Statsindkøb 6-2015

Magasinet

STATSINDKØB Til indkøbere og beslutningstagere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 6 / DECEMBER 2015 / ÅRGANG 33

KOMMUNAL

MEDFINANSIERING ER POLITISK BOMBE

FOR SUNDHEDSINDKØB

NY UDBUDSLOV ER SKRIDT I DEN

RIGTIGE RETNING FOR SUNDHEDSINDUSTRIEN

NY POLITISK

BALLADE

TRUER OM

ELBILER

Blomstrende nytænkning kan spare 60% - til fordel for økonomi og miljø

Innovative varmepumpe tørretumblere med store fordele • Reducer energiforbruget med op til 60%* med varmepumpe-teknologi • Skånsom tørring i patenteret SoftCare-tromle • Optimalt tørreresultat med patenteret PerfectDry restfugtighedsmåling • Kort tilbagebetalingstid på investering Ved udskiftning af en ældre tørretumbler til en ny med varmepumpeteknologi kan energibesparelsen være mere end 60%.

Mieles tørretumblere med varmepumpe-teknologi fås i 3 størrelser og kræver ingen aftræksinstallation.

Yderligere info 43271500 www.miele-professional.dk *Sammenlignet med en tilsvarende ny el-opvarmet Miele tumbler.

LEDER

Magasinet

STATSINDKØB

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne

Ansvarshavende: John Mäenchen Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk John Mäenchen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: Chefkonsulent Carsten Nordholt. . . . . . 27 84 31 20 E-mail: cn@statsindkoeb.dk Ekspedition og sekretariat: Gl. Jernbanevej 48 2500 Valby Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 E-mail: info@statsindkoeb.dk E-mail: annonce@ann-eksp.dk Design og tryk: KLS Grafisk Hus A/S, Hvidovre Oplag: 7.500 33. årgang

Medlem af:

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService.

Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v.

Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret.

Statslige og fælleskommunale virksomheder.

Region- og kommunaldirektører.

Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer.

Region- og kommunale tekniske forvaltninger.

Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m.

Leverandører til offentlig virksomhed.

Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark) Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse.

Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen.

Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Lad kommuner fortsætte med elbilerne

D

et bedste, som man kan sige om at pålægge elbiler registreringsafgifter fra og med det nye år er, at der tages hensyn til de små elbiler i kommunernes bilflåder. Men det er kun en sandhed med modifikationer: Mens en VW e-up slipper for mange afgifter er det straks værre et lille nummer større i VW-eGolf: Her stiger elbilen inklusive alle afgifter fra 286.000 til 351.000 kroner i 2019.

Det ligner en politisk nedslagtning, når kommunernes indkøb længe har skullet trække elbilmarkedet op. Det gælder vel at mærke både på de helt små biler og op til de større varebiler.

I København er et udbud aflyst. Salgstallene vender nedad. Og COWI, der står bag rapport om elbiler, vurderer nu, at kommunerne vil tøve over for elbilkøb.

Dermed er der lagt op til ny politisk ballede om elbiler.

Statsindkøb har længe fulgt elbilmarkedet med spænding. Det har fulgt den drøm, at vi med vindmølleparker på havet kunne gøre dansk transport CO2-fri.

Men virkeligheden er ofte alle drømmes fjende: Hvis Staten mister 650 mio. kr. på at afgiftsfritage elbiler fortsat fra 2016, så skal de penge naturligvis findes andre steder. Men sandheden er, at der er rigeligt med andre steder at hente dem. I den store sammenhæng er det småbeløb, og danskerne hører i forvejen til et af verdens mest beskattede lande på bilområdet. Fjernede man alle registreringsafgifter (også på benzin- og dieselbiler) ville Staten miste 8,2 mia. kr., har Skatteministeriet selv beregnet. Men samtidig ville beskæftigelsen stige med 11.000 personer pga. øget mobilitet og bilhandel. Set i det perspektiv synes registreringsafgifterne på elbiler som en unødig dråbe.

Med alle de grønne intentioner i behold var det nemlig gode nyheder, at salget af elbiler er fordoblet første halve år af 2015, hvor 1.265 nye elbiler kom ud på de danske veje. En stigning på hele 110 procent! Dermed udgør salg af elbiler blot over en procent af det samlede bilsalg, men et dyk og dermed ny ballade i kommunerne truer fordi mange allerede har lagt elbilkøb ind i deres klima- og indkøbsplaner.Vil Staten virkelig forpurre dem med nye afgifter?

Der synes at være tre forskellige håndtag at dreje på – nu, hvor den ulyksalige beslutning har flertal: • Partierne mod forslaget bør søge at samle et nyt flertal, så kommunerne som undtagelse fortsat sikres billige elbiler i flåderne. Det er netop i kommunale bilflåder, at de største gevinster er at hente på totalomkostningerne, viser beregninger fra COWI. Det vil sige, at en kommunal fritagelse på elbiler ikke alene sparer skattekroner, men også CO2-udledning.

• Kommunerne selv bør revurdere deres indkøb af elbiler, så de i videst muligt omfang køber de helt små elbiler, og nøje vurderer totalomkostningerne ved hvert nyt bilkøb. Trods nye afgifter kan elbiler i mange sammenhænge sagtens konkurrere mod det nemme valg af biler med fossilbrændsel.

• Endelig har København haft gavn af at pulje sine indkøb af elbiler. Det er oplagt, at de nye afgifter bør virke som et spark i samme retning for andre kommuner, som har indkøb af elbiler med i deres allerede vedtagene klimaplaner.

Elbilmarkedet til offentlige indkøb er bredt, og rammes derfor forskelligt. Men går bunden ud af det kommunale elbilmarked vil det ikke være første gang, at kommuner og regioner går på barrikaderne. Det gjorde de i april. Og det kan de gøre igen. Med god grund.

december 2015 / STATSINDKØB / 3

DERBIGUM produktion med grøn energi

Transport

Råmateriale

Transport

Cradle to Cradle livscycklus

Industrielt processanlæg

Distribution

Primær energi Transport

Transport

Pålægning af taget

FØRENDE I BÆREDYGTIGE TAGLØSNINGER Hos DERBIGUM tager vi miljø og bæredygtighed meget seriøst.

Derfor er vi også verdens eneste producent af tagpap, som er Cradle to Cradle certificeret og den førende producent af miljøvenlige tagpapløsninger. Vores løsninger skaber fremtiden inden for bæredygtigt byggeri.

Som den eneste tagpap-producent arbejder vi fx med et genbrugsprogram, så gammelt pap indgår i produktionen af nyt.

Sidste år alene genbrugte vi over 4.000 tons tagpap og reducerede derfor miljøbelastningen tilsvarende, samtidigt med at vi sparede udgiften til nye råvarer.

Vores miljøvenlige og bæredygtige tagløsninger reducerer bygningers energiforbrug, CO2 udledning og vandforbrug. Det er løsninger, som giver sorte tal på bundlinien og i det grønne regnskab – og årsagen til, at førende virksomheder og offentlige institutioner vælger DERBIGUM, når de skal have lagt nyt tag.

Kontakt os på telefon 70 15 15 17 eller tjek www.derbigum.dk hvis du vil vide mere om, hvordan dit næste tagpap projekt kan blive en god investering – både økonomisk og miljømæssigt.

LÆS I DETTE NUMMER

Kommunal medfinansiering er politisk bombe for kommuners sundhedsindkøb

6

Kommunerne skal betale en del af regningen, når borgerne benytter regionernes sundhedsvæsen. Da modellen blev indført med kommunalreformen for 9 år siden, advarede de store kommuner, at det blev en gøgeunge i den kommunale økonomi.

De fik ret. I dag slås KL for at bremse en bombe under indkøbs­ budgettet.

Ny udbudslov er skridt i den rigtige retning for sundhedsindustrien

9

Den nye udbudslov skaber bedre dialog, som er vejen frem til bedre behandlinger og øget global afsætning, mener tre branchedirektører fra sundhedsindustrien i et debatindlæg fra Peter Huntley - direktør i Medicoindustrien, Mette Rose Skaksen branchedirektør i Dansk Industri og Leif Lytken direktør for medico- og rehabbranchen.

