HOVBORG EN LANDSBY I BEVÆGELSE HOVBORG / APRIL 2010
2
KOLOFON Publicering og redigering af materialet må kun ske efter aftale med Innovation Lab A/S. Citering og uddrag skal ske med kildehenvisning. Kommerciel anvendelse af materialet skal ligeledes godkendes af Innovation
Innovation Lab A/S, Aarhus
Lab A/S.
Finlandsgade 20, 8200 Århus N
Projektansvarlig: Camilla Uhre Fog, Innovation Lab
Innovation Lab A/S København Rued Langgaards vej 7
Analyse & indhold:
2300 København S
Værdianalyse: Trine Hundevadt & Thea B. Windfeldt, Innovation Lab Radar: Anne Thomas, Line K. Jensen & Anna Holst, Innovation Lab
Tlf. (+45) 7027 7227 Email: info@innovationlab.dk
Grafisk design & layout Søren Martin Mark Andersen & Mette Weibrecht Nielsen, Innovation Lab © 2010 Innovation Lab A/S
www.innovationlab.dk
3
INDHOLD VÆRDIANALYSE Kapitel 01
OPSUMMERING Kapitel 02
ANSVAR Kapitel 03
SAMMENHOLD Kapitel 04
TRYGHED Kapitel 05
RUMMELIGHED Kapitel 06
FORANDRINGSPARATHED Kapitel 07
ANBEFALINGER FREMADRETTET
RADAR 05 14 20 27 30 34 40
Kapitel 08
INFRASTRUKTURELT KNUDEPUNKT Kapitel 09
ØKONOMISK GRUNDLAG Kapitel 10
FREMTIDENS SKOLE
47 54 61
Kapitel 11
HOVBORG SOM KOMPETENCECENTER
66
4
INDLEDNING
FREMTIDENS LANDSBY ER TYNGDEKRAFT FOR EN FORANDERLIG VERDEN Forankret forandring kunne være mantraet for denne rap-
Specielt de kommende børnefamilier er en ny generation
port og for Hovborgs vej fremad.
af tilflyttere. Denne unge generation vægter med selvføl-
Stærke værdier i lokalområdet som rummelighed, ansvar,
gelighed en livsstil med selvrealisering og det fulde liv i
sammenhold og tryghed er bærende elementer både
centrum. Deres krav til virtuelle og globale relationer vil
for at værne om det eksisterende fællesskab og for at
på samme tid både forandre kravene til lokalsamfundets
tiltrække nye indbyggere. Det er netop disse værdier, der
infrastruktur og servicetilbud, og tilbyde en række nye
ifølge en lang række undersøgelser får byboere til at ønske
muligheder for at bringe den øvrige verden tættere på.
at flytte ud på landet.
Fremtidens landsbyskole skal være en skole, der åbner sig
Når der alligevel er en synlig affolkning af landet, så
for hele lokalmiljøet, som et samlingspunkt ikke bare for
skyldes det bl.a., at landet bliver betragtet som ”langt væk
foreningslivet og festlige lejligheder, men for den erhvervs-
fra alting”. Fremtidens landsby er derfor det lokalmiljø, der
aktive borger, og for kulturelle, sundhedsfaglige og profes-
formår at lukke ned om det lokale - det minimale og lukke
sionelle servicetilbud i alverdens storbyer. Dermed bliver
op til verden.
den nøglen til en forandret dagligdag forankret i landsby-
Værdierne skal derfor bringes ud i front og dyrkes, så
ens kerneværdier.
nytænkning og forandring bliver forankret i disse værdier, og bringer dem ind i fremtiden.
KAPITEL 01 / VÆRDIANALYSE
OPSUMMERING
6
RESUME OVER HOVEDPUNKTER Fokus for rapporten er de værdier, der eksisterer i Hovborg og som fokus skal holdes på:
RUMMELIGHED Stor rummelighed blandt beboerne, ligesom det er noget, man lærer børnene i
ANSVAR
skolen.
Den overordnede værdi i Hovborg. Denne spiller ind på de andre værdier.
FORANDRINGSPARATHED
SAMMENHOLD
Der er en stor grad af forandringsparathed, som fødes af åbne sind og nysgerrig-
Byens borgere holder sammen, og børnene opdrages til sammenhold på skolen.
TRYGHED Sammenholdet skaber tryghed, som er tilstede både i byen og på skolen. Der er stor grad af tryghed blandt voksne og børn.
hed.
7
RESUME - ANBEFALINGER Fokus for anbefalingerne tager udgangspunkt i de eksisterende værdier i Hovborg og de punkter, der skal mere fokus på:
INDRAG BORGERNE Inddragelse, dialog og fællesskab er en dynamik, der bør opdyrkes fremadrettet for
DYRK VÆRDIERNE
at sikre tryghed og tillid til processen.
Anbefalingen er derfor at at værdierne bringes ud i front og dyrkes!
INDRAG INTERESSENTERNE
FORANKRING
Hvis der er mulighed for det, kan interessenterne inddrages for at bidrage til den fælles forankring af projektet.
Nytænkning og forandring skal forankres i eksisterende værdier, så de kommer med i fremtiden.
FORANDRINGSPARATHED I PROJEKTET
OVERLEVERING AF ROLLER OG FRIVILLIGHED
Lad de eksisterende værdier være med til at definere de fysiske og mentale ram-
Opret mentorfunktioner, der sikrer fremtidig fremdrift på synlige og usynlige roller,
mer for projektet.
der i dag er forankret hos få. Hold fokus på frivilligheden uden at gradbøje den.
8
METODE Udgangspunktet for de anvendte metoder er antropologi og etnografi.
Folk gør ikke det, de siger, de gør. Man forstår ikke nødvendigvis, hvad man ser og man bliver opmærksom på uartikulerede problemstillinger.
ÅBNE INTERVIEWS Der blev afholdt interviews med 16 personer. Af praktiske årsager blev interviewene
DEN ANTROPOLOGISKE ANALYSE
udført på Hovborg Skole. Alle interviews fulgte en interviewguide, men blev forsøgt
En vigtig pointe i forhold til den antropologiske analyse er, at det er centralt ikke
holdt i en afslappet og uformelt tone. Længden af interviewene varierede fra ½ til
at have forudindtagede holdninger eller forventninger, men tværtimod at møde
1½ time.
felten med åbne øjne. Via dette perspektiv er det informanternes egen hverdag og begreber, der kommer til at determinere analysen og ikke en udefrakommendes
OBSERVATIONER Vi fulgte nogle af deltagerne og var opmærksomme på deres handlinger, relationer, kommunikationsformer og kommunikationstyper. Den ekstraherede viden blev brugt i interviews og senere i den antropologiske analyse. Kombinationen af interviews og observation giver det bedste indblik i deltagernes problemstillinger og behov fordi:
forventning om situationen.
9
METODE OG DELTAGERE LANDSBYEN Desuden observerede vi og talte med flere borgere og erhvervsfolk i landsbyen. Her var der mere tale om en fri samtale over emnet ”landsbyen Hovborg”.
DEN ANTROPOLOGISKE ANALYSE Alle deltagere er i det følgende så vidt muligt anonymiseret. Dog skal det tilføjes, at mange i landsbyen er bekendte med hvilke personer, der er interviewet, da det er blevet omtalt, ligesom elever og lærere på skolen ved hvilke personer, der er talt med. •
4 elever fra hhv. 6. og 7. klasse (2 drenge, 2 piger)
•
4 forældre, der repræsenterer det lokale erhverv, lokalrådet og skolens rengøringsdame.
•
1 lokal organisator
•
Skolelederne
•
Børnehavelederen
•
4 lærere på skolen
•
Pedellen
10
BORGERMØDE
BORGERMØDE ULTIMO MARTS 2010 Der blev observeret og talt med mange forskellige borgere i Hovborg på det borgermøde, vi var inviteret til ultimo marts. Mens de voksne deltog i borgermødet, blev børnene underholdt og udfordret af Demolab. På mødet blev der også afholdt øvelser i pauserne mellem talerne. Øvelserne blev faciliteret af Innovation Lab og bar i første pause præg af en værdistyret SWOT-analyse, mens anden pause bar præg af et inside-out blik set fra landsbyens borgere. Alle øvelser blev dokumenteret vha. borgernes skrift på papir på stedet, fotos og videooptagelser.
11
VÆRDIANALYSEN HVORFOR EN VÆRDIANALYSE?
ÅBNE ØJNE
Værdianalysen tager udgangspunkt i den kvalitet, det er at se tingene med borger-
Det er vigtigt at pointere, at både observationer og interviews blev udført, uden at vi
nes egne briller. Samtidig er der en kvalitet i at se, hvad folk siger, og det folk gør,
havde læst os ind i hele konteksten omkring Hovborg, byens planer med landsby-
fordi de ikke nødvendigvis gør det, de siger.
huset og byens tidligere projekter. Dette blev afspejlet i nogle af de spørgsmål, der blev stillet i interviewene. Her bemærkede flere af deltagerne, at spørgsmålet stod
Værdianalysen i Hovborg er sat i søen for at afdække de grundværdier, der er
beskrevet i en bestemt artikel, eller på hjemmesiden. Meningen var at få deltagerne
fremherskende i Hovborg i dag. Her er det vigtigt at få de lokales værdier frem
til med egne ord at beskrive og besvare spørgsmål, for derigennem at opnå indsigt
med deres egne ord ved at inddrage dem. Herigennem kan afdækkes, om der er
i meninger og betydninger for den enkelte, uden at skele til de kommunikerede
konsensus omkring værdier – uanset om man kalder ting det samme.
betydninger for helheden.
Helheden er større end summen af delene. ”It takes at least two somethings to create a difference…. Each alone is a non-entity, a nonbeing… a sound from one hand clapping”.
