EGGnews #18

Page 1

news # 18

JUNI 2013

hedegaard foods ønsker jer alle en rigtig god sommer! LÆS om: øget forbrug har banet vejen for nye pasteuriserede æg s4 Differentiering, der giver bedre prispunkter s7 dioxinscreening af alle typer hedegaard æg s8 Nyt screenings-setup skal sikre velfærden hos øko-høner s11 Shaker – til vands, til lands og i luften s20 ...og meget mere


INDHOLD Leder: Ideen bag SHAKER v/ Ivan Noes Jørgensen ..... 3 Øget forbrug har banet vejen for “nye“ pasteuriserede æg ..... 4-5 Differentiering, der giver bedre prispunkter ..... 6-7 Dioxin-screening af alle typer æg fra HEDEGAARD foods ..... 8-9 Nyt screenings-setup skal sikre velfærden hos øko-høner ..... 10-11 Opskrift: Æggewraps ..... 12 Flere æg med færre kræfter ..... 13 Kald os bare kontrolfreaks! ..... 14-15 HEDEGAARD “shakede” markedet ..... 16-17 Ny SHAKER! Velsmagende varme vafler ..... 18-19 SHAKER til vands, til lands og i luften ..... 20-21 SHAKER tips & tricks ..... 22-23 Ægget viser muskler ..... 24-25 Bo Bech behind the scenes ..... 26-27 HEDEGAARD foods BRC-certificeret på A-niveau ..... 28 300.000 æg på tværs ..... 29 Endelig fik vi pokalen! ..... 29 Løst & fast ..... 31

Fotograf: Moment Fotografi Tekstforfatter: Anne Voss, Sort på Hvidt 2


# 18

Juni 2013

Ideen bag SHAKER Ideer opstår tit ganske uventet og i situationer, hvor man mindst forventer det. Sådan var det også med ideen til vores SHAKER produkt, der spirede efter en fjeldvandring i Norge for 10 år siden.

Af Ivan Noes Jørgensen, CEO Ofte opstår nye ideer i situationer langt fra de mere formaliserede møder, hvor man er indkaldt til et udviklings- og brainstormingsmøde om næste års nye produkter. Ofte opstår de gode kreative ideer, når man er i gang med at lave noget helt andet, der ikke har noget som helst med udvikling at gøre. For mere end 10 år siden var jeg på familietur i Norge for at besøge gode venner. En eftermiddag skulle vi på fjeldvandring. Min søn Adrian var dengang bare 5-6 år, så turen skulle ikke være for lang eller for anstrengende. Overraskelsen var derfor stor, da Gunnar troppede op med en stor rygsæk på ryggen. Godt nok snakker og advarer Gunnar tit og ofte om, at man skal være forberedt

på lidt af hvert, når man skal ud i naturen, men det var jo blot en lille tur og et helt ”hus” på ryggen virkede lidt overdrevent. Efter et par timers vandring i godt trav skulle vi holde en tiltrængt pause. Op af rygsækken hiver Gunnar brænde, stegepande, samt en 1½ liter cola flaske med pandekagedej i. Dejen havde Monica lavet hjemmefra. Der blev tændt bål og stegt pandekager. Uden tvivl de bedste pandekager jeg havde smagt – godt sulten og med den skønne natur som baggrund og i godt selskab! Kimen til ideen om at producere og sælge pandekagedej var lagt.

ring, markedsføring og meget andet er det lykkedes Tom, Mette og resten af HEDEGAARD teamet at få skabt SHAKEREN. Et produkt man kan have med på tur og som ikke kræver andre ingredienser eller køkkenredskaber end en pande og et køleelement. Herfra skal lyde en stor opfordring: Ta’ ungerne, familien eller vennerne med en tur i skoven eller på stranden. Gå en lang tur og stop så op og få gang i bålet og SHAKEREN. Jeg lover jer intet mindre end duften og smagen af verdens bedste pandekager! Med ønsket om en rigtig god sommer!

Efter 10 års udvikling og diverse udfordringer med holdbarhed, produktion, emballe-

3


# 18

Juni 2013

øget forbrug har Banet vejen for ”nye” pasteuriserede æg Det har aldrig været mere populært at bage kage og lave fancy desserter. Tv-programmer som ”Det Søde Liv” og ”Den Store Bagedyst” har blandt andet været med til at øge interessen for bagning. Vi ser en stigning i salget af pasteuriserede ægprodukter.

”Vi har lyttet til forbrugernes behov og i takt med, at efterspørgslen er steget, står det klart, at de har brug for en nemmere løsning end den, vi har kørt med de senere år.” Michaela Samuelsen, Salgschef Nogle steder taler man ligefrem om Blomsterberg-effekten, som en følge af DR’s programmer med Mette Blomsterberg. Programmet, Det Søde Liv, har i gennemsnit haft over 600.000 seere pr. udsendelse, og Den Store Bagedyst, som løb over skærmen fra august til oktober sidste år, tiltrak 900.000 seere. Bagelysten hos forbrugerne er større end nogensinde. Blomsterberg-effekten har også smittet positivt af på HEDEGAARDs æg: Den voksende interesse for blandt andet desserter og konditorkager har affødt en stor stigning i salget af pasteuriserede ægprodukter. Vi har oplevet en stigning på 456 % siden 2004, hvor HEDEGAARD foods lancerede

4

pasteuriserede ægprodukter på dunk. I 2005 gik vi over til sleeves med små bægre med blommer, hvider og helæg. Vi har lyttet til forbrugernes behov og i takt med, at efterspørgslen er steget, står det klart, at de har brug for en nemmere løsning end den, vi har kørt med de senere år. Når man skal bruge mange æg på én gang, kan det være lidt bøvlet med bægrene. Flaskerne gør det langt nemmere at dosere mængden. Vi mener derfor, at det nu er tid til at relancere 250 g dunkene. De pasteuriserede æg på flaske har en holdbarhed på 90 dage og 14 dage efter åbning. Den fås i tre varianter: Helæg, blommer og hvider.