Ny politisk ballade truer om elbiler i kommunerne

12

Kommuners indkøb har længe skullet trække elbilmarkedet op, men efter nye afgifter på elbiler ser det broget ud. I København er et udbud aflyst. Salgstallene vender nedad. Kun små biler i hjemmeplejen går fri foreløbig – alt efter, hvordan markedet reagerer. Og COWI, der står bag rapport om elbiler, vurderer nu, at kommunerne vil tøve over for elbilkøb. Dermed er der lagt op til ny politisk ballede om elbiler.

december 2015 / STATSINDKØB / 5

KOMMUNAL MEDFINANSIERING

er politisk bombe for kommuners sundhedsindkøb Kommunerne skal betale en del af regningen, når borgerne benytter regionernes sundhedsvæsen. Da modellen blev indført med kommunalreformen for 9 år siden, advarede de store kommuner, at det blev en gøgeunge i den kommunale økonomi.

De fik ret. I dag slås KL for at bremse en bombe under indkøbsbudgettet. Statsindkøb afdækker konflikten, som ikke synes at slutte endnu - trods nylige aftaler og hensigter.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

K

ommunerne, KL og regionerne slås igen om sundhedskronerne, men trods nye aftaler afspejler de et gammelt problem, som slet ikke er løst: Kommunal medfinansiering er en politisk bombe for kommuners sundhedsindkøb. En af de første, som påpegede det, var Dorthe Lausten (SF), forhenværende og markant sundhedsrådmand i Århus Kommune. Allerede i 2006 konstaterede hun, at med kommunalreformen fra 2007, så ville de dengang nye og kommende sundhedsudgifter for kommunerne blive en ”ustyrlig gøgeunge.”

Hun talte om den kommunale medfinansiering, hvor kommunerne fra 2007 skulle betale en del af regningen, når borgerne brugte sundhedsvæsenet i regionerne.

Det var helt nyt.

Ideen var, at den kommunale medfinansiering skulle give kommunerne økonomisk incitament til at investere i forebyg6 / STATSINDKØB / december 2015

gelse og selv stå for behandlingen af ”lette” patienter. Omvendt ville regionerne spare indlæggelser. Man da lægerne afgør, hvem der skal indlægges, kunne Dorthe Laustsen ikke se fidusen: ”Vi må forvente, at sundhedsudgifterne vil vokse meget kraftigere end de øvrige offentlige udgifter, og vi har ingen reelle muligheder for at styre udgifterne,” fastslog hun. ”Jeg vil opfordre kommunerne til at stå vagt om de kommunale udgifter på området,” anbefalede den nu forhenværende rådmand.

Men først her i oktober 2015 skete der faktisk noget: KL og regeringen lagde netop op til ændringer i den kommunale medfinansiering, så der skabes større budgetsikkerhed i kommunerne. ”Med opfølgningen på forhandlingsresultatet om kommunernes økonomi for 2016 har KL og regeringen bekræftet, at der sammen med Danske Regioner skal sættes gang i et udvalgsarbejde, som skal lave en plan

for udbygningen af det nære sundhedsvæsen,” hedder det i den nye økonomiaftale for næste år i 2016, som Statsindkøb har nærlæst.

KL’s formand, Martin Damm, forklarer: - Kommunerne har længe efterlyst en plan for de patienter, som ikke befinder sig – eller ikke bør befinde sig – på sygehusene.

Vi står over for en virkelighed, hvor indlæggelsestiderne bliver kortere og kortere, og flere og flere danskere får langt til sygehuset. Vi har udviklet og udbygget det specialiserede sygehusvæsen, men glemt kommunerne. Der er derfor brug for et gearskifte. Jeg er glad for, at vi nu får sat skub i det arbejde, siger Martin Damm.

Udvalget skal afrapportere i 2016.

Markante overskridelser - Fra KL’s side er vi allerede i gang med at samle input fra hele landet og derudfra lave et udspil, siger Martin Damm, som er glad

for at få større gennemsigtighed i afregningen mellem regioner og kommuner. Presset på medfinansieringen har været særligt stort i visse regioner, hvor kommunerne har oplevet en markant overskridelse af budgettet.

- Med forhandlingsresultatet er vi enige om, at tilbagebetalingsmekanismen skal justeres, siger Martin Damm.

Men nogen endelig løsning er der altså ikke endnu på det gamle problem. Og det får jævnligt landets borgmestre til at fare i blækhuset.

Herlevs borgmester raser Eksempelvis Herlevs borgmester Thomas Gyldal (S), som påpeger, at kommunernes medfinansiering af sygehusene stiger og stiger.

- Herlevs nettomerudgifter til sygehusene i faste priser fra 2011 til 2014 voksede fra 7,3 millio­ ner kroner til 26,8 millioner kroner. Altså fra 2007 til 2014 en merudgift for Herlev svarende til mere end 5 milliarder kroner i

Hvem fører sprøjten – kommunerne eller regionerne? I hvert fald er bomben under kommunernes budget i form af medfinansiering af regionerne ikke demonteret.

landstal for alle landets kommuner. Udgifter vi aldrig er blevet kompenseret for, men krone for krone har betalt via tilsvarende reduktioner på de kommunale kernevelfærdsområder, påpeger Thomas Gyldal.

Han skyder bolden mod netop kommunalreformen fra 2007, som frem til i dag har flyttet milliarder af kroner fra de kommunale budgetter – og som borgmesteren ”kalder en tikkende bombe under de kommunale velfærdsområder.” Han håber derfor også på at kommunernes medfinansiering af sundhed ændres.

Borgmestre tvivler på hjælp i regeringsgrundlag Mens regeringen og KL forhandler, så er der ifølge det nye regeringsgrundlag om et såkaldt ”omprioriteringsbidrag” de næste fire år vink om hjælp at hente. Regeringen har tilkendegivet, at de frigjorte midler vil blive udmøntet til indsatser, herunder sundhed:

Lige nu handler det om et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året i besparelser fra 2016 til 2019. Det svarer til ca.

2,4 mia. kr. i 2016. Regeringen og KL er enige om, at der med Danske Regioner igangsættes et udvalgsarbejde for en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen i kommunerne under den trussel for yderligere besparelser.

Men et flertal af landets borgmestre tvivler på, at det vil føre til bedre sundhed, men derimod lavere serviceniveau og fyringer af ansatte, viser en ny Momentum-undersøgelse: 89 procent af borgmestrene svarer, at en fuld udmøntning i 2017-2019 vi føre til et lavere eller meget lavere serviceniveau, og 86 procent mener, at der vil blive færre eller langt færre ansatte. Også i Holstebro Kommune, hvor man skal spare 25 millioner kroner på grund af omprioriteringsbidraget.

- Det er os, der har fingeren

på pulsen, og det er os, der tager øretæverne, når vi er ude og skære. Sådan bliver det også, når vi skal gennemføre omprioriteringsbidraget, og det er en dårlig måde at gøre tingene på, siger Holstebros borgmester H.C. Østerby (S).

KL vil have mere nært sundhedsvæsen KL ønsker midt i kampen mod medfinansiering af regionernes sygehusene og trusler om nye besparelser samtidig mere fokus på det nære sundhedsvæsen i kommunerne.

- Hvis regeringen for alvor vil gøre noget ved overbelægning på sygehusene og forebygge unødvendige indlæggelser, er der brug for at investere langt mere i det nære sundhedsvæsen, mener KL’s formand Martin Damm.

KL har netop afleveret 41 anbefalinger til et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

- Det er et ambitiøst udspil,

KL er kommet med. Det indeholder gode bud på, hvordan den kommunale indsats kan styrkes. Det skal den regionale også. Vi skal i regionerne fortsat udvikle sygehusenes udadvendte rolle, hvor læger og sygeplejer­ skers ekspertise bruges til at understøtte sammenhæng og styrke kvaliteten i de udgående sygehusfunktioner, i kommuner og i almen praksis. På den måde undgår vi at opbygge parallelsystemer på sundhedsområdet, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, i en kommentar.

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) flugter KLudspillet fint med regeringens planer for det nære sundheds­ væsen. Ministeren vil dog endnu ikke udspille retningslinjer for, hvordan kommunerne skal indrette sig konkret.

Dermed er spillet og kampen om den kommunale medfinansiering fra kommunalreformen i 2007 langt fra slut endnu. n december 2015 / STATSINDKØB / 7

NYHED!

55706

Nem og enkel km-indtastning direkte i OK’s app

Ekstra kilometer er ikke gratis – det er spildtid heller ikke Med OK’s nye app bliver det hele lidt nemmere. Det er bare at indtaste kilometerstanden i app’en, når du tanker på en af OK’s 670 tankstationer. Så kan du følge alle tankninger via vores onlinesystem – og i øvrigt klare kilometeropgørelserne nemt og hurtigt.

