HRN_05_2010

Hæren Nr. 5 | 2010 | 20. Årgang

Side 18

Sportsseminar bragte drømmene på klos hold Fysisk sårede soldater er begejstrede for Soldaterlegatets sportsseminarer, hvor soldaterne kan prøve kræfter med for dem hidtil ukendte sportsgrene.

Det sociale element fylder dog mest

Side 6

Vi er først og fremmest soldater Tæt på Det danske logistikkompagni i UNIFIL-missionen.

Side 25

Indhold Jule- og nytårshilsen fra chefen........ side 3 2011 - Hærens Transformationsår... side

4

Vi er først og fremmest soldater....... side 6 To blå blandt mange grønne.............. side 8 Hvordan er det at være politimand mellem flere hundrede soldater?

Vigtigt at have været med.................. side 10 Et journalistbesøg hos enhederne i Afghanistan

Side 6

Job-messe for reserveofficerer.......... side 12 ”Vi når vores mål“................................ side 14 Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse Arbejdsmiljøet i hæren styrkes med lokal indsats................................ side 16 Sportsseminar bragte drømmene på klos hold...................... side 18 Danmarks sidste honnør til de modigste af de modige ...................... side 20 Til påskønnelse og opmuntring ........ side 22 Hærens Regimenters Hjælpefond kan i år uddele 652.500 kroner

Side 12

Beredskabet var klar til sneen........... side 24 Afghansk hærbesøg udbygger samarbejdet........................ side 25 Nye logistiske efteruddannelser...... side 26

Side 14

Ny bog / Nyt om navne.................. side 27 Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Søren Lindhardt Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

2

Hæren nr. 5 | 2010

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

eohilsen fra chefen d vi se at r fo er h k li K

Jule- og nytårshilsen fra chefen Kære alle sammen Ja, så er det pludselig blevet december igen, og vi gør os på samme tid klar til både at afslutte året og forberede os på det kommende år.

Og selvfølgelig ser vi også frem til at fejre julen, for de af os, der har mulighed for det, hjemme med familien, og for alle de mange udsendte sammen med kammerater og kollegaer ude i missionerne.

Jeg vil derfor sende min bedste julehilsen til alle og samtidig også ønsket om et godt nytår.

Vi kan formentlig alle se tilbage på et travlt og udfordrende år.

For mit vedkommende et yderst interessant år efter jeg tiltrådte som CH/HOK i august.

Lige nu fylder forliget rigtig meget i hovedet på mange af os, og HOK har netop udsendt et meget omfattende direktiv for, hvordan vi bedst får forliget implementeret.

Den kommende struktur er afsæt for en hær, som er bedre tilpasset kravene fra vore missioner.

Der er sat fokus på de længerevarende missioner og på kampbataljonsniveauet, som det kendes fra Afghanistan.

Nogle kapaciteter er reduceret, enkelte fjernet, men hærens bredde er grundlæggende bevaret, og flere områder er styrket.

Især er grundlaget for fagligheden ved specialerne styrket ved beslutningen om at sammendrage de tidligere divisions- og brigadetropper til de kommende tjenestegrenscentre.

Selv om forliget overordnet set medfører relativt beskedne personeljusteringer, er der alligevel en del, som bliver direkte berørte af forligets implementering.

Antallet af civile stillinger reduceres, og vi er i fuld gang med at få den kabale til at gå op, hvilket desværre betyder, at vi må sige farvel til nogle af vores civile ansatte, mens

andre skifter arbejdssted på tværs af hæren og forsvaret.

En anden del af kabalen er, at et antal militære medarbejdere må skifte job – og for en dels vedkommende også tjenestested.

Også denne proces er vi i færd med.

Næste år – 2011 – bliver overordnet set et transformationsår for hæren.

Forandringer er vanskelige at håndtere, og implementeringen af forliget bliver en stor udfordring.

Det betyder, at det – endnu mere end tidligere – er vigtigt, at vi løfter i flok, for transformationen vil præge alt, hvad vi gør hele næste år.

Operativt kan man udtrykke det således, at befalingen nu er givet, vi kender målet, og snart krydser vi udgangslinjen og bevæger os frem i akserne.

Undervejs vil vi møde forhindringer – og måske også modstandere, men vi skal nok nå frem, for målet er klart, og planen er sund.

Ser jeg imidlertid på tværs af hele året, har 2010 især været præget af vores operationer i Kosovo, i Libanon og andre steder, men ikke mindst i Afghanistan, hvor der også i år har været store omkostninger i form af dræbte og sårede kammerater og kollegaer samt ødelagt og beskadiget materiel.

Krig koster. Dette faktum forbliver en smertelig realitet for os i hæren – og for vores familier og pårørende ikke mindst.

Der er imidlertid i løbet af året – senest med veteranpolitikken – kommet stadig større fokus på støtten til hjemvendte soldater og til de pårørende.

Mine indtryk fra besøg i Afghanistan i løbet af 2010 har været af soldater og enheder, som yder en meget flot indsats under yderst vanskelige vilkår. Vi gør en forskel.

Missionen har udviklet sig i løbet af 2010, og denne udvikling fortsætter i 2011.

Vi vil se en forøget omlægning af indsatsen til i endnu højere grad at støtte opbyg-

ningen og indsættelsen af de afghanske sikkerheds­styrker, som jo snarest muligt skal sættes i stand til at tage vare på sikkerheden i deres eget land.

Efter 11 år må KFOR betegnes som en succeshistorie, og fra februar vil missionen blive omlagt og dansk deltagelse yderligere reduceret.

Med valget af en bevogtningsdeling fra Hjemmeværnet bygges der i Kosovo videre på de gode erfaringer, vi har med hjemme­ værnet i denne rolle fra baserne i Afghanistan.

UNIFIL er en ny mission, som hæren overtog i august og som videreføres.

Det er en god mission, og vi har et godt styrkebidrag.

Logistikere har altid travlt, og de er altid værdsatte, og sådan er det også ved DANCON/UNIFIL. Alt i alt har 2010 været et barskt operativt år for hæren, men igen også et år, hvor hæren uden at kny har leveret varen.

Der har været mange svære stunder – såvel ude som hjemme – men jeg håber alligevel, at alle de mange gode oplevelser med kammerater og kollegaer – og den forskel, vi gør i verdens forskellige brændpunkter – efterlader 2010 i et positivt skær.

Jeg vil slutte med at takke for jeres indsats, og herfra med ønsket fra os alle om en glædelig jul og et godt nytår til jer og jeres familier.

Pas på jer selv, indtil vi mødes igen enten ved missionerne eller på tjenestestederne.

Hæren nr. 5 | 2010

3

2011

HÆREN

2011 – Hærens Transformationsår

På baggrund af Forsvarskommandoens (FKO) Implementeringsdirektiv har Hærens Operative Kommando (HOK) udgivet sit direktiv for implementering af Forsvarsforlig 2010-2014.

Direktivet er blevet til i samarbejde mellem HOK og hærens myndigheder og viser præcist, hvordan FKO anvisninger for Forsvarsforlig 2010-2014 skal udmøntes. Hermed er hærens indledende grundstruktur faldet på plads.

Den næste store opgave bliver at transformere hæren fra den nuværende struktur over i den ny struktur. I den forbindelse bliver

hele 2011 anvendt som transformationsår, så hæren som helhed vil være på plads i den nye struktur fra og med januar 2012.

De styrende parametre for transformationen er styrkeproduktionsplanen og styrkeindsættelsesplanen, idet hæren sideløbende med forligsimplementering, fortsat skal kunne levere de nødvendige bidrag til hærens internationale engagementer samt løse øvrige nationale og beredskabsmæssige opgaver. Køreplanen for hærens transformation er fastlagt ved HOK direktiv for implementering af Forsvarsforlig 2010-2014, der netop er udsendt.

HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO ST

DDIV

CACSEK

CIED ELM

1 BDE

2 BDE

PNINFBTN

PNINFBTN

DAR

ST/GSE

IGR

ST/GSE KØSK M-JYL

PNBTN

TRR

ST/GSE

PNIGBTN

LOGBTN

EODBTN

FSBTN

KONSTBTN

SANBTN

UDDBTN HRUBTN

UDDBTN ISTARAFD

UDD ST KADRE VEDLBTN

4

Hæren nr. 5 | 2010

ST/GSE

KØSK N-JYL

ILDSTAFD OPKBTN

DANILOG

MPBTN

TGR

ST/GSE SMUK

NSBTN

NSDK

MCU

CISBTN

HQBTN

EWKMP

Anden fase:

April 2011-august 2011:

Første fase:

December 2010-marts 2011:

Enheder i forceret opstillin g (de, der skal være klar allered e februar 2011 til udsendelse i Inte rnationale Operationer = INT OPS) overgår til ny struktur for at kunne understøtte produk tion og indsættelse af enheder. End videre transformeres garnisonss tøtteelementer (GSE) ved kamptro ppernes regimenter for at øge evn en til at understøtte kontaktvirkso mheden til pårørende.

Fra januar 2011 meddeles kommende NIV III-chefer koordin ationsbemyndigelse så de, sam men med nuværende NIV III-chef er, kan begynde at oprette enhede r i ny struktur samtidig med, at løsningen af operative opgave r kan fortsættes.

Fra 1. februar overtager 1.

Brigade ansvar for den samlede udf ørelse af missionsuddannels en af enheder til missionerne, mens 2.

Brigade overtager bereds kabsuddannelsen. I perioden påb egyndes justering af strukturen ved enheder, der skal tilpasses eller ikke indgår i ny struktur, idet prioriteringen i tilpasningen indl edningsvis er ved Telegrafreg imentet (TGR) og ved Danske Arti lleriregiment (DAR).

Danske Division, stabe ved tjenestegrenscentre og 2. Brig ade overgår til ny struktur for at forb erede den endelige overtagelse af enheder fra nuværende struktu r i fase 3.

Endvidere overgår enkelte enheder til ny struktur, og der imp lementeres nye kapaciteter – for eksempel ISTAR og CIMIC ved DAR – for at øge operationsstøtten til interna tionale operationer.

