Turen går til Grønland

10,5 mm

N

Va

Upernavik

Mattak Hvalhud

ig

ua

Diskobugten

q

0

at

Qullissat

Mattak karrymik Mattak i karrysovs Qeqertarsuaq

Nujuartunit Vildtragout ragoutiliaq

ss

20

40 60km

Saqqaq Qeqertaq Appat

Atta Eqi

Puisip neqaa Sælkød

Kangerluk

Savap neqaa Lammekød

Uummannaq (Qaarsut)

Tuttup neqaa Rensdyrkød Umimmak Moskusokse

Oqaatsut Ilulissat

Ka ng ia (3270m)

Qeqertarsuaq

Ilimanaq

Disko Bugt

Qasigiannguit

Kitsissuarsuit

Suppe Nerpilaat Suppe med gryn og fiskekød

Akunnaaq

Aasiaat

Qeqertarsuaq (Godhavn)

Suassat Sælkødssuppe

Aasiaat (Egedesminde) Kangaatsiaq

Grøntsager og frugt Gulerodit Gulerødder

Kigutaarnaq Blåbær

Disko Bugt

Ikamiut

Ilulissat (Jakobshavn) Qasigiannguit (Christianshåb)

Kuanneq Kvan Naatitat Grøntsager Naatsiiat Kartofler

Sisimiut (Holsteinsborg)

Qernertut Sortebær Rabarberi Rabarber Ruua Majroe Brød Iffiaq-qaqortoq Franskbrød

Iffiaq Rugbrød Nagguteeqqat Skibskiks Dessert og søde sager Siku (sikumut Is (isvaffel) vaffeli)

Kaagi Kage Kaageeraq Småkager Pannakaaq Pandekage Sikuliaq Dessertis Peqingasuliaq Kringle Kaagit Wienerbrød

Ketchup Ketchup Punneq Smør Drikkevarer Imeq Vand

Maniitsoq (Sukkertoppen)

Kulusuk Tasiilaq (Ammassalik)

Kaffi Kaffe Tii Te Tiiluunniit Betyder “eller te” (og kan fx bruges i sammenhæng med kaffi tiiluunniit?

– kaffe eller te?)

Nuuk (Godthåb)

N

Jensen Nunatakker

Grønland

Qeqerfarsuatsiaat (Fiskenæsset)

Immuk Mælk

Paamiut (Frederikshåb)

Immiaaraq Øl Sodavandi Sodavand

0

Viinni aappaluttoq Rødvin Viinni qaqortoq Hvidvin

100

200

300

Turen Går Til har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

æ de

Qaqortoq (Julianehåb)

turen går til

TUREN GÅR TIL nettet

SYMBOLER I BOGEN

Grønland BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storby­ferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere.

BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande?

FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

400 km

Sejlrute - Arctic Umiaq Line Sejlrute - Disko Line

Ivittuut Kangilinnguit Arsuk (Grønnedal) Narsaq Narsarsuaq

str

Grønlandsk kaffe En variant af irish coffee med whisky, Kahlúa og Grand Marnier

vis

Qasiitsut Peber

Siku Isterninger

Da

Tilbehør Taratsut Salt

Mont Forel (3360m)

Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord)

Bogen dækker hele Grønland, med Nuuk, Diskobugten, Syd­grønland, Midtvestgrønland, Nordvestgrønland og Østgrønland.

Bogen giver et indblik i dagligdagen i Grønland og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, natur og geografi, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

POLITIKENS turen går til Grønland

Kukkukooq Høne arnaviaq

uu

politikensforlag.dk/rejser

AT LANT E RHAVE T

t

Nanortalik

ISBN 978-87-400-1327-6

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

Symboler i teksten A Afstand a Airport/flyforbindelse B Badestrand/bademulighed 0 Bank z Biludlejning/bilrute Z Bjergtop/bjergrigt b Busforbindelse/-station C Café c Camping y Cykelrute/cykeludlejning E Entré F Feriebolig l Fiskemulighed f Færgeforbindelse

G Golf g Guidet tur H Handicapvenligt/ handicapfacilitet h Hospital/nødhjælp o Hotel/hostel n Indkøbsmulighed

i Information/turist q Kalender/begivenheder k Kulturattraktion N Natteliv P Parkering 9 Pengeautomat p Posthus R Restaurant r Ridemulighed/ridecenter D Scubadykning Y Sejlsport/bådudlejning > Sidehenvisning Q Ski/vintersport j Swimmingpool x Taxa t Telefon u Underholdning v Vandrerhjem V Vandretur w www-adresse å Åbningstider

Symboler på kortene Byzone Is Land Sti Bygning Seværdighed Seværdighed uden for kort Kirke Posthus Camping Vandrerhjem Parkering Information Bank Hospital Bådfart Bjergtop Lufthavn By/Bygd 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1500 - 2000 m 1000 - 1500 m 500 - 1000 m 100 - 500 m 0 - 100 m

Uummannarsuaq (Kap Farvel)

102841_cover_tgt groenland_0901_cs6_.indd 1

08/04/16 10:05

turen går til

Grønland Af Svend Erik Nielsen

POLITIKENS REJSEBØGER

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 1

08/04/16 10:00

Gå ikke glip af ...

NUUK

Livlige Nuuk med cafeer, restauranter og shopping i souvenirbutikker og i det nye indkøbscenter (> 30). I det bølgende Katuaq, kulturhuset, kan man opleve de nyeste (og ældre) strømninger inden for grønlandsk kunst (> 38). Og i havet uden for Nuuk pisker de enorme kaskelothvalshaler havet op. Er man heldig, kan man høre hvalernes sang.

DISKOBUGTEN

Oplev isen til vands eller fra luften, dag og nat, i sol og regn, på hundeslæde eller på vandretur inde på selve indlandsisen – måske med en overnatning i telt i Camp Ice Cap (> 120). Nyd også isen i en whisky og mærk de små kuldeeksplosioner i glasset. Her er is, så langt øjet rækker, og solnedgange så smukke, at det næsten gør ondt (> 50).

SYDGRØNLAND

Erik den Rødes grønne Grønland (> 81) fuld af nordboruiner, får, små bygder og fjorde med gigantiske gletsjertunger, som sender deres is mod Kap Farvel. I Tasermiutfjorden tiltrækker fjeldenes lodrette klippevægge bjergbestigere fra hele verden (> 102). Og man kan hvile ud i det 37 grader varme vand, som bobler op fra den varme kilde ved Uunartoq (> 109).

BEDST FOR BØRN

Endelig kan han skimtes som en silhuet gennem den hvide sne. På ryggen har han en stor sæk, for julemanden har gaver med. Julemandsturen er skabt til familier med børn.

Der hygges med juleklip i julestuen og med æbleskiver og varm kakao (> 121). Udenfor danser nordlyset lystigt på nattehimlen.

MED KYSTSKIBET

De lokale håndboldpiger har vundet grønlandsmesterskabet og hyldes ved hjemkomsten. Der klappes, synges og råbes om kap, mens det rød-hvide banner vajer i vinden og pokalen svinges i polarluften. Muligheden for at komme tæt på grønlænderne er stor, når man som grønlænderne rejser med kystskibet (> 48, 166).

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 2

08/04/16 10:00

INDHOLD O .................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

Bag om grønland Forord 5 Grønland i dag 6 Befolkning og samfund 8 Kunst og kultur 14 Mad og drikke 18 Historie 20 Vigtige årstal 23 Natur og geografi 24

Nuuk 30 Diskobugten 50 Sydgrønland 80 Midtvestgrønland 110 Nordvestgrønland 130 østgrønland 144 Praktiske oplysninger Forberedelse 163 Rejse og ankomst 165 Transport 166 Lokale forhold 166 Overnatning 169 Sport og aktiviteter 170 Årets gang 175 Uheld 175

Miniparlør 176 Register 178

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 3

08/04/16 10:00

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 4

08/04/16 10:00

Udsigt til isen FRA TERRASSEN er der udsigt til isfjorden.

Til is-skosser, der spejler sig i solens stråler, følger strømmen, smelter, ændrer facon og finder ro. Og til enorme isfjelde gennemskåret af grønne, turkise eller blå bånd. Isen kan, som skyerne på himlen, antage de mest fantastiske former og farver.

Grønland er et eventyrland af is og sne.

Hele 85 % af landet er dækket af indlandsis, og isflager i alle størrelser flyder langs kysterne året rundt. Det er svært ikke at blive fascineret af isen, hvad enten man bare kigger på den eller glider lydløst hen over den i hundeslæde, hastigt frem mod de hvide horisonter. For når slæden suser af sted, og vidderne bliver større og større, finder man ud af, hvor lille man egentlig er.

Med et par hurtige kommandoer sætter hundene farten op. Den frosne havis er flere meter tyk og giver et godt, plant underlag for slæden. Det er den rene leg for de 13 hunde i spandet at være trækdyr, og det er tydeligt, at de nyder at brænde energi af. Ili, ili, ili, ili – “til højre, til højre” – kommanderes der pludselig, og slæden svinger brat væk fra sporet. Unigit – stop. Vejret er slået om og tvinger slædeholdet i ly. Der er ikke meget at

F u l d m å n e o v e r i s - m a s t o d o n t e r n e i D i s ko bugten

gøre, andet end at vente tålmodigt. Tiden står stille. Det er nærmest en naturlov, at alt, som har med Grønland at gøre, ikke kan presses ned i faste rammer, planer og tidstabeller.

Landet er barskt og uforudsigeligt, og det er netop dét, der gør det så fantastisk. Men oplevelserne behøver ikke at være ekstreme.

Man kan snøre vandrestøvlerne, og den store grønlandske natur ligger for ens fødder.

Under åben polarhimmel er lyset intenst, og hørelsen skærpes i den rene, stille luft. Her lugter af Grønland – af sæl, salt, frostklar og soltør luft. Nogle gange er natursceneriet så stort og ufatteligt smukt, at man næsten får et sus af adrenalin, så indtrykket bliver siddende længe i kroppen.

Efter de overvældende naturoplevelser er det rart at slappe af i solen på terrassen. Med udsigt til isen. Her er der dømt T-shirt og bare arme og et glas, som dugger af kulde, fyldt med øl fra restaurantens ølhaner, brygget med omhu på Grønlands nationalurt kvan eller sortebær.

Menukortet har sit naturlige udspring i de grønlandske fjelde, luften og havet. Start med det røgede rensdyr – eller de friskfangede kutterrejer størrelse ekstra large. Langt senere, når den grønlandske kaffe er serveret, får skyerne mod land et næsten brændende rødt skær i midnatssolen.