Det at tale med flere forskellige borgere giver et andet og mere mangfoldigt billede, end dialog udelukkende baseret på f.eks. en styregruppe eller et spørgeskema. Samtidig afdækker en værdianalyse, om der er behov for udvikling af fælles mål og fælles sprog for projektet for at give delt ejerskab og klare budskaber.
Kilder: Bateson, 1978, Hylland-Eriksen 1998
12
LANDSBYEN SOM MINI-SAMFUND ANTROPOLOGISK VUE
FÆLLES ERINDRING OG LEVET FÆLLESSKAB
En landsby består ikke kun af de fysiske strukturer og befolkningen alene. En
En landsby som et samfund indeholder også en fælles erindring - den fælles histo-
landsby er et fællesskab med sin egen identitet blandt andre fællesskaber, og hvor
rie, der genfortælles hver dag i ’sladder’ og historier. Denne fælles erindring spiller
følelsen af ”VI” blandt indbyggerne reflekteres i de fælles aktiviteter og interaktion.
ind i det levede fællesskab i en landsby.
Samtidig defineres dette ”VI” overfor ”DEM”, der er de andre – andre landsbyer, kommunen, regionen etc. I et landsbysamfund er der fælles interesser i forhold til ting, der kan opnås (udvikling, økonomi mm.). Det der giver medlemmer i et samfund en fælles interesse i hinanden.
Kilder: Reddy 1993, Barnard & Spencer 1996
13
ANSVAR SAMMENHOLD TRYGHED RUMMELIGHED OG FORANDRINGSPARATHED
14
KAPITEL 02 / VÆRDIANALYSE
ANSVAR
15
VÆRDI NO. 1: ANSVAR GRUNDFUNDAMENTET En fundamental ting i Hovborg er følelsen af ansvar – både overfor hinanden som
natursti eller lign. Ansvaret for forandringen ligger hos beboerne! Det samme gør
mennesker, men også overfor de ting, som befolkningen omgiver sig med. Samtidig
sig gældende, når der tales om ansvaret for fastholdelse. Igen er det beboerne,
indeholder ansvaret også de elementer, der omhandler ansvaret for forandring og
der påtager sig ansvaret for at fastholde de værdier, styrker og muligheder, der er i
for fastholdelse af værdier.
samfundet og sørger for, at de viderebringes.
Når et samfund som Hovborg ændrer sig, er der personer og grupperinger, der påtager sig ansvaret for denne forandring – det være sig et nyt landsbyhus, en ny
16
ANSVAR OVERFOR HINANDEN SOM VOKSNE OG BØRN I Hovborg er der flere former for ansvar på spil. En vigtig og grundlæggende ting
”De store elever tager sig af de små – så har man onkler eller tanter – så er det trygt
i Hovborg er følelsen af ansvar overfor hinanden – både mellem børnene og de
– så har solgruppen tilknyttet venner fra de ældre klasser – så kan man spørge om
voksne.
vej og sådan…”
I skolen er der et system, hvor større elever tager sig af de mindre elever. Det
For eleverne er det værdifuldt, at de ved, at lærerne føler et ansvar for dem som
samme gør sig gældende, når nye elever flytter til byen og starter på skolen. Her
elever:
finder man en elev, der fungerer som mentor overfor de nye, og hjælper dem.
”… lærerne kender os – de kan se hvis vi har det skidt og ved hvorfor…” ”… det er trygt, det er rart at de tager hånd om en og ved, hvis man har problemer – de kan se på en, hvis man har det dårligt”
17
AT TAGE OG GIVE ANSVAR På skolen fokuseres der meget på at give eleverne et ansvar, ligesom eleverne også tager ansvaret. Hvert år er 7. klasse på skoletur til en venskabsskole i Skotland, og de sørger selv for at samle penge ind. ”Børnene tager også selv ansvar – for eksempel for at komme på tur – så tjener de penge på alt muligt – juletræer og æbler og cykelløb…”
Eleverne har fået en del af ansvaret for ideerne til indholdet i det nye landsbyhus, da de har været en del af processen og er blevet hørt – noget eleverne er meget glade for: ”… de lytter til, hvad vi synes, i forhold til den nye skole – måske hvis vi var en kæmpe skole, ville I ikke have spurgt os om, hvad vi gerne vil – så bestemte nogen andre måske bare…”
18
”Det er vores skole og os i 3. klasse ringer ind til time” På skolen er det 3. klasse, der har ansvaret for at ringe ind til time og ud til frikvarter – et ansvar, der er dem givet, og som de er meget stolte af. Dette ansvar har stor betydning for elevernes selvforståelse i den sociale kontekst, samtidig med at de gennem ansvaret lærer klokken og lærer at holde tid for sig selv og andre. De bliver med andre ord en del af helheden. I byens grønne aktivitetspark har skolen ydet et bidrag til lokalsamfundet ved at ”lamperne til oplysning af stien [blev] klargjort af 7. klasse i fysiktimerne”. En form for involvering i lokalsamfundet, der er med til at give børnene et ansvar, som samtidig giver dem en ansvarlighed over for det færdige resultat: De har selv været med til at opbygge noget, og passer derfor på det.
Kilder: Projektplan Hovborg 3. udgave
19
ANSVAR I EN STØRRE SOCIAL POLITISK KONTEKST Hovborg Skole har et stort internationalt fokus og trækker tråde ud i verden. Skolen er med i et skolesamarbejde på tværs af landegrænser i EU. 7. klasse er hvert år af sted på en selvfinansieret tur til Skotland, og skolen har også i mange år haft en venskabsskole i Burkina Faso i Afrika. Gennem dette samarbejde har Hovborg bygget ’afrikanerhytten’ sammen med den tilrejsende liaison fra Burkina Faso. I dette perspektiv har skolen og eleverne et ønske om at skabe den internationale rummelighed, der er til stede i Hovborg. Samtidig er ønsket, at der gennem landsbyhuset skabes noget, der kan reproduceres og som kan være et skridt på vejen til at forbedre kvaliteten af og for landsbysamfund i Danmark. Hermed er der et ønske i Hovborg om en ansvarlighed i en større politisk kontekst end kun den lokale.
20
KAPITEL 03 / VÆRDIANALYSE
SAMMENHOLD
21
”VI ER ALLE GLADE OG TRYGGE ALLE LEGER OG SNAKKER SAMMEN”
22
SAMMENHOLD En ting der falder i øjnene i Hovborg er sammenholdet og den opbakning, der er til lokale aktiviteter og erhverv. Et eksempel er den lokale Brugs. Hvor disse lukker i mindre landsbyer rundt omkring, har man i Hovborg bevaret Brugsen, og på spørgsmålet om der handles i Brugsen, fik vi af flere voksne svaret: ”… ja selvfølgeligt handler vi lokalt i Brugsen, den er vigtig for os og for byen”.
Dette gør sig også gældende for voksne med arbejde i andre byer end Hovborg. Disse sørger også for at handle i den lokale Brugs. Man holder sammen i byen om det, man har! Dette er der også konsensus om i forhold til, hvordan andre udefra kigger på Hovborg. Ting lykkes i Hovborg – det er der konsensus om, og der er konsensus om at alle andre ved, at det er sådan ”… ting lykkes i Hovborg… alle andre ved, at ting lykkes i Hovborg. Vi kan!... bare se på hallen og vores nye folkekøkken…de ved, vi holder sammen”
23
SAMMENHOLD TIL LOKALT ERHVERV Sammenholdet i Hovborg strækker sig i andre retninger af erhvervslivet som f.eks. Hovborg Kro. Og lokale borgere er meget klare på, at kroen er kendt: ”Den er kendt over hele landet – alle kender Hovborg kro […] Skal man have fest der en fredag eller lørdag, skal man være tidligt ude”
Også selve kroen føler sig som en del af Hovborg til trods for, at den lever af turister og kursister udefra. Kroen mærker, at den er en del af miljøet fordi: ”… hele byen bakker op om kroen”
Alle i Hovborg fejrer konfirmationer, bryllupper mm. på kroen. Et andet element af sammenhold i byen er, at nogle voksne udtrykker, at der er en overvægt af tilflyttere, der har en tidligere tilknytning til byen – de vender retur til sammenholdet og fællesskabet.
Sammenhold
SAMMENHOLD OMKRING INSTUTIONERNE Der er et vigtigt fundament af sammenhold og opbakning til stede i forhold til institutionerne. Dette udtrykkes af både lærere og ledelse: ”Forældrene yder en kæmpe opbakning… Under en sygdomsperiode trådte skolebestyrelsen til for at overtage undervisningen… der er mange, der hellere end gerne står her”
Opbakningen udspringer af sammenholdet, og både lærere og forældre tolker denne opbakning som at: ” … der er større opbakning, fordi folk kender hinanden i en lille by”
Igen pointeres indirekte vigtigheden af, at byens størrelse har indflydelse på sammenhold og opbakning.
24
25
SAMMENHOLD OG FRIVILLIGHED En anden meget vigtig og synlig del af sammenholdet er Hovborgs gennemførsel af store som små projekter vha. et stort korps af frivillige. Disse har gennem tiden gennemført store projekter, som en forælder fortæller: ”Hovborg er kendt for at sætte projekter i søen og færdiggøre dem vha. frivillig arbejdskraft. Kulturhuset (Hallen), legepladsen på skolen, afrikanerhytten og fitnesscenteret. Og nu er folkekøkkenet ved at blive bygget af 35 frivillige, der knokler hver weekend”
Der er bred enighed om denne frivillighed blandt de voksne i byen: ”… vi er kendt for, at byen bygger nyt og genopbygger ved hjælp af frivillig arbejdskraft”
Samtidig udtales det af flere voksne, at der er sammenhold omkring det at deltage aktivt, selvom man arbejder uden for Hovborg: ”Folk lægger deres sjæl i Hovborg!”
