Bruno G anz som Hitler i den omhyggeligt researchede D e r U ntergang (2004, instr. Oliver Hirschbiegel).
Rekonstruerede sandheder Når det iscenesatte fungerer som historisk dokumentation A f Peter Schepelern
Vores viden om historiske epoker, begi
derne og tager sig til hovedet i forfærdelse
venheder og personer er i høj grad skabt
over de friheder, som filmene så ofte tager
af filmene. En uhyggeligt stor del af det, vi
sig over for de historiske kendsgerninger.
betragter som vores historiske viden om
Men så h ar vi heldigvis de historiske doku
f.eks. det klassiske Rom, den amerikanske
m entarfilm som et m ere ædrueligt alterna
pionertid eller Anden Verdenskrig har vi
tiv, der dog nu synes under forvandling.
ikke hentet ved at studere originalkilder og faghistoriske bøger, m en ved at se spæ n
D okudram aet i ny form . Vi har været vant
dende spillefilm.
til, at filmm ediet præsenterer et historisk
Og det er nærm est en fast procedure,
stof enten som spillefilm af mere eller m in
hver gang d er kommer en stor film m ed
dre vidtløftig karakter, svarende til de histo
historisk em ne, at historikerne vrider hæ n
riske rom aner, eller som dokum entarfilm
75
Rekonstruerede sandheder
The E xecu tio n er’s Song (1982, M a n d en d er ville henrettes, instr. Lawrence Schiller).
af m ere eller m indre pålidelig karakter, svarende til de faghistoriske bøger. På den ene side har vi fiktionsfilm som
- dem onstranter på en plads, en politiker der taler, tanks der kører frem - og får dels
Braveheart, Gladiator og Pearl Harbor og
en voice over, der skaber sam m enhæng og
tv-serier som Jeg, Claudius og Holocaust
fortæller, hvad vi ser, dels talking heads af
m ed deres noget frie fortolkning af det
forskellig slags, normalt enten eksperter
historiske. På den anden side har vi doku
m ed forklaringer og analyser eller vidner
mentarfilm som Marcel O phuls’ Le chagrin
m ed selvoplevede beretninger. D et er den
et la pitié (1969, Nabohuset) og A rnold
informative, autoritative dokumentär, hvor
Schwartzmans O scar-belønnede Genocide
m an har en oplevelse af, at autenticiteten
(1982) samt tv-dokum entarism e som A
i den enkelte optagelse så at sige beviser
World at War (1974, En verden i krig i
sandfærdigheden i den mundtlige frem
26 afsnit), Vietnam: A Television History
stilling, selv om det strengt taget ikke be
(1983) og The First World War (2003, Før
høver være tilfældet.
ste Verdenskrig i 10 afsnit), der m arkerer den traditionelle dokum entariske tilgang til et historisk emne.
76
pisk nogle fragm enterede gamle optagelser
Men i de senere år er det blevet stadig mere almindeligt, at de historiske doku m entarfilm, eller de film der opfattes/
Der vises arkivmateriale (autentiske
fungerer som historiske dokumentarfilm,
optagelser og fotografier, evt. andre sam ti
næ rm er sig og blander sig med fiktionsfil
dige visuelle kilder) samt interviews m ed
mens udtryksregister. D et er film, hvor der
vidner og/eller eksperter og ofte også opta-
nok opereres med en kontrakt om verifi
gelser af autentiske lokaliteter. Man ser ty
cerbar form idling af historiske kendsger-
a f Peter Schepelern
ninger, m en hovedsagelig skabt gennem
har dokudram aets mere elastiske sand
rekonstruktion.
hedsbegreb sm ittet af på hele dokum en
Udgangspunktet er klart nok dokudra-
tarism en, og vi har gennem den sidste
maet. D enne genre - eller genrehybrid
snes år set dokum entarfilm en nærm e sig
- kan spores tilbage til Georges Méliés5
fiktion i et påfaldende omfang. Et m arkant
LAjfaire Dreyfus (1899), en nyhedsform id
og skoledannende eksempel er Errol M or
lingsfilm, hvor den aktuelle og stærkt kon
ris’ The Thin Blue Line (1988, Den uskyl
troversielle spionsag fremstilles i form af
dige morder), der etablerede denne type
elleve små rekonstruerede tableauer. Men
flerlaget fremstilling. Også her var stoffet
dokudram aet slog for alvor igennem op
en autentisk kriminalsag, præsenteret
gennem 70erne og 80erne, hovedsagelig
m ed alle m idler i brug - dokum entariske
i tv-regi. H er serverede m an true stories,
billeder, autentiske vidner og hypnotisk
men helt igennem rekonstruerede og dra
visualiserede rekonstruktioner. Det var
matiserede. Det var ofte - blandt andet i
kunstnerisk virkningsfuldt og langt fra
tv-film som Helter Skelter (1976), The A t
den konventionelle dokum entarism es
lanta Child Murders (1985) og The Execu-
tørre inform ation, m en faktisk førte filmen
tioner’s Song (1982, M anden der ville hen
til, at den m orddøm te blev løsladt.