Grønland går i blodet på de fleste. O f o r o r d

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 5

5

08/04/16 10:00

Grønland i dag

I Globalt perspektiv EN NY GENERATION af grønlandske politikere og kulturpersonligheder træder i disse år mere og mere i karakter. Blandt dem er formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig, der tidligere har siddet i Folketinget. De yngre og veluddannede grønlændere er indstillet på at tage ansvar. De har drive og er blevet mere synlige i den offentlige debat de seneste år. Initiativer fra denne yngre generation af politikere ser oftere og oftere dagens lys.

For mange af dem er drømmen om egentligt selvstyre den drivende kraft, og den nationale grønlandske bevidsthed er blevet stærk.

Retten til at udnytte egne ressourcer er helt central i den nye strategi. Fremtiden kræver derfor omstilling, uddannelse og tilegnelse af nye kundskaber.

Det er dog ikke kun ønskerne og kravene om Grønland som selvstændig nation, der er vokset de senere år. Det er også afstanden mellem Nuuk og bygde-Grønland. Udviklingen i hovedstaden går stærkt og er

Fakta om Grønland Navn: Kalaallit Nunaat (Grønlændernes land).

Sprog: Grønlandsk og dansk.

Areal: 2.166.086 km2.

Indbyggertal: 56.114.

Befolkningstæthed: 0,14 indb./km2 (isfrit areal), DK: 127.

Største byer: Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqor­toq.

Befolkning: ca. 88 % grønlændere, 10 % danskere og 2 % andre.

Gennemsnitslevealder: Kvinder 74,9 år, mænd 69,4 år (DK: kvinder 81,8, mænd 76,8 ).

Religion: Evangelisk-lutherske kristne.

Styreform: Parlamentarisk demokrati.

Rigsfællesskab med Danmark og Færøerne i konstitutionelt monarki. Økonomi: BNP pr. indbygger 200.900 kr.

Hovederhverv: Fiskeri og fangst.

Arbejdsløshed: 4,65 %.

Valuta: Danske kroner.

Højeste punkt: Gunnbjørns Fjeld (3693 m).

6

synlig. Moderne boligblokke, byggekraner og et nyt indkøbscenter taler deres eget sprog. Udviklingen i Nuuk punkterer myten om et samfund med lav levestandard. Men der findes også et andet Grønland ude i de små bygder, og her trænger et mere bekymrende spørgsmål sig på: Er samfundet ved at knække midt over? Er der ved at opstå et tydeligere A- og B-hold?

Tidligere skelnede man mellem den driftige vestkyst og den mere udsatte og tilbagestående østkyst. I fremtiden vil forskellene måske være mellem kraftcentrene i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og så resten af Grønland.

I Kim Kielsen har Grønland fået en selvstyreformand, der både taler grønlandsk og dansk, og som synes at se landet i et mere globalt perspektiv. De to essentielle omdrejningspunkter i hans plan for Grønlands fremtidige udvikling er, at den grønlandske økonomi ikke udelukkende skal være afhængig af fiskeri. Samt at det grønlandske uddannelsesniveau skal hæves og udvikles, så det kan matche et bæredygtigt og mere selvstændigt Grønland med de krav til uddannelse og kompetencer, som det kræver.

Konkurrence om Arktis

Kort, baseret på satellitfotos af havisens udbredelse i det Arktiske Ocean siden 1980, viser forandringer, som umiddelbart ikke syner af meget, men kortene bedrager. Forskerne har gang på gang meldt om mindre pakis og, hvad man ikke kan se på kortene, at pakisen også er blevet tyndere år for år. Store havområder tæt ved kysterne er nu sejlbare om sommeren. Den gamle drøm om at kunne sejle fra Atlanten til Stillehavet via Nordvestpassagen nord om Grønland og Nordamerika har fået ny relevans. Hvad kortene heller ikke viser er, at analyser siger, at 20 % af alle de olie- og gasforekomster, videnskaben kender til, og som olieselskaberne endnu ikke er begyndt at udnytte, findes i Arktis.

En anden ting, som indirekte fremgår af kortene, er, at olie- og containerskibe kan spare mange tusinde tons brændstof ved at bruge den meget kortere nordgående rute fra Europa til fx Kina. Skærmydslerne med Canada om Hans Ø, der geografisk ligger mellem

b a g o m G r ø n l a nd

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 6

08/04/16 10:00

N u u k s n y b yg g e r i i m a n g e fa r v e r o g f o r m e r l i g n e r i k k e d e g r å b e t o n b l o k k e f r a 6 0 ’ e r n e .

de to lande, kan nu pludselig ses i et andet lys. Pludselig er Danmark via Grønland kommet i, hvad man kunne kalde en storpolitisk konkurrence om Arktis.

Da en af verdens stærkeste isbrydere drog mod Nordpolen med videnskabsfolk fra Danmark ombord, var det ikke kun for at studere miljømæssige og geografiske forhold. Det var også for at hævde og dokumentere Danmarks rettigheder i et nyt arktisk verdenshav. Ekspeditionens succeskriterie var og vil være, at den geografiske Nordpol formelt bliver knyttet til det danske rige via rigsfællesskabet.

Planerne om fremover at få en bid af området mod Nordpolen – inklusive fiske- olieog gas-ressourcer – falder fint i hak med den vision, de fleste grønlandske politiske ledere har om et moderne Grønland, som ikke er et frilandsmuseum.

Problemet er bare, at hele verden er optaget af den sårbare eksotiske natur med isbjørne og hvalrosser, mens de grønlandske politikere i første omgang tænker på den lokale befolknings eksistensmuligheder.

Hvad er fremtiden for Arktis? Og hvad er fremtiden for Grønland?

Parallelt med den danske fremtidsdrøm om rigsfællesskabets udvidede grænser mod nord kører diskussionerne om, hvorfor Grønland ikke skulle kunne klare sig uden rigsfæl-

lesskabet? Og hvad betyder det egentlig, at grønlænderne taler om øget frihed og selvstændighed? Hvordan vil Grønland klare sig uden Danmark? – og hvordan vil Danmark klare sig uden Grønland? Kan det overhovedet lade sig gøre med alle de familiemæssige og kulturelle bånd, som binder landene sammen?

Fremtidens turisme

Den oprindelige fangerkultur, udviklet gennem århundreder i samspil med den mægtige natur, er på tilbagetog. De stadig mere påtrængende og dramatiske klimaændringer påvirker den traditionelle fangerkultur negativt. I forlængelse heraf bliver spørgsmålet om fangstens bæredygtighed mere og mere aktuelt. Måske vil hundeslæden med tiden få samme rolle som kajakken har fået, nemlig som en kulturbærende fritidsaktivitet.

Fremover vil kombinationen af vild luksus og naturens primitive, intense oplevelser være i højsædet. Hyttebyer med komfort midt i den store natur vil blive eftertragtet, ligesom den tilbagelænede krydstogtsturisme på 1. klasse vil bringe stadig flere turister til Grønland. Det simple liv på besøg hos fangeren i slædeteltet den ene dag, og den næste dag en gourmet-menu med kvalitetsvine på et firestjernet hotel. O G r ø n l a nd i d a g

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 7

7

08/04/16 10:00

Befolkning og samfund

Uran eller fisk SILDEBENSPARKETTEN I GULVENE i det rummelige, røde hus på bakken oppe over byen vidner sammen med det store gule sygehus om byens tidligere velstand. Men det er ikke kun minedirektørens store villa, som signalerer velstand fra en svunden tid. De snorlige rækker af træhuse, der skråner fra stranden op ad fjeldet, er alle med 1. sal og af en vis størrelse. Forfaldet og de tillukkede skodder afslører imidlertid, at denne by blev forladt for længe siden. Minegangenes store huller oppe i fjeldet og hejseanlæg, kulvogne og havneanlægget fortæller om byens tidligere travle aktivitet. Stedet er nordsiden af Diskoøen i den tidligere kulmineby Qullissat (> 78), tidligere regeringsformand Kuupik Kleists fødeby.

De lokale indbyggere er for længst flyttet – eller er blevet flyttet – til vestkystens andre byer som Paamiut, Nuuk og Ilulissat, hvor det tidligere mere primitive, men også mere enkle liv er skiftet ud med en tilværelse i grå boligblokke med rindende vand og toilet.

Kuupik Kleist fra partiet IA slog tonen an på et møde i København om fremtiden guld – både “det sorte” og som her det ægte – sæt ter gang i drømmene om et s e lv­s tæ n d i g t G r ø n l a n d.

8

for Arktis i 2012; Arktis er højaktuel, og det handler om mennesker og deres levevilkår, det handler om menneskenes ret til udvikling på et bæredygtigt grundlag. Det handler om at “kunne lave egne penge” i en balancegang med “fisk og søde dyr”. Det handler om at kunne eksistere uden det danske bloktilskud, det handler om retten til udvikling af levestandarden for den grønlandske befolkning.

jagten efter mineraler

Af klodens ca. 3500 kendte mineraler findes omkring 500 i Grønland. Der er bl.a. fundet guld og platin. Desværre er de værdifulde mineraler oftest svært tilgængelige.

Men der findes undtagelser – og så ryddes forsiden på de to grønlandske aviser Sermitsiaq og AG Grønlandsposten. Håb om nye fund er gode forsidehistorier. I 1850’erne var det kryolit, anvendt ved fremstilling af aluminium, der skabte overskrifterne. I 1970’erne var det bly og zink fra minen Den Sorte Engel i Maarmorilik.

Grønland kom dog for alvor på verdenskortet i 1980’erne, da man fandt uran i Kvanefjeld ved Narsaq. I starten af 2000 var det guldforekomsten ved Nanortalik, som skabte interesse fra de udenlandske investorer. Om-

bag om

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 8

08/04/16 10:00

kring 2010 blev det så det sorte guld – olien – der gav næring til drømme om et fremtidigt Grønland på egne økonomiske betingelser.

Ved valget i 2014 kom uranudvindingen igen på banen som den frelsende engel, men det resulterede i kraftig debat, hvor uran kom til at fortrænge fiskeripolitikken i den grønlandske valgkamp. Endnu et håb var tændt, efter at man ellers helt droppede olieeftersøgningen i Diskobugten. Det store gennembrud er ikke kommet endnu, og aktuelt er diskussionerne om mineraler og olie på pause.