Børnehavelederen udtrykker også, at mange praktiske ting i børnehaven ofte ordnes af forældre på eget initiativ. Et godt eksempel er snerydning.
26
SAMMENHOLD, SAMARBEJDE OG IDERIGDOM En anden vigtigt pointe at medtage er det borgermøde, der blev afholdt ultimo marts 2010. Her var det meget synligt, hvordan beboerne holder sammen og samarbejder. I forbindelse med borgermødet blev der afholdt 2 breakout sessions, hvor beboerne skulle bidrage med indspark på ønsker til det nye landsbyhus, samarbejdet med lokalområdet, værdier, der er vigtige mm. I begyndelsen var folk tilbageholdende, noget der er kendetegnet for mange af den slags aktiviteter. Men da først folk begyndte at skrive på dugene, kom der skred i tingene. Her oplevede vi, at folk gik sammen i grupper, kom med inputs til det andre skrev, og der var i det hele taget en stemning og summen af samarbejde blandt de involverede. Det vigtige er her sammenholdet og det fælles ansvar og ønske om ansvar, der blev udtrykt så tydeligt på mødet i det samarbejde, vi så.
KAPITEL 04 / VÆRDIANALYSE
TRYGHED
28
TRYGHED I SKOLEN Alle, vi har talt med, udtrykker en tryghed i det nære og det kendte. Forældrene udtrykker en tryghed i skolens læringsstile, både i forhold til samlæsning og den rullende skolestart. Både eleverne og lærerne er trygge på skolen. Trygheden udspringer af ansvaret for hinanden, som eleverne lærer, og også det sammenhold, der præger skolen. En tryghed, der skal føres over i den nye skole og bevares i landsbyen. En forælder siger om skolens betydning for eleverne: ”… de er trygge, kommer glade hjem, holder sammen og holder sig i gang…”
Der er også en tryghed i, at skolen gennem tiden har været brugt som samlingspunkt. Opbakningen til skolen fra hele byen skaber også tryghed, ifølge skolelederen: ”Skolen udfylder en rolle for lokalsamfundet. Den fungerer som center i folks bevidsthed […] den har altid været et samlingspunkt... og der har altid været opbakning til skolen ”
29
TRYGHEDEN I BYEN For eleverne, vi har talt med, er der mange ting, der er gode og trygge ved at bo i Hovborg som barn: ”…her er man tæt på sine venner – man kan lige cykle over og finde nogen at lege med… man kender alle i byen – ikke kun børnene. Men hvis man gør noget dumt, så ved hele byen det – det er også lidt pinligt – men de tager det nu ikke så tungt…”
Trygheden består for børnene i det kendte, det nære og det sammenhold, der er. Børnene er meget bevidste om vigtigheden i, at de bliver ’samlet op’ hvis de falder på vejen, ligesom de er bevidste om vigtigheden i at de ’samles op’, hvis de er kede af det i skolen. Begge dele giver børnene den tryghed, de har brug for som fundament!
30
KAPITEL 05 / VÆRDIANALYSE
RUMMELIGHED
31
RUMMELIGHED
Hovborg er blandt både elever, forældre og lærere kendt for sin rummelighed. Det
Her understreges det, at der er en bevidsthed om og et fællesskab i, at der er plads
er noget børnene får ind med modermælken.
til forskellighed.
Eleverne udtrykker det således: ”…her kender alle hinanden og ingen mobber. Der er meget stor tolerance” ”… hvis der er nogen, som går i noget tøj som ikke er moderne for eksempel – hvis man ikke er smart, så bliver man ikke drillet – for vi ved godt, hvem du er – vi er ligeglade, om du har en kedeldragt på i skole”.
Der er også plads til at lege sammen uanset alder – noget eleverne går meget op i: ”… hvis vi spiller fodbold og der kommer en og spørger, om de må være med, så er svaret altid ja, uanset hvor gamle de er!”
32
RUMMELIGHED PÅ SKOLEN
På skolen er der stort fokus på, at alle behandles som ligeværdige, uanset om der er tale om elever, lærere, rengøringsdamen eller pedellen. Rummeligheden er noget, man er meget bevidst om på Hovborg Skole, og noget man fokuseret gør en indsats for. Eleverne udtrykker rummeligheden i deres sammenhold på tværs af aldersskel: ”De store hjælper de små, og de store går også sammen med de små. Det sker nok ikke andre steder”
Kilder: Projektplan Hovborg 3. udgave
Lærerne udtrykker om elevernes rummelighed og sammenhold: ”… hvor mange 7.klasser kender du på større skoler, der gerne vil arbejde sammen på tværs med de små [i emneuger]?”
33
RUMMELIGHED OG FRIVILLIGHED Rummeligheden er også til stede i forhold til Hovborgs måde at bygge nyt på. Her udtrykker enkelte voksne, at der både er plads til at være en aktiv del af det frivillige korps og til ikke at være det: ”…nogen melder sig ud, og så får de lov til det” –
Der er en rummelighed i, at det ikke altid er de samme, der trækker læsset. ”… der er plads til, at man kan være her i byen uden at være med i alle foreningerne”.
Der er altså en udtalt forståelse blandt nogle af de folk, vi har talt med, om at byen er rummelig i forhold til deltagelse i byens aktiviteter.
KAPITEL 06 / VÆRDIANALYSE
FORANDRINGSPARATHED
35
FORANDRINGSPARATHED SOM UDVIKLING I BYEN Noget, der er slående ved Hovborg, er byens og beboernes forandringsparathed. Forandringsparathed kræver rummelighed, sammenhold og overskud hos individet, og hvis elementerne er til stede, skaber de i fællesskab forandringsparathed. I Hovborg er der hos mange voksne konsensus om, at man ikke er bange for noget nyt: ”… vi forsøger at være nyskabende…”
Beboerne søger konstant at drive byen fremad, hvilket efterlader et indtryk af en by i udvikling. Dette ønsker børnene også at være en del af, og som de udtrykker det:
”her sker en masse – det er fedt at vi er en by i udvikling – alt er tæt på her og der kommer nye ting til…”
Eleverne er bevidste og reflekterede over at ”… det er fedt med en masse nye ting, men der skal også økonomi til…” .
Eleverne udtrykker en villighed til forandring, og udtrykker samtidig en viden og dermed ansvarlighed i forhold til, at nye ’ting’ koster penge.
36
FORANDRINGSPARATHED SOM UDSYN BLANDT BØRN En anden ting, der er værd at bide mærke i, er den kultur, der er opbygget i byen
Børnene, vi talte med, kender alle ældre elever, der har været på efterskole, og ser
om, at alle børn skal på efterskole, inden de starter i gymnasiet, på handelsskolen
selv frem til at komme på efterskole
eller anden uddannelse. Forældrene udtrykker at: ”… de unge i dag har rigtig godt af at komme hjemmefra på fuldtid og opleve noget nyt…”
”nogen af os er allerede meldt ind på efterskole – så skal vi med til spændende ting – landsstævne for eksempel”.
Forældrene er positive overfor, at børn sendes ud i sjove kontekster og kommer til
For børnene betyder efterskolen, at de kommer til at møde nye mennesker og lære
at opleve noget nyt ude i verden. Det har en værdi i Hovborg, at man oplever og
nye ting – at der sker en udvikling og en forandring for og hos dem. Hele denne
prøver nye ting – på samme måde som man har en fælles positiv indstilling overfor
forandring og udvikling ses i en meget positiv ånd.
nye projekter.
Det trygge fundament gør det muligt at søge forandringen og bringe nye indtryk tilbage til sit ståsted.
37
FORANDRINGSPARATHED I INSTITUTIONERNE Der hersker også en forandringsparathed på selve skolen. Allerede i dag foregår der et stort samarbejde i form af rullende skolestart og mentorordninger for de små, der starter i skolen. Her er der et ønske om at samle skolen, SFO og børnehaven i landsbyhuset og skabe et meget unikt samarbejde på tværs af institutionerne med ønske om samarbejde på tværs af faggrænser. Alle institutionerne har meget fokus på at bruge det nære – naturen uden for døren og det lokale samfund. ”Det er hverdagen her, det er en lille samfund… så ser vi på marken, pløjefurer, vi har tøj til alt vejr, vi er på landet og kommer meget ud […] vi gør de daglige ting sammen, vi plukker bær og køber ind sammen og har vores eget hyldebærtræ, så laver vi saft og marmelade, vi følger årstiderne”
Dette fokus ønskes af alle adspurgte, bevaret i det fremtidige samarbejde.
38
FORANDRINGENS SKOLE
Lærerne udtrykker bekymring over og et ønske om at ændrede fysiske rammer
Der er altså konsensus om vigtigheden i samarbejde, tværfaglighed, kontakt til
suppleres med de rette kompetencer både i forhold til personale og fagligheden.
erhvervslivet og kontakt til andre skoler. Samtidig har samlingen af institutionerne
”Det er en styrke [at samle institutionerne] hvis rammerne er til det. MEN værdigrundlaget SKAL være det samme, og alle skal tale samme sprog – der skal tales om det samme i samme sprog”
Om ideerne til den nye skole beretter de: ”Vi mangler at konkretisere – vi har så mange ideer og der udvikler sig hele tiden – vi har mange tanker, det skal nok være mere præcist ”
en vis nyhedsværdi – som en forælder udtrykker som: ”… det er et godt signal at sende – at vi kommer lidt på landkortet – og det bliver jo mere end en skole [det bliver en] enhed på tværs af aldersgrupper og interesser”.
