Nr.
Juli 2015 25. 책rgang
Side 2
KIKKERTEN Formand
Jørgen Hansen
Havnemester
Simon Sidelmann
51 21 75 32/ 27 21 35 15
Næstformand
Simon Sidelmann
27 21 35 15
Bestyrelses medl.
Kim Pedersen
22 27 14 93
Bestyrelses medl.
Arne Madsen
40 33 15 69
Suppleant 1
Patrick Kildeholm
81 75 49 93
Suppleant 2
Morten Norup
41 63 53 76
Sekretær
Walther Christiansen
Kasserer
Kenneth Jørgensen
23 40 90 04
Klubformand
Conni Roth Andersen
41 82 28 18
Klubmand 1 år
Mary Petersen
40 74 48 65
Klubmand 2 år
Carsten Larsen
40 44 48 20
Revisor 1
Jesper Jensen
20 12 12 48
Revisor 2
Cristian Miethe
22 76 70 97
Revisor suppliant
Carsten Larsen
40 44 48 20
Beddingsmand
Michael Jacobsen
40 86 23 49
Beddingsmand Suppl.
Simon Sidelmann
51 21 75 32/ 27 21 35 15
Kikkerten
Karen-Margrethe Sørensen dylan@vip.cybercity.dk
25 69 58 80/66 18 81 63
55o 24,5` N – 10o 23,0` E
21 31 14 10
66 18 81 63/ 21 49 64 49
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 3
Standerhejsning 2015
Endelig oprandt den store dag her i foråret, som mange OM’ere altid ser frem til; nemlig Odense Motorbådsklubs standerhejsning, som i år foregik lørdag den 9. maj. OM’s nye formand Jørgen Hansen bød de mange fremmødte OM’ere velkommen til en ny sejlersæson, hvorefter den omdelte standerhejsningssang blev sunget på bedste OM-vis, men som sædvanligt i diverse stemmelejrer, og for mange var melodien tilsyneladende blevet væk, samtidig med at OM’s vimpel og Dannebrog af kyndige hænder gik til tops! Traditionen tro blev OM’s ny sejlersæson skudt ind med en kæmpesalut, hvilket vores autoriserede kanonér kasserer Kenneth gjorde med er ordentlig brag. Du kan på OM’s facebook side se ikke mindre end 2 små videoer af selve standerhejsningen! Efter disse festlige indslag var der kaffe med småkager og en lille en til halsen i klubhuset. Klokken 13 var klubben vært ved et flot ta’ selv bord med alskens lækkerier for de 40 tilmeldte. Festudvalget havde virkelig haft travlt i køkkenet med al den dejlige mad, som fortjener adskillige Michelin-stjerner: æg & rejer, fisk, ribbensteg, leverpostej, rullepølse og frikadeller. Efter de lune retter, var der ostebord med et hav af ostedelikatesser og frugt. Sluttelig var der kaffe/te med Jørgen Milos hjemmebag (Søren Ryges kage). Alt i alt et flot arrangement, hvor ingen hverken gik sultne eller tørstige hjem fra OM den dag!
Side 4
KIKKERTEN Havnemesteren har ordet
Kære OM’ere Endnu engang er sommeren over os, og der er gang i folket på bådene og i klubhuset. Indtil videre har vi haft et rimelig godt sejlervejr, som forhåbentlig fortsætter, så vi kan få mange hyggelige stunder på fjorden denne sommer. Vi har haft nogle rigtig gode arbejdsdage i OM med en kæmpe tilslutning, hvilket bare er superdejligt at se. I skal alle have tak for jeres indsats og hyggelige samvær. For tiden er der en god stemning i klubben og medlemmerne i mellem. Det er dejligt, at se folk hjælper hinanden samt tager godt imod nye medlemmer, så lad os endelig fortsætte den stil, da vi jo alle har det bedst på den måde. Vi har i år fået en del nye medlemmer med store og små både. Det er dejligt, at vi kan få fyldt vores pladser med både og samtidig få nogle nye klubkammerater. Så derfor vil jeg gerne byde følgende rigtig hjertelig velkommen i Odense Motorbådsklub: Peter Petersen Nils Klitlyng Ivan Bech Mark Rasmussen Palle Grau Sebastian Nilsson Christina Akdag Per Clausen Carsten Mortensen Julie Bjørshøj Jeg håber, at I alle er blevet taget godt imod, og at vi får en masse gode samt sjove timer sammen. Som de fleste måske ved, er vi tre klubber her i Odense, der har slået sig sammen omkring vores lille naturperle i Odense Fjord, nemlig Vigelsø. Vigelsø ser nu rimelig ud. Dog er der lige pt. et par småting, som der bygges videre på i samråd med Frem og Stige. Dog er det er dejligt at se, at øen i år ser pæn og ryddelig ud, idet folk er blevet gode til at tage deres affald med hjem efter at have aflagt øen et besøg og dermed passer godt på dette fantastiske sted! Sidste år fik vi trådløs Internet i klubhuset. Det betyder, at du nu gratis kan komme på Internettet fra din båd her i Odense Motorbådsklub. Koden finder du på opslagstavlen i klubhuset. Husk: Hvis du har spørgsmål eller problemer i havnen, kan jeg altid kontaktes, på følgende tlf.nr.: 51 21 75 32 Sluttelig vil jeg gerne ønske jer alle sammen en rigtig god sommer samt en god sejlersæson, hvor jeg håber vi ses på vandet. Mvh. havnemesteren Simon
STØT ANNONCØRERNE FOR DE STØTTER DIT BLAD
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 5