# 18

Juni 2013

250 g pasteuriserede ĂŚg Varenr.

Pasteuriserede helĂŚg

Antal karton

Netto indhold

Stregkode

BemĂŚrk: Levering fra uge 3, 2012 700117 10 250 g

Pasteuriserede hvider

900175

10

250 g

Pasteuriserede blommer

800148

10

250 g

5


# 18

Juni 2013

Sortimentsændring gammelt produkt

Nyt produkt

109130

Livskraft 8 L/XL (sort bakke)

109134

Livskraft 8 L (pink bakke)

109153

Barkholt Gårdæg 10 M/L

109154

Barkholt Gårdæg 8 M/L

NY VARE

109328

Gaardbo 8 M/L

109228

HEDEGAARD 6 M/L frilandsæg

109204

HEDEGAARD 4 M/L frilandsæg

109030

HEDEGAARD 10 L brunch buræg

109030

HEDEGAARD 10 L buræg

6


# 18

Juni 2013

Differentiering, der giver bedre prispunkter Nye 8 stk. bakker i vores high-end sortiment giver bedre prispunkter og en bedre udnyttelse af pladsen på butikshylderne. Uge 37 ændrer vi sortimentet.

”Selvom et æg kan holde sig længe i køleskabet og er en fantastisk ”madspildingrediens”, da de hurtigt og nemt kan forvandle rester til en lækker æggekage, så passer en 8 stk. bakke bedre til små husholdninger med en eller to personer.” Michaela Samuelsen, Salgschef For at opretholde konkurrenceevnen har vi valgt at optimere vores high-end sortiment yderligere. Nye forbrugsvaner hos slutbrugeren og efterspørgsel af nye prispunkter fra vores kunder gør, at vi fra uge 37 har besluttet, at vi i stedet for 10 stk. bakken skifter til en 8 stk. bakke.

For detailhandlen giver de nye bakker gode muligheder for at få flere af de spændende konceptæg ind i space, da de fylder mindre i bredden. Vi lancerer desuden en ny 4 stk. frilandsæg og vi glæder os til se, hvordan markedet tager imod den.

Madspild er meget oppe i tiden. Æg er en fantastisk ”madspildingrediens”, da de hurtigt og nemt kan forvandle rester til en lækker æggekage. 8 stk. bakker passer godt til små husholdninger med en eller to personer. Vi ved, at forbrugerne handler ind mindst en til to gange om ugen og 8 stk. bakken passer perfekt til en lille uges forbrug. Desuden optager bakken mindre plads i køleskabet.

7


# 18

Juni 2013

Dioxin-screening af alle typer æg fra HEDEGAARD foods På baggrund af tidligere dioxin-skandaler i Tyskland og Fødevarestyrelsens fund af dioxin i æg fra danske udegående høner har HEDEGAARD foods at valgt at intensivere screeningerne – for en sikkerheds skyld.

”Vi udtager to gange årligt prøver til analyse. Der udtages stikprøver af buræg og skrabeæg, hvorimod det for frilandsæg og økologiske æg gælder, at der udtages prøver fra samtlige af vores producenter til HEDEGAARD foods.” Vivi Nielsen, Kvalitetschef Egen-screening Fødevarestyrelsen gennemfører regelmæssigt analyser af æg fra besætninger med udegående høns for at sikre, at de danske æg efterlever EU-kravene til maksimalt indhold af dioxin. Men for yderligere at berolige forbrugerne i kølvandet på de senere års dioxinskandaler i udlandet samt verificere, at æg fra HEDEGAARD foods efterlever EU kravene er der indført en egen-screening af æg – i tillæg til Fødevarestyrelsens kontrol. Vi udtager 2 gange årligt prøver til analyse. Der udtages stikprøver af buræg og skrabeæg, hvorimod det for frilandsæg og økologiske æg gælder, at der udtages prøver fra samtlige af vores producenter til HEDEGAARD foods. Desuden foretager vi stikprøveanalyser i tilfælde af, at vi tilkøber flydende råvarer fra udlandet.

8

Prøverne indsendes til Eurofins Steins laboratoriet og analyserapporterne sammenholdes med EU’s grænseværdier. Der er som forventet ikke set overskridelser i de æg, vi har fået undersøgt. Som et naturligt led i HEDEGAARDs Jord til Bord koncept foretages også grundige dixion-screeninger af råvareforsyningerne for at øge sikkerheden omkring det foder, som ægproducenterne anvender. Heller ikke her er der gjort fund af dioxin.


# 18

Juni 2013

fakta Hvad er dioxin? Dioxiner er en gruppe af klorholdige giftstoffer, der stammer fra miljøforurening – hovedsageligt fra afbrænding af affald og industriproduktion. Dioxin kan findes i æg, hvis hønerne er blevet fodret med foder, hvor der har været et for højt indhold af dioxin. Da dioxin findes i luften enten som damp eller bundet til partikler, kan det transporteres over store afstande og kan ende på marker med afgrøder og dermed i foderet. Dioxiner og PCB er fedtopløselige, hvilket vil sige, at de særligt bindes i fedtvævet. I æg aflejres og udskilles dioxin i blommen. Langtidspåvirkning af dioxin og PCB kan føre til øget risiko for kræft og påvirke forplantningsevnen og immunsystemet hos mennesker.