Med OK’s app kan du være sikker på, at det bliver lidt lettere for alle – både kortbrugere og det administrative personale.

Ellers tilbyder vi slet ikke løsningen. For eksempel sparer du tid, fordi du kan finde korrekte og overskuelige rapporter og faktureringer i vores onlinesystem.

Tryghed hele døgnet Du får selvfølgelig den samme tryghed, som du kender fra OK’s tankkort. Når du henter OK’s app, har flere tusinde i Danmark allerede testet den, så du ved, at det virker. Desuden kan du frit ringe til vores kundeservice 24 timer i døgnet.

Også i weekenden.

www.ok.dk/offentlig

8 / STATSINDKØB / december 2015

Danmarks største benzinkæde Med flest tankstationer i Danmark får du de korteste køreture og undgår ekstra kilometer. Det betyder også, at du kan få mest muligt ud af din arbejdsdag uden spildtid.

Når det kommer til tankkort, har færre kilometer og ekstra tid stor betydning, når du laver det endelige regnestykke.

Ring og få en god dialog Har du spørgsmål, eller vil du høre om dine muligheder med OK’s app? Så ring til OK’s udbudskonsulenter Charlotte og Louise.

Charlotte Holze Udbudskonsulent 30 70 59 76 chl@ok.dk

Louise Seehausen Udbudskonsulent 89 32 23 81 lss@ok.dk

NY UDBUDSLOV

er skridt i den rigtige retning for sundhedsindustrien Den nye udbudslov skaber bedre dialog, som er vejen frem til bedre behandlinger og øget global afsætning, mener tre branchedirektører fra sundhedsindustrien i dette debatindlæg fra Peter Huntley - direktør i Medicoindustrien, Mette Rose Skaksen branchedirektør i Dansk Industri og Leif Lytken direktør for medico- og rehabbranchen.

F

olketinget behandlede torsdag den 29. oktober en ny dansk udbudslov med udgangspunkt i EU’s reviderede udbudsdirektiv. Forslaget er et skridt i den rigtige retning for hele sundhedsindustrien.

Vi ser frem til en mærkbar fornyelse af de rammevilkår for offentlige udbud, som er helt afgørende for samarbejdet mellem sundhedsvæsenet samt medicoog rehabbranchen, der leverer medicinsk udstyr og hjælpemidler til danske patienter. Lovforslaget skaber bedre mulighed for dialog mellem indkøbere, behandlere og leverandører af velfærdsteknologi.

Det giver store samfundsmæssige gevinster, sammenlignet med det nuværende aftaleforhold mellem indkøber og leverandør.

I Danmark indkøbes medicinsk udstyr for omkring syv milliarder kroner årligt. Det er mange penge, men svarer dog kun til cirka 7% af det samlede sundhedsbudget, og udgør kun cirka en femtedel af den danske medicobranches globale omsætning.

Branchen for medicinsk udstyr vejer ganske tungt, og de skatte- og afgiftsindkomster, sundhedsindustrien genererer, bidrager til at finansiere det danske velfærdssystem. Det hviler dog i vid udstrækning på vores evne til at sælge medico- og rehabprodukter til hjemmemarkedet.

God dialog giver global gevinst Danske medico- og rehableverandører bruger nemlig det danske

marked som reference, når de skal afsætte produkterne globalt. Det er vanskeligt at sælge et produkt i eksempelvis Frankrig, hvis man ikke kan sælge produktet på sit eget hjemmemarked.

Derfor sætter en god dialog mellem danske leverandører og sundhedsvæsenet dybe, positive spor i den globale afsætning, når den fører til udvikling af nye løsninger, som efterspørges af patienterne og personalet i sundhedsvæsenet.

En god dialog fører til, at behandlere i det danske sundhedsvæsen får den bedste og mest effektive teknologi til rådighed til glæde for både patienterne og den overordnede økonomi i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet skal naturligvis ikke være eksportkontor for medico- og rehabindustrien, men et kendskab til, at området har stor betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark er reel og nyttig viden.

Et skridt i den rigtige retning Sundhedsvæsenet skal sikre patienterne den bedst mulige behandling, som i mange tilfælde er knyttet til den nyeste teknologiske udvikling.

I dag har indkøberne ofte fokus på den billigst mulige teknologi.

Ofte fordi indkøb isoleres til en forhandling om produktpris, i stedet for at kigge på teknologiens muligheder for at smidiggøre og effektivisere den samlede behandling og samtidig sikre besparelser på længere sigt.

Blandt andre DI-branchedirektør Mette Rose Skaksen mener, at god dialog mellem danske leverandører og sundhedsvæsenet sætter dybe, positive spor i den globale afsætning, når den fører til udvikling af nye løsninger, som efterspørges af patienterne og personalet i sundhedsvæsenet.

Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, at den nye udbudslov indeholder bestemmelser for helhedsvurderinger og livcyklusomkostninger ved produktet. Det åbner for en bedre mulighed for at drøfte udstyrets samlede bidrag til behandling, pleje og opfølgning samt ikke mindst patientsikkerheden og patientoplevelsen.

Udbudsloven kan ikke udrette dette alene, men den skaber en bedre ramme. Herefter er det

op til både virksomhederne og sundhedsvæsenets indkøbere og behandlere i forening at blive bedre til at beskrive og vurdere de sundhedsøkonomiske gevinster ved nye behandlingsformer. En bedre faglig dialog baner vej for meget mere end godt offentligt indkøb – det baner vej for bedre behandlinger og øget global afsætning.

Det giver flere skatteindtægter til gavn for sundhedsvæsenet og dermed borgerne. n december 2015 / STATSINDKØB / 9

God grund til at se nærmere på

INDKØB AF MEDICIN PÅ SYGEHUSENE …Men danske patienter skal have uhindret adgang til ny innovativ medicin, påpeger koncernchef Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustriforeningen, i dette indlæg: Der er behov for at se på nye måder at introducere nye lægemidler, der sikrer både patienternes adgang til nye produkter og hensynet til de offentlige budgetter.

A

lle har formentlig, mindst én gang hen over sommeren, set eller læst de journalistisk skarpt vinklede historier i medierne om eksplosioner i priserne på sygehusmedicin. Endnu sværere har det været at overse de mindst lige så dramatiske historier om konse­kvenserne i form af massive afskedigelser, som sygehusenes ledelser var tvunget til, når nu medicinen var så dyr, og fordi pengene som bekendt kun kan bruges et sted.

Det er dramatisk. Der er tilsyneladende voldsomme afledte konsekvenser. Men det er blot ikke sandt. Det er forkert.

Nu er det indledningsvist vigtigt at understrege, at der er forskel på pris- og udgiftsstigninger. Det kan synes banalt. Banalt, fordi udgifterne er sammensat af pris og mængde, og det er netop udviklingen i aktiviteten/mængderne på sygehusene, der forklarer en betydelig del af væksten i sygehusenes medicinudgifter: Vi bliver ældre, vi har indført screeningsprogrammer og pakkeforløb for diverse kræftsygdomme, og der føres kampagner for, at vi skal hurtigere til lægen, hvis vi har mistanke om en kræftsygdom. Alt dette lægger naturligvis et pres på

10 / STATSINDKØB / december 2015

sygehusenes medicinudgifter.

Desværre forplumres debatten på grund af dette netop helt banale forhold.

Se nærmere på indkøb af medicin Når det er sagt, kan der være god grund til at se nærmere på de fremtidige indkøb af medicin på sygehusene.

Her skal man dog huske på, at nogle lægemidler vil have en så betydelig mergevinst, at det legitimerer selv en høj pris på grund af omkostningseffektivitet. Derfor bliver sundhedsvæsenet udfordret på budgettet.

Og derfor er der behov for at se på nye måder at introducere nye lægemidler, der sikrer både patienternes adgang til nye produkter og hensynet til de offentlige budgetter.

Vi har set forskellige udbuds- og kontraktmodeller i flere europæiske lande. Udbuds- og kontraktmodellerne er bedre kendt under deres populære navne: risikodelingsmodeller, ”managed entry” osv.

Modellerne spænder vidt fra omfattende outcome-baserede modeller til mere simple modeller, hvor fx prisen afhænger af de købte mængder. Fællestrækket er, at der indgås individuelle aftaler mellem myndighederne og den enkelte

Koncernchef Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustriforeningen, mener at selvfølgelig skal vi have de rette styringsredskaber i sundhedsvæsenet. De skal baseres på grundige overvejelser og på en fordomsfri debat. Skrækhistorierne hører en svunden tid til.

virksomhed om vilkårene for introduktionen af de nye lægemidler.