Visionen for den nye, integrerede skole er ifølge lederen ”… at skolen udfylder en rolle for alle i samfundet – ikke kun de skolesøgende, men kan involvere og engagere alle”.
39
FORANDRINGSPARATHED OG FÆLLES ERINDRING Den fælles erindring i landsbyer opstår på baggrund af narrative sekvenser – italesættelsen af hændelser. I Hovborg er evnen til at gennemføre projekter blevet en del af dette italesatte og levede fællesskab. Hovborgs evne til at lykkes, genfortælles og blive en del af en fælles erindring, er med til at forstærke den følelse, der er i byen om at gennemføre et projekt. ”…der er en GEJST, når det lykkes… og det er det indtil nu…” Gejsten smitter af på alle!”
Den fælles erindring definerer også byen overfor andre, hvor konsensus er, at alle andre kender Hovborgs gejst: ”…så ser vi at det lykkes – og så styrker det – vi ved, at vi kan og de andre kender os for, at vi kan, og vi er endda ude og fortælle om, hvordan vi gør – og det er selvforstærkende…”
Kilder: Connerton 1996, Hylland-Eriksen 1998
KAPITEL 07 / VÆRDIANALYSE
ANBEFALINGER FREMADRETTET
41
SAMMENHOLD
RUMMELIGHED
ANSVAR
TRYGHED
FORANDRINGSPARATHED
SUCCES
TEKNOLOGI
VISIONÆR LOKALKRAFT
FORSKELLIGHED OPLEVELSER
ENIGHED
EKSTERN SAMARBEJDE
LO
BØRNEHAVE
SKOLE
R
RE
RV VE RH LE SFO
RE LD
RÆ
FO
KA
N
BØR
LÆ
NETVÆRK
NA TU
R
42
ANBEFALINGER Ud fra de fundne værdier vil vi pege på en række anbefalinger. Værdierne rummelighed, ansvar, sammenhold, tryghed og forandringsparathed er alle værdier, der
FORANKRET FORANDRING
fortsat skal have plads, dyrkes og udvikles. Det er både børn og voksne i Hovborg,
Forandringsparatheden er et meget stort plus i dagens Danmark, men det er her vigtigt,
der skal være med til at sikre forankringen af værdierne i byen, og sikre, at der
at forandring ikke skal ske for enhver pris.
fortsat tilføres ”vand og gødning til træet”
Det er en anbefaling, at Hovborg anerkender, at fundamentet for forandringsparatheden er defineret ud fra værdier som ansvar, rummelighed, sammenhold og tryghed. Foran-
Ifølge lokalrådets visioner for 2013 skal Hovborg være en ”…ægte landsby, der er kendt for livsglæde, plads og brug for alle […] nærvær og trygge rammer…”
dringsparathed kræver et åbent sind og nysgerrighed. Værdier der kræver rummelighed, der igen kræver overskud og sammenhold, nærvær og kemi. Anbefalingen er derfor at sikre rammerne som tryghed, rummelighed, sammenhold i fremtiden, så nytænkningen og udviklingen forankres i eksisterende og bærende værdier
Alle disse værdier passer godt til de værdier, vi har fundet.
i Hovborg.
Anbefalingen er derfor, at værdierne bringes ud i front og dyrkes!
Alle de interviewede og også byens borgere, der var til stede på borgermødet, trak udvikling frem i lyset samtidig med, at der var et udtalt ønske om at forankrede eksisterende værdier bevares og holdes i hævd. Det der derfor vigtigt, at der fokuseres på at dyrke de fundamentale værdier som ansvar, sammenhold, rummelighed og tillid for at skabe grobund for forandringen. Det er også en anbefaling, at selve projektet også er forandringsparat. Hermed mener vi, at Hovborg ikke bør binde Landsbyhuset op på at være den arkitekttegning, der er lavet, men at give luft for, at de grundlæggende værdier kan være med til at definere de fysiske og mentale rammer.
43
INDDRAG BORGERNE I løbet af vore interviews blev det klart, at der ikke herskede en generel viden om,
OVERLEVERING AF ROLLER OG FRIVILLIGHED
hvad projektet gik ud på, hvor landsbyhuset skulle ligge, og om projektet overhovedet var i gang.
I forhold til engagement og frivillighed vil vi anbefale, at der i Hovborg fokuseres på
Dette blev synligt på borgermødet, hvor mange fremmødte indtog en skeptisk
roller og overlevering. Som mange andre steder er det i Hovborg enkelte individer,
holdning ved ankomsten, men som i øvelserne viste et kæmpestort engagement.
hvis engagement og involvering er meget central i mange projekter. Disse er ofte
Mange af de fremmødte kom med ideer og fremtidsvisioner for både landsbyhuset,
drevet af eget engagement og har vigtige, synlige og usynlige roller.
skolen og landsbyen – og mange gjorde det sammen – i dialog!
Faren ved at det er de samme, der driver værket, er ligesom i en virksomhed, at
Borgermødet gav en stor dynamik og mange, der kom til mødet med foldede arme,
viden samles centralt, uden at den deles. Samtidig er der i en landsby en fare for, at
forlod det med løftede arme.
ingen kan overtage opgaverne, hvis personen holder op.
Denne dynamik i form af inddragelse, dialog og fællesskab er en dynamik, Hovborg
En anbefaling vil her være at oprette en form for mentorfunktion. De personer, der
bør være meget opmærksom på og opdyrke fremadrettet. Dynamikken er med til at
har vigtige, synlige og usynlige roller skal her fokusere på, hvem de kan overlevere
sikre tryghed og tillid til processen.
deres rolle til. Samtidig skal fokus bevares på frivilligheden i byen for at sikre et bredt fundament
INDDRAG INTERESSENTERNE En ide kan være at inddrage de interessenter, man ønsker skal benytte landsbyhuset ud over skolen. Gæster, der kommer til Hovborg, generelle brugere, erhvervsfolk, der skal have kontorfaciliteter i landsbyhuset og andre interessenter. Disse interessenter kan bidrage til den fælles forankring, der er så vigtig for Hovborg. Når man inddrages, får man også en større ansvarsfølelse for at projektet lykkes.
af involveringsgrad fra beboerne. Her er det vigtigt, at graden af involvering ikke gradbøjes, men at der holdes fast i, at involvering er godt uanset mængde!
44
FREMTIDENS LANDSBYHUS BYGGET PÅ FÆLLES ANSVAR, RUMMELIGHED, SAMMENHOLD OG TRYGGE RAMMER Billedet af afrikanerhytten er valgt, fordi hytten bærer en masse symboler, f.eks. at knytte bånd til den verden, der er omkring Hovborg – både lokalt og på landsplan. Hytten repræsenterer både det interne fællesskab, ligesom den også repræsenterer inspirationen, der er med udefra: bæredygtighed og nytænkning. Hytten er bygget vha. frivillig arbejdskraft og i fællesskab med folk udefra. Over døren til huset står på fransk indridset: ’En hånd kan ikke vaske sig selv’ - et udtryk for at man er stærkest i fællesskab. Huset passer som illustration ind i visionen for Hovborg 2013. Her hedder det bl.a., at man ønsker at ”… forblive en ægte landsby, der er kendt for -livsglæde, plads til og brug for alle […] nærvær og trygge rammer”
Kilder: http://hovborg.net/lup/?lup=7&action=v&id=28
45
FREMTIDENS LANDSBYHUS ”… det skal være første skridt på vejen til et mere jævnt Danmark, hvor folk vil bo i byerne OG på landet… jeg håber, det får en afsmittende virkning på vort samfund.” ”Det er meget vigtigt, at det bliver et hus, der ikke kun er en skole […] ønsket er, at det skal være åbent for alle…” ”Vi skal sikre, at der bliver et bredt fundament – så også de folk, der ikke har børn i skole mere, kan gøre brug af huset senere i livet.” ”… det skal være så godt, at andre små landsbysamfund kan kopiere det – vi vil gerne have, at det lykkes her, så ideen kan komme videre”
46
ANBEFALINGER OPSAMLET De eksisterende værdier har så stor betydning og så meget kraft, at de fylder meget i Hovborg! De anførte anbefalinger peger på fokusområder fremadrettet i den videre udvikling af Hovborg. Anbefalingen er, at de positive værdier, der er til stede, bringes i spil og bliver et aktiv i den fortsatte udvikling af Hovborg.
Hold fast i de positive værdier – hold fast i den fælles ansvarlighed, hold fast i rummeligheden, der både gælder internt i byen og også rækker ud over bygrænsen. Hold fast i sammenholdet og frivilligheden og hold fast i den tryghed, der er tilstede i dag. Lad de positive værdier være en katalysator i udviklingen af Hovborg i fællesskab!
KAPITEL 08 / RADAR
INFRASTRUKTURELT KNUDEPUNKT TÆT PÅ NATUREN, MEN IKKE LANGT FRA ALT. NYE GENERATIONER PÅ VEJ.
48
BAGGRUND ”Generation Y (…) er vokset op med tv, mobiltelefoner og internet fra de var meget små. Ikke alene betjener de digitale indfødte teknologien med største selvfølgelighed, de forventer også, den er til stede”.