9

9


# 18

Juni 2013

I tillæg til et igangssat projekt i branchen om velfærdsscreeninger hos økologiske ægproducenter, har HEDEGAARD foods netop ansat Susanne Mørch, som skal foretage screeningerne hos HEDEGAARD foods’ økologiske producenter.

fakta Fjerpilning Fjerpilning er en stressrelateret adfærd, der udløses af en kombination af flere forskellige faktorer – f.eks. stress i forbindelse med opstart på æglægning, hvilket er en meget hård periode for hønerne rent fysiologisk. En anden udfordring er korrekt sammensætning af foderet, hvor selv en lille ændring i eksempelvis råvare-sammensætningen kan stresse hønen meget. Fjerpilning kan have flere uønskede følger: Hvis fjerdragten kun dækker dele af kroppen, taber hønerne mere varme, hvilket blandt andet medfører behov for mere foder. Et større foderoptag kan medføre, at hønen lægger større æg, hvilket igen kan medføre små sprængninger ved kloakken, når ægget lægges. Og så er der det æstetiske aspekt i det. Fuldbefjerede høner signalerer og har bedre sundhed og velvære.

10


# 18

Juni 2013

Nyt screenings-setup skal sikre velfærden hos øko-høner HEDEGAARD foods har længe haft fokus på dyrevelfærd og har igangsat frivillige velfærds-screeninger hos de økologiske ægproducenter i samarbejde med andre pakkerier. Screeningerne skal forhindre fjernpilning og øge hønernes generelle velfærd. ”Branchen har behov for tiltag, der sikrer god dyrevelfærd hos de økologiske æglæggere. Ved at overvåge vores besætninger får vi sat fokus på fjerpilning – og forhåbentlig skabt et bedre grundlag for at komme på forkant med situationen.” Charlotte Frantzen Bjerg, Landbrugschef Et fælles screeningsværktøj På baggrund af at flere økologiske flokke gentagne gange har fået konstateret mindre tilfredsstillende velfærd, ønsker Naturerhvervsstyrelsen en opstramning af velfærdskontrollen hos de økologiske ægproducenter. HEDEGAARD foods og Danæg har nu taget initiativ til at udarbejde og opbygge et fælles screeningsværktøj, som skal vise et reelt billede af velfærden hos økologiske æglæggere og give ægproducenten mulighed for at påvirke velfærden positivt i flokken ud fra konkrete handlingsplaner. Fjerpilning mindsker velfærden Det er ofte problemer med fjerpilning, som giver anledning til, at flokken får konstateret mindre tilfredsstillende velfærd. Andre parametre, som påvirker dyrenes velfærd, er: Dødelighed, management, staldforhold og brug af udearealet. Branchen har behov for tiltag, der sikrer god dyrevelfærd hos de økologiske

æglæggere. Ved at overvåge vores besætninger får vi sat fokus på fjerpilning – og forhåbentlig skabt et bedre grundlag for at komme på forkant med situationen. Selve screeningen udføres af personer, der er udpeget af pakkerierne, og tager udgangspunkt i ”fjerpilningsvurderingen” fra Naturerhvervsstyrelsen. Det vil sige, at flokken vurderes efter samme metode, som de officielle kontrollører gør det. HEDEGAARD skærper indsatsen I tillæg til velfærdsscreeningerne har vi netop ansat Susanne Mørch, som skal foretage screeningerne hos HEDEGAARD foods’ økologiske producenter. Susannes arbejde kommer hovedsageligt til at bestå i at gennemgå hver besætning og vurdere dyrenes velfærd, herunder graden af en eventuel fjerpilning. Hun bedømmer dyrenes velfærd ud fra øjebliksbilledet og gennem samtale med producenten. Herved får hun et indtryk af, om der er problemer

med velfærden, eller om der måske er optræk til problemer på et senere tidspunkt. Screeningerne kommer til at foregå ved 35-40 ugers alderen. Her er ydelsen toppet og har stabiliseret sig. Det er ofte på dette tidspunkt, at de tidlige tegn på velfærdsproblemer viser sig. Susanne har tidligere været ansat i Plantedirektoratet, hvor hun stod for udarbejdelsen af det system til vurdering af velfærd, som Naturerhvervsstyrelsen anvender i dag. I den forbindelse stod hun også for uddannelse af kontrollørerne og indkøringen af systemet. Senere blev hun ansat ved Dansk Landbrugsrådgivning, hvor hun var projektleder på projekt Velfærd. Et projekt, der primært handlede om at kortlægge årsagssammenhænge til velfærdsproblemer.

11


# 18

Juni 2013

Æggewraps

Sådan gør du

Det skal du bruge

Slå æggene ud på en varm pande og rør rundt med en gaffel, så blommer og hvider blandes. Steg massen som en pandekage i ca. 2 minutter på begge sider.

2 økologiske æg ¼ agurk i stave lidt kål 2 skiver spegeskinke 4 spsk skyr 1 bdt dild salt 1 spsk hakkede mandler

Læg pandekagen på et stykke bagepapir på et skærebræt og top den med agurk, kål, spegekinke, skyr og dild. Krydr med lidt hakkede mandler. Rul pandekagen ind i bagepapiret, og vikl en snor omkring. Og så af sted på job. Husk lige hjertet og en lille besked på papiret. Lun evt. wrappen i bagepapiret direkte på en varm kogeplade i 1-2 minutter. Husk at vende den konstant, mens den er på pladen.