Grundlæggende kan man skelne mellem økonomisk baserede eller resultatbaserede aftaler. Økonomisk baserede aftaler kan sammensættes på flere måder, fx at pris eller mængde er aftalt på forhånd, og virksomhederne vil typisk refundere udgifter, der ligger over det aftalte. Der kan være tale om en fast pris per dag, per behandlingsforløb eller per patient, eller loft over hvor lang tid behandlingen må strække sig over – hvis behandlingen varer længere tid, er den gratis. Resultatbaserede aftaler tager ofte udgangspunkt ved lancering af et nyt produkt, hvor der kan være usikkerhed omkring produk-

tets ”real life”-effektivitet.

Fællestrækket ved modellerne er, at de deler usikkerheden om fx lægemidlets faktiske effekt, og ikke mindst usikkerheden om de økonomiske konsekvenser forbundet med anvendelsen af et givent lægemiddel.

Det vil være vanskeligt at lægge sig fast på en enkelt model, da det i virkeligheden vil være en individuel aftale, hvor det konkrete indhold og den konkrete model afhænger af sygdomsområdet, patientgrundlag osv.

Modellerne repræsenterer hver især et modigt brud med, hvad der lidt populært kaldes traditionel offentlig budgetlægning; en betegnelse der i øvrigt er lige så lidt retvisende som mediernes omtale af de dyre lægemidler. For de

mange dygtige og højt kvalificerede ledere i den offentlige sektor, herunder i sundhedssektoren, er det et meget nyttigt ledelses- og prioriteringsredskab, såfremt de også fik mulighed for at inddrage kvalitetsdimensionen i deres arbejde.

Lad mig give et eksempel. Vi har for nylig set regionernes forslag om protokollerede forsøg med nye lægemidler, det vil sige yderligere forsøg med lægemidler, der allerede er godkendt til patientbehandling. Et dyrt og bureaukratisk forslag, men ser vi fx på de produkter, der bliver afvist til en generel ibrugtagning af KRIS, vil det være oplagt at sikre en vis styring med ibrugtagningen af disse produkter frem for en de facto afvisning af produktet.

For selvfølgelig skal vi have de rette styringsredskaber i sundhedsvæsenet. De skal baseres på grundige overvejelser og på en fordomsfri debat.

Skrækhistorierne hører en svunden tid til. n

Se pressemeddelser fra vores kunder på

statsindkoeb.dk

HÅG CAPISCO Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket

HÅG Capisco er designet med udgangspunkt i den dynamiske siddestilling hos en rytter. Stolen passer perfekt til alle bordhøjder. I en HÅG Capisco sidder du lige bekvemt, hvad enten du sidder fremadrettet eller drejet til siden, så du kan glæde dig over en stor aktionsradius. Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil.

Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco.

N

RD

IC E C O L A

B

EL

O

231 057 HÅG Capisco 8106 in Fame

www.hag.dk • tlf 99 50 55 00

december 2015 / STATSINDKØB / 11

Ny politisk ballade truer om elbiler i kommunerne Kommuners indkøb har længe skullet trække elbilmarkedet op, men efter nye afgifter på elbiler ser det broget ud. I København er et udbud aflyst. Salgstallene vender nedad. Kun små biler i hjemmeplejen går fri foreløbig – alt efter, hvordan markedet reagerer.

Og COWI, der står bag rapport om elbiler, vurderer nu, at kommunerne vil tøve over for elbilkøb. Dermed er der lagt op til ny politisk ballede om elbiler.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Elbilerne har holdt deres indtog i kommunerne. Her prøver Gentoftes

D

et begyndte så fint i år også for offentlige indkøb af elbiler: Salget er fordoblet første halve år af 2015, hvor 1.265 nye elbiler kom ud på de danske veje. En stigning på hele 110 procent!

Dermed udgør salg af elbiler over en procent af det samlede bilsalg, men et dyk og dermed ny ballade i kommunerne truer fordi mange allerede har lagt 12 / STATSINDKØB / december 2015

elbilkøb ind i deres klima- og indkøbsplaner.

Dansk Elbil Alliance forventede da også, at stigningen i indkøb ville fortsætte, hvis de gode rammevilkår blev opretholdt.

Men det blev de ikke; I oktober kom en ny, politisk aftale.

Allerede forud for aftalen i september styrtdykkede månedssalget til under det halve fra forrige juli måned. Den

tendens forventer konsulentfirmaet COWI vil fortsætte en rum tid for nu hersker usikkerheden – også i de offentlige indkøb – og ikke mindst i kommunerne.

Elbilerne stod ellers over for et gennembrud, men flertallet af partierne vil nu have gradvis overgang til fuld registreringsafgift op til 2020 - fremfor den afgiftsfritagelse for elbiler, som

har hersket hidtil. Elbilerne begynder ifølge lovforslaget en indfasning til fuld registreringsafgift fra 1. januar 2016 over 5 år med et loft på 0,8 mio. kr. Over loftet på 0,8 mio. kr. betales fuld afgift. Dermed vil elbilerne få fuld registreringsafgift i 2020, og op til da får de små elbiler lempeligere vilkår. Hos COWI siger Ole Kveiborg, senior projektleder,

borgmester, Hans Toft, en nyindkøbt, kommunal elbil. Men nye afgifter skaber usikkerhed om kommunale elbilindkøb.

at det skader kommunernes lyst til at købe elbiler.

- Usikkerheden vil indvirke på salgstallene. Men ikke meget endnu. De kommuner, som havde besluttet sig for elbiler, betyder det ikke så meget for endnu. Mange andre vil blive mere tøvende, vurderer Ole Kveiborg overfor Statsindkøb.

Lærke Flader, branchechef hos Dansk Elbil Alliance (bran-

cheorganisationen for danske virksomheder med kommerciel interesse i elbiler) er en skarp kritiker af registreringsafgifter på elbiler i det hele taget. Billedet i kommunerne er dog nuanceret, mener hun.

- Vi ved endnu ikke, hvordan markedspriserne ændrer sig på elbiler efter de nye afgifter, konstaterer Lærke Flader overfor Statsindkøb.

- Men for små elbiler som Volkswagen e-Up! er det ikke sikkert, at salget til kommuner bliver påvirket meget. Her handler det om salg til eksempelvis hjemmepleje. For større biler er det en anden sag, fastslår Lærke Flader.

Stor variation Elbilmarkedet til offentlige indkøb er dog bredt, og rammes

derfor forskelligt. Leverandørerne sælger nu elbiler til det offentlige til alle mulige formål.

Lige fra små Mitubishi iMiEv og Peugeot iOn – og til større biler som Nissan e-NV200 og Renault Kangoo Z.E., som er varebiler.

De dyreste elbiler, som bliver hårdest ramt af de nye afgifter, er først og fremmest Tesla-bilerne, der i offentlig sammenhæng mest sælges som ministerbiler. december 2015 / STATSINDKØB / 13

›

›

Hver anden kommune kunne tjene på elbiler Nå elbilsalget til kommuner rammes, så skyldes det også, at elbilen stadig udgør en marginal andel af nysalget. Også selv om salget blev fordoblet mellem 2013 og 2014.I juni i år var der eksempelvis over 4.500 elbiler i Danmark. Salget toppede i august med salg af 539 elbiler – heraf 111 Tesla. I september kom så dykket til kun 239 solgte elbiler.

Selv om salgstallene for kommunerne ikke opgøres separat, så er faldet alvorligt fordi energi- og økonomioptimeringen også afhænger af større bilflåder. Dansk Elbil Alliance har konstateret, at når elbiler kun er på vej til at slå helt igennem i kommunaleflåder, så skyldes det bl.a., at teknik- eller miljøforvaltningerne ikke er bekendt med de samlede købs- og driftsomkostninger (eller Total Cost of Ownership - TCO).

Men det er på vej.

Teknologisk Institut har udviklet TCO-beregneren, som kan sammensætte bilflåder, og sammenligne omkostninger og besparelser samt CO2-udledninger. København så sidste år mulighederne og konstaterede, at elbiler nu er billigere for kommunerne end benzinbiler, og København fordoblede derfor antallet. Eksempelvis koster det nu det samme at lease elbiler som benzinbiler – 2.600 kroner om måneden – men elbilen bruger typisk kun for 500 kroner brændstof mod benzinbilens 1.500. Hertil kunne København presse priserne ned. For Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmester i København, var det vand på hans mølle, for det gjorde elbilerne til det optimale valg.

