Og som det høres på sang- og pladetitler er det alvorlige til at overskue, er slutproduktets sigte på improvisering det vigtigste, efterevaluering noget skidt. Alt det her sagt skal det også siges at bandet har den samme trance-skabende medrivenhed som islandske Dead Skeletons, har den her tunge og doom-agtige metalliskhed knurrende over en pisket neo-psykedelika. Ikke ringe, slet ikke. Og tjek nu endelig deres SoundCloud ud, hvor samtlige singler er til gratis lyt: "Avaleeches", givetvis en parodi på australske The Avalanches, er fremragende, men specielt skal fremhæves den tunge "Vayyns". Anbefales. Uncle Acid & The Deadbeats (UK) er en groovet udgave af syrerock, neopsykedelika, stoner og doom, må dog, samlet set, siges at være lidt for meget af det gode af The Brian Jonestown Massacre. Læg dertil Pentagrams 70'er protodoom, nok Onkel Syre & Dødhovedernes største (musikalske) inspiration, og så har vi egentlig ikke meget mere end det solide groove tilbage. Og er det så nok? For en sjælden gangs skyld er det faktisk. RF ’13 - Mellem - Soul I 2011 var James Blake (UK) forbi med sin selvbetitlede debut ('11), et mindre hipster-hit hvor ikke mindst den fænomenale "The Wilhem Scream" var, og er, noget man husker. Stilen er auto-tunet electro-soul på post-dubstep, den nye betegnelse for pop sovset ind i pop-produktioner der tager en tydelig inspiration fra dubstep, men også, som f.eks. netop James Blake, let vrider ambient af anstrengelserne. Efter en stribe EP'er, der alle pegede mod endnu mere soul, kom så i år Overgrown ('13), produceret af manden selv og mesteren Brian Eno, og nu med endnu mere accentuering af soul-croon med piano i centrum, er nu, efter, over store træk, at have vendt post-dubsteppen ryggen, mest en slags Rufus Wainwright uden barok drama queen. Da James Blake spillede i Roskilde Domkirke i februar i år, spillede han, med fuld besætning, mest fra den nye, endnu ikke udkomne, og så vidste de fleste nok at den stod på en(dnu) en omgang på festival i år. Meget af det der gjorde ham til hipster-favorit er måske væk nu, men hvor sangen så til gengæld får lov til at komme til overfladen og leve, gør bare manden endnu mere nødvendig i år end i 2011. RF ’13 - Mellem - Verdensmusik Intet år er komplet uden Balkan-musik, uden den frenetiske dansemusik på ska, sigøjner (fra såvel Syd- som Østeuropa), hip hop, rock og reggae der først blev bemærket som en klokkeklar vinder for Roskildes profil da Manu Chao gav sin, allerede i sekundet den foregik, legendariske koncert på Grøn (nu Arena) i 2001.
44