To primære målgrupper bør være i fokus, når man søger at øge tilflyt-
Hvad angår herlighedsværdier som natur, fællesskab og kulturtilbud er
ning til landsbyerne: Familier med små børn, og familier hvor fokus,
de meget lig den ældre målgruppe. Det er ikke nødvendigt med dati-
efter børn og et hektisk virke, nu drejer sig mod en mere rekreativ
dens service-bag-mursten. Hvis e-handlen fungerer er Daglig Brugsen
tilværelse.
undværlig. Billetter til operaen købes via nettet, og bibliotekaren finder
Specielt for den første gruppe er en ny generation af tilflyttere er på vej.
man gerne via Twitter. Til gengæld skal løbestier og det kulturelle sam-
Disse nye unge besidder særlige kendetegn, der vil forandre kravene
lingspunkt være i orden.
til lokalsamfundets infrastruktur og servicetilbud. Denne unge genera-
Med øget forankring af erhvervsaktiviteten fra hjemmearbejdspladsen,
tion vægter med selvfølgelighed en livsstil med selvrealisering og det
vil kommende tilflyttere kunne forventes at være en ressource, der
fulde liv i centrum. De har i modsætning til tidligere tiders børnefamilier
investerer i og plejer lokalmiljøet.
mindre fokus på landet som lang væk fra alt. De er vant til at betragte verden igennem internettets forbindelseskraft. Og det er her kravene om servicetilbud ligger.
49
UDSIGTER
udsigt 1:
udsigt 2:
DE DIGITALE INDFØDTE KOMMER
GRØNNE VÆRDIER ER BASIS
Tilflyttere har hidtil været at finde blandt de generationer, som populært kaldes Babyboomers og Generation X. Det er de generationer, der er født før 1980 i en tid hvor it-teknologi både var
Udover at generation Y favner teknologien, er disse kommende indbyggere
besværligt og dyrt. De er med den amerikanske forfatter Marc Prenskys ord digitale
anderledes indstillet overfor forholdet mellem karriere og livet som helhed. Ældre
immigranter.
generationer har en tendens til at se karrieren som en kilde til selvrealisering, hvor
Den næste generation bærer mange navne som eksempelvis: Generation Y, og
resten af omgivelser tilpasses hertil. Generation Y ser i stedet livet som en helhed af
Zapper-generationen, og de første årgange er nu dem, der sætter børn i verden og
selvrealisering, hvor fritid og familie prioriteres på linje med jobbet.
tager beslutning om fremtidens familie- og boform.
En af de største fordele ved at bo på landet er at være tæt på naturen, og under-
Generation Y kan beskrives med begrebet digitale indfødte, som er Prenskys mod-
søgelser viser, at det er vigtigt for den moderne familie, at der i nærområdet er
sætning til de digitale immigranter. De digitale indfødte er vokset op med tv, mobil-
adgang til skov eller strand og til mere organiserede grønne områder, med naturle-
telefoner og internet fra de var helt små. Af den grund taler de det digitale sprog
gepladser og stisystemer for eksempel.
flydende og kan med største lethed oprette egen blog, programmere en mobilte-
Statens byggeforskningsinstitut har foretaget rundspørger i landsbyer, som har
lefon eller bruge moderne kontorsoftware. Ikke alene betjener de digitale indfødte
modtaget støtte til byfornyelse, og rapporten viser, at en indsats på grønne områder
teknologien med største selvfølgelighed, de forventer også, den er til stede.
gør en forskel både for potentielle tilflyttere og besøgende, ligesom det øger livskvaliteten for indbyggerne. Internationalt ser vi en stigende interesse for naturen som ressource; hvordan vi kan få vores energibehov dækket vha. naturens kræfter, hvordan det vi spiser, påvirker os, og hvordan vi påvirker naturen.
50
udsigt 3:
udsigt 4:
KVALITATIVT LØFT AF LOKALE SERVICETILBUD
EKSPERTERNE KONSULTERES VIRTUELT Fremtidens sundhedsteknologi vil tage udgangspunkt i at bringe behandleren så tæt på kunden, som det er muligt og nødvendigt.
Eksperimenter peger nu i retning af biblioteket som ”en fysisk interaktiv vidensportal
De fleste kunder i fremtidens sundhedssektor er faktisk raske mennesker, som efter-
- et eksperimentarium for interaktion med information”. For blot 10år siden var det
spørger viden og behandlingstilbud, der sikrer, at de forbliver raske.
blot ”en bygning med bogreoler”.
Grænsen mellem hvilken medicin, der er receptpligtig og hvad, der kan købes
Bogbusser og lokalbiblioteker har længe tilbudt den lokale rækkevidde, når det
i håndkøb, rykkes hele tiden. I takt med, at diagnose-kits bliver tilgængelige i
gælder en fysisk leverance af materialer. Men at være aktiv mediebruger betyder
udgaver, der adskiller sig meget lidt - hvis overhovedet - fra det udstyr, de praktise-
ikke at være indsigtsfuld i udvælgelse af kilder eller kvalitetsvurdering af spil, film
rende læger har til rådighed, vil endnu større områder blive alment accepteret som
eller læsemateriale.
”husmedicin”.
Nye services er på vej. Roskilde Universitetsbibliotek har indført fænomenet
Den fagligt kyndige læge bliver ikke primært kontaktet, når behandling er nødven-
”Projektbibliotekar” som et tilbud til alle studerende, der har brug for en coach til
dig, hans rådgiverfunktion er efterspurgt af en langt større kreds. Telemedicin er
informations- og litteratursøgning. De unge hjælpes igennem et længere forløb af
et stort fokusområde, og videomøder med ens egen behandler er påvist at være
den samme bibliotekar. Man kan desuden iagttage biblioteker verden over tage nye
mere efterspurgt end det personlige møde med en stedfortræder. Sundhedsvæse-
kommunikationskanaler i anvendelse. SMS og twitter anvendes i stigende grad til
nets rækkevidde bliver strakt til det yderste. Kun få ønsker at blive behandlet på et
distancerådgivning.
sygehus, men ekspertviden skal være umiddelbart tilgængelig fra centrale kompe-
Lokale kulturhuse kan få en vigtig fremtidig rolle i at hjælpe den brede gruppe af
tenceklynger ud i alle randområder.
borgere til at få adgang, ikke blot til populærtilgængeligt materiale, men til en lang række serviceydelser, herunder bibliotekarens faglige viden.
51
EKSEMPLER
DR.ROBOT
AUSTRALIEN I DIT SOPPEBASSIN
Robotten her tillader speciallæger at gå stuegang fra privatadressen.
Fraunhofer Institute for Applied Information Technology FIT præsenterede
Læge-patient-kontakten er et fokusområde hos InTouch health, der beretter
sidste år et såkaldt Augmented Reality system til brug under vand. En dyk-
om udbredt billigelse hos patienterne. Mangel på arbejdskraft kan vise
kermaske med et specielt display lægger et grafisk lag over svømmerens
sig at bringe løsninger af lignende type ud i lokalsamfundene i løbet af en
udsigt, så bassinet bliver til et virtuelt koralrev.
overraskende kort årrække. Kilde: www.intouchhealth.com
52
SOCIAL SHOPPING
ARCHIPOD
Zugara webcam social shopper er et førstegenerations eksempel på prøverummet
Bæredygtighed og Simple Living er en vigtig modpol til det virtuelle liv. Det er ikke
bragt hjem i stuen og ud på Facebook. Vælg tøj, se dig selv ”i det” via webcam. Tag
et enten-eller valg. Som her illustreret ved Archipod fundet på tinyhouses.com. Et
fotos og spørg dine Facebook-venner til råds. Få leveret til døren.
rumskib af et hjemmekontor indvendigt, men med træklinkebeklædning udvendigt. Moderne mennesker lader sig omfavne af naturen og søger domesticeret adgang til basale værdier.
53
ALERT POINTS I PRAKSIS TÆT PÅ ALTING
TEKNOLOGIINTEGRATION PÅ TVÆRS AF GENERATIONERNE
Fremtidens samlingspunkt vil fungere som et virtuelt forbindelsespunkt til en række
Det ældre segment af tilflyttere er ikke nødvendigvis erfarne inden for it-teknologi,
serviceudbud. Frygten for at være ”langt fra alting” kan tænkes igennem på en
men undersøgelser viser stor interesse. Ældre aktive net-brugere udtrykker
række områder fra bank, kommune, bibliotek, sundhedspleje eller åbent universitet.
samtidig stor tilfredshed og fortrolighed med at handle og anvende it-teknologi til
Essentielt er det at Fælleshuset bliver serviceleverandørens fremskudte central. Via
kulturelle og sociale aktiviteter. Den yngre generation kan aktiveres som teknologi-
telepresence eller Augmented reality-installationer.
formidlere.
DE GRØNNE VÆRDIER SKAL GØRES TILGÆNGELIGE
BRUGERDREVEN INNOVATION I HØJSÆDET
Naturens herlighedsværdi skal aktiveres. Natur- og løbestier. Shelters, naturlege-
Teknologi er ikke interessant for teknologiens skyld. Fokus skal hele tiden være på
pladser, fribytterparceller og gerne aktiveringsfonde til bæredygtigt byggeri eller
løsninger overfor lokalborgerne, frem for teknisk funktionalitet. Som køkkenredska-
landlivsprojekter til fremme af bæredygtig beskæftigelse.
ber købt på TV-Shop vil dyrt indkøbt hardware være værdiløst tænkt udenfor en brugsmæssig sammenhæng. Rummets anvendelse skal derfor designes ud fra brugerens perspektiv.
KAPITEL 09 / RADAR
ØKONOMISK GRUNDLAG TILTRÆKNINGEN AF ERHVERVSAKTIVITET BØR TILPASSES FREMTIDENS INDUSTRIELLE STRUKTUR.
55
BAGGRUND ”Den anerkendte konsulentvirksomhed Gartner forudser, at i år 2010 vil videnarbejdere blot bruge 5 % af dagen i selskab med deres kollegaer”
Måden, det moderne menneske arbejder, er under udvikling. Vi er
af høj vigtighed for Danmarks landsbyer, da netop tilflytterfamilier har
ikke længe begrænsede i tid og rum, som vi var for 30 år siden. I dag
mindst én højtuddannet voksen.
arbejder man hjemme, på farten og på hovedkvarteret. Allerede nu er
Det har store konsekvenser for opfattelsen af det klassiske kontor og
der flere eksempler på disse tendenser, og som det ser ud nu, vil den
pendlerproblematikken. Og tilsvarende for indsatsen overfor erhvervs-
teknologiske og demografiske udvikling drive den udvikling fremad
udvikling.
med stor hast.
