Kurveflet på tværs

Page 1

ELSE MARIE PEDERSEN

Kurveflet på Tværs Teknik og inspiration

FORLAGET TOMMELIDEN


Kurveflet på Tværs

Teknik og inspiration © Else Marie Pedersen 1999 Foto: Tage Pedersen Tegninger: Else Marie Pedersen og Ida bang Layout: Else Marie Pedersen DTP: Else Marie Pedersen Grafisk Produktion: Bornerups Bogtryk og Offset as 7700 Thisted. ISBN: 87-7831-210-8 2. udgave: E-bog udgivet på forlaget Tempa juli 2012 Råghøj 31, Tæbring 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 76 90 09 www.tempa.dk

Tidligere udkomne bøger af Else Marie Pedersen Marmorering, forlaget Klematis 1991 Kurvefletning 1, forlaget Tempa 1996 Papir og Bølgepap, forlaget Aschehoug 1997 Kurveflet, forlaget Tommeliden 1998


Indholdsfortegnelse Runde bunde - grundteknik

52

Bunde med stager af peddigrør

53

Hanke og låg

54

Kanter af flade sjener Snøret kurvekant Rund kant

55 - 56 55 - 56 56

Kanter på stager af peddigrør 57 - 59 Åben buet kant Enkel krydskant Bag, foran - ind kant Japansk kant Krydsfletningskant Rullekant med buer Lukket rullekant

57 57 58 58 58 59 59

Indfarvning og efterbehandling Kurveopskrifter Indkøbskurve med fast hank

Kurve med ørehanke Kurveopskrifter Brødkurv med bort Frugt eller garnkurv Aflang brødkurv

Kurve af flettesnor Kurveopskrifter Indkøbskurv af flettesnor Æggekurv af flettesnor Lille rundt fad af flettesnor Stort rundt fad af flettesnor

60 61

62 - 63 62 62 62

64-66 64 64 66 66

Blandede kurveopskrifter

67 - 70

Senegalesiske kurve

72 - 73

Garnkurv Garnkurv med stageørehanke Avis- og bladkurv Dukkeseng Kurveopskrifter Spiralvævet fad Saltkurv Frugtkurv Opbevaringskurv Runde kurve med låg

Forhandler- og litteraturliste

67 68 69 70

74 75 76 77 78 - 79

80

Indledning Flettematerialer Forberedelser Væve/fletteformer Rammekurve - grundteknik

4-5 6-7 8 -9 10 - 15 16 - 21

Kurveopskrifter Lille rammekurv Mellem rammekurv Stor rammekurv Indkøbskurv Garnkurv Picnickurv Hønsekurv Rammekurve med naturhank Rammer af pil

Netkurve - grundteknik

22 22 22 24 24 25 25 26 27

28 - 31

Kurveopskrifter Åbne netkurve Netkurv med snor og bånd Netkurve med farvet net Netkurve af pil

Løbbinding - grundteknik

28 31 32 33

34 - 39

Kurveopskrifter Dåser i løbbinding med reb Fad på træbund med hanke Fade syet af papirsnor

Kurveflet på træbunde

39 40 41

42 - 44

Kurveopskrifter Spiralvævet kurv med låg Papirkurv Fad med perler Kurv med hank Blomsterkurv Frugtkurv med ørehanke Papirkurv af flettesnor