Spirende selvstændighed

Den grønlandske identitet har i nyere tid hængt på knager af håb om at skabe rigdom på store mineralske fund. En særlig rolle har kullet, som blev brudt ved Qullissat, spillet.

Kulminen, og i særdeleshed lukningen af den i 1968 og af selve byen i 1972, satte turbo på den politiske bevidsthed i landet.

Kort efter at de sidste kulvogne forlod minen, blev de tre første grønlandske partier dannet: Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit.

Qullissat blev på mange måder en katalysator for ønsket om større selvstændighed, og den bitterhed, som antændtes i forbindelse med, at den danske stat lukkede minen og tvangsflyttede den grønlandske befolkning, er så stærk, at Qullissat nærmest har fået martyrstatus.

I november 2000 blev Qullissat ramt af en næsten 30 m høj flodbølge udløst af et

fjeldskred på Nuussuaq-halvøen. De to første rækker huse ved stranden blev taget med i havet, så i dag står kun fundamenterne tilbage. At havneanlægget og dele af byen på den måde blev udslettet, har kun forstærket Qullissats symbolske betydning i kampen for selvstændighed. Om det har en betydning for arbejdet for en fremtidig selvstændighed, at flere fremtrædende politikere kommer fra byen, skal være usagt. Men det er som om, at der er en symbolsk sammenhæng mellem byens historie og den omstændighed, at en af de mest kolonikritiske grønlandske politikere, IA-politikeren Kuupik Kleist, kommer netop herfra.

I dag, mere end 50 år efter Kleist blev født, kan en lang række af kolonitidens beslutninger fortsat skabe debat. Det gælder ikke mindst den dansk-amerikanske forsvarsaftale, der giver amerikanerne ret til baser i Grønland, samt spørgsmålet om retten til råstofferne. Det er, som om det nationale traume, der blev skabt i kulminebyen, er gået hen og blevet et samlende symbol, i hvert fald for den grønlandske venstrefløj.

Selvstændighedens træ

Til debatmødet i København om fremtiden for Arktis slog Kuupik Kleist til lyd for, at fremtiden handler om de betingelser, menneskene aktuelt lever under, ligesom det handler om at skabe en ny selvbevidsthed og, ikke mindst, at det handler om at håndtere de mærkbare klimaforandringer. Dybest set handler det om balancen mellem menneskene og den følsomme arktiske natur.

Selvstændighedens træ vokser – men der gror også nye knaster frem. Trods knasterne er der dog flere tegn på, at fremtiden kan tegne lysere. Klimaændringerne har betydet, at havet omkring Grønland er blevet varmere, og isens forsvinden skaber nye muligheder. Fx er det nu muligt at dyrke kartofler i det milde Sydgrønland og hente fisk op fra fiskebanker, som tidligere var dækket af havis.

Men måske endnu vigtigere har klimaændringer muliggjort efterforskning efter olie, som på sigt måske kan udvindes. Dette – sammen med den stadigt voksende turisme – giver fremtidstro. O

k r yo l i t va r t i d l i g e r e e t i n d b r i n g e n d e r å s t o f. b l i v e r o l i e n d e t n æ s t e ?

B e f o l k n i ng og s a m f und

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 9

9

08/04/16 10:00

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 30

08/04/16 10:00

Nuuk Højhuse og et funklende nyt indkøbscenter. Vågehvaler og dybe fjorde. Den grønlandske hovedstad folder sig ud i et spændingsfelt mellem vilde naturkræfter og moderne civilisation. Her kan man købe den nyeste polarjakke fra The North Face, hente rensdyrkød på det lokale marked og gå til koncert med et lokalt rockband, eller se den nyeste film i Katuaq.

Det er ikke ligefrem New York. Men Nuuk er med sine 16.000 indbyggere en storby i sin egen ret – i hvert fald efter grønlandske forhold. Byen har mange af de kvaliteter, som kendetegner en rigtig metropol, heriblandt et væld af spændende kulturtilbud på byens kulturhus, spændende spillesteder og interessante museer. Samtidig har nye gourmetrestauranter slået dørene op med menukort, der dækker alt fra traditionel grønlandsk mad til moderne fusionskøkken med avancerede retter.

Det daværende Godthåb, nu Nuuk, blev grundlagt i 1728 af den dansk-norske missionær Hans Egede, der lånte tre fregatter af Frederik 4. til at kolonisere området. Sygdomme – deriblandt skørbug – fik dog snart bugt med kolonien, og i 1736 forlod Hans Egede Grønland. Herefter tog missionærer fra en anden protestantisk menighed – de

F r a d e n y e b o l i g tå r n e på J a g t v e j e r d e r g o d u d s i g t t i l M a r l e n e fj e l d e n e .

oprindeligt tyske herrnhutere – over. Mange år senere, i 1853, ankom naturvidenskabsmanden og humanisten H.J. Rink. Han kom til Grønland for at studere landets geologi, men fik også interesse for den grønlandske befolkning. I 1861 startede han Grønlands første avis, Atuagagdliutt, med en indfødt grønlænder som redaktør, og avisen kom til at betyde meget for den grønlandske selvforståelse.

I 1907 ændredes bybilledet markant med bygningen af seminariet, og i samme periode gik der en åndelig bevægelse hen over kysten med udgangspunkt i Godthåb. Men seminariet har også været arnested for fremkomsten af nye ideer til, hvordan det grønlandske samfund skulle udvikles. Efter 2. Verdenskrig har Grønlands landsting og landsstyrets administration ligget i Nuuk. Nuuk har desuden en stor fiskeflåde og en stor fiskefabrik.

Nuuk lider i dag af vokseværk, og i de senere år er der blevet bygget både højhuse, boligblokke, rækkehuse og parcelhuse. Ventelisten er dog ikke blevet mærkbart kortere N uu k

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 31

31

08/04/16 10:00

Nuuk

af den grund – den officielle ventetid på en bolig er stadig på mere end 10 år.

Byen har mere end 100 km asfalteret vej, og trafikken er tæt morgen og aften, hvor byens ca. 4000 biler er på vejene.

Nuuk – “næs” på grønlandsk – ligger smukt, og bag byen ligger et stort net af dybe fjorde, som tiltrækker sejlere og lystfiskere.

Byens lystbådehavn er et travlt sted og et kulørt sammenrend af dyre motorbåde og slidte træjoller.

Byens vartegn er det 1210 m høje fjeld Sermitsiaq. Fjeldene i Godthåbsfjorden hører i øvrigt til de ældste i verden – dele af dem er 2000-3000 mio. år gamle. Ved randen af Indlandsisen, i Isua-klippen, har geologen Minik Rosing fundet de ældste kendte spor af liv på Jorden.

En fjerdedel af indbyggerne i Nuuk er født uden for Grønland og taler ikke grønlandsk.

Det skaber dog ikke sprogforvirring i dagligdagen, for mange grønlændere her taler dansk, enten fordi de altid har talt dansk i hjemmet, eller fordi de har været i Danmark og taget en uddannelse. De fleste er beskæftiget i den offentlige sektor, bl.a. i Selvstyret, i Kommuneqarfik Sermersooq, på SANA (byens sygehus) og som lærere og undervisere på skolerne og de andre uddannelsesinstitutioner.

Værd at vide om Nuuk i Tupilak Travel, Ilivinnguaq 18. w tupilaktravel.gl. t 31 32 18. Arrangerer ture til bygden Kapisillit og Kangeq/Håbets Ø, samt til Isfjorden. Tjek ugens aktuelle turprogram på w tupilaktravel.gl eller w facebook.com/tupilaktravel. f Med kystpassagerskibet er der forbindelse til de fleste byer på vestkysten. Billetkontor og trafikoplysning: Arctic Umiaq Line, Aqqusinersuaq 52, 3900 Nuuk. w aul.gl. t 34 91 90. f Royal Arctic Bygdeservice, Aqqusinersuaq 52, 3900 Nuuk. w ral.gl. t 34 91 00. Ugentlig forbindelse til bygderne med bygdebåden. a Flyforbindelse til Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Kef­ lavik (Island). Air Greenland Travel, Aqqusinersuaq 3-5, t 34 85 85. Billetkontor: t 32 12 05. Air Greenland, Nuuk Lufthavn. Trafikoplysning: w airgreenland.gl. t 34 34 34/34 85 85. b Nuup Bussii, Industrivej 10-12. w bus.gl. t 34 23 00. Bybusserne har 6 linjer.

32

q Nuuk Marathon. Hvert år i august mødes løbere fra Grønland og resten af verden og kæmper mod tiden og kræfterne. Ruten er på 21 km, som gennemløbes to gange. Der løbes også halvmaraton. w nuukmarathon. com. q Nuuk Internationale Sneskulpturfestival.

På fire dage skal deltagerne – amatører såvel som professionelle fra hele verden – udforme deres skulptur. Det færdige resultat er imponerende. Festivalen har været holdt siden 1994, dog med et par aflysninger de seneste år pga. manglende sne.

Overblik Nuuk by (> 32) Omkring Nuuk (> 46)

Nuuk by Selvom Nuuk er præget af nybyggeri, har byen stadig bevaret sine gamle bykvarterer og er i dag en spændende og kontrastfuld by med alt fra smukke, tjæreduftende pakhuse i den gamle kolonihavn og Myggedalens charmerende træhuse i stærke farver til de nyere højhuse i centrum af byen og de grå betonblokke i byens udkant.

Nuuk er en lille, men moderne og levende hovedstad med caféer, museer, kunstgallerier, kulturhus og adskillige gode indkøbsmuligheder.

På det seneste er byen også begyndt at markere sig med mere eksperimenterende nye restauranter, som serverer gourmetmad baseret på friske grønlandske råvarer.

Kolonihavnen

k (Kort > 33) Kolonihavnen fra midten af 1700-tallet er starten på historien om Godthåb. Stedet blev navngivet af Hans Egede ved en gudstjeneste 29. august 1728. Kolonien fik en barsk begyndelse, idet halvdelen af koloniens 100 beboere døde i vinteren 1728-29. I 1800-tallet kom der imidlertid for alvor liv i bygden og gang i nye byggerier. Der blev bygget inspektørbolig, kirke, bådehus, seminarium, trankogeri, sygehus, bryghus og smedje.

Flere af bygningerne kan stadig ses, bl.a.