I lande, hvor fjernarbejde har været udbredt i flere år, skabes en efter-
Med de hastigt voksende forbedringer af kommunikationsteknologien,
spørgsel efter en hub eller blot samlingspunkt, hvor man kan mødes,
er bindingen til kontoret opløst. Vi behøver ikke længere at møde på
når arbejdet behøver det, som erstatning for eller supplement til det
kontoret for at arbejde, og meget af arbejdet foregår på farten.
traditionelle hjemmekontor . Fænomenet har mange navne, fjernjobho-
Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse giver hver tredje
tel er et af de få danske.
danske virksomhed medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra. Et stort flertal nøjes dog med én hjemmearbejdsdag om ugen. Det er især vidensarbejdere, der benytter sig af denne mulighed. Dette er
56
UDSIGTER
udsigt 1:
udsigt 2:
PENDLERFÆNOMENET ER UDDØENDE
E-LANCERS ER DET NYE LOKALERHVERV
Andelen af delvist hjemmearbejdende danskere er stigende – tredoblet siden 2001. Den anerkendte konsulentvirksomhed Gartner forudser, at i år 2010 vil videnarbejdere blot bruge 5 % af dagen i selskab med deres kollegaer. Resten af dagen
De hyppigt anvendte termer projektsamfund, videnssamfund eller netværkssam-
arbejder de alene, et andet sted, eller også arbejder de på andre tidspunkter end
fund dækker alle over en bevægelse væk fra den formelle organisation over mod,
deres kollegaer. Hermed bliver det centraliserede og klassiske kontor opløst.
at der organiseres rundt om projekter.
Med en stigende grad af arbejde uden kollegaer, som kan bidrage til daglig spar-
Projekterne løses med bidrag fra flere virksomheder med ekspertise inden for
ring og opmuntring, når arbejdet ikke bare flyder af sted, opstår der nye sociale og
bestemte nicheområder. De nicheorienterede firmaer skrumper ind til mindre og
teknologiske behov.
mindre størrelser, og det er efterhånden på freelance-området, at de mest markante
Fjernjobhoteller kan indrettes med professionel it- og kommunikationsteknologi.
forandringer finder sted. En større og større del af nichevirksomhederne består
Dvs. med udstyr som er mere avanceret, end det, den enkelte fjernarbejder/fjern-
nemlig af enkeltpersoner, der besidder specifikke kompetencer inden for områder
studerende selv har råd, lyst eller plads til at indrette med i sin privatbolig. F.eks.
som eksempelvis 3D-visualisering, hjemmesidebyggeri eller intelligent design.
særlig kraftfulde computere, avancerede multimediefaciliteter, videokonferencerum,
De nichevirksomheder, som undergår forvandlingen til enkeltmandsvirksomheder
videoprojektor og andet udstyr, opkopling til højhastighedsforbindelser osv.
og arbejder freelance, er blevet døbt e-lancere. En e-lancer minder på mange måder om en freelancer, som sælger sin arbejdskraft til forskellige projekter. Forskellen er blot, at det med internetforbindelserne er blevet langt lettere for e-lanceren at lande projekter gennem forskellige markeder.
57
udsigt 3:
udsigt 4:
VÆKST VIA GARAGERENÆSSANCEN
VENSKABER SOM REELT VÆKSTPOTENTIALE
Internationale eksperter spår om en fremtid, de kalder Garage Renæssance. Den Blå Avis taler sit eget tydelige sprog: Hjemmeproduktionen trives som aldrig før. En anden tendens er interessen for at udtrykke sig selv kreativt og bygge en
En undersøgelse viser, at de landsbyer i Danmark, som har oplevet størst befolk-
indtjening op omkring det. Mikrovirksomheder blomstrer i tusindtal.
ningstilvækst, primært er blevet forøget med børnefamilier fra byerne som aktivt
Chris Andersons longtail teori går ud på, at internettet vil bringe de mange smalle
vælger at flytte på landet i overensstemmelse med deres idealer.
interesser i kontakt med hinanden, og at mainstream taber, mens en øget vækst er
Der er et kæmpe potentiale i at tiltrække ressourcestærke grupper fra byerne, som
at finde i de mange individer, der efterspørger mange små individuelle løsninger.
netop er meget bevidste om deres valg og værdinormer.
Cory Doctorow skriver i sin bog ”Makers“ at ”Dagene hvor virksomheder havde
Særligt generation Y vægter venskab og et højere formål. Generationen karakte-
navne som General Electric og General Motors er ovre. ’Pengene på bordet’ er
riseres af den engelske udtale af bogstavet Y : ”why?”. De indtager store mæng-
i dag som kril: En milliard små iværksættelsesmuligheder, der kan opdages og
der viden og søger autenticitet. De vægter et personligt tilhørsforhold, og vælger
udvikles af skarpe, kreative folk.”
arbejdspladser ud fra, hvor deres venner arbejder og politisk ståsted efter hvilken person, de identificerer sig stærkest med. De foretrækker at tilhøre virksomheder med en etisk profil, der passer til deres egne værdier. De dukker aldrig op til vælgermøder, og ses ikke nødvendigvis i forsamlingshuset. Men hvorfor skulle de være der? Villy Søvndahl har mere end 50.000 venner på Facebook. Vækst i lokalsamfundet kræver synlige borgere mere end synlige foreninger. Og synligt social engagement frem for kommunale servicetilbud.
58
EKSEMPLER
VIDEO SKABER NÆRHED
HAT FACTORY
Ethvert system til virtuelle møder gør brug af skærme, kameraer og de
En Hat Factory er et kontor, hvor e-lancere kan købe en plads, hvor de kan
førnævnte internetforbindelser. De store spillere inden for de systemer er
mødes med andre selvstændige medarbejdere og gøre det, som man nu
Cisco, HP og Tandberg.
ellers gør på enhver anden arbejdsplads: Sludre ved kaffeautomaten, tale
Et alternativ til de store tv-skærme er en såkaldt ”videovæg”, hvor en
om arbejdsmæssige problemstillinger, give feedback, drikke fredagsøl og
opdelt projektgruppe kan være i konstant forbindelse via et webcam og en
holde firmafester. Hat Factory er en måde at få glæden ved en stor orga-
videoprojektor mod en hvid væg.
nisation uden at være i den, mens der samtidig foregår en stor mængde videndeling. Udover at være samlingspunkt for e-lancere, er Hat Factories en ekstern hub for ansatte i større virksomheder.
59
UDLEJNING AF AVANCERET PRODUKTIONSUDSTYR På USA’s østkyst er en ny tendens nu at spore: avancerede prototype værksteder lejes ud til privatpersoner. Og den økonomiske krise har fået kinesiske virksomheder til at modtage ordre i meget mindre skala. Dermed er avanceret produktionsudstyr kommet i hænderne på almindelige mennesker, og avancerede produkter udvikles i et bredt samarbejde over hele kloden.
60
ALERT POINTS SATS PÅ BREDBÅND FREM FOR BUSAFGANGE Pendlerlivsstilen er en åbenlys barriere for visse byboere med ønske om at flytte
SKAB FLEKSIBLE RUM FOR INDIVIDUALITET I FÆLLESSKABET
på landet. Sammen med tilstedeværelsen af institutioner til børnene er transport-
Forbindelse til arbejdslivet gennem corporate social networking, mikroblogging
afstand til arbejde væsentlige kriterier. Den nye generation af tilflyttere er imidlertid
og andre sociale medier er primært et it-mæssigt spørgsmål, der ikke umiddelbart
digitale indfødte, der forventeligt under alle omstændigheder kun vil pendle til
forudsætter fysisk plads.
arbejde 1-2 dage om ugen. Fremtidens landsby vil fortsat være i fysisk afstand af
Derimod er det væsentligt, at der indtænkes faciliteter til bredbåndskommunikation i
byen, den virtuelle afstand er et vigtigt konkurrenceparameter.
form af videokonferencerum, lyddæmpende ”telebåse” og lign., så fjernkommunika-
HOVBORG HAT FACTORY
tion tilgodeses på bedst mulig vis uden at være til gene for andre.
Landsbyfælleshuse har tidligere primært været samlingspunkt i fritiden. Som festlo-
KREATIVE OG HØJTEKNOLOGISKE VÆRKSTEDER
kaler og mødestedet ved foreningsarrangementer. Fremtidens fælleshus bør indret-
Fremtidens fælleshus i Hovborg bør ikke kun indeholde kontorarbejdspladser.
tes til at kunne fungere som en såkaldt Hat Factory. Dermed tilbyder lokalmiljøet
En stigende grad af hjemmeproduktion tilbyder familier en supplerende indtægt
en vigtig service i at skabe balance mellem arbejdsliv og hjemmeliv. Hat Factory
og kreative udfoldelsesmuligheder, der især for de kommende genereationer er
set-uppet kan samtidig være en indtægtskilde, der bidrager til projektets økonomi-
centrale aspekter i valg af boform og livsstil. Værksteder kan opstilles i samarbejde
ske bæredygtighed. Ikke mindst fordi borgere fra landsbyerne inviterer venner og
med nærliggende højteknologiske virksomheder, til fordel for såvel skole som lokal-
kolleger ind i arbejdsfællesskabet.
befolkningen.