Kassereren har ordet Kære OM’ere Tak for genvalg på generalforsamlingen! Vi er nu startet på en ny sæson, hvor mange nye medlemmer melder sig ind, og der er igen mange mennesker på havnen. Det er dejligt at møde så mange medlemmer efter det lange kølige og regnfulde forår. Jeg vil gerne sige tak for jeres tålmodighed med alle de nye ændringer, som er lavet med hensyn til betaling af kontingent. Formålet med det nye system er, at man nu får sin kontingentopkrævning på e-mail og kan betale direkte via sin Netbank, dermed slipper man også for rudekuverter samt opkrævningsgebyr. Desværre er der fortsat mange medlemmer, der glemmer at informere mig om nye tlf.nr., e-mail og ikke mindst adresseændringer. Jeg får jo ikke disse automatisk! Dette har resulteret i, at disse selvfølgelig har ikke har modtaget en kontingentopkrævning og ej heller vores klubblad Kikkerten! Desværre har nogle medlemmer, til trods for at have oplyst korrekte informationer, enten ikke fået deres opkrævning eller fået en forkert opkrævning. Hvis dette er tilfældet, er det derfor meget vigtigt, at du hurtigt henvender dig til mig, så jeg kan nå at give vores revisor besked herom og få fejlen rettet. Sidstnævnte er jeg selvfølgelig meget ked af og beklager dybt, men I må bære over med os, indtil det kommer til at køre korrekt. Normalt betaler man kontingent 4 gange om året. Det er derfor vigtigt, at du overholder betalingsfristen, så du ikke får en uønsket rykker med gebyr. Hvis I fortsat skulle have spørgsmål til regninger, er I selvfølgelig meget velkommen til at ringe til mig – eller sende mig en mail! Ellers vil jeg ønske jer alle en rigtig god sejlersæson, hvor I viser OM-vimplen i de mange danske havne. Mange sommerhilsner Kassereren Kenneth Jørgensen Tlf.nr.: 23 40 90 04 / kennethjg6@gmail.com
Mindeord over Tonni Hedager Odense Motorbådsklub har desværre mistet et kært og respekteret medlem, nemlig Tonni Hedager, der døde den 14. april, kun 58 år gammel. Tonni var et særdeles vellidt og respekteret medlem af OM gennem mange år. Han var en person, som man altid kunne stole på samt en mand, der sagde sin mening lige ud. Tonni var en meget hjælpsom person, som til det sidste altid med et venligt smil stod til rådighed for mangt et medlem i OM, hvad enten det drejede sig om maritime/private problemer, så havde han altid en løsning! Til trods for sin dårlige og ødelagte skulder/arm, startede han blot sin bil og kørte fluks til en maritim butik, hvis man manglede en anode, bundmaling, oliefilter mm. Ej heller en flytning for folk var et større problem for Tonni, blot man selv gav en hånd med. Tonni var et kært OM-medlem, som var højt elsket, men nu savnet! Æret være Tonnis minde.
Side 6
KIKKERTEN Klubformanden har ordet Allerførst vil jeg gerne sige mange tak for genvalget ved generalforsamlingen. Det er dejligt, at I værdsætter én for det arbejde, som laves; for jeg prøver at gøre det så godt som muligt. Så er endnu en sæson startet op med vores standerhejsning. Det var som sædvanligt hyggeligt med en masse friske og glade medlemmer. Næste arrangement var Skt. Hans, hvor vi ligeledes var mange i år. Vi spiste kl. 18 og futtede senere på aftenen
heksemutter af. Mens vi venter på, at sommeren for alvor skal komme, skal I huske, at vi i august måned har ikke mindre end 2 arrangementer: Vores årlige sommertur til Bregnør og vores grisefest, hvor vi igen håber på en stor opbakning i år. Det går godt i vores dejlige lille klub, selvom vi stadig kikker langt efter sommer og sol, men vi håber meget, at det bliver snart. Så lige lidt om tiden, der er gået indtil nu. Festudvalget takker medlemmerne for den meget store opbakning til det, vi laver. Vi glæder os alle til endnu en fantastisk sæson. Jeg vil slutte med, at ønske alle medlemmer en rigtig god sommer, hvor vi igen skal huske at passe godt på hinanden derude. Venlig hilsen jeres klubformand Conni.
Redaktøren har ordet Antallet af indkomne indlæg til Kikkerten har heldigvis også denne gang været ganske overvældende og mange. Så tusind tak til alle jer, som valgte ikke at lægge disse på den blå hylde! Kikkerten er heldigvis fortsat et talerør i papirformat for medlemmer, som holder af at læse om små og store begivenheder, om kommende arrangementer samt andre informationer, som du kan have brug for. Derudover er det en god idé med jævne mellemrum at holde øje med klubhusets opslagstavle, når der sker noget nyt i klubben, da det jo ikke alt, der når at komme med her i Kikkerten! Jeg kan også varmt anbefale at besøge Odense Motorbådsklubs Facebook side, som er en lukket gruppe. På denne side kan du læse mange andre nyheder og se et hav af fotos og små videofilm. Hvis du ikke er medlem af denne, så spørg Simon; han kan nemlig hjælpe dig videre med dette! Redaktionen takker endnu engang for de mange indlæg og fotos sendt til dette nummer af Kikkerten samt ikke mindst overholdelse af deadline! (Se bagsiden). I ønskes alle en rigtig god og solrig sejlsæson, hvor I husker at sende jeres indlæg og fotos herom til Kikkerten! Mange maritime sommer- og sejlerhilsner Redaktøren Karen-Margrethe dylan@vip.cibercity.dk
SPILDT MÆLK SKAL MAN IKKE GRÆDE OVER: MÆLK GØR MAVEN SUND ØL GØR MAVEN RUND
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 7
Arbejdsdage i OM Lørdag den 25. april var forårets første arbejdsdag i OM. Ikke mindre end 27 morgenfriske OM’ere nød et herligt morgenbord med lune rundstykker, kaffe/te og selvfølgelig en lille skarp til halsen, hvilket satte turbo på dagens arbejdsindsats de næste mange timer både inden- og udendørs. Ingen sad/lå på den lade side; alle hjalp hinanden! Det var en fryd at se så mange superaktive OM’ere! Slutresultatet var ganske imponerende og bare perfekt. Stolte og med god samvittighed afsluttedes dagen med en gang god særdeles velsmagende svensk pølseret, som jf. klubformanden Conni havde lavet dagen forinden bestående af: 8 kg kartofler, 6 kg pølser, 2 kg løg og 4 l piskefløde!