Derfor kom målet om at fordoble antallet af elbiler: Fra 124 til 251 ved udgangen af i år.

Samtidig har København

KÄRCHER GØR FORSKELLEN Ingen rengøringsopgaver er for store eller for små Vi hjælper med de mest optimale og økonomiske løsninger. Kontakt os og lad os i fællesskab finde en løsning på lige netop DIN opgave. www.karcher.dk

14 / STATSINDKØB / december 2015

indgået indkøbssamarbejde om leasing eller køb af elbiler med andre kommuner og regioner for at holde priserne nede – bl.a. Region Hovedstaden, Horsens, Holbæk og Herlev.

Målet for København i 2025 er, at alle kommunens personbiler skal være el-, brint-, naturgas- eller biogasbiler. I Region Hovedstaden skal alle nyindkøbte biler være el, brint eller biogas- biler, undtaget er ambulancer og akutlægebiler.

Chefkonsulent Susanne Krawack fra den danske tænketank Concito er positiv over for initiativerne, men advarede allerede sidste år mod den kommunale usikkerhed ved afgifter på elbiler, som efter 2015 ”kan blive en showstopper.”

I København kom usikkerheden for elbiler til udtryk for nylig, da en udbudt rammeaftale for elbiler blev aflyst. ”Ordregiver er blevet opmærksom på fejl under udbudsprocessen,” lød forklaringen.

FAKTA OM DE NYE AFGIFTER PÅ ELBILER • Partierne V, S, RV og DF vil sikre elbiler gradvis overgang til de almindelige afgifter over 5 år startende fra 1. januar 2016 med et loft over afgiftsrabatten på 0,8 mio. kr. Dermed vil elbilerne være fuldt indfasede i registrerings­ afgiften i 2020.

• Imod er Enhedslisten, SF, Liberal Alliance og Konservative.

• For at understøtte fortsat udbredelse af elbiler ydes et bundfradrag i registreringsafgiften på op til 10.000 kr. i 2016 og 2017 pr. elbil.

• Aftalen rummer særligt gunstige forhold for de mindste elbiler.

Politisk ballade om hver anden kommunale bil Der er med andre ord ikke brug for mere usikkerhed, hvis man vil holde kommunale indkøb af elbiler oppe. Morten Kabell opfordrede allerede sidste år regeringen til at sikre, at afgiftsfritagelsen blev forlænget. Såvel Enhedslisten, SF som Konservative og Liberal Alliance er i oktober i år heller ikke gået med i forliget om afgifter.

- Danskerne skal fortsat have mulighed for at købe elbiler billigt. Men planen fra regeringen har ikke været sammenhængende, ikke grøn nok. Vi vil fastholde fritagelsen i yderligere to år, så vi får løbet elbilmarkedet i gang, siger skatteordfører Brian Mikkelsen (K).

Liberal Alliance vil også friholde elbiler, og det skal være uden udløbsdato: - Afgiftsfritagelsen på elbiler skal fortsætte, siger Merete Riisager, skatteordfører for

Liberal Alliance. Begge fløje fra højre og venstre er derfor klar til ny politisk ballade, når kommunernes indkøb af elbiler dykker.

på markedet i dag. Nogle er udelukket, fordi de kører mere end 100 km om dagen, og opladningstiden for lang. Samlet set vil kommunerne – trods de forbehold - kunne spare 1,6 mio. kr. og hele 287,5 tons CO₂ ved at skifte de biler ud, der er mulige at erstatte med en elbil.

- Bilparken er et let sted at spare penge og gå foran med grøn omstilling. Der er meget CO₂ at spare, uden at det vil koste dem en krone, fortæller Ole Kveiborg, senior projektleder i COWI. I fem af kommunerne kan endda 100 % udskiftes med elbiler, uden det vil blive dyrere end i dag. De 11 analyserede kommuner er: Gladsaxe, Dragør, Gentofte, Glostrup, Ishøj, Rødovre, Egedal, Gribskov, Frederiksberg, Halsnæs, Furesø.

Går bunden ud af det kommunale elbilmarked vil det ikke være første gangkommuner og regioner går på barri-

Stort potentiale kan lide skade Der er nemlig tale om et stort potentiale, som kan lide skade, viser en rapport i år fra COWI. De påpeger, at elbiler kan erstatte hver anden kommunale bil. I 10 ud af 11 undersøgte kommuner i Region Hovedstaden kan det betale sig at udskifte nogle af kommunens biler med elbiler. Analysen har inddelt kommunernes biler i kategorier, alt efter hvor egnede de er til at blive erstattet af en elbil. Det lader sig gøre for 46 pct. af de kommunale biler, men kun i hvert tredje af de tilfælde vil udskiftningen være økonomisk rentabel.

COWI konkluderer, at 54 pct. af kommunernes biler ikke kan erstattes af en elbil, der findes

kaderne. Det gjorde de i april, da flere kommuner og Region Hovedstaden krævede i et brev til daværende skatteminister, Benny Engelbrecht, at han skulle forhindre afgifter fordi de netop frygtede for kommunale udbud på elbiler. De forudså, at så længe, der er uro om afgifterne, kan man risikere, at kommunerne vælger elbilerne fra.

Til gengæld kan man sige, at der er skabt en afklaring: - Jeg glæder mig over, at det er lykkedes regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget at skabe ro om rammevilkårene for elbiler fremadrettet.

Det er sket i 11. time, men vi har fundet en god løsning, der balancerer hensynet til fortsat udbredelse af elbiler i Danmark, hensynet til statskassen, samt hensynet til ret og rimelighed på bilmarkedet, siger skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre. n

DIN LEVERANDØR AF KOPI- OG PRINTUDSTYR Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s er eneleverandør på SKI’s fælleskommunale forpligtende rammeaftale 50.10 Kopi og Print.

Vi har sammensat et spændende produktprogram, som er i tråd med kommunernes digitaliseringsstrategi og med fokus på lav Total Cost of Ownership (TCO). I aftalen tilbyder vi også skræddersyede løsninger og services til optimering af kommunernes daglige dokumenthåndtering, som giver merværdi i form af øget produktivitet, reducerede omkostninger og enklere drift.

Læs mere på konicaminolta.dk/SKI eller kontakt Bid Manager Leif Wire på telefon 72 21 21 21.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 • 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

december 2015 / STATSINDKØB / 15

Hold din konference blandt dansk design, kunst og arkitektur i verdensklasse Konventum råder over: 4 auditorier 45 mødelokaler 222 værelser Danmarks bedste frokostbuffet Ubegrænset gratis parkering Konventum er en del af Statens og København Kommunes rammeaftale for konferencefaciliteter.

Gl. Hellebækvej 70 • 3000 Helsingør • Tlf 49 28 09 00 • booking@konventum.dk • konventum.dk

HISTORISK GENNEMBRUD for dansk ældrepleje i Kina retter fokus mod OPS Danske Diakonhjem har netop indviet det første danske plejecenter i Shanghai. Der er tale om et historisk gennembrud for velfærdseksport til et enormt kinesisk marked. Og det er et eksempel på, at offentligt privat samarbejde (OPS) er afgørende for eksporten, mener Dansk Erhverv i dette indlæg.

P

olitikerne har i årtier talt om potentialet for eksport af danske velfærdsløsninger. Et banebrydende partnerskab med Danske Diakonhjem i spidsen viser nu vejen for dansk eksport af ældrepleje med indvielsen af det første danske plejecenter i Shanghai. Der er tale om et omfattende projekt med 200 plejeboliger og 600 ældreboliger, og det er blevet en realitet gennem i et tæt partnerskab med en kinesisk partner, danske arkitekter og en dansk uddannelsesinstitution – og Danske Diakonhjem med ansvaret for driften.

- Det er intet mindre end et historisk gennembrud for eksport af dansk ældrepleje.

Mange har talt om potentialet, men Danske Diakonhjem viser med dette projekt, hvad vi kan i Danmark på velfærdsområdet.

Vi kan være stolte af, at det nu er lykkedes for Danske Diakonhjem at vise vejen i Kina, siger markedschef Jakob Scharff, Dansk Erhverv.

Hele værdikæden eksporteres Aftalen blev indgået i 2013 med den kinesiske partner og dansk ministerdeltagelse på Børsen i København. Siden er partnerskabet blevet realiseret i et tæt samarbejde mellem danske KPF Arkitekterne, SOSU-skolen i Silkeborg og Danske Diakonhjem.