45 46 46 46 48 48 48

Udregning - grundteknik

50

Firkantede bunde - grundteknik

51


Indledning Vær din egen kurvemager, flet de kurve du har lyst til og brug for. Bestem selv designet, teknikken, farven og størrelsen. Dette er hvad bogen „Kurveflet på Tværs“ giver dig mulighed for. Bogen fortæller på tværs af traditioner, teknikker og landegrænser om teknikker og muligheder for kurvefletning med flettematerialer som flade sjener, peddigrør, snor og reb af forskellige naturma­teri­aler. Jeg har boltret mig i nye som gamle teknikker for at åbne så mange nye veje for kurvefolket som muligt. Mit udgangspunkt er altid at beskrive en teknik så enkelt som muligt selvom dette kræver, at den oprindelige teknik bliver ændret en del. Jeg tror på, at vi kun bevarer de gamle håndværk ved at modernisere dem, så de passer til nutiden. Kurvefletning, som er et af verdens ældste håndværk er en del af vores kulturarv, som vi skal bevare. Flet kurve med børnene på skoler, fritidshjem, med ældre på dagcentre, med de unge på efterskole og flet masser af kurve hjemme ved køkkenbordet. Kurvefletning med sjener, snor og peddigrør kræver ikke de store forberedelser, man kan nemt være igang i løbet at 10 min. I februar 1999 deltog jeg i en studietur med kurvefletning som tema til Senegal i Vestafrika. Turen var arrangeret af International Kontakt, en forening som arrangerer temarejser til forskellige lande i Afrika. Med IK rejser man med focus på folket og levevilkårene i det land man besøger. Lokale guider er med til at knytte tætte kontakter til lokalbefolkningen, så man oplever og deltager i et samfund på samfundets egne præmisser - langt borte fra turismens samlingssteder. Denne tur blev en uforglemmelig oplevelse, hvor mødet med de smukke, stolte og gæstfrie senegalesere samt naturen med de karateristiske baobabtræer for altid vil være gemt i mit hjerte. Mødet med de lokale kurveflettere og kunsthåndværkere, såvel mænd som kvinder gav nye fletteteknikker, former, faconer og idéer at arbejde videre med i lang tid. Mange kanter, borter og faconer på kurve til denne bog er inspireret af studieturen. Bogen skal ses som en fortsættelse af bogen „Kurveflet“, hvor de helt elementære grundteknikker til firkantede, runde og diagonalflettede kurvet blev beskrevet. Denne nye bog beskriver fire andre grundteknikker: Rammekurve, netkurve, løbbinding og brug af træbunde, som alle vises på illustrativ vis gennem tegninger og trin for trin billeder. Desuden bliver de vigtigste elementer angående firkantede og runde bunde gennemgået kort. I afsnittene om væve/fletteteknikker og kanter vil mange nye muligheder være at finde. Ældre, specielt mænd, som stadig kan sy de traditionelle halmkurve findes stadig, men der bliver længere og længere imellem dem. Til afsnittet om løbbinding har jeg besøgt to af disse gamle kurvemagere: Ejnar Jensen fra

4

Lang Kastrup ved Randers og Karl Hyldahl fra Nørhå i Thy. Tak til begge for deres gæstfrihed og villighed til at lære andre det gamle håndværk. Ligeledes tak til alle min kursister over hele landet gennem de sidste år. Jeres entusiasme og glæde ved at lære kurvefletning har været utrolig opmuntrende. Dette samt interessen for at videre udvikle denne form for kurvefletning har givet energien og overskuddet til at skrive denne bog. Rigtig god fornøjelse med kurvemageriet!

Forfatteren i lære under Afrikas sol hos Pierre i Landsbyen Lam Lam i Senegal. Pierre er specialist i at flette hatte med spiralvævning.


5


Flettematerialer

Flettematerialer Udbudet af materialer til den moderne kurvefletter er efterhånden stort og varieret. I takt med at flere og flere får øjnene op for dette håndværk, kan man købe mange forskellige typer materialer til at flette kurve med. Det gennemgående materiale til kurvene i denne bog er spanskrør, en palmeart (rotangpalmen) i mange forskellige udformninger. Her i Danmark er det kendt under navnet peddigrør. Dette materiale er meget fleksibelt, nemt at flette med for alle og giver nogle stærke brugbare kurve, som holder i årevis, hvis de vedligeholdes rigtigt. Bambuspalmer vokser i junglen i Asien og Afrika. Der er mere end 200 forskellige bambusarter, men kun nogle få bliver udnyttet erhvervsmæssigt. Palmens stængler kan blive op til 100 meter lange og kan gro 1/2 til 1 meter om dagen. Stænglernes tykkelse varierer fra meget tynde og op til ca. 3 cm tykkelse. Stænglerne snor sig om træerne og gror fra træ til træ. Efter at planten er høstet, skal den først tørre. Senere tages yderbarken af. Arbejderne er nødt til at anvende tykke handsker, da der sidder spidse torne på ydersiden. Hele stængler kender vi som spanskrør. På fabrikker bliver først inderbarken skrællet af. Dette bliver brugt til at bevikle kurvemøbler med. Her i Danmark kendt som vikkelsjener.