Redaktøren beklager meget; men desværre har Kikkerten pladsproblemer mht. fotos. Men ingen panik! For heldigvis kan du se mange flere fotos på Odense Motorbådsklubs Facebook side, som er en lukket gruppe. På denne side kan du altid få det sidste dugfriske nyheder fra OM. Tekst & foto: KMS
Side 8
KIKKERTEN Test din maritime viden
Afprøv dine maritime kundskaber eller få dem opdateret. Svarene finder du side 17. 1: Hvilke lanterner lyser i en bue på 225 0? a) Toplys b) Sidelys c) Agterlys 3: Må et skib ankres eller fortøjes i fyreller båkelinier? a) Nej, ikke uden tvingende nødvendighed b) Ja, med nødvendig agtpågivenhed c) Nej, aldrig 5: Hvad er dagsignalet for en ankerligger? a) En kugle lodret over en diamant, på eller nær skibets højeste punkt b) En diamant forskibs c) En kugle forskibs 7: Skal alle om bord have en redningseller svømmevest? a) Ja b) Nej c) Kun børn under 12 år 9: Hvordan virker CO2 som slukningsmiddel? a) Kvælende- ufarligt for mennesker b) Afkøler det brændende materiale c) Kvælende- også farligt for mennesker 11: Hvor stor lystbåd må man føre i danske farvande uden særlig tilladelse eller uddannelse? a) Under 20 meter i længden b) Ikke-planende både med en skroglængde på under 15 meter c) Alle fritidsfartøjer uanset størrelse 13: Hvordan aflæses distancer i søkortet? a) Med en lineal, således at hver mm svarer til 1 sømil b) På længdeskalaen ud for det sted, hvor det er opmålt c) På breddeskalaen ud for det sted, hvor det er opmålt
2: Hvad betyder, sigtbarheden er 2-10 km? a) Ringe sigt b) Moderat sigt c) God sigt 4: Hvor er det tilladt at kaste madrester over bord? a) I alle danske havne b) Mere end 12 sm fra kyst eller basislinje (internationalt søterritorium) c) Mindre end 12 sm fra kyst eller basislinje (nationalt søterritorium) 6: Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendte. Hvilke 3 mærker er det? a) CEVNI – CE - VAREFAKTA b) SOLAS – CE - VAREFAKTA c) SOLAS – CE - D 8: Hvad menes der i vejrmeldingen med ”god sigt”? a) Sigtbarhed over 10 km b) Sigtbarhed ½ - 2 km c) Sigtbarhed 2 – 10 km 10: Hvordan genkender du båker, som afmærker et fredningsområde? a) Grønt kryds på en grøn pæl b) Gult kryds på en gul pæl c) Hvidt kryds på en hvid pæl 12: Du får øje på et skib, som fører tre signalfigurer lodret over hinanden. Øverste og nederste figur er kugler, den mellemste er en diamant. Hvad er det? a) Et skib med begrænset manøvreevne b) Et skib beskæftiget med minerydning c) En tysk lystsejler 14: Hvordan skal du sejle, når du følger et snævert løb? a) Nær løbets ydergrænse på skibets bagbord side b) Nær løbets ydergrænse på skibets styrbord side c) Midt i løbet og vige til bagbord for modgående skibe
En matros bliver en dag nødt til at gå op til skipper, fordi hans hænder ryster hele tiden. Skipperen spørger: Sig mig engang, tror du ikke, at det er fordi, at du drikker for meget? Matrosen svarer: Nej, det gør jeg faktisk ikke, for jeg spilder det meste!
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 9
Pinsetur 2015 til Vigelsø I år havde OM ikke arrangeret en fælles pinsetur. Men hvad er en pinse uden en sejltur; derfor var vi et par både fra OM, som tog til Vigelsø i pinsen, hvor vi havde nogle rigtige dejlige dage.
Fotos: Jacob Sandberg
Vi startede med at sejle af sted om fredagen i 4 både fra OM. Vores havnemester Simon havde klub-jollen med på slæb efter sin båd. Jollen var fyldt med brænde, en generator og en masse værktøj. Allerede første dag fik Simon og jeg rettet Vigelsøbroen op og udskiftet en del dårlige brædder. Vi lavede også en brændestak bagerst i Vigelsøs lille hyggelige klubhus. Foto: Jacob Sandberg
Senere på eftermiddagen ankom der endnu et par både til Vigelsø fra Klintebjerg. Disse ville selvfølgelig også overnatte og holde pinse på Vigelsø. Om aftenen hyggede vi os og grillede sammen, derfor blev der den aften drukket en del mælk!
Næste dag kom yderlige et par både fra OM til Vigelsø, Jesper og Kristian, som selvfølgelig også var kaffetørstige.
Foto: Cristian Miethe
Efter en dejlig og hyggelig pinsetur vendte vi igen hjem til OM, men da klubjollen skulle tømmes endte det selvfølgelig med, at et vist orakel tabte OM’s nye generator i havnen. Ingen nævnte; dog jeg har sjovt nok lovet klubben en ny, bare for en god ordens skyld! Mange maritime pinsehilsner Jacob Sandberg Foto: Jacob Sandberg
Side 10
KIKKERTEN Mit liv som bådkat
Hej alle sammen! Nu har jeg jo hørt så meget om hunde, der bor på båd og skildpadder, men jeg ville også gerne fortælle om mit liv som kat på en båd. Mit navn er Diva, men det vidste I jo nok. Vi har jo mødt hinanden før. Det er jo nok lidt utraditionelt for en kat at bo på en båd, og jeg var absolut ikke glad for det i starten. Den bevægede sig hele tiden, der var nogle mærkelige lyde, og det forfærdelige våde vand overalt omkring den. Nu har jeg dog vænnet mig til det og fundet ud af, at jeg ikke skal hoppe fra båd til båd samt, at min balance ikke er lige god på alle både, når der er bølger, eller når jeg kigger på fisk i vandet. Jeg er da også faldet i et par gange, og så bliver jeg lidt mere forsigtig, men det har jeg lært, at man skal være på en båd. Det tog mig et stykke tid at komme i land fra båden første gang, for jeg var lidt genert, men jeg fandt hurtigt ud af, at I alle var nogle søde mennesker og gerne ville snakke med mig. Nu kan jeg slet ikke undvære at komme i land, det er også det første, jeg siger til far, når han vågner, at nu vil jeg ud! Så jeg kan lege med mine venner ovre i haverne og snakke med jer oppe i huset. Jeg boede jo på en gård før med en skov lige ved siden af. Og hvis der er noget, jeg kan lide er det at klatre i træer, jo højere jo bedre. Her har jeg overblik over, hvad der sker omkring mig. Jeg er jo ikke så stor, så jeg