Åbningen af et dansk plejehjem i Kina er et gennembrud som skyldes, at Danske Diakonhjem har nogle interessante løsninger at vise frem, og at organisationen tænker i eksport. Det ville et offentligt plejehjem ikke gøre. Derfor er offentligt privat samarbejde så afgørende, mener markedschef Jakob Scharff, Dansk Erhverv.

Resultatet er et plejecenter, der i første etape omfatter 200 plejeboliger og 600 ældreboliger. I 2019, når hele projektet er færdigbygget, vil der være i alt ca. 1.000 plejeboliger, ca. 7.000 ældreboliger, dagcentre og træningscenter.

- Det interessante ved eksport af velfærdsløsninger er, at det ikke kun er et enkelt produkt, der bliver efterspurgt. Det er hele værdikæden lige fra velfærdsteknologi og arkitektur til den værdibaserede tilgang, vi har til ældrepleje i Danmark.

Der er meget store potentialer for dansk erhvervsliv i denne type eksport. Vi håber at dette gennembrud kan være med til at inspirere flere danske virksomheder til at tage springet ud i verden, siger Jakob Scharff.

OPS i Danmark giver fundament for eksport - Gennembruddet i Kina skyldes, at Danske Diakonhjem har nogle interessante løsninger at vise frem, og at organisationen tænker i eksport. Det ville et offentligt plejehjem ikke gøre.

Derfor er offentligt privat samarbejde så afgørende. Hvis vi udbygger samarbejdet mellem offentlig og privat i Danmark skaber vi fundamentet for helt nye former for eksport,” siger Jakob Scharff.

Danske Diakonhjem, er en selvejende organisation, som i alt driver/ejer 60 institutioner (plejehjem, bofællesskaber og hospicer) i Danmark. Hovedparten af danske plejecentre er kommunalt drevne. n

december 2015 / STATSINDKØB / 17

KORT NYT

FOLKETINGET VEDTAGER NY UDBUDSLOV Folketinget har den 19. november 2015 vedtaget Danmarks første udbudslov.

Loven træder i kraft 1. januar 2016 og sætter rammerne for mere effektive offentlige indkøb til gavn for både de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv.

Udbudsloven fører blandt andet til større klarhed, fleksibilitet og forenkling af udbudsreglerne. Både de offentlige myndigheder og de private

virksomheder kan se frem til markant lavere omkostninger forbundet med udbud, når den nye lov træder i kraft.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksætter fra januar 2016 en bred vejledningsindsats til både myndigheder og erhvervsliv for at understøtte de nye muligheder i lovforslaget bedst muligt.

Kolding Kommune får Grøn Indkøbspris 2015 på indkøb af brintbiler Miljøvenlige brintbiler og partnerskab om etableringen af en brinttankstation har netop udløst grøn indkøbspris til Kolding.

Kolding Kommunes nyerhvervede ”Grøn Indkøbspris 2015” blev hentet på indkøb af miljøvenlige brintbiler og partnerskab om etableringen af en brinttankstation. Connie Hedegaard overrakte prisen under konferencen ”Ryd stenene af vejen”, hvor udbuds og indkøbsinteresserede fra hele landet diskuterede grønne indkøb. FCS Danmark fik Juryens Specialpris.

Fire offentlige og private aktører var nomineret til prisen.

Ud over Kolding var det: • Roskilde Festival (som Stats­indkøb tidligere har omtalt for grøn innovation) var nomineret for festivalens økologiske omstilling.

• Lyreco for at hjælpe kunderne til at vælge bæredygtigt.

• Københavns kommune i fællesskab med flyttefirmaet Bryde & Sønner for at tænke bæredygtighed i flytteydelser.

De fire nominerede blev valgt ud blandt et bredt felt

af stærke ansøgninger. Juryen bestod af medlemmer fra Forums for Bære­dygtige Indkøbs styregruppe, der er initiativtager til prisen. Efterfølgende har over tusinde indkøbsinteresserede stemt på én af de fire nominerede på Forum for Bæredygtige Indkøbs hjemmeside, hvor Kolding Kommune altså fik flest stemmer.

FSC Danmark fik overrakt Juryens Specialpris for deres store indsats for at fremme indkøb af bæredygtigt træ.

FSC har igennem en årrække arbejdet med både indkøberog leverandørsiden og har haft en vigtig rolle i udviklingen af et cirkulære og en vejledning på området.

Konferencen ”Ryd stenene af vejen – fremme af grønne indkøb i politik og praksis” blev afholdt af Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne indkøb.

Konferencen var en del af Nordisk Grøn Indkøbsuge.

NY RAMMEAFTALE PÅ ­KONTORVARER KLAR SKI’s rammeaftale på kontorvarer er klar til brug.

SKI’s nye frivillige aftale på kontorvarer er klar til brug, og den er målrettet alle offentlige indkøbere af produkter, der bruges i det daglige kontormiljø. SKI har været i tæt dialog med en række offentlige indkøbere for at sikre, at den nye aftale imødegår markedets behov på områder, der skal sikre et bredt sortiment og gøre den let at implementere i organisationen.

Den nye aftale er bygget op som en katalogmodel. Det vil sige, at leverandørens katalog ligger til grund for det udbudte sortiment og omfatter stort set hele den vindende leverandørs sortiment af kontorvarer.

Derudover er rammeaftalen udformet så der sker løbende opdatering af varer i rammeaftalens løbetid, som sikrer et tidssvarende sortiment.

Aftalen er en eneleverandøraftale, hvilket betyder, at SKI’s kunder kan købe direkte hos Lyreco A/S, uden at skulle foretage yderligere administrativt arbejde i forhold til udbuds-

reglerne. Ved anvendelse af aftalen skal tildelingen af den enkelte ordre ske ved direkte tildeling.

Da aftalen er en frivillig rammeaftale, kan alle offentlige indkøbere benytte den. Du skal blot oplyse dit EAN-nummer, og at du vil handle på SKI-aftale 05.02 Kontorvarer, når du bestiller dine kontorvarer hos Lyreco A/S. Det har været en forudsætning i rammeaftalen, at den vindende leverandør kan tilbyde et bredt sortiment inden for samtlige hovedproduktgrupper, og dermed bliver sortimentet bredere end på den forrige aftale på området.

Der kan købes varer inden for følgende hovedproduktgrupper: Catering og engangsartikler, it-miljø & datatilbehør, toner og blækpatroner, kontormaskiner, labels, etiketter, skilte, papir, skriveredskaber og korrektionsmidler, kontorartikler, præsentation, AV- og konference, indbinding, laminering og tilbehør, emballage, forsendelse og kontormøbler.

LIVING LAB HAR SLÅET DØRENE Levende laboratorium for velfærdsteknologi til børn er Den røde snor til Living Lab Nordfyn blev klippet onsdag den 11. november 2015, og dermed er 'det levende laboratorium' for velfærdsteknologi til børn, unge og voksne klar til at stævne ud som omdrejningspunkt for udvikling af velfærdsteknologi på Nordfyn.

Begivenheden blev markeret med en åbningsevent med rig mulighed for at blive klogere på velfærdsteknologi.

Living Lab Nordfyn er blevet til i samarbejde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune samt Dan-

ske Handicaporganisationer.

Living Lab Nordfyn kommer til at fokusere på løsninger til mennesker med funktionsnedsættelser, forstået i bred forstand. Samarbejdsparterne omkring Living Lab Nordfyn ser et kæmpe potentiale i Living Lab Nordfyn. For virksomhederne, for Nordfyns Kommune og ikke mindst for de mennesker, teknologierne skal hjælpe.

- Vi skaber et unikt test- og udviklingsmiljø, hvor producenterne sidder i samme rum med de mennesker, der rent faktisk bruger deres produkter. Det giver virksomhederne

› 18 / STATSINDKØB / december 2015

Grønt er godt for koncentrations‑ evnen...

STARTSKUD PÅ SYDDANSK OPI-PULJE 27,5 mio. kr. er klar i støtte til samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner.

Pengene skal både øge kvaliteten af den offentlige service og skabe nye forretnings­ muligheder.

Syddansk Vækstforum og regionsrådet i Region Syddanmark har afsat ca. 27,5 mio. kr. til fordeling til projekter under "Syddansk OPI-pulje 20152017". Puljen består af regionale erhvervsudviklingsmidler og midler fra den Europæiske Regionalfond.

Der ydes støtte til samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forskningsinstitutioner.