KAPITEL 10 / RADAR
FREMTIDENS SKOLE ERASMUS MONTANUS ER IKKE DEN ENESTE I LANDSBYEN, DER HAR SET VERDEN OG FORSTÅR SIG PÅ LATIN.
62
BAGGRUND ”Fra feltarbejde i byen over gruppearbejde i skolens gangarealer til arbejde i stamklassen eller i skolens it-lokale. De mange læringsrum skærper behovet for robuste teknologier, som understøtter en større tilgængelighed til læringsmaterialer”
Når den rette bolig i de rigtige omgivelser er fundet, er næste skridt
Fremtidens landsbyskole skal derfor være mere end et alment skole-
byens institutioner. Sådan konkluderer rapporten “Kurveknækkerne”,
tilbud. Det skal være krumtappen i lokalmiljøet, og et skoletilbud der
der ser nærmere på baggrunden for, hvorfor visse landsbyer har haft
direkte konkurrerer med byskolerne.
større held end andre, til at knække den nedadgående befolknings-
Der er mangfoldige erfaringer tilstede om herlighedsværdierne ved
kurve. Rapporten fastslår: Typisk fravælges landsbyer, der ikke har en
den lille landsbyskole. Det sociale liv og de trygge rammer samt
skole. Hvis der er for langt til skolen, er det utrygt at sende sit syvårige
nærhed til natur og det åbne rum er kvaliteter, man ser påpeget ofte.
barn af sted kl. 7 om morgenen. Fritidsaktiviteterne ligger desuden ofte
En moderne landsbyskole skal gå skridtet videre og række udover
i forbindelse med skolen, og disse aktiviteter er essentielle for bevarel-
de mure, der traditionelt har været med til at definere skolen som
sen af landsbyidentiteten som ens hjemby.
institution. Hele omverdenen kan integreres virtuelt i undervisningen,
Analyser viser dog, at skolelukninger efterfølger et faldende elevtal,
og visse kompetencesæt kan dyrkes og tilbydes andre klasser på
ofte som følge af fraflytning, og ikke omvendt. Inden skolen lukker, er
nær- og fjerntliggende skoler, så vel som at visse typer af faglighed
der altså allerede sket et frafald af skolesøgende familier fra lokalområ-
tilbydes skolens elever via fysisk eller virtuel undervisning fra relevante
det. En skole er ikke nogen garanti for tiltrækning af befolkningen.
netværksskoler.
63
UDSIGTER udsigt 1:
udsigt 2:
udsigt 3:
IT STYRKER UNDERVISNINGENS RÆKKEVIDDE RUMLIGT OG SOCIALT
TEKNOLOGI SKAL ØGE TILGÆNGELIGHEDEN AF KOMPETENTE UNDERVISERE
BØRN AF ET NETVÆRKSSAMFUND
Interaktive produkter virker motiverende på børn i under-
Optaget på læreruddannelsen faldt med knap 40 % fra
ved hjælp af e-mail.
visningsmæssige sammenhænge. Det sociale samvær,
2004 til 2008.
- Det var før Twitter og Facebook. De seks leds adskillelse
kollaboration, vidensdelingen og det legende aspekt spil-
En undersøgelse, som Danske Kommuner fik lavet sidste
er faldet til tre på grund af sociale netværk og teknologisk
ler en væsentlig rolle.
år viste, at 82 % af alle kommuner forventer at få proble-
udvikling. I et studie foranlediget af det britiske telefonsel-
Brugen af it og ny interaktiv teknologi i læringssammen-
mer med at rekruttere lærere allerede inden for de næste
skab O2 i 2008 angav 97% af alle adspurgte at de følte
hænge fremmer ”Barn til barn-læring” Observationsstudier
tre-fem år, når mange af de nuværende lærere går på
sig mere forbundet til andre personer og netværk end de
viser, at børn i forbindelse med it/ny teknologi ofte hjælper
pension.
gjorde for 5,10 eller 20 år siden.
hinanden med råd og vejledning. Dette kan medføre det
Fra at indførelsen af it i skolerne primært havde sigte på
Og testen gav dem ret. Vi er nu blot 3 led væk fra resten
første skridt på vejen for barnets evne til kollaboration mel-
at introducere eleverne til moderne teknologi, er der nu et
af verden. Netværket rummer familie, venner og kolleger,
lem børn.
øget fokus på at integrere teknologi i den pædagogiske
samt et multi-dimensionelt interessefællesskab af religion,
Udviklingsprojekter udføres i dag på tværs af landegræn-
indsats på tværs af fagene.
politik, hobbies osv.
ser for at anvende it til interaktiv læring og til at opbryde
Den øgede udfordring med bemanding løses enten ved
Fremtidens skole er en skole, der forholder sig til denne
læringsrummet, som vi kender det i dag.
at gøre klasserne større, eller ved at indgå i en ihærdig
forandrede verden. En verden, hvor afstanden til mormor
I et projekt, kørt af Alexandra Instituttet i Århus, foregår
teknologisk udvikling, der vil redefinere skoleuddannelsen,
nord for Limfjorden er lige så stor som afstanden til den
læring i dag i en række forskellige læringsrum fra feltar-
som vi kender den i dag.
sommerferiekammerat, man mødte på sin ferie til Fillipi-
bejde i byen over gruppearbejde i skolens gangarealer til
Investeringerne til det nødvendige udstyr kan bidrage til
nerne.
arbejde i stamklassen eller i skolens it-lokale. De mange
en øget centralisering af skoletilbuddet. De små skoler,
læringsrum skærper behovet for robuste teknologier, som
der forstår at indgå i fysiske og virtuelle netværk og tilbyde
understøtter en større tilgængelighed til læringsmaterialer.
undervisning, der har højt specialiserede og lokale kom-
I 1967 blev det påvist, at alle er forbundet i et netværk af kæder på bare 6 led. I 2006 blev det eftervist i stor skala
petence fortrin, vil derimod stå stærkt, fordi rekruttering til mindre socialt orienterede skoler vil være nemmere.
64
EKSEMPLER
DEN INTERAKTIVE TAVLE
IT MED BEVÆGELSESFRIHED
Notater kan gemmes, printes ud direkte fra tavlen eller sendes pr. e-mail. Der kan
Konceptet bag Vidensbrønden er at integrere it i undervisningen på en helt ny
laves præsentationer med levende billeder og lyd. Egne notater tilføjes løbende.
måde. Det interaktive gulv er et supplement til elevernes stillesiddende arbejde
Brugeren har direkte adgang til internettet, og kan hente billeder, geografiske kort
foran computeren. Ved at bruge fødder og hænder som mus klikker eleverne på
osv. oppe fra tavlen. Skabeloner spænder fra matematiske diagrammer til nodepa-
skærmen og løser på den måde forskellige opgaver i f.eks. engelsk og tysk.
pir over verdenskort. Kilde: www.iboards.dk
I
www.tooltribe.dk/index.php?id=213
65
MOBIL SKOLEGANG
ONLINE LÆRINGSSPIL
eBag er ment som fremtidens skoletaske. Den er knyttet til elevens bluetooth tele-
Treasure Islands er blot ét i en myriade af online læringsspil. Disse spil er givetvis
fon, der fungerer som en personlig nøgle. Når man ankommer til et nyt lokale bliver
uanvendelige som primær undervisning, men kan med fordel bruges i barnets
man automatisk logget på og har sine digitale ressourcer lige ved hånden. De inter-
efterfølgende færdighedstræning af f.eks. tabelregning og grammatiske regler.
aktive tavler på skolen indeholder en liste over de elever og lærere, som befinder sig i klassen. Fra denne liste kan man åbne alle ens dokumenter, billeder, lydklip mv. Det vigtigste område i eBag er de delte mapper, hvor elever kan samarbejde om projektarbejde og lærerne kan udlevere materiale fra, eller modtage opgaver. eBag kan også bruges på Pc’er, både i hjemmet og på skolen.
66
ALERT POINTS TILBYD BARNET DET BEDSTE LÆRINGSRUM HVER GANG
KREATIV OG RUMLIG INTELLIGENS FÅR FRIE TØJLER
Fremtidens borgere er digitale nomader. For et moderne barn er det muligt at bo
En øget teknologisk vægtning af læringsrummet bør virke som en understøttelse af
i to familier i samme måned. Det moderne barn kan tilsvarende sagtens gå i mere
kreative og fysiske udfoldelsesmuligheder, snarere end en nedprioritering af disse
end én skole. Kommunikationsteknologi er til rådighed og kan gøre et decentralt
områder. Musik og anden skabende kunst er i allerhøjeste grad en del af it- og net-
undervisningsmønster praktisk overkommeligt for såvel barn som lærerstab. Med
værkssamfundet, og der findes et utal af sensorbaserede og haptiske input-enhe-
fremtidens digitale skoletaske og projekttavle kan tværfaglige samarbejder foregå
der, der tillader og tilskynder hele kroppens involvering ved digital kommunikation.
uden geografisk binding, dér hvor læringsrummet er optimalt.
FAST STÅSTED MED VID UDSIGT
ADGANG TIL LÆRING UDENFOR SKOLETIDEN Med en sammensmeltning af lokalmiljøets fælleshus og skoletilbuddet, er der stær-
Erasmus Montanus er ikke den eneste i landsbyen, der har set verden og forstår
ke muligheder for at trække på læringsressourcer efter skemalagt undervisning. En
sig på latin. Valget med at forblive bosat i et landsbymiljø er ikke længere valget om
elektronisk skoletaske kan desuden indeholde links til online spil, hvor eleven kan
at gå i fædrene fodspor eller melde sig ud af et moderne liv. Generation Y og deres
legetræne færdigheder målrettet hans personlige behov.
efterkommere bosætter sig et dejligt sted at leve med uendelig virtuelt perspektiv. Fremtidens forældre vil forvente af deres skole, at eleverne har lokal tryghed med international rækkevidde.