kan godt lide at være sikker på, at der ikke er nogle hunde i nærheden, for det kan godt være, at de bare vil lege, men jeg synes nu, at de kan være voldsomme til tider. Derfor elsker jeg også at ligge oppe i styrhuset. Her er der sol og masser af overblik, og folk kan kigge på mig, når de går forbi. Det er nu ikke noget, som jeg snakker højt om, men jeg kan godt lide at få opmærksomhed. Det er jo ikke fordi, at jeg kommer og siger til folk, at nu skal de altså lægge mærke til mig, det er jo dem, der kommer til mig;) Jeg var godt nok glad for gården, vi boede på før, men jeg er mere glad for båden nu. Vi flyttede jo midlertidigt fra båden i vinters, og det var jeg ikke helt tilfreds med. Det fik min far også at vide hver dag, kan jeg fortælle jer. Det eneste jeg ikke kan lide er, når far tænder den der rumle maskine under gulvet. Det kan være noget så ubehageligt, og jeg gemmer mig hurtigt under sengen. Fortsættes side 11
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 11
Mit liv som bådkat Her bliver det ikke meget bedre, så jeg plejer at krybe frem og se, hvad der sker efter et stykke tid, for lidt spændene er det jo. Og nogle gange er vi et helt andet sted henne, når jeg kommer op og kigger. Det kan godt være lidt forvirrende, og så jeg går ikke i land, der vil jeg hellere blive ombord og se, hvad det nu er for et sted. To gange har vi været ude ved en ø. Men den ene gang, hvor vi skulle til og vende båden hjem ad, ville rumle maskinen ikke starte, og pludselig kunne jeg godt se, at min far var noget irriteret. Han sagde, at vi skulle over i en anden båd MED EN HUND I! Det var jeg ikke tilfreds med og sagde til min far, at jeg ikke ville forlade skuden, men han insisterede. Efter et par minutter gik rumle maskinen ud i den anden båd, hvilket på sin vis gav noget fred og ro, men for satan, hvor det gyngede. Jeg fortalte også hele mandskabet, hvad de skulle gøre, og det var at få mig væk herfra, og det kunne kun gå for langsomt. Først efter en halv time forstod de da også, hvad jeg sagde og fik os ind noget roligere vand, men kunne de ikke have lyttet til mig fra starten af. Så nu ved I lidt om, hvordan livet som bådkat er. Det er sjovt og spændene, så vi ses jo nok en af dagene på et mine nye eventyr. Mvh. Diva
Dansk Søredningsselskab Station Bregnør og Station Kerteminde ALARMTELEFON 27 60 11 02 Vi har brug for jeres medlemskab, hvis vi skal kunne hjælpe jer, når I har brug for det. Et medlemskab koster kun 550 kr. om året. En stor tryghed, hvis uheldet skulle være ude. Læs nærmere om Dansk Søredningsselskab på hjemmesiden: www.dsrs.dk VED LIVSFARE KONTAKT ALTID ALARM 112! Der kan du få oplysning om, hvor nemt det er at støtte Dansk Søredningsselskab. Jeres forening har også mulighed for at give et sponsor bidrag stort eller lille, alt er særdeles velkommen, da det er det, der betaler driften af redningsbåden. Med venlig hilsen Bruno Hvid Dansk Søredningsselskab - Station Bregnør/Kerteminde
Side 12
KIKKERTEN
Kan en fisk blive søsyg? Det er ikke sjovt at sejle, hvis man bliver søsyg, og det hele bare sejler for én. Et noget bizart spørgsmål er derfor, hvad med fisk - kan det også sejle lidt for meget for disse? Umiddelbart skulle man ikke tro, at den største vandhund af alle, nemlig en fisk, kan blive søsyg. Men det kan den faktisk, hvis det gynger for meget. Søsyge opstår oftest, når hjernen udsættes for bevægelser, den ikke er vant til, som f.eks. når en båd sejler/ligger og vugger i bølgerne. Problemet opstår, når hjernen ikke kan koble kroppens bevægelse sammen med det, vi oplever, hvorfor vi bliver utilpasse. Væsken i ligevægtsorganet ved ørerne sættes i bevægelse og sender lynhurtigt en besked til hjernen, når vi føler os søsyge. Søsygen aftager dog først, hvis hjernen vænner sig til disse gyngende bevægelser. Hvor utroligt det end lyder, er svaret på ovenstående, at fisk også kan blive søsyge, hvis de udsættes for turbulent eller uroligt vand! Faktisk er fisk slet ikke så søstærke, som man skulle tro. De kan nemlig også blive så søsyge og dårlige, at de kaster op – ligesom det kan ske for os mennesker på en sejltur med lidt for høj bølgegang! Du kan læse meget mere om søsyge og det at sætte søben, når alt sejler på side 21! Selvfølgelig har en frisk og vågen skibskok altid svar på alt: Det gode skib Lyren af Marstal ligger godt underdrejet i Kattegat under en gevaldig storm. Ganske grøn i hovedet stikker skibsdrengen Peter snuden ind i kabyssen til skibskokken. - Vi vælter forhåbentlig ikke i dette uvejr, kok? - Nej, rolig nu, lille Jens. Til søs vælter man ikke, men det kan ske, at man kæntrer! - Uha, så er der jo ingen problemer, nu er jeg mere rolig! Jeg går ned i min køje igen, for jeg har det ikke så godt lige nu! Jeg kommer op og skræller kartofler lidt senere.
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 13
På denne side kan du gratis indrykke dine maritime køb/salg/bytte-annoncer Sælges: Hurt Gear 2-1 HBW 10-2R – Pris: 2500 kr. tlf.: 23 45 57 58 Sælges: 3 redningsveste á 200 kr. (skal have nye patroner) tlf.: 23 45 57 58 Sælges: Bismervægt – Pris 200 kr. tlf.: 21 49 64 49 Sælges: Pladeanker 10 kg – Pris: 500 kr. tlf.: 23 45 57 58 Sælges: 2 dieseltanke á 70 l (Vetus) med sensor – stk.pris: 600 kr. tlf.: 23 45 57 58 Sælges: Mikroovn (1 år) - Pris: 100 kr. tlf.: 40 44 48 20 Sælges: Mange andre maritime småting – Ring og hør på tlf.: 23 45 57 58
Nissen Sadelmageri Gasværksvej 16 5800 Nyborg Tlf. 30 31 85 32
Nissen Sadelmageri lægger vægt på at være uformelle og fleksible og laver individuelle løsninger … ● Bompresseninger ● Cockpittelte ● Hynder ● Læsejl ● Reparation af brikse ● Poser til rullefuk ● Sprayhood Vi reparerer også fortelte samt nye hynder til campingvogne. Nye sæder til veteranbiler kan også laves.