6

Disse er meget skarpe i kanterne, men giver et flot spil anvendt i en kurv. Runde peddigrør er stænglernes kerne. Når stænglerne flækkes kaldes de sjener. De flade/ovale sjener er halverede stængelkerner. De flade sjener (spåner) er tykke stængelkerner, som er flækket på langs og høvlet helt flade. De forskellige flettematerialer bliver bundtet og sendt til kunder overalt i verden. Både peddigrør og sjener fås i en naturfarvet og i en brun, røget udgave. Generelt er naturfarvede peddigrør og sjener stærkere og stivere end de brune røgede. Røgningen gør at fibrene i materialet bliver blødere at arbejde med, men de giver også en blødere kurv. De brune sjener vil farve iblødsætningsvandet brunt og vil smitte af på fingre og tøj. Farven går dog nemt af i vask.

Runde peddigrør De runde peddigrør fås i størrelser fra 1,75 mm og op til 8 mm i tykkelse. Kurvens størrelse bestemmer hvilken tykkelse peddigrør man skal anvende til netop den kurv. Jo tykkere peddigrøret er, jo mere stabil bliver kurven. Runde peddigrør anvendes til krydsfletning rundt om bunden og som væver. De helt tykke peddigrør anvendes til at stabilisere kanter og hanke med. Fås i naturfarvede og i brune røgede.


Flettematerialer Flade/ovale sjener • 5 - 6 mm, anvendes som væver og til at snøre kurvekanter med. Fås i naturfarvede og i brune røgede. • 16 mm, anvendes som kantsjener og evt. til forstærkning af hanke. Fås i naturfarvede og i brune røgede. • 5 - 6 mm vikkelsjener, anvendes som væver og til at snøre kurvekanten med. Fås i naturfarvede.

Flade sjener • 6 mm, anvendes som væver og til at snøre og bevikle kanter og hanke med. Fås i naturfarvede og i brune røgede. • 13 mm, anvendes til stager, væver og kantsjener. Fås i naturfarvede og brune røgede. • 26 mm sjener, anvendes som stager, væver og kantsjener. Fås kun i naturfarvede. • 20 mm, anvendes som stager, væver og kantsjener. Fås kun i røgede.

Andre materialer • Flettesnor, 4 mm af papir, anvendes som væver og kantfylder. • Søgræs, anvendes som kantfylder og væver. • Papirsnor, 2,5 mm, anvendes til at bevikle hanke med og som væver. • Jutegarn og vævede bånd i forskellige farver, anvendes som væver. • Manila- og sisalreb i forskellige tykkelser, anvendes til løbbinding.

Hanke, hankefyldere, ringe, bunde og kurvefødder • Hank 21 x 26 cm • Hank 26 x 36 cm • Hankefylder 1,3 x 61 cm • Hankefylder 2,25 x 61 cm Færdige hanke i egetræ er stærke og nemme at anvende. Hankefyldere i egetræ gør det nemt at lave en stærk hank. • Laminerede træringe i 20, 25 og 31 cm i diam. De laminerede ringe er nemme at lave rammekurve over. • Træbunde i 8, 16 og 25 cm. Faste træbunde med huller i er nemme at bruge til kurvefletning for børn, ældre og handicappede . • Kurvefødder Færdige kurvefødder som er elegante at sætte under en kurv.