rettes) - autentiske krim inalsager, der blev
Dokudram aet, m ed dets rekonstruktion
behandlet, hvad der n o k hænger sam m en
af begivenheder, har således etableret sig
med, at genrens litterære udgangspunkt
som en sandfærdigt inform erende fiktion,
var Truman Capotes dokum entarrom an In
spæ ndende og underholdende, men også
Cold Biood (1966, film atiseret af Richard
en retvisende skildring af om stændigheder
Brooks 1967), hvor en aktuel, journalistisk
og begivenheder. Og stilen breder sig nu
researchet mordsag blev fortalt i rom an
ind i den historiske dokumentarisme.
agtig form (som det siden blev skildret i
Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser denne
hele to biografiske spillefilm, Capote fra
form for rekonstrueret sandhed har for
2005 og Infamous fra 2006). Og det er i
specielt form idling af historisk viden.
den sam m enhæng påfaldende, at realisme
D okum entarfilm en form idler retvisende
ofte er knyttet til skildring af forbrydelser
inform ationer, m en kan den gøre det, hvis
(jf. reality tv, en trend, der begyndte i sen-
den benytter sig af iscenesatte, rekonstru
80erne, ofte med fokus på krim inalitet).
erede og endda fiktive optrin og scener?
Men det var også en foretrukket form til at
Det synes publikum nu at acceptere. Og
præsentere politiske, sam fundsmæssige og
m an kan se de nye dokudram a/dokum en-
samtidshistoriske em ner - på tv i den gen
tar-hybridform er som vidnesbyrd om en
re-skabende The Missiles ofOctober (1974,
ny, udogm atisk tilgang til form idling af
Raketterne i oktober), om Cuba-krisen, og
historiske fakta, og de synes nu i stigende
Washington: Behind Closed Doors (1977,
grad at blive anerkendt som dokum entari
Bag magtens døre), om Watergate, og på
ske kilder.
film med blandt andet Silkwood (Mike
Tv er fortsat det medium , hvor den
Nichols, 1983), JFK (Oliver Stone, 1991)
mest ivrige hybridisering af forskellige
og United 93 (Paul Greengrass, 2006).
mediestrategier og genrer finder sted. Det
Produktioner som disse var m ed til at
er blevet alm indeligt at bruge dram atise
lempe ved det traditionelle og rigide skel
rende indslag i dokum entarudsendelser
mellem fiktion og fakta, og efterhånden
om historiske emner, f.eks.
på en kanal
77
Rekonstruerede sandheder
Die Manns - Ein Jahrhundertroman (2001, Familien M ann, instr. Heinrich Breloer). Øverst: virkelig hedens Ihom as M ann m ed datteren Elisabeth på armen. 1 midten: rekonstruktion af ballet, hvor den 5-årige Elisabeth forelskede sig for første gang. Nederst: D en virkelige Elisabeth M ann anno 2000.
a f Peter Schepelern
A rm in Mueller-Stahl som Thomas M ann i Die Manns - Ein Jahrhundertroman (2001, Familien Mann, instr. H einrich Breloer).
som Discovery. D erm ed løser m an det
en dokum entarfilm , fordi hele det fiktions-
åbenbare problem, der ligger i, at historiske
agtige dram atiske stof er suppleret med og
emner fra før 1895 af gode grunde ikke kan
holdt under kontrol af klassiske dokum en
have dækning i autentiske filmoptagelser.
tarfilmtræk.