GHR

GSE

GSE

PMUK

HESK KØSK SJÆ

HKS

September 2011-januar 2012:

Enheder med Hærens Rea ktionsstyrkeuddannelse (HRU) ove rgår til ny struktur og afgår fra 1.

Brigade til tjenestegrens­c entrene for her at gennemføre HRU til international operationer i august 2012. Dette gælder dog ikke kamptropbataljonerne, der forbliver underlagt 1. Brigade.

Danske Division afgiver 1. august kommandoen over de to brigader samt dele af divisionstroppe rne til HOK henholdsvis DAR og IGR.

End­videre overgår III/LG (De n Kongelige Livgarde) i Høv elte til ny struktur, og afgår fra 2.

Brigade for at gennemføre HBU fra december 2010. Senest den 1. janu ar 2012 overgår resterende enheder til ny struktur.

I perioden foretages yderlige re justeringer af strukturen ved enheder, der skal tilpasses eller ikke indgår i ny struktur. Dette udføres primært ved at reducere bem anding og overføre personel og mat eriel imellem enheder og i nød vendigt omfang udføre sammenlæg ning i disse strukturer.

Transformationen er en udfordring Forandring er altid vanskelig at håndtere. Både for chefer og ansatte. HOK er helt på det rene med, at transformationen for hærens medarbejdere vil kunne opleves som en gedigen udfordring, der fordrer, at den løftes i fællesskab.

JDR

Tredje fase:

HSGS

KØSK SJÆ

At skabe ”den balancerede hær” – det vil sige en hær, i hvilken der netop er balance mellem behov for kapaciteter til internationale operationer og produktion – har været udgangspunkt for etablering af den justerede struktur, herunder de gennemførte prioriteringer og selve transformationen. Det er desuden tilstræbt at bevare en fleksibel struktur, der kan tilpasse tyngden i styrkebidragenes omfang og sammensætning ud fra de aktuelle operationsbehov.

Hæren har siden 1992 vist evnen til omstilling til de politiske operative behov – og leveret styrkebidrag, der har løst opgaverne trods vanskelige og udfordrende operative vilkår.

HO

JGK

LG/KIK

TFR

GSE

UDDBTN

VAGTKMP

LG MUK

TAMBU

Køreplanen for hærens tran sformation er fastlagt ved HOK direktiv for impl ementering af Forsvarsforlig 2010-2014, der netop er udsendt.

Hæren nr. 5 | 2010

5

Først og fremmest

Soldater

”Vi er først og fremmest soldater”

Af Friederike Felbo, journalist, presseofficer UNIFIL 3 To SISU’er ruller ind på pladsen og får støvet til at rejse sig i en stor sky. Ud af de pansrede mandskabsvogne hopper flere hold danske soldater klar til at træne ild og bevægelse.

Pladsen befinder sig tre minutters kørsel fra FN’s hovedkvarter i det sydlige Libanon, hvor det danske kontingent hører til. De fuldt udrustede soldater går i grønt og har blå hjelme, deres primære opgave i Libanon er nemlig ikke at være slørede, men tværtimod at være synlige FN-repræsentanter.

6

Hæren nr. 5 | 2010

- Selvom det er en mission, som lige nu er relativt fredelig, så skal vi holde vores soldaterfærdigheder ved lige, og altid være forberedte på, at situationen kan udvikle sig, siger kompagnichef, major Thore Bergenstoff , som understreger at: ”Vi er først og fremmest soldater, også selvom vi kører bus og lastbil”.

Netop derfor er der, udover feltdage, også mange dage på skydebanen, hvor soldaterne både skyder med langt og med kort våben.

De har nemlig til enhver tid deres våben og al deres sikkerhedsudrustning med, når de er på opgave i AO (ansvarsområdet).

Det hele kombineres på smukkeste vis, når der bliver arrangeret ture til sky-

debanen, hvor soldaterne laver ild og bevægelse med skarpt og kombinerer det med deres færdigheder inden for Taktisk Sanitetstjeneste (TSE).

De daglige opgaver Til daglig består arbejdet dog ikke så meget af ”hængsel højre” og ”delt spring fremad” (taktiske bevægemåder, red.).

Det danske logistikkompagni står for transport af både personel og cargo (materiel) for hele UNIFIL-missionen, så det bliver til rigtig mange timer bag rattet.

Når franskmænd, italienere og spaniere skal roteres på leave (kortere orlov) eller helt hjem, så bliver det til rigtig mange

Først og fremmest

Soldater

som lige nu er relativt , on si is m en er et d Selvom aterfærdigheder ld so s re vo e d ol h vi fredelig, så skal at situationen å, p te ed er rb fo re væ ved lige, og altid kan udvikle sig. ture frem og tilbage fra lufthavnen, og det strækker sig over flere dage.

For selvom landet er lille, og der ikke er mange kilometer til lufthavnen i Beirut, så gør vejens beskaffenhed og de koordinationsmæssige udfordringer turene lange. Somme tider tager det næsten et døgn, før soldaterne er tilbage i den danske lejr efter en rotation. … og sådan går det Kolonnen skal først køre de tomme busser og lastbiler fra den danske lejr til for eksempel den franske lejr. Det tager nemt op til to timer for de mange køretøjer og de store busser at komme frem. Der er som regel også et bjærgningskøretøj med i kolonnen, det må kun køre 40 km/t, og så er der andre køretøjer, som står for sikkerheden under kørslen. På den måde bliver det hurtigt en lang kolonne, som skal klatre gennem det kuperede terræn og gennem de trafikerede byer, inden den endelig når frem til den franske lejr.

Her skal alle de franske soldater så læsses om bord på busserne, hvorefter turen går mod lufthavnen. Når kolonnen når frem til Litanifloden, hvor FN’s AO stopper, skal den følges af en eskorte fra Lebanese Armed Forces resten af vejen til lufthavnen.

Vel ankommet til lufthavnsområdet tager de hjemvendende franske soldater af sted, og de danske soldater venter på, at afløserne kommer, så de kan køre dem tilbage til den franske lejr. Det kan vare et par timer eller mere, alt efter om flyet er forsinket.

Men de danske soldater passer også depoterne inde i selve lejren, hvor de står for udlevering af alt fra byggemateriel til kuglepenne, og de står for nogle faste shuttle-busser (fast rutefart) til den nærmeste større by Tyre og til Beirut.

ning af julekalendere og julegudstjeneste i Beirut er der arrangeret krybbespil og feltunderholdning. Og der er naturligvis sørget for, at det bliver jul i den danske lejr i Libanon med alt hvad dertil hører, når den tid kommer.

Og så er der de mange idrætstilbud. Der er næsten daglig crossfit undervisning, og mange af de andre landes soldater vil gerne spille fodbold med danskerne.

Faktisk har det danske kompagni stillet et kvindefodboldhold til en kamp mod portugisernes kvindehold. Den vandt danskerne, og efterfølgende var der fælles grill-arrangement med musik og dans og bingospil. Franskmændene har allerede spurgt, om ikke danskerne også vil spille lidt bold med dem en gang imellem.

Den danske præst, Klaus, arrangerer jævnligt såkaldte ’præsteture’ ud i området, hvor soldaterne blandt andet besøger ruiner fra romertiden. I sommer var der også en svømmetur i Middelhavet med på programmet, men den

er skiftet ud med et besøg på et spisested, efterhånden som vinden og havet er blevet køligere.

Tilbage i lejren De danske soldater er færdige med dagens felttjeneste og sætter sig ind i de lånte PMV’er for at køre tilbage til lejren.

Det er ikke første gang, de danske FN soldater bliver sendt på felttjeneste, og det bliver heller ikke den sidste. I næste uge gælder det skydebanen.

Fritid Hvis soldaterne skulle kede sig, er der masser af velfærdstilbud. Især her i julemåneden er der nok at tage sig til, for ud over klippe-klistre-dag, daglig forevis-

Hæren nr. 5 | 2010

7

Po l i t i m a n d i b l a n d t s o l d a t e r

To blå blandt mange grønne re t at væ e d r e n e Hvorda em fler ll e m d an ed politim ? Det v r e t a ld rluf de so ans He H hundre g o e ugaard to først e d Lars Ha r e gruppe n, der p e s m r a e K d Pe ske at en Dan D i ave er g lk p o o f i t s li e po Der t nistan. n af de a e h g g n f i A n i g h. enopby Geresk i støtte g i t li o ske p afghan

Af Mette Vosgerau, presseofficer ISAF 10 Det afghanske politi skulle styrkes. Der skulle sikres sammenhæng mellem den træning, betjentene får og det politiarbejde, der bliver lavet ude i distrikterne.

Derfor etablerede Danmark i august 2010 det første danske ”Police Operational Mentor and Liaison Team” (POMLT) i den danske kampgruppes område.

Og derfor tiltrådte to danske politifolk i april måned til ISAF 10, der trænede hen imod mission i Afghanistan fra august 2010 til februar 2011. De skulle fungere som mentorer for ledelsen i det afghanske politi (ANP).

Det er første gang, en dansk kampgruppe har politifolk med på mission, men det var bestemt ikke første gang, de to var

8

Hæren nr. 5 | 2010

Politibetjente fra Gerekh foran det lokale kontrolcenter, hvor Lars Haugaard bor.

ude. Både politiinspektør Hans Herluf Pedersen og vicepolitiinspektør Lars Haugaard har masser af international erfaring fra deres arbejde i politiet.

- Jeg glædede mig til at bo og arbejde sammen med kampgruppen. Det var der ingen, der har prøvet før, siger Lars Haugaard, der selv engang har været MP’er.

- Det er uden tvivl kommet mig til gode, for jeg kan jo godt huske den uddannelse, som jeg fik engang, selv om det er lang tid siden. Så jeg synes egentlig, jeg kunne følge med fra starten. Og når vi var på skydebane, var det ikke Hans og jeg, der var de dårligste. Det gjorde mig lidt fortrøstningsfuld, siger han.