Værktøj Det er ikke nødvendigt at anskaffe dyrt værktøj til kurvefletning. De fleste ting har man ofte i forvejen. Foruden flettematerialet har man brug for følgende. • Målebånd • Skarp saks og evt. beskærersaks • Blød blyant • En lang syl med fladt hoved er næsten uundværlig til at hæfte ender med. Laves nemt af en billig skruetrækker, hvor hjørnerne files runde. • Fladtang • Store træklemmer • Snittekniv • Spand eller balje til iblødsætning

7


Forberedelser For nemmere at forstå tekniksiderne og kurveopskrifterne i bogen, er det vigtigt at have styr på, hvad de forskellige ting på en kurv hedder. I opskrifterne vil man støde på ord og vendinger, som måske kræver en nærmere forklaring. Tegningerne på denne side samt gloselisten vil da være til stor hjælp. Hank Bevikling

Ringe

Kurvekant med kantsnøring

Væver Kurvebund

Stage

Ribber

Gloseliste

Stager: Flade sjener eller peddigrør, som først danner bunden og fortsætter op på siderne. Der væves/flettes over og under stagerne med forskellige væve- og fletteformer. Ribber: Stagerne på en rammekurv, hvor over kurven væves. Ringe: Ringe af træ eller peddigrør som danner rammen til en rammekurv. Hankestage: En ekstra lang stage som går videre op og danner hanken sammen med en hankefylder. Ørehankestager: Ekstra lange stager som bøjes rundt og ned under væverækkerne, så de kommer til at danne ørehanke på siden af kurven Væver: Sjener, peddigrør, flettesnor, jutegarn, papirsnor eller søgræs, som siderne væves/flettes med over og under stagerne. Sjener: Flade spåner fremstillet af spanskrørspalmens stængelkerne. Krydsfletning: Fletning med peddigrør, flettesnor eller søgræs. Anvendes til at holde kurvebunden på plads på en firkantet bund, inden siderne flettes. En rund bund flettes udelukkende af krydsfletning. Anvendes også som forstærkning på siderne eller til hele sidefletningen. Lærredsvævning: Væveform, hvor man væver over og under det samme antal stager. Næste række væves modsat. I denne bog er anvendt lærredsvævning under en og over en, hvor andet ikke er nævnt. Kippervævning: Væveform, hvor man væver over og under et bestemt antal stager. Vævningen forskydes en stage til højre eller venstre efter hver væveomgang.

8

Fortsat vævning: En væveform, hvor der væves fortsat rundt og rundt om kurven over et ulige antal stager. Fortsat vævning kan både laves som lærreds- og kippervævning. Rækkevis vævning: En væveform, hvor hver væveomgang afsluttes enkeltvis. To efter hinanden lærredsvævning: En fortsat lærreds­ vævning over et lige antal stager, hvor man hele tiden arbejder med to vævere samtidig. Kan laves med peddigrør, flettesnor eller søgræs. Spiralvævning: Væve/fletteform med 5- 6 mm flad/oval sjene, som danner en spiral rundt om stagerne. Gitterfletning: Fletteform, hvor der dannes et slags gitter foran eller bagved stagerne. Kantsnøring: Kurvekanten snøres fast med en 5 - 6 mm flad/oval sjene, peddigrør eller snor i en enkelt- eller dobbelt kantsnøring. Kurvebund: Firkantet eller rund bund dannet af stagerne. Fast træbund med huller til stagerne. Kantfylder: Søgræs eller anden snor som fylder ud imellem den yderste og inderste kantsjene på kurvekanten. Bundfyld: Flade /ovale eller flade sjener som væves i en firkantet bund diagonalt til sidst, for at forstærke bunden og gøre den mere tæt. Hankefylder: Tykt peddigrør eller hankefylder af egetræ, som skal stabilisere hanken inden den bevikles. Hæftekrog: Krog, formet af smalle sjener, så de er hæftet ordentligt. Bruges specielt ved snøring af kanter og bevikling af hanke.


Forberedelser Husk flettematerialer af spanskrør bliver tykkere, når det opsuger vand. Derfor er det meget vigtigt at flette/væve stramt og tæt. Vævningen vil altid virke løsere når materialet tørrer. Peddigrør og sjener bliver tyndere, men ikke kortere, når de tørrer.

