Frie Skoler 3, 2013/14

Page 12

Kort og godt

Engelsksproget efterskole ser dagens lys i Vedersø På The International – en ny efterskole i Vedersø kommer al