Vor Frelsers Kirke og tømrer- og bødkerværkstedet. 200 år efter Hans Egedes ankomst bestod kolonien stadig kun af 30 offentlige bygninger og 50 private huse. I 1925 blev te-

N uu k

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 32

08/04/16 10:00

Kapisillit

Nuuk (Godthåb) Myggedalen

sø

nd

q

Tu a

ink

sve

rsua

ssua

Aqq usin e

j

Sarfannguit Sportshal Skibsværft

q

Ko ng e

ve

Qe

400

Ko

He

Kujallit

Kuj a

ller

paa

t

ak

ull uk

am me

Nu

Nie ls H

Sømandshjem

j

ken s

ve j

Sygehus

tve

Tj al fe sv ej

r.

Havn

us i

Jag

Sd

-ve

ev ng

kv r. H ej rr rrn nh hut u ve tv j ej

bæ

arliit

Aq q

e

Nd

Tå r

y-

nersuaq

Saqq

j

ej

j

Ly ng b

Iggiaa Lystbådehavn

t

Ha ns E ge d ng es uit ve j

Kuu

pa n

P.H Lu . ste ndvej ns-

HJ R

ndsøvej Va

Nuuk Center

Nuussuaq

qe rt a nu

sa a

I

Kolonihavnen

Va

n-

sua q

ne

Gert

Stadion

tør dio a pek Ins kken Stvej ba

jap

Aq qu ta a

li Uu

rud R as ksv ej

q

Qaamiut

Indust rivej

a

Nuu s

300m

Eqalugalinn guit

0 100

Nuuk

Pe Hø ter eg Th hi åru p Aq p qu ta

1 Grønlands Nationalmuseum og arkiv. 2 Bænken med udsigt. 3 Anori Art. 4 Galleri Roar Christiansen. 5 Hans Egedes Hus. 6 Kajakklubben Qajaq. 7 Den gamle kolonihavn. 8 Havets Moder. 9 Hans Egede-statuen. 0 Vor Frelsers Kirke. q Seminariet. w Selvstyret og Landstinget. e Atuagkat Boghandel. r Café Pascucci. t Anori Art II. y Atlantic Music. u Katuaq. i Tupilak Shop. o Rådhuset. p Ittu-Net. a Arktis Gaveshop – arctic gift shop. s Nuuk Kunstmuseum og arbejdende værksted. d Nordbo Hotellejligheder. f Brættet. g Godthaab Bryghus. h Daddy’s. j Samuel Kleinschmidts lygtepæl og mindeplade. k Kristinemut. l Cafe Chili. æ Restaurant Charoen Porn. z Hotel Hans Egede. x Esmarelda. c Nuuk rundt på cykel (Udlejning). v Ilisimatusarfik – Grønlands Gamle Universitet. b Nuuk Sømands­ hjem og Hotel. n Hvalsafari. m Niels Lynges Hus. , Myggedalen. . Inuk Hostels. - Nuuks Svømmehal Malik. ! Grønlands Naturinstitut. " Quinngorput fra bybus. legrafstationen opført, og det store fjeldparti sydøst for kolonien spækket med antennemaster – deraf navnet Radiofjeldet. I dag er Kolonihavnen et oplagt sted at slentre rundt

i Nuuk og fornemme historiens vingesus. Et godt tip er i øvrigt at holde øje med havet ud for havnen – det sker, at en legesyg pukkelhval kommer fordi med sit blåst. nuu k b y

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 33

33

08/04/16 10:00

Nuuk

Grønlands Nationalmuseum og arkiv

k (Kort > 33 1) De kæmpemæssige bjælker og lugten af tjære stiller tiden tilbage til gamle dage. Man kan levende forestille sig den hektiske aktivitet på kajen ved ankomsten af en af de store, tremastede skonnerter fra København. Talløse store trætønder er i tidens løb blevet rullet over pladsen mellem pakhusene med salte fisk og importerede fødevarer. Nationalmuseet har til huse i nogle af de gamle pakhuse, og i de stemningsfulde bygninger kommer man tæt på landets kulturhistorie – dengang som nu.

Her udstilles alt fra kajakker og konebåde til amuletter og dragter. Det store trækplaster er de berømte mumier fra Qilakitsoq. Museets permanente udstillinger rummer desuden ny grønlandsk kunst af Camilla Nielsen og Miki Jacobsen samt en udstilling om boligindretning i 1900-tallet.

Hans Egedesvej 8. w natmus.gl. t 32 26 11. å Ti.-sø. 10-16 (okt.-maj dog 13-16), ma. lukket. E 30 kr.

L u g t e n a f t r a n o g tj æ r e m ø d e r o f t e g æ s t e r n e på e t a f d e m a n g e g r ø n l a n d s k e m u s e e r . O g s å på N at i o n a l m u s e e t i N u u k .

Bænken med udsigt

k (Kort > 33 2) Stilhed før stormen. Man sidder musestille med øjnene på stilke og kigger ud over havet.

Var det en blåst – den gejser af vanddamp, der fremkommer, når en hval ånder ud efter at have været neddykket – eller var det ikke? Den næsten blikstille havoverflade mod Håbets Ø screenes for den mindste bevægelse, som kunne stamme fra en legende hval på udkig efter føde. Men nej, ikke denne gang. Man kan jo ikke være heldig hver gang. Fra bænken syner Kolonihavnen ikke af meget, men herfra kan man følge, hvordan solens stråler tager fat i havets bølgetoppe. Bænken er et godt sted at opleve Nuuks natur midt i byen. Samtidig kan man betragte Nuuks nye skulptur lavet af sten fra hele Grønland. De tre søjler symboliserer landets folk i nord, vest og øst.

For enden af Kuussuaq kan man dreje til venstre ad Tuapannguit. Ret fremme er der en trappe, som fører ned til havet med Kolonihavnen th. Lige forude ses Nationalmuseet og til venstre et flot, grønt juletræ af jern.

Anori Art

n (Kort > 33 3) Her kan man med udsigt til den gamle kolonihavn handle grønlandsk kunsthåndværk af bedste kvalitet. Udvalget er stort og kvaliteten ligeså. Afsæt god tid.

Greenlandic Art, Indaleeqqap Aqqutaa 14. t 32 78 74. å Dgl. 11-17.30.

Galleri Roar Christiansen

k n (Kort > 33 4) Et unikt udvalg af grønlandsk kunst fra litografier over malerier til postkort. Et galleri af den anden verden.

Tuapannguit 8. w galleri.gl. t 32 13 93. å Ingen faste åbningstider.

Hans Egedes Hus

k (Kort > 33 5) De kæmpemæssige kvanplanter (> 35) i den stakitomkransede have foran det gule kampestenshus vajer sagte i vinden fra havet. Udsigten er fantastisk, og kvanen var der sikkert allerede på Hans Egedes tid. Det grønne stakit står flot til floret af gule ranunkler, og med husets beliggenhed har Hans Egede ikke haft langt at gå til sin kirke.

Den idyl, som præger stedet i dag, har ikke altid været stedets særkende. Fra pesthus til festhus – sådan kan man kort beskrive 34

N uu k

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 34

08/04/16 10:00

Nuuk

På fj e l d e t o v e r ko l o n i h av n e n s k u e r H a n s E g e d e m o d h av e t t i l H å b e t s Ø.

historien om Grønlands ældste hus fra 1728.

Den dansk-norske præst Hans Egede var den første beboer; derefter kom kolonibestyrerne, og sidst har grønlandske toppolitikere beboet huset. I dag anvendes det til repræsentation for det grønlandske Landsting.

Det var her i huset, Hans Egede holdt sine gudstjenester, inden kirken blev bygget, og det var her, hele familien med hans hustru Gertrud Rask i spidsen plejede de syge under koppeepidemien.

Huset er ikke åbent for offentligheden.

Kajakklubben Qajaq

k (Kort > 33 6) Det var Thulefolket, der udviklede de fremragende, små fartøjer, kajakkerne, og det er grønlænderne, der holder traditionen ved lige. Selvom kun få anvender kajakken erhvervsmæssigt, er der stigende interesse for at sejle kajak og lære de gamle færdigheder.

Andre foretrækker bare at se på, når lokale øvede vender kajakken og hænger med hovedet nedad i det gysende kolde vand et kort øjeblik.

I et af de gamle pakhuse foran Nationalmuseet ud mod havet og Håbets Ø bor kajakforeningen Qajaq. Kajakroning er blevet en del af det sportslige landskab i Grønland,

og de moderne udøvere forsøger at integrere mange af de gamle traditioner og håndværk ved selv at bygge deres egen kajak og selv fremstille alle dens forskellige redskaber.

Samtidig er kajakvending blevet populært.

Der afholdes med jævne mellemrum kajakopvisninger i den gamle kolonihavn, bl.a. i forbindelse med fejring af Grønlands Nationaldag 21. juni. i Tupilak Travel, Ilivinnguaq 18. w tupilaktravel. gl. t 31 32 18.

Den gamle kolonihavn

k (Kort > 33 7) Under kajakstativerne ved det gamle, gule sygehus sidder de forventningsfulde tilskuere.

Det et årets længste dag – Grønlands nationaldag – og det fejres med kajakopvisning.

Et skud C-vitamin Kvanplanten vokser vildt i Grønland, men kan også ses i folks haver, bl.a. omkring Hans Egedes Hus (> 34). På grund af sit høje indhold af C-vitamin har den – sammen med sortebær (revlingebær) – spillet en meget vigtig ernæringsmæssig rolle for grønlænderne.

nuu k b y

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 35

35

08/04/16 10:00

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 130

08/04/16 10:01

Nordvestgrønland Energiske slædehunde pisker gennem iskolde landskaber til ensomme bygder, hvor folk stadig er afhængige af traditionelle fangstmetoder. Vildt og smukt på samme tid.

Her bruger de lokale ikke kajak og slæde for sjov, men fordi det giver mad på bordet.

Kajakker, hundeslæder og fangstredskaber.

Det nordlige Vestgrønland er anderledes end resten af Vestgrønland. Fangst af sæl, hvalros og isbjørn er en del af dagligdagen, og de lokale mænd fanger narhvaler fra kajak på traditionel vis – med harpun og fangstblære.

Traditionelt stod kvinderne for at lave mad, samle bær og bearbejde skindene. I dag arbejder mange i butikken, på posthuset eller hotellet, på plejehjemmet eller som sygehjælper og sygeplejerske.

Isbjørnebukserne er ikke kun til pynt her – selvom de ganske vist giver prestige – og man snakker ikke kun om det primitive fangerliv.

Man lever det. Fangst efter hvidhval foregår som fællesfangst, ligesom fordelingen af kød og mattak (> 44) foregår efter fastlagte regler.