Og øjensynligt sker det uden, at produktio
Instruktøren, der har lavet en række
nerne m ister dokum entarisk troværdighed.
andre lignende tv-produktioner om histo
Et typisk eksempel p å den nye trend
riske emner, blandt andet Lu th er contre le
er Jean-François Delassus franske tv-film
p a p e (2004), lader voice over-fortælleren
A u sterlitz, la victoire en m arch a n t (2006,
give en neutral historiker-fremstilling,
A u sterlitz
- Napoléons
m arch til sejr, vist på
DR2 2008), en docu m en taire-fiction (som
ledsaget af interviews m ed historikere, samtidige kilder læses op som jeg-beret
den kaldes af fransk tv), hvor et traditionelt
ninger, billeder og modeller med forklaring
historisk emne - slaget, hvor Napoléon
på slagets gang vises. Alt det, man ser til
besejrede østrigske og russiske styrker den
slaget og Napoleon, er selvsagt dram atise
2. decem ber 1805 - form idles gennem
rende rekonstruktioner, m en præsenteret i
dokum entar/dokudram a-hybridform en.
en indfatning, så vi får en dokum entarisk
Selv om program m et for størstedelens
oplevelse.
vedkommende består af rekonstrueret dra matik m ed skuespillere, fuldstændig som i
Fam iliens hem m eligheder. Et andet ek
en Napoleon-film a la Sergej Bondartjuks
sempel er H einrich Breloers stort anlagte
W aterloo (1970), opfattes det alligevel som
tyske m iniserie D ie M an n s - Ein Jahr-
79
Rekonstruerede sandheder
hundertroman (2001, FamUien M ann, vist på DR2 2003), der udnytter den samme
samme virkelige person repræsenterer hele
teknik m ed stor gennemslagskraft i forbin
seriens m etode, dens tilgang til det doku
delse m ed et stort historisk/kulturhistorisk
mentariske.
stof. Ved seriens begyndelse står den aldren
H einrich Breloer har markeret sig i tysk tv som et hovednavn i udforskningen af
de Elisabeth M ann ved huset i M ünchen,
dokudram aets muligheder. I Einegeschlos-
hvor M ann-fam ilien boede indtil flugten
sene Gesellschaft (1987) vender han tilbage
fra det nazistiske Tyskland i 1933. Den
til sin gamle skole, taler m ed sine gamle
virkelige Elisabeth står ved det virkelige
kam m erater og lærere, et typisk doku-
hus, som det ligger der i dag. På en gam
m entarprojekt, men tilføjer også scener,
mel filmoptagelse ser vi faderen, Thomas
hvor fortiden rekonstrueres ved hjælp af
M ann, der står i haven, præcis samme sted,
skuespillere. Han fortsætter med blandt
og tager den lille datter op.
andet Todesspiel (1997) om Rote Armee
Nu - ved optagelserne om kring år 2000
Fraktions bortførelse af og mord på Hanns
- viser hun run d t i det tom m e hus. Der er
M artin Schleyer, tysk arbejdsgiverfor
en stem ning a la Bergmans Smultronstället
m and og tidligere SS-officer. Han har også
(1957, Ved vejs ende), et åndeagtigt besøg i
lavet Speer und Er (2004) om arkitekten
fortidens lokaliteter, på sporet af den tabte
Albert Speer og hans relationer til Hitler.
tid. Herfra springer vi tilbage til 1923, og
Et internationalt gennem brud kom med
samtidig springer vi ind i den dram atise
Die M anns. I alle disse tv-film /m ini-serier
rede rekonstruktion. De unge mennesker,
benytter h an den dramatiserende rekon
Elisabeths voksne søskende Klaus og Erika
struktion m ed skuespillere, suppleret med
M ann og deres venner, holder fest i villaen,
autentisk arkivmateriale og interviews med
og lille Elisabeth bliver betaget af en flot,
autentiske personer. H erm ed har han skabt
ung m and, som kysser den utrøstelige pige
en variant af dokudram aet, der er synligt
godnat, mens troldm anden Thomas M ann
forankret i den traditionelle dokum en
(spillet af A rm in Mueller-Staehl) ser på
tarfilm, m en samtidig har fiktionsfilmens
m ed ironisk mine.
m edrivende fortælling.
Det er det stof, som han form er til n o
80
struerede og fiktive inkarnationer af den
Serien om den tyske forfatter Thomas
vellen Unordnung und frühes Leid (1925).
