Kiropraktoren nr. 3 2015 by Fagbladet kiropraktoren

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2015

ILS

IGT

N HÆ

LSE

øgt v re ble nders edu d i roc enu v p a n ig tg Gr ntge del n røn ller e e min rø f al t ind n er sva

UT EN

a del atien m hu enten Som rges p else, o . Pati gelse a spø ersøg gravid enopt r det e und ke er røntg re vis ravid s må nej og . Sene var g n s r re tage iente t 6 e for at pa side 3 , sig mere Læs

En stærk rygindsats i

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Kommunerne kan bruge kiropraktorernes specialistviden til tidlig behandling og effektiv rehabilitering. SIDE 4

Den nye europæiske kurs

Hjælper kiropraktik på kolik?

Psykologi på skemaet

Bestyrelsen anbefaler indmeldelse i det europæiske forbund ECU s.12

Stort projekt starter op igen med ny rekrutteringsmetode og læge s.20

Kiropraktorstuderende skal lære at håndtere psykologiske tilstande s.30

KORT NYT

NY APP GIVER RÅD OM PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Hvad gør man, når en kollega, en ven, et familiemedlem eller en tilfældig person har det svært? Ofte for lidt. Nu kan alle hente en gratis app og få råd om at give psykisk førstehjælp. Undersøgelser viser, at hver femte har problemer med deres mentale sundhed i løbet af et år. Den er udgivet af Psykiatrifonden og TrygFonden. App’en hedder P1h – find den i Appstore eller Google Play.

Vi vil frem i lyset DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen smiler side om side med fodterapeuternes formand Tina Christensen på forsiden af Fodterapeuten. De to formænd mødtes til en snak om resultater, udfordringer og det at være en mindre spiller, der gerne vil gøre sig gældende i det sundhedspolitiske landsskab. Det blev til artiklen ”Kæmper for knivskarpt kendskab”, som også opdaterer læserne om kiropraktik og DKF. Ud over forsidehistorien er der også en omfattende artikel om vokseværk, som kiropraktor Lene Hare-Mortensen fortæller om.

Ulykkespatienter og deres familier kan ringe til dette telefonnummer og få fat i UlykkesLinjen, som foreningen ’PTU- Livet Efter Ulykken’ netop har lanceret. UlykkesLinjen yder uvildig rådgivning fra erfarne socialrådgivere og et stort bagland af specialister. Den er åben alle hverdage kl. 9-15. Hjælp og vejledning til ulykkespatienter kan forebygge fysiske, økonomiske, psykologiske og psykosociale langtidsfølger. Patienter, der har været ramt af en trafikulykke, ved ofte ikke, hvor de kan henvende sig for at få den rette

www.ulykkeslinjen.dk

”Vi glæder os til at arbejde sammen med jer” – Da jeg blev kandidat, havde jeg den samme følelse, som jeg tror, I har: Hvad er det for et ansvar, jeg skal til at tage? Det er et stort ansvar, og I skal bare tage det, for vi glæder os til at arbejde sammen med jer, sagde forskningsleder, professor Berit SchiøttzChristensen fra Rygcenter Syddanmarks medicinske afdeling til de 15 færdige kiropraktorer fra Syddansk Universitet. Hun var inviteret som gæstetaler til kandidatafslutningsceremonien i juni. Efter overrækkelsen af eksamensbeviserne, holdt de to repræsentanter fra kandidatholdet, Sandra Furnes og Johannes Mackeprang, tale for holdet. De havde lavet

www.Fodterapeuten.dk

Norsk Kiropraktorforening afholder en faglig kongres skabt efter det danske forbillede, som nu har været afholdt 2 gange. Det sker i Trondheim 23.-24. oktober. Den næste danske Faglig Kongres foregår i 2016: 10. og 11. november. www.fagligkongress.no

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

en alternativ undersøgelse af, hvor særligt deres hold har været. Den fremlagde de fuld af humor, men fik også vist, hvor godt styr de har på videnskabeligt arbejde og statistik.

Bestyrelsen fra Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS) hjalp til i DKF’s bod, som informerede om kiropraktik til den store medlemsfest i Akademikerhuset 28. august. Der deltog over 1000 i festen, og mange gik hjem meget klogere på kiropraktorernes uddannelse og kompetencer.

NORDMÆNDENE FÅR FAGLIG KONGRES

hjælp og vejledning. UllykkesLinjen er skabt i samarbejde mellem Rigspolitiet, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik , Forsikring & Pension og PTU – Livet efter Ulykken. Den er støttet af Offerfonden.

2 0 15

INDHOLD Efter valget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Ny, blå minister, nye ordførere og ny regionsformand

Solen kyssede NIKKB.. . . . 11 Det holdt tørt ,og NIKKB fik fejret sine 25 år i flot vejr

DKF på Folkemødet. . . . . . . 18 Næstformand Rikke Krüger Jensen

Michael Christensen

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Det nære sundhedsvæsen er (stadig) langt væk Både den nye og gamle regering har bevilget puljer til sundhedshuse og allokeret ressourcer til at lave en plan for det nye nære sundhedsvæsen, der skal skabe mere sammenhæng og bedre indsatser over for især de store kroniske sygdomme som fx ondt i ryggen. Det er generelt rigtigt positivt. Men det er afgørende, at politikerne er opmærksomme på, at hverken mursten eller flotte planer kan løse udfordringerne med sundhedshuse eller skabe mere sammenhæng. Skal det nære sundhedsvæsen være relevant for borgerne, kræver det samarbejde og videndeling på tværs af faglige og kommunale skel. Vil man med initiativet for alvor sætte borgeren i centrum, er det derfor vigtigt, at ingen af faggrupperne holdes ude i periferien. Derfor håber vi, at den strategi som regeringen, KL og Danske Regioner vil lave, tænker alle overenskomstparter fra praksissektoren ind. Vi håber også, at man er opmærksom på, at bare fordi en håndfuld sundhedsprofessionelle bor under samme tag, deler reception og spiser madpakke samme sted, betyder det ikke, at lægen automatisk ved, hvad kiropraktoren foretager sig i sin klinik. Ud fra vores erfaring er det derfor afgørende med konkrete tiltag, der styrker den tværfaglige kommunikation og samarbejdet i sundhedshusene. Vi kan se sundhedshuse, der fungerer som

Jørn Eichhorn

Line Press Sørensen

Anders Jørgensen

Christian Stamer

I år deltog formanden i tre debatter på Bornholm

Nem screening . . . . . . . . . . . . . . 22

BESTYRELSENS LEDER udredningssteder for borgerne, og måske også med særlige træningsenheder og monitorering af forløbsprogrammer. Vi kan se sundhedshusene fungere som decentrale udviklings- og uddannelsesenheder, hvor en administrator er ansat til at sørge for, at alle relevante faggrupper hele tiden opdateres på viden fra nyeste kliniske retningslinjer og forskning, til gavn for patienterne og dermed samfundsøkonomien. Vi ser det fysiske hus, men ikke som et sted, hvor hverken den praktiserende læge eller kiropraktor bor fast, men som et sted vi er tilknyttet ved siden af vores nuværende klinikker. På den måde skaber vi sammenhæng og giver alle både medejerskab og ansvar. Der er vi slet ikke endnu. Det nære sundhedsvæsen er fortsat langt væk fra virkeligheden. Men vi skal vise samhørighed i praksissektoren og gøre det nemt for kommunerne at indgå én fælles aftale, i stedet for at de skal lave aftale med hver af os i praksissektoren. Vil vi kiropraktorer i højere grad blive en del af de kommunale tilbud, må vi også selv på barrikaderne og fortælle, hvilke opgaver vi konkret kan løse, hvor vi ser muligheder for at forbedre den offentlige service over for borgerne, og hvor vi på sigt kan spare penge og give mere valuta for skattekronerne. www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K I R O P R A K T O R E N

To udsagn afslører om dine patienter er angste for at bevæge sig

Uddannelse i udvikling.. . 26 Klinisk biomekanik har rundet 20 år og udvikler sig konstant

Prolapspakke.. . . . . . . . . . . . . . . . 28

Sådan gør de på klinik i Aarhus

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 4 2015 Udkommer 16. december Annoncedeadline 24. november Artikelforslag – kontakt redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Claus Boesen

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

S E P T E M B E R

2 0 15

SPOT

Kiropraktoren i det nye, nære sundhedsvæsen Får kiropraktorerne lov at bidrage mere til det nære sundhedsvæsen, kan kvaliteten i behandlingen af rygpatienter løftes, samtidig med at der kan spares tid for de praktiserende læger. Både Praktiserende Lægers Organisation og Kommunernes Landsforening er positive.

Af Line Emilie Fedders journalist

Hvis man har fulgt lidt med i sundhedsstoffet i medierne det sidste års tid, har man ikke kunnet undgå at høre det kampråb, der med stigende intensitet har lydt fra flere og flere aktører: Primærsektoren skal reformeres! Vi må have en strategi for den første bastion i vores sundhedsforsvar! Vi har brug for en sammenhængende plan for det nære sundhedsvæsen! Beslutningen om at lave den eftertragtede plan blev endeligt truf-

Formand for Praktiserende Lægers Organisation Christian Freitag er åben for tanken om, at kiropraktorerne får en større rolle.

K I R O P R A K T O R E N

Chefkonsulent i Social og Sundhed hos Kommunernes Landsforening Steen Rank Petersen er åben over for at lade andre faggrupper spille en større rolle i det nære sundhedsvæsen.

S E P T E M B E R

2 0 15

fet i økonomiaftalerne mellem KL og regeringen før sommerferien, og mellem regeringen og regionerne i august, og snart nedsættes et udvalg, der skal definere det nære sundhedsvæsen. Et nært sundhedsvæsen, der historisk set har været domineret af de praktiserende læger, men som siden kommunalreformen har fået selskab af kommunerne, der nu har et stort ansvar for forebyggelse og rehabilitering. Og så er der selvfølgelig kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer og alle de andre fagligheder, som den praktiserende læge kan henvise til med et større eller mindre tilskud. Den kommende revision af ’det nære væsen’ har som målsætning at finde nye måder at samarbejde på tværs af de mange grupper, der udnytter ressourcerne bedst muligt, sikrer større sammenhæng og en bedre, mere tværfaglig behandling. Og det er tiltrængt. Den offentlige debat har indtil videre handlet meget om ældre medicinske patienter, men der er andre patientgrupper, der kan få lige så stor gavn af et mere sammenhængende nært sundhedsvæsen – fx rygpatienterne. De fylder i venteværelserne hos behandlere, på genoptræningshol-

dene i kommunerne, i jobcentrene og i nationale, regionale og kommunale sundhedsbudgetter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskerne har sygedage, og derudover er den fjerde dyreste sygdom, når det kommer til behandling og pleje. Derfor er der god grund til at sikre, at det nye, nære sundhedsvæsen også bliver godt for rygpatienterne – måske kan en omfordeling af opgaver både sikre god behandling af rygpatienterne og mere tid til de praktiserede læger, som de kan bruge andetsteds?

PLO åbne for mere samarbejde Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag er i hvert fald åben for tanken om, at kiropraktorerne får en større rolle. ”Der er ingen tvivl om, at kiropraktorerne kan være en tættere samarbejdspartner. Det bør de også være. Vi vil gerne fastholde den praktiserende læge som den eneste indgang til det nære sundhedsvæsen, men når borgeren så står hos lægen, må det gerne være meget lettere for lægen at sige, at borgeren bør udredes eller behandles andetsteds, for eksempel hos en kiropraktor eller fysioterapeut, hvis de har bevægeapparatslidelser. Fremover

Foto: Claus Boesen

Der er ingen tvivl om, at kiropraktorerne kan være en tættere samarbejdspartner.

er vi nødt til at fordele opgaverne, så alle gør det, de er bedst til – og jeg kan sagtens se for mig, at lægen henviser til en kiropraktor fx til monitorering for diskusprolaps. Den slags opgavefordeling vil også give mindre belastning hos praktiserende læge, og det er åbenlyst noget, vi skal arbejde med,” siger han. Også hos Kommunernes Landsforening (KL) er der åbenhed over for

at andre faggrupper spiller en større rolle. ”Vi har brug for at aflaste de praktiserende læger, for så kan lægerne beskæftige sig med nogle tungere problemer, og på den måde være med til at fastholde patienter i primærsektoren, der ellers risikerer unødige indlæggelser. Så hvis kiropraktorerne kan være med til at aflaste de praktiserende læger, er det

værd at tage med og kigge på – helt sikkert,” siger chefkonsulent i Social og Sundhed hos KL Steen Rank Petersen, der dog påpeger, at det endnu ikke ligger fast, præcis hvilke problematikker, udvalget skal arbejde med. PLO’s Christian Freitag peger på historiske skel mellem læger og kiropraktorer, der passende kan brydes ned én gang for alle. Fx i et samarbejde om mulighederne for at fordele nogle opgaver bedre end i dag. ”Hvis vi virkelig skal have et større samarbejde, så skal vi først og fremmest have fagligheden med. Derfor vil jeg opfordre kiropraktorernes faglige selskab til at søge eller udbygge kontakten med vores faglige selskab DSAM, så man kan få en forståelse for hinanden og lave nogle faglige rammer for, hvad der er muligt. Så kan det politiske niveau med PLO og kiropraktorforeningen komme bagefter,” siger han.

Hvad kan kiropraktorer bidrage med i det nye, nære sundhedsvæsen?

1. Kommunerne har fået flere sundhedsopgaver, og sygehusene er omlagt til supersygehuse.

2. En plan for det nære sundhedsvæsen skal sikre sammenhæng mellem praksissektor, sygehus og kommune. Samtidigt skal behandlingen af de kroniske sygdomme fx ondt i ryggen styrkes.

4. Med sin lange universitetsuddannelse i biomekanik kan kiropraktorer hjælpe flere borgere med fx ondt i ryg eller nakke.

5. Kiropraktorer kan bidrage med specialistviden om behandling, men kan også levere udredning eller second opinion.

3. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation vil gerne inddrage kiropraktorerne mere.

6. Kiropraktorer har viden, som kommunen kan bruge til effektive jobforløb, fx i individuelle tværfaglige indsatser eller i udvikling af overordnede projekter.

K I R O P R A K T O R E N

48%

af alle sygemeldinger skyldes smerter i muskelskeletsystemet, ifølge Sundhedsstyrelsen (sept. 2015).

Vil man for alvor sætte borgeren i centrum, mener DKF, at det er vigtigt, at ingen af faggrupperne holdes ude i periferien. Derfor håber vi, at den strategi som regeringen, KL og Danske Regioner vil lave, tænker alle overenskomstparter fra praksissektoren ind.

S E P T E M B E R

2 0 1 5 side 3 5 Lederen,

SPOT

” Vis os, hvad I kan, kiropraktorer”

Målene for en samlet plan for ”det sammenhængende nære sundhedsvæsen”

Mængden af kommunale opgaver, der kræver bidrag fra sundhedsprofessionelle som terapeuter og biomekaniske eksperter vokser som aldrig før. Men hvis kiroprak torerne skal spille en større rolle, skal det være tydeligere, hvad de kan bidrage med.

Fra Regeringens og Kommunernes Landsforenings økonomiaftale 3. juni 2015: - De nære sundhedstilbud bør tilpasses til den nye sygehusstruktur - Færdigbehandlede patienter skal hurtigt tilbage til hverdagen. - Der skal skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet og øvrige velfærdsområder, såsom social-, ældreog beskæftigelsesområdet.

Af Line Emilie Fedders journalist

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft ansvar for rehabilitering – arbejdet med at give borgere deres funktionsevne og livskvalitet tilbage efter sygdom. Først den basale, siden den specialiserede – og opgavernes omfang og kompleksitet bliver bare ved at vokse. Derfor arbejder der rigtig mange fysioterapeuter i kommunerne. Og spørger man formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht, er der er ikke udsigt til, at tilvæksten stopper. ”Der har været et paradigmeskift

Fra Regeringens og Danske Regioners økonomiaftale, 20. august 2015: - Sygehusfunktioner, praksissektor og kommuner skal sammentænkes, og planen skal sikre en effektiv og sammenhængende indsats for særligt de ældre patienter og mennesker med kronisk sygdom. - Planen udarbejdes af et udvalg med deltagelse af Danske Regioner, KL, Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet (formand). Kommissoriet drøftes mellem parterne og udvalget afrapporterer i 2016. - Almen praksis skal udvikles og der skal etableres større lægehuse og sundhedshuse, hvor de praktiserende læger arbejder sammen med fx andre praksisgrupper, sygehusfunktioner og kommunale sundhedstilbud. Der opslås en pulje til læge- og sundhedshuse i 2017. K I L D E : A LT I N G E T. D K

K I R O P R A K T O R E N

Jørn Eichhorn har det kommunale område som et af sine ansvarsområder i Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse.

S E P T E M B E R

2 0 15

Inge Kristensen, tidligere sundhedschef i Ballerup Kommune, nu chefkonsulent på det kommunale område hos rådgivningsvirksomheden Muusmann.

i kommunerne fra en passiv tilgang til en mere aktiv borger-tilgang, og det betyder, at hele rehabiliteringsdagsordenen kommer til at fylde stadig mere. Og dermed vil der fortsat blive ansat flere fysioterapeuter,” siger hun. Med et voksende behov for kompetencer inden for muskelskeletområdet, genoptræning, smertebehandling og biomekanik generelt er det oplagt også at tænke kiropraktorer ind i den kommunale sundhedsdagsorden som samarbejdspartnere. Det kræver dog, at de praktiserende kiropraktorer kan levere et tilbud, der kan konkurrere på pris og kvalitet med de mange fysioterapeuter, kommunerne allerede har ansat.

Forstår ikke, hvad kiropraktorerne kan Inge Kristensen er tidligere sundhedschef i Ballerup Kommune, nu chefkonsulent på det kommunale område hos rådgivningsvirksomheden Muusmann. Hun påpeger, at hun mangler at forstå, hvad det er, kiropraktorerne kan byde ind med, og derfor er det aldrig faldet hende ind at inddrage kiropraktorer i kommunens arbejde. ”Hvad vil kiropraktorerne, og hvilken rolle vil de have? Hvad kan de, og hvad kan vi bruge dem til? Lige nu ser mange i kommunerne kiropraktorerne

som en ’quick fix-behandling’ til isolerede problemer, og det er langt fra kommunernes rehabiliterende indsats, som er meget holistisk orienteret. Så i min optik skal kiropraktorerne virkelig melde sig på banen og vise, hvad der er særligt ved dem, hvis de skal have en plads i den kommunale del af det nære sundhedsvæsen,” siger hun. Enkelte steder har kommunerne dog allerede fået lidt plads: I Helsingør Kommune kan kiropraktorerne således henvise deres patienter til kommunens rehabiliteringsforløb for borgere med lænderyglidelser. Rehabilitering af lænderyglidelser spiller en stor rolle – især for beskæftigelsesområdet – og det er netop på dét område, at Inge Kristensen godt kan forestille sig en rolle for kiropraktorerne. ”På beskæftigelsesområdet har vi i kommunerne – sammen med hospitaler og almen praksis- en meget stor opgave i at implementere et forløbsprogram for lænderyglidelser, og her kunne kiropraktorernes kompetencer formentlig give mening som en del af den tværfaglige indsats,” siger Inge Kristensen.

forundret over, at Inge Kristensen fra Ballerup Kommune ikke er sikker på, hvad kiropraktorerne kan. Men han remser det gerne op: ”Vi har en lang universitetsuddannelse, direkte adgang til billeddiagnostik i klinikkerne, og er specialister i biomekanik, hvilket gør, at vi langt hen ad vejen kan udrede de samme ting som en speciallæge i reumatologi,” siger Jørn Eichhorn og fortsætter: ”Kiropraktorer i Danmark fylder desværre utrolig lidt i forhold til andre aktører, og vi er nemme at overse, selvom vi synes, vi står på tæerne og råber. Men vi arbejder løbende på at blive mere tydelige, og vi stiller gerne op til møder og konferencer og fortæller om det, vi kan,” understreger han. Inge Kristensen peger dog også på, at hun er i tvivl om, hvad kiropraktorerne vil i det nære sundhedsvæsen. Til det spørgsmål er Jørn Eichhorns svar, at det lige så meget er et spørgsmål om, hvad kiropraktorerne kan og må. Han ser således nogle strukturelle udfordringer, der må og skal løses, hvis kiropraktorerne virkelig skal kunne byde sig til.

”Nemme at overse”

Strukturelle problemer

Bestyrelsesmedlem i Dansk Kiropraktor Forening Jørn Eichhorn er

”Der er ikke en formaliseret henvisningsvej fra praktiserende læge til

Vi har en lang universitetsuddannelse, vi har direkte adgang til billeddiagnostik i klinikkerne, og vi er specialister i biomekanik, hvilket gør, at vi langt hen ad vejen kan udrede de samme ting som en speciallæge i reumatologi.

kiropraktor, og der er nogle strukturmæssige udfordringer med egenbetaling, som medfører, at vi ikke så ofte ser de socioøkonomisk tungere patienter. Det undrer os ret meget, at en henvisning til en speciallæge er gratis, mens et besøg hos kiropraktoren er belagt med høj egenbetaling,” forklarer han. Jørn Eichhorn mener ikke, at kiropraktorbehandling nødvendigvis skal være gratis, men han så gerne, at man i overenskomsten forhandlede sig frem til nogle undersøgelsesydelser, der gjorde besøg for visse diagnoser billigere, så der blev lige muligheder for alle. Men det spænder den nuværende bekendtgørelse ben for. ”Hvis patienterne kommer – uanset om det er på egen hånd, fra lægen eller kommunen – så skal vi nok udrede og behandle dem. Men der er nogle problemer, der gør det meget

C A S E F R A F Y N S K K I R O P R A K TO R K L I N I K

”Jeg fortæller om mit kendskab til og anbefalinger om den del af hendes smerter, der stammer fra bevægeapparatet. Lægen tager sig af resten.” En af mine kvindelige patienter led af mange forskellige smerter – ikke kun i bevægeapparatet – og var sygemeldt. På et tidspunkt sender jeg epikrise til hendes læge og fortæller om status. Lægen kontakter mig og fortæller, at kommunen har indbudt ham til dialogmøde om patienten. Vi kommer frem til, at det er nyttigt, at jeg deltager, og lægen beder kommunen indkalde mig.

Til mødet er vi lægen, socialrådgiver, virksomhedskonsulent, fagforeningsrepræsentant og undertegnede kiropraktor. Jeg fortæller om mit kendskab til og anbefalinger om den del af hendes smerter, der stammer fra bevægeapparatet. Lægen tager sig af resten. Fx fortæller jeg, at patienten har en mindre udposning på en af de

nederste bruskskiver i lænderyggen, dette var fremlagt som en stor diskusprolaps. Kommunens repræsentanter spørger mig om ergonomi, løft og skånehensyn i evt. nyt job. Emner, jeg ikke tror, lægen var opmærksom på. Jeg anbefalede et timetal, som gav mening for både en kommende arbejdsgiver og patienten samt skånehensyn ved løft og ensidigt gentagne

arbejdsstillinger. Dette blev af patient, læge og kommune opfattet som gode konkrete tiltag at gå videre med i en indsats, der kunne få hende tilbage i arbejde. Lægens og mine forslag blev fulgt, patienten kom i beskæftigelse igen, dog kun indtil hun blev sygemeldt af andre grunde.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

SPOT svært, og de skal løses strukturelt og fra toppen. Det er ikke let, men vi håber, der er nogle politiske kræfter, der kan se, at her er et område, der kræver forandring,” siger han. KIROPRAKTOREN har spurgt sundhedsminister Sophie Løhde, hvordan hun vil sikre gode forhold for rygpatienterne i det nye, nære sundhedsvæsen, og om hun forestiller sig en revision af det nuværende honorarsystem som en del heri. Ministeren har ikke ønsket at svare, da der endnu ikke er taget konkret stilling til, hvad planen skal tage stilling til.

Sådan samarbejder kiropraktorer og kommuner

C A S E F R A K I R O P R A K TO RK L I N I K PÅ SJ Æ L L A N D

”Jeg kender hendes ryg, ved hvordan den påvirker hendes liv og egenomsorg.”

Af Line Emilie Fedders journalist

Min patient i slutningen af 20’erne har øget kyfose, en runding på rygsøjlen, der altid i et eller andet omfang har givet smerter i midtrygggen, til tider i lænden. Det er blevet lidt hyppigere de sidste år og værre end tidligere. Særligt efter graviditet og fødsel. Jeg har behandlet ved behov gennem 6 år. Ikke i et længere forløb pga. hendes økonomi. Har forsøgt at motivere til fast træning i mange år og af mange slags, men det er ikke lykkedes. Hun har løs tilknytning til arbejdsmarkedet og været ledig af flere omgange, nu på kontanthjælp. Hun er nu blevet tilknyttet kommunens erhvervscenter for at udvikle sin arbejdsevne i et forløb. Da jeg bliver klar over, at rygproblemet slet ikke er med i denne indsats, får jeg hendes samtykke til at kontakte sagsbehandler, som jeg sætter ind i rygproblematikken. Jeg fortæller om min viden om ryggenernes ”adfærd” og forløb, samt om hendes cooping-stategier. Jeg kender hendes ryg, ved hvordan den påvirker hendes liv og egenomsorg osv. Jeg anbefaler støtteperson i et genoptræningsforløb hos en fysioterapeut som start for at styrke overskuddet i hverdagen og mindske smerterne, men også for at der er nogen til at ”holde hende i hånden”, så hun kan holde ved. Jeg ved, at hendes reaktion på smerterne ofte er manglende overskud og en ikke så konstruktiv adfærd. Kommunen var glad for informationerne, for de havde ikke tænkt, at rygproblemet betød noget for hendes arbejdsevne, og mine anbefalinger er taget med i deres planlægning af et udviklingsforløb. Aktuelt venter hun på et genoptræningsforløb.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

Over de sidste ti år har to store projekter set på, hvordan kiropraktorer kan medvirke i den kommunale, tværfaglige beskæftigelsesindsats: Koordineret Indsats for Fastholdelse (KIA) og Tilbage Til Arbejdet (TTA). Begge projekter viste gode takter – KIA-projektet viste ligefrem besparelser på mange tusinde kroner pr. forløb – men alligevel er det i dag svært at finde kiropraktorer, der samarbejder med kommunerne. Man skal ellers ikke længere væk end til Norge for at finde et system, hvor kiropraktorerne er langt mere involverede i det nære sundhedsvæsen. ”I Norge må kiropraktorerne faktisk sygemelde patienter i op til 12 uger,” fortæller Mette Jensen Stochkendahl, der er kiropraktor og

2 0 15

seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Hun arbejder på et projekt, der ser på netop det norske system. ”Vi er ude og interviewe både danske og norske kiropraktorer lige nu. Vi vil gerne undersøge, om de norske kiropraktorer udnytter muligheden for at sygemelde, og så vil vi gerne sammenligne, om vi praktiserer forskelligt. Ultimativt håber vi, at sammenligningen kan bruges som grundlag for en debat om den rolle, kiropraktorer skal spille i sundhedsvæsenet her i Danmark,” fortæller Mette Jensen Stochkendahl. Men selvom det er sjældent at se strukturerede samarbejder mellem danske kiropraktorer og kommuner, er der en håndfuld ildsjæle, der på hver deres måde hjælper kommunen. Tre af dem fortæller her, hvordan de samarbejder med deres lokale kommune.

Jakob van Dijk, kiropraktor i Aarup på Fyn.

n Jeg samarbejdede fra 2008 til 2010 med Forebyggelsesfonden og Middelfart Kommune om et tværfagligt projekt på beskæftigelsesområdet. Det optimerede kommunens sagsbehandling, primært på sygedagpengeområdet og stort set udelukkende for borgere med bevægeapparatslidelser som årsag til sygemelding. Kommunen bruger i dag den drejebog, vi udarbejdede som en del af deres lovpligtige forløb. n Jeg samarbejder med Assens Kom-

Jørgen Kilsgaard, uddannet kiropraktor, i dag direktør i KIApro. En af mændene bag KIA-projektet.

Christina Nielsen, kiropraktor i Roskilde. Medlem af Region Sjællands praksisplanudvalg, der arbejder på et arbejdsmarkedsprojekt, hvor kommuner, læger og bl.a. kiropraktorer skal inddrages. Foto: Claus Boesen.

mune om de såkaldte KIR-attester fra det socialt-kiropraktiske samarbejde, som DKF har indgået aftale med KL om for mange år siden. n 1-2 gange om året i snit er jeg involveret i et tværfagligt, kommunalt forløb, hvor jeg laver kiropraktisk behandling og sidder med ved rundbordssamtaler hos kommunen sammen med andre fagfolk og borgeren. Jeg oplever, at det giver rigtig god mening for indsatsen og borgeren. Det vil

n KIApro er en virksomhed baseret på resultaterne af KIAprojektet (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse). Vi leverer rehabiliteringsforløb med et arbejdsmarkedsrettet fokus til bl.a. kommunale Jobcentre, fx forløb inden for sygedagpenge, kontanthjælp og fleksjob, lige fra en monofaglig indsats til et fuldt forløb med udredning, tværfaglige indsatser og arbejds-

prøvning. Vi har cirka 25 ansatte, der er læger, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, arbejdspladskonsulenter og virksomhedskonsulenter.

n I mine ti år som kiropraktor har jeg nok udfyldt fire KIRattester. Men jeg har altid interesseret mig for området, og lige nu er der en åbning for kiropraktorerne.

n Vores projekt skal finde ud af, hvordan vi kan bruge det socialkiropraktiske samarbejde til at skabe en plads for kiropraktorer i bl.a. det daglige kommunale arbejde med beskæfti-

KIR-attester: For mange år siden indgik DKF aftale med KL om et socialt-kiropraktisk samarbejde. Det er en række attester for udveksling af oplysninger mellem kommune og kiropraktor samt honorarer herfor.

n Det, vi laver for kommunerne, er noget andet end traditionel kiropraktorbehandling og kræver, at man har et stort fokus på modtagerens (kundens) behov og er klar til, at ens ydelser skal leve

være rigtigt godt, hvis flere kommuner/sagsbehandlere finder på at invitere kiropraktorer med til lignende tværfaglige indsatser og andre tiltag for borgere, hvor bevægeapparatslidelser spiller en stor rolle for deres arbejdsevne. Vi kan deltage med vores generelle specialistviden om behandling, men kan også levere udredning af tilstanden eller en second opinion. n Andre indsatser end honorarer prissætter vi selv, for eksempel

rundbordssamtaler. Der bruger jeg lægernes overenskomst, fordi det ikke er dækket i vores egen. n Jeg har arbejdet med det her område siden 2003, og der er desværre ikke sket særlig meget. Kiropraktorerne kan drive det langt i tværfaglige fællesskaber, men man skal være indstillet på, at det måske ikke giver økonomisk vinding med det vuns og kræver nogle interessetimer og noget produktudvikling.

op til nogle krav og standarder. n Med den nuværende økonomiske struktur er det ikke lønsomt for en kiropraktorpraksis at blive inddraget i kommunale anliggender. Man kan jo ikke lave et forløb til 25-30.000 kr., hvis det kun kan afregnes efter sygesikringens takster.

gelsesforløb. Vi griber det lavpraktisk an og udnytter de allerede eksisterende rammer, som ingen rigtigt bruger. n Vores vision er,

1) at kommunerne kender os og ved, hvad de kan bruge os til, og 2) at vi kan videregive viden til vores kolleger om, hvordan man kommunikerer med kommunerne.

Find KIR-attesterne på Danskkiropraktorforening.dk under ’For medlemmer’ under ’Attester, blanketter og honorarer’

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

VALG 2015

Den nye minister vil sikre hurtigere indsatser og reducere uligheden Det var kun en lille overraskelse, at Sophie Løhde fik posten som sundheds- og ældreminister i den nye Venstreregering. For Sophie Løhde

Regeringsgrundlaget (juni 2015)

beskriver regeringens 4 sundhedspolitiske målsætninger:

1. Ret til hurtig udredning og behandling 2. Kræftplan IV 3. Målrettet indsats for ældre medicinske patienter 4. En tryg alderdom Se regeringsgrundlaget hos statsministeriet: www.stm.dk/_a_1619.html

er en erfaren sundhedspolitiker, hvis politiske karriere for alvor startede, da hun som 18-årig i 2001 blev valgt til Frederiksborg Amtsråd. Som 22-

”Et godt og trygt sundhedsvæsen er en grundpille i vores velfærdssamfund. Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, der er til for patienterne – og det skal afspejle sig i indretningen i vores fælles sundhedsvæsen.”

årig blev hun i 2005 valgt til kommunalbestyrelsen i Rudersdal kommune og til regionsrådet i Region Hovedstaden. To år senere blev hun valgt til Folketinget. I 2011 blev hun sundhedsordfører for Venstre. ”Der er rigeligt at tage fat på. Vi skal sikre danskerne en hurtigere udredning og behandling. Og vi skal have reduceret den geografiske ulighed, der også er på sundhedsområdet,” udtalte hun bl.a. ved ministeroverdragelsen i juni. Dansk Kiropraktor Forening holdt et godt møde med Sophie Løhde sidste efterår.

Blixt i spidsen for nyt sundheds- og ældreudvalg

Stephanie Lose ny formand i Region Syd

Det nye sundhedsudvalg er en kombination af erfarne og nye sundhedspolitikere. Formandsposten er gået til Dansk Folkepartis Liselott Blixt, der efterhånden har været sundhedsordfører i 8 år. Blandt de erfarne på sundhedsområdet kan nævnes Stine Brix (Enhl.), Jonas Dahl (SF), Flemming Møller Mortensen (S) og Jane Heitmann (V). Helt nye på sundhedsområdet er Mette Abildgaard (K), Lotte Rod (RV), May-Britt Kattrup (LA) og Carolina Maier (Alt.). Dansk Kiropraktor Forening er i gang med at besøge både nye og gamle sundhedsordførere.

En af de største overraskelser i forbindelse med udnævnelsen af de nye ministre var, at tidligere formand for Region Syddanmark, Carl Holst (V), ikke fik sundhedsministerposten, men blev udnævnt til forsvarsminister. Mindre overraskende var det, at han blev valgt ind, og at der derfor skulle findes en ny formand i det syddanske. Valget faldt på Stephanie Lose, der trods sine blot 32 år, har siddet i regionsrådet siden 2005. Stephanie Lose har derfor et indgående kendskab til regionens drift og sundhedspolitik i al almindelighed. Stephanie Lose har ikke tidligere arbejdet med kiropraktik.

K I R O P R A K T O R E N

Liselott Blixt deltog i debatten til DKF’s 90 års-fest i maj. Her står hun i midten og taler med DKF’s formand (th) og Jette Frederiksen, direktør for Danske Fysioterapeuter (tv). Foto: Uffe Johansen.

S E P T E M B E R

2 0 15

Læs om den nye syddanske regionsformand: www.stephanielose.dk

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Solen kyssede NIKKB’s 25 års jubilæum Vejret var i centrum omkring frokostbordet på NIKKB i dagene op til d . 14. august. Ville det blive solskin? Ville det blive vådt og overskyet? Diverse vejrtjenester blev konsulteret dagligt, for planen var at fejre jubilæet med en udendørs reception. Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, NIKKB

Heldigvis holdt det tørvejr, lige indtil de fleste gæster var draget videre. NIKKB’s medarbejdere havde stablet et hyggeligt set-up på benene på en græsplæne tæt på instituttet, og gæster og gratulanter fik en erindringsgave i form af ’Nøglen til viden’, der var lagt ud på borde og hængt op i ”kundskabens træ”. De tre hovedtalere: NIKKB-formand Karsten Uno Petersen, historiker Per Jørgensen

og tidl. dekan ved Det sundhedsfaglige Fakultet Mogens Hørder, talte om NIKKB nu, NIKKB og historien, og NIKKB og fremtiden. Mogens Hørder delte sin fremtidsvision op i tre perspektiver: demografi og samfundssyn, den teknologiske udvikling, og værdien af de sundhedsprofessionelle. – Når jeg så binder disse 3 perspektiver sammen, synes jeg, at NIKKB er på forkant med udviklingen og egentlig altid har været det. Efteruddannelse er absolut en central aktivitet. Den baseres på forskning og kvali-

tetsudvikling, og ses altid i et internationalt perspektiv, konkluderede Mogens Hørder. Desuden sagde tidligere folketingsmedlem Erling Christensen og DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen tillykke med jubilæet fra podiet. Sidstnævnte fremhævede bl.a. vigtigheden af NIKKB’s forskning i kiropraktik både nu og i fremtiden. Efter talerne blev budt på tapas, drinks, dejlig is og hyggeligt samvær. Læs mere om jubilæumsreceptionen på: nikkb.dk

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

AKTUELT

ECU, hvor er du på vej hen? Bestyrelsen anbefaler, at DKF genindmeldes i det europæiske kiropraktorforbund, som man meldte sig ud af for over 10 år siden. Hvorfor, og hvad er ECU i dag? Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

Den dårlige ledelse er blevet afløst af en stærk, og med ansættelsen af ny generalsekretær i Ian Beesley og før ham Richard Brown, der nu er blevet generalsekretær i World Federation of Chiropractic (WFC) - og udnævnelsen af en ny næstformand i hollandske Vivian Kiil, har man også fremtidssikret organisationens øverste lag, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF. Det er derfor en enig bestyrelse, der anbefaler en genindtræden i ECU. Men beslutningen kræver et flertal på DKF’s generalforsamling.

Mere forskning Den europæiske kiropraktororganisation European Chiropractors’ Union (ECU) er en noget anden størrelse i dag end for 10 år siden. Væk er støvet, den manglende ledelse og den dårlige forvaltning af organisationens økonomi. Ind er kommet ambition, innovation og ikke mindst en erkendelse af hvilket arbejde, der skal gøres for at fremme kiropraktikken i Europa. Siden 2010, hvor norske Øystein Ogre tiltrådte som formand, og 2011 hvor Richard Brown blev generalse-

kretær, har ECU været en organisation i kraftig forandring. Aktivitetsniveauet er øget, og man har formået at fokusere indsatsen. Desuden er der blevet gjort op med, at små kiropraktornationer med kun få medlemmer kan diktere retningen. Ved økonomiske beslutninger har man nemlig indført en model, der giver store nationer forholdsmæssigt mere magt i forhold til de små. Det er til gavn for Danmark. – ECU er en anden forening i dag, end den vi meldte os ud af i 2003.

– I forbindelse med at vi genindtræder i ECU, arbejdes der på at etablere et europæisk forskningscenter med stort engagement fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), fortæller Lone Kousgaard Jørgensen. Tanken om et europæisk forskningscenter med bidrag fra NIKKB og miljøet omkring glæder NIKKB’s direktør Henrik Wulff Christensen: – Det danske kiropraktiske forskningsmiljø er meget fremtrædende nationalt og internationalt. Jeg ser en

Sagen kort

Hvad arbejder ECU for?

Efter mange års uenighed om den politiske linje og administration i ECU, besluttede DKF i 2003 at melde sig ud. Siden har der i et par omgange været overvejelser om genindmeldelse. Senest i 2012, hvor der blev holdt et seminar med deltagelse af kiropraktor-politikere og ECU-toppen, bl.a. den nytiltrådte norske formand Øystein Ogre. Bestyrelsen kom efterfølgende frem til, at tiden ikke var moden til genindmeldelse, men at man ville fortsætte den tætte dialog med ECU. I slutningen af 2014 tegnede sig et omrids af en attraktiv model, som bl.a. indebærer mulighed for at oprette et europæisk forskningscenter. Til DKF’s generalforsamling i november fremlægger bestyrelsen forslag om genindmeldelse. Detaljerne bliver præsenteret i dagsordensmaterialet.

• Har til formål at fremme kiropraktikkens effekt på sundhed, høje uddannelsesstandarder og fortrinlighed i udførsel og praksis. • Som repræsentant for kiropraktorprofessionen på et europæisk niveau arbejder ECU for, at kiropraktik inkluderes i sundhedsprogrammer- og politikker.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

6 strategiske mål: • Medvirke til udvikling af en kiropraktorprofession i alle lande i Europa • Faclitere udvidelse af kiropraktoruddannelse i Europa • Styrke professionens identitet som en evidensbaseret primær rygspecialist • Etablering af patientforeninger i alle ECU-medlemslande • Sikre, at kiropraktik er repræsenteret politisk og har en stemme i EU • Opnå effektiv og bæredygtig ledelse af den europæiske kiropraktorprofession gennem promovering af nøglefærdigheder, lighed og diversitet.

supplerende, fokuseret indsats i et europæisk center som en løftestang til at styrke kiropraktikkens vej mod bred anerkendelse i Europa. I ECU er man glad for den danske interesse og håber, at Dansk Kiropraktor Forenings medlemmer bakker op om bestyrelsens anbefaling. – Jeg har været med i ECUsammenhænge så længe, at jeg var til stede, da DKF bestemte sig for at forlade ECU. Dengang havde jeg stor forståelse for beslutningen, siger Øystein Ogre, ECU’s formand. – De sidste 5 år har jeg været formand og mit fokus har hele tiden været at skabe en fremtidsrettet organisation, som vil gavne kiropraktikken i Europa, og som DKF vil se det formålstjenlig at være med i. Vi er ikke i mål endnu, men er kommet ganske langt. DKF’s genindmeldelse vil forstærke mange af de initiativer, som allerede er taget, og som vi planlægger i fremtiden. Vi ønsker øget fokus på forskning og evidensbaseret tænkning. Vi ønsker at fortsætte vores satsning på at øge antallet af kiropraktoruddannelser i Europa; specielt i de lande hvor der er få eller ingen kiropraktorer. Disse

ECU’s topledelse: Den norske formand Øystein Ogre (tv. og nederst) og den nye generalsekretær Ian Beesley, der har danske forbindelser. Billederne er fra ECU’s kongres i foråret. Foto: Øistein Holm Haagensen.

uddannelse skal allerhelst ligge på et medicinsk fakultet som i Danmark, eller hvis det ikke er muligt være tilknyttet et medicinsk fagmiljø. Desuden har vi brug for bedre lovgivning for kiropraktorer i de fleste europæiske lande. DKF’s genindtræden i ECU betyder en styrkelse inden

for alle disse felter. Jeg glæder mig meget til at tage fat på disse store oppgaver sammen med det danske lederskab. LÆS MERE: www.chiropractic-ecu.org

Hvem er med? 22 lande er medlem af ECU idag. Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Tyskland

Storbritanien

Grækenland

Ungarn

Island

Irland

Italien

Liechtenstein

Luxemborg

Malta

Holland

Norge

Polen

Spanien

Sverige

Schweiz

Tyrkiet

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

NYT OM VIDEN

Placebo-kiropraktik som hjælp til forskerne Find artiklen: www.videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-har-opfundet-placebo-kiropraktik

Mangel på D-vitamin kan påvirke muskelfunktion Der er tegn på, at D-vitamin kan påvirke muskelvævet både direkte og indirekte. Får man ikke nok D-vitamin, går det negativt ud over muskelvævet. Find artiklen: www.videnskab.dk/kropsundhed/d-vitamin-pavirkerdine-muskler

K I R O P R A K T O R E N

Den norske forsker Aleksander Chaibi har ifølge enkel måde at lave noget med hænderne på Videnskab.dk udviklet en metode, der kan patienterne uden egentlig at lave dét, vi forstår hjælpe forskere i kiropraktik. som behandling. Det, der er overraskende poHvis forskerne skal kunne sige noget om sitivt, er, at patienterne i lige så høj grad tror, effektiviteten af en manipulationsbehandling, de har fået behandling, som når de har fået en er det ikke nok at sammenligne patienter, der egentlig manipulationsbehandling. Deres tal får behandling, med patienter, der ikke får beser ret overbevisende ud, fordi det også fremhandling. Det er også nødvendigt at sammengår, at folk, der har fået kiropraktorbehandling ligne med patienter, der får placebobehandling. før, kunne snydes af denne her behandling, så Placebobehandlingen går ud på at foretage det må være ret overbevisende. Det er noget, greb, der antages at have minimal terapeutisk man må prøve af igen på andre patienter og effekt. Ved efterfølgende at sammenligne se, om det holder. I et mekanismestudium, placebogruppens evaluering af effekten med hvor man gerne vil se på den isolerede effekt en patientgruppes evaaf at give et knæk, ser det luering af effekten af reel spændende ud. kiropraktisk behandling får – Et helt andet spørgsforskerne testresultater, de mål er, om det er den type Det er vigtigt at sige, at kan bruge i deres forskning. studium, vi bliver kloge placeboeffekten eller For at resultaterne af af. Det er vigtigt at sige, konteksteffekten også et studium, der involverer at placeboeffekten eller er en effekt, hvis man placebobehandling, er konteksteffekten også er kigger på, hvad et godt brugbare, er det vigtigt, at en effekt, hvis man kigger behandlingstilbud er. studiet er blindet, så deltapå, hvad et godt behandgerne ikke ved, om de får lingstilbud er. Det er en reel behandling eller placebobehandling. reel effekt på patienter, som er en del af det, Artiklen på Videnskab.dk opregner foruden patienterne har glæde af, når de får en hvilken beskrivelsen af forsøget med placebobehandsom helst behandling, uanset om det er kirurling og dens perspektiver desuden begrænsgisk, medicinsk eller kiropraktisk behandling. ningerne og de spørgsmål, metoden afføder. Men hvor relevant er det at prøve at isolere Alice Kongsted, seniorforsker på NIKKB, sienkelte elementer af en hel konsultation, som ger om placebobehandlingen: er elementer, der aldrig optræder for sig selv? – Det er en god ide at kigge på måder at Vi når lige så langt ved at kigge på ”hvad er lave renoncerede undersøgelser inden for effektive behandlingstilbud i den kontekst, de denne type behandling, for det er et problem, gives i”. Men som et led i at blive klogere på at man ikke kan lave traditionelt blindede stunogle mekanismer, hvis man gerne vil se på dier, ligesom man kan, hvis man sammenligner basal mekanistisk forskning, ser det enkelt og en effektiv pille med en kalktablet. Til det forlovende ud. mål ser det interessant ud, at de har fundet en

S E P T E M B E R

2 0 15

5 ÅR

fyldte Rygcenter Syddanmarks databank DaneSpine 1. juni: – DaneSpine indeholder både patient- og kirurg-indberettede data og er dermed en uvurderlig skat af viden om, hvordan det går vores patienter efter de forskellige kirurgiske rygindgreb, fortæller Karen Højmark Hansen, projekt- og forskningssygeplejerske ved forskningsenheden på Rygkirurgisk Afdeling i Middelfart på Sygehus Lillebælts hjemmeside. Find artiklen: www.sygehuslillebaelt.dk/wm468099

Vægtløshed påvirker vores muskler Den første danske astronaut Andreas Mogensen er sendt i rummet, og her møder han og de andre astronauter en række udfordringer. Vægtløshed påvirker nemlig musklerne meget, og astronauterne skal

derfor hele tiden træne. Men Andreas Mogensen skal teste en speciel dragt, der kan medvirke til at gøre noget ved det og måske give ny viden, der kan komme kiropraktorernes patienter til gode en dag.

et stigende problem 14 SUNDHED NYHEDER

SUNDHED NYHEDER 15

TORSDAG 9. JULI 2015

Redigeret af Jeppe Funder

SLIP FOR MOBILNAKKE

Det er jo ikke længere kun på arbejdet, at mange sidder sent ud på aftenen, når de kommunikerer med deres venner eller skal finde information. Men set fra et fysisk synspunkt kan kroppen ikke kende forskel Jan Hartvigsen, professor på Syddansk Universitet

Heidi Pedersen hped@bt.dk Begynder og slutter du også dagen med at tjekke din mobil eller tablet i sengen? Bruger du den, når du skal inde vej, kommunikere med venner og familie eller til at slå noget op for at vinde en diskussion? Så er du ikke alene. Vi danskere bøjer nemlig i højere grad end tidligere hovedet over håndholdt tek teknologi. Fænomenet er blevet så omsiggribende, at forskere nu taler om såkaldt ’mobil- eller tablet-nakke’. I Tyskland kalder rygeksperter ligefrem vores foroverbøjede nakker for en ’epidemi’, skrev den tyske avis Die Welt i den forgangne uge. Herhjemme er man også opmærksomme på problemet, fortæller professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet Jan HartvigHartvig sen: »Ondt i nakken er generelt et sti gende problem, og vores mobil- og tabletvaner bidrager uden tvivl til det. Den nye teknologi er kommet hurtigt ind i vores hverdag, og vi er stadig ved at inde ud af, hvordan vi skal håndtere den bedst muligt. Brug af teknologi påvirker kroppen fysisk, og derfor ser vi denne epi demi af lere, der får ondt i nakken,« siger han. Cirka hver anden dansker har prøvet at have smerter eller ubehag i nakken inden for de seneste 14 dage. Samtidig tager hver dansker i gen nemsnit 175 smertestillende piller om året, viser tal fra Apotekerfor eningen. Der er derfor god grund til at tage det nye fænomen alvorligt: »Hos mange kan det blive en kro nisk tilbagevendende tilstand. Vi ved f.eks., at teenagere, der lider af

ondt i nakken og hovedpine, har større risiko for også at få det som voksne. Derfor er det vigtigt at reagere på det - ikke fordi man dør af det, men fordi det kan påvirke ens livskvalitet, så man ikke kan leve det liv, man gerne vil,« siger Jan Hartvigsen.

Svage muskler Faren for at udvikle ’mobil eller tablet-nakke’ opstår fra det pres, som hovedet lægger på nakke og ryg, når det foroverbøjes. Et hoved vejer omkring fem kilo, og når man bøjer nakken forover skal nakkens muskler arbejde meget hårdt og spænde op for at holde hovedet. Hos mange er musklerne for svage, og det betyder, at du kan få smerter, hvis du for ote skal tjekke mail og sms. »Det er jo ikke længere kun på arbejdet, at mange sidder foran en skærm. Også i vores fritid har folk skærmtid til sent ud på atenen, når de kommunikerer med deres venner eller skal inde information. Men set fra et fysisk synspunkt kan kroppen ikke kende forskel,« siger professoren, der mener, at det er ’alle aldre’,

Døjer du med hold i nakken, ømhed eller spændingshovedpine, kan det ofte hjælpe at få løsnet musklerne op med massage og varme. Som regel vil problemet dog vende tilbage, fordi ubalancen i muskulaturen ikke er fjernet. Sørg derfor for at få nogle gode vaner, når du arbejder foran computer, bruger mobil eller tablet, så du ikke skaber nakkespændinger.

Tag øjnene i brug Forsøg at begrænse vinklen på nakken ved at kigge mere opad og lige frem, når du bruger din mobil eller tablet. Det kan du bl.a. gøre ved at hvile armene og dermed din mobil eller tablet på et bord. Alternativt kan du løfte armene opad, så din nakke får bedre ’arbejdsbetingelser’.

Hvil nakken

Snør løbeskoene

Liggende i sengen, kan du hvile mobil eller tablet på f.eks. en pude, så du ikke skaber unødige spændinger i nakken.

Det styrker dine muskler og smører dine led, hvis du sørger for at bevæge dig i det daglige. På den måde vil du lettere kunne holde til de smerteprovokerende stillinger. Det kan være alt lige fra svømning, yoga eller en gåtur, der holder dig i gang.

Hold skærmfri Din krop kan ikke kende forskel på, om du bruger computer, tablet eller mobil på arbejde eller i din fritid. For at hvile din nakke - og ikke mindst hjerne og syn - kan det derfor være en god idé at holde skærmfri et par timer, inden du skal sove. Det kan mindske dit stressniveau og dine eventuelle spændinger.

Spænd af i hovedbunden Stå eller sid afslappet og læg hagen mod kravebenet. Nik blidt tre gange og mærk strækket på bagsiden og i bunden af kraniet. Kig så lidt til højre og nik tre gange i denne position. Gentag til venstre side.

Løsn nerverne i skulderen Otte-taller med hovedet

– 5 kg

– 27 kg

Den nye teknologi er kommet hurtigt ind i vores hverdag, og vi er stadig ved at inde ud af, hvordan vi skal håndtere den bedst muligt. – Hos mange kan det blive en kronisk tilbagevendende tilstand. Vi ved f.eks., at teenagere, der lider af ondt i nakken og hovedpine, har større risiko for også at få det som voksne. Derfor er det vigtigt at reagere på det - ikke fordi man dør af det, men fordi det kan påvirke ens livskvalitet, så man ikke kan leve det liv, man gerne vil.

Få inspiration til et sundere liv med guider på BT PLUS

esset på nakken, rover

– 18 kg

Mange mennesker udvikler en såkaldt mobilnakke, altså smerter i nakken som følge af overbelastning af nakkemusklerne, alt efter hvor meget man bøjer hovedet fremover for at læse på sin gadget. Jan Hartvigsen, professor ved Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, udtalte til BT: – Ondt i nakken er generelt et stigende problem, og vores mobil- og tabletvaner bidrager uden tvivl til det.

Før venstre arm bagud. Stå med hoved og næse lige frem. Træk hagen tilbage, så du næsten får dobbelthage. Bevæg dit hoved, som om du tegner Knyt hånden og sørg for, at et 8-tal med næsen. håndleddet er lige. Sænk Udfør øvelsen langsomt, så du ikke bliver svimmel. Lad øjnene skulderbladet og armhulen og vip hånden lidt bagud, så du mærker et styre, hvor hovedet drejes hen. Mærk hvordan dine nakkehvirvler bliver stræk hen over tommelfingeren. masseret. Kør 2-3 omgange til begge sider. Læg hovedet til modsatte side og træk hagen ind, så du får en dobbelthage. Hold næsen lige frem. Lav nu cirkler med skulderen med den strakte arm bag kroppen - tre den ene vej og tre den anden vej. Gentag til modsat side.

Belastningen ved at e på en smartphone

– 22 kg

Skab variation i dine tastestillinger, så du ikke sidder i den samme stilling i længere tid ad gangen. Det kan være med til at fremprovokere smerte. Alternativt læg mobilen eller din tablet fra dig, hvis du synes, du mærker spændingerne for tydeligt. Kilde: Fysioterapeut Brian Sørensen, FysioAalborg m.fl.

Ensidig belastning forhindrer leddene i nakken i at bevæge sig frit, og det kan føre til endnu flere muskelspændinger. Løsn op ved at arbejde fokuseret med større bevægelighed, så musklerne kan arbejde hensigtsmæssigt igen. BT’s træningsekspert Anna Bogdanova guider dig herunder til, hvordan du kan få en hverdag uden smerter. Øvelserne tager kun få minutter. Foto: Simon Skipper, Jonas Skovbjerg Fogh

Men skal vi så bare helt lægge mobil og tablet fra os? Nej, mener fy fysioterapeut Brian Sørensen, der har praksis i Aalborg, og som også har lagt mærke til det nye fænomen: »Det er urealistisk at forbyde det fuldstændigt, men jeg råder typisk folk til at dyrke noget motion, så de kan holde smerterne på afstand og undgå, at de overhovedet opstår,« siger han. Brian Sørensen synes samtidig, at det er en god idé, hvis man i løbet af sin hverdag bruger nogle minutter på at træne sin nakke: »Vi bruger mange timer dagligt på at kigge nedad eller fremad. Der Derfor giver det rigtig god mening, at man ind imellem trækker nakken bagover eller opad, så den ikke hele tiden sidder foran skuldrene. Det kan måske føles ubehageligt, men der er nok mest fordi, vi ikke er vant til det,« siger Brian Sørensen, der mener, vi i højere grad bør lytte til kroppens signaler »Hvis man synes, det gør ondt, bør man skite stilling eller måske lægge sin mobil eller tablet fra sig, nakken har også sommetider brug for en pause, fordi den er træt,« siger han.

– 12 kg

Bevæg dig

Guide: Sådan undgår du nakkesmerter

Når du bøjer hovedet for at kigge på din tablet eller tjekke din mobil, overbelaster du musklerne i nakken, siger eksperter SLITAGE

Få sunde vaner med mobiltelefon og tablet

To forskere fra Herlev Hospital og Københavns Universitet gennemgår i Ugeskrift for Læger den nuværende viden om opbygning og vedligeholdelse af stærke knogler gennem fysisk træning. De konkluderer, at studier med ældre tyder på, at den træningsinducerede tilvækst i knoglemassen er beskeden, men at den rette træning kan begrænse det normale aldersbetingede tab, hvilket vil reducere risikoen for brud. En primær årsag til osteoporotiske brud er fald, og i talrige undersøgelser har man påvist en reduktion i antal fald ved fysisk træning. Den anbefalede træning til patienter med osteoporose er derfor koncentreret om muskelstyrke- og balancetræning. Find artiklen: www.ugeskriftet.dk/videnskab/fysisk-traening-hos-kvinder-reducererfaldet-i-knoglemineraltaethed

Find artiklen: www.nikkb.dk/nyheder/vaegtloshed-pavirker-musklerne

Mobilnakke

Fysisk træning mod fald i knoglemineraltæthed

Nakkeøvelse Et hoved vejer omkring fem kilo. Når det lænes forover, øges presset på nakken og rygsøjlen. For eksempel udsætter du nakken for et pres på 27 kilo, hvis du har dit hoved bøjet 60 grader forover. Foto: Simon Skipper

På BT PLUS finder du en lang række guider om sundhed, sygdom, kost og motion. Læs mere på bt.dk/plus

Lad hovedet falde mod brystet. Kig på brystbenet. Træk hagen bagud, så du nærmest skraber med hagen nedefra og op mod kravebenet. Lad hagen glide ned mod brystbenet igen. Gentag øvelsen 8-10 gange langsomt.

Find artiklen: www.nikkb.dk/andre-nyheder/nakke-og-rygsmerter-i-fokus-i-medierne

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

[ÅRSMØDE

2015

]

Årsmøde i 90-årets tegn

DA NSK K IROPR A K TOR FOR ENING

2015 er et politisk år, og DKF holder årsmøde med generalforsamling i november. Den geografiske turnusordning bringer årsmødet til Region Hovedstaden, og de sociale arrangementer afholdes i samarbejde med KKF Hovedstaden.

19 2 5 - 2 0 1 5

Tilmelding åbner snart - hold øje med postkassen og indbakken. Fredag den 13. november: Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik afholder 3 kurser i dagtimerne. Om aftenen holder Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik fagligt arrangement om evidensbaseret praksis. Lørdag den 14. november: Kiropraktorpolitik fra morgen til aften med DKF’s generalforsamling, valghandlinger og debat.

Tid

Fredag den 13. og lørdag den 14. november 2015

Sted

Copenhagen Mariott Hotel på Kalvebod brygge.

Pris

Deltagelse er gratis, og forplejning, fest og overnatning kan købes til særpris. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniks arrangement fredag aften er gratis. Se NIKKBkursernes pris i boks.

Materiale

Program og dagsorden offentliggøres inden mødet. Medlemmer modtager mail herom.

13. og 14. november 2015.

Medlemsforslag Forslag til generalforsamlingens dagsorden stiles til formanden og indsendes til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen (poststemplet eller mailet), det vil sige senest den 24. oktober 2015. Opstilling

Bestyrelsen offentliggør forslag til en ny fuldtallig bestyrelse senest 4 uger før generalforsamlingen. Medlemmer, der ønsker at stille op til bestyrelsen, skal angive kandidatur til sekretariatet senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. den 31. oktober.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

Læs om tilmelding og find link til hotelbooking: www.danskkiropraktorforening.dk/gf

Hvem skal være

Har nogen fortjent

Årets Kiropraktor tildeles en kiropraktor, som har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde. Alle medlemmer af DKF – inklusive studentermedlemmer – kan indstille kandidater, som der efterfølgende stemmes om på DKF Forum. Prisen uddeles på DKF’s årsmøde.

Kiropraktorprisen på 50.000 kr. uddeles af DKF til en person eller institution, der har gjort en særlig indsats enten inden for forskning på det biomekaniske område eller ved at sætte fokus på at skabe ny viden om det kiropraktiske virksomhedsområde. Alle medlemmer kan indstille kandidater. Prisen uddeles på DKF’s Årsmøde, hvis bestyrelsen beslutter at uddele den. Prisen kan ikke søges.

Årets Kiropraktor 2015?

Kiropraktorprisen? Medlemmer kan indstille en kandidat til en af de to priser – send en skriftlig motivering til sekretariatsmedarbejder Pia Ravn pr@ danskkiropraktorforening. dk senest den 1. oktober.

NIKKB’S FAGLIGE FREDAG

Patient/behandlerkommunikation: Starten på den gode konsultation En god, tillidsvækkende og klar behandler/patient-kommunikation er vigtig, men ikke altid ligetil. Dette kursus introducerer til enkle redskaber, der kan forbedre din kommunikation, så du får de vigtigste og klareste informationer fra dine patienter. Underviser: Jan-Helge Larsen, praktiserende læge og fhv. lektor ved Københavns Universitet. Fredag den 13. november 9.30-13.30 DKK 1.000 inkl. frokost. Kompensation fra Kiropraktorfonden kan søges.

Rundt om den kiropraktiske patient – kursus for klinikpersonale

MR master class (vol. 1) – Lumbar spine pathology

Kurset giver klinikpersonalet redskaber og indsigt til bedre at forstå patienterne og hverdagen i den kiropraktiske klinik og til at handle mere effektivt. Del 1 introducerer bl.a. til anatomi og symptomer samt viden, der kan bistå vurdering af hvilke oplysninger, der skal gives til kiropraktoren, hvor akut problemet er og hvilke råd, der kan gives allerede i telefonen. Del 2 præsenterer redskaber, som kan forbedre det første møde mellem klinikpersonale og patient. Del 3 handler om Kiroinfo’s muligheder. Undervisere: Del 1: Anette Ravn Nørregaard, kiropraktor og ekstern lektor på Syddansk Universitet, og Nanna Sønderkær, kiropraktor og efteruddannelseskonsulent. Del 2: Jan-Helge Larsen, praktiserende læge og fhv. lektor ved Københavns Universitet. Del 3: Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF Fredag den 13. november kl. 9.30-16.30. DKK 1.700 inkl. forplejning.

Find detaljerne og meld dig til: www.nikkb.dk/efteruddannelse

The goal is to develop the confidence to interpret a lumbar spine MRI without a report identifying the basic features clinically relevant to chiropractors, understand the key features which indicate pathology, understand the basic musculoskeletal MR sequences and what they mean, have a basic interpretation checklist and build confidence, develop competence and improve patient health outcomes. Underviser: Dr Martin D. Timchur, Clinical Director at PRO Chiropractic Radiology DC, B.App.Sc, Grad. Cert. Eng, M.Chiro, M.App.Sc (Med Imag Interp) PhD Candidate Fredag den 13. november kl. 13.30-16.30. DKK 700 inkl. eftermiddagsforplejning. Kompensation fra Kiropraktorfonden kan søges.

Meld dig til kurserne senest 9. oktober

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

AKTUELT

DKF’S 3 DEBATTER PÅ FOLKEMØDET 2015

TORSDAG 12. JUNI

Patienterne skal ikke flagre gennem sundhedssystemet. Det der måske kan hjælpe, er mere fokus på konservativ behandling, som for få bliver tilbudt,” udbasunerede formand Lone Kousgaard Jørgensen til DKF’s debat ’Mindre kniv – mere sundhed? i Akademikernes telt. Budskabet var, at alt for mange opereres, selv om de i virkeligheden ville have haft bedre af aktiv behandling, fx hos en kiropraktor. Men hvorfor anser vi kirurgi som finere og bedre end behandling uden kniv? Og hvorfor gør vi ikke mere for at tilskynde til at vælge behandling uden kniv? Foto: Anders Beier

Mikkel Andersen og Carsten Ernst fra Rygcenter Syddanmark kom forbi og bød ind med deres synspunkter. I anledning af debatten havde de klædt sig ud i arbejdsbeklædning. Deres budskab var: ”Kniv til tiden”, hvilket formand Lone Kousgaard Jørgensen godt kunne tilslutte sig. Foto: Anders Beier

deltog Lone Kousgaard Jørgensen i det store LEONarrangement arrangeret af Danske Fodterapeuter. LEON står for Laveste Effektive Omkostnings Niveau, og formandens indlæg var et blandt mange, som hver skulle bidrage til at pege på dyre ”brister” i sundhedssystemet. Lone Kousgaard Jørgensen pegede på, at mange borgere kommer under kniven, selvom de ville have haft bedre af at besøge en kiropraktor – og det koster samfundet for mange penge, uden at der er garanti for, at patienten bliver mere rask af den grund. Foto: Anders Beier

LØRDAG 14. JUNI

SØNDAG 15. JUNI ”Det skal ikke nødvendigvis være en behandler, men en person, der kan samle trådene, følge udviklingen i bl.a. forløbsprogrammer og så dirigere den viden ud til de relevante i huset,” sagde Lone Kousgaard Jørgensen bl.a. i debat om sundhedshuse. Den var arrangeret af Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin og hed ”Giver sundhedshuse mening - og hvad skal de indeholde?”

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

Lone Kousgaard Jørgensen krydsede klinger med PLO-formand Christian Freitag, Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Sanne Jensen, regionsformand fra Danske Fysioterapeuter, og Mogens Lønborg, tidligere konservativ sundhedsborgmester i Københavns Kommune, som spontant blev hevet op i panelet, da det stod klart, at han havde stor erfaring med sundhedshuse.

4 • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660nm | 800nm | 905nm | 970nm • 15 Watt CW • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 3 års fabriksgaranti Livstidsgaranti på dioden

K-Laser Cube4 15 Watt.: 229.000 inkl. moms Leasing: ca. 3.998,- pr. måned inkl. moms 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling

s ursu å k s re ber p k vo Hus Septem sborg . d d. 29 otel Sko Kurh

Eller 1 patient om dagen så er din udgift til leasing tjent hjem * Vores klinikker behandler 10-30 patienter om dagen med K-Laser

MED-TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle K I R O P R A K T O R E N / SEPTEMBER Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

2 0 15

AKTUELT FRA NIKKB Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Kolikprojekt genoplivet Hvordan virker kiropraktisk behandling af spædbørnskolik? I 2009 satte seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik kiropraktor Lise Hestbæk sig for at lave et projekt, der skulle belyse dette. Efter to svære år gik projektet i stå. Nu starter hun det op igen med ny rekrutteringsmetode og en læge ombord.

Kolik og årsager Kolik er et selvbegrænsende problem, der går over med tiden. Men studier tyder på, at børn med kolik kan få udviklingsproblemer; søvnforstyrrelser, påvirkning af deres temperament. Andre studier har antydet en sammenhæng mellem kolik og ADHD, og undersøgelser viser, at det måske kan føre til ”shaken baby syndrome” (vold mod spædbørn). Årsagen til kolik er ukendt, men teorier antyder, at det kan have noget med fødselsmetoden at gøre. Tidligere troede man, børn skreg på grund af ondt i maven, men nu fokuserer man på bevægeapparatet hos børnene: Måske er de blevet skæve i nakken eller ryggen og har ondt på grund af dette. Kiropraktorerne oplever, at hovedparten af de børn, de ser, har noget i bevægeapparatet, som sagtens kan forklare, at de har ondt og græder meget. Fra et lægeligt synspunkt er det interessant, om sådanne skævheder i bevægeapparatet kan være opstået under graviditeten eller fødslen. Der foreligger ikke studier, der endnu entydigt har kunnet fastslå dette. Men derfor rummer projektet også mulighed for, med forældres tilladelse, at gennemgå graviditets- og fødselsforløb og se på fx indgreb i fødslen, herunder fx brug af sugekop, akutte kejsersnit etc. Et lille fåtal af børn med kolik græder, fordi de ikke kan lide komælk eller komælksprotein, så forsøget starter med at udelukke disse produkter fra kosten i 4 dage for at frasortere de børn, der kunne være allergiske over for komælk.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

2009-projektet gik i korte træk ud på, at spædbørn med kolik blev henvist til en af projektets sundhedsplejersker af barnets egen sundhedsplejerske. En grundig undersøgelse fastslog, om det opfyldt kriterierne for at være med i projektet. I så fald blev barnet videresendt til en af de kiropraktorer, der var tilknyttet projektet og undersøgt med forældrenes tilstedeværelse, hvorefter halvdelen af børnene modtog en egentlig kiropraktisk behandling, mens den anden halvdel modtog en placebobehandling, uden at forældrene var til stede. Herefter skulle forældrene føre dagbog over deres barns gråd i to uger.

N HÆ

LSE

eje gslsh r n i l sne nd hipla g lø er a n i l h d ld han n fa t be te w sbe nte hipLøsedfør tion . Patie sig w t a l m r a pu ig

UT EN

ILS

IGT

s rage sig ni ma leje d te 6 der dlings og på ap vis side 3 n U an t ned etal mere h t e l b n. M Læs tika ver læsio kket. h las e knæ r væ

Dette ville give forskergruppen nogle objektive mål for, om den kiropraktiske behandling havde nogen betydning for, hvor meget børnene græd, og på længere sigt mulighed for at udvikle et dokumenteret behandlingstilbud til spædbørn med kolik. Projektet fik en god start, men efterhånden gik det i stå, da det ikke lykkedes at rekruttere tilstrækkeligt med børn. Til sidst i 2011 lukkede det helt ned.

Rekruttering via selvhenvendelse Nu har Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) sammen med Forskningsenheden for Almen Praksis og på basis af midler fra Kiropraktorfonden igangsat et nyt kolikprojekt med Lise Hestbæk som tovholder samt læge og ph.d. Lise Vilstrup-Holm som daglig projektleder. Det nye projekt ligner på mange områder det tidligere, men med en afgørende forskel. – Problemet med det tidligere projekt var fortrinsvis rekrutteringen. I det nye projekt er den baseret på selvhenvendelse fra forældrene og via mange forskellige kanaler for at satse bredt og komme ud til folk, så der bliver kendskab til projektet. Vi satser på at informere både de praktiserende læger på Fyn, besøge kiropraktorerne, involvere sundhedsplejerskerne, og så har vi fået lov til at give information til alle, der føder på fødeafdelingerne i Odense og Svendborg via skriftlig information, der bliver lagt i Barnets bog. Læger, kiro-

praktorer og sundhedsplejersker må gerne gøre forældre opmærksomme på projektet, men det er forældrene selv, der skal henvende sig. På den måde håber vi, at vi kommer bredere ud, men ellers adskiller det sig ikke i forhold til det, der var tanken med det oprindelige projekt, nemlig at lave et lodtrækningsforsøg, hvor vi vil undersøge effekten af kiropraktisk behandling af spædbarnskolik, fortæller Lise Vilstrup Holm om det nye projekt. Kiropraktorerne oplever i deres hverdag, at der er en effekt af deres behandling af spædbørnskolik, og mange forældre søger hjælp hos kiropraktorerne, men der findes ikke nogen sikker, videnskabelig undersøgelse af effekten. Det vil projektet råde bod på. – Vi mangler nogle større, blindede undersøgelser, dvs. undersøgelser, hvor forældrene ikke ved, om deres børn er i den gruppe, der får kiropraktisk behandling eller ej. Derfor mener vi, at vores undersøgelse kan bidrage med ny viden, såfremt vi har held med at få den gennemført, fastslår Lise Vilstrup Holm.

ler ej i de uger, forsøget står på. Den information er vigtig at give forældrene i forhold til, at de skal overlade deres barn til behandleren i de minutter, behandlingen varer. Det er noget af det, folk studser over, når jeg fortæller dem om forsøget. Derfor er det vigtigt at få det afmystificeret. De efterlader ikke deres barn i halve eller hele timer hos en behandler, der ikke kender barnet. De er med til anamneseoptagelsen, og de er med til at klæde barnet af. Det er kun i de få minutter, barnet skal have behandling eller ikke skal have behandling, at forældrene skal forlade lokalet. Der er bevilget midler til at sikre, at børnene i den gruppe, der ikke får behandling, kan få gratis behandling efter forsøget, hvis forældrene ønsker det, så alle børn, der deltager, kan få behandling, uanset hvilken gruppe de ender i under det to uger lange forsøg. Det aktuelle projekt bliver sat i gang i uge 43, og målet er at nå op på 200 deltagende børn i alderen 2 – 12 uger ved behandlingsstart.

Information er nøglen til succes – Jeg håber utroligt meget, det lykkes, og jeg tror på, det kan lade sig gøre. Men det kræver en grundig information om projektet, for det første om dets eksistens. Det er tit et springende punkt for nogle af disse studier. Det andet bliver den grundige information til forældrene om baggrunden for, at de ikke må vide, om barnet får behandling el-

Lise Hestbæk (tv), seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, starter det nye kolikprojekt i uge 43 sammen med læge, ph.d. Lise Vilstrup-Holm fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, og midler fra Kiropraktorfonden.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

AKTUELT FRA NIKKB Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Lettere vej til screening af kiropraktor patienter Spørgeskemaer, der giver systematisk information om rygpatienter, er ikke særligt udbredte, bl.a. fordi det kræver et omfattende batteri af skemaer at afdække de mange relevante faktorer. Derfor er Alice Kongsted, seniorforsker på NIKKB og lektor på Syddansk Universitet, begyndt at undersøge, hvordan man kan forkorte spørgeskemaerne for meget enkelt at screene for prognostiske faktorer, der ikke nødvendigvis afdækkes i en gængs førstegangssamtale. – På et tidspunkt vil vi gerne være i stand til at indsamle en bred vifte af information, som er standardiseret i kiropraktorpraksis,

”I det aktuelle projekt har vi set på, om Tampa-spørgeskemaet, der afdækker kinesiofobi hos patienter med smerter, kan erstattes af et enkelt eller to spørgsmål. Det viste sig, at to udsagn, nemlig ’jeg er bange for, at jeg kan komme til skade, hvis jeg motionerer’ og ’smerter er altid et tegn på en skade i min krop’ afspejlede det fulde skema godt.”

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

for vi ved, at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på, hvordan det går rygpatienter. Det handler både om fysiske ting, arbejdsforhold, patienternes tidligere ryghistorie, samt hvordan folk håndterer det at have smerter, indleder Alice Kongsted, da hun bliver bedt om at fortælle om sin seneste forskning, og hvordan den kan gavne både kiropraktorer og forskere. Hvis en kiropraktor skal have et systematisk overblik over disse faktorer hos hver enkelt patient, ville patienterne i dag skulle udfylde en

række lange spørgeskemaer. Det er omstændeligt og tidskrævende, både for patienten og kiropraktoren. Brugen af spørgeskemaer er relevant, fordi nogle af de forhold, der har betydning for lændepatienter, ikke oplagt er en del af det, vi rutinemæssigt spørger patienter om. Et af disse forhold er, om patienter pga. smerter er utrygge ved fysisk aktivitet. Derfor har Alice Kongsted og de 2 specialestuderende forsøgt at finde en enkel måde at screene patienter for angst for bevægelse, også kaldet ’kinesiofobi’. Data blev indsamlet på 12 kiropraktorklinikker tilknyttet NIKKB’s KIP-netværk.

To spørgsmål er nok Gruppen har tidligere gennemført et tilsvarende studium med det formål at forkorte et skema, der bruges til at screene patienter for depression. I den forbindelse nåede gruppen frem til to centrale spørgsmål, der udgjorde en god indledende screening for tegn på depression: Hvor stor en del af tiden har du følt dig trist til mode, ked af det? Hvor stor en del af tiden har du følt, at du manglede energi og kræfter? Svarene på de to spørgsmål er en god erstatning for et langt depressionsskema og hænger sammen med, hvordan det går patienterne. Kiropraktorpatienter, der svarer ”en stor del af tiden” eller ”hele tiden” til de spørgsmål, havde generelt et dårligt forløb. – I det aktuelle projekt har vi set på, om Tampa-spørgeskemaet, der afdækker kinesiofobi hos patienter med smerter, kan erstattes af et enkelt eller to spørgsmål. Det viste sig, at to udsagn, nemlig ”jeg er bange for, at jeg kan komme til skade, hvis jeg motionerer” og ”smerter er altid et tegn på en skade i min krop” afspejlede det fulde skema godt. – Vi ved, at rygpatienter har godt af at bevæge sig, men for nogle er det

Hvem, hvad, hvor om screeningprojektet Hvor er projektet udført? Nordisk Institut for Kiropraktik & Klinisk Biomekanik i samarbejde med KIP-klinikkerne. Formålet? At udvikle et spørgeskema til brug ved screening af ki-

ropraktorpatienter for prognostiske faktorer, der ikke nødvendigvis afdækkes i en gængs førstegangssamtale med en rygpatient.

Hvorfor? For at indsamle en bred vifte af information som er standardiseret i kiropraktorpraksis, bl. a. til brug i forskning. Konklusionerne af arbejdet med at finde de centrale spørgsmål til et kortere screeningsskema for kinesiofobi beskrev Alice Kongsted i sin poster: ”Are chiropractic patients afraid of movement? – You can easily find out if your patients are”, som indbragte hende en pris for bedste poster på WFC/ECU’s kongres i Athen tidligere på året.

svært. Det er vigtigt, at man som behandler ved, om patienten har erfaring med eller en forestilling om, at fysisk aktivitet forværrer smerterne. I så fald hjælper det nok ikke at opfordre til motion eller iværksætte træning, før man har fået adresseret forestillingen om, at bevægelse er skadelig, forklarer Alice Kongsted.

Patienter vil gerne svare Projektet så også på, om patienter i kiropraktorpraksis syntes, at spørgsmål om angst for bevægelse overhovedet er relevante for deres situation. Derfor fik patienterne mulighed for at sige ”ikke relevant for mig” eller ”jeg ved det ikke” ved hvert af 17 spørgsmål i Tampa-skemaet. – Vi fandt faktisk ud af, at der ikke var ret mange spørgsmål, som patienterne fandt irrelevante. De

udfyldte det meste og brugte ikke muligheden for at undlade at svare ret meget. Kun tre af de 17 spørgsmål blev betragtet som irrelevante af mere end 1 ud af 10 patienter. Næste skridt bliver at undersøge, om de to screening-spørgsmål siger noget om patienters prognose. Herunder vil vi gerne se mere på, om det at afholde sig fra fysisk aktivitet er en hindring for at komme sig for nogle, mens det er en fornuftig eller nødvendig måde at håndtere rygsmerter på for andre.

Drøm om et 2-siders skema Ude i fremtiden venter forhåbentlig et samlet, standardiseret spørgeskema med et reduceret antal spørgsmål, der er anvendeligt i klinisk praksis. Det håber Alice Kongsted sker i løbet af få år.

Hvem deltog? 109 patienter fordelt på 12 klinikker deltog i

Tampa-projektet; 925 patienter fra 17 klinikker deltog i projektet om screening for depression.

– Min drøm er, at vi får lavet et elektronisk standardskema, der komprimerer alle de andre skemaer, så vi måske ender med et skema på 2 sider, der både kan være til hjælp i det daglige kliniske arbejde og være datagrundlag for ny viden. Konklusionerne af arbejdet med at finde de centrale spørgsmål til et kortere screeningsskema for kinesiofobi er blevet beskrevet af Alice Kongsted i hendes poster: ”Are chiropractic patients afraid of movement? – You can easily find out if your patients are”, som indbragte hende en pris for bedste poster på WFC/ECU’s kongres i Athen tidligere på året. Resultater om screening for depression findes her: www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/ PMC3902415/pdf/2045-709X-22-4.pdf

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

AKTUELT

Den strategiske Den 1. januar 2014 så den strategiske alliance mellem Dansk Kiropraktor Forening og Kiropraktik & sundhed (KS) dagens lys. Alliancen var et resultat af flere års tættere og tættere samarbejde og så en hurtig beslutning om at rykke sammen fysisk og deles om udgifterne – og opgaverne – til en kommunikationschef. Formålet var at udnytte kræfterne bedst muligt og komme længere frem i (medie)billedet. Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

Fremtiden DKF’s bestyrelse foreslår at ’flytte’ det nuværende KS-klinikkontingent over i DKF som konsekvens af, at de to foreninger nu er smeltet helt sammen. I dag er ca. 65% af klinikkerne medlem af KS, og dels ved at gøre det til et obligatorisk kontingent, dels ved at der allerede er indhøstet besparelser ved at lægge tingene sammen, kan kontingentet sandsynligvis sættes ned. Den detaljerede kontingentmodel offentliggøres med dagsordenen til DKF’s generalforsamling, som finder sted 14. november.

I dag, halvandet år senere, kan man se tilbage på alliancens første tid og på de resultater, den har ført med sig. – Formålet med den strategiske alliance var primært at koordinere vores fælles kommunikation og markedsføring. Det er vi lykkedes med. Kiropraktik & sundheds opgaver er smeltet helt sammen med DKF’s, og det giver reelt ingen mening at tale om KS og DKF som to forskellige organisationer, siger DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen, og fortsætter: – Som vi tidligere har meldt ud, er det tanken at fusionere driften af de to foreninger, uden dog at nedlægge KS. Jeg er nu formand i både DKF og KS, og vi vil til generalforsamlingen til november fremlægge en plan for, hvordan vi foreslår, at de organisato-

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

riske og finansielle sider af den ’fusion’ skal løses videre frem, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen.

Lavt kendskab – men masser af patienter I starten af 2015 blev der lavet en befolkningsundersøgelse, der viste, at borgerne i Danmark nok kender kiropraktorerne, men at de kun i ringe grad har styr på uddannelsesbaggrunden og opgaverne. – Som jeg sagde i min valgkamp for to år siden, så drømmer jeg om den dag, hvor både patienter og læger ikke er i tvivl om, hvad en kiropraktor er, og hvilken uddannelse vi har. Vi er ikke i mål endnu, slet ikke, men alliancen har vist, at vi sagtens kan gøre os gældende i medierne og i det politiske liv, både på Christiansborg, men også på Folkemødet. Det

arbejde skal naturligvis fortsætte, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Men det lave kendskab til trods, så er der masser af patienter i de danske kiropraktorklinikker. 2014 var et rekordår, og 2015 er kommet rigtig godt i gang. Og kiropraktikken har derudover været forskånet for negativ omtale i foreløbig snart 18 måneder. Så hvorfor ikke bare gemme sig i skyggerne? – Vi skal holde os på lystavlen, byde ind med løsninger på samfundets udfordringer, og det er desuden vigtigt, at vi kan fastholde en stadig strøm af positive historier om kiropraktik. Det gør os mere resistente over for de negative historier, vi ved, kommer med ujævne mellemrum, siger kommunikationschef Christian Ankerstjerne om formålet med at skabe omtale.

alliance RESULTATER

Nyhedsbrevet Kiropraktik sendes 10-12 gange om året til mere end 23.000 modtagere, primært kiropraktorpatienter.

Magasinet Sundhed læses hver måned af 180.000 danskere.

Kiropraktorguides Facebookside har 1000 likes, og de fleste opslag når ud til ca. 5.000 Facebookbrugere.

ling

rak irop k r age tem og opd nss len ie ion overe ourna t to t t a a t P sul e er på j sig, a g o kon ikk net er der at der m nav et vis rnavn er n U , o D e f n l . n l v e e n tor se me s nav amm fterna ken l me ienten med s nde e i klinik pat ienter nslyde tidigt øj fra e k pat ten e t sam de st ten ik n s e næ omm ahere atien ed p ank . distr g var ret m ved e Pga overin ntific mer ulm e n re et id pr-nu f kons s v ble n og c else a t eller nav egynd hvilke . Læs s påb onen, raksi p i tat anlig 36 v er e side r me

UT EN

Positive historier om kiropraktik og kiropraktisk forskning blev i 2015 forsidestof i danske medier. Med foreløbig 6 forsider på landsdækkende medier i 2015. Vi skal tilbage til 2007 for at finde den seneste positive historie om kiropraktik på forsiden af et landsdækkende medie. Herudover kan nævnes en lang række mindre historier i en lang række medier henover det seneste halvandet år. Kiropraktorguide.dk har hver måned et sted mellem 45 og 50.000 sessioner – eller knap 100.000 sidevisninger.

HÆ ET

Profil på Twitter- og Instagram minimum 2 posts om ugen.

VELKOMMEN PÅ FORSIDEN

ILS

IGT

eks orv f t n

BT 13. februar

Politiken 11. marts

Ekstra Bladet 24. marts

BT 9. juli

BT 20. juli

MetroXpress 27. august

”Danske forskere gør nye fremskridt: Slip let for smerter i nakken.” samt 3 sider i bladet beskrev forskningsprojektet fra Syddansk Universitet og NIKKB, der viser, at kiropraktik i kombination med selvtræning halverer smerter hos ældre.

”Eksperter slår alarm: Forbruget af morfin er ude af kontrol” Billede og interview med kiropraktorpatient, som blev hjulpet af kiropraktor og afslog det morfinpræparat, hans læge havde udskrevet til rygsmerter. DKF-formand Lone Kousgaard og professor, kiropraktor Jan Hartvigsen udtaler sig.

”615.000 lider af dårlig ryg. Red din ryg mens du kan”. Bladet dækkede NIKKB og Syddansk Universitets undersøgelse, der viser, at flertallet af dem, der lider af rygsygdomme og smerter, må leve med smerterne. De kommer nemlig tilbage. Seniorforsker Alice Kongsted, NIKKB og Syddansk Universitet

”mobilnakker” BT henvendte sig til professor og forskningsleder ved IOB og seniorforsker ved NIKKB, Jan Hartvigsen, der udtalte sig til citat til artiklen. et dobbeltopslag om begrebet mobilnakke, der tog udgangspunkt i det stigende brug af mobile enheder og risiko for nakkesmerter.

”Fra pinsel til lindring: Red din ryg” Med Sisse Fiskers dårlige ryg som case og kiropraktorforskning som baggrund blev undersøgelsen fra NIKKB og Syddansk Universitet om, at rygsmerter vender tilbage hos de fleste, omtalt igen. Kiropraktorforsker Peter Kent udtalte sig blandt andet.

”Unges medievaner giver ondt i ryggen” Omtalen dækker, at børn og unge i langt højere grad end tidligere søger behandling for rygsmerter. Kiropraktor Birgitte Holt udtaler sig om, at de nye medievaner kan bære skylden. Kiropraktorforsker Lise Hestbæk fra NIKKB udtaler sig positivt om, at flere søger tidlig behandling.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

FRA

UNI

EN UDDANNELSE I KONSTANT UDVIKLING Klinisk biomekanik har rundet 20 år. Her gennemgår studielederen den populære uddannelses styrker og udfordringer, der til stadighed fører til forbedringer. Som nu, hvor den kliniske del af uddannelsen løftes med nye former for klinikophold og universitetsklinikker. Af Henrik Hein Lauridsen, Studieleder, Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet

Den 5-årige kiropraktoruddannelse i klinisk biomekanik på Syddansk Universitet har udviklet sig meget siden ’launch’ i 1994. Den daværende studieleder lavede en fremragende studieordning, som over årene er blevet udviklet i takt med, at kravene til en moderne uddannelse og det danske sundhedsvæsen har ændret sig.

Sidste år lancerede Klinisk Biomekanik iLab; Danmarks første IT-baserede færdighedslaboratorium. Det er fuldt funktionsdygtigt og bruges flittigt. Studieleder Henrik Hein Lauridsen (tv) underviser en studerende. Foto: Hanne Loop.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

4 væsentlige styrker Den nuværende uddannelse har flere væsentlige styrker. For det første er integrationen med uddannelsen i medicin på bacheloruddannelsen altafgørende for det akademiske og kliniske niveau. For det andet er de akademiske fag, som fylder godt 1/5 af uddannelsen, essentielle, fordi den uddanner de studerende til at forstå forskningsresultater og omsætte dem til klinisk praksis. For det tredje er diagnose- og behandlingsdelen af både bachelor- og kandidatuddannelsen blevet styrket over de sidste 5 år. Resultatet er, at vores studerende er utroligt velkvalificerede diagnostikere med mange timers færdighedstræning bag sig. Sidst, men ikke mindst er det kliniske år, som foregår primært på Rygcenter Syddanmark, af afgørende betydning i forhold til de studerendes eksponering til en bred vifte af sygdomme og lidelser, som patienter med bevægeapparatsproblemer har.

Styrkerne giver udfordringer

Klinikken på kandidaten

Nogle af styrkerne ved uddannelsen giver paradoksalt nok også udfordringer. Integrationen med medicinuddannelsen har gjort det svært at lave et studiemiljø, hvor ”biomekkerne” får den nødvendige kiropraktoridentitet. Af den grund samarbejder studieledelsen med studenterforeningen (FNKS) og DKF for at forbedre sammenholdet og studiemiljøet gennem flere arrangementer, hvor de studerende møder færdige kiropraktorer eller diskuterer kiropraktorrelaterede emner. Vores frivillige færdighedslaboratorium er desuden omdannet til regelmæssige palpations/teknik-aftener, som køres af frivillige kiropraktorer fra felten. Har du lyst til at give din viden og erfaring videre til studerende, så er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

Det kliniske år på kandidatuddannelsen bliver udfordret af omstruktureringer på Rygcenter Syddanmark, som vi ikke helt kender omfanget af endnu. Vi ved dog, at den tværfaglige håndtering og diagnostik af kroniske bevægeapparatspatienter bliver væsentligt styrket med flere patienter, som de studerende skal stå for. Desuden udvikles målrettet undervisning med fokus på, hvordan udvalgte lidelser håndteres fra ’debut’ til ’nu kan vi ikke gøre mere’. Men samtidigt bliver patientbehandling med manuelle teknikker skåret ned, hvilket godt kan bekymre lidt. Derfor udvikler vi nu det eksterne klinikophold i privat kiropraktorpraksis. Det forbedres og optimeres, så alle studerende får mulighed for at følge patienter i et behandlingsforløb fra start til slut, i stedet for som nu, hvor de kun er på ”visit” en uge. Vi vil udvikle universitetsklinikker og moderne logbøger, således at dimittenderne fortsat er velforberedte til at den supplerende praktiske turnusuddannelse. Universitetsklinikker er en form for uddannelses- eller studenterklinikker. Det er eksisterende kiropraktorklinikker, der indgås en særlig uddannelsesaftale med. Klinikkerne vil bl.a. skulle på kursus og lære, hvordan de skal håndtere vores studerende og hvad der er deres ansvar.

Frafaldsproblematik

En anden udfordring er, at nogle bruger klinisk biomekanik som springbræt til medicinstudiet, hvilket har resulteret i et større frafald end ventet. Problemet ligger på overgangen fra bacheloren til kandidaten. I 2014 mistede vi fx 9 ud af 28 studerende, dvs. kun 68% fortsatte på kandidatuddannelsen. For at lave en effektiv indsats mod det relativt store frafald har fakultetet iværksat en dybdegående undersøgelse. Vi har lavet fokusgruppeinterviews med studeiLab stiller krav til om ny pædagogik rende på både bachelor- og kandidatuddannelsen samt Sidste år lancerede vi iLab, Danmarks første IT-baserede studerende, som er flyttet over til medicin. færdighedslaboratorium. Det er fuldt funktionsdygtigt og Resultaterne var interessante med overraskende bruges flittigt. Vi producerer videoer og podcasts i størstedelen af professionssporsfagene. elementer. De studerende ønsker fx større kontakt til Undervisning med nye medier er spændende, men forskerne, en forskerkonference målrettet studerende, også udfordrende for underviserne, da der skal tages en flere palpations- og teknikaftener, bedre tutorer ved studiestart og større biomekanikhold. helt ny pædagogik i brug. Dét udfordrer det velkendte Alle de gode og fornuftige forslag omsættes til en ’mesterlæreprincip’ med det nye ’peer-to-peer’-princip, handlingsplan, som forhåbentligt implementeres i 2016. hvor de studerende underviser sig selv ved hjælp af feedback, feed forward, feed up og måling af progression. Vi har også udviklet optagelsessystemet. Det består Metoden stiller derfor store krav til omlægning af den fortsat af en MCQ-prøve, som lokaliserer de dygtigste, klassiske undervisning i kliniske færdigheder går videre til et casebaseret interview. Dette har vi nu designet, så vi der, og det tager tid og vedholdenhed. Men nemmere kan spotte ”skabsmedicinerne” Fra 50 til 85 studie- når det lykkes, er gevinsterne store. Vi oplepladser på 6 år ver en helt anden entusiasme og koncentrasamtidig med, at vi vælger de bedste. Det Indtil 2008 kunne optages tion blandt de studerende, og alt tyder på, er afprøvet for første gang i år, og resul50 studerende, som da tatet ser lovende ud: Vi har mange nye at læringen er helt i top. I tillæg tager underblev hævet til 65. I 2014 blev optaget hævet til 85. visningen hele tiden nye former, som vi ikke studerende, der brænder for vores fag, er Søgningen til studiet er havde ventet, og det er både udfordrende og dygtige og glæder sig til at begrave sig i stigende. I år søgte 300 optag. 92 fik plads. spændende. bøgerne.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

[PROLAPSPAKKEPROMO ] For at hjælpe kiropraktorernes nye prolapspakke godt på vej bringer KIROPRAKTOREN portrætserie af klinikker, som er kommet godt i gang med implementeringen.

Det er enormt trygt for patienterne - prolapsforløb hos Nortvig og Uhrenholt

Hos kiropraktorerne Nortvig og Uhrenholt i det nordlige Aarhus har overgangen til at bruge prolapspakken i det store hele været problemløs Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

– På klinikken tilbød vi allerede noget tilsvarende, inden prolapsforløbet blev indført fra officiel side. Så for os har det ikke været et spørgsmål om at skulle ændre vores måde at gøre tingene på eller at indføre et særligt bureaukrati for at opfylde regionens krav, siger Lars Uhrenholt, kiropraktor, medindehaver

hos Nortvig og Uhrenholt og lektor på Aarhus Universitet og fortsætter: – Vi har været vant til at kommunikere med de praktiserende læger om vores patienter. Men hvor vi før først skrev til lægen, når patienten var færdigbehandlet, kræver prolapspakken, at vi gør det, når forløbet går i gang. Lars Uhrenholt mener ikke, at det, at dét de allerede selv havde fundet

ud af at gøre, er blevet mere bureaukratisk eller administrativt bøvlet, efter at det er kommet ind i overenskomsten. – Vi har videreudviklet på en allerede velfungerende og væsentlig kommunikation med en jævnbyrdig og ligeværdig kollega, der så kan læne sig tilbage i sund forståelse af, at patienten er i gode hænder hos kiropraktoren. Jeg synes, kommuni-

VORES BEDSTE RÅD Hold kommunikationen med den praktiserende læge kort og præcis – for din egen og for lægens skyld

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

Husk at arbejde kiropraktisk med patienterne – det er ikke kun tovholderi

Det er en forpint patientgruppe – og de er glade for, at der et forløb, og at nogen påtager sig tovholder rollen

Prolaps forløbet passer ret godt til virkeligheden. Så følg planen og læg konsultationer ind efter behov

”Alle kiropraktorer, med vores uddannelses baggrund og erfaring, er i stand til at varetage den dobbelte rolle som behandler og tovholder gennem sygdomsforløbet, som prolapspakken lægger op til.” kationen med patientens egen læge er vigtig – og så længe man husker, at lægen er ligeså travl, som vi er, og derfor holder kommunikation præcis og kortfattet, så behøver det faktisk ikke tage ret lang tid, siger han.

Prolapspakken giver tryghed Et kendt problem for patienter med smertefulde, men ikke livstruende lidelser er, at de kan ende med at cykle rundt i sundhedssystemet – ofte i årevis. For de patienter er prolapspakken med til at gøre en forskel. – Patienterne er positive, når vi fortæller dem om forløbet, og vi hø-

rer ingen negative kommentarer. Det er enormt trygt for patienterne, at vi kan tilbyde dem et fastlagt forløb med en række klare milepæle, så de ved, hvad de kan forvente, fortæller Lars Uhrenholt. – Alle kiropraktorer, med vores uddannelsesbaggrund og erfaring, er i stand til at varetage den dobbelte rolle som behandler og tovholder gennem sygdomsforløbet, som prolapspakken lægger op til. Lars Uhrenholt peger dog på en gråzone, der rammer de patienter der ikke lider af rodtryk og nedstrålinger i benet.

– De patienter, der ikke har symptomer i form af rodtryk, skal vi være opmærksomme på. Ofte har de en diskusprolaps, men de passer ikke ind i pakken og falder ned mellem stolene – så hvad skal vi gøre med dem? Det kan være en mulighed at forsøge at udvide pakkens målgruppe, slutter Lars Uhrenholt.

Brug for vejledning? Der er efterhånden kommet fart i brugen af prolapsforløbsprogrammet, som blev lanceret sidste år. Men selvom det går den rigtige vej med flere og flere patienter i forløb, er der stadigt langt til de 10.000 årlige pakkeforløb, som man forventede at nå, da aftalen blev indgået med Danske Regioner i efteråret 2013. Er du en af de klinikker, der ikke er kommet i gang endnu? Har du brug for motivation eller konkret rådgivning, så har du to muligheder: 1. Klik ind på www.danskkiropraktorforening.dk/prolaps og læs alt om forløbet, fx en Q&A, der svarer på store og små spørgsmål, der kan opstå omkring implementering af forløbet 2. Ring til DKF’s sekretariat og få personlig rådgivning om fx regler, patientinformation eller administration: 3393 0400 (dagligt 10-16).

XXX XXXX

Patienterne er positive, når vi fortæller dem om forløbet, og vi hører ingen negative kommentarer, fortæller Lars Uhrenholt.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

AKTUELT

Anvendt psykologi på skoleskemaet Mere og mere forskning påviser, hvor stor en rolle det psyko-sociale aspekt spiller ved sygdomme og smerter i muskelskelet-området. Nu indfører kiropraktoruddannelsen psykologiundervisning, som designes på basis af et masterprojekt om danske kiropraktorers anvendelse af psykologiske komponenter i deres virke.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Til at udvikle og afvikle det nye fag samarbejder studieledelsen med kiropraktor Anne-Lene Nielsen, som i januar færdiggjorde en masteruddannelse i Positiv Psykologi ved Århus Universitet. I sit masterprojekt udformede hun nemlig et forslag til en sådan undervisning, som realiseres dette efterår som en del af valgfaget ’Muskuloskeletal management og den biopsykosociale model’ på kandidatuddannelsen. Undervisningen udgør 20 timer og har til formål at gøre den stude-

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

rende i stand til at kunne genkende og håndtere almindelige psykologiske mekanismer og diagnoser, som kan forekomme i forbindelse med lidelser i bevægeapparatet. 25 har valgt faget. I arbejdet med at omforme forslaget til konkrete undervisningsplaner har Anne-Lene Nielsen allieret sig med overlæge Karin Plesner, fysioterapeut, ph.d. Henrik Bjarke Vægter og psykolog Kira Fuglsang, som alle er tilknyttet smertecenteret på Odense UniversitetsHospital.

Ikke kun lokalisering Den biopsykosociale tilgang til muskel-skelet-problemer har mere end tre årtier på bagen, og klinisk biomekanik er bygget op om denne forståelsesramme. Men de eksponentielt stigende tal for kronicitet og økonomiske udgifter relateret til lænderygproblemer tyder på, at den biopsykosociale tilgang ikke er implementeret fuldt ud endnu. Dét konkluderede 6 forskere, bl.a. de danske kiropraktorer Peter Kent, Gert Brønfort og Jan Hartvigsen, i 2013, hvor de udgav artiklen “Twenty Five Years With the BioPsykoSocial Model of Low Back Pain – Is it Time to Celebrate?” i tidsskriftet SPINE. Anne-Lene Nielsen deler konklusionen: ”Vi vil klæde de studerende på til at kunne vægte de psykologiske og sociale grene af den biopsyko-

En del af det nye valgfag ’Muskuloskeletal management og den biopsykosociale model’ tager udgangspunkt i positiv psykologi som faciliterende værktøj for den studerendes adoptering, anvendelse og implementering af en biopsykosocial tilgang. De studerende skal derfor bl.a. arbejde med styrker gennem et spil, der er udviklet i samarbejde mellem Psykiatrifonden og virksomheden Gnist. Billedet er fra et af spillets styrkekort, der omhandler dømmekraft og analyse. Læs mere om styrkekort til både børn og voksne: www.Gnist.com

sociale model mere, så de bliver i stand til ikke kun at lokalisere, men også håndtere helt almindelige tegn på fx katastrofering. De skal selvfølgelig ikke være psykologer eller ’lommepsykologer’. Men de bør have redskaber til at håndtere, ikke kun det biologiske, men også helt basale problemstillinger i de andre grene,” siger hun. På sigt er det planen, at der skal bruges videoer, hvor de studerende skal fremanalysere tegn på fx fearavoidance.

Afsæt i positiv psykologi ”Positiv psykologi er videnskaben om trivsel (når vi har det godt) og optimal menneskelig funktion (når vi klarer os godt). Der forskes inden for positiv psykologi i hvilke faktorer, der er faciliterende for sundhed og trivsel. Et svar er positive følelser, og hvordan de spiller en rolle i alt, der handler om menneskets trivsel. Dette fokus giver positiv psykologi en stor berettigelse som redskab til at forstå og håndtere den komplekse sammenhæng mellem patologi og mennesket, der oplever sygdommen, som den biopsykosociale sygdomsmodel rummer,” forklarer Anne-Lene Nielsen, som i mange år har arbejdet med positiv psykologi. Ikke kun som en metode i klinikken, men også i sin konsulentvirksomhed, Sundkiropraktor.dk, hvor hun sælger ydelser til firmaer og institutioner, som ønsker at fremme psykisk og mental trivsel på arbejdspladsen.

I år fik hun papir på sin specialinteresse, da hun afsluttede masteruddannelsen i positiv psykologi med afhandlingen ”Positiv psykologi som faciliterende værktøj for kiropraktoren i adopteringen, anvendelsen og implementeringen af en biopsykosocial tilgang”.

Psykosociale kompetencer I sit masterprojekt identificerer Anne-Lene Nielsen hvilke barrierer og drivere, som betyder noget for, om danske kiropraktorer anvender mentale og psykologiske komponenter. Det er baseret på interviews med 3 mandlige og 2 kvindelige kiropraktorer, som hver havde mindst 5 års erfaring. Interviewene var bygget op om åbne spørgsmål, der gav mulighed for at fortælle om oplevelser inden for definerede emner. Fx skulle de i et af spørgsmålene fortælle om et behandlingsforløb, hvor de oplevede at komme i mål, og uddybe hvad der gjorde, at det lykkedes. Med en række af den type spørgsmål og en efterfølgende tematisk analyse indkredsede AnneLene Nielsen de 5 kiropraktorers forståelse af egne styrker og psykosociale kompetencer. Men samtidigt også deres motivation, kliniske og ikke-kliniske interesseområder, kendskab til og anvendelse af den biopsykosociale model. ”Meget kort sagt, så fandt jeg frem til, at motivation, tankesæt samt tillid til egne kompetencer er afgørende for, om en kiropraktor anvender de psykologiske komponenter i den biopsykosociale model,” fortæller hun, og uddyber: ”Udover den faglige viden om komponenterne i modellen, så er motivationen, der driver kiropraktorens arbejde og syn på mennesket

vigtig. Men også kiropraktorens eget tankesæt, særligt troen på sammenhænge mellem krop og psyke. Tillid til egne menneskelige kompetencer i en professionel sammenhæng er også meget vigtig.”

Blå bog

Tankesæt og styrker Med viden om disse barrierer og drivere skitserede hun tre workshops. Den ene er målrettet den studerendes egne tankesæt. Her indgår øvelser, hvor den studerende arbejder med og indkredser sin opfattelse af sig selv. Den anden workshop er målrettet sammenhængen mellem krop og psyke. Her indgår undervisning i mindfullness samt øvelser, som lærer den studerende, hvordan fx kropsholdning påvirker den hormonelle feedback. Den tredje workshop lærer den studerende, hvordan man kan udvikle sin bevidsthed om egne styrker vha. fx visualisering og sparring. ”Mine skitser af undervisning tager fat der, hvor de danske kiropraktorer lader til at have brug for at udvikle deres kompetencer, så de kan adoptere en fuld biopsykosocial tilgang i mødet med patienterne. Konklusionerne i masterprojektet er brugt som afsæt til at designe valgfaget. Nu venter jeg spændt på at komme i gang med undervisningen og se undervisningsplanerne forvandle sig til læring og udvikling,” slutter AnneLene Nielsen.

Anne-Lene Nielsen er uddannet cand. manu. fra Syddansk Universitet i 2003. Hun er indehaver af konsulentvirksomheden sundkiropraktor.dk, der tilbyder undervisning, kurser og faglige oplæg og workshop, herudover er hun tilknyttet Syddansk universitet som ekstern lektor. Til daglig er hun del af Kiropraktorerne FLiCFLAC i Kolding, hvor hun også bor.

Anne-Lene Nielsens virksomhed: www.sundkiropraktor.dk Masteruddannelsen i positiv psykologi: www.edu.au.dk/uddannelse/masteruddannelser/ oversigtoveruddannelser/positivpsykologi/ Se målbeskrivelsen for valgfaget i kandidatstudieordningen for klinisk biomekanik fra maj 2015, side 29: www.sdu.dk

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

HISTORIETIMEN Del 3: 1975-1995

DA NSK K IROPR A K TOR FOR ENING

Historiker Per Jørgensen fortæller i en artikelserie om ’Kiropraktikkens historie i Danmark’, som han har forsket i og udgivet bog om med samme titel: www.universitypress.dk”

Af Per Jørgensen, ph.d., lektor i historie, Syddansk Universitet

19 2 5 - 2 0 1 5

Fra kvaksalver til sundhedsperson Begge de to kampe, som kiropraktorerne og patientforeningen især havde kæmpet sammen gennem årene, blev vundet i denne periode. Fra 1978 kunne patienterne få tilskud til kiropraktik gennem sygesikringen, og i 1991 gav Folketinget de danske kiropraktorer autorisation pr. januar 1992. Som yderligere bonus blev såvel kiropraktisk forskning som uddannelse organiseret i universitetsmiljøer. Det var en henstilling fra Nordisk Råd i 1989 om at oprette en fællesnordisk kiropraktoruddannelse, der satte skub i udviklingen. Uddannelsen skulle placeres i Odense, mente rådet. Her var der allerede et forberedende kursus for kiropraktorstuderende, inden de drog til udlandet for at studere. I juni 1990 stiftedes Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) derfor af patientforeningen Kiropraktik & Sundhed, der indskød grundkapitalen på to mio. kr. Instituttet skulle forske, videreuddanne, starte egentlig kiropraktoruddannelse og drive kursusvirksomhed.

Autorisationen kommer på plads Nogenlunde samtidigt vedtog et flertal i Folketinget (Socialdemokraterne, SF og Fremskridtspartiet) at fremsætte forslag om kiropraktorautorisation. VKR-regeringens sundhedsminister slog sig i tøjret, og det samme gjorde Lægeforeningen, men presset var denne gang for stort. Norge og Sverige havde netop fået statsautorisation til deres kiropraktorer. Nordisk Råd bakkede op om universitetsuddannelse i Odense – og kunne man måske forestille sig en universitetsuddannelse uden autorisation til dem, der gennemførte den? Eller at de nordmænd og svenskere, der gennemførte, skulle have autorisation, men ikke danskerne? Og på sidelinjen stod den danske patientforening med ca. 50.000 medlemmer og heppede. Lægeforeningens formand mente, stillet over for det uafvendelige, at autorisation godt kunne bevilges, men først måtte man finde ud af, hvor langt den kiropraktiske behandling rakte. Dét stille håb om et nyt – reelt det femte – udvalgsarbejde om kiropraktik måtte dog opgives, og autorisationen blev vedtaget som planlagt. Med universitetsuddannelse i 1994 fulgte samtidig universitetsforskning, og dermed var der hele to kiropraktiske forskningsmiljøer herhjemme (NIKKB og SDU). Få år senere kom yderligere et tredje, rygcentret i Ringe (i dag Rygcenter Syddanmark beliggende i Middelfart).

Når sejren var vundet I midten af 1990erne havde DKF udviklet sig fra en forening, der havde til huse der, hvor formanden boede, til en moderne organisation med sekretariat. Antallet af kiropraktorer steg betragteligt med den

1975-1995: De store kiropraktorsejres årtier

1978 Den første

overenskomst mellem Sygesikringen og Dansk Kiropraktor Forening indfører offentligt tilskud til kiropraktorbehandlinger uden lægehenvisning.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

1987 Kiropraktorfonden

stiftes af Dansk Kiropraktor Forening og Sygesikringen (i dag Danske Regioner) for at finansiere forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse.

1990 Nordisk

Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) etableres som professionens forsknings- og videnscenter.

nye uddannelse i Odense. Patientforeningen derimod fik det hårdt i de kommende år, og medlemstallet blev halveret i løbet af 1990erne. Foreningen måtte erkende, at det er lettere at mobilisere medlemmerne, når der skal kæmpes, end når sejren er vundet, og den almindelige hverdag melder sig. Patientforeningen forsøgte at koble sig på forskning og uddannelse, men det blev aldrig helt det samme, som da kampen stod om ”sygesikring” og ”autorisation”. Patientforeningen levede videre på et stedse mere ydmygt niveau efter at have brugt sin formue i kiropraktikkens tjeneste. Det økonomiske ansvar for NIKKB blev reelt overtaget af Kiropraktorfonden i 1993.

Kiropraktikken under nyfortolkning Sygesikring, autorisation, forskning og universitetsuddannelse er naturligvis ikke noget, kiropraktorerne bare fik betingelsesløst. Der fulgte også forpligtelser med. De blev udtrykt i kiropraktorloven, der tog stilling til, hvad en kiropraktor måtte og skulle, og dermed også påvirkede holdningen til, hvad kiropraktik ”er”. Hvilken retning tager den kiropraktiske forskning fx? Er den lægevidenskabeligt orienteret til beroligelse for bl.a. offentligheden og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Odense Universitet? Og hvad med selve kiropraktikken, hvordan italesættes den? Beskrives faget i lægevidenskabelige termer og forståelsesrammer uden brug af traditionelle kiropraktiske begreber og fagudtryk? Et signal til et uroligt bagland var det jo unægteligt, at universitetsfaget ikke kom til at hedde kiropraktik, men biomekanik og hvilede på lægevidenskabelig grund. I 1993 var sejrene som nævnt allerede vundet. Den sidste bastion, universitetsuddannelsen, var netop vedtaget, men den interne diskussion om, hvilke konsekvenser det hele skulle have for det fremtidige kiropraktiske arbejde, var ikke prioriteret højt. Mange frustrationer dukkede op i det menige kiropraktiske miljø, og i juni 1993 blev der indkaldt til ekstra-

1992 Sundheds-

styrelsen påbegynder autorisation af kiropraktorer efter ændring af autorisationsloven vedtaget året inden.

ordinær generalforsamling i DKF. Bestyrelsen ønskede et tillidsvotum fra foreningens medlemmer. Nogle kiropraktorer – hed det sig - havde tanker om at udskille sig fra DKF i utilfredshed med den retning, kiropraktikken i Danmark havde taget. Spørgsmålet om der skulle arbejdes på rent naturvidenskabeligt grundlag eller ej stod centralt. Den ekstraordinære generalforsamling bekræftede dog, at det var Hvor kiropraktikken den bastion, DKF skulle stå på fremover.

Ny retning – ny gruppering

i Danmark før ca. 1980 især bestod af én behandlingsform (manipulation) til mange sygdomme, bestod den fremover i stigende grad af mange behandlingsformer til få sygdomme (i bevægeapparatet).

I diskussionerne blev DKF’s ledelse afgørende støttet af en ny gruppering. Det var forskerne, der spillede en stor rolle i forløbet. De ”opstod” som gruppe i begyndelsen af 1990’erne, er meget aktive i den løbende debat og leverer forskningsmæssigt skyts til den. De tilhører den første generation af institutionaliserede kiropraktikforskere herhjemme og har bl.a. det til fælles, at de selv har en baggrund i praktisk kiropraktik. Lidt firkantet sagt prøvede de at få begreber som ”subluksation”, ”nervesystem” og ”O-lidelser” luget ud til fordel for begreber som ”bevægeapparat”, ”differentialdiagnose” og ”evidens”. Det er som bekendt sejrherren, der skriver historien. Og sejren bestod i autorisation, tre forskningsinstitutioner, en universitetsuddannelse, våbenstilstand med lægerne samt gunstigere aftaler med sygesikringen. Alt sammen opnået i løbet af ganske få år. Opsummerende kan man sige, at hvor kiropraktikken i Danmark før ca. 1980 især bestod af én behandlingsform (manipulation) til mange sygdomme, bestod den fremover i stigende grad af mange behandlingsformer til få sygdomme (i bevægeapparatet).

1994

Kiropraktoruddannelsen klinisk biomekanik etableres ved Syddansk Universitet som 5-årig kandidatuddannelse ’Cand.manu.’

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

AKTUELT FRA NIKKB

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Spændende ph.d.-projekter undervejs Gør billeddiagnostik en forskel? Hjælper manipulation 9-15-årige med ondt i ryggen? Kan dårlig prognose identificeres allerede ved første konsultation? Betyder diagnosen noget for prognosen? Ph.d.-projekter søger svar på disse relevante spørgsmål.

Støttet af Kiropraktorfonden

”Lændesmerter i almen lægeog kiropraktorpraksis – gør billeddiagnostik en forskel for patienten? – Prævalens, klinisk og prædiktiv værdi af røntgenog MR-fund hos lændepatienter i primærsektoren” Projektet udføres af røntgenkonsulent på NIKKB og medindehaver af rygcenter MidtVest, kiropraktor Klaus Doktor. Det har som hovedformål at undersøge værdien af billeddiagnostiske undersøgelser på en kohorte af 1.500 primærsektorpatienter med ondt i ryggen i Region Midtjylland. Projektet er forankret som et ph.d.-studie på Institut for Idræt og Biomekanik i et samarbejde med NIKKB og Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg. Det er et tværfagligt samarbejdsprojekt med deltagelse af speciallæger i radiologi og reumatologi, praksis- og hospitalskiropraktorer, samt rygforskere fra Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg, NIKKB og Syddansk Universitet.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

Støttet af Kiropraktorfonden

“The association between physical, psychological and social factors in patients with low back pain” Kiropraktor Anne Mølgaard Nielsen ansat på klinisk biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, identificerer i dette projekt undergrupper af patienter med lændesmerter ved hjælp af computeranalyser og ser på, hvordan det går dem, for at målrette og præcisere behandlingen af deres smerter. Anne Mølgaard Nielsen er ved at skrive en metodeartikel, der afgør den bedste strategi for det videre arbejde. Herefter følger i første omgang arbejdet med at lave patientprofiler på tværs af en række sundhedsdomæner, som er bestemt i strategien. Bagefter håber Anne Mølgaard Nielsen på, at hun kan arbejde videre med de undergrupper, hun finder, bl.a. for at se, hvordan man kan identificere patienter med dårlig prognose, første gang de henvender sig til kiropraktoren og dernæst optimere behandlingen til denne gruppe.

2 0 15

”Manipulative treatment for children and adolescents with spine problems” Kiropraktor Kristina Boe Dissing fra klinisk biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, er i gang med dette ph.d.-projekt, som er et delstudie af Svendborgprojektet med hovedformål at undersøge effekten af manipulationsbehandling af børn mellem 9-15 år. Børnene blev bl.a. fulgt med ugentlige sms´er og undersøgelse, diagnostik og behandling, hvis dette var indikeret. Dataindsamlingen sluttede sommeren 2014, og der foregår nu databearbejdning. De første resultater vedrørende omfanget og varigheden af rygsmerter forventes klar i slutningen af 2015, og Kristina Boe Dissing forventer at forsvare sin ph.d. i efteråret 2017.

“The prognostic value of physical examination findings and diagnostic classification in primary care patients with low back pain.” Kiropraktor Lisbeth Hartvigsen, tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, og medindehaver af kiropraktorklinik Hartvigsen og Hein, gennemfører dette projekt, som er et tværdisciplinært praksissektorprojekt i et samarbejde mellem NIKKB, Syddansk Universitet og Rygcenter Syddanmark. Der er inkluderet 947 patienter fra kiropraktorpraksis og 324 patienter fra almen praksis. Viden om rygsmerters forløb, og om hvordan forløbet tidligt kan forudsiges, er nødvendig for at kunne planlægge et optimalt forløb for den enkelte patient. Projektet vil give viden om den biologiske side af lænderygproblemer og om betydningen af den kliniske undersøgelse, herunder den diagnostiske klassifikations betydning, for prognosen.

DA NSK K IROPR A K TOR FOR ENING

HÆ

...

æk

torak irop lt th k r a e g giv rtebr ak, o l e ing ndl ostov anipu ter a Knæ h be tion c tigt m smer i led pula kraf får enSom mani øres enten Røntg isk r i h . f n t r n re . De k, pa fte erer sid u t 6-8 sknæ kort l nsta nstre d o e tion ister else k på v varen n m s og ersøg ribbe rhed . d ø un d af 8 glesk rne. bru t kno virvle 6 sam ndeh side 3 æ til l mere s Læ

UT EN

T SIG

, br hov

19 2 5 - 2 0 1 5

HUSK ÅRSMØDE 13.-14. NOVEMBER

[BLIV

KLOG PÅ UTILSIGTEDE HÆNDELSER

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

]

”Dét må bare ikke ske igen” Tænker du sådan, har du oplevet en utilsigtet hændelse, der skal rapporteres. Så kort kan det forklares, og det tager ikke mange minutter at gøre det. Alligevel har det svært ved at slå rigtigt igennem hos kiropraktorerne, som har haft pligt til at rapportere i 5 år. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Siden 2004 har danske hospitaler haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser og i 2010 blev pligten udvidet til alle sundhedspersoner. I 2011 fik patienter og pårørende mulighed for at rapportere. Personer, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner. Patientombuddet kan heller ikke oprette klagesager på grund af indrapporterede hændelser. Formålet med rapporteringen er nemlig ikke at finde ud af, hvem der fejlede, men hvordan fejlen kunne ske, så man kan forebygge gentagelse.

Skærpet tavshedspligt hos sagsbehandlerne Når man rapporterer en utilsigtet hændelse, hjælper man sundhedsvæsnet med at lære af hændelsen og forebygge, at den sker igen. Det sker gennem systematisk indsamling og analyse. Første analyse-led for hændelser i praksissektoren er de regionale risikomanagere, der med skærpet tavshedspligt sagsbehandler de indsendte hændelser. Der er lidt forskel på procedurerne fra region til region, se senere artikel. Andet led er Patientombuddets læringsenhed, hvor de anonymiserede hændelsesrapporter lander i den store patientsikkerhedsdatabase. Her varetager 7 medarbejdere opgaven med at fremanalysere mønstre og tendenser.

Ingen er fejlfri, vist nok heller ikke kiropraktorer

Er nordjyder mere fejlfri? En spørgeundersøgelse fra Syddansk Universitet (omtales side 44) viser, at godt hver tredje kiropraktor i praksissektoren har indrapporteret en utilsigtet hændelse, men der er store regionale forskelle. I Nordjylland har kun 5% rapporteret, mens det er over 46% i Hovedstaden. Kiropraktor Søren Årsagen til dén forskel er måske, at Amstrup Nielsen, Region Hovedstaden både har genKøbenhavn, er udpeget af DKF’s kreds KKF nemført projekt med 5 klinikker og Hovedstaden til Region Hovedstadens patientsikkerhedsråd, hvor han oprettet patientsikkerhedsråd, hvor sammen med repræklinikere, herunder to kiropraktorer, er sentanter fra de andre fag i praksissektoren med til at uddrage læring af de raper med til at uddrage læring af de indrapporterede hændelser på tværfaglige porterede utilsigtede hændelser. møder.

K I R O P R A K T O R E N

Ikke kun kliniske hænd

Utilsigtede hændelser sker ikke i egen klinik, men også i samarb med andre behandlere eller and dele af sundhedsvæsenet, fx ved dobbelte røntgenunder søgelser eller fejl i sektorovergang e. De sker også pga. systeme r, d ikke virker efter hensigt en, fx ved henvisning. Det er ikke kun hændels er, so kiropraktoren observerer hos sig eller andre, mens de ske r. Det er også hændelser, som kiro praktore erfarer efterfølgende.

S E P T E M B E R

2 0 15

[BLIV

KLOG PÅ UTILSIGTEDE HÆNDELSER

]

En utilsigtet hændelse er en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller medfører risiko for skade, som følge af handlinger eller mangel på samme. Formålet med rapportering af utilsigtede hændelser er læring og videndeling. Rapporteringssystemet bygger på, at: n Det er menneskeligt at fejle n Fejl oftest sker pga. måden, vores arbejde er organiseret på Ved systematisk at undersøge hændelserne findes forebyggende tiltag, der forhindrer gentagelse. Personer, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger. Utilsigtede hændelser i praksissektoren kan både indrapporteres af patienter, pårørende og sundhedspersoner. Sundhedspersoner har rapporteringspligt. Rapportering kan ske anonymt, men ikke-anonym rapportering øger muligheden for korrekt analyse og relevant forebyggelse.

Se hvordan du indrapporterer hos Dansk Patientsikkerhedsdatabase: www.dpsd.dk

En anden undersøgelse – foretaget af Region Syddanmark, hvor 21% har prøvet at indrapportere - tyder på, at kiropraktorerne dér har et udmærket kendskab til, hvad en utilsigtet hændelse er. ”Jeg tror, de fleste godt ved, hvad en utilsigtet hændelse er på papiret. Men i dagligdagen kommer man i tvivl og tænker: Er den her fejl nu også alvorlig nok til, at jeg skal rapportere den? Især hvis der ikke skete patienten noget særligt, eller man ikke har oplevet den før, og den virker som en enlig svale,” siger kiropraktor Søren Amstrup Nielsen fra Hovedstadens patientsikkerhedsråd. ”Indrapportering tager lidt tid, men det er ikke meget. Første gang kræver det selvfølgeligt lidt ekstra. Der er også nogle, som tror, der er risiko for repressalier, selvom det bliver meldt klart ud, at det er der ikke,” supplerer han. Søren Amstrup Nielsen bakkes op af undersøgelsen fra Syddansk Universitet. Den peger på, at først og fremmest en oplevelse af uklare definitioner, men også tidsmangel afholder det store flertal fra at rapportere. Undersøgelsen tyder også på, at en del ikke rapporterer, fordi de frygter negative konsekvenser fx sanktioner eller negativ påvirkning af patienterne. ”Nogle oplever det som overvågning, der måske kan blive brugt imod dem senere. Jeg hører også behandlere af alle typer sige, at det er spild af tid,” fortæller Søren Amstrup Nielsen, som fortæller, at de hændelser han ser qua sit arbejde i Patientsikkerhedsrådet, er fuldstændigt rensede for oplysninger som person- og stednavne. ”Jeg kan kun opfordre til at tage systemet seriøst og deltage. Vi er her jo for at hjælpe folk, og det her system hjælper os med at hjælpe vores patienter endnu bedre. Ingen er fejlfri, vist nok heller ikke kiropraktorer. Og her er et system, der både kan I ClinicCare hjælpe med at finde ud af, er direkte adgang om der skal tages hånd om til rapporterings en fejl, der er sket, og hvorsiden via WWWdan vi og andre kan undgå fanen nederst den fremover. Vi skal populært sagt bare åbne munden.”

Eksempler fra k iropraktorprojekt i Region Hovedstaden n Ved kendte patienter er der risiko for at tabe information, når nyt problem opstår. Det kan forvolde stor skade, at information om patienten ikke er fuldstændig eller de rette undersøgelser ikke ajourført.

n Ved ældre patienter er der risiko for thorakale smerter, hvis behandleren ikke er varsom ved valg af behandlingsteknik.

n Tab af data fra klinik system kan være årsag til fejlbehandling.

n Dobbelte røntgen undersøgelser andre steder i sundhedsvæsenet udsætter patienten for unødig stråling.

n Risiko for manglende opfølgning på røntgenundersøgelser, hvis røntgenbilledet overses.

n Ved aflysninger kan patienten falde ud af bookingsystemet og hermed af behandlingsplanen.

Det giver ikke mening at formidle ’de mindre’ utilsigtede hændelser, som for eksempel fastklemt hår. Men: Hellere rapportere én hændelse for meget end en for lidt.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

”Fejl er nu noget, man taler åbent om”

t I Patientombuddets Læringsenhed arbejder Martin Bommersho ld og hans fire kolleger med at finde mønstre i indrapporterede utilsigtede hændelser fra hele sundhedsvæsenet. Resultaterne formidler de tilbage, så de hyppigste og alvorligste fejl kan forebygges. ”Overordnet set er systemet en succeshistorie, ” fortæller oversygeplejerske Martin Bommersholdt. ”Der rapporteres mere end 182.000 utilsigtede hændelser om året. De cirka 110.000 rapporteres fra kommunerne og lidt over 20.000 fra primærsektoren. Det svarer omtrent til en rapportering pr. sundhedsperson, og det ser vi som tegn på, at der har dannet sig en ny kultur, hvor fejl er noget, man nu taler åbent om og gerne vil dele for at forebygge.” ”Allervigtigst er det, at vi kan se, at systemet medvirker til at forbedre sikkerheden inden for især de meget risikofyldte områder som medicinering, men også inden for områder som kliniske og administrative processer.”

Forbedringer sker hele tiden Som et eksempel fortæller Martin Bommersholdt, at flere lægemidler hvert år ændrer udseende på baggrund af indrapporterede forvekslinger. Patientombuddet gennemgår cirka 300 utilsigtede medicinhændelser om ugen, og arbejdet med at analysere og reagere på dem er sat i system gennem bl.a.

Oversygeplejerske Martin Bommersholdt er sammen med sine 4 kolleger med til at vedligeholde og drive Dansk PatientsikkerhedsDatabase (DPSD), hvor alle utilsigtede hændelser fra praksissektoren ender i helt anonym form.

”Hvis det samme kunne ske for en kollega, eller er du i tvivl, så rapportér hændelsen. Det er ikke meningen, at sundhedspersoner skal kunne lovgivningen udenad for at vide, hvornår en utilsigtet hændelse er rapporteringspligtig. Det er op til risikomanageren at vurdere.”

samarbejde med medicin.dk og Sundhedsstyrelsen. Én ting er den centrale indsats, men langt den største læring sker pga. den lokale sagsbehandling, fordi årsagerne til de fleste utilsigtede hændelser bliver fundet i lokale forhold.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Systemet forbedres også Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Ministeriet for Sundhed og Ældre) gav sidste år systemet et serviceeftersyn. En række centrale organisationer deltog. Hovedkonklusionen var, at systemet er velfunderet og virker efter hensigten, men kan forbedres. Fx vil man gerne udvikle ”bunkerapportering”, hvor man på én gang kan rapportere flere af samme type hændelse, fx fald på plejehjem. Man vil også gerne synliggøre det centrale arbejde, som skaber patientsikkerhed på baggrund af utilsigtede hændelser. Som den ene af to danske repræsentanter i en international gruppe, der rådgiver EU om kvalitet og patientsikkerhed, har Martin Bommersholdt været med til at udarbejde anbefalinger til andre landes rapporteringssystemer. ”Alle lande har eller er ved at etablere noget lig vores system. Vi er et af de lande, der er langt fremme med udviklingen af rapportering, fordi vi startede for over 10 år siden. Vi er de dygtige i klassen, men det betyder også, at vi selv skal finde løsningerne. Der er ingen at læne sig opad.”

Læs alt om utilsigtede hændelser OG se siden, hvor du indrapporterer: www.dpsd.dk

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

[BLIV

KLOG PÅ UTILSIGTEDE HÆNDELSER

]

Hvad sker der, når jeg rapporterer en utilsigtet hændelse? 1 Indberetning

2 Sagsbehandling i din region

Den utilsigtede hændelse indrapporteres på: www.dpsd.dk

Rapporten sendes til risikomanageren i regionen, hvor hændelsen skete. Kun risikomanageren, som har skærpet tavshedspligt, kan se rapporten. Sagsbehandlingen forløber lidt forskelligt i de 5 regioner.

Systemet skaber forbedringer – også hos kiropraktorer Kiropraktor rapporterede brud under lejring

Lægeklinik rapporterede overset kræft

FORBEDRING:

Andet, bedre leje og anden lejringsteknik blev fundet

Nye retningslinjer og procedurer

Ældre sklerosepatient får hæl klemt under flytning fra kørestol til behandlingsleje. Der høres et knæk og på skadestuen konstateres brækket tibia. Efterfølgende fandt man ud af, at det anvendte leje kan erstattes af et bedre, eller at der kan anvendes glidestykke ved lejring.

En ældre kvinde henvender sig gentagne gange til egen læge med vekslende symptomer fra urinvejene. Det tolkes som blærebetændelse, der behandles med antibiotika med vekslende effekt. Efter 1 år er symptomerne tiltaget. Lægen henviser til gynækolog, der finder tegn på blærepolypper. Patienten udredes i henhold til kræftpakker, og der konstateres ubehandlelig kræft i urinblæren. Klinikken foretog en dybdegående patientsikkerhedsanalyse faciliteret af risikomanageren. Der blev identificeret problemer og bl.a. udarbejdet retningslinjer for, hvornår sygeplejersker skal henvise patienter med cystit til lægekonsultation og for kommunikationen i klinikken.

Læger rapporterede fejl i henvisninger FORBEDRING:

IT-brist blev fundet og rettet Flere læger rapporterede fejl i henvisninger til hospitaler. Analyser viste, at deres system ikke kunne ”tale ordentligt sammen” med hospitalets; henvisningerne var rigtigt udfyldt, men fejlen betød, at de ikke gik igennem til hospitalet. Systemfejlen blev rettet.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

Læger rapporterede forveksling af vaccine FORBEDRING:

Dialog med producent + anbefalinger Region Hovedstaden modtog 6 indberetninger, hvor HPVvaccinen Gardasil var forvekslet med en MFR-vaccine. Risikomanageren fandt ud af, at lignende var indrapporteret i tre andre regioner. Der blev gennemført undersøgelse sammen med Dansk Selskab med Almen Medicin. Den viste, at 20% af 225 deltagende læger havde taget fejl af de to meget ens udseende vacciner. Vaccineproducenten blev kontaktet og anmodet om at lave tydeligt forskel på produkterne. Der blev også udarbejdet anbefalinger om sikker håndtering af vacciner i almen praksis.

Hospital rapporterede overset fraktur hos kiropraktor FORBEDRING:

Nye procedurer i klinikken Patient med nakkesmerter og kraftig hovedpine var 5 uger tidligere faldet bagover i en holdende bil. Der var ikke symptomer i armene eller andre symptomer i øvrigt. Traktions- og kompressionstest udløste nakkesmerter lavt cervikalt. Ingen smerter i O.E. Neurologisk intakt. Røntgenundersøgelse af col. cervikalis viste: discus degeneration C5/C6, C6/C7 med spondyloseforandringer, spondylartrose C2-C7. Patienten får 3 behandlinger uden bedring. Røntgenbilleder sendes til sygehuset, som ikke ser noget. Efter 3 måneder uden bedring gennemføres MR-scanning, der viser forandringer svarende til en 3-4 måneder gammel fraktur. Klinikken udvikler ny procedure: Når patient har været udsat for ulykke, der kunne medføre fraktur, røntgenfotograferes INDEN ortopædisk undersøgelse og bevægeundersøgelse. Desuden fremlægges ”specielle tilfælde” i plenum med henblik på læring. Røntgenundersøgelser gennemgås af flere end én, dels for at screene, dels for at kvalitetsoptimere.

Husk, at rapportering kan bringe læring i spil ikke kun i klinikken, men også regionalt og nationalt – til gavn for jeres patienter Helle Søgaard Frappert er risikomanager i Region Hovedstaden: helle.soegaard@regionh.dk

Lars Henriksen, risikomanager i Region Syddanmark lars.henriksen@rsyd.dk

Hovedstaden

Syddanmark

”

Er du i tvivl – så ring til os

år rapporten lander hos os, analyserer vi den og tager ofte kontakt til kiropraktoren. Vi taler om, hvad der kan forhindre gentagelse og vurderer behovet for analyse eller handlingsplan, som vi kan hjælpe med,” fortæller Helle Søgaard Frappart. Hovedstaden har nedsat et Patientsikkerhedsråd, hvor hver faggruppe i praksissektoren er repræsenteret og med til at godkende overordnede handlingsplaner for patientsikkerhed og uddrage læring fra de utilsigtede hændelser indrapporteret på deres område. Kiropraktorerne er repræsenteret af regionens kiropraktorpraksiskonsulent, pt. Marianne Andreasen, og af DKF’s KKF Hovedstaden, pt. Søren Amstrup Nielsen. ”Vi mødes to gange om året til et stort tværfagligt møde. Vi har en fælles dagsorden først. Efter den går vi ud i hver faggruppe. Vi kiropraktorer er sat sammen med fysio- og ergoterapeuterne. Sammen gennemgår vi indsendte utilsigtede hændelser på vores og deres områder. De er rensede for person- og stednavne,” fortæller Søren Amstrup Nielsen. ”Vi kan lære meget af de utilsigtede hændelser, og det er vigtigt, at det sker i tæt dialog med fagfolk, der kender dagligdagen,” fortæller Helle Søgaard Frappart. Risikomanagerne og Marianne Andreasen gennemførte i 2013 et projekt med 5 kiropraktorklinikker. De fik besøg af en risikomanager, og blev undervist i patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Efter et par måneder blev deres erfaringer med indrapportering opsamlet på Rapporter fra kiropraktorer en workshop og formidlet i en folder, som ligsiden 2010 19 ger på Sundhed.dk - se link. Rapporter fra andre om hændelse ”Før projektet modtog vi enkelte hændelhos kiropraktor ser fra kiropraktorerne. Det steg til 2-3 hænsiden 2010 4 Kiropraktorer delser om måneden efter projektet,” fortæller i privatpraksis Ca.160 Helle Søgaard Frappart. www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/ almen-praksis/hovedstaden/patientsikkerhed/uth

”

os os bliver rapporterne sagsbehandlet af en af os tre konsulenter i afdelingen, primært mig. Når vi har konstateret, at der er tale om en utilsigtet hændelse, finder vi ud af, om der er brug for at kontakte kiropraktoren, som har indsendt rapporten. Fx hvis der er tvivl om, hvorvidt kategoriseringen er korrekt, ” fortæller Lars Henriksen. Er hændelsen alvorlig, kontakter han altid rapportøren for at få en dialog om forebyggelse. Men ellers foretager han sig ikke mere, før der måske senere dukker flere op af samme type og viser sig et mønster, som kalder på indsatser, fx nye anbefalinger eller OBSmeddelelser. Ved utilsigtede hændelser rapporteret af patienter, pårørende eller andre behandlere med en kiropraktorklinik som hændelsessted, gør Lars Henriksen det samme som ved andre faggrupper. Han sender rapporten til klinikken eller til kiropraktoren, hvis navnet fremgår. ”På den måde får vi sagen klassificeret korrekt. Der kan være tale om en misforståelse, eller det kan være afgørende for at finde årsagen,” forklarer han. De praktiserende læger og kommunerne er kommet godt i gang med at rapportere, mens fysioterapeuter og kiropraktorer halter efter i Syd, fortæller Lars Henriksen, som derfor gennemførte en spørgeundersøgelse sidste år. 101 af regionens kiropraktorer svarede og illustrerede et udemærket kendskab. Hele 81% havde kendskab til hvilke hændelser, der betegnes som utilsigtede. Rapporter fra kiropraktorer Svarene viste imidlertid også, at 32% enten siden 2010 9 tror eller ikke ved, om man kan drages til anRapporter fra andre om hændelse svar på baggrund af en rapporteret hændelse. hos kiropraktor Desuden ved kun 39%, at man kan rapportere siden 2010 3 Kiropraktorer anonymt, og kun 16% ved, hvem der har adi privatpraksis Ca.180 gang til den rapporterede hændelse. www.centerforkvalitet.dk/wm342942

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

[BLIV

KLOG PÅ UTILSIGTEDE HÆNDELSER

For at få et output, skal der være et input – så kom i gang med at rapportere. Vi er her for at hjælpe.

]

Janet Johannessen, risikomanager i Region Sjælland jjoh@regionsjaelland.dk

Vi løfter ingen pegefingre. Opfat os som medspillere og patienternes ambassadører.

Sjælland

”

Lene Bjerregård, risikomanager i Region Midtjylland: lenebjer@rm.dk

år vi modtager en utilsigtet hændelse fra en kiropraktor, sætter vi selve hændelsesbeskrivelsen ind i et dokument, vi har lavet, hvorefter vi sender det til vedkommende. Dokumentet indeholder info om rapporteringssystemet, men først og fremmest et analysefelt. Har kiropraktoren selv i sin rapportering analyseret hændelsen og forholdt sig til forebyggelsestiltag, er det bare en ”Tak for din rapport”-besked, som meddeler, at vi har modtaget rapporten og er der ”i den anden ende af røret”. Indgår der ikke analyse i kiropraktorens rapportering, fremgår det af følgeteksten fra os, at vedkommende bedes udfylde analysefeltet, hvor også forebyggelsestiltag skal fremgå. Vi oplyser, at vi meget gerne hjælper med denne del,” forklarer Janet Johannessen om procedurerne i Region Sjælland. ”Hører vi ikke fra kiropraktoren, sendes rapporten til patientsikkerhedsdatabasen med tekst om, at rapportør blev kontaktet, men ikke responderede. På det tidspunkt bliver den fuldstændigt renset for personhenførbare oplysninger,” forklarer hun. Janet Johannessen fortæller, at nogle ringer og får en snak, når de modtager hændelsen retur i analysedokumentet. Hun understreger, at ved alvorlige hændelser ringer hun altid til klinikken under alle omstændigheder. Når hun modtager en rapportering fra en ikke-kiropraktor eller en anonym rapportør om en hændelse hos navngiven kiropraktor, sender hun rapporten til den pågældende kiropraktor, så vedkommende kan se den. Det er vanskeligt at udlede generelle tendenser ud fra det beskedne omfang af rapporteringer fra de sjællandske kiropraktorer, fortæller hun. Men overordnet handler de om journalføringsRapporter fra kiropraktorer systemer, identifikation af borger, eller situationer, hvor siden 2010 10 patienter skal til eller fra behandlingslejet. Rapporter fra Regionen holdt tre seminarer i 2012 som implemente- andre om hændelse hos kiropraktor kan ringstiltag. Den har også to netværk til læring og vidensikke fremsøges Kiropraktorer deling for administratorer: Netværk for Patientsikkerhed i privatpraksis Ca.75 og Den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe. www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/ almen-praksis/sjaelland/patientsikkerhed/

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

Midtjylland

”

år jeg får en hændelsesrapport fra en kiropraktor, så kigger jeg den igennem, og er den ”lige ud af landevejen”, sender jeg en mail og takker for modtagelsen. Hvis jeg er i tvivl om noget, så ringer jeg og spørger om det, jeg ikke forstår. Jeg har hele tiden fokus på at klarlægge de systemiske årsagssammenhænge, der kan vise, hvorfor hændelsen skete,” fortæller Lene Bjerregård. ”Modtager jeg en rapport om en hændelse i kiropraktorpraksis indsendt af en ikke-kiropraktor, så vil jeg sende den til den pågældende kiropraktor. Men først vil jeg ringe og få en snak med vedkommende om, hvorfor jeg sender den osv. Jeg har prøvet det én gang. Det var et hospital, der havde indrapporteret, at en klinik, ligesom hospitalet i første omgang også, havde overset en fraktur. Min dialog med kiropraktoren var super god, og det blev en rigtig fin oplevelse, fordi samarbejdet hele tiden lå i det lærende niveau, og der kom en god handlingsplan ud af det,” forklarer Lene Bjerregård om casen, du kan læse på side 40. I foråret deltog hun med oplæg om utilsigtede hændelser på 2 kiropraktorkredsmøder, hvor den nye kiropraktorpraksisplan også blev gennemgået. Lene Bjerregård var den første som tog kontakt til KIROPRAKTOREN Rapporter fra kiropraktorer sammen med de dengang to siden 2010 1 kiropraktorpraksiskonsulenter Rapporter fra med forslag om artikel om emnet. andre om hændelse hos kiropraktor siden 2010 Kiropraktorer i privatpraksis Ca.

120

www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/ kiropraktor-praksis/region-midtjylland/patientsikkerhed/

Lotte Utzen Thomsen, risikomanager i Region Nordjylland lou@rn.dk

”

Del dine erfaringer og forslag til forebyggelse af utilsigtede hændelser via rapporteringen. Er du i tvivl, så kontakt din regionale risikomanager

Flere gange om året mødes de regionale risikomanagere og deler viden.

Nordjylland

3 Arkivering

Rapporten anonymiseres og sendes til Patientombuddets Læringsenhed, hvor den lander i den store Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Læringsenhedens medarbejdere fremanalyserer mønstre og tendenser i hændelserne på tværs af sundhedsvæsenet og fag. Alle analyser er koncentreret om at besvare: Hvad skete der? Hvorfor kunne det ske? Hvordan reducerer vi sandsynligheden for, at hændelsen sker igen?

i er 3 faste i et UTH-team, som varetager den daglige drift, opfølgning og sagsbehandling af utilsigtede hændelser i primærsektoren. Desuden er to praksiskonsulenter tilknyttet for at understøtte arbejdet med utilsigtede hændelser i praksis,” fortæller risikomanager Lotte Utzen Thomsen, og supplerer: ”Når vi modtager en hændelsesrapport fra en kiropraktor vedrørende egen klinik, vil vi gøre, ligesom når vi eksempelvis modtager lignende hændelser fra en fysioterapeut eller en praktiserende læge. Først drøfter vi sagen i teamet. Hvis vi mangler information, kontakter vi klinikken eller kiropraktoren med henblik på nærmere afklaring. I nogle tilfælde involverer vi den tilknyttede praksiskonsulent: fysioterapeut Marianne Kongsgaard, som understøtter udrulningen af arbejdet med utilsigtede hændelser for bl.a. fysioterapeuter og kiropraktorer. Hun kontakter evt. hændelsesstedet med henblik på nærmere afklaring af læringsaspekter.” Marianne Kongsgaard formidler læring fra utilsigtede hændelser i OBSmeddelelser til regionens fysioterapeuter som en fast procedure arrangeret med deres forening lokalt. Når der er behov for det, skriver hun ud til alle fysioterapeuter om, at en indrapporteret utilsigtet hændelse har givet anledning til en anbefaling om, hvordan lignende hændelser undgås fremover. OBS-meddelelsen kan også indeholde information om allerede eksisterende anbefalinger på området eller lignende. ”Det er en meget generel tekst med fokus på læring og forebyggelse. Der står intet om, hvilken klinik, by eller patient, der var involveret,” fortæller Marianne Kongsgaard, der påpeger, at der kan etableres en Der er endnu ikke lignede kommunikationsproces for kiropraktorer. modtaget rapporteringer med Marianne Kongsgaard holdt i øvrigt oplæg for DKF’s hændelsessted i kiropraktorklinik. kiropraktorkreds Nordjylland i juni for at udbrede kendRegionen registrerer skabet til systemet og hendes rolle. ikke, hvor mange hændelser, der er indrapporteret fra kiropraktorer. Kiropraktorer i privatpraksis: Næsten

www.rn.dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/ Kvalitet-og-patientsikkerhed/Patientsikkerhed/Utilsigtede-haendelser.aspx

Utilsigtede hændelser i Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel skal udrulles i praksissektoren. Kiropraktorerne er godt i gang. Lige nu tester 13 klinikker et sæt akkrediteringsstandarder. En af dem handler om utilsigtede hændelser og lyder: ”Klinikken har procedure for håndtering af utilsigtede hændelser, der som minimum indeholder: a. Hvem der indrapporterer utilsigtede hændelser. b. Hvem der har ansvaret for opfølgning på utilsigtede hændelser. c. Hvordan læring af utilsigtede hændelser anvendes i klinikken.”

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

[BLIV

KLOG PÅ UTILSIGTEDE HÆNDELSER

]

Kiropraktorerne mangler tid og klare definitioner 30% af kiropraktorerne i praksissektoren har rapporteret utilsigtede hændelser, og der er store regionale forskelle. Det fandt Kathrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen ud af, da de afsluttede deres kiropraktoruddannelse med et speciale om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Kathrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen dimitterede i juni som kiropraktorer fra Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet. Kathrine Gladbo Salmonsen gennemfører turnusuddannelse på Rygcenter Herning og Heidi Birkwald Thorstensen er i turnus i Kiropraktisk klinik i Lyngby.

Rapportering af utilsigtede hændelser er en pligt for alle sundhedspersoner og indført for at fremme patientsikkerhed gennem syste-

”Vi tror, at der er meget forskellige holdninger til, hvornår man tænker, at det er nødvendigt at rapportere. Netop derfor er det interessant at få mere fokus på området og få kiropraktorerne til at forholde sig til emnet og tænke nogle forskellige patientscenarier igennem ude i klinikkerne.”

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

matisk analyse og fokus på hvad – ikke hvem – der forårsagede hændelsen. Systemet er ikke-sanktionerende, men sigter på at tilvejebringe en åben, lærende fejlkultur. Kathrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen undersøger i deres speciale, hvordan de danske kiropraktorer i praksissektoren har taget rapporteringssystemet til sig. I vinter sendte de deres fremtidige kolleger i praksissektoren et spørgeskema og spurgte, om de havde rapporteret en utilsigtet hændelse og i så fald hvor mange. De spurgte også, hvorvidt forskellige faktorer ville forhindre dem i at deltage i et rapporteringsog læringssystem. Ud af de 283 svar fortæller 29,6%, at de har rapporteret en utilsigtet hændelse. Ud af dem har 56,1% rapporteret en hændelse inden for det seneste år, og de har indrapporteret

1-2 hændelser, fraset en kiropraktor, som har rapporteret 3-5 hændelser. Region Hovedstaden er den region, hvor flest har rapporteret (46,3%). Region Nordjylland er den, hvor færrest har rapporteret (5,2%). I Region Midtjylland har 38,2% prøvet at rapportere. I Region Sjælland gælder det for 35%, i Region Syddanmark for 21,1%. ”Den regionale forskel kan ikke umiddelbart forklares. Det kan skyldes meget få fejl i Nordjylland, at der er en mere åben kultur omkring rapportering i Hovedstaden, eller at kiropraktorer dér er mere informerede end i Nordjylland,” siger Kathrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen.

Hvad er hindrende faktorer? Langt de fleste (71,5%) svarer, at mangel på klare definitioner af, hvad der gør en hændelse rapporteringspligtig, vil hindre dem i at rapportere, og 36,8% angiver det som meget hindrende. 58,8% angiver tidspres som en hindring, og 34,1% angiver risiko for at skabe negative opfattelser blandt patienterne. 23,1% angiver, at det vil være en hindrende faktor, hvis de opfatter rapportering som unødvendig. De ti hindrende faktorer kan ses i figur 1. De øvrige svarmuligheder var ”på ingen måde”, ”ikke relevant” og ”ved ikke”.

Tydeligere kommunikation Kathrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen finder ikke definitionen af en utilsigtet hændelse helt klar. ”Vi synes, definitionen er meget bred. Det er op til den enkelte at afgøre i hvert tilfælde, om der er tale om en utilsigtet hændelse, der skal rapporteres eller ej; for hvor går grænsen

i forhold til størrelsen eller graden af den skade, der er sket, eller kunne være sket? Vi tror, at der er meget forskellige holdninger til, hvornår man tænker, at det er nødvendigt at rapportere. Netop derfor er det interessant at få mere fokus på området og få kiropraktorerne til at forholde sig til emnet og tænke nogle forskellige patientscenarier igennem ude i klinikkerne.” De to nyuddannede påviser en uoverensstemmelse mellem virkeligheden og kiropraktorernes opfattelse: ”Frygt for juridiske eller regulatoriske konsekvenser, risiko for beskyldninger eller negative opfattelser hos patienterne angives som hindrende faktorer. Men i Danmark har vi jo netop et system, hvor man undgår samtlige af disse faktorer. Det indikerer, at der måske mangler viden.” Kathrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen anbefaler, at der tages hånd om de hindrende faktorer, ikke kun af den enkelte kiropraktor, men også af klinikkernes ledelse og af professionen som helhed. ”Der bør kommunikeres tydeligere til de enkelte kiropraktorer eller klinikker. Der er brug for mere viden om formålet med rapporteringen, hvordan systemet er bygget op, og hvad mulighederne er, når man deltager. Der er brug for konkrete eksempler på, hvordan hændelserne håndteres og anvendes til forbedringer, samt konkrete eksempler fra kiropraktorpraksis. Det er også essentielt at få brudt op med skyldkultur og frygt for negative konsekvenser,” foreslår de.

Vores opfattelse er, at der generelt er en god patientsikkerhedskultur hos kiropraktorerne. så en meget lille klinik. En kiropraktor kan måske lære direkte fra de fleste utilsigtede hændelser i modsætning til en sundhedsperson i et kæmpe maskineri på et hospital. Måske er de fleste utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis også af mindre skadende karakter end på et sygehus?” spørger Katrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen, som i øvrigt har godt at sige om patientsikkerhedskulturen: ”Vores opfattelse er, at der generelt er en god patientsikkerhedskultur hos kiropraktorerne. I undersøgelsen spurgte vi: ”Hvordan vil du generelt vurdere de administrative procedurer og de kliniske arbejdsgange, klinikken anvender for at forebygge, opfange og korrigere problemer, som risikerer at påvirke patienterne?” ’Fremragende’ svarede 5%, ’Meget gode’ svarede

49%, ’Gode’ svarede 33%, ’Rimelige’ svarede 12% og 0 svarede ’Dårlige’,” fortæller de og slutter: ”Nogle klinikker har ugentlige møder, hvor både kliniske og administrative arbejdsgange eller problematikker diskuteres og evt. forbedres. Desuden investerer mange klinikker i kurser og videreuddannelse, der bidrager til patientsikkerheden.” Titel “Patient safety culture among chiropractors in Denmark – A cross sectional survey” Type Kandidatspeciale ved Klinisk Biomekanik, sommeren 2015. Forfattere Cand. manu. Kathrine Gladbo Salmonsen og cand. manu. Heidi Birkwald Thorstensen Vejledere Professor, forskningsleder kiropraktor Jan Hartvigsen, Syddansk Universitet, og professor, kiropraktor Gregory Kawchuk, University of Alberta.

70,4% af kiropraktorerne i praksissektoren har ikke rapporteret en utilsigtet hændelse. De faktorer, der hindrer flest af kiropraktorerne i at deltage i et rapporteringsog læringssystem er mangel på klar definition (71,5 %), tidspres (58,8 %) og frygt for negative opfattelser blandt patienterne (34,1 %).

Patientsikkerhedskulturen er god ”Men det kan da også diskuteres, om denne form for rapportering er lige aktuel alle steder i sundhedsvæsenet. Der er jo stor forskel på et hospital og

Figur 1: Procentdelen af kiropraktorerne, som fandt de ti faktorer hindrende for at deltage i et rapporteringsog læringssystem i rækkefølge fra den faktor, der ville hindre flest til den faktor, der ville hindre færrest.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

CITATET

Hvor det i 80’erne var samfundets skyld, er det, som om alle dårligdomme i den offentlige sektor i dag er blevet djøfernes skyld.” Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf

Hvor stammer sætningen fra? Djøfs repræsentantskabsmøde i foråret.

Hvad er din pointe?

Lisa Herold Ferbing, cand. jur., formand for Djøf siden 2011: ”Når der skal findes større løsninger på et område, så er det vigtig at inddrage de faggrupper, som har en særlig indsigt.”

Jeg tog den med i min beretning, fordi der i den offentlige debat er en tendens til, at djøferne står for skud for alt det, man ikke bryder sig om ved udviklingen i Danmark. Djøfernes faglighed inden for økonomi, jura og samfundsforhold gør, at de ofte er involveret i beslutningsprocesser – men de er jo ikke enevældige eller hævet over de politiske beslutnin-

Har du det rigtige journalsystem?

røv vores online-løsning Equus, som vi har P som vi har udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer. i har syv års erfaring med online journal- og V journal- og afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, ved for eksempel, at du vil sætte pris på:

✓ ✓ ✓

Adgang til systemet når som helst, hvor som helst. hvor som helst.

✓

Gratis konvertering af data.

Flinke og topkvalificerede supportere. E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

ger. Vi respekterer alle fagligheder i den offentlige sektor, men det ligger mig meget på sinde, at vores faglighed også bliver anerkendt.

Hvad er din løsning? Når der skal findes større løsninger på et område, så er det vigtig at inddrage de faggrupper, som har en særlig indsigt. Det gælder ikke mindst på sundhedsområdet, hvor kiropraktorer, læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle skal inddrages. I Djøf har vi derfor taget initiativ til at bygge bro mellem de forskellige fagligheder, der arbejder sammen i den offentlige sektor. Vi skal i højere grad snakke sammen og skabe de fælles løsninger, der gavner både borgere og virksomheder. Jeg er nemlig overbevist om, at tværfaglig dialog og ideudvikling fører til bedre løsninger. Det giver politikerne et bedre beslutningsgrundlag og i sidste ende bedre arbejdsvilkår for alle fagprofessionelle i den offentlige sektor. djoef.dk twitter.com/heroldferbing

G DEMO-ADGAN FÅ EN GRATIS på e dig igennem og lad os guid s kan se, at Equu telefonen, så du stem for dig. er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus. Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. Ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

12 behandlinger bedst

Rekordhalvår

Hvor mange behandlinger skal en patient med kroniske smerter i ryggen have? Ny undersøgelse peger på 12 som det gyldne antal viser en ny undersøgelse der fornylig blev offentliggjort i The Spine Journal.

I løbet af årets første 6 må neder har landets kiropraktorer behandlet 243.696 forskellige danskere for smerter i bevægeapparatet. Det er 2,5 % flere end sidste år, og ca. 2 % mere end 2011, der er kiropraktorernes travleste år hidtil.

Er det rigtigt det, vi ved om dig?

Antal patienter i første halvår

9. september

Du kan tjekke, om DKF har de rigtige data om dig og dine ansættelsesforhold ved at logge ind på DKF Forum. Under ’Min side’ kan du se og rette i det, vi har registreret om dig og evt. din klinik.

13. august

239.305 236.372 232.418 237.657 243.696

13. august

2 nye formænd og 1 genganger 13. august

Gunvor Jørnsgård fra Haderslev er udnævnt til ny formand for Klinikejerudvalget, som har fået Frank Føns fra Næstved som næstformand og Stine Ørskov Hougaard fra Vejen som sekretær. Det nye medlem i udvalget, Troels Gaarde fra Århus, er kasserer. De privatansatte har også fået ny formand i form af det mangeårige medlem Anette Ravn Nørregaard fra Kolding. Den tidligere formand, Kristina Boe Dissing fra Odense, er fortsat medlem sammen med det nye medlem Dorthe Brandborg Olsen fra Haderslev. De offentligt ansatte har beholdt deres formand Anne Mølgaard Nielsen fra Syddansk Universitet. Stine Haugaard Clausen fra Rygcenter Syddanmark er fortsat medlem sammen med Charlotte Lindgaard Møller fra Regionshospitalet Silkeborg, som er ny.

2011

2012

2013

2014

2015

Grafen viser ikke antal behandlinger – men antal forskellige CPR-numre, der har konsulteret en dansk kiropraktor tilmeldt overenskomsten.

Juni-nyhedsbrev fra WFC

Operationer fylder i sundhedsforsikringer 7. juli

Forsikringsselskaberne udbetalte i alt 1,3 milliarder kroner i 2014 til behandling af danskerne. Omkring 60 procent, svarende til 780 millioner kroner, gik til operationer mod 54 procent året før. Over to millioner dan3% skere har nu en 20,2% sundhedsforsikring, viser de nyeste tal. 61,9% 14,9%

World Congress LBP i 2016

Nu også nationale prolapsretningslinjer

Den tværfaglige verdenskongres for lændesmerter, som holdes hvert tredje år, finder næste gang sted i Singapore november 2016. Kiropraktor, professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet og NIKKB, er del af planlægningsgruppen sammen med bl.a. fysioterapeut, ph.d. Hanne Albert fra Syddansk Universitet. Jan Hartvigsen skal også tale på kongressen, der har overskriften ’PROGRESS IN EVIDENCE BASED DIAGNOSIS AND TREATMENT’.

n Fysioterapi, kiropraktor m.v.

Lavere erstatninger

De mange danskere, der bidrog til verdenskongressen fylder godt i WFC’s Quarterly World Report, som også bringer udvalgt nyt fra medlemslandene: veloverstået kongres og fornyet samling i Israel, nye rettigheder og akkrediteret uddannelse i det nye medlemsland Malaysia, genvalg af spansk formand, ny formand i Schweiz, relicensing seminar i Thailand og ’chiropractic awareness week’ i England. Også WFC’s deltagelse i WHO’s årsforsamling omtales.

23. juli

n Psykolog, psykiater m.v.

n Andet – hjemmehjælp, rekreation, ledsageordning m.v.

Bruttoerstatnings udgifter fordelt på områder i procent

29. maj Sidste år blev 6 skader anerkendt som kiropraktorrelaterede med erstatninger på i alt 0,2 mio. kr. Året inden blev det halve, nemlig 3 skader anerkendt, men til en samlet erstatningssum på det dobbelte, nemlig 0,4 mio. kr. Det viser årsopgørelsen fra Patienterstatningen. Af i alt 10.318 anmeldelser angik 53 kiropraktorpraksis. 49 er afgjort og 6 anerkendt. Det giver en lav anerkendelsesprocent sammenlignet med andre områder.

23. juli

n Operationer

21. maj Kiropraktor Alice Kongsted, lektor og seniorforsker på NIKKB, og kiropraktor Jan Hartvigsen, professor på Syddansk Universitet og seniorforsker på NIKKB har deltaget i udarbejdelsen. De tilgange og behandlinger, som kiropraktorerne typisk anvender, bliver anbefalet af denne tværfaglige ekspertgruppe.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

FORSKNING KOMMENTERET

Tværfagligt samarbejde giver flere henvisninger Samarbejde på tværs af professioner i sundhedsvæsnets primærsektor har tidligere vist sig at munde ud i bedre resultater for patienterne, de sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsnet. Dette gælder også for samarbejde mellem praktiserende læger og kiropraktorer omkring patienter med fx akutte lændesmerter eller spændingshovedpine. Disse patienter udtrykker generelt, at de værdsætter samarbejdet og finder det mere effektivt end monofaglig behandling. I et studium af canadiske kiropraktorer har et hold forskere derfor sat sig for at identificere graden af samarbejde mellem kiropraktorer og læger målt på antallet af henvisninger fra læge til kiropraktor og undersøgt, om der er specifikke karakteristika hos kiropraktorerne, der hænger sammen med, hvor mange patienter de får henvist fra lægerne. I 2011 rundsendte the Canadian Chiropractic Resources Databank en spørgeskemaundersøgelse til 6533 medlemmer af den canadiske kiropraktorforening fordelt over hele Canada. Spørgeskemaet indeholdt 81 spørgsmål om, hvordan kiropraktorerne praktiserede. Over Af Mette Jensen 2000 kiropraktorer besvarede spørgeskemaet, hvilket Stochkendahl, Seniorforsker på svarer til næsten hver tredje af de canadiske kiropraktorer. NIKKB Resultaterne viser, at de canadiske kiropraktorer i gennemsnit får knap 16 patienter henvist fra læger om året, men med en meget stor spredning i antallet. Næsten en tredjedel af kiropraktorerne modtager slet ingen henvisninger, mens tre procent får halvdelen af deres nye patienter på henvisninger. Forskergruppen finder en klar sammenhæng mellem et højere Resultaterne viser, at de antal af henvisninger fra læger og canadiske kiropraktorer i en række karakteristika: Deltagelse gennemsnit får knap 16 i tværfaglige teams, klinik med lænpatienter henvist fra læger gere åbningstider, fokus på træning, om året, men med en meget genoptræning og idrætsskader, stor spredning i antallet. benytter forskellige behandlingsmodaliteter, og som selv henviser patienter til andre sundhedsprofessionelle. Omvendt ses tydeligt, at kiropraktorerne får færre henvisninger fra læger, hvis de har en højere andel af

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

patienter med somatoviscerale tilstande, primært bruger en specifik kiropraktisk teknik (så som ”hole in one” eller Thompson), tager egne røntgenbilleder, benytter et kiropraktisk management system, eller anser maintenance care/wellness som hovedfokus for deres praksis. På baggrund af resultaterne deler forfatterne deres resultater op i tre overordnede kategorier, der giver flere henvisninger, og dermed har indflydelse på samarbejdet: 1) Når læger og kiropraktorer interagerer, fx i tværfaglige teams, eller bruger henvisningerne som en oplagt platform for fælles kommunikation. 2) Når kiropraktorernes fokusområde er funktion af muskelskeletsystemet. 3) Når kiropraktorerne benytter sig af mange forskellige modaliteter i deres tilgang til patienterne.

Blanchette MA, Rivard M, Dionne CE, Cassidy JD. Chiropractors' Characteristics Associated With Physician Referrals: Results From a Survey of Canadian Doctors of Chiropractic. J Manipulative Physiol Ther. 2014 Dec 5. pii: S0161-4754(14)00242-5. doi: 10.1016/j. jmpt.2014.11.001 [Epub ahead of print] Læs mere: www.jmptonline.org/article/ S0161-4754%2814%2900242-5/abstract

Her i klummen ytrer specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

PERSPEKTIVET

Der skal investeres i praksissektoren Af Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation.

Da jeg stillede op som formand for de praktiserende læger, var det især med ét overordnet politisk ønske: At jeg grundlæggende mener, ansvaret for patienternes behandling skal ligge hos den enkelte læge. Og med det ansvar følger retten til at træffe beslutninger alene ud fra patientens tarv. Det lyder enkelt, men det er det langtfra altid. Det omgivende samfund har en række forventninger til den indsats, praktiserende læger skal levere. Ligesom det er tilfældet for praktiserende kiropraktorer, speciallæger, fysioterapeuter og resten af praksissektoren. Lad mig slå fast: Det er naturligt, at sundhedsmyndighederne stiller krav til os. Og vi skal påtage os vores del af ansvaret for at finde løsninger på generelle udfordringer inden for sundhedsvæsenet. Vi skal fx bidrage til, at den enkelte patient oplever større kontinuitet og sammenhæng på sin vej gennem systemet på tværs af sektorer. Men det må aldrig blive sådan, at vores patienter oplever, at vi slår op i en vejledning i stedet for at forholde os til den enkelte patients specifikke situation. Forløbsprogrammer og

kliniske retningslinjer er ikke nogen facitliste. Og vi skal være på vagt over for en udvikling, hvor vi som sundhedsprofessionelle bruger stadig mere tid på kontrol og indberetninger. Jeg mener, at Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Kiropraktor Forening og de andre praksisorganisationer bør sætte en fælles dagsorden om, at man skal vise større tillid til os som selvstændige sundhedsprofessionelle. Jeg mener også, vi skal synliggøre, hvor utroligt meget ”sundhed for pengene” samfundet opnår hos os. Det er jo i praksissektoren, vi skaber de sundhedstilbud, der når ud til flest mennesker, og vi gør det for en beskeden pris. Fx koster det det offentlige blot 330 kroner, når en borger bliver behandlet hos en kiropraktor. Og for mindre end 1400 kroner om året er alle danskere sikret fri adgang til den praktiserende læge og vagtlægen døgnet rundt, 365 dage om året. Alligevel er det, som om politikerne mangler en vision for, hvad de vil med praksissektoren. Og politisk savner jeg vilje til at investere i udviklingen af de sundhedsydelser, vi leverer. I stedet har man i de her år et næsten ensidigt fokus på at ud-

vikle supersygehuse og kommunale sundhedstilbud. Det er synd og skam. For både for folkesundheden og samfundsøkonomien er det en god idé også at investere i praksissektoren. Når vi tager Politisk savner jeg et helbredsproblem i vilje til at investere opløbet, forebygger vi i udviklingen af de en kostbar hospitalssundhedsydelser, vi behandling. leverer. I stedet har man Af samme grund i de her år et næsten glæder jeg mig over, ensidigt fokus på at at der nu lader til at udvikle supersygehuse være politisk konsen- og kommunale sus om ikke at indsundhedstilbud. føre brugerbetaling for besøg ved praktiserende læge. Det er uklogt at indføre mekanismer, der reducerer incitamentet til at gå til lægen, når der er noget galt med helbredet. Det går direkte imod anbefalingen om, at det er bedre at forebygge end at behandle. Christian Freitag, praktiserende læge i Holte, blev valgt som ny formand for Praktiserende Lægers Organisation i april. Han er den tredje formand på knapt to år. Henrik Dibbern valgte at trække sig, da et snævert flertal i repræsentantskabet i juni 2013 sagde nej til at aflevere de praktiserende lægers ydernumre i protest mod Folketingets vedtagelse af en ny sundhedslov. Han blev efterfulgt af Bruno Melgaard Jensen, der i 2014 nåede til enighed med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om en ny overenskomst for almen praksis, som løber frem til 2017. Bruno Melgaard Jensen valgte at trække sig som formand i år.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

Gik du glip af noget? Hold øje med selskabets aktiviteter og få overblik over kurser og arrangementer i vores kalender på www.DSKKB.dk

DEN SELSKABELIGE SIDE

Ultralyd – lyden af fremtiden Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har ”genoplivet” sin fokusgruppe for ultralyd, der har lanceret en webportal og en handlingsplan.

Af cand.manu. Kim Corfixen, bestyrelsesmedlem og webansvarlig, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Jan Nordsteen ny formand I foråret gik mangeårige formand Lars Rud Rasmussen af, ligesom Thomas Skytthe Jakobsen og Mette Jensen Stochkendahl. Henrik Hein Lauridsen, Claus Dam Nielsen og Kim Corfixen blev valgt ind, og bestyrelsen har konstitueret sig som følger: Jan Nordsteen: Formand Claus Dam Nielsen: Kasserer Kim Corfixen: Webmaster Lise Hestbæk: Bestyrelsesmedlem Henrik Hein Lauridsen: Bestyrelsesmedlem Martin Juulager: Bestyrelsesmedlem

Ultralyd er i dag den mest benyttede billeddiagnostiske metode på verdensplan og en metode, der i større og større grad vinder indpas blandt danske kiropraktorer. Siden 2011 har det været muligt for kiropraktorerne i Danmark at efteruddanne sig inden for muskuloskeletal ultralyd og opnå europæisk kvalitetsniveau EFSUMB Level 1. Denne uddannelse har aktuelt 45 kiropraktorer, heraf 5 nordmænd, gennemført. Med uddannelsen følger ret til at tilbyde ultralydsdiagnostik med patienttilskud fra den offentlige sygesikring (for kiropraktorer i klinikker tilmeldt landsoverenskomsten), og det er dermed en anerkendt sundhedsydelse. I kiropraktorpraksis ses mange patienter med ekstremitetsproblemer, og her er det oplagt, at ultralyden vinder mere indpas. Det er en hurtig og veldokumenteret form for diagnostik. Patienterne får en hurtig og præcis diagnose, og der kan laves

en mere målrettet behandling. Ultralydsdiagnostik er i konstant udvikling. Udstyr forbedres og dermed også de diagnostiske muligheder, men det ændrer ikke på, at kvaliteten af en ultralydsscanning afhænger af evnerne hos den, der betjener scanneren. Der skal arbejdes på at opretholde og udbygge ens kompetencer. I den forbindelse er der nedsat en fokusgruppe under Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Fokusgruppen vil søge at skabe et brugbart netværk og har lanceret en platform (ul.dskkb.dk) for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden for muskuloskeletal ultralydsdiagnostik. Fokusgruppen skal stimulere den faglige udvikling på området og være organisator og initiativtager til konkret faglig aktivitet. Den skal også være platform for eventuelle bestræbelser på at indgå i et senere tværfagligt samarbejde med andre relevante sundhedsfaglige organisationer, fx Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab, læger, fysioterapeuter, Dansk Kiropraktor Forening og Nor-

Velkommen til en ny verden inden for ultralyd! Tilmeld dig portalen på: ul.dskkb.dk

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

disk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Det skal understreges, at fokusgruppen ikke har til formål at udgøre en platform for fagpolitisk aktivitet. Initiativer for fag- og foreningspolitisk aktivitet må udgå fra Dansk Kiropraktor Forening.

Specifikke fokusområder i ikke-prioriteret rækkefølge: • En portal for kiropraktorer med henblik på udveksling af cases og vidensdeling. • Vidensbidrag og inspiration til NIKKB’s efteruddannelseskurser om muskuloskeletal ultralyd. • Forslag til en efteruddannelsesplan. • Tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper. • Accept af og en uddannelse for diagnostiske blokader. • Mentorordning primært for egne fagfæller og andre interessenter.

HAR DU FYSIKKEN ...

... TIL AT BEHANDLE PATIENTER SOM 70-ÅRIG? Som kiropraktor har du skabt en god levevej for dig selv og din familie. Men hvad skal der ske, når du ikke længere kan arbejde som kiropraktor? Willis anbefaler, at du tager sagen i egen hånd og overvejer, hvornår du ønsker at gå på pension, hvilket pensionsniveau du kunne tænke dig, og hvordan du når dit mål? Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening er du omfattet af en fordelagtig pensionsaftale i SEB Pension, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed.

DINE FORDELE VED DKF’S PENSIONSAFTALE •

Attraktiv forsikringspakke – fx faginvalidedækning, hvis du ikke kan arbejde som kiropraktor på grund af sygdom.

•

Mulighed for at etablere behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring.

•

Lempelige helbredsoplysninger.

•

Lave administrationsomkostninger.

•

Fleksible investeringsmuligheder.

•

Løbende optimering af pensionsaftalen.

•

Uvildig rådgivning fra Willis omkring dine samlede pensionsforhold.

Du har desuden mulighed for at etablere en behandlingsforsikring i Mølholm Forsikring, så du i tilfælde af sygdom og skavanker har hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation m.v.

KONTAKT

Det kan være svært at sammensætte sin forsikrings- og pensionsordning optimalt, men som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du hjælp fra Willis, der er uvildig rådgiver og derfor kan rådgive dig om dine samlede pensionsforhold.

Se mere om dine muligheder på DKF´s pensionshjemmeside:

Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Willis på telefon 88 13 92 82.

www.danskkiropraktorforening.willisview.dk

KKF

ECU og Kiropraktik & Sundhed skal drøftes på kredsenes generalforsamlinger – kommer du?

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved: Lørdag den 5.september holdt vi møde for kiropraktorer og deres ansatte på Frederik 2 i Slagelse med indlæg fra Peter Lund Madsen om ”Hjernen i hverdag og fest”. Bagefter spiste vi fælles frokost. Vi gik hjem med en følelse

af, at det ikke var helt skidt at være menneske, men vi bestemt gør os alt for mange bekymringer. Vores generalforsamling er onsdag den 30.09. kl. 19 i Kiropraktisk klinik, Stændertorvet 2, Roskilde.

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach: Vi holder generalforsamling torsdag d. 24 september på Hotel Scandic i Vejgaard. Vi starter med fællesspisning fra kl. 18-18.45. Mødet efterfølgende har denne dagsorden:

1) Velkomst og valg af dirigent og referent 2) Oplæg fra DKF v. formand Lone Kousgaard

Jørgensen og direktør Jakob Bjerre, der vil gerne tale om genindmeldelse i ECU og videreførelse af Kiropraktik & Sundhed. 3) Årsberetning v. Susanne Bach 4) Regnskab og budget 5) Nyt fra Samarbejdsudvalget 6) Valg til bestyrelse og samarbejdsudvalget: Der er valg til alle poster. Alle nuværende

KKF SYDDANMARK Formand Dorthe Schøler Ziegler: Vigtige datoer her i den kommende tid 6. oktober: Lækker mad, kredsens generalforsamling og DKF roadshow om ECU og Kiropraktik & Sundhed. Vel mødt til generalforsamling, hvor bl.a. hele bestyrelsen er på valg.

Kandidater til bestyrelsen kan give fremmøde på dagen eller kontakte medlem af bestyrelsen forinden. Generalforsamlingen afholdes: ”Huset”, Hindsgavl Alle, Middelfart

Det er første gang i KKF’s historie, at der er gået 2 år siden sidste generalforsamling, og vi glæder os til mødet med mange af vores medlemmer. Ud over valg til bestyrelsen osv., holder DKF oplæg om genindmeldelse i ECU og videreførelse af Kiropraktik & Sundhed.

KKF HOVEDSTADEN Formand Lars Østergaard: Vi holder generalforsamling onsdag den 7. oktober kl. 18-22.00.

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

bestyrelsesmedlemmer, Susanne Bach, Jim Christensen og John Petri, stiller op til genvalg, og Birgitte Rahbek Thomsen stiller også op. 7) Evt.

Der forventes opslag af ledigt ydernummer i løbet af oktober/november.

3. december: Møde i samarbejdsudvalget for kiropraktik.

KKF MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen: I Region Midtjylland er vi ved at forberede os på årets generalforsamling, som holdes: onsdag den 7. oktober på Papirfabrikken i Silkeborg.

DKF holder oplæg om genindmeldelse i ECU og videreførelse af Kiropraktik & Sundhed, ud over de andre faste punkter på dagsordnen.

Emner: Ny formand, besættelser af øvrige poster i diverse udvalg og DKF holder oplæg om genindmeldelse i ECU og videreførelse af Kiropraktik & Sundhed.

Angående brugen af prolapspakken har vi oplevet vækst i starten af året, og brugen har været stabil hen over sommeren. Prolapspakken er fortsat et fokusområde.

Sted: Charlottehaven, Østerbro, København Tilmelding udsendes.

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst. Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue. Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling. Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre.

Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

17/03/11 11.12

MARKEDSPLADSEN Er du vores kommende kollega?

WORLD SPINE DAY 2015 Hvert år den 16. oktober dedikerer mange mennesker og organisationer ressourcer på at øge befolkningens viden om ryggen og rygsundhed. Initiativet udgår fra Bevægeapparatets Årti. I år er temaet ”Ryggen på arbejde” (“Your Back at Work”). DKF markerer dagen og ugen, som falder sammen med efterårsferien. Følg med på www.danskkiropraktorforening.dk

Turnus-/kiropraktorassistent søges i Aarhus Hos os får du mulighed for, at arbejde med en bred vifte af områder indenfor kiropraktik. Vi er en veletableret klinik med DR røntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptrænings afdeling, holdtræning samt foredragssal. Vi har et tværfagligt team, som brænder for kiropraktik og lægger vægt på et godt socialt arbejdsmiljø – og det skal du også. Spørgsmål? Kontakt Troels Gaarde på tlf. 86 11 76 11 Send din ansøgning til: Email: itm@rygcenteraarhus.dk www.rygcenteraarhus.dk

Opslag på Markedspladsen Medlemmer kan indrykke opslag til næste nummer ved at maile max. 80 ord til: dkf@danskkiropraktorforening.dk senest 24. november, men kan også selv lægge opslag på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum. Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/jobs

FORRETNINGSEJENDOM MED LEJLIGHED

Havnevej 2, 9550 Mariager Bedste beliggenhed i Mariager med fuld synlighed og ved SuperBrugsens p-plads. Ejendommen har tidligere været anvendt til tandlægeklinik i stueetagen og boliglejlighed på 1. sal. I dag anvendes ejendommen til kontorer, men køber kan let tilpasse ejendommen til købers behov.

Kontakt: Tom

Grund Opført Plan Carport

8853 5437

252

1.795.000

563 1953 2 21

ABB50131

Vesterbro 17, 9000 Aalborg C • Tlf. 88 70 50 68 • aalborg@johnfrandsen.dk • www.johnfrandsen.dk/erhverv

K I R O P R A K T O R E N

S E P T E M B E R

2 0 15

Perfekt til klinik, behandling e.lign.

GigaLaser 18.000 mW – Overskud til mere

Få et godt leasingtilbud i dag GIGALASER FRIGØR DIG TIL ANDRE OPGAVER. DEN ER KLINIKKENS NYE MEDARBEJDER. Lad GigaLaseren behandle, mens du taler med din patient, skriver journal eller behandler næste patient. HURTIG OG EFFEKTIV BEHANDLING AF F.EKS.: • Akutte skader • Overbelastningsskader • Nakkesmerter • Lændesmerter • Gigtsmerter • Sår og betændelsestilstande

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5944 0832 info@powermediclasers.com www.powermediclasers.com

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30, DK-2000 Frederiksberg

Alle taler om det nye, nære sundhedsvæsen, men hvad forestiller de centrale aktører sig egentligt? Husker de rygpatienterne? Og vil de inddrage kiropraktorerne? Læs om dét, og om utilsigtede hændelser, det nye ECU, kolik m.m.

Salg af og service på kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr

• Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling •

Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

SORTERET MAGASINPOST ID-nr. 42726