12


# 18

Juni 2013

Flere æg med færre kræfter Salget af æg er i kraftig vækst. HEDEGAARD foods håndterer nu årligt over 1 milliard æg i Danmark og Sverige. Med fire nye robotanlæg til nedpakning af skalæg er pakkeriet i stand til at arbejde langt bedre og mere effektivt.

”Vi håndterer lige nu ca. 1,3-1,5 millioner æg i døgnet. Når de fire anlæg kommer op at køre, kan vi pakke ca. 80 % af alle skalæg automatisk – og vi kan køre flere varenumre på en gang. Det er virkelig noget, som gør en forskel for vores konkurrenceevne – og ikke mindst medarbejdernes helbred.” Henrik Andersen, Produktionschef Det første anlæg forventes leveret i løbet af sommeren og medarbejderne på pakkeriet i Hadsund glæder sig. Det betyder nemlig, at de mange æg, som hver dag strømmer gennem HEDEGAARD foods fremover kan blive pakket hurtigere og med langt mindre ensidigt gentaget arbejde. Vi håndterer lige nu ca. 1,3-1,5 millioner æg i døgnet. Når de fire anlæg kommer op at køre, kan vi pakke ca. 80 % af alle skalæg automatisk – og vi kan køre flere varenumre på én gang. Det er virkelig noget, som gør en forskel for vores konkurrenceevne – og ikke mindst medarbejdernes helbred.

Vi har længe haft fokus på forebyggelse af ensidigt gentaget arbejde i pakkeriet. De fire nye robotanlæg skal være med til at skabe bedre ergonomi for medarbejderne. I samarbejde med medarbejderne testes det første anlæg, og når alt fungerer, som det skal og alle børnesygdomme er overstået, sættes de næste to anlæg i produktion – med forventet levering i slutningen af året. Det fjerde og sidste anlæg forventes leveret i starten af næste år, således at alt er fuldt implementeret omkring 1. marts 2014.

13


# 18

Juni 2013

Kald os bare kontrolfreaks! Det er vigtigt, at forbrugerne opfatter HEDEGAARD foods som en virksomhed, der leverer sikre fødevarer af høj kvalitet. Med vores Jord til Bord koncept leverer vi 360-graders sikkerhed – og max kontrol i alle led.

”For os er det vigtigt, at vi altid kan stå 100 % inde for foderet – og det kan vi, fordi vores ægproducenter udelukkende anvender foder, som leveres via vores søsterselskab, HEDEGAARD agro.” Vivi Nielsen, Kvalitetschef

Hos HEDEGAARD foods gør vi alt for at eliminere risikoen for, at sikkerheden sættes over styr. Vi skal for alt i verden undgå skandaler i stil med de tyske dioxinsager eller det, der er værre. En vigtig del af vores strategiske fundament er derfor vores Jord til Bord koncept, hvor vi tager 100 % ansvar for, at kvaliteten og sikkerheden er på højeste niveau gennem hele værdikæden.

Vi anvender udelukkende vegetabilsk olie og screener løbende vores foder. Der er aldrig gjort fund af dioxin i det foder, som vores ægproducenter anvender.

Efter vores mening starter den optimale sikkerhedskontrol allerede med de råvarer, der indgår i foderet. For os er det vigtigt, at vi altid kan stå 100 % inde for foderet – og det kan vi, fordi vores ægproducenter udelukkende anvender foder, som leveres via vores søsterselskab, HEDEGAARD agro.

Vi auditerer opdrættere, produceter og transportører i vores Jord til Bord kvalitetssystem. Alle vores producenter er på A-niveau og produktionen af æg foregår under gode og ordnede forhold, som vi kan stå inde for.

14

Vores grundige sikkerhedskontrol forsætter hele vejen op gennem værdikæden – fra den daggamle kylling til at æggene afhentes og er klar til salg i køledisken.


# 18

Juni 2013

Rugeri

Økologisk opdræt Konventionelt opdræt

Butik

Økologiske æg

Frilandsæg Æggepakkeri

Skrabeæg Ægproduktfabrik Buræg

En af hjørnestenene i HEDEGAARD foods’ forretningsgrundlag er vores Jord til Bord koncept. Vi kontrollerer og kvalitetssikrer selv alle led i værdikæden. Foder af en høj kvalitet og sikkerhed er essentielt for en effektiv produktion og høj fødevaresikkerhed. Vi står 100 % inde for foderet, idet vores søsterselskab HEDEGAARD agro producerer og leverer foderet til hele værdikæden. HEDEGAARD agros underleverandør indgår i ejerstrukturen.

15


# 18

Juni 2013

HEDEGAARD ”shakede” markedet Siden uge 5 har HEDEGAARD foods kørt en intensiv kampagne på SHAKER serien med TV2 og TV3 kampagne, events i samtlige af landets Bilkaer, brochurer i REMA1000 butikker, indstik i alle vores æggebakker, forbrugerkonkurrence og meget andet. Effekten er ikke til at tage fejl af!

”SHAKER produkterne hører til i kategorien ”impulskøb”, hvorfor det er vigtigt, at vi løbende har fokus på produktet og formidlingen heraf. Især synlighed og placering i butikkerne er vigtige for vores fortsatte succes.” Mette Due Andersen, Projektchef Først var der fuld tryk på TV2 reklamespots på SHAKER. Så udkom brochurer og indstik. Og siden kom der fuld gang i stegepanderne i Bilka.

Det viste sig hurtigt, at den massive markedsføringskampagne havde haft en stor effekt, og at rigtig mange forbrugere kunne genkende emballagen.