Der er 1000 km i fugleflugt mellem Uummannaq i syd og Qaanaaq i nord – næsten som fra København til Paris. I Qaanaaq, som er det nordligste Grønlands hovedstad, bor fangerne fra den tidligere fangstplads ved D e t e r i k k e u s æ d va n l i g t at s e i s b j ø r n e s k i n d t i l tø r r i n g på s tat i v e r f o r a n h u sene. skindene bruges bl.a. til bukser.

Thule, og ikke langt derfra ligger den amerikanske militærbase Thule Air Base. Den lange kyst er hjem for ca. 6800 grønlændere, og intet sted i Grønland er bosætningen så spredt som her. Det forhindrer dog ikke de lokale i at besøge hinanden, og en tur på 100 km i åben jolle er ingen hindring for at besøge familien i den nærmeste bygd.

Byvåbnene i Uummannaq, Upernavik og Thule giver et godt fingerpeg om områdets historiske eksistensgrundlag: Fugle, hvaler – og så, som noget ekstra, kongen af Arktis, isbjørnen. Men i den sydligste del af området har fiskeri efter hellefisk dog efterhånden overhalet anden fangst i betydning.

Transportmidlerne på land og ad korte strækninger langs kysten er for det meste slæde og jolle, suppleret med kajak. Der er flyvepladser, men jo længere mod det yderste nord man kommer, jo færre passagerer.

Knud Rasmussen har sat sit præg på området, og for 100 år siden lå hans handelsstation for foden af det karakteristiske Dundas-fjeld – ikke langt fra stedet, hvor Thule Air Base ligger i dag. Herfra drev inughuitterne, den nordligste stamme af de grønlandske N o r d v e s t g r ø n l a nd 1 3 1

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 131

08/04/16 10:01

Siorapaluk

KNUD RASM USSEN LAND Qaanaaq (Thule)

Qeqertarsuaq

Qeqertat Moriusaq

Pituffik Thule/Dundas (Thule Air Base)

LAUG

EK O

KY

Savissivik

ST

N o r dv e s tg r ø n l a n d

CH

Innaanganeq (Kap York)

Qimusseriarsuaq (Melville Bugt)

BAFFIN

Kap Seddon

BUGT N

Kullorsuaq

Nordvestgrønland 0

1 Uummannaq (> 134). 2 Qilakitsoq-gravpladsen. 3 Ukku­­sissat. 4 Upernavik. 5 Apparsuit. 6 Kullorsuaq. 7 Thule/ Dundas. 8 Qaanaaq. 9 Siorapaluk. 0 Qeqertat.

50

Nuussuaq

(Kraulshavn)

100 km Apparsuit

Nutaarmiut Tasiusaq Innaarsuit Tussaaq Upernavik

Upernavik

Aappilattoq

Kangersuatisiaq Upernavik Kujalleq

Nuugaatsiaq Illorsuit Maarmorilik Ukkusissat Niaqornat Saattut Qaarsut Uummannaq Nuussuaq

Qilakitsoq

Va i g

Qullissat

at

Disko Ø

Ikerasak

Saqqaq

inuitter, fangst i næsten 50 år frem til 1953.

Herefter blev de imod deres vilje flyttet til det nuværende Qaanaaq.

Thule er nok det sted i Grønland, der har fyldt mest i danske medier – afledt af den amerikanske flyvebase og radarvarslingsstation, der i 1952 blev anlagt ved Thule. Den er stadig i brug, og så sent som i november 2008 blev området igen genstand for mediernes bevågenhed. Her kom det frem, at amerikanerne havde skjult oplysninger om, at den ene af de i alt fire brintbomber, som var om bord på det B-52 fly, der styrtede ned i 1968, endnu ikke er fundet.

Den lange kyststrækning fra Uummannaq til Qaanaaq og længere nordpå er krydstogtsskibenes rige. Skibene er nemlig de eneste reelle transportmuligheder, hvis man vil besøge det vilde landskab, som ligger omkring den 400 km lange Melville-bugt. Melville-bugten hedder ikke for ingenting Qimusseriarsuaq, “den store slædevej” på grønlandsk. Når man forlader bygden Kullorsuaq – “den store tommelfinger” – er man på eventyr i en ægte vildmark.

Den nordvestgrønlandske kyst er et sandt slaraffenland af naturoplevelser. Uummannaqs Hjertefjeld ligger som et andet fyrtårn ved indsejlingen til den kæmpemæssige bugt, som omkranses af Nuussuaq-halvøen i syd og Svartenhuk-halvøen i nord. Forårsfangstpladsen Upernavik fungerede allerede inden kolonitiden som fangstplads. Spor af nomadetilværelsen har overlevet i bosætningsmønstret.

Ultima Thule er den skinnende nordlige perle eller stjerne, som den ses i byvåbnet.

Det yderste nord bebos af “inughuitter”– de rigtige inuitter.

Overblik Uummannaq (> 132) Upernavik (> 137) Thule (> 139)

Uummannaq (Kort > 132 1) Mange kalder Uummannaq Grønlands smukkeste by, og ikke uden grund, for den ligger smukt for foden af Uummannaq-fjeldet, også

1 3 2 N o r d v e s t g r ø n l a nd

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 132

08/04/16 10:01

Værd at vide om Uummannaq i Ice Cap Tours, Ilulissat (> 54). w icecaptours.com. t 94 45 45. a Air Greenland har flere ugentlige flyvninger ml. Kangerlussuaq og Qaarsut via Ilulissat. Fra Qaarsut beflyver Air Greenland Uummannaq med helikopter. Strækningen tager 10 min. Air Greenland. w airgreenland.com.

F Privat indkvartering kan arrangeres ved henvendelse til Ice Cap Tours i Ilulissat. w icecaptours.com. t 94 45 45.

Uummannaq Museum

k (Kort > 134 1) Det er nemt at komme til at grine lidt af Alfred Wegeners propel-slæde, som han brugte på sin ekspedition på Indlandsisen i 1930.

Men dengang var det en højteknologisk genialitet. Museets to highlights er kopier af dragterne fra Qilakitsoq-mumierne (> 137), som blev fundet i 1972, og udstillingen om Alfred Wegeners ekspedition med propel-slæde på Indlandsisen. Desuden er museet et lille skatkammer af fangstredskaber, kajak og umiaq (konebåd). Museet har tillige et lille Grønlandsbibliotek, hvor det er muligt at gå på opdagelse.

Museet har til huse i byens gamle sygehus.

Det blev opført i 1880 og er siden udvidet i flere omgange frem til 1921. Huset blev taget i brug som museum i 1988 i forbindelse med byens 225-års jubilæum.

Alfred Berthelsenip B-9. t 95 44 61. å Mar.-aug. ti.-fr. 10-12 og 13-15, sø. 12-15; sep.-feb. ti.-fr.

10-12 og 13-15. E 20 kr.

N o r dv e s tg r ø n l a n d

kaldet Hjertefjeldet. Her ser man ikke det betonbyggeri, der dominerer så mange andre grønlandske byer, og de mange huse smyger sig op ad fjeldsiderne.

Uummannaq er med sine 1500 indbyggere den største by i Nordvestgrønland og er på én og samme tid en lilleputhovedstad og en traditionel, omend forvokset bygd præget af fangsttraditioner.

Alt udgår fra havnen, som er livsnerven i den kuperede by. Det er fra havnen, at sommerens blå og vinterens hvide motorvej starter, og her, den slutter. Fra havnen er der udsigt til det 1170 m høje, hjerteformede Uummannaq-fjeld og til Storøen samt til Nuussuaqs karakteristiske fjelde med evig sne.

Kirken

k (Kort > 134 2) Det er som at stå foran et stenbrud på Bornholm. Forskellen er bare, at der flyder store isskosser rundt lige udenfor. Uummannaq

N u u s s u a q s h ø j e o g s n e k l æ dt e fj e l dt o pp e e r h v e r d a g s k u l i s s e f o r d e l o k a l e i U u m m a n n a q.

uu m m a nn a q 1 3 3

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 133

08/04/16 10:01

qq.

rsip

A

J

uu a

Radio

qarfi

iillat qaqqa an M rissat

a Igaas Aqq.

up A

qq.

at

Tasersu p Aqqut u

reder iksenip Aqquta a

Heliport

q

Aqqus

q ap Aq .

Fred

ak as sa

Qaqqarsuaq

N o r dv e s tg r ø nftlaaa n d

er

ik F

a

Café

KNI

Issalup Aqq.

ng

rfin

ora

Sis q

ua

Uummannaq 0

100

300m

1 Uummannaq Museum. 2 Kirken. 3 Tørvehusene.

4 Spækhuset. 5 Julemandens kongsgård. 6 Uummannaq-fjeldet.

Kirke er opført af grå granit taget fra et brud lidt nord for kirken. Bornholmske stenhuggere har tilhugget granitten under ledelse af arkitekt Helge Bojsen-Møller. Kirken er opført i 1933 som afløser for den gamle trækirke, der blev for lille og derfor revet ned et par år før. å Normalt kun åbent i forbindelse med gudstjeneste og kirkelige handlinger. Nøglen kan lånes ved henvendelse på museet.

Tørvehusene

k (Kort > 134 4) Stanken af tran har i tidens løb drevet folk på flugt fra området omkring Det Gule Spækhus fra 1860. Det var her i kogeriet, at spæk blev lavet om til tran til Europas lamper. Lugten var så gennemtrængende og karakteristisk, at selve kogeriet måtte flyttes uden for byen. I dag findes resterne ude ved siden af heli­porten. å Man kan kun se huset udefra – det bruges som lager for KNI- butikken.

Julemandens kongsgård

t Pi

Grillbar

i ne

Spækhuset

k (Kort > 134 3) Billeder fra det gamle Uummannaq bliver levende midt i byen. Her finder man nemlig to jord- og tørvehuse. De er bygget i 1925 og nærmest vokset sammen med grundfjeldet.