Det bedste koncept De to politifolk er sammen med tre MP’ere og sikrings-eskorte-delingen, der

både yder force protection og underviser menige afghanske politibetjente i grundlæggende patruljefærdigheder - Det nære samarbejde med MP’erne og sikrings-eskorte-delingen har været super. Og jeg tror, det går begge veje, jeg tror også de er glade for at arbejde sammen med sådan et par gamle tosser som Hans og jeg, griner han.

Under alle omstændigheder er det dokumenteret, at de gør det ret godt. I en undersøgelse af de omkring 50 POMLT, der er i NATO-regi i Afghanistan, bliver det første danske POMLT fremhævet for at have bedste koncept af alle og for at have en god tilgang til de afghanske politifolk.

- Der er ingen tvivl om, at behovet for forbedret ledelse på både provins- og distriktsniveau er centralt for udviklingen af ANP. Og vores enhed har på kort

Politiinspektør Hans Herluf Pedersen og vicepolitiinspektør Lars Haugaard er de to første politibetjente, der har været sendt ud med en dansk kampgruppe.

tid opnået meget gode resultater, siger politiinspektør Hans Herluf Pedersen.

Den afgørende tillid Blandt andet fremhæver rapporten, at Lars Haugaard er flyttet ind på det lokale, afghanske OCC-D (Operation Coordi-

Politi-rådgivning - POMLT er det første danske af sin slags. Den består af to betjente, tre MP’ere og en sikringseskorte-deling.

- POMLT står for Police Operational Mentor and Liaison Team.

Dens opgave er at rådgive og uddanne politiet i Gereskh.

- Den blev etableret for at sikre en klar sammenhæng mellem den indledende træningsindsats og det efterfølgende politiarbejde ude i distrikterne.

- Ud af de cirka 50 POMLT hold i Afghanistan er det danske hold blevet fremhævet som det med det bedste koncept i Afghanistan og for det gode arbejde med afghanske betjente.

- Den danske POMLT arbejder tæt sammen med britiske politirådgivere.

Lars Haugaard er mentor for politichefen i Gereskh, Esmarai.

nation Centre-District). Der bor politichefen Esmarai også det meste af ugen.

- Det blev med det samme tydeligt, at man ikke kan være en god mentor ved at besøge politichefen fire gange om ugen.

Jeg tænkte selvfølgelig på sikkerheden, men hvis de britiske soldater kan bo der, så kan jeg også. Og det viste sig at være en rigtig beslutning, siger han.

- Det tog seks-otte uger at lære hinanden at kende og at opbygge den altafgørende gensidige tillid, og det var faktisk først derefter, vi begyndte at komme ind til kernen af den egentlige rådgivning, siger Lars Haugaard, der dog fra starten oplevede, at han blev accepteret.

- Det er klart en fordel, at vi kan tale som politimand til en politimand. Det er der respekt for. Og så er det godt at have en del erfaring og en passende grad, siger han.

Blå eller grøn?

Men selv om de to betjente er en del af kampgruppen, er de stadig mere blå end grønne. Og der er ikke altid enighed med kampgruppen om, hvordan tingene skal gøres.

- Nogle gange må jeg rådgive Esmarai til at være forbeholden overfor opgaver, som kampgruppen synes, politiet skal have – for eksempel fordi det ikke falder ind under politiets arbejdsområder. Det er en del af mit job at have fokus på det civile politi, og hvis ikke jeg rådgiver ham professionelt som politimand, kan jeg ikke bevare min troværdighed i forhold til

Lars Haugaaard, her sammen med an afghansk politimand, vænnede sig hurtigt til den danske militæruniform. Bagved på vejen er en Eagle 4, som sikring-eskorte-delingen kører i.

ham, siger Lars Haugaard og fortsætter: - Jeg oplever dog, at kampgruppen har stor forståelse for vores rolle. Ind imellem diskuterer vi da tingene, men det gør på ingen måde resultatet dårligere, siger han.

Tre måneder til Det nye POMLT-hold mødte masser af udfordringer fra starten. Fordi det var første gang, to betjente skulle med, blandt andet tog det lang tid for juristerne fra forsvaret og politiet at få den tekniske aftale i orden.

- Jeg kommer jo selv fra et stort system, og jeg ved, at det tager tid, når der pludselig dukker noget nyt op. Det tog op mod et par måneder at få os helt integreret i kampgruppen, men det er vi absolut 100 procent nu, siger Lars Haugaard og understreger, at han nok har et af de bedste job i kampgruppen, fordi der er så tæt kontakt til afghanerne.

Det må han virkelig mene, for han har valgt at tage tre måneder til i Afghanistan.

I stedet for at tage hjem til februar, som resten af hold 10, fortsætter han til maj.

- Vi gør fremskridt hver uge – nogle gange store, andre gange ikke så store – så jeg vil gerne være med til at fortsætte projektet og sikre en vis kontinuitet. Og så kan jeg sagtens leve i det her militærsystem i tre måneder mere. Det vidste jeg faktisk ikke, da jeg tog hjemmefra, siger han.

Video Se video fra Afghanistan

Hæren nr. 5 | 2010

9

Journalist-

besøg

Vigtigt at have været med Et journalistbesøg hos enhederne i Afghanistan har stor betydning for baglandet, men det er ikke nok. Hvis man virkelig vil have indsigt, må man ud og dele vilkår og risici med soldaterne – også som pressefolk

Af John Kreiner Fotos: Anders Albjerg og John Kreiner

10

Hæren nr. 5 | 2010

- Selvfølgelig kan man lave en seriøs beretning fra kampene i Afghanistan ved at interviewe folk, der har deltaget i disse kampe. Men det vil aldrig kunne sammenlignes med de indtryk, man får ved selv at være på stedet og følge soldaterne helt derud, hvor det lige så godt kan være en selv, Taleban sigter på.

Sådan siger journalist Mads Gudiksen fra TV2 Øst i Vordingborg efter gennem to uger at have fulgt soldater fra Gardehusarregimentet i Slagelse i de internationale operationer i Afghanistan.

Mads Gudiksen og hans TV-hold, fotograf Anders Albjerg og lydtekniker Lone Mikkelsen, fulgte soldaterne i hverdagen i lejrene og på patrulje helt ude, hvor man næsten kan se det hvide i øjnene på fjenden.

Og holdet oplevede de følelser, der rammer, når soldater, de havde været tæt på, pludselig meldes dræbt i tjenesten.

- Du får nogle indtryk og en indsigt ved at komme så tæt på soldaterne, som man ikke kan opnå gennem et interview med en, der har været der, eller ved bare at besøge en af lejrene og have fået en række briefinger om forholdene, fortsætter Mads Gudiksen.

Man skal være midt i det for at få de mærkelige kontraster og krigens absurditet helt ind under huden.

Skal prøves på egen krop - Hjemmefra havde vi selvfølgelig hørt om, at det foregik på den måde, og det er vel også sådan, man har set det beskrevet i film og bøger fra forskellige krige. Alligevel er det noget andet, når man selv står midt i det.

Man ved godt og kan sagtens forstå, at 40 graders varme er mere end 30 grader, men man ved ikke, hvad det i virkeligheden drejer sig om, før man har mærket det på sin egen krop.

På samme måde har man hørt soldater i Afghanistan gang på gang forklare, at de ikke går rundt og er bange, mens de udfører deres opgave ude i krigszonen.

De betragter det som deres arbejde, og som en opgave, der skal løses. De mener ganske enkelt ikke, at de kan løse deres opgave, hvis de lader sig styre af frygten.

Selvfølgelig var jeg da selv bekymret over og spændt på det, der lå forude, da vi skulle af sted, og selvfølgelig er det en underlig fornemmelse at vide, at det meget nemt kan være en selv, som en Taliban-kriger sigter efter.

Men ganske som soldaterne beskriver det, var det forbavsende enkelt at skubbe denne fornemmelse til side og rette fokus mod opgaven, vi var kommet for at løse.

Min opgave var at lave en række TVprogrammer, der, så godt som det overhovedet var muligt, viste seerne hjemme – heraf mange af soldaternes pårørende – hvordan livet er som udsendt soldat i Afghanistan. Altså at give så retvisende et billede som muligt, og så måtte alt andet træde i baggrunden.

Forud for TV-holdets udsendelse til

Journalist-

besøg

Du kan se Mads Gudiksen’s programmer på TV2 Øst’s hjemmeside: http://www.tv2east.dk/de-udsendte

Afghanistan ligger en række programmer med titlen ”Rekrutterne”, hvor Mads Gudiksen og hans hold fulgte den militære uddannelse i Hærens Basis Uddannelse. Fire måneders værnepligt på godt og ondt.

Basisuddannelsen som basis Da Mads Gudiksen den 2. februar 2009 mødte de værnepligtige på Antvorskov Kaserne, var hans egne militære erfaringer meget begrænsede, ganske som en af mange, der aldrig har aftjent værnepligten.

- Det er mit indtryk af den civile beredskabsdel i uddannelsen virker lidt overfladisk, mens den militære del er meget struktureret og målrettet, og på den måde virker fornuftig, siger Mads Gudiksen.

- Den basale uddannelse (HBU-tiden), som vi fulgte gennem de fire måneder, er i høj kurs hos soldaterne, når man møder dem ude i krigszonen. De stoler på den.

- Jeg selv fik i de fire måneder desuden et godt kendskab til de ledere, der stod for uddannelsen og senere skulle stå med ansvaret for soldaterne i Afghanistan, fortsætter Mads Gudiksen. Det er både kloge og seriøst tænkende mennesker, der besidder et meget stort engagement i det, de foretager sig.

- Overordnet set har jeg fået en klar fornemmelse af, at det var ”rigtige” mennesker, vi fulgte fra den dag, de mødte som rekrutter og videre ud i missionsområdet i Afghanistan.

- Noget af det værste ved turen har dog været, at vi et par gange siden har modtaget beskeden om, at soldater, som vi har været ganske tæt på i vores arbejde, er blevet dræbt. Det er ikke længere bare navne, men mennesker, vi har mødt, og på

den måde mere modbydeligt og noget, man ikke kan undgå at blive meget berørt over.