Beregning af flettemateriale Klargøring og iblødsætning Alle typer flettemateriale, på nær snor og garn, skal lægges i blød inden de kan anvendes til kurvefletning. Runde peddigrør skal lægges i blød 5 - 10 min. alt efter deres tykkelse. Rørerne skal kunne bøjes i 90 grader, før de er fugtige nok til at arbejde med. Bundt rørerne i runde bundter, så de er nemme at lægge i en spand eller balje, uden at de filtrer sammen. Flade sjener bundtes enkeltvis og lægges i blød med en klemme på, så de ikke filtrer sammen. Flade sjener lægges i blød 5 - 10 min. til de er nemme at arbejde med. Brug lunkent vand, så blødgøres flettematerialet hurtigere. Røgede brune sjener bliver hurtigere bløde end naturfarvede. Ofte skal de blot dyppes i vand, så er de klar. Læg aldrig mere i blød end der bruges i løbet af 10 - 15 min. Specielt peddigrør bliver grå af at ligge i vand for længe. Flettemateriale, som har været sat i blød og ikke bliver brugt, tørres grundigt og opbevares i en papirpose, aldrig plastik - så kan det nemt mugne. Under hele flettearbejdet skal arbejdet holdes fugtigt. Brug en sprayflaske med forstøver på til at fugte arbejdet med undervejs. Hele flettearbejdet kan også lægges i blød igen. Hvis man ikke bliver færdig med en kurv den ene dag, kan den blot lægges i blød igen næste dag. Hankefyldere lægges i blød ca. 5 - 10 min., så de kan formes i hankens facon. Hanke, ringe, flettesnor og søgræs skal ikke fugtes inden brug. Det er vigtigt at holde styr på sit flettemateriale, så det ikke filtrer. Hæng så vidt muligt runde peddigrør op, så det er nemt at trække en ud af bundtet ad gangen. Flade sjener lægges f.eks. i en flad papkasse, så de er nemme at få fat i. Husk, flade sjener har en for- og en bagside. På flade/ovale sjener er den buede side retsiden og skal altid vende udad på kurven. Flade sjener kan godt være lidt svære at se forskel på. Retsiden er som regel mere glat, og bagsiden frynser lidt op, når man bøjer den fugtige sjene. Sørg altid for at den glatte side kommer udad på kurven. Sjener kan godt være af forskellig kvalitet. Vælg altid de kraftigste sjener til stager og brug de lidt svagere som vævere.

Det kan være svært at beregne, hvor meget man skal købe af de forskellige typer flettematerialer. Ved hver opskrift er der angivet, hvor meget kurven vejer i alt. Men hvor mange meter er der i et bundt flette­mate­riale? Runde peddigrør og flade sjener fås i runde bundter med ca. 450 g i hver. Somme tider lidt mere eller mindre. Derfor vil længden af materialet også variere en lille smule. Her er en tabel over hvor mange meter der ca. er i et bundt af disse typer flettematerialer. Ved at anvende dette skema kan man nogenlunde beregne, hvor meget man skal købe. Bestem først kurvens størrelse så man kender bredden og højden af den. Beregn sta­ger­ nes læng­­de. Beregn antal væveom­gange Runde peddigsjener på siderne ud fra høj1, 75 mm ca. 350 meter den og bredden på 2,25 mm ca. 200 meter flettematerialet og 2,75 mm ca. 165 meter gang med omkred3,50 mm ca. 115 meter sen. Ud­fra dis­se re4,00 mm ca. 66 meter sultater kan man be5,00 mm ca. 49 meter regne ca. hvor meget 8,00 mm ca. 10 meter man skal bruge. Der vil altid være en del svind, da flettemateFlade - ovale sjener rialet varierer me­get i 5 - 6 mm ca. 90 meter længden. Gem altid 16 mm ca. 22 meter mindre rester. Det er godt at have til bundFlade sjener fyld og mindre kurve. 6 mm ca. 110 meter Flettesnor af papir 13 mm ca. 56 meter er også nemt at be20 mm ca. 32 meter regne længden på. 26 mm ca. 24 meter Mål omkredsen og højden på kurven. To omgange flettesnor fylder ca. 1 cm. Tag antal cm fra højden og gang med to. Gang resultatet med omkredsen og man har ca. længden på vævesnoren. Husk at en krydsfletning tager mere snor end en lærredsvævning. Mål så vidt mulig snor af til hele kurven i et stykke.

9


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.