Side 14
KIKKERTEN Maritim Krydsord
Hr. og fru Jensen, som er et ældre ægtepar, men altid på farten, er på deres sommertur nu kommet til Karrebæksminde Havn. Efter en lang gåtur på havnen får de begge lyst til at nyde en god rejemad om bord, da de ser fiskehandlerens gode tilbud: Friske rejer – kun 40 kr. for 500 gram. Fru Jensen går ind til fiskehandleren og siger: - Jeg vil have et pund rejer til 40 kroner. - Så gerne Fru, her dog er for 49,50. Er det i orden? - Gerne for mig, siger fru Jensen. Hun lægger 40 kr. på disken og går hurtigt glad ud ad fiskebutikken med rejerne.
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 15
Spørgsmål til Maritim Krydsord Vandret: 1. Tidligere blev tovværk lavet af … 6. Kold tåge over land nær kyst kaldes … 8. Navn på ø med en stor kaninbestand 9. Distanceenhed til søs svarende til 1852 meter 10. Søfolks måde at sige ”hallo” på er … 11. OM aktivitet den 29. august 13. Andet ord for sørøver 16. Ø, hvor man kan se ”Flaske-Peters Samling” 17. OM’s havnemester hedder 19. Havn i Horsens Fjord 21. Vindhastighed på 20-24 sek/m kaldes … 24. Andet ord for ”sømærke” 25. Maritimt ord for ”skallen” af et skib 27. ”Reb” af metal kaldes for en … 29. Hvad hedder OM’s formands båd? (- N!) 30. Andet ord for et kurspunkt 31. Et snævert farvand kaldes et … 32. OM’s kasserer hedder 33. Agterste del af skibets køl kaldes en …
Løsning på krydsord se side 26
Lodret: 2. Maritimt instrument som måler vindhastigheden 3. Maritimt ord for at oprulle et tovværk 4. Hvem viser tænder i dårligt vejr? 5. OM aktivitet den 12. september 7. Rør, hvori skrueakslen føres ud i skibssiden 11. Andet ord for et lille nationalflag 12. Vindhastighed over 33 sek/m 14. Søhelten Peter Willemoeses fødeby 15. Hvilken farve er styrbords lanterne? 18. Venstre skibsside hedder … 19. Det modsatte af ”stram” er … 20. Navn på bilfri ø vest for Samsø 22. Maritimt ord for lystbådehavn 23. Navn på mindre ø i Odense Fjord 26. OM’s sommertur går i år til … 28. Maritimt ord for ”at være søsyg” er … 29. Maritimt ord for et skibs forende
Side 16
KIKKERTEN Kender du skibene?
De gamle sejlskibe er resultatet af en tusindårig udvikling, hvor skibene gradvist er blevet optimeret ved levering gennem generationer af skibsbyggere. Små både er forskellige fra egn til egn i landet, fordi de alle er tilpasset et bestemt formål og de lokale forhold. De fleste kender vist situationen: velholdte og smukke ældre træskibe ligger langs kajen i danske havne, eller vi møder dem på bølgen den blå på vores sommertogter på havet. På magisk vis bliver vi alle nostalgiske og særdeles nysgerrige – for hvad er det lige nu typen hedder? På tegningerne kan du se nogle af de almindeligste rigningstyper for 1800- og 1900-tallets sejlskibe. Den en-mastede jagt er ”alle skibes moder”. Når skibene bliver større, blev de typiske galease-rigget. Herefter kommer skonnerten i dens mange størrelser og variationer. Fælles for de 3 er, at de har såkaldte gaffelsejl, som giver dem gode egenskaber, også når vinden er imod. På større skibe kommer ”råsejlene” til – firkantede sejl, som især er gode i medvind og ikke mindst på de lange rejser, hvor man fulgte de stabile vinde, som blæser længere mod syd. Skibe med både gaffelsejl og råsejl er bl.a. topsejlsskonnerten og bramsejlsskonnerten. Endnu større skibe har stort set udelukkende råsejl – det kan så være en brig, bark eller en fuldrigger, afhængigt af antallet af master samt hvilke sejl den enkelte mast har.
Endelig fandt sømanden sig en rigtig sød pige, som han giftede sig med. På bryllupsnatten smed han af gammel vane 500 kr. på hovedpuden. Sømanden blev dog meget forbavset, da hun af gammel vane, gav ham 100 kr. tilbage.
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 17
Maritime boganmeldelser Kogebog til søs – god mad til sultne sejlere Af Fiona Sims - Forlaget Turbine 160 sider, illustreret i farver – Pris: 270 kr. Et er sikkert, en sømand elsker at sejle; men uden lækre mundvandsfremkaldende lækkerbidder duer en sømand absolut ikke. Oftest står skibskokkens improvisatoriske og specielle kulinariske måltider at læse i mangt et skibs logbog sammen med dagens andre totaloplevelser til søs. Den engelske forfatter, Fiona Sims, til denne skønne sejlerkogebog, må siges at have perfekte, kreative, geniale hurtigløsninger til retter med maksimal smag til søs, hvor også skibskokken, selv i den mindste kabys, kan få gode idéer til at nyde sejlerlivet med stil både til søs og på land. Udover at være en kogebog, er her tale om en meget superinspirerende og unik bog, som er garneret og krydret med et hav af maritime gode råd og forklaringer, som absolut er anbefalingsværdig både for sejlere samt strandløver.