I uge 12 tilbragte tre medarbejdere fra HEDEGAARD foods dagen med at bage pandekager og uddele SHAKER smagsprøver til de mange interesserede forbrugere i Bilka over hele landet.

Forbrugerne blev overrasket over, hvor nemt det rent faktisk er at lave pandekager, og flere havde svært ved at forstå, at der ikke skal tilsættes hverken mælk eller vand.

Det var meget værdifuldt for os, eftersom vi fik rigtig mange konstruktive og positive tilbagemeldinger på de nye produkter. Mange forbrugere havde set SHAKER spottet på TV og var nysgerrige efter at smage, om produkter nu også levede op til forventningerne.

16

Én ting er jo, hvad man ser på TV. Noget andet er at se det med egne øjne. Mange reaktioner på smagen var, at det jo rent faktisk smager, som når man selv bager pandekager. HEDEGAARDs medarbejdere benyttede også lejligheden til at formidle, hvordan

SHAKER fuldkornspandekager adskiller sig fra andre pandekager: At de både er nemme at tilberede og er velsmagende, sunde og mættende – og at smagen nemt kan varieres med forskelligt fyld. SHAKER produkterne hører til i kategorien ”impulskøb”, hvorfor det er vigtigt, at vi løbende har fokus på produktet og formidlingen heraf. Især synlighed og placering i butikkerne er vigtige for vores fortsatte succes. Vi følger spændt eftervirkningerne af vores kampagne.


# 18

Juni 2013

fakta SHAKER reklamespot på TV2 blev i gennemsnit set 6 gange af 3 millioner danskere over 18 år Salget af SHAKER er steget med mere end 300 % fra kampagnestart i uge 5. Antallet af besøgende på vores hjemmeside er steget 400 % i kampagneugerne 450.000 indstik er distribueret via vores æggebakker 30.000 SHAKER brochurer er uddelt ved demoer og i butik Nyhedsbrev til 12.000 forbruger er udsendt 35.000 har deltaget i vores forbrugerkonkurrence

17


# 18

Juni 2013

Ny SHAKER! Velsmagende varme vafler Ny velsmagende vaffel variant af SHAKER serien har set dagens lys. Den er klar til levering fra uge 37. Vaflerne er lige så hurtige og lette at tilberede som resten af SHAKER serien.

Michaela Samuelsen, Salgschef SHAKER serien har fået et nyt familiemedlem. Fra uge 37 vil det være muligt at tage den nye SHAKER vafler ind i sortiment. Vi håber, at forbrugeren tager godt i mod ”lillesøsteren”, der ligesom dessert pandekagen bliver med pasteuriseret æggemasse i bunden og hvedemel i låget.

SHAKER vafler Varenr.

SHAKER vafler

18

700115

Antal karton

6

Netto indhold

735 g

Stregkode


# 18

Juni 2013

19


# 18

shaker

Juni 2013

Til vands, til lands Og i luften SHAKER byder på mange anvendelsesmuligheder. Man kan for eksempel tilføje egne og spændende ingredienser, gøre komplicerede retter en del nemmere eller tage SHAKER med til bålfest i haven, picnic i skoven eller på stranden.

SHAKER er den lige vej til lækker smag og nem madlavning. Med de forskellige SHAKER varianter kan du gøre sommeren en del sjovere for hele familien, både når I spiser inde eller ude i det fri. Her er lidt inspiration: Scrambled eggs på nye måder Scrambled eggs er ikke kun til morgenmad. Æggemassen kan også med fordel anvendes i tærter som fyld: Beklæd en form med tærtedej, tilsæt fyld efter smag (broccoli, porre, bacontern, laks eller lignende). Æggemassen hældes over og tærten bages i ovnen.

20

Variation er kodeordet, hvad angår scrambled eggs. Når du har rystet SHAKER og hældt massen på panden, er det nemt at sætte dit personlige præg på måltidet med dine yndlingsingredienser – f.eks. tomat, rødløg, spinat, feta, krydderurter eller krydderier såsom kardemomme eller chili. Er du til æggekage, kan du eventuelt tilsætte lidt bagepulver til æggemassen! Pandekager i luften Dyrker familien det frie liv i naturen, vil I sikkert også synes om at bage SHAKER pandekager over sagte bålgløder. Det

eneste, der kræves, er en pandekagepande på langt skaft, en køletaske til SHAKER og et bål – i haven, på stranden eller i skoven. Når lækkersulten melder sig, ryster du bare pandekagedejen sammen, hælder den på panden, vender dem i luften, hvis du tør – og vupti – friskbagte pandekager til alle. Uden skål, piskeris eller målebæger.


# 18

Juni 2013

FĂĽ inspiration til de mange anvendelsesmuligheder pĂĽ de nĂŚste sider!

21


# 18

Juni 2013

Sæt dit personlige præg på SHAKER dessert pandekagerne eller tøm køleskabet for rester af dit og dat og anvend dem sammen med SHAKER scrambled eggs i en tærte, som små portionstimbaler eller prøv en æggekage. Bliv inspireret af de fem forslag her eller lav din helt egen version.

22


Shaker Tips & tricks Dessert pandekager med appelsinskal, sirup og hakket hasselnødder: Riv lidt usprøjtet appelsinskal og kom det i æggemassen på en SHAKER dessert pandekage. Tilsæt mel, ryst 10-20 sekunder og lad det hvile i ca. 60 sekunder. Steg pandekagerne efter forskriften – gerne i lidt smør, så de bliver ekstra sprøde. Anret med ahornsirup og hakkede hasselnødder.

