Nyhedskatalog juli-sept 2012 JP/Politikens Forlagshus

Page 20

20

JP/POLITIKENS FORLAGSHUS

MAD OG DRIKKE

BOGEN INDEHOLDER FIRE VINDEROPSKRIFTER FRA DM I SALAT, HVOR DANSKERNE HAR BUDT IND MED DERES EGNE BEDSTE SALATER!

Tina Scheftelowitz var sammen med Sonja Bock kvinden, der for 15 år siden opfandt begrebet Suveræne salater og fik os alle sammen til at spise mere grønt på et tidspunkt, hvor det ikke var blevet hipt endnu. Deres populære salatbøger har solgt i hundredtusindvis, og mange af opskrifterne har opnået klassikerstatus. Siden er nye, spændende råvarer kommet til, og derfor er Tina nu tilbage med en ny salatbog, hvor hun kommer med sit bud på 90 nye, suveræne salater og andre kolde og varme grøntsagsløsninger til middagsbordet: Sprøde salater, cremede salater, grønne salater, bagte salater – lette salater, mættende salater, kolde salater og varme salater, salater med og uden kød og fisk samt andre ideer til grønt tilbehør fra ovn eller gryde. Opskrifterne er fordelt over året, så man får udnyttet alle de gode, spændstige råvarer i sæsonen. Tinas karakteristiske, kreative tilgang til madlavningen med nye, nemme og overraskende ideer til sammensætninger af grønt – kombineret med nye, fantastiske dressinger – gør det til både en fryd og en lettelse at have hendes opskrifter ved hånden i køkkenet.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.