Af Erik Aschengreen, ballethistoriker
L
a Bayadère på Gamle Scene … En russisk-indisk klassiker. Jeg er både overrasket og nysgerrig. Faktisk har jeg frarådet flere balletmestre at give sig i kast med Marius Petipas ballet fra 1877. Den kræver blændende virtuosdansere og et scenisk udstyr, der nok kan tvinge et teater i knæ. Men Nikolaj Hübbe er ikke bange. Han iscenesætter selv sammen med instruktør Eva Draw, og som ved sine tidligere opsætninger af Bournonville-klassikere rykker Hübbe balletten frem i tid. Ikke af mangel på respekt for traditionen, men i et forsøg på at forny den og lege med det kendte for at se, hvad det rummer. La Bayadère udspilles i Hübbes version på dronning Victorias tid i slutningen af 1800-tallet, hvor Indien er en engelsk koloni. Ballettens rajah bliver i Hübbes version til den engelske vicekonsul mr. Roger, og krigeren Solor forvandles til den engelske løjtnant William. Men kernen er stadig et trekantsdrama, hvor løjtnanten kommer i klemme mellem vicekonsulens datter Emma og tempeldanserinden Nikija. William svigter sin brud (Emma) og borgerligheden for at følge tempeldanserinden til de døde bajaderers rige.
Som i alle romantiske balletter modstilles virkeligheden med en anden verden, og højdepunktet i enhver opsætning af La Bayadère er akten I skyggeriget. Alene bajaderernes entré er magisk. I hvide tutu’er kommer de én ad gangen ned ad en skjult rampe i scenens baggrund. De standser i en strakt stilling – en arabesque penchée – før de bevæger sig videre. Det virker som en endeløs åbenbaring af hvide drømmeskikkelser, der langsomt fylder scenen i en serpentineformation, indtil de når helt ned til proscenium. Så begynder dansene. La Bayadère kom sent til Vesten. På gæstespil med russiske kompagnier i 1960’erne og blev senere sat op på de store vestlige scener af Natalia Makarova og Rudolf Nurejev. Mange har i årenes løb fortalt mig, at La Bayadère er et uhyrligt kunstværk, og de har ret. Men det forhindrer ikke, at Nurejevs opsætning fra 1992 nærmest er blevet Pariseroperaens varemærke. Og nu forsøger Nikolaj Hübbe og Den Kongelige Ballet sig. Det er da modigt! Tak til Annie & Otto Johs. Detlefs´ Fonde OJD – eksklusiv forestillingssponsor på La Bayadère
85