Alt i alt vel ikke så underligt. Men at forestille sig, hvorledes tørvehuset med nummer 803 har været beboet indtil 1980 – det er svært og næsten surrealistisk. Tørvehusene er fredede. Stenhuset ved siden af jordhusene er fra 1949, hvor det blev bygget som kartoffellager, og nu fungerer det som almindeligt lager for KNI-butikken. å Ønsker man at komme ind i tørvehusene, må man henvende sig på museet.

k V (Kort > 134 5) Udsigten til Spraglebugtens isbjerge, som spejler sig i bugtens vand, er storslået. Og går man få skridt væk fra Kongsgården, som består af træ og jord og sten, er udsigten til det 1170 meter høje, hjerteformede fjeld endnu smukkere. Julemanden må have valgt stedet her på skrænten på grund af udsigten, ingen tvivl om det. Turen til Kongsgården kan varmt anbefales; tag evt. madpakke med og nyd udsigten. Selve Kongsgården, der fik sit navn i forbindelse med DR’s julekalender om Nissebanden i Grønland, er ikke en stor oplevelse i sig selv – en flad briks og et bord udgør det samlede interiør. Men tag madpakke og kaffe med, og tag god tid til at nyde udsigten.

V Fra byen vandres til vandsøen Tasersuaq, som følges højre om. Efter søen kommer en slugt, som fører ned til Spraglebugten. Kongsgården ligger mod højre i landskabet under det store Uummannaq-fjeld. Den sidste del af turen er markeret.

Beregn 2-3 t. til turen. Besøger man stedet om vinteren, kan man ofte gå på isen rundt om byen og ud til bugten. Nøglen kan lånes på museet.

Uummannaq-fjeldet

k Z V (Kort > 134 6) Uummannaq-fjeldet virker dragende, og jo tættere man kommer på, desto stærkere er magnetismen. På afstand syner det måske ikke af meget; men det er ikke en tur for hverken uøvede eller øvede vandrere, men derimod en tur for erfarne bjergbestigere, for fjeldet er stejlt og løst i sin struktur. For erfarne vandrere kan det dog lade sig gøre at bestige dele af fjeldet fra sydvestsiden.

Med stor forsigtighed, og til tider med brug af både arme og ben, kan det lade sig gøre at komme op til den øverste sorte stribe på fjeldet. Men udvis stor forsigtighed og drop

1 3 4 N o r d v e s t g r ø n l a nd

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 134

08/04/16 10:01

ideen helt i vådt føre. Og husk, at det altid er lettere at klatre op end ned.

V Turen kan nemt tage 6-7 t.

Hvalsafari

Hundeslædekørsel om vinteren k Slæden suser hen over den flade havis, og hundene giver den gas. Stilheden er stor,

Bolden er rød – ellers ville den være umulig at finde i dette morads af havis og indefrosne isbjerge fra de nærliggende gletsjere. Når havisen fryser Uummannaq-fjeldet inde, bliver landskabet perfekt til isgolf. Med temperaturer ned til minus 30-40°C kæmper man som spiller med fysiske såvel som mentale udfordringer i forsøget på at få hole-in-one her, hvor greenen er kridhvid. Når køllen er svunget, venter man spændt på resultatet, mens den frembragte snesky stille falder til jorden. gan­­ske få minutter efter at man har forladt Uummannaq by. Turen går langs slædevejen mellem Uummannaq og bygden Qaarsut på Nuussuaq-halvøens nordside. Pludselig forstyrres den fredfyldte slædekaravane, og de intetanende slædepionerer overhales af en rød Mercedes-taxa på vej til lufthavnen ved Qaarsut. Et antiklimaks, javel, men også en sjov, kontrastfyldt oplevelse.

I de senere år har issituationen omkring Uummannaq ændret sig markant; det er således ikke længere sikkert, at bugten fryser til hver vinter. g Ice Cap Tours. w icecaptours.com.

N o r dv e s tg r ø n l a n d

kf Havets gejser. Vandtågen står et øjeblik, og så kommer den store, sorte ryg glidende elegant, lydløst og næsten uvirkeligt gennem vandet. Stilhed og spænding på båden. Vil den 10 meter lange vågehval vise sig igen?

Jo, en af havets kæmper er legesyg. Den viser ryg og giver halen et ekstra ryk til farvel.

Men – nej, den følger båden og kommer op tre gange mere for så at sige endeligt farvel.

Langs Nuussuaqs kyst og ved Ubekendt Ejlands Ø boltrer hvalerne sig fra slutningen af juli til ind i september, hvor de spiser heftigt. Der er chance for at se fin- og vågehval samt nar- og hvidhvaler. Båden medbringer ekkolod, så hvalerne kan lokaliseres og deres sang høres. f g Ice Cap Tours, w icecaptours.com, arrangerer ture fra Ilulissat.

Isgolf

J u l e m a n d e n s ko n g s g å r d m e d U u m m a n n a qfj e l d e t s m e r e e n d 1 0 0 0 h ø j d e m e t e r i b a g grunden.

uu m m a nn a q 1 3 5

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 135

08/04/16 10:01

N o r dv e s tg r ø n l a n d

Krydstogt Krydstogter langs Grønlands kyster er inden for de seneste år blevet voldsomt populære.

Og det er der mindst to grunde til: bekvemmeligheden og muligheden for at opleve områder, som normalt er vanskelige at besøge.

På cruise kan man i ro og mag nyde naturens store panorama af isfjelde og skær, smalle sunde og dybe fjorde med majestætiske fjeldtoppe og is, som knækker af bræ-tunger nede i det dybblå vand, og så pludselig – om det næste hjørne – en frodighed af grønne nuancer afløst af små havne, der forandres til et leben af joller og speedbåde, som ønsker at hilse på, når det store skib ankommer.

At sejle tager tid – og giver tid. Man får sjælen med, og indtrykkene får tid til at bundfælde sig. Blikket kan vandre, og tankerne fare, mens øjeblikke med oceaner af tid brydes, når en sildepisker har besluttet sig for at lege kispus med skibet. På alle tider af døgnet – i midnatssol, i måneskin og under blafrende nordlys – er det en oplevelse at stå på dækket og lade sig betage.

Pakket ind i trøje og tæppe kan man sidde i liggestolen i timevis med ansigtet mod solen og den friske havluft i næsen.

Ultima Thule med M/S Fram Check-in på M/S Fram er en hel videnskab. Der tages billede, og i løbet af få sekunder står man med et plastickort, som kan det hele, betale og åbne døren til kahytten. Kortet bruges også i forbindelse med landgang og hænger rundt om halsen som en del af cruise-dresscoden.

Den daglige rytme bestemmes af faste pejle­ mærker som morgenmad, frokost og middag.

Dertil kommer landgange, “Zodiac-cruises” (udflugter med store gummibåde), spektakulære udsigter, foredrag og legende hvaler, som annonceres over højtalersystemet. I mellemtiden kan man gennem teleskoperne i salonen spotte havfugle, hvaler og kulørte træhuse i små bygder.

Stemningen er tilbagelænet og afslappet.

Folk kommer til morgenmaden i alt fra kinasutter til dansesko, og der spilles skak, læses, drikkes kaffe og nydes udsigter – medmindre man foretrækker at motionere i fitnessrummet eller få en gang massage i en af de to udendørs jacuzzier.

Tonen er gemytlig og tempoet helt nede i gear.

Stolene i viewsalonen er med sovebeslag, og liggestolene på for- og bagdæk bruges flittigt, når solen skinner fra en skyfri nordhimmel.

Klædt på til krydstogt Vejret i de grønlandske farvande kan være hårdt med blæst, tåge og havgus, men som oftest får man også roligt vand og strålende sol.

Man skal være indstillet på al slags vejr. Varmt og vind- og vandtæt tøj er derfor et must – det samme er solbriller. Og glem ikke kikkerten til at studere kystlandet, bygderne og dyrelivet.

Flokke af grønlandssæler eller hvidhvaler eller nysgerrige fugle på træk tager sig nu bedst ud gennem en kikkert, når de ses på afstand. Og hav kameraet parat, hvis en polarlomvie, en søkonge eller en mallemuk skulle komme forbi.

Fodtøjet skal have profilsål. Ved landgang skal man ikke regne med at gå på asfalt, men snarere på sand, grus eller rå klippe.

Læs mere om krydstogt i “Praktiske oplysninger” (> 166).

1 3 6 N o r d v e s t g r ø n l a nd

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 136

08/04/16 10:01

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 162

08/04/16 10:01

Praktiske ­oplysninger forberedelse Rejsetidspunkt

Tidsforskel

Der er fire timers tidsforskel mellem Danmark og det meste af Grønland. Er klokken 24 i Danmark, er den 20 i Vestgrønland, fx i Nuuk. Tidsforskellen til Illoqqortoormiut i Østgrønland er generelt to timer kortere. På Thule Air Base anvendes østamerikansk tid, hvilket vil sige fem timers tidsforskel.

Der anvendes også sommertid i Grønland.

B a s e n b e s t e m m e r o g e r d e n h u n d, s o m s l æ d e k u s k e n k a n s t o l e på . På Ø s t k y s t e n k a n m a n ta g e k ø r e ko r t t i l h u n d e s l æ d e .

Som rejsende i Grønland vil man altid skulle forholde sig til landets størrelse, det omskiftelige vejr og de store afstande. Det bør man tage med i betragtning, når man vælger rejsemål og rejseform.

Vær også opmærksom på, at sigtbarheden generelt er langt større i Grønland end i Danmark. Afstande snyder. Det samme gør terrænet. Så pas på – og husk at immaqa (måske), ventetid og tålmodighed er vigtige ord og egenskaber, når man rejser i Grønland.

Kort

Saga Maps findes i flere udformninger og serier samt som et atlas. Viking Cruise-serien dækker vestkysten med 7 kort fra Kap Farvel til Thule og østkysten med 5 kort. På længere vandreture er et godt kort uundværligt.

I beskrivelsen af visse vandreture i denne bog forekommer udtrykket “kote”. En kote er en højdeangivelse, fx for en sø – altså hvor mange m o.h. den ligger. Koterne er markeret på kortene og er geniale navigeringsredskaber for vandrere.

P r a k t i s k e ­o p ly s n i n g e r

Grønland har to højsæsoner: sommer og vinter.

Sommersæsonen varer fra midt i juni til begyndelsen af september, og her er der fine muligheder for vandreture i de øde fjelde og sejlads langs de grønlandske kyster.

Vintersæsonen starter i midten af marts og kører hen til midten af maj. På det tidspunkt er lyset kommet tilbage, og vintervejret er mindre barskt.

Perioden maj-juni er smuk med klare dage og høj sol, men kan også være kold. Om efteråret er der som regel blæsende, og det begynder at mørknes. Samtidig mindskes antallet af flyafgange, så det bliver mere besværligt at komme rundt.