- Som journalist oplever man megen død og ulykke, som man helt professionelt lægger bag sig, når det er forbi. Det kan man ikke på samme måde, når det er mennesker, man har været så tæt på. Så er det ikke kun professionelt længere.

Beundringsværdig entusiasme Når Mads Gudiksen prøver at opsummere sine oplevelser i Afghanistan, er der et pænt stort overskud på plussiden, som rækker langt videre end til den øgede indsigt i forholdene.

- Jeg har mødt nogle dygtige og ualmindeligt entusiastiske personer ikke mindst på lederniveauet. De er overbevist om, at de gør en forskel, og de lægger utrolig megen sjæl i alt, de gør på stedet.

En entusiasme, jeg bedst kan illustrere med en oplevelse, jeg havde ganske kort tid efter, jeg var kommet hjem og var på indkøb i IKEA. - Her blev jeg mødt af en af kompagniets delingsførere, der var kommet hjem efter en hændelse, der have sendt en byge af

sprængstykker i kroppen på ham. Det var alvorligt nok til, at han blev sendt hjem til behandling, men heldigvis ikke så alvorligt, at han får varige mén af det.

Det blev et møde, som var vi gamle venner, der havde kendt hinanden længe.

- Vi havde faktisk stået og snakket sammen i lejren iført fragmentationsveste og hjelme så sent som dagen før angrebet.

- Han var naturligvis lykkelig over at være sluppet så heldigt fra sine sår, men alligevel havde han kun én tanke i hovedet, nemlig at komme tilbage og gøre arbejdet færdigt.

En del af de soldater, der vender hjem fra Afghanistan, har psykiske problemer med hjem i en eller anden grad. Trods de oplevelser, Mads Gudiksen har haft i missionsområdet, så er det ikke noget, der har givet ham mareridt eller lignende ubehag.

- I filmen ”Armadillo”, der er lavet om nogle soldaters oplevelser i Afghanistan, er der en scene, der beskriver disse soldaters nedkæmpelse af en fjendtlig gruppe, fortæller Mads Gudiksen.

- Jeg ved ikke, om de gjorde noget forkert i forhold til krigens love i den viste situation, men jeg kan godt forstå deres reaktion. I dag kan jeg bedre sætte mig ind i det pres, det er at være under beskydning.

- Ville du tage af sted igen, hvis du fik muligheden, nu hvor du har kendskab til de risici, dette også indebærer?

- Ja..!

tte mig I dag kan jeg bedre sæ re under beskydning. væ at er t de , es pr t de i ind

Hæren nr. 5 | 2010

11

Jobmesse i Nymindegab

Job-messe for reserveofficerer

Efter oplæg i salen kunne reserveofficers­aspiranterne tale med repræsentanterne under lidt mere uformelle rammer

33 kommende reserveofficerer var til job-messe på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab for at høre, hvilke muligheder de har, efter de som de første to hold afslutter fem ugers obligatorisk efteruddannelse Af Søren Lindhardt, HOK Spørgsmålene var mange, da potentielle arbejdsgivere holdt oplæg for 33 kommende reserveofficerer på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab. De er ved at gennemføre et nyt obligatorisk efteruddannelsesforløb på fem uger, og derfor var repræsentanter fra Hærens Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando, Hjemmeværnet og Forsvarets Personeltjeneste mødt op for at fortælle om karrieremulighederne ved de forskellige myndigheder.

- Er det muligt at få en rådighedskontrakt? Hvor mange dage kan man regne med at blive indkommanderet hvert år?

ER der noget at få?

Det skortede ikke på spørgsmål, og repræsentanterne svarede så godt som muligt. Men midt i forligsimplementeringen kan der stadig ske ændringer, der får indflydelse på strukturen, og derudover er det første gang, at reserveofficersuddannelsen holder sådan en job-messe.

Ny obligatorisk efteruddannelse Tidligere var reserveofficersuddannelsen bygget op således, at man allerede under uddannelsen ved løjtnantsskolerne

12

Hæren nr. 5 | 2010

annelsen d d u v le b g li r forsvarsfo at behovet for t, Ved det sidste g ti r u h te d n an erke nedlagt, men m til, at man k o n t r to s r a v r reser veofficere en igen. ls e n n a d d u e d oprette sigtede efter en bestemt stilling inden for den tjenestegren, man tilhørte, og som man skulle varetage, når uddannelsen var afsluttet. Altså en funktionsbestemt uddannelse.

Ved det sidste forsvarsforlig blev uddannelsen nedlagt, men man erkendte hurtigt, at behovet for reserveofficerer var stort nok til, at man oprettede uddannelsen igen. De to hold, som er til job-messe i Nymindegab, er de første, som afslutter den nyoprettede uddannelse, som er noget anderledes end den gamle.

- Vi er sådan set startet forfra med reserveofficersuddannelsen. Hvor den gamle var funktionsbestemt, skal den nye være

bedre til at udnytte de kompetencer, som reserveofficererne erhverver sig gennem deres civile karrierer, siger major Anders Sindum, der uddanner reserveofficerer ved Hærens Kampskole.

Det nye obligatoriske efteruddannelsesforløb fokuserer meget på militære færdigheder og skal klæde eleverne på til en måske livslang reserveofficerskarriere i Forsvaret. Hærens Kampskole har i samarbejde med Hjemmeværnsskolen sat forløbet sammen, og det dækker over ting som føringsuddannelse, skydelederuddannelse og uddannelsesplanlægning.

Tanken er, at reserveofficerer, der både kan føre og uddanne, kan anvendes bredere og vil have lettere ved at anvende civile kompetencer i en militær sam-

menhæng og dermed specialisere sig på lang sigt.

- En uddannet reserveofficer koster jo kun Forsvaret en udleveret uniform, indtil man indkalder ham til at løse en specifik opgave. Hvad han så har af civile uddannelser og kompetencer, har jo ikke kostet Forsvaret noget, siger Anders Sindum.

Bekymrede resof’er Efter oplæggene i auditoriet kunne reserveofficersaspiranterne få en mere uformel snak med repræsentanterne. Flere var bekymrede for, om der overhovedet ville være noget arbejde til dem, men tjenestested og geografi betød også noget.

- Geografi betyder da meget. Vi er alle sammen meget ambitiøse både her og i vores civile job, og vi vil komme til at lægge mange timer begge steder. Så er det da en fordel, hvis det ligger i nærheden af ens civile liv, siger Patrick Stenberg, som også er i gang med uddannelsen.

Han påpeger desuden, at det er første gang, hans hold har hørt noget om, hvad de kan komme til at beskæftige sig med i fremtiden, og at det nok er med til at gøre folk usikre.

Både uddannelseslederne og myndighedernes repræsentanter gør deres for at berolige reserveofficersaspiranterne.

Eksempelvis har Hæren alene plads til 800 reserveofficerer, og hver gang et hold er nyuddannede kommer til, er der andre, som trækker sig tilbage efter en lang karriere.

Repræsentanter fra blandt andet Hærens Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando og Forsvarets Personeltjeneste holdt oplæg for aspiranterne.

Hjemmeværnsskolen i Nymindegab danner ramme om de første to uger af efteruddannelsesforløbet. Herefter foregår det på Hærens Kampskole, hvor Hjemmeværnet også støtter med undervisere.

Kontakt hæren Hærens Operative Kommando (HOK)

Tlf. 9962 4970

HOK Telefonavis

Tlf. 7010 1071

www.hok.dk /hok@mil.dk

DANILOG Postadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15) Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning (Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG) Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien (De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030

www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.

(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden.

www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte

Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte

Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Hæren nr. 5 | 2010

13

”V i når vores mål“

Claus Schmidt tager til Afghanistan som kompagnichef til februar

”Vi når vores mål” Af Søren Lindhardt, HOK Jydske Dragonregiment sender for første gang et kompagni til Afghanistan, hvor alle soldater har gennemført Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Det stiller krav til træningen forud for missionen, og det stiller krav til soldaterne En lang række soldater bevæger sig stille og roligt gennem gaderne. Opmærksomheden er rettet mod vinduer, porte og hustage, der undersøges for eventuelle fjender. Bedst som patruljen krydser en åben plads, affyres der pludselig en skudsalve fra et hushjørne. Allerede

14

Hæren nr. 5 | 2010

inden rækken af skud er hørt op, besvarer soldaterne ilden, mens de søger dækning.

I flere minutter brager det løs, mens patruljen bekæmper fjenden, der nu skyder fra flere bygninger rundt om pladsen. Et hus bliver ryddet, og fra et tagvindue kan en soldat kaste en håndgranat ned i en af fjendens stillinger. Den går af med et brag, og i det samme kommer delingsføreren gående sværs over pladsen og standser øvelsen.

- Vi går tilbage til tankstationen og evaluerer!

Soldaterne kommer på benene og går endnu engang tilbage til Brikbys tankstation, hvor de får at vide, hvad der skal gøres anderledes næste gang. Disciplinen

hedder ”bykamp” eller ”kamp i uoverskueligt terræn” og er en del af soldaternes missionsspecifikke uddannelse. Til februar tager kompagniet til Afghanistan, og det er første gang, at Jydske Dragonregiment udsender et kompagni til Afghanistan, hvor alle soldaterne kommer fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse – HRU.

Video Se video fra HRU-uddannelsen

Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse En ni måneders overbygning til Hærens basisuddannelse (HBU). HBU tager i princippet fire måneder, men de soldater, der får en HRU-kontrakt, begynder allerede uddannelsen efter de første tre måneder af basisuddannelsen, hvor de, der ikke skriver kontrakt, har brand- og redningstjeneste.

HRU-soldaterne uddannes til at løse opgaver i et specifikt missionsområde, og træningsforhold og faciliteter er tilpasset

den enkelte mission, så træningen kommer så tæt på virkeligheden som muligt.

Udover træning i kamp indeholder uddannelsen fag som kommunikation, samarbejde – både civilt og militært, fleksibilitet og konflikthåndtering. Ingeniørtropper uddannes eksempelvis også i håndværk og vedligeholdelse af lejre.