Dessert pandekager med kardemomme og skiver af banan: Tilsæt lidt kardemomme i æggemassen på en SHAKER dessert pandekage. Tilsæt mel, ryst 10-20 sekunder og lad det hvile i ca. 60 sekunder. Steg pandekagerne efter forskriften – gerne i lidt smør, så de bliver ekstra sprøde. Anret pandekager med skiver af banan og riv lidt mørk chokolade hen over.

Portionstimbaler med kartofler, skinke og bacon: Smør portionsforme i folie med smør, kom tern af kogte kartofler, stykker af kogt skinke og bacon i formen. Krydr med salt og peber. Hæld SHAKER scrambled eggs i formene og bag dem i ovn i vandbad ved 200 grader i ca. 20 min til æggemassen føles fast. Vend dem ud og server med grøn salat.

Tærte med spinat, laks og soltørrede tomater: Lav en tærtedej selv eller køb en færdig. Rul dejen ud og kom den i tærteformen. Skyl frisk spinat, (frossen kan også bruges, skal bare trykkes fri for væde), kom spinaten i bunden, stykker af soltørrede tomater og skiver eller stykker af røget laks ovenpå. Kom SHAKER scrambled eggs i tærten og fyld den helt op. Krydr med salt og peber og evt. frisk timian. Bag tærten i ca. 25-30 minutter ved 180 grader.

Klassisk æggekage med bacon, tomater og purløg: Varm en pande med smør op til det bruser, kom SHAKER scrambled eggs på panden. Du kan eventuelt tilsætte lidt bagepulver til æggemassen. Krydr med salt og peber og steg ved medium varme til æggemassen er stivnet. Skær solmodne tomater fri for kerner og i strimler. Pynt med klippet purløg og bacontern.

23


# 18

Juni 2013

Ægget viser muskler Det er almindeligt kendt, at sportsfolk indtager proteintilskud for at øge muskelmassen og restitutionsevnen. Men alle mennesker har gavn af protein. Ny forskning viser, at Leucin, som blandt andet findes i æg, har en særlig gavnlig effekt på opbygning af muskulaturen.

Det er vigtigt at indtage protein, hvis man vil bevare en god bevægelighed og et optimalt stofskifte gennem livet. Den nyeste forskning på området peger på, at det især er proteinets Leucin-indhold, som har afgørende betydning for musklerne. For at opretholde en sund muskelmasse skal man altså sørge for at indtage protein med den rette mængde Leucin. Leucin Protein består af en række essentielle og ikke-essentielle aminosyrer. Der findes i alt 11 typer essentielle aminosyrer (dem, som kroppen ikke kan producere selv – og som derfor skal tilføres), heriblandt Leucin. Jo flere essentielle aminosyrer, jo højere proteinkvalitet. Æg har det højeste ernæringsmæssige proteinkvalitet af alle fødevarer, idet de indehol-

24

der hele ni essentielle aminosyrer (inkl. en stor mængde Leucin). Vegetabilsk protein, som man finder i pasta, brød, bønner osv., har en noget lavere proteinkvalitet. Æg er mest effektivt I et omfattende studie af protein, udført af Norton et al, testede forskerne fire forskellige typer protein (hvedegluten, soja, æggehvide og valleprotein). Konklusionen var, at protein fra æg og mælkeprodukter, takket være det høje indhold af Leucin, stimulerer proteinsyntesen og dermed muskulaturen, mest effektivt og med færrest kalorier. Kilde: Norton et al. Resultater offentliggjort i magasinet, Nutrition & Metabolism.


# 18

Juni 2013

fakta Æg indeholder A-vitamin, B-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, K-vitamin, Choline, Folsyre, Lutein, Natrium, Calcium, Phosphor, Jod, Selen, Pantotensyre og Omega 3 og 6 fedtsyrer. Æg er glutenfri Gluten-allergikere kan roligt spise æg. Selv hvis den æglæggende høne fodres med korn, som indeholder gluten, nedbrydes glutenindholdet i hønens fordøjelsesproces og videregives ikke til hønens væv eller æg. Det klimavenlige æg Klimabelastningen fra æg er langt lavere end for mange andre proteinrige produkter. Kun bestemte typer fisk belaster klimaet mindre.

25


# 18

Juni 2013

26


# 18

Juni 2013

Bo Bech behind the scenes Køkkenkrisen er en ny programserie på TV3, hvor børnefamilier, der har ramt madlavningsmuren, kan få hjælp af mesterkokken, Bo Bech. HEDEGAARD foods’ SHAKERE er medsponsor på programmet, og vi har talt med kokken om hans rolle som vært.

”For HEDEGAARD foods var det oplagt at sponsorere programmet med vores SHAKER produkter, der netop henvender sig til travle forbrugere og familier, der skal have en hektisk hverdag til at hænge sammen.” Mette Due Andersen, Projektchef ”Kræsne børn, overvægtige forældre, mangel på overskud og alt for meget stress omkring de ellers så hellige familiemåltider. Det er virkeligheden i mange danske børnefamilier”. Sådan beskriver TV3 udgangspunktet for Køkkenkrisen, som kørte fire tirsdage i april. I den nye programserie går Bo Bech ind i de 6 familiers hjem for at hjælpe de nødstedte. Ikke bare med at tilberede god, sund og velsmagende mad, men også med at skabe de bedst mulige rammer for at lade aftensmaden være en begivenhed, som samler familien. Hvad handler Køkkenkrisen om? – Mange tænker ikke over, hvor meget det påvirker hverdagen, at der bliver lavet ringe middagsmad. Programmet handler først og fremmest om menneskelig udvikling. Maden kommer rent faktisk i anden række. Det, synes jeg, er super spændende. For hvis der er nogle, der bare kommer og retter fejlen, ved man jo ikke, hvorfor det gik galt.