Rejseplaner

Information

Den danske afdeling af Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE) varetager turistfunktionen for Grønland i Danmark. Her oplyses om organiserede rejser til Grønland og om fly- og forberedel se 163

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 163

08/04/16 10:01

Klima C

0

Gns.temperatur

Nedbør

mm

45

150

40

140

35

130

30

120

25

110

20

100

15

90

10

80

5

70

0

60

-5

50

-10

40

-15

30

-20

20

-25

10

-30

0

P r a k t i s k e ­o p ly s n i n g e r

J F M A M J J A S O N D Pituffik (Thule) Ilulissat (Jakobshavn) Qaqortoq (Julianehåb)

bådafgange, overnatningsmuligheder m.m.

GTE, Postboks 1139, Strandgade 91, 1401 Kbh. K. t 32 83 38 80.

Der er talrige informationer om Grønland på w greenland.com, w visitgreenland.com og w greenland-guide.gl.

Nordatlantens Brygge (> 15) udgiver et månedligt nyhedsbrev med information om de kommende kulturelle arrangementer i huset. Se mere på w bryggen.dk.

De fleste rejsearrangører kan ligeledes være behjælpelige med informationer, ligesom der er turistkontorer i næsten alle byer i Grønland.

Rejsearrangører

Hvis man vil bestille en færdigpakket ferierejse, hotel eller billetter til skibe og fly, kan man henvende sig til: Albatros Travel A/S. Tøndergade 16, 1752 Kbh. V. w albatros-travel.dk. t 36 98 98 98.

Arctic Wonderland Tours. Postboks 117, 3913 Tasiilaq. w arcticwonder.com. t 98 12 93.

Grønlands Rejsebureau A/S. Wilders Plads 13A, 1. sal, 1403 Kbh. K. w greenland-travel. dk. t 33 13 10 11.

Profil Rejser A/S. Gl. Kongevej 3-5, 1610 Kbh. V. w profil-rejser.dk. t 77 33 56 00.

Topas Travel. Bakkelyvej 2, 8680 Ry. w topas.dk. t 86 89 36 22.

Vejle Rejser. Roms Hule, 8, 4. sal, 7100 Vejle. w vejle-rejser.dk. t 76 42 99 99.

Vitus Rejser. Sølvgade 15-17, 1307 Kbh. K. w vitus-rejser.dk. t 33 14 65 66.

Senior Rejser. Sølvgade 15-17, 1307 Kbh. K. w senior-rejser.dk. t 33 93 88 00.

Culture Adventure Aps. Odebjergvej 5, 3300 Frederiksværk. t 76 10 00 70. Og Det Arktiske Hus. Strandgade 102, 1401 København K. w Cultureadventure.dk.

Polar Rejser Aps. Islands Brygge 34, 2300 København S. w polarrejser.com. t 40 44 56 02.

bøger

Natur Farvel til Grønlands natur, Kjeld Hansen, Gads Forlag 2001.

Grønlands blomster, Jon Feilberg, Bent Fredskild og Sune Holt, Ahrent Flensborgs Forlag 1996.

Grønlands dyr og planter, Benny Génsbøl, Gads Forlag 1998.

Grønlands økologi, E.W. Born og Jens Böcher (red.), Atuakkiorfik 1999.

Mineral-guide, Bjarne Ljungdahl, Grønlands Stenklub 2005.

Grønlands fugle – en felthåndbog, David Boertmann og Jon Fjeldså, Pilersuiffik 1988.

Ilulissat Isfjord, et verdensarvsområde, Ole Bennike mfl. (red.), GEUS 2004.

Grønlands Natur – en rejsehåndbog, Benny Génsbøl, Gads Forlag 1996.

Wild flowers of Greenland – Grønlands vilde planter, Flemming Rune, Gyldenlund 2011.

Kultur, politik, litteratur og historie Vinterens hjerte, Kirsten Hastrup, Gads Forlag 2010.

Freuchen – den store Peter, Kurt L. Frederiksen, Sohn 2010.

Når isen forsvinder, Martin Breum, Gyldendal, revideret 2013.

Grønlands forhistorie, H.C. Gulløv (red.), Gyldendal 2004.

Grønlandsk kunst, Bodil Kaalund, Gyldendal 1990.

1 6 4 P r a k t i s k e ­o p l y s n i ng e r

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 164

08/04/16 10:01

Kalaallit Nunaat – Gyldendals bog om Grønland, Bent Gynther og Aqigssiaq Møller (red.), Gyldendal 1999.

Kalak, Kim Leine, Gyldendal, 2007.

I den bedste mening …, Tine Bryld, Gyldendal, 2010.

Profeterne i Evighedsfjorden, Kim Leine, Gyldendal 2013.

Balladen om Grønland, Martin Breum, Gyldendal, 2014.

Pas

Som dansk statsborger behøver man kun at medbringe billedlegitimation, fx pas.

Rejseforsikring

Bagage og udstyr

Udrustning og udstyr afhænger af rejseform og rejsetidspunkt. Generelt bør man dog altid tage varmt, vand- og vindtæt tøj med til Grønland. Lag på lag-metoden er at foretrække. Flere tynde trøjer og en jakke af vand- og vindtæt materiale samt hue og vanter er guld værd på sejlture, mens varmt undertøj er en nødvendighed på slædeture. Om sommeren er Grønland ikke koldere, end at man sagtens kan få brug for et par shorts eller fjeldbukser, hvor buksebenene kan lynes af.

På vandreture er en rygsæk i ordentlig kvalitet med hoftebærebælte en nødvendighed. En lille tursæk er altid god at have med på dagsture i fjeld, by og båd.

Vandtæt fodtøj vil være en stor fordel – selv på korte vandreture.

Valuta

I Grønland bruges danske mønter og sedler. Dankort kan benyttes i alle byer og i Pilersuisoq-butikkkerne i byer og bygder. De mest almindelige betalingskort (VISA, Ma-

Toldregler

Ind i landet Personer over 18 år kan frit indføre: 200 stk. cigaretter (10 pakker). Derudover 1 liter spiritus og 2,25 liter bordvin og 2 liter øl.

Der findes specielle bestemmelser vedr. indførsel af våben, ligesom levende dyr generelt ikke må medtages til Grønland.

Ud af landet Vær opmærksom på, at kulturgenstande fra før 1940 ikke må føres ud af landet. Desuden er der strenge internationale regler vedr. udførsel af produkter fra udryddelsestruede dyrearter. Disse regler kan være aktuelle ved køb af grønlandske kunsthåndværksprodukter.

11 grønlandske dyrearter er omfattet af konventionen om international handel med udryddelsestruede planter og dyr (CITES).

Der er totalt forbud mod at udføre ting af og produkter fra kaskelothval, narhval*, finhval, pukkelhval, grønlandshval, isbjørn* samt havørn (* midlertidigt forbud).

Produkter og dele af vågehval, hvidhval, spækhugger og hvalros kan udføres med behørig tilladelse fra Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø i Nuuk, t 34 67 26. I souvenirbutikkerne beder man i praksis om en såkaldt CITES-attest.

P r a k t i s k e ­o p ly s n i n g e r

Det gule sundhedskort (sygesikringsbevis) fungerer som rejsesygesikring, der bl.a. dækker udgifter til lægehjælp og hospitalsindlæggelse – men ikke hjemtransport. Det er derfor en god idé at supplere med en særlig rejseforsikring, som også gælder i tilfælde af hjemtransport. Vær i den forbindelse opmærksom på, at kun lægeordineret hjemtransport er dækket af de almindelige regler. Udøvere af ekstremsport og deltagere i ekspeditioner skal tegne specialforsikring.

Reglerne for den offentlige sygesikring ændres med jævne mellemrum. Tjek de seneste regler på w sundhed.dk.

sterCard, Eurocard, Diners) kan bruges forholdsvis mange steder.

Det er altid en fordel at være i besiddelse af en vis mængde kontanter til fx køb på det lokale marked, Brættet. Det er ærgerligt at være i en lille bygd og få tilbudt sit livs drøm af en tupilak – og så stå og stritte med et ubrugeligt plastickort.

Banker findes kun i byerne. I bygderne kan man hæve op til 2000 kr. om dagen. Man hæver kontanter på posthuset, hvor der mange steder er hæveautomater.

Rejse og ankomst med Fly

Fra Danmark er der 8-12 ugentlige afgange med Air Greenland til lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. I sommerperioden er der tillige to ugentlige afgange fra Island til Narsarsuaq. Der kommer i 2016 også natr e j s e og a n k o m s t 1 6 5

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 165

08/04/16 10:01

flyvninger fra København til Grønland. Fra juni til august flyver Air Greenland to ugentlige afgang fra Keflavik til Ilulissat. Fra Island (Reykjavik) er der flere ugentlige afgange til Kulusuk og Nerlerit Inaat i Østgrønland med Air Iceland. Fra Kangerlussuaq og Narsarsuaq er der forbindelse til vestkystens byer. Flyvetiden fra Danmark til Grønland er 4½ time.

Der er kun afgang fra København. Billetprisen på de billigste billetter København–Kangerlussuaq ligger (2015) på omkring 5600 kr. inkl. skatter og afgifter, hvis man booker på nettet hos Air Greenland. Der findes to typer af biletter, restriktiv og fleksibel, hvor de første er de billigste. Kangerlussuaq- Ilulissat enkelt koster ca. kr. 1800. Skal man til Østgrønland, kan det betale sig at flyve via Island med Iceland Air og Air Greenland, hvorved den samlede pris inkl. skatter og afgifter beløber sig til ca. 9500 kr.

Lufthavne Air Greenland har p.t. afgange fra Terminal 2 i Københavns Lufthavn, Kastrup.

P r a k t i s k e ­o p ly s n i n g e r

Transport Fly

Der findes et net af flyruter på den grønlandske vestkyst. Fra Kangerlussuaq beflyver Air Greenland næsten dagligt byerne Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Maniitsoq og Nuuk. Fra Narsarsuaq er der flere ugentlige forbindelser til Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. De sidstnævnte tre byer i Sydgrønland beflyves med helikopter. Om vinteren er der desuden helikopterforbindelse mellem byer og bygder.

Se: Air Greenland, w airgreenland.gl.

kystSkib

Havet er Grønlands landevej, der forbinder kystbyerne på vestkysten.