…
Svar på spørgsmålene ”Test din maritime viden” side 8: 1.a – 2.b – 3.a – 4.c – 5.c – 6.b – 7.a – 8.a – 9.c – 10.b – 11.b – 12.a – 13.c – 14.b
Side 18
KIKKERTEN Sjove bådnavne
Der har altid gennem tiderne været megen overtro og mange ritualer forbundet med skibes navne. Et skib er selvfølgelig en hun, og der findes mange forklaringer på hvorfor. Uden at fornærme nogen, skal jeg dog af ligestillingshensyn undlade at komme nærmere ind på det emne her. Traditionerne og ritualerne er selvfølgelig blevet overtaget af lystsejlerne især, når det gælder navnet på båden, er der stor opfindsomhed at spore. Prøv f.eks. på dine sommerferieaftenture i de mange marinaer at kikke på de mange forskellige bådnavne, når du går en brotur; det er langtfra kedeligt! Dog er det ikke altid lige så indlysende, hvorfor de hedder, som de gør. De fleste sejlere er hyggelige og venlige folk, så hvis du vil have en forklaring på et navn, er det bare med at spørge og lytte til en passioneret bådejers gode søforklaring. For blot at nævne et par eksempler fra vores aftenbroture i mange havne, kan jeg nævne følgende, og som passede fint til både ejer og båd, efter at have fået en god forklaring: Anders And Kong Kurs For sail Fridag Kræm Fræs Ledig Tyksakken Havkatten Redaktionen er selvfølgelig spændt på at høre, hvilke sjove bådnavne du støder på i de mange mariner. Send disse til redaktionen, og gerne med en god forklaring!
Kippers med løgomelet og rødbedesalat Frisk fisk vil altid være nummer et, men man kan selvfølgelig også lave en lækker frokost af kistebænkens gemmer. Opskrift til 4 personer: 1 dåse kippers 2-3 løg 6 æg 2 spsk. olie til stegning Salt og peber
Rødbedesalat 2 dl syltede rødbeder i tern 5-6 cornichoner i tynde skiver 1 finthakket løg Peber
Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Svits dem i lidt olie på en pande, til de er bløde. Pisk æggene let sammen med 2 spsk. vand. Fordel løgene over hele panden, hæld æggemassen over, og skru ned for varmen. Vend rødbeder, cornichoner og løg sammen, og smag til med peber. Sluk for blusset, når æggemassen er stivnet, og drys med lidt salt og peber. Hæld rødbedesalaten over, og læg kippers øverst. Spis retten med rugbrød og friske krydderurter til, f.eks. dild og purløg. Så er det bare med at gå om bord. Velbekomme. Mange maritime hilsner Karen-Margrethe
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 19
Sprogblomster Ord og udtryk, som sættes forkert sammen, kaldes sprogblomster. Hvis du kommer i tanke om nogle sagt gennem tiderne af OM’ere, er du særdeles velkommen til at sende disse til redaktionen eller give mig en prik på skulderen, for jeg ved, der findes rigtig mange! I sidste nummer af Kikkerten (April 2015) fik du de første 13 sprogblomster, så her får du endnu en buket – blomster gør jo altid én glad og smilende. Hilsen Kent Clausen 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
Jeg kunne sgu ikke kende dig, du sad i modvind. Jeg skal have nye indhalere på. Vi skal have blødkogte pølser. Skal vi sejle ud og få en grøn pølse? Hvorfor koger du din torskerogn? Jeg plejer bare at stege min. Jeg kan snakke bukserne af en nudist. Skabet var fyldt med tovreb, og det var ikke til at rebe med. Æbelø er da stor! Nej, hold nu kæft. Det er Flyvesandet, du kigger på. Husk ved udsejling til bagbord fra OM 2 trut i hornet. Til styrbord er det et trut i hornet! Derfor spørger en vaks OM’er straks: Hvad så, hvis jeg sejler lige ud? 10. Det var pænt af jer at trække mig hjem, men gider I ikke lige tage 20 Prince med til mig næste gang.
Side 20
KIKKERTEN Maritim overtro
Ingen er selvfølgelig længere overtroiske anno 2015 – eller hvad? Måske vil det dog være meget dumt at bryde gammel overtro og gode, gamle regler til søs her i sommerferien. Der skulle jo nødig ske uheld. Vurdér selv. Måske møder du andre sejlere, som er helt overbevidste om, at de fik stormvejr, blot fordi de ikke fulgte de gamle regler. I nedenstående har jeg forsøgt at samle nogle af de mange regler omkring overtro: 1. Fløjt aldrig fløjte om bord på et skib (undtagen bådsmanden). At fløjte om bord betragtes nemlig som at udvise skødesløs munterhed til søs. Hvis man fløjter vil det resultere i hård vind og bringe uheld. 2. Man må ikke bande om bord, da banderiet vil fremkalde uvejr. 3. Man må ikke tænde en smøg på et stearinlys, for så dør en sømand. 4. Tag ikke tage afskårne blomster med om bord, men gerne blomster med rod i potter. 5. For en sømand varsler det altid uheld at spytte på dækket. 6. Tre spyt i vandet skulle give smukt sejlervejr. 7. Er vinden aftagende, og man spytter til luv, får det vinden til at friske op. 8. Er vinden tiltagende, og man spytter til læ, vil vindstyrken reduceres kraftigt. 9. I dårligt vejr bør man ofre enten til Ægir, vikingernes havgud, eller Neptun, den nye havgud. Hæld derfor et glas spiritus i havet, men skål endelig ikke med havguderne. 10. Har man en edderkop om bord, må den ikke slås ihjel, men skal bæres i land. 11. Bestem selv vindretningen til søs: Kast en kobbermønt ud i den ønskede retning. Jo længere mønten kastes, jo mere vind får man, så pas på ikke at kaste alt for langt. Pas også på at mønten ikke rammer noget og dermed ændrer retning. 12. Hvis man har et øje i stævnen eller en galionsfigur betyder det lykke og båden vil selv finde vej. 13. Hvis mågerne ude fra havet flyver voldsomt skrigende ind mod land, er det et varsel om, at der er regn og storm på vej. 14. Slå aldrig en måge ihjel. Dræber man en måge, vil dette resultere i en megastor ulykke, idet måger i følge gammel folketro er druknede sømandssjæle. 15. Hvis en skibshund ikke vil gå ombord, så er det et varsel om uvejr eller forlis.