Projekterne skal understøtte kommercialisering af produkter og services inden for Syddansk Vækstforums forretningsområder; sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi samt oplevelseserhverv. Der skal være tale om produkter, der er tæt på markedet, men som eksempelvis mangler endelig dokumentation for effekt eller

afprøvning i forskellige brugssituationer. Projekterne skal både øge kvaliteten af den offentlige service, skabe nye forretningsmuligheder for virksomhederne og være til gavn for borgere eller brugere. Det er små og mellemstore virksomheder, som kan søge, og der skal være tilknyttet mindst en offentlig part og en forskningsinstitution.

Der kan søges om støtte fra 400.000 og op til 1.450.000 kr.

Ansøgningsfrister: 2. februar 2016 med behandling på Vækstforums formandskabs møde den 18. maj 2016. 12. april 2016 med behandling på Vækstforums formandskabs møde den 8. september 2016.

Samt 4. august 2016 med behandling på Vækstforums formandskabs møde 11. november 2016.

OP klar på Nordfyn nogle fantastiske muligheder for at få direkte feedback, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget Anja Lund Kristensen.

- Som kommune vil vi gerne understøtte, at der bliver udviklet teknologier, der rent faktisk virker. Det gør ved i høj grad at involvere brugerne. Det er en ny måde at arbejde med innovation på, som skaber værdi for vores borgere, siger formand for Børn og Ungeudvalget Jens Otto Dalhøj.

Første af sin art i Danmark Living Lab sigter på at skabe

velfærdsløsninger også til børn og unge og adskiller sig dermed fra andre Living Labs i Danmark. Det kan f.eks. være skolebørn, der oplever udfordringer omkring indlæring. Børnene, de unge og fagpersonalet omkring dem er tiltænkt en meget aktiv rolle i det nye Living Lab. - Vi kobler interesserede virksomheder med den store viden hos vores fagpersonale, og ikke mindst børnene og de unge. Vi ser ikke målgruppen som passive modtagere af ny teknologi, men som aktive medspillere i processen med at udvikle produkterne, siger Jens Otto Dalhøj.

Jo mere grønt, jo større udbytte Sinaturkæden er Danmarks grønneste kæde af konferencehoteller. Det får du stort udbytte af, når du holder din konference på et af Sinatur hotellerne med vores unikke beliggenheder.

Førende forskere indenfor indlæringspsykologi har påvist, at koncentrationsevnen og evnen til indlæring er langt større, når man opholder sig i grønne omgivelser.

Det sænker pulsen og bringer blodtrykket ned på et mere sundt niveau. Naturen er stressfri zone.

Når vi er i naturen, sænker vi paraderne. Vi får et åbent sind. Vores opmærksomhed ænder sig fra at være styret af omgivelserne til at være spontan.

Naturen, bølgeskvulpet fra stranden og det strømmende vand i åen er med til at genetablere evnen til indlæring og koncentration, så alle deltagere får større udbytte af mødet eller konferencen.

Vi er sikre på, forskerne har ret. Prøv os og sammenlign os med jeres erfaringer fra andre steder.

Christian Alstrup, Alstrup Vision

”

Værdierne om natur og klima betyder noget, fordi det passer med mine egne værdier.

Se mere på sinatur.dk En kæde af 6 hoteller de smukkeste steder i Danmark.

december 2015 / STATSINDKØB / 19

GRØNT PARTNERSKAB

køber ind for 40 mia. kroner Nu er 10 kommuner og to regioner med i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, og medlemmerne køber ind for over 40 mia. kroner årligt.

N

år Ishøj kommune køber bleer til daginstitutionerne eller får nye computere på biblioteket, skal kommunen stille miljø-, energiog sundhedskrav, så børnene ikke udsættes for allergifremkaldende stoffer, og computeren bruger mindre energi. Det er bare nogle af de ting, Ishøj har forpligtet sig til ved som den 10. kommune at gå med i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb.

Det offentlige køber hvert år ind for ca. 300 mia. kr. Kommunerne i partnerskabet står nu for 30 pct. af det årlige kommunale indkøb, og partnerskabet køber i alt ind for mere end 40 mia. kr. om året.

Ud over kommuner tæller partnerskabet også Region Midtjylland og Region Syddanmark. Foruden bleer og computere forpligter medlemmerne sig blandt andet til at anvende flere økologiske fødevarer, bygge nyt efter den bedst mulige energiklasse, købe bæredygtigt træ og energieffektiv belysning.

Lidt fakta: Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb blev grundlagt af Miljøministeriet i samarbejde med København, Odense og Aarhus kommuner i 2006. Medlemmerne er: København, Århus, Odense, Egedal, Sønderborg, Herning, Frederiksberg, Roskilde, Gladsaxe, Ishøj, Region Midtjylland og Region Syddanmark samt VandCenter Syd og Miljø- og Fødevareministeriet.

20 / STATSINDKØB / december 2015

Meget aktuelt Partnerskabet bliver mere og mere aktuelt fordi europæiske borgmestre har underskrevet en deklaration, der bl.a. forpligter dem til at fremme bæredygtige indkøb som et led i kampen for at reducere CO2-udslippet.

København er med i aftalen, og i marts mødtes borgmestre fra hovedstæder og større byer i 28 lande i Paris for at deltage i det forberedende arbejde hen mod COP21, der afholdes til december i år.

Borgmestrene underskrev en deklaration, som bl.a. forpligter dem til at anvende offentlige investeringer til at udvikle lavemissions løsninger og industri og til aktivt at inddrage leverandører og marked, når der samarbejdes om grønne indkøb på tværs af de europæiske kommuner og byer. Deklarationen angiver videre, at de deltagende hovedstæder og byer vil igangsætte frivillige pilotprojekter, der skal fremme indkøbsfællesskaber og fælles investeringer i miljøvenlige produkter og service.

Det er ikke småpenge, men 40 milliarder, som Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb efterhånden står for.

Københavns kommunes overborgmester Frank Jensen underskrev erklæringen, som støtter op om kommunens mål om at blive verdens første CO2-neutrale storby i 2025, og man ser offentlige indkøb som væsentlig understøttende faktor for at nå målet.

København vil fremadrettet deltage i samarbejdet med andre europæiske byer om at fremme den grønne indkøbsagenda. Det sker bl.a. ved at dele ud af de mange erfaringer, kommunen har i forhold til grønne indkøb, men i lige så stor grad ved at lære af andre byer. n

Kæmpe mobiludbud

VINDER

fornem pris Seks midt – og vestjyske kommuner tænkte nyt, og det belønnes ikke bare med landets bedste mobildækning til borgerne, men nu også med en pris for landets bedste offentlige udbud

S

eks kommuner, der dækker et areal på to gange størrelsen af Fyn, har netop modtaget prisen for Danmarks bedste offentlige udbud i 2015. I udbuddet var der et krav om, at der skal være mobildækning på mindst 98,5 procent af alle bebyggede matrikler i den enkelte kommune.

Det normale har ellers været at kræve dækning i mindst 98 procent af et geografisk område.

- Vi er meget stolte over at være i den absolutte superliga, når det gælder mobildækning.

Der findes desværre mobilhuller i hele landet, men i vores område findes der efter dette mobiludbud færre huller end i resten af landet, udtaler it-chef Thomas Hyldgaard fra Lemvig Kommune.

Faktisk er missionen lykkedes så godt, at de seks kommuner onsdag aften blev belønnet med OPS-prisen 2015 for årets bedste offentlige udbud. Det skete ved årsmødet i Forum for Offentlig Privat Samarbejde.

Prisen uddeles på grund af nytænkning, innovation og fremme af samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Det er Udbudsportalen, der drives af Kommunernes Landsforening, der står bag prisen.

- Det er et forholdsvis kompliceret udbud, som man er lykkedes med i et samarbejde på tværs af kommuner og forvaltninger.

Udbuddet skaber en klar merværdi, idet det både sikrer gode priser og en bedre dækning, siger Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat hos Udbudsportalen.

Repræsentanter fra kommunerne bag udbuddet har i øvrigt været kaldt til Erhvervsstyrelsen for at fortælle om de gode erfaringer. Ligesom interessen generelt har været stor for at høre mere om hemmeligheden bag det succesfulde udbud.

Bedre dækning – og bedre pris!