M ann og hans familie handler om kunst
Den virkelige Elisabeth kom m enterer fa
nerskæ bner på randen af det tyvende år
derens fremstilling: ”Die Geschichte war
hundredes katastrofer, om drifter, eksil og
genau so”. Elisabeth er altså til stede i en
selvmord. D et er litteraturhistorie og sam
række personifikationer, på forskellige n i
tidshistorie i skæbnesvangert samspil. Med
veauer i fortællingen. H un er der som den
nazismen, eksilet og verdenskrigen som
autentiske person, både den lille Elisabeth
baggrund fortælles der om disse markante
(i arkivoptagelsen) og den gamle Elisabeth
kunstnerpersonligheder. M an kunne have
M ann-Borgese (på det dokum entariske
lagt hovedvægten på, at vi m ed Thomas,
nutidsplan), samt, spillet af Katharina Eck-
H einrich og Klaus Mann har at gøre m ed
erfeld, som rekonstruktionens Elisabeth
henholdsvis hovedskikkelsen i første halv
(som barn) og som den fiktive Lorchen i
del af 1900-tallets tyske litteratur samt to
faderens selvbiografiske novelle. Hele dette
absolut betydelige forfattere, men det gør
system af autentiske, uautentiske, rekon -
serien ikke, dens fokus er på privatlivets
a f Peter Schepelern
dramaer, historien om ”en families forfald”,
Selve fremstillingen støtter sig til auten
som undertitlen lyder på M anns Budden
tiske kilder, især Thomas M anns dagbøger
brooks.
og breve, samt til den enorm e sekundærlit
Der er to emner, d er præger Thomas personlighed i den behandlede periode
teratur om emnet. D er findes over tusind bøger og afhandlinger om M ann-familien.
(fra den midaldrende forfatter færdig
Die Manns er et mangelaget værk, hvor
gjorde hovedværket Trolddomsbjerget i
historie, inform ation, fortolkning og d ra
1923 og frem til hans d ø d i 1955). Det ene,
m atisering samles i en syntese. Publikum
den ydre dramatiske ram m e, er nazismen,
bliver m ed den valgte form underholdt
krigen og eksilet, den anden, indre psyko
m ed godt, effektfuldt stof (dramatiske
logiske profil, som serien er mest optaget
begivenheder samt ’hem m eligheder’ om
af, drejer sig om forfatterens undertrykte
en stor kunstner), men har samtidig, gen
homoseksualitet, der spillede en stor rolle
nem det indflettede dokum entariske stof
for ham, både som person og som forfatter,
- autentiske optagelser og vidneudsagn,
hvad blandt andet den berøm te (og berøm t
oplevelsen af at få en sandfærdig, velun-
filmatiserede) novelle Døden i Venedig vid
derbygget fremstilling af en af tysk kulturs
ner om. "Thomas havde fundet en livsform
hovedskikkelser.
for at holde det i skak,” hedder det i serien.
Breloer har udbygget sin doku-hybrid-
Sønnen Klaus var anderledes åben om sin
form yderligere i dvd-udgavens tre store
hom oseksualitet og begik i øvrigt selvmord
timelange dokum entarfilm , hovedsagelig
efter krigen. Selvmordene var i det hele
alt det interview-stof, der blev til overs,
taget påfaldende hyppige i familien.
plus mere konventionelt arkivstof. På den
Der er ingen tvivl om , at seriens fokus
m åde får den egentlige series dokudram a
på privatsfæren giver frem stillingen et godt
yderligere et fundam ent af historisk doku
stof, der sikrer et konstant dram atisk flow,
m entarism e. M anuskriptet er efterfølgende
m en samtidig er det i høj grad valgt på b e
blevet udgivet i gennem illustreret udgave
kostning af andre temaer, som kunne være
som bog. Karakteren af m ediehybrid u n
dyrket. Breloers m ini-serie er et succesrigt ek
derstreges i denne interaktion mellem vir kelighed, film /tv og bog.
sempel på den nye hybridform , der funge rer på samme måde, som dokum entarism e
H vad skete d er i bunkeren? Fænomenet
har tradition for, selv o m den for cirka 80
fortsæ tter ind i biograffilmen m ed Oliver
procents vedkom m ende består af dram a
Hirschbiegels succesrige Der Untergang
tisk rekonstruktion m ed skuespillere og
(2004). Nazismen, Hitler og holocaust er
kun for restens vedkom m ende af autentisk
blandt de mest dyrkede, m an kan måske
filmmateriale i form af historiske opta
undertiden tænke: mest skamredne, em ner
gelser af medlemmer a f M ann-fam ilien,
i den historiske dokum entarism e. Skil
hovedsagelig Thomas M ann, sam t arkivstof
dringerne er blevet en hel industri, både i
om den relevante periode, især interviews
fiktion og fakta og diverse sam m enblan
m ed vidner, dels af ældre dato, dels nye
dinger.
interviews, som Breloer selv har foretaget. D ertil kom m er autentiske fotografier fra
Der Untergang opleves nok um iddelbart som en spillefilm, ikke m indst i kraft af
tiden samt autentiske lokaliteter, som de
biografdistributionen, m en den er for så
ser ud i dag.
vidt historieform idling af samme kategori
81
Rekonstruerede sandheder
b -
W
■wi.
