med vejlederne i Frederikshavn Kommune, hvor løn- og arbejdsforhold blev drøftet. Desuden er det lykkedes at oprette to lokale MED-udvalg i Center for Unge i Frede-

rikshavn, hvor UU-vejledernes TR er repræsenteret i det ene udvalg, mens 10. klassecenterets TR er repræsenteret i det andet. Kredsen har også deltaget i medlemsmøder med henholdsvis PPA i Frederikshavn og PPR i Hjørring. På møderne er løn- og arbejdsforhold på området blevet drøftet. PPA i Frederikshavn står overfor store strukturmæssige forandringer, og på den baggrund afholdt kredsen i slutningen af året et fælles erfaringsudvekslingsmøde på kredskontoret. På Specialskolen for Voksne i Vendsyssel (SpVV) har der i årets løb været store forandringer i forbindelse med lederskifte mm. Kredsen har løbende været i dialog med og bistået medlemmerne på skolen i processen.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

KREDSSTYRELSEN OG MEDLEMSAKTIVITETER På generalforsamlingen sidste år blev der valgt ny kredsstyrelse, og i samme forbindelse blev der taget afsked med Preben Leth, Arne Volhøj og Einar Rohde, der alle havde besluttet ikke at genopstille til kredsstyrelsen. Den nye kredsstyrelse tiltrådte den 1. april 2014 og består i indeværende periode af Lars Busk Hansen (kredsformand), Tom Kærgaard (næstformand og kasserer), Gitte Lilholt (kommune- og fællestillidsrepræsentant i Hjørring Kommune), Mads Christensen (kommune- og fællestillidsrepræsentant i Frederikshavn Kommune), Tina Thomsen, Anne Dahl og Thomas Meng. Gitte Lilholt søgte og ﬁk bevilget orlov fra kredsstyrelsen fra den 1. januar 2015, hvor hun tiltrådte et halvt års vikariat på Europaskolen i Bruxelles. Kredsstyrelsen besluttede i den forbindelse at omplacere en række poster og opgaver internt frem for at indkalde en suppleant til kredsstyrelsesarbejdet. Det betød, at Tom Kærgaard fra årsskiftet tiltrådte posten som fællestillidsrepræsentant i Hjørring Kommune, mens Anne Dahl og Tina Thomsen overtog posterne som henholdsvis arbejdsmiljøansvarlig og pædagogisk ansvarlig i kredsstyrelsen. De to sidstnævnte er i den forbindelse frikøbt henholdsvis mandag og tirsdag til arbejde på kredskontoret. Kredsstyrelsens arbejde foregår dels på kredsstyrelsesmøder og dels i to stående udvalg (Skole- og uddannelsespolitisk udvalg og Arbejdsmiljø- og organisationsudvalget) samt i de faste team omkring arbejdet i kommunerne. Kredsstyrelsen deltager endvidere i det forpligtende samarbejde med de øvrige kredse i regionen. Kredsformandens medlemskab af hovedstyrelsen i DLF har betydet, at kredsstyrelsen løbende er blevet opdateret om hovedstyrelsens aktiviteter, hvilket har givet et godt fundament for kredsstyrelsens drøftelse af aktuelle foreningspolitiske spørgsmål samt udvikling og beslutning om politiske tiltag lokalt. MEDLEMSAKTIVITETER Kredsen har i løbet af året arrangeret og afholdt en række medlemsaktiviteter. En af de større af slagsen var skolens 200 års jubilæum, som blev fejret ved en reception og fest på UCN/ Hjørring den 26. september med deltagelse af bl.a. kulturminister Marianne Jelved og tidl. redaktør af fagbladet Folkeskolen Thorkild Thejsen. Ved lejligheden var der præsentation af Niels Helledies kunstværk ”Den guddommelige og den jordiske kærlighed”, som kredsen i samarbejde med Storytelling Nordjylland havde indkøbt og doneret til læreruddannelsen på UCN. Jubilæumsfesten blev arrangeret i samarbejde med UCN/Hjørring og

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

Storytelling Nordjylland, og kredsen udgav i anledningen et jubilæumsskrift, der blev udsendt til skolerne. Nytårstaffel, som efterhånden er blevet en tradition, der har afløst den tidligere fagpolitiske julefrokost, blev afholdt den 2. februar på Nordsøen Oceanarium. Det fagpolitiske islæt bidrog Helle Hein til gennem et seriøst og humoristisk oplæg om motivation og ledelse af fagprofessionelle, mens der var rig lejlighed til at pleje det sociale islæt omkring buffeten og den fælles spisning efterfølgende.

Lærervolley blev afholdt 4. april i Sindal Hallen med deltagelse af i alt 34 hold fra 14 skoler. Traditionen tro blev stævnet afholdt og afviklet i samarbejde med Midtvendsyssels Lærerkreds, og efter turneringen var der mulighed for at deltage i fælles spisning på Sindal skole. Kredsen har ad ﬂere omgange afholdt fyraftensmøder med fokus på pension og efterløn for henholdsvis tjenestemandsansatte og overenskomstansatte. Møderne har været afholdt i samarbejde med Lærernes a-kasse og Lærernes Pension. Kredsstyrelsen var endvidere på skolerunde i efteråret 2014 for at lytte til medlemmernes oplevelse af lærerarbejdet under de nye forhold. MEDLEMSKOMMUNIKATION OG -INFORMATION Kredsens hjemmeside forventes relanceret med ny form og struktur primo marts. Relanceringen har været undervejs gennem længere tid, men arbejdet har især været koncentreret i efteråret og omkring årsskiftet, hvor alt indhold fra kredsens hjemmeside skulle ﬂyttes og tilpasses den ny hjemmesides form og struktur. Kredsens ny hjemmeside kommer dermed til at matche DLF’s hjemmeside, der blev relanceret tilbage i efteråret 2013. Kredsen har siden sidste års generalforsamling udsendt 3 kredsblade samt 14 nyhedsbreve pr. mail. Herudover er udsendt pressemeddelelser efter behov.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

FORELØBIG DAGSORDEN TIL GENERALFORSAMLINGEN Fredag den 13. marts kl. 17.30 på UCN, Hjørring (festsalen) 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskaber 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, evt. fratrædelsesordning for kredsstyrelsesmedlemmer samt økonomisk ramme for løn m.v. til ansatte i kredsen 6. Budget, fastsættelse af kontingent 7. Udpegning af ekstern revisor for det følgende kalenderår 8. Eventuelt

LÆRERKREDS NORD Danmarks Lærerforening Kreds 159 Amtmandstoften 4 9800 Hjørring Telefon: 98 92 36 88 E-mail: 159@dlf.org www.laererkredsnord.dk Åbningstider: Mandag - torsdag kl. 10.00 - 16.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00