Hvordan kan du hjælpe folk videre? – Altså jeg tror jo ikke, at jeg er en eller anden psykolog. Jeg er bare et menneske. Men der er jo nogle grunde til, at familierne er havnet i de her dilemmaer eller prækære situationer. Tit og ofte har familierne bare ikke selv styrken til at kunne kigge ind ad på sig selv. Det er her, jeg kommer på banen. Jeg kommer udefra og kan se nogle af de ting, som går galt for dem. Og så kan jeg hjælpe – eller forsøge at hjælpe. Jeg er jo ikke ”Drengen med guldbukserne”. Så selvom man får besøg af mig, bliver man ikke en eller anden superkok, der kan det hele. Hvorfor er dette program relevant? – Du kender det sikkert fra skolen. Der er kun ét barn, der er modig nok til at turde række hånden op og sige ”Hey, jeg ved det ikke, jeg kender ikke svaret”. Men der sidder som regel 20 procent andre i klassen, der heller ikke kender svaret eller har forstået det, men som bare ikke tør gøre

opmærksom på det. Det er min opfattelse, at rigtig mange familier har gavn af at se Køkkenkrisen. HEDEGAARD foods som sponsor For HEDEGAARD foods var det oplagt at sponsorere programmet med vores SHAKER produkter, der netop henvender sig til travle forbrugere og familier, der skal have en hektisk hverdag til at hænge sammen. Produkterne er ideelle til forbrugere og familier, der efterspørger lette løsninger men ikke går på kompromis med hverken smag og kvalitet. Programmet havde premiere på TV3 tirsdag den 9. april. På TV3’s hjemmeside findes opskrifterne, der blev tilberedt sammen med de 6 familier, der var med i programmet. Desuden kan der læses mere om programmet og tankerne bag.

27


# 18

Juni 2013

HEDEGAARD foods BRC-certificeret på A-niveau En gang om året bliver HEDEGAARD foods auditeret af Bureau Veritas Certification i henhold til BRC standarden. Auditbesøgene er med til sikre, at vi lever op til egne såvel som vores kunders krav til systemdokumentation for kvalitet og fødevaresikkerhed. Resultatet for årets certificering levede op til målsætningen.

”Med ganske små afvigelser blev vi den 16. maj 2013 BRC-certificeret på A-niveau – både i Danmark og Sverige.” Vivi Nielsen, Kvalitetschef Med ganske små afvigelser blev vi den 16. maj 2013 BRC-certificeret på A-niveau – både i Danmark og Sverige. BRC global standard for fødevaresikkerhed er udarbejdet af British Retail Consortium og certificeringen beviser, at HEDEGAARD foods har de nødvendige procedurer og rutiner til at levere sikre æg og ægprodukter. Der er arbejdet med certificering af kvalitetsstyringssystemet siden 2004, hvor vi opnåede det første BRC certifikat. Denne gang var audit i henhold til issue 6 og efter gennemgangen af standardens 248 punkter, var der 5 minor afvigelser. BRC standarden er omfattende og stiller store krav ikke bare til processer og kontrol heraf men også de ydre faktorer. Standar-

28

den indeholder 7 hovedpunkter alle med underpunkter:

For at opnå BRC-certifikatet på A-niveau må der maksimalt være 10 minor afvigelser.

1. Øverste ledelses forpligtelse 2. HACCP, risikovurdering, CCP’er og GMP’er 3. Ledelsesstystemet, dokumentstyring, registreringer, intern audit, sporbarhed, reklamationsbehandling 4. Produktionsstedet, layout, bygninger, vedligehold, affaldshåndtering, transport 5. Produktstyring, udvikling, allergenestyring, emballage, analyser og frigivelse 6. Processtyring, operationer, styring af måleudstyr, kalibrering 7. Personale, uddannelse/træning, hygiejne, beklædning

Den vigtigste funktion af vores kvalitetsstyringssystem er at sikre kvaliteten og fødevaresikkerheden på vores produkter. At vi en gang om året bliver auditeret af et eksternt firma er med til at sikre, at vi efterlever systemet og at vi løbende optimerer og forbedrer os, når det gælder kvalitet og fødevaresikkerhed.


# 18

Juni 2013

300.000 æg på tværs En lastbil fra HEDEGAARD foods var den 11. april på vej mod Randers med æg om bord. Pludselig mistede chaufføren herredømmet, og den tungt læssede lastbil skred ud og lagde sig på tværs af vejen – en rystende oplevelse for både chauffør og æg. Det kunne været gået grueligt galt. Heldigvis endte ulykken på landevej 507 ved Gjerlev mellem Hadsund og Randers for chaufførens vedkommende kun med et par trykkede ribben og en flænge i hovedet. Umiddelbart efter ulykken sad chaufføren fastklemt i lastbilen, der lå på tværs af vejen. Først da hjælpen kom frem, kunne han komme fri. Han blev derefter bragt til behandling på skadestuen. Allerede efter 2 dages sygemelding var vores uheldige chauffør igen på landevejen og leverede varer til kunderne. De 300.000 æg stod ikke til at redde. Der var dømt total omelet, så de blev kørt væk og destrueret. Med en hurtig indsats fra logistik og produktion blev dagens ordrer til REMA1000 pakket igen og sendt afsted – kunden skal jo have sine varer.