Ved at fokusere udbuddet helt

Så er der også mobildækning i seks midt – og vestjyske kommuner, som endda fik pris for landets bedste offentlige udbud. Så er der også mobildækning i seks midt – og vestjyske kommuner, som endda fik pris for landets bedste offentlige udbud.

ned på antallet af dækkede matrikler, er det lykkedes for de seks kommuner at sikre langt bedre dækning uden for de større byområder. Fordi man i god tid inden udbuddet var i dialog med de potentielle leverandører, er det samtidig lykkedes for kommunerne at holde prisen på mobiltelefoni på samme niveau som i andre kommuner.

- Vi er meget glade for prisen, der er en påskønnelse af et omfattende stykke arbejde for at finde en god løsning på et kompliceret problem. Resultatet, der ikke mindst er sikret på grund af god dialog med de private aktører på markedet inden udbuddet, er bedre mobildækning for både kommunalt ansatte, borgere og virksomheder i de seks kommuner, siger IT chef Poul Venø, Herning Kommune.

Det blev Telenor der vandt opgaven, og arbejdet med at sikre bedre dækning er for længst sat i værk. I dag har alle seks kommuner fået markant bedre mobil-

dækning, og i mange områder ligger dækningen endda klart over de 98,5 procent, som var kravet.

Hos Telenor forstår man godt, at kommunerne vandt prisen fordi de seks kommuner gik utraditionelt til værks og havde dialog med leverandørerne, inden de satte udbuddet i gang, hvilket gav en god og konstruktiv proces. Samtidig fokuserede udbuddet på kvalitet og strategisk sparring.

- Det er første gang, vi ser netværkskvalitet vægte så tungt i et udbud. Det grundige forarbejde gjorde det muligt at gøre fremskridt på kort tid og er et godt afsæt til det fremtidige samarbejde, siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.

Den offentlige sektor i Danmark indkøber hvert år IT og teleydelser for et tocifret milliardbeløb, og der afholdes tusindvis af udbud. n

december 2015 / STATSINDKØB / 21

IKA TILBYDER ARRANGEMENTER med højaktuelle emner og erfarne indlægsholdere Kursusemner i foråret 2016 er bl.a.

• Overdragelse og ændring af kontrakter • Udbud med forhandling + markedsdialog • Kontraktstyring • Klassificering af udbudstype efter den nye udbudslov • Offentliggørelse af evalueringsmodel - Hold øje med IKA’s Aktivitetskalender her i Statsindkøb, hvor datoerne for kurser og arrangementer offentliggøres løbende.

4.-5. februar 2016: IKA Årskonference To dage på Radisson Blu i Aarhus med mange faglige oplæg og mulighed for at netværke. Leverandører og indkøbere mødes på messen for at diskutere de nuværende og fremtidige vilkår for offentligt indkøb. Dage præget af dialog og faglig inspiration.

På ika.dk findes standplanen over udstillerne. Tilmeldingen til konferencen åbner den 7. december kl.10.00.

IKA sekretariatet vil løbende sende nyheder ud omkring program mv.

IKA College

IKA Akademi

henvender sig til nye medarbejdere i indkøbsafdelingen og er et samlet forløb bestående af tre moduler, der hvert består af to dag med overnatning. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Tolstrup & Hvilsted. Dagene er opbygget ud fra de udfordringer, man som indkøber har i løbet af en udbudsproces.

Underviserne er et kompetent team, der alle har indsigt offentligt indkøb, ud over hver deres fagområde. Søren Hvilsted vil være gennemgående underviser sammen med advokat Sune T. Poulsen.

er en kompetencegivende uddannelse i indkøb. Faget giver 10 ECTS point. Faget gennemføres på endags- og flerdagsmoduler og afsluttes med mundtlig eksamen. Opstart af næste hold til IKA Akademi er den 12. april. 2016.

NYHED! Som noget nyt udbyder IKA nu også modul 4, som er en forlængelse af modul 1-3. I forår 2016 henvender modul 4 sig til de deltagere, som har gennemført modul 1-3 i hhv. 2014 og 2015.

Datoer forår 2016: • modul 1: 30.-31. marts • modul 2: 20.-21. april • modul 3: 18.-19. maj • modul 4: 7.-8. marts + 9.-10. marts

Når du vælger IKA Akademi, får du: • Viden om indkøbets organisatoriske placering • Strategisk, taktisk og operationelt indkøb • Værktøjer til analyser og modeller • Indblik i kontraktforhold • Viden om styring af kontrakter • CSR - Miljø og kvalitet • Leverandør - vurdering, styring, modeller • Forhandling og hvilke værktøjer, der kan anvendes • Forhandlingsmodeller og samarbejdsformer • Projektarbejde Deltagerpris ekskl. moms: 13.995,00

Deltagerpris ekskl. moms: modul 1-3; 4.995,00 per modul (rabat på 985,00 ved samlet tilmelding), modul 4; 4.995,00

Se alle IKA’s arrangementer i vores aktivitetskalender på www.ika.dk/aktivitetskalender/

22 / STATSINDKØB / oktober 2015

Hold kursus, konference, ferie eller weekend på charmerende herregård med afslappet atmosfære 102 VÆRELSER & RESTAURANT 102 dobbeltværelser alle med bad, tv og gratis WIFI. Hovedbygningen rummer den hyggelige restaurant som består af flere rum.

Herfra er der en flot udsigt over sø og voldgrav.

KONFERENCER (Vi har statens konferenceaftale) 16 lyse konferencelokaler med plads til op til 450 personer.

Priser fra kr. 1.745,- for 1 konferencedøgn i enkeltværelse.

Dagmøde fra kr. 575,SELSKABER 8 selskabslokaler med plads til fra 20 til 400 i et lokale.

Helaftensarrangement fra 875,- per kuvert.

WEEKENDOPHOLD Velkomstdrink Dagens menu 3 retter eller buffet efter køkkenchefens valg.

Kaffe/te Overnatning i dobbeltværelse Næste morgen: Stor morgenbuffet Pris per person i dobbeltværelse kr. 895,JULE- og VINTERFERIETILBUD 2015 JULEFERIE: 16. december til 10. januar dog ikke jule- og nytårsaften.

VINTERFERIE: 6. til 25. Februar MINIFERIE: 2 nætter 3 dage kr. 995,- pr person for: 2 x overnatning i dobbeltværelse, 2 x stort morgenbord, 2 x dagens menu 3 retter eller buffet efter køkkenchefens valg.

Tillæg til de ovenstående ferietilbud: kr. 140,- ved overnatning lørdag nat samt 1. juledag. Enkeltværelsestillæg kr. 195,- pr. nat Børn i ekstraseng seng på forældres værelse ½ pris.

Børn under 6 år overnatter gratis i forældres seng. Vi har børnemenuer.

JULEFROKOST 1. OG 2. JULEDAG FRA 12.00-15.00 Kr. 245,- per person, børn under 6 år ½ pris

Sørupvej 26 · 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · hotel@sorup.dk

22 hoteller med specialpriser til stat og kommune

SMP Magasinpost ID-46709

møder, konferencer og overnatninger i hele danmark Gennem mange års samarbejde med Stat og Kommune ved vi, hvad der skal til, for at dit ophold hos os bliver en succes. Uanset om du skal afholde en stor konference, møder eller blot har behov for at overnatte, står vi klar til at hjælpe dig med din planlægning.

kolde og varme retter til frokost. Dejlige supper og en kæmpe salatbar giver ekstra god energi til resten af dagen. De lækre kager til kaffen er svære at stå for, og hele dagen kan I supplere med frisk frugt.

• • • • •

Vi har alt fra økologisk, hjemmebagt rugbrød, lækre oste, friskskåret pålæg til et væld af

•

Central beliggenhed i centrum af eller tæt på de største byer Moderne møde- og konferencefaciliteter med plads til op til 1100 mødedeltagere Fri WiFi i alle mødelokaler og på alle værelser Mange af vores hoteller har fri parkering Moderne fitnessfaciliteter Svanemærkede hoteller Tilgængelighed for alle – uanset behov

Kontakt Scandic Meeting Team Ring på telefon 33 48 04 04 eller send mødeforespørgsel til meeting.dk@scandichotels.com.

Du hører fra os inden for 4 timer alle hverdage.

scandichotels.dk/meeting

e-post: info@statsindkoeb.dk

Energiniveauet er vigtigt for et godt møde. Vi gør meget ud af at give dig og dine gæster god energi i løbet af en lang mødedag. Derfor tilbyder vi sund og varieret mad, oftest serveret som lækre buffeter, så I selv kan vælge, lige hvad I har lyst til.

Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb

•

Afsender: Magasinet Statsindkøb, Gl. Jernbanevej 48, 2500 Valby

Hos Scandic får I altid

Møder og konferencer