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 21
Maritimt råd: Sæt søben, når alt sejler Mon ikke de fleste har haft den fornemmelse, at både landjorden og specielt små rum fortsat bevæger sig op og ned efter en kortere eller længere sejltur. Hvad er forklaringen på dette? Svaret er: søsyge Årsagen til søsyge er, at vores hjerne har været udsat for bevægelser, som den ikke normalt er vant til. Hjernen har ikke lært, at sammenholde kroppens bevægelser med det, man ser. Balancecentret i hjernen skal nemlig først lære de nye bevægelser at kende. Indtil da udsender hjernen signaler, som resulterer i søsyge. I første omgang er det derfor vigtigt, at finde din ”position”, hvor er du, kombinerer din hjerne med informationer fra en række kilder, deriblandt synet, følesansen, ledposition, det indre øre og den indre forventning. Under de fleste omstændigheder vil sanserne og de indre forventninger stemme overens; men når de ikke gør det, optræder der unøjagtighed og tvetydighed i bevægelsesberegningerne, hvilket resulterer i mangel på balance og til bevægelsessyge – også kaldet søsyge. Om bord på et skib opstår søsyge på grund af en konflikt mellem sanseindtryk og de indre forventninger om bevægelsen. At ”sætte søben” er naturens kur mod søsyge: Man vænner sig stille og roligt til skibets bevægelser og gør klar til at justere sin positur i overensstemmelse hermed. Når man til sidst går i land, kan man ofte mærke, at kroppen fortsætter med at gøre dette i timevis eller sågar dagevis herefter, hvilket resulterer i fornemmelsen, at landjorden, rum etc. fortsat bevæger sig op og ned – eller omvendt. Heldigvis oplever kun ganske få uheldige personer disse symptomer, som kan vare i flere måneder eller år. Dette kalder man ”mal de debarquement-syndromet”. Nøjagtig hvorfor disse symptomer kan holde sig så længe, vides ikke, men de kan behandles med medicin. Der er selvfølgelig stor forskel fra person til person. Nogle bliver let søsyge, mens andre aldrig oplever søsyge. Hvorfor ved man ej heller rent lægemæssigt. På nedenstående links kan du læse meget mere om søsyge og bevægelsessyge. Her får du også får gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har tendens til søsyge:
http://minbaad.dk/nyhed/archive/2015/21/may/article/saadan-undgaar-du-soesyge/ http://www.healthexpress.dk/blog/rejsemedicin/fakta-om-sosyge.html
Side 22
KIKKERTEN Husk potten, hvis du skal til Sverige i sommerferien Den 1. april 2015 trådte en ny lov i kraft i Sverige, hvor det for alle fritidsbåde nu er forbudt at hælde spildevand fra toilet eller holdningtank ud i havet indenfor hele Sveriges kystterritorium, samt i alle søer og indre vandveje. Målet med indførelsen af dette forbud er, at reducere udledningen af især fosfor og nitrogen i farvandene, ligesom det også bidrager til at forbedre nærmiljøet, når mængden af bakterier som spredes i hav og søer mindskes. Toiletaffald skal derfor nu enten tømmes på en af de mange tømningsstationer i land eller udenfor 10 sømils grænsen. Overholder man ikke denne lov, kan man risikere at få en stor bøde eller fængsel i op til 2 år. Lidt besynderligt defineres tømning af toiletaffald fra en potte eller en spand ikke som toiletaffald! Læs mere på: www.transportstyrelsen.se/toa
Sygdom og ulykke om bord – hvad kan fritidssejleren gøre? Vidste du, at Søsportens Sikkerhedsråd har udgivet en gratis håndbog, som beskriver, hvordan man håndterer sygdom og ulykke til søs. Alle emner beskriver symptomer/behandlinger af børn og voksne. Bogen er bygget op efter rød, gul, grøn-princippet: Grønt: Hvad kan du gøre om bord Gult: Hvornår skal du kontakte læge næste dag Rødt: Hvornår skal du kontakte læge med det samme Læs også om håndkøbsmedicin om bord, kontakt til en læge i land eller efter akut hjælp enten over mobiltelefon eller VHF. Håndbogen kan bestilles gratis på: www.soesport.dk
Hvis du i år sætter kurs mod den sydfynske ø Ærø og skipperbyen Marstal, er her en spændende avis på ikke mindre end 16 sider, som gennem artikler, dokumenter og billeder tager læseren med på en historisk tidsrejse 500 år tilbage. Gå ikke glib af denne! Du down-loade jubilæumsavisen på nedenstående websted: www.ærø.dk/marstal-500-ar .
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 23
Flagregler på sommerturen Det hører til almindelig høflighed samt god opdragelse at kende de mest almindelige flagregler, også vores nabolandes; for hvis du sejler på ferie i udlandet, bør du naturligvis følge udlandets regler for ikke at virke uhøflig. Her er blot et par eksempler:
Nationalflagets officielle plads er på en lille flagstang (flagspil) som hækflag agter. Her må kun sættes flag fra bådens land (A), aldrig fantasiflag eller EU-flag (B) mv.
Alle både skal føre nationalflag ind og ud af havn og i udenlandsk farvand. Dog behøver dansk båd i dansk farvand og svensk båd i svensk farvand ikke at føre flag.
På vej til udlandet hejses gæsteflag (E) ved passage af territorialgrænsen. Gæsteflaget beviser, at du er høflig.
Korrekt gæsteflag hejses i styrbord (E), da man normalt siger goddag med højre hånd, derfor er det uhøfligt i bagbord side (F).
Forkert og uhøfligt er det at sætte gæsteflag under andre flag (G). Det øverste flag regnes altid for det vigtigste. I nogle lande er det særdeles fornærmende med sørøverflag (H) over gæsteflag.
I havn sættes flag og gæsteflag normalt kl. 8 om morgenen og tages ned ved solnedgang. I mange nabolande tages flag ned kl. 21, så følg blot dette, hvis du er høflig! Nyt: Svenskere må godt flage om natten!
Side 24
KIKKERTEN Sankt Hans Aften 2015
Sankt Hans Aften er en gammel dansk tradition, som har været fejret i Danmark i mange århundreder, hvor man markerer og fejrer den danske midsommer – en aften og nat, som altid er blevet tillagt meget stor betydning, idet vigtige beslutninger med fordel træffes netop denne nat – måske årets sommertogt til søs. Tirsdag den 23. juni tændtes traditionen tro endnu et Sankt Hans bål i OM. Heldigvis blev vejrprofeterne igen i år godt snydt, for modsat lovet var det tørvejr. Et gammelt vejrvarsel siger: ”Regn på Sankt Hans Aften varsler nedbør i seks uger”. Tilmeldingen og fremmødet var ganske pænt i år. I alt 79 tilmeldte nød de ca. 17 kg sprøde pølser, som knitrede lystigt på grillen over gløderne under den lille pavillon, og meget professionelt og hyppigt blev vendt af Kenneth, Jørgen og Carsten.