ENdelig fik vi pokalen!

Af Jan Fly, teknikker

Fredag den 17. maj stillede HEDEGAARD foods op med to hold til årets firmaskydning. Det lykkedes i år at vinde turneringen over ærkerivalen JFK, der ellers har vundet de sidste mange år. Afslutningen på årets firmaskydning blev fejret med fest og præmieoverrækkelse i Visborg Husflidsforening. Super mad med suppe, fisk, 3 slags kød og 4 forskellige slags kartofler, salat og brød og ananas i gelé til dessert. Ja, og så lige jordbærkage til kaffen. Spørg lige om vi var mætte ;-) Der var 6 tilmeldte hold til firmaskydning i år. 2 fra JKF, 1 fra DTV, 1 fra Metafix og så 2 hold fra HEDEGAARD foods. Det lykkedes os at vriste pokalen fra JKF i år. De har ellers vundet den de sidste mange år, men i år var det Hedegaard foods hold 1, der løb af med 1. pladsen. Hold 1 bestod af Ole, Jan, Kim B og André (billede til højre). Vores andet hold bestående af Arne, Tage, Bjarne og Jimmy blev nummer 6. Ole fik endvidere en pokal for at være bedste skytte af alle 24 deltagere.

29


# 18

Juni 2013

Løst & fast 10 års jubilæer

15 års jubilæum

30 års jubilæum

40 års fødselsdag

60 års fødselsdag

Michaela Samuelsen Salgschef 1/5-13

Nijaz Alagic Pakkeri 1/6-13

Ingelise Bertelsen Pakkeri 1/9-13

Jimmy Juhl Nielsen Ekspedition 18/7-13

Preben Benny Poulsen Pakkeri 27/5-13

Udlært salg & marketingelev Mette Zander Svenningsen Udlært 31/5-13

”SHAKER af Reserven” Takkebrev til HEDEGAARD foods fra Kuffen, Afghanistan I begyndelsen af marts måned modtog vi kasserne med SHAKER scrambled eggs og pandekageblandinger fra jer. Allerede søndagen efter stod den på scrambled eggs til vores søndagsmorgenmad og mange soldater roste os for kvaliteten. “De her scrambled eggs er der i hvert fald brugt rigtige æg til,” var der flere, der sagde. Vi viste dem produktet og fortalte, hvor vi havde fået det fra. Med hensyn til pandekageblanding, så var kvaliteten her også rigtig fin. Faktisk ligesom når man laver dem selv. Men vi må tilstå, at vi har faktisk slet ikke smagt dem som pandekager, for vi har kun en stegepande med høje sider og den er ikke velegnet til pandekager. Derfor har vi brugt det hele i vores vaffeljern, som vi til gengæld har mange af. Det har været en succes. Det smager fantastisk som vafler og virker fuldstændig som en god solid vaffeldej. Det sidste af pandekageblandingen bliver brugt i morgen lørdag, hvor vi normalt altid får vafler til eftermiddagskaffen, som man selv bager. Så stiller vi 4 vaffeljern op og der er selvbagning. De bliver spist sammen med marmelade, sukker og måske is, hvis vi kan få det.

30


# 18

Juni 2013

kontakt Salg & Marketing

Økonomi & IT

Ordre & logistik

Ivan Noes Jørgensen, CEO M: 23 33 48 33 inj@eggs.dk

Lone Broni, It & økonomichef M: 24 21 50 05 lbr@eggs.dk

Kjeld Gasberg-Madsen, Ordremodtagelse M: 23 33 48 24 kg@eggs.dk

Michaela Samuelsen, Salgschef M: 23 33 48 46 ms@eggs.dk

Gitte Rejnholt, Controller M: 23 33 48 36 gre@eggs.dk

Inger Jensen, Ordremodtagelse M: 23 33 48 38 ije@eggs.dk

Mette Due Andersen, Projektchef M: 51 97 97 12 mda@eggs.dk

Jimmy Schultz, It ansvarlig M: 23 33 48 22 jim@eggs.dk

Vibeke Vernersen, Logistikleder M: 23 33 48 47 vv@eggs.dk

Vibeke Høj, Kontorassistent M: 21 19 52 34 vh@eggs.dk

Monica K. Thomsen Økonomiassistent M: 51 97 97 13 mt@eggs.dk

Birgit B. Sørensen, Grafiker M: 29 24 58 09 bs@eggs.dk

Produktion & udvikling

Kvalitet & miljø

Producentforhold

Vivi Nielsen, Kvalitetschef M: 22 67 27 73 vn@eggs.dk

Henrik Andersen, Produktionschef M: 23 33 48 20 ha@eggs.dk

Charlotte Frantzen Bjerg, Landbrugschef M: 20 27 47 74 cf@eggs.dk

Susanne Mørch, Auditor M: 60 20 06 90 sm@eggs.dk

Tom Markussen Jensen, Produktchef M: 51 97 97 11 tmj@eggs.dk

Eva Broberg Nielson, Ægafregning M: 23 33 48 39 en@eggs.dk

Karin G. Christensen, Kvalitetsassistent M: 23 33 48 49 kgc@eggs.dk

31


Koldskål med jordbær Pisk 4 pasteuriserede æggeblommer med 60 g sukker, 1 tsk vaniljesukker og kornene fra 1 vaniljestang til en luftig masse. Rør ½ liter ymer og ½ liter kærnemælk i. Smag til med citronsaft og lidt revet citronskal. Servér med kammerjunker og friske danske jordbær

HEDEGAARD foods relancerer pasteuriserede æg i 250 g dunke


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.