- Vi når igennem det, vi skal, og uddannelsesniveauet er så højt, som det skal være. Udfordringen ligger i, at der ikke er så meget tid til at repetition, så når vi laver en uddannelsesforløb, så skal vi også sikre os, at vi har nået målet, når vi er færdige. Hvis vi skal til at repetere det senere, så er der noget andet planlagt uddannelse, der må vælges fra. Så det vi laver, det skal være i orden, siger han.

Intens uddannelse Tidligere har Jydske Dragonregiment udsendt fast personel fra den stående styrke, men til februar består hele kompagniet af HRU-soldater, der efter værnepligten, som i dag hedder Hærens Basisuddannelse, gennemfører reaktionsstyrke-uddannelsen på otte måneder. Det betyder, at soldaterne skal lære mange ting på kortere tid end fast personel, og det stiller høje krav til både uddannelse og soldater.

- Vi skal fra start gøre os helt klart, hvad det er for nogle opgaver, vi skal ned at løse, og så er det dem, som vi skal øve os på og gøre os gode til, fortæller kaptajn Claus Schmidt, der er chef for kompagniet.

Selvjustits Claus Schmidt har tidligere været med til at uddanne HRU-kompagnier, og erfaringerne fra tidligere hold er med til at gøre uddannelsen bedre og bedre. Men en ting er uddannelsen. For en stor del af ansvaret ligger ved soldaterne, der må yde deres bedste. Claus Schmidt er hel tryg ved, at de nok skal nå at blive klar til februar: - Uddannelsen bliver konstant tunet og forbedret. Derfor når vi et meget tilfredsstillende resultat inden for den tid, vi har.

Der er ingen tvivl om, at kompagniet og soldaterne vil være i stand til at løse de opgaver, vi bliver stillet dernede, siger han.

Men for at det er muligt, kræver det selvfølgelig også, at alle trækker i samme retning. Hvis nogen ikke lever op til deres ansvar eller de faglige krav, bliver de ret hurtigt siet fra. Der har også været nogen, som undervejs har erkendt, at de ikke havde motivationen eller gejsten til at yde 100 procent, og de har så selv forladt uddannelsen. Men det er ikke fordi, der kører et egentligt udskilningsforløb: - Heldigvis er det sådan, at når soldaterne får et indblik i, hvad der egentlig

forventes af dem, så kræver de også noget af hinanden. Så det med at si folk fra er ikke noget, vi som ledelse behøver at bruge mange kræfter på, for soldaterne kommer selv og siger det, hvis der er et problem, siger Claus Schmidt.

Motivationen fejler nu ikke noget blandt soldaterne i Brikby, selvom det er en råkold novemberdag. De har været i gang siden morgenstunden, og mørket begynder så småt at falde på. Efter en kort evaluering på tankstationen bevæger patruljen sig endnu engang ind mellem de røde murstenshuse.

Brikby Brikby, som den kaldes, hedder i virkeligheden Bytræningscenter Oksbøl. Det er en kunstig landsby, der består af cirka 30 murstensbygninger af forskellige typer. Den råder over et rådhus med rådhusplads, og under jorden findes tunneller af store betonrør, der også bruges i uddannelse af soldater. Byen blev opført i midten af halvfemserne, og den er opkaldt efter en gård i nærheden, der hedder ”Store Brik”. Foruden militæret benytter blandt andre politiet byen til øvelser.

Hæren nr. 5 | 2010

15

Arbejdsmiljøet

I HÆREN

Arbejdstilsynes overrækker ”grøn smiley“ til Hærens Operative Kommando. Fra venstre Simon Ørnbøll, Peter Dollerup og brigadegeneral Peter H. Lund. Foto Heri Hammer Niclasen.

dgå i en Hærens enheder skal in n, herigennem io at is an rg øo ilj sm jd be ar smiljøgrupper. jd be ar af g in gn by op bidrage med

Arbejdsmiljøet i hæren styrkes med lokal indsats Af Klaus Skindhøj, Arbejdsmiljøinspektør, HOK Arbejdsmiljøorganisationen i Hæren bliver lagt om i det nye forsvarsforlig. Det betyder blandt andet, at koordineringen af arbejdsmiljøet styrkes. Garnisonerne får rådighed over en arbejdsmiljøkoordinator (ARBMIKOO), der fremover som sin primære funktion skal håndtere koordinering af de arbejdsmiljøopgaver, der er i garnisonen. Koordinatoren refererer direkte til garnisonskommandanten og vil være fast medlem af arbejdsmiljøudvalget.

Det er af afgørende betydning at have en fast koordinator til at varetage opgaverne,

16

Hæren nr. 5 | 2010

som ligger inden for arbejdsmiljølovgivningen. ARBMIKOO skal blandt andet sikre, at der gennemføres arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsklimamålinger (AKM). Herudover skal han medvirke til, at arbejdsmiljøgrupperne i det daglige sikrer, at der gennemføres kontrol og opfølgning på de opgaver, der relaterer sig til arbejdsmiljøvirket.

Skal forebygge uheld Hærens enheder skal indgå i en arbejdsmiljøorganisation og herigennem bidrage med opbygning af arbejdsmiljøgrupper. Hver arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsmiljørepræsentant, som skal vælges blandt de ansatte (minus ledere).

Herudover udpeges en leder af arbejdsmiljøgruppen, som udpeges af enhedens chef. For at sikre optimale betingelser er det afgørende, at medlemmerne af en arbejdsmiljøorganisation får stillet den nødvendige tid til rådighed.

For at sikre et godt arbejdsmiljø og for at undgå ulykker eller arbejdsskader med videre er det nødvendigt at prioritere arbejdsmiljøet.

Der skal som noget helt centralt forberedelse og forebyggelse til, så risiciene for uheld eller personskader mindskes. Hvis en ansat for eksempel skal bruge kemikalier i sit arbejde, er det nødvendigt, at der findes forskrifter, der fortæller den ansatte, hvordan produktet skal anvendes og

Arbejdsmiljøet

I HÆREN

ikke mindst, hvordan man skal forholde sig, hvis der sker et uheld.

Vi kan blive bedre Arbejdstilsynets mange påbud har vist, at det står skidt til med basale ting som oprydning og rengøring. For at der kan skabes et godt arbejdsklima, må alle være med til at løfte selv de mest basale opgaver. Garageanlæg, depotområder og ikke mindst administrationsbygninger kræver ofte en kærlig hånd i forbindelse med oprydning. Man ser desværre ofte udrustningsgenstande, afskudte patronhylstre, tom emballage og meget andet gods ligge og flyde.

Også i hæren er man bekendt med problematikkerne vedrørende manglende vedligeholdelse af bygninger og installationer, selvom hærens ansatte til stadighed gør opmærksom på disse forhold.

Arbejdstilsynets påbud skal efterkommes, og der viser sig et stadigt klarere billede af, at det sker. Selvom ansatte i hæren gerne vil forebygge og gøre opmærksom på, at der er forhold, som ikke lever op til lovgivningens mindste krav, kan det være svært at komme igennem med de behov, der er.

I fremtiden vil hærens enheder gennem garnisonernes ARBMIKOO kunne mærke, at forholdene bliver forbedret.

Forbedring skal ske ved, at ARBMIKOO kan sammenfatte og koordinere de samlede fejl og mangler, der måtte være konstateret og herigennem vurdere behovene, inden de videresendes til for eksempel Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste eller Forsvarets Materieltjeneste.

Bredere psykisk fokus Også inden for det psykiske arbejdsmiljø kan de ansatte se frem til en ændring.

Der skal mere fokus på området og ikke kun fokuseres på de soldater, der vender hjem fra missioner. De civilt ansatte, og det personel, som går herhjemme, har også behov for mere fokus. Lige nu mærker man de frustrationer, der blandt andet opstår i forhold til forliget. Uddannelse af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen er en af nøglerne til at åbne for en forbedring og iværksættelse af tiltag

Vi skal stå sammen og yde en indsats Vi kan skabe et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø i hæren ved at alle står sammen og yder en indsats. Arbejdstilsynet har givet en række påbud og herigennem anfægtet flere utilfredsstillende forhold, hvorunder ansatte i hæren arbejder. Der er tale om mangler og dårlig vedligeholdelse, men også om risici for, at ansatte kan udsættes for sundhedsmæssige fare.

indenfor området. Også samarbejde med for eksempel rådgivere og psykologer fra Forsvarets Center for Arbejdsmiljø er en vigtig ressource, der skal gøres brug af.

Der er brug for et kulturelt holdningsskifte omkring arbejdsmiljøet. Hvis vi i hæren vil løfte arbejdsmiljøet, er alle i hæren nødt til at bidrage. Chefer og ledere skal i større udstrækning sikre, at der gennemføres kontrol, og den enkelte ansatte skal bidrage til, at også forholdene for ens kollegaer bliver bedre.

Målet skal være at nedbringe omfanget af påbud, og gennem dialog med øvrige myndigheder at skabe et reelt billede af de faktiske problemer. Herudover vil vi skabe optimale rammer for den daglige færden og produktion på alle niveauer.

Seniorsergent og arbejdsmiljøinspektør Klaus Skindhøj har skaffet stab HOK en grøn smiley.

Organisationen skal bygges op Hæren etablerer sig i en ny arbejdsmiljøorganisation fra 2011 og vil bruge året til at opbygge og systematisere arbejdsmiljøet. HOK har etableret et arbejdsmiljøkontor, som vil kunne bistå i opbygningen af de lokale arbejdsmiljøorganisationer og arbejdsmiljøudvalg.

Herudover kan arbejdsmiljøkontoret bistå i forbindelse med håndtering af arbejdsklimamåling og handleplaner samt vejlede i initiativer til at forbedre forholdene omkring det psykiske arbejdsmiljø.

Hæren bør være garant for at skabe et fremtidigt godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø. Hæren har fået en række nye værktøjer, som vi vil forstå at bruge i den kommende opbygning, og vi vil søge indflydelse på alle aspekter inden for arbejdsmiljø.