Op og ned langs vestkysten – fra Qaqortoq i syd til Ilulissat i nord – sejler kystpassagerskibet M/S Sarfaq Ittuk. Besejlingen foretages af Arctic Umiaq Line A/S, t 34 91 90, trafikoplysning t 34 91 91, w aul.gl. Sarfaq Ittuk har plads til 249 passagerer, heraf 104 kahytspladser og 85 kupépladser. Kahytterne har alle havudsigt, ligesom skibet er udstyret med agterpanoramasalon og café, som hver aften serverer dagens 3-retters menu. At rej-

se med kystskibet er en oplagt mulighed for at komme tættere på den grønlandske befolkning. På en af de populære strækninger – mellem Sisimiut og Ilulissat – er prisen på kupéklasse ca. 2000 kr. Pensionistrabat på 25-50 % afhængig af rejsetidspunkt. Billetter w aul.gl.

Profil Rejser og Grønlands Rejsebureau udbyder pakkerejser, hvor flere dages ophold på kystskibet indgår.

I Diskobugten besejler Disko Line byer og bygder. w diskoline.gl. t 94 53 00. Billetter kan bookes online. En billet Ilulissat- Qeqertarsuaq koster 650 kr.

Krydstogt

Grønlands Rejsebureau (> 164) og Albatros Travel (> 164) udbyder i samarbejde med Arctic Umiaq Line og Hurtigruten forskellige typer krydstogt langs den grønlandske vestkyst. Disse krydstogter tilbydes som pakkerejser inkl. fly og fuldpension. Togterne langs den grønlandske vestkyst bliver varetaget af M/S Sarfaq Ittuk og Hurtigrutens nyeste skib Fram. Albatros Travel arrangerer også et 15 dages sommertogt til Thule og Hans Ø. Læs mere i temaet om krydstogt (> 136).

Grønlands Rejsebureau og Albatros Travel arrangerer tillige krydstogter på den grønlandske østkyst. Som regel starter eller slutter de på Svalbard eller Island. Togterne, der tilbydes som pakkerejser, besejles med forholdsvis små, specialbyggede skibe og varer 12-14 dage, som oftest i september måned.

Læs mere om disse krydstogter i kapitlet om Østgrønland (> 145).

Cykel

Cykler kan lejes i Nuuk, Kangerlussuaq, Narsarsuaq, Sisimiut og enkelte andre steder.

Som oftest er det mountainbikes (MTB) med brede dæk og mange gear. De kan lejes for en time, en dag, flere dage eller en hel uge.

Lokale forhold Elektricitet

I Grønland er der 230 volt som i Danmark. På fåreholderstederne i Sydgrønland kan man komme ud for at bo i et hus, hvor der ikke er indlagt el, eller hvor der kun er strøm på visse tidspunkter af døgnet. Strømmen kommer da fra en lille benzin- eller dieseldrevet

1 6 6 P r a k t i s k e ­o p l y s n i ng e r

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 166

08/04/16 10:01

generator. Hvis man ikke skal til midtnatssolens land i den lyse tid, er det en god idé at medtage en lommelygte eller pandelampe og købe et par stearinlys.

Fotografering

Tag rigeligt med plads på hukommelseskort med. Stiller man særlige krav til udstyr, så tag det med hjemmefra. Det gælder også ekstra batterier, bånd, hukommelseskort o.l. Oplad batterierne, så snart det er muligt.

Et UV-filter kan være godt som beskyttelse mod saltsprøjt ved havet o.l., men har ingen effekt på billedet med digitalkameraer (modsat på gammeldags film). Isbjerge er fantastiske motiver, men vær opmærksom på, at det kan være svært at se, hvor store de faktisk er, hvis man ikke har noget med i billedet at sammenligne med.

Internet og wi-fi

På mange hoteller er der internetadgang, enten trådløst eller på tilgængelige compute-

re. Enkelte internetcaféer findes i de større byer.

Midnatssol og mørketid

Polarcirklen går gennem Grønland syd for Kangerlussuaq og Tasiilaq. Nord herfor står solen på himlen 24 timer i døgnet i en periode om sommeren. Men den kommer så til gengæld ikke op over horisonten i mørketiden om vinteren. Mørketid er dog ikke ensbetydende med, at der er mørkt hele døgnet – man ser blot ikke solen. Syd for polarcirklen er der hverken midnatssol om sommeren eller mørketid om vinteren, men Sydgrønland har alligevel lange, lyse nætter om sommeren.

Natteliv

Der findes værtshuse med dans eller diskoteker i de fleste byer, mens egentlige natklubber kun findes i Nuuk. Mange steder er der levende musik fredag og lørdag. Se mere information under de enkelte byer.

Midnatssol og mørketid

Solopgang/ solnedgang

Midnatssol

Mørketid 82

80

20/2

78

Uummannaq Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq

Mørketid 5/ 9

16/ 10

14/4

30/ 8

22/ 10

o

Qaanaaq

Upernavik

8/4

o

19/2

19/4

9/2

25/4

24/ 8

28/ 10

o

7 6o

2/2

7 4o

26/1

7 2o

7 0o Ilulissat Qasigiannguit

Scoresbysund 1 7 / 1

2 /5

9/ 5

17/ 5

3/ 11

12/ 8

9/ 11

5/ 8

17/ 11

28/ 7

27/ 5 18/ 7

3/1

etid 6 8o mørk nse for Kangerlussuaq Græ Tasiilaq ol natss 6 6o r mid Maniitsoq Grænse fo

18/ 8

P r a k t i s k e ­o p ly s n i n g e r

28/2

Solopgang/ solnedgang

26/ 11

10/ 12

Sisimiut

Nuuk

J

F M A M J

J A S O N D

6 4o

Paamiut

6 2o Narsaq Ivittuut Narsarsuaq Qaqortoq 6 0o Nanortalik

l o k a l e f o r ho l d 1 6 7

102841_tgt groenland_0901_cs6_.indd 167

08/04/16 10:01

10,5 mm

N

Va

Upernavik

Mattak Hvalhud

ig

ua

Diskobugten

q

0

at

Qullissat

Mattak karrymik Mattak i karrysovs Qeqertarsuaq

Nujuartunit Vildtragout ragoutiliaq

ss

20

40 60km

Saqqaq Qeqertaq Appat

Atta Eqi

Puisip neqaa Sælkød

Kangerluk

Savap neqaa Lammekød

Uummannaq (Qaarsut)

Tuttup neqaa Rensdyrkød Umimmak Moskusokse

Oqaatsut Ilulissat

Ka ng ia (3270m)

Qeqertarsuaq

Ilimanaq

Disko Bugt

Qasigiannguit

Kitsissuarsuit

Suppe Nerpilaat Suppe med gryn og fiskekød

Akunnaaq

Aasiaat

Qeqertarsuaq (Godhavn)

Suassat Sælkødssuppe

Aasiaat (Egedesminde) Kangaatsiaq

Grøntsager og frugt Gulerodit Gulerødder

Kigutaarnaq Blåbær

Disko Bugt

Ikamiut

Ilulissat (Jakobshavn) Qasigiannguit (Christianshåb)

Kuanneq Kvan Naatitat Grøntsager Naatsiiat Kartofler

Sisimiut (Holsteinsborg)

Qernertut Sortebær Rabarberi Rabarber Ruua Majroe Brød Iffiaq-qaqortoq Franskbrød

Iffiaq Rugbrød Nagguteeqqat Skibskiks Dessert og søde sager Siku (sikumut Is (isvaffel) vaffeli)

Kaagi Kage Kaageeraq Småkager Pannakaaq Pandekage Sikuliaq Dessertis Peqingasuliaq Kringle Kaagit Wienerbrød

Ketchup Ketchup Punneq Smør Drikkevarer Imeq Vand

Maniitsoq (Sukkertoppen)

Kulusuk Tasiilaq (Ammassalik)

Kaffi Kaffe Tii Te Tiiluunniit Betyder “eller te” (og kan fx bruges i sammenhæng med kaffi tiiluunniit?

– kaffe eller te?)

Nuuk (Godthåb)

N

Jensen Nunatakker

Grønland

Qeqerfarsuatsiaat (Fiskenæsset)

Immuk Mælk

Paamiut (Frederikshåb)

Immiaaraq Øl Sodavandi Sodavand

0

Viinni aappaluttoq Rødvin Viinni qaqortoq Hvidvin

100

200

300

Turen Går Til har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten­ til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

æ de

Qaqortoq (Julianehåb)

turen går til

TUREN GÅR TIL nettet

SYMBOLER I BOGEN

Grønland BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storby­ferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere.

BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande?

FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

400 km

Sejlrute - Arctic Umiaq Line Sejlrute - Disko Line

Ivittuut Kangilinnguit Arsuk (Grønnedal) Narsaq Narsarsuaq

str

Grønlandsk kaffe En variant af irish coffee med whisky, Kahlúa og Grand Marnier

vis

Qasiitsut Peber

Siku Isterninger

Da

Tilbehør Taratsut Salt

Mont Forel (3360m)

Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord)

Bogen dækker hele Grønland, med Nuuk, Diskobugten, Syd­grønland, Midtvestgrønland, Nordvestgrønland og Østgrønland.

Bogen giver et indblik i dagligdagen i Grønland og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, natur og geografi, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

POLITIKENS turen går til Grønland

Kukkukooq Høne arnaviaq

uu

politikensforlag.dk/rejser

AT LANT E RHAVE T

t

Nanortalik

ISBN 978-87-400-1327-6

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

Symboler i teksten A Afstand a Airport/flyforbindelse B Badestrand/bademulighed 0 Bank z Biludlejning/bilrute Z Bjergtop/bjergrigt b Busforbindelse/-station C Café c Camping y Cykelrute/cykeludlejning E Entré F Feriebolig l Fiskemulighed f Færgeforbindelse

G Golf g Guidet tur H Handicapvenligt/ handicapfacilitet h Hospital/nødhjælp o Hotel/hostel n Indkøbsmulighed

i Information/turist q Kalender/begivenheder k Kulturattraktion N Natteliv P Parkering 9 Pengeautomat p Posthus R Restaurant r Ridemulighed/ridecenter D Scubadykning Y Sejlsport/bådudlejning > Sidehenvisning Q Ski/vintersport j Swimmingpool x Taxa t Telefon u Underholdning v Vandrerhjem V Vandretur w www-adresse å Åbningstider

Symboler på kortene Byzone Is Land Sti Bygning Seværdighed Seværdighed uden for kort Kirke Posthus Camping Vandrerhjem Parkering Information Bank Hospital Bådfart Bjergtop Lufthavn By/Bygd 3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1500 - 2000 m 1000 - 1500 m 500 - 1000 m 100 - 500 m 0 - 100 m

Uummannarsuaq (Kap Farvel)

102841_cover_tgt groenland_0901_cs6_.indd 1

08/04/16 10:05