KAPITEL 11 / RADAR
HOVBORG SKOLE SOM KOMPETENCECENTER LOKALE KOMPETENCER UDBYDES I DISTRIBUERET NETVÆRK.
68
BAGGRUND ”Samarbejdet vægtes mellem skolen og de mere uformelle læringsrum, som børnenes fritidsaktiviteter, oplevelsescentre som experimentariet og lignende læringsmiljøer. Rapporten peger ligeledes på netværksdannelse blandt lærerne som et egnet værktøj for forbedring af undervisningskvaliteten og forøgelse af motivationen” Traditionelt har skolegang været knyttet til samme fysiske institution
udvekslingshold ikke bare betyde en bedre udnyttelse af stærke lærer-
igennem 6,7,9 eller 10 år. Og indenfor hver årgang har det været givet,
kræfter. Lokale børn får styrket deres rummelighed og deres kontaktfla-
at et skoleskema tog udgangspunkt i klasse og faglokaler på skolen.
de til børn og unge, som de i senere årgange møder på videregående
Men tværfaglige projektforløb i periodemæssige afgrænsninger er i
uddannelser.
dag almindeligt. Det samme gælder undervisning på tværs af klasse-
En øget selvbevidsthed om særegne kvaliteter er befordrende for med-
trin samt ekskursioner. Det er nærliggende at gå skridtet videre og lave
arbejdertilfredsheden på enhver arbejdsplads. Samtidig vil kendskabet
undervisning på tværs af institutioner og endda kommunegrænser. I
til den lokale skole spredes via de berørte udenbys elever. Dermed
yderste udstrækning kan man endda forestille sig forløb med udveks-
styrkes den generelle omtale af landsbyen som en attraktiv bopæl.
ling af klasser i henhold til stærke lokaler eller lærerkræfter.
Skolens økonomi kan direkte bedres ved at tage klasser ind udefra,
Med det frie skolevalg er lokalskolen ikke begrænset til et optag af lut-
og den potentielle affødte tilflytning vil være en sekundær gevinst for
ter lokale elever. Dertil vil gæsteklasser, specialklasser og besøgende
fælleshusets faciliteter.
69
UDSIGTER udsigt 1:
udsigt 2:
udsigt 3:
NATURVIDENSKAB OG HAVEBRUG SOM SPIDSKOMPETENCE
SPECIALKLASSER HAR GAVN AF PRAKTISKE FAG OG UDERUM
VÆK FRA DEN ENKELTE LÆRER ISOLERET I ET KLASSELOKALE
Skov og Naturstyrelsen er klare i mælet, når de beskriver
Forskningsresultater fra Australien og USA peger på fri-
”21st Century learning” USA’s nyligt formulerede strategi
fordelene ved at integrere naturen i undervisningen af
luftsliv som en positiv arena i forhold til socialisering.
for læring i det 21ende århundrede fremhæver, at der
børn. Undervisning i naturen giver rum til faglige aktiviteter
I naturen er man desuden kropsligt på. Alle sanser bliver
foruden øget adgang til moderne teknologi skal tilbydes
og desuden til oplevelser, udfordringer, udfoldelse, fantasi,
påvirket, og bevægelse er nærmest ikke til at komme
adgang til en række ressourcer uden for klasselokalet.
leg og udvikling. Børn, der færdes meget i naturen, får
udenom. Naturlandskaber appellerer til bevægelse. Børn
Bland andet nævnes forbindelsen til et hold af ”uddan-
deres viden og begrebsverden udvidet, de får bedre
er draget af naturens legeplads: at klatre på skrænter,
nere”, der inkluderer både læreren, forældrene samt eks-
motorik og har færre sygedage.
kravle på træstammer, klatre i træer, gemme sig i krat, løbe
perter og mentorer udenfor det formelle læringsmiljø.
I årene omkring 2000-tallet skete der en ny vækst i antallet
op og ned ad bakker og kravle på store sten.
Rapporten ”Science Education Now: A Renewed Pedago-
af skolehaver sammen med den almene optagethed af
Specialpædagogikkens Tilpassede Idræt og Bevægelse
gy for the Future of Europe” fra 2007 lægger samme vægt
økologi, natur, sundhed og miljø.
finder friluftslivet som en ”kilde til mangfoldige aktivitetsmu-
på et samarbejdet mellem skolen og de mere uformelle
I USA er de i mange tilfælde, som for eksempel med den
ligheder”
læringsrum, som børnenes fritidsaktiviteter, oplevelses-
første skole-have i Portland, Oregon startet af dedikerede
Undersøgelser peger desuden på at børn generelt får
centre som experimentariet og lignende læringsmiljøer.
forældre og lærere, som har kunnet se potentialet i at lære
bedre sundhed ved at færdes ude, bl.a. pga. færre infek-
Rapporten peger ligeledes på netværksdannelse blandt
børn og unge om gode spisevaner, biologi, økologisk
tioner og bedre motorisk udvikling. Friluftslivet fremhæ-
lærerne som et egnet værktøj for forbedring af undervis-
dyrkning, og ikke mindst miljøet og menneskers indvirk-
ves derfor i særlig grad som gavnligt for specialklasser.
ningskvaliteten og forøgelse af motivationen.
ning herpå, igennem arbejdet med jorden.
Praktiske fag har desuden en gavnlig virkning på følelsen
Talentudvikling udpeges af eksperter som et nyttigt red-
Antallet af børn per skolehave er meget forskelligt. I Valby
af myndighed og kompetence.
skab til at rekruttere og fastholde talentfulde medarbejde-
Skolehave er der syv tilmeldte p.t. og stadig 24 ledige
re. Heriblandt fremhæves muligheden for jobrotation eller
bed, mens andre skolehaver allerede er godt fyldt op med
andre jobmuligheder. Der er med andre ord en enighed i,
over 100 børnegartnere.
at såvel lærere som elever drager fordel af at give læreren øgede mulighed for en bred interaktionsflade, der rækker ud over klasselokalet.
70
EKSEMPLER
FIRST LEGO LEAGUE
HERTHA BOFÆLLESSKABET
FIRST LEGO League I “Ballerup modellen” er et tilrettelagt folkeskoleforløb for
I Herskind har et bofællesskab med bæredygtigt byggeri tiltrukket nye indbyg-
grundskolens 6. til 8. klassetrin. Andre steder bunder projektet ikke i et skole-
gere med ønske om at leve økologisk og desuden have arbejdende værksteder og
forløb. Idet projektet udføres som et undervisningsforløb, kan andre fag end de
særlige faciliteter for udviklingshæmmede. Ud af de ca. 500 Herskind borgere er
naturvidenskabelige inddrages. I samspillet mellem humanistiske, samfundsviden-
70 tilknyttet Hertha.
skabelige og naturvidenskabelige fag arbejdes hen mod en samlet løsning af årets udfordring.
71
SAMUNDERVISNING PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
NATUREN I DET INTERAKTIVE LÆRINGSRUM
eTwinning er et virtuelt fællesskab for skoler i Europa. Lærere fra alle deltagende
”De udvalgte” er et spændingsdrevet naturvidenskabeligt undervisningsforløb for
lande kan tilmelde sig og benytte eTwinning online. Skoler fra forskellige europæi-
7.-9. klassetrin. Ved hjælp af mobiltelefoner, høretelefoner og grafiske stregkoder
ske lande kan samarbejde inden for alle fag efter eget valg. Skolerne kommunikerer
føres eleverne fra klasselokalet ud i naturen i Hasle Bakker og ind i en interaktiv
og samarbejder via internettet.
fortælling med dem selv som aktive hovedpersoner.
72
ALERT POINTS
HOVBORG SKOLEGANG ER NATURFAGLIG OG ENTREPRENANT
GØR PLADS TIL ALLE
Hovborg har stærke fortrin i forhold til naturfagene. Landsbyens profil som natur-
tær vægtning af elevmassen. Den demokratiske bredde i folkeskolen skal bevares,
skøn turistattraktion tilbyder åbenlys synergi i stil med Hasle Bakker projektet.
og både en styrkelse af naturfaget som de musisk kreative fag, har gode mulighe-
Projektorienteret læring hvor børnene ”lærer at opfinde” kan gå hånd i hånd med en
der for at modtage børn med specielle behov.
erhvervsindsats overfor lokale e-lancere og fritidserhverv.
VÆRN OM DEN FAGLIGE STOLTHED
En satsning på et lokalt fagligt kompetenceområde bør ikke forveksles med en eli-
INTERNATIONAL ORIENTERING En international orientering og en orientering mod lokale erhverv sikrer barnets
En målrettet satsning på et (-hvert) særligt kompetencefelt, kan udnyttes til at indgå
brede introduktion til en mangfoldighed af virkelighedsnære indtryk. Det er vigtigt,
i faglige netværk i og uden for kommunen. Faglig sparring og deltagelse i diverse
for at eleverne oplever relevans og motiveres til et ekstra engagement. En høj priori-
udviklingsprojekter bidrager til at lærerkræfterne kan finde fornyet inspiration og
tering af aktiviteter uden for skolens traditionelle rammer støtter op om den formelle
udvikling af den enkeltes talent. Dermed kan en lærer til stadighed opleve positiv
undervisning og bidrager til historien om en lokal skole med et globalt ambitionsni-
udfordring og en styrket anerkendelse i forældrekredsen.
veau.
73
INNOVATION LAB A/S AARHUS
INNOVATION LAB A/S KØBENHAVN
FINLANDSGADE 20
RUED LANGGAARDS VEJ 7
8200 AARHUS N
2300 KØBENHAVN S
70277227
70277227
INFO@ILAB.DK
INFO@ILAB.DK