Derfor er der store forhåbninger til, at arbejdsmiljøet i hæren vil være mere synligt, og at alle i dagligdagen vil tænke arbejdsmiljø ind i den enkeltes adfærd.

Hæren nr. 5 | 2010

17

Sportsseminar

Sportsseminar bragte drømmene på klos hold Fysisk sårede soldater er begejstrede for Soldaterlegatets sportsseminarer, hvor soldaterne kan prøve kræfter med for dem hidtil ukendte sportsgrene. Det sociale element fylder dog mest Af Morten Fredslund, tekst og foto Der blev kampsvedt, grinet og fightet igennem til den helt store guldmedalje, da Soldaterlegatet i slutningen af november for anden gang gennemførte et sportsseminar for soldater med fysiske skader. Seminaret fandt sted på Vejen Idrætscenter og strakte sig over tre dage.

18 soldater havde denne gang meldt sig til seminaret, hvor hovedformålet var at vise nogle af de muligheder, der er for at dyrke idræt til trods for, at man er kommet alvorligt til skade under en udsendelse.

Soldater, der kommer alvorligt til skade under en operativ indsættelse, er stort set altid veltrimmede og i fysisk topform, når skaden sker. Og det var derfor også et mål at motivere soldaterne til at dyrke idræt, så fysisk aktivitet igen bliver en naturlig del af deres dagligdag.

Taekwondo-kæmper med sort bælte - Før jeg kom til skade, dyrkede jeg taekwondo på højt plan, spillede fodbold og trænede også to af mine børn i fodbold. Det er mit mål at komme til det igen, og min drøm er at få 2. Dan til

18

Hæren nr. 5 | 2010

mit sorte bælte i taekwondo. Sportsseminaret er en knaldgod idé, da jeg også får snuset til andre sportsgrene, som jeg kan kaste mig over, inden jeg igen kan dyrke taekwondo på højt plan. Og sportsgrene, jeg kan falde tilbage på, hvis jeg må opgive taekwondo siger Kim T. Hesselø, som også deltog i det første sportsseminar, der blev gennemført i foråret.

Kim T. Hesselø kom svært til skade i Afghanistan, da en håndgranat ved et uheld sprang inde i en PMV, blot 17 dage efter ISAF Hold 7 havde overtaget kommandoen. I dag er han stadig tilknyttet Gardehusarregimentet, hvor han har været aktiv for at skabe nogle gode rammer for regimentets sårede soldater. Blandt andet ved at give regimentes skadede soldater mulighed for særlige ridetimer på regimentes heste, da ridning er rigtig godt for motorik og balance.

Galgenhumor og talentjagt - Det betyder en del, at vi kan få lov at styrketræne i vante omgivelser sammen med kolleger, som er i samme situation.

Vi har tit en galgenhumor og et sprogbrug, der ikke altid er egnet for sarte sjæle i det lokale fitnesscenter. Og det er da også det sociale islæt under seminaret her, der personligt betyder mest. Her hjælper og støtter vi hinanden. For her er vi jo i samme båd, selv om vi har hver vores skade og hver vores kampe, siger Kim T. Hesselø.

Sportsseminaret blev finansieret af Soldaterlegatet og gennemført i samarbejde med Dansk Militært Idrætsforbund og

Dansk Handicapidrætsforbund, DHIF, som havde stillet deres landstrænere til rådighed i en lang række af de sportsgrene, soldaterne kunne prøve kræfter med.

Blandt andet svømning, kørestolsbasket, roning, cykling og kørestolsrugby. DHIF lagde ikke skjul på, at man under seminaret var på udkig efter talenter blandt de fysisk stærke soldater, som vil kunne repræsentere de danske farver under De Paralympiske Lege i London 2012 og/ eller i Rio 2016.

Marathon-race i kørestol En af de skadede soldater, der allerede har repræsenteret Danmark under en idrætsbegivenhed, er 24-årige Christian Richardson. Han var blandt de ni danske veteraner, som gennemførte U.S. Marine Corps Marathon i Washington den 31. oktober.

På sin sidste patrulje i Helmand den 1. august 2009, trådte Christian på en IED (improviseret sprængladning), der betød, at han fik amputeret begge ben over knæleddene. Da han kun godt et år efter gennemførte US Marine Corps Marathon sammen med 22.000 andre løbere, var det i en speciel racer-kørestol.

- Det var et rigtigt fedt race. Det var også hårdt, men det var nok fordi, jeg ikke havde trænet nok. Løbet i Washington var første gang, jeg skulle ud at rejse, efter jeg blev amputeret. Så rejsen var den primære og personlige udfordring for mig. Men det gik fint, og jeg fik bevist, at man sagtens kan klare sådan en tur, selv om man ikke længere har sine ben. Det afgørende er jo, at man kommer videre

, at sport er en - Der er ingen tvivl om for at genoptræne og or kt fa de en er iv ot rm supe r ligger tæt på det, de , liv et l ti e ag lb ti e vend m til skade. man havde før, man ko

Årlig tilbagevendende Soldaterlegatet arbejder på at gøre sportsseminaret til en årligt tilbagevendende begivenhed. Man håber, at seminaret på sigt kan forankres ved for eksempel Forsvaret eller Dansk Handikap Idrætsforbund.

Såvel forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, forsvarschefen, general Knud Bartels, generallæge Erik Darre, som formændene for Soldaterlegatet og Dansk Handicapidrætsforbund, Peter Højland og Karl Vilhelm Nielsen besøgte sportsseminaret i Vejen.

i livet, selv om man er amputeret og har fået proteser, siger Christian Richardson, der i sin genoptræning blandt andet har trænet Pilates hos Den Kgl. Ballet samt roning sammen med en af de andre skadede soldater på seminaret, Chris Larsen, der også er dobbeltamputeret.

En løbetur – det ultimative mål Det er kun et års tid siden, jeg kom til skade, og det er først nu, jeg begynder at kunne se resultaterne og udbyttet af genoptræningen. Her er sportsseminaret en rigtig god måde til at få kendskab til andre sportsgrene på samtidig med, at vi har det rigtig sjovt sammen – vi kender jo efterhånden hinanden. Og så er sport også en super måde til at genopbygge ens selvtillid på igen. Så selvom det kan være tillokkende at komme med til OL i 2012, tror jeg, man skal passe på, at man ikke satser for meget. Så kan den selvtillid, man har bygget op, nemt lide et knæk, hvis man ikke kan indfri sine egne forventninger, siger Christian Richardson og tilføjer: - Men der er ingen tvivl om, at sport er en supermotiverende faktor for at genoptræne og vende tilbage til et liv, der ligger tæt på det, man havde før, man kom til skade. Min store drøm er, at jeg en dag kan løbe igen.

- Tænk at kunne løbe en tur – det vil være fantastisk fedt.

Hæren nr. 5 | 2010

19

œ œ œ œ œ œ œ œ œ & Sidste

HONNØR

Danmarks sidste honnør til modigste af de modige Trompetist og musiker Claus Mærsk har komponeret et signal, der kan bruges som et dansk alternativ til den engelske Last Post, der spilles ved rampeceremonier, bisættelser og begravelser. Det hedder ”Danmarks sidste honnør” og findes på en ny CD Af Søren Lindhardt, HOK Når en dræbt soldat sendes af sted på sin rejse mod hjemlandet, holder soldaterne på missionen en afskedsceremoni for deres kammerat, hvor kisten bæres op ad rampen til flyets lastrum. Det sker til tonerne fra Last Post, som traditionelt spilles på trompet ved en såkaldt ramp ceremony.

Last Post er oprindeligt et trompetsignal, der i det britiske militær markerer dagens afslutning, og den bliver også spillet ved begravelser, bisættelser og som sagt ramp ceremonies. Last Post er også blevet spillet, når danske soldater har taget afsked med faldne kolleger og kammerater og sendt dem mod Danmark. Indtil nu har der ikke været et dansk signal, der kunne det samme som Last Post.

Claus Mærsk er musiker og spiller trompet ved Livgardens Musikkorps. Han har selv fremført Last Post ved alt for mange lejligheder gennem de sidste 15 år, og selv om signalet er smukt og fremkalder nogle særlige følelser, har han savnet et signal, som var danskernes eget.

Danmark ikke har gjort så stort et nummer ud af den slags. Derfor har vi ledt i udlandet, når vi har skullet bruge noget med nogle toner, følelser og minder, der kunne ære en falden soldat, fortæller Claus Mærsk, som derfor har komponeret et signal, som tager afsæt i dansk poesi og tonesprog.

Mærsk selv signalet ved begravelsen af overkonstabel af første grad Erik Berre Rolandsen.

s k r a m Dan

Det danske signal hedder ”Danmarks sidste honnør” og på engelsk ”Last Post of Denmark”. Forsvarschefen har godkendt ”Danmarks sidste honnør” som dansk signal, og det er allerede blevet spillet ved en dansk soldats begravelse.

Den 18. august 2010 spillede Claus

Situationens alvor fortjener et dansk signal Det er Danmarks aktive rolle i internationale operationer, der fik Claus Mærsk til at gøre noget ved det faktum, at der ikke fandtes et dansk signal:

- Situationen var alvorlig, da vi sendte soldater til Kosovo. Det var den også i Afrika og de andre steder, hvor vi har haft soldater ude. Men den har aldrig væ-

t s a L e h T

ternationale in i e ll ro e v ti k rks a Det er Danma k til at gøre rs æ M s u la C er fik operationer, d ke fandtes ik r e d t a , m tu fak noget ved det l. et dansk signa

œ œ œ œ œ 44 œ  œ œ œ œ & Roligt

œ œ  œ œ œ œ œ œ œ œ

- I USA og Storbritannien har man altid gjort meget ud af ceremonier, hvor man i

g n i n t e r d e m 20

Hæren nr. 5 | 2010

œ œ œ œ œ œ œœ œ œ œ Danmarks Sidste Hon

nør

Hør signalet her

de

œ

The Last Post Of De

nmark

Claus Lynge Mærsk & 44 œ  œ œ œ œ œ œ œ  œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ

Roligt

œ & œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ med retning

œ œ U œ œ œ œ

r ø n n o H e t s s Sid ret så alvorlig, som da vi gik ind i Irak og Afghanistan. Vi er aktive i en vaskeægte krig, og folk bliver slået ihjel. Jeg har stået og spillet de her signaler mange gange, og hver gang har jeg haft et savn af en dansk version, der er vores, og som vi kan lide den, siger Claus Mærsk.