Julia Jentsch i titelrollen i Sophie Scholl - Die letzten Tage (2005, Sophie Scholl - de sidste dage, instr. Marc Rothem und).
som de om talte hybridformer. M an er nok
inspireret af Der Untergangs succes. Det
et skridt næ rm ere fiktionen, m en faktisk
går op for hende, at hun og Sophie er af
kun et lille skridt, for Der Untergang repræ
samme årgang: ”Og i det øjeblik indså jeg,
senterer en ny fremstillingsform, hvor et
at det ikke er nogen undskyldning, at man
helt igennem rekonstrueret univers allige
er ung, m en at man måske også havde
vel lader sig opfatte som en filmisk parallel
kunnet erfare ting” (Fest, Eichinger 2004:
ikke til den historiske rom an, m en til den
401). Den korte optagelse stam m er fra en
faghistoriske bog.
autentisk interviewfilm, Im toten Winkel -
Der er dokum enteret dækning for frem stillingen i hovedtræk, undertiden også i
82
Hitlers Sekretärin (2002, Hitlers sekretær). H istoriebøger baserer traditionelt deres
detaljer. I den forstand kan Der Untergang
fremstilling p å verificerbare kilder, på do
ses som kulm inationen på en tendens,
kum enter (avisartikler, officielle dokum en
der i sin yderste konsekvens m å føre til
ter, dagbøger, breve, billeder, fotos, film
dokum entariske fremstillinger helt uden
optagelser). Men det gør Der Untergang
autentiske optagelser. I Der Untergang
også. Den er direkte baseret på to bøger,
får vi til allersidst et kort autentisk klip
dels Der Untergang (2002) af historikeren
m ed virkelighedens Traudl Junge, Hitlers
Joachim Fest, der også har skrevet en stor
sekretær, der som gammel dam e ser en
Hitler-biografi (1973), dels Traudl Junges
m indetavle for den henrettede m odstands
selvbiografi (Bis zur letzten Stunde, udgivet
kvinde Sophie Scholl - som efterfølgende
posthum t 2004, men skrevet um iddelbart
blev skildret i en lignende dokudram atisk
efter krigen; på dansk: Til den bitre ende),
film, Sophie Scholl - Die letzten Tage (2005,
altså en historisk fagbog og et førstehånds
Sophie Scholl - De sidste dage), utvivlsomt
vidneudsagn. På den måde er filmen
a f Peter Schepelern
Der Untergang (2004, instr. Oliver Hirschbiegel).
seriøst historisk funderet. Fest siger om
i forbøn for sin svoger. Alle scener, hvor
Eichingers m anuskript: ”H an h ar broderet
Hitler og Braun er alene, er spekulation.
på mange detaljer og opfundet andre. Små
Fests bog har en kortskitse, der viser, hvor
indgreb, som måske er lidt vidtgående for
dan bunkeren var placeret på Berlin-kortet
en historiker, men som absolut er tilladt,
(s. 28), og en plan over selve bunkeren med
ja ligefrem nødvendige, på film” (Fest, Ei-
nøje angivelse af, hvilke funktioner bunke
chinger 2004: 463).
rens rum havde - Hitlers kontor og sove
Det kan d a heller ikke nægtes, at fil
værelse, Goebbels’ værelse, osv. Men denne
m en går videre end de historiske kilder i
plan ligger til grund for filmens genskabte
sin dramatisering. Situationen om kring
lokaliteter. En hovedkilde for Fest er de
SS-manden Fegelein, d e r var gift m ed Eva
vidnesbyrd, der foreligger fra personer, der
Brauns søster og blev sum m arisk henrettet
var tilstedeværende i bunkeren, bl.a. Traudl
for forræderi, er dækket af diverse kilder
Junge. Men det er de samme vidneudsagn,
(H itler ’’sendte bud efter den fængslede
der benyttes i filmen (hvor Traudls ople
Fegelein og udsatte h am for et frygtind
velse af begivenhederne er styrende).