Ved 20-tiden satte alle propmætte kurs ned mod bålpladsen, hvor OM’s flotte heks stod rejseklar. I år var havde Conni og Mary lavet heksen. Vores bålmester Simon gav hende derfor en hjælpende dosis brændstof, så hun lynhurtigt og behørigt kunne blive sendt af sted med kurs mod 51o47’56’’N - 10 o 36’56’’E (Bloksbjerg), mens midsommervisen blev sunget. Herefter fulgte nogle hyggelige og dejlige timer i klubhuset. Du kan se mange flere fotos fra Sankt Hans på side 27 & OM’s Facebook-side! Huskede du for øvrigt at nippe til hyldeblomsten Sankt Hans Aften? Efter sigende skulle denne beskytte dig mod sygdomme og smerter resten af året!
ODENSE MOTORBÅDSKLUB
Side 25
Beaufort for lystsejlere: Beaufort 0
m/s <1
1
1-2
2
2-3
3
3-5
4
5-8
5
8-11
6
11-14
7
14-17
8
17-20
9
20-24
10
24-28
11
28-33
12
> 33
knob Betegnelse <1 Stille
Observationer på åbent hav Sejlene hænger slapt. Roret passer sig selv. Begyndende træk i sejlet. Hvis alle skøder slækkes, kan 1-3 Svag luftning roret stadig passe sig selv. Sejlene blafrer livligt, og båden driver sideværts mod læ. Svag brise Anstændigvis må skøderne hales hjem og roret fattes. Idet 4-6 sejlene fyldes, krænger båden, og ølkassen flyttes ned på eller vind dørken. Let brise Øllerne kan ikke stå alene, men må støttes eller holdes i 7-10 eller vind hånden. Jævn brise Tomme flasker ruller mod hinanden på dørken og må 11-16 eller vind lempes ud over en af siderne. Frisk brise 17-21 Alle øller til afkøling må nu hales indenbords. eller vind Kuling eller Ingen må nu have ansvaret for mere end én flaske (ad 22-27 blæst gangen). Stiv kuling Ølkassen har tendens til at kure og hoppe på dørken. En 28-33 eller blæst mand udpeges til at sidde på den. Hård kuling Flasker kan stadig åbnes af én mand. Begyndende besvær 34-40 eller blæst med at ramme munden. Flasker må holdes med begge hænder. Kun øvede perso41-47 Storm ner kan få kapslen af alene. Der skal 2 mand til at knappe op. Tom emballage kan nu Stærk 48-55 kun smides ud i læ. Meget vanskeligt at ramme munden. storm Enkelte tænder slås løse. Orkanagtig Øllet har tendens til at skumme ud af flaskerne. Meget 56-63 storm vanskeligt at drikke. Læber flækker og tænde falder ud. Alle åbne flasker skummer over. Umuligt at drikke. > 63 Orkan Åbningsforbud (midlertidigt).
Hvem opfandt egentlig vejrudsigten? Vilhelm Friman Koren Bjerknes kan med god ret kaldes ophavsmanden til moderne videnskabeligt baserede vejrudsigter. Bjerknes blev født i Oslo (Christiania) 1862. Ud over sit store matematiske og fysiske bidrag til den meteorologiske forskning, identificerede han de to grundlæggende problemer for udviklingen af præcise vejrudsigter. Diagnoseproblemet: At kende tilstanden af atmosfæren tilstrækkeligt præcist. Prognoseproblemet: At kende de fysiske lovmæssigheder der gælder for atmosfæren godt nok til at kunne forudsige dens tilstand (kort) ud i fremtiden. Bjerknes døde i 1951; men er i dag hædret med både et krater på Månen og på Mars opkaldt efter sig.
Vidste du, at der findes tre slags sejlere: 1. De sejlere, der har prøvet at gå på grund med deres skib. 2. De sejlere, der gerne vil gå på grund med deres skib. 3. De sejlere, der lyver.
Side 26
KIKKERTEN I Odense Stadsarkiv finder du et hav af spændende fotos: Her er oversvømmelse på engen mellem Næsbyhoved Skov og Kanalvej. I baggrunden ses Næsbyhoved Mølle samt det store træ, som findes endnu, for enden af motorbådshavnen. Fotograf ukendt Foto: ca. 1930 let ind, når et skib skal passere. Tv. ses det lille
Krydsordsløsning side 14:
En tidlig morgen ser en skibbruden sømand, at der ude i solopgangens lysstribe i havet, flyder noget i vandet, drivende i retningen af den øde ø, som han nu har boet på i 5 år. Da objektet nærmer sig, ser han, at der er tale om en stor tønde. Snart ser han også, at en ung og smuk kvinde klynger sig til den drivende tønde. Da kvinden og tønden lander på øens kyst, rejser hun sig graciøst, går med vuggende hofter og et udfordrende blik hen imod sømanden, mens hun med en lidt hæs stemme hvisker i hans solsvedne øre: - "Jeg ved, jeg har noget, som jeg bestemt tror, du meget gerne vil have, skat!" Sømanden sætter skrigende i et vildt løb hen imod tønden, mens han glad råber: - "Er det ODENSE eller TUBORG?"
ODENSE MOTORBÅDSKLUB Sankt Hans Aften 2015
Fotos: KMS
Side 27
55o 24,5` N – 10o 23,0` E
Odense Motorbådsklub – Kanalvej 122 – 5000 Odense C. www.odensemotorbaadsklub.dk
Deadline 1. Marts 1. Juni 1. September 1. December
Udkommer April Juli Oktober Januar
Indlæg til Kikkerten må IKKE lægges på den blå hylde; men sendes til Redaktionen dylan@vip.cybercity.dk Mange sejlerhilsner Karen-Margrethe Kikkerten udkommer 4 gange årligt. Bladet udsendes til alle medlemmer, udvalgte klubber, sponsorer samt annoncører for bladet.