Inspirationen til musikken har han fundet forskellige steder. Foruden arbejdet med musikkorpset er Claus Mærsk også trompetist ved De Allierede Danske Våbenfæller, som er en forening af danskere, der kæmpede som soldater i blandt andet den amerikanske hær under 2. verdenskrig. Claus Mærsk har spillet trompet

ved foreningens arrangementer, som kan være kransenedlæggelse på de forskellige danske krigergrave. Han blev inspireret af de aldrende og trofaste folk, der mindes deres soldaterkammerater, og Danmarks sidste honnør er også inspireret af den amerikanske udgave af The Last Post.

Signalet er blandt andet inspireret af salmen ”Altid frejdig når du går”, der også synges til begravelser, og som beskæftiger sig med det at kæmpe og dø for en sag.

Mærsk en mening om, hvad ”Danmarks sidste honnør” skal kunne:

Musikken skal skabe håb Bevidst om, at signalet vil blive spillet i triste situationer, hvor personer er døde, og pårørende skal tage afsked, har Claus

- Jeg er i hvert fald stolt af det, og det er blevet taget rigtigt godt imod. Mine kolleger er glade for at spille det, fordi det er enkelt og ligger godt til instrumenterne.

Det falder dem meget naturligt at spille.

- Det skal skabe håb og lys for de efterladte. Det er en del af livet at miste det.

Det er ikke nogens skyld. Døden kaster sin terning, og vi har alle et nummer. Det signal, jeg har skrevet, er lyst og positivt, og det inspirerer mennesker til at tænke gode tanker, selvom man er ved at begrave en falden, siger han.

k r a m n e D f O t s t Po

œœ œ œ œ œ  œ œ œ œ œ CD til støtte for soldater Den Kongelige Livgardes Musikkorps har udgivet en CD, hvor Danmarks sidste honnør er på. Den hedder Bravest Of The Brave og indeholder foruden Danmarks sidste honnør en række meget forskellige numre, der spænder så vidt som fra Dronning Margrethe d. II’s parademarch til rapnummeret ”For konge og folk” af Chadi Abdul-Karim.

Bravest Of The Brave er den første CDudgivelse fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps i ti år. Med CD’en ønsker musikkorpset at udtrykke respekt og opbakning til de soldater, der er udsendt på missioner i udlandet. Musikkorpset håber, at CD’en vil blive hørt af soldater i festligt lag og måske især, når der reflekteres, og kolleger mindes.

Eventuelt overskud fra salget går til velgørenhedsprojekter, som arrangeres i samarbejde med STSOP – Støtte Til Soldater Og Pårørende.

Bravest Of the Brave kan købes i musikforretninger og ved musikkorpset ved at skrive en mail til lg-muk10@mil.dk.

œ œ œ œ œ œ œ  œ œ œ œ œ Hæren nr. 5 | 2010

21

Påskønnelse og

OPMUNTRING

Til påskønnelse og opmuntring

imenters Hærens Reg n i år uddele a k d n fo e lp Hjæ e, ner til såred 652.500 kro dre, der har helte eller an i udlandet. udmærket sig g k soldater o fi r e b m e v o In er rrakt diplom e v o e d n re pårø ved Hærens r e n io rt o tp og lega mmando Operative Ko rskov og på Antvo Kaserne

Af Kaj-Ivan Bæk og Søren Lindhardt, HOK 15 nuværende og forhenværende soldater med international tjeneste bag sig og en enkelt pårørende på bare to år modtog den 19. november legatportioner fra

22

Hæren nr. 5 | 2010

Hærens Regimenters Hjælpefond. Desuden modtog en soldat fra flyvevåbnet et legat fra Forsvarets Velfærdsfond. Det skete ved en sammenkomst i Hærens Operative Kommando i Karup, hvor hovedsageligt legatmodtagere fra de jyske regimenter var inviteret. Den 23. november fik yderligere 34 soldater overrakt legatportioner i Slagelse, hvor det gjaldt modtagere fra de sjællandske regimenter.

Legatportionerne blev uddelt af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, der kunne glæde sig over, at fonden i år kan uddele hele 652.500 kroner til medarbejdere og pårørende, der på dramatisk vis har været berørt af dansk international militærindsats.

- Det kan vi, fordi der har været meget stor interesse for at støtte fonden.

Der manglede to legatmodtagere ved ceremonien i Karup, men den ene havde allerede fået sit legat, og den anden får det i nærmeste fremtid. Fotos: Jill Andrea Willum Martinsen, HOK.

Hærens Regimenters Hjælpefond blev oprindeligt grundlagt i 1836 og udbygget i 1995, da en lang række regimenter blev lagt sammen. Men de store donationer er kommet senere fra blandt andre Familienetværket og Rindsholm Kro for blot at nævne et par stykker, men mest af alt fordi Morgenavisen Jyllands-Posten over tre år donerer halvanden million til formålet, sagde generalmajoren.

Mange forskellige bidrag Bidragene til fonden kommer fra meget forskellige steder. Knud Højgaards Fond yder til og med 2012 et årligt bidrag på 100.000 kroner, Familienetværket under Hærens Konstabel og Korporalforening har ydet to store bidrag på i alt 140.000 kroner, KFOR hold 22 har doneret næsten 40.000 kroner, en pensioneret

Påskønnelse og

OPMUNTRING

oberst har indsamlet over 20.000 kroner ind ved Nijmegen-marchen i Holland, Rindsholm Kro ved Viborg, også kaldet ”Dragonernes Kro”, samler ind ved salg af postkort til deres gæster, der besøger kroens mindelund for faldne soldater, og Hærens Regimenters Hjælpefond får årligt et afkast fra investeringer på ca.

25.000 kroner.

Opmuntring og anerkendelse af soldater og pårørende Dette års legatmodtagere var tidligere og nuværende soldater samt en efterladt på bare to år, som mistede sin far i Afghanistan i 2008. (De har alle været nævnt i forbindelse med legatoverrækkelserne på Hærens Operative Kommandos hjemmeside).

- Men et legat er kun en meget ringe trøst i forhold til den situation, som mange af legatmodtagerne befinder sig i. Her tænker jeg især på de fysisk og psykisk tilskadekomne, der i hverdagen har problemer, som vi andre slet ikke kan sætte os ind i, siger Iben Laursen Kjærgaard fra HR-afdelingen, der er sagsbehandler og sekretær for de eksisterende fonde og legater ved Hærens Operative Kommando.

- Men et legat er også en anerkendelse af deres situation og deres indsats.

Selvom det er et beskedent beløb i forhold til skaden, er legatet forhåbentlig en opmuntring til at komme videre i kampen for en tilnærmelsesvis normal hverdag. Heldigvis har der med de store donationer i år også været mulighed for at anerkende modige soldater, der ved at sætte deres eget liv på spil har reddet en af deres kammerater, slutter Iben Kjærgaard.

I år var 99 personer blevet indstillet til et legat, hvoraf 53 fik overrakt et.

Chefen for HOK overrakte legater som en opmuntring i en svær hverdag og en påskønnelse til at søge at komme videre med livet.

ent Selvom det er et besked en, er beløb i forhold til skad opmuntring til at legatet forhåbentlig en r en tilnærmelsesvis fo n pe m ka i re de vi e komm normal hverdag.

Hærens Regimenters Hjælpefonds formål: • At understøtte fastansatte, der er invaliderede i forbindelse med tilskadekomst i tjenesten eller til understøttelse af efterladte, der har mistet en forsørger i forbindelse med ulykker i tjenestetiden.

• At belønne fastansat personel, der i særlig grad har udmærket sig i tjenesten ved redningsindsats, hvor menneskeliv eller værdier har været i fare. Også selvom indsatsen ikke lykkedes.

• At belønne fastansat personel, der har varetaget opgaver i udlandet, som deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære missioner.

En enkelt af legatmodtagerne havde snigstartet på ceremonien, idet overkonstabel John Mattias Ebert Nielsen fra Jydske Dragonregiment tidligere på ugen havde besøg på hospitalet af chef HOK, der overrakte ham en legatportion.

Hæren nr. 5 | 2010

23

Et helt klart

BEREDSKAB

t e b a k s d e Ber var klar til sneen Selvom sneen kom tidligt i år, var sneberedskabet klar til at rykke ud for at assistere det civile beredskab med pansrede mandskabsvogne, Piranhaer og bjærgningskøretøjer Af Søren Lindhardt, HOK Sneen er kommet tidligt i år, og sneberedskabet har allerede været på arbejde flere steder i landet. I totalforsvarsregionerne, hvor indsatsen fra redningstjeneste, politi og hjemmeværn koordineres, forberedte man sig på at skulle løse opgaver i forbindelse med snevejr allerede fra oktober.

- Vi var klar. Vi pudsede planerne af allerede i oktober, og så var materiel, personel og vagtplaner klar, da der var brug for det, siger Preben Petersen, der er informationschef ved Totalforsvarsregion Syd. I starten af december var specielt den sydøstlige del af landet ramt af kraftigt snevejr, og sneberedskabet har løst adskillige opgaver med især Piranhaer fra Gardehusarregimentet i Slagelse.

24

Hæren nr. 5 | 2010

Totalforsvarsregion Syd dækker Fyn, Syd- og Sønderjylland. Den stillede to pansrede mandskabsvogne (PMV) og bemanding fra hjemmeværnet til rådighed i Bogense, Svendborg og Rudkøbing, hvor køretøjerne blev stående i en periode i tilfælde af, at der kom mere sne.

Derudover har hjemmeværnsfolk og syv MAN-lastbiler været klar til at rykke ud fra forskellige steder på Fyn og i Jylland, og på Falck-stationen i Kolding holdt en bjærgningskampvogn Leopard A1 klar med to soldater fra Hærens Kampskole, da den kræver en anden uddannelse.