gydende verbalt overgreb. (...) Efter de m est nødtørftige form aliteter i en hastigt
D er er selvfølgelig et afgørende spring fra at fiktionalisere en autentisk person
improviseret ‘krigsretssag’ blev Fegelein
(som når Ganz spiller Hitler) og til at frem
summarisk d øm t til død en , straks ført ud,
stille en helt igennem fiktiv person. Men
stillet for en henrettelsespeloton og skudt,”
det er betegnende, at filmens væsentligste
hedder det i lan Kershaws autoritative H it
opfundne person, Peter, der fungerer som
ler - 1936-45: Nemesis, s. 819). M en filmen
repræ sentant for de femten-årige, der blev
h a r ikke belæg for scenen, hvor Braun går
indkaldt i krigens sidste måneder, også
83
Rekonstruerede sandheder
lægger sig tæt op ad autentiske dokum en
til at betragte den faglitterære fremstilling
ter. D er er et foto (gengivet hos Fest, s.
som principielt mere neutral og sagligt
38), hvor en fem ten-års dreng og en ældre
funderet end den fagfilmiske fremstilling
m and har gravet sig ned i gaden og venter
(som man kunne kalde dokumentarfilmens
m ed pansernæver. Og der er den sidste
fremstillingsform).
filmoptagelse af Hitler, som viser ham hilse
For historikerens faglitterære frem
på en flok drengesoldater. Han kniber en
stilling er også netop en fremstilling, en
af dem anerkendende i kinden, en af de få
form idling a f udvalgte og beskrevne om
optagelser, hvor Hitler viser en form for
stændigheder, ikke virkeligheden selv. På
m edm enneskelig om sorg for sit folk (dog
den baggrund kan m an argum entere for, at
kun tilsyneladende, for han lod gladelig
en filmisk rekonstruktion kan være lige så
drenge i tusindvis ofre livet i den håbløse
sand - dvs. lige så underbygget af research
m odstand m od Den Røde Hær). Hos Fest
i autentiske kilder og verificerede data -
hedder det: ”1 løbet af sin 56 års fødselsdag
som den faglitterære fremstilling. Det er
den 20. april 1945 hilste Hitler i Berlin på
klart, at B runo Ganz er en anden person
indsatte Hitlerjungen og dekorerede nogle
end Adolf Hitler, og at optagelserne af
af dem. U nder kanonernes tordenbuldren
Ganz i en dekoration, d er ligner førerbun-
råbte han efter en kort tale: ”Heil!” med
keren under Reichskanzlei i Berlin, ikke er
træ t stemme. M en ingen svarede” (Fest 8c
en autentisk dokum entation af den virke
Eichinger 2004: 64). Filmen bruger begge
lige Hitler i d en virkelige bunker.
visuelle dokum enter, begge scener er gen
Men det er vigtigt at huske på, at en
skabt - jf. bogudgavens filmillustrationer.
historikers fremstilling ikke nødvendig
Drengen er nu den samme i begge scener,
vis er mere autentisk. D en er bygget på et
hvad han ikke var i virkeligheden. Det er
kildem ateriale, som kan underkastes kon
selvsagt en m anipulation, m en uden betyd
trol (via et noteregister, hvad film af gode
ning for sandhedsindholdet.
grunde ikke h ar tradition for), m en strengt taget kan B runo Ganz’ Hitler være et lige
Tekstens sandhed og filmens. Er fagbø
så velunderbygget p o rtræ t af den autenti
gernes skildring af Hitlers og Det Tredje
ske person som Fests eller Kershaws Hitler.
Riges undergang - som f.eks. Fests eller
For den ’H itler’, der optræ der hos Kershaw
Kershaws bøger om Hitler - mere autenti
eller Fest er jo heller ikke den rigtige Hitler,
ske i deres sproglige fremstilling end Der
m en kun en konstruktion, en rekonstrukti
Untergangs audiovisuelle iscenesættelse?
on - bare i ord. Uafviseligt ægte er kun ord
Film m ediet kan, som det ofte ses i histo riske film, bearbejde materialet på en d ra m aturgisk effektfuld måde, så det afviger
84
fra hans breve og taler (og dem kan filmen lige så vel benytte). En nylig dokudram atisk tv-produktion
fra de foreliggende kendsgerninger. Men
i to dele, Christian Duguays canadiske
det sam m e kan forekomme i faghistoriske
Hitler - The Rise ofEvil (2003), m ed Robert
bøger, hvor der også finder en fortolkning
Carlyle i titelrollen, havde oprindelig Ian
sted, et udvalg af data, der danner en b e
Kershaw som konsulent, men han trak
stem t fremstilling, som oftest kunne være
sig, utvivlsom t fordi filmens fremstilling
anderledes, hvis der blev lagt vægt på a n
afveg for m eget fra de historiske kends
dre data og andre kilder.
gerninger. Filmen har f.eks. en dram atisk
D er har været en uberettiget tendens
scene, hvor Helene Hanfstaengl forhindrer
a f Peter Schepelern
H itler i at skyde sig efter det fejlslagne kup
M an kan se det sådan, at brugen af re
i 1923, m ens Kershaw gør opm ærksom på,
konstruktion som historisk dokum entaris
at ”der findes intet belæ g for senere forly
me er et symptom på, at man efterhånden
dender om, at man m åtte forhindre ham i
er blevet klar over, at den litterære fremstil
at begå selvmord” (Kershaw 2001a: 211).
ling ikke nødvendigvis er et m ere objek
Kershaw var til gengæld konsulent på kon
tivt m edium end filmfortællingen. Det er
ventionelle dokum entarserier som BBC-
selvsagt stadig relevant at skelne mellem
m iniserierne The Nazis: A W arningfrom
autentisk materiale og rekonstruktion, m en
History (1997) og Auschwitz: The Nazis
som inform ationskilde er de autentiske
and ‘the Final Solution (2005), der har den
dokum enter (tekster, billeder, filmoptagel
traditionelle blanding a f arkivoptagelser
ser) ikke nødvendigvis mere oplysende end
og interviews med v id n er og historikere -
filmiske rekonstruktioner.
m en, interessant nok, også m ed et stadigt
Sådan opleves det i hvert fald af det
islæt af rekonstruktion (utvivlsomt fordi
almene publikum , mens faghistorikere
d er mangler arkivstof om holocaust).
nok fortsat vil være mere skeptiske. Man
Joachim Fest var i sin tid m edinstruktør
kan se det som den klassiske, respektable
p å en historisk dokum entär, Hitler - eine
dokum entarism es undergang - eller som
Karriere (1977), baseret på hans H itler
en påkrævet justering af et forældet objek
biografi, hvor der udelukkende benyttes
tivitetsideal. I hvert fald vidner hybridpro
historisk arkivmateriale. H er er alt, vi ser,
duktioner (med den historiske research i
autentisk, m en det skaber ikke nødvendig
orden) som Austerlitz, Die M anns og Der
vis en mere korrekt og dæ kkende skildring
Untergang om, at rekonstruktionen har fået
af stoffet. D e autentiske optagelser viser ty
troværdighed som dokum entarisk udsagn.
pisk officielle begivenheder eller tilfældige private øjeblikke, m en m eget sjældent de afgørende begivenheder. Desuden fremvi ser de autentiske optagelser ofte en iscene sat virkelighed (Hitler vidste godt, at hans taler blev filmet) - og er således ikke helt så autentiske (i betydningen: uafhængige af filmoptagelsen), dels er der en tendens til, at de autentiske optagelser, der foreligger, kom m er til at styre frem stillingen, således at de (ofte store) dele a f virkeligheden, der ikke er dækket af autentiske optagelser, ikke bliver tilgodeset i frem stillingen i samme omfang.
Litteratur Breloer, Heinrich og Konigstein, H orst (2001). Die Manns - Ein Jahrhundertroman. Frank furt/M ain, S. Fischer Verlag. Fest, Joachim (2003). Der Untergang. Hitler und das Ende des dritten Reiches. Eine historische Skizze. Hamburg, Rowohlt Taschenbuch Verlag. Citeret fra Fest og Eichinger (2004) Fest, Joachim C. og Eichinger, Bernd (2004). Der Untergang - Das Filmbuch. Hamburg, Ro wohlt Taschenbuch Verlag. lunge, Traudl (2004). Til den bitre ende. Køben havn, Lindhardt & Ringhof. Kershaw, lan (2001a). Hitler 1889-1936: Hubris. London, Penguin Books. Kershaw, lan (2001b). Hitler 1936-45: Nemesis. London, Penguin Books.
85