Supplement til det civile beredskab Sneberedskabet fungerer på den måde, at politiet kontakter sin lokale totalforsvarsregion, hvis det civile beredskab har brug for støtte fra militæret. Regionernes hjemmeværn har så forskellige aftaler med de lokale regimenter om, hvilket materiel og eventuelt personel, der skal stilles til rådighed. Herefter er det de

Denne bjærgningskampvogn var i to døgn klar til at rykke ud fra Kolding. Der var dog ikke brug for den i denne omgang. Fotos: Søren Lindhardt.

civile myndigheder, der afgør, om man har brug for militærets hjælp. Så vidt det er muligt, løser de civile myndigheder selv opgaverne.

- Det nytter jo ikke noget, at vi kommer og løser civile entreprenøropgaver.

Det er konkurrenceforvridende. Vi har det store værktøj til de mere ekstreme situationer. For eksempel hvis nogen skal hentes af ambulancen, så kører vi af sted sammen med ambulancen, og hvis redderne så vurderer, at de ikke kan komme frem i ambulancen, så kommer de over i PMV’en, som så kører det sidste stykke ud til patienten. På vej tilbage stopper vi så ved ambulancen, og patienten og redderne kører til hospitalet i den. I ambulancen er der bedre muligheder for at behandle patienten, og så er den noget mere komfortabel at køre i i forhold til en PMV, siger Preben Petersen.

Ved totalforsvarsregionerne er man resten af vinteren på 24 timers beredskab. Det vil sige, at personel og køretøjer kan være klar inden for et døgn.

Afghansk

HÆRBESØG

Afghansk hærbesøg udbygger samarbejdet Afghansk brigadechef og bataljonschef har besøgt Danmark, fordi de ønsker at udbygge det gode samarbejde med de danske enheder i Helmand-provinsen De afghanske hærstyrker, ANA, er glade for samarbejdet med de danske og britiske enheder i Helmand-provinsen, og de synes, der er en positiv udvikling i opbygningen af de afghanske styrker. Men der er fortsat en række ”udfordringer”, som det udtrykkes, og der vil fortsat være et behov for støtte fra koalitionsstyrkerne.

Chefen for 3. Brigade i 215. afghanske Korps, brigadegeneral Sheren Shah Kobadi, har været på et ugelangt besøg i Danmark. Han var ledsaget af oberstløjtnant Mohammed Hamayoun Paiman, der er chef for 3. Kandak (bataljon), som

er tilknyttet den danske kampgruppe i Helmand.

Brigadechefen og hans bataljonschef har et ønske om at sende nogle af deres officerer til Danmark, så de kan deltage i dele af den missionsorienterede uddannelse, som de danske soldater gennemfører, inden de sendes til Helmand. På den måde vil det gode samarbejde med danskerne kunne udbygges De afghanske officerer besøgte straks efter ankomsten Den Kongelige Livgarde og de netop indkaldte soldater ved II Bataljon. Der var også lejlighed til at tale om forholdene og udviklingen i Helmand, for Livgardens II Bataljon vil udgøre stammen på Hold 13, der skal til Afghanistan i februar 2012.

Derefter deltog de i et Afghanistanseminar, der var arrangeret af Forsvarsakademiet i samarbejde med Københavns Universitet.

Besøget blev afsluttet i Oksbøl, hvor afghanerne blev modtaget af chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Michael

Under rundvisningen på Hærens Kampskole var der blandt andet besøg i pansergaragerne, hvor materiellet blev vist frem, og der blev talt uddann else.

Lollesgaard. Der var også lejlighed til at se nogle af de samskydninger, som ISAF Hold 11 gennemførte, inden holdet rejser til Afghanistan i februar 2011.

Chefen for Hærens Kampskole, oberst Henrik Sommer, viste rundt på Kampskolen, og derefter overværede deltagerne, at et hold sergentelever gennemførte lektioner i kamp i skov og rensning af løbegrave.

Brigadegeneral Sheren Shah Kob adi i samtale med chefen for Hærens Kampskole, oberst Henrik Sommer. Den afghanske general er 46 år, og han kommer fra den nordlige del af Afghanistan. Som kompagnichef gjorde han oprør mod de sovjetiske besættelsesstyrker. Det kost ede ham tolv måneders fængsel, og derefter sluttede han sig til Mujahedin. Under Tal ebanstyret fra 1996 til 2001 kæmpede han for Den Nordlige Alliance, og da Tal eban var besejret, kom han til forsvarsmi nisteriet i Kabul og var med til at opbygg e den nye afghanske hær. Fotos: Lars Søre nsen.

Hæren nr. 5 | 2010

25

Nye logistiske

EFTERUDD.

Nye logistiske efteruddannelser Af Kurt J. Poulsen, major, chef for Kursussektion Teknik, Uddannelsesafdelingen, Hærens Logistikskole Efter forhandlinger mellem Hærens Operative Kommando (HOK) og Hærens Logistikskole (HLS), har HLS etableret en række nye logistiske kurser (LOGKUR). Formålet med kurserne skal være at øge enhedernes anvendelse af FORMAT generelt, men samtidig at give enhedschefer og deres nærmeste medarbejdere indblik i deres kontrolansvar og dermed bedre indsigt i egne beholdninger og ikke mindst forbrug.

Denne artikel giver et indblik i kursusrækken og en orientering om yderligere tiltag indenfor samme område.

I foråret 2010 har HLS gennemført et pilotprojekt, som er blevet så godt besøgt

26

Hæren nr. 5 | 2010

og så godt modtaget, at HLS betegner det som en succes.

På baggrund af såvel nationale som internationale erfaringer er der efterfølgende indført indhold om blandt andet forvaltning af ammunition. Ligeledes har Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) været med til at sikre, at deres tilsvarende LOGKUR indholdsmæssigt er dækket af de nye HLS-kurser.

HOK har nu godkendt følgende kursusrække: HLS 1260: Kursus i forvaltning og overordnet logistik. Henvender sig til cheferne og indeholder en indføring i bestemmelsesgrundlaget og en understregning af chefens ansvar og pligter i

forhold til beholdningskontrol.

HLS 1265: Kursus i forvaltning og controlling: Henvender sig til logistikofficeren og logistikbefalingsmanden og indeholder deres kontrolfunktion i forhold til:

er et indblik i iv g l e k ti r a e n n De rientering om o n e g o n e k k kursusræ g. yderligere tilta

• forvaltningsbestemmelser, • forsyningsbefalingsmandens rutiner, • logistikofficerens rutiner, • DeMars værktøjer og • vedligeholdelsestjeneste.

HLS 1270: Kursus i logistik til operativt brug. Henvender sig til forsyningsbefalingsmanden, forsyningshjælperen eller tilsvarende beholdningsansvarlig ved NIV III og ANSV 4 og indeholder: • forvaltningsbestemmelser, • forsyningsbefalingsmandens rutiner, • materiel- og transaktionskoder og • rutinering i myndighedsbeholdning.

Spiller sig til erfaring De nationale støtteelementer (NSE), som er tilknyttet INTOPS har traditionelt gennemført en samling ved HLS, hvor uddannelsesgruppe forsyning har støttet enheden med et logistisk spil i lagerbeholdning. Denne støtte er nu formaliseret ved oprettelse af HLS 1275: Logistikspil i lagerbeholdning.

DANILOG har imidlertid ønsket at kunne påvirke NSE med de sidste nye tiltag i samarbejdet under udsendelsen, hvorfor vi, med støtte fra Nationalt Støtteelement Danmark (NSDK), har oprettet HLS 1276: Missionsspecifik orientering af NSE. Kurset henvender sig alene til NSE, og formålet er at koble de

personer sammen, som skal samarbejde under udsendelsen.

Ovennævnte kursusrække er gennemført dette efterår, og HLS vil fortsat have fokus på en eventuel optimering af kurserne, men forventer foreløbig kun mindre justeringer. Det vil kun tiden og tilbagemeldinger fra kursister vise.

HLS har et ønske om at overføre ovennævnte koncept for logistisk uddannelse på vedligeholdelsestjenesten. Derfor har HLS oprettet endnu to nye kurser: HLS 1280: Kursus i vedligeholdelsestjeneste for sektionsfører.

HLS 1290: Kursus i vedligeholdelsestjeneste for værkstedsleder.

Begge disse kurser er dette efterår gennemført ved uddannelsesgruppe forsyning, delvist med støtte fra NSDK og indgår allerede i kursuskalenderen for 2011.

Kursusbeskrivelser for alle ovennævnte kurser findes på HLS hjemmeside.

HLS minder om, at der til nogle af vore kurser er adgangsgivende forudsætninger. Disse er en nødvendighed for at kursisterne opnår et tilfredsstillende niveau under kursus.

HLS ser frem til overgangen til den nye struktur og håber på et fortsat godt samarbejde med alle enheder i Hærens nye struktur.

Nyt om navne

Flemming Mathiasen blev den 1. september 2010 udnævnt til oberst, og samme dag tiltrådte han jobbet som chef for det Danske Internationale Logistik Center i Vordingborg.

Ny bog Fortrængt grusomhed Under besættelsen meldte 12.000 danskere sig til tysk krigstjeneste, og cirka 6000 af dem kom til at gøre tjeneste i SS. Flere hundrede danskere endte som SSvagter i nazisternes koncentrationslejre, hvor de var involveret i den systematiske udryddelse af jøder og politiske fanger.

Bogen handler om personerne, deres

forbrydelser og det efterfølgende retsopgør.

Emnet er kontroversielt, og under arbejdet med bogen er forfatter Dennis Larsen blevet Forlaget Gyldendal kontaktet af pårørende 259 sider til de omtalte SS-vagDennis Larsen ter, som ikke ønskede, Vejledende pris 299,- kr. at bogen udkom.

Hæren nr. 5 | 2010

27

ret å r o f k a er t g i s n e r Hæ alle r e k s n ø g o k i g r e d r. å t y n t d et go il t m e r f r Vi se 1 1 0 2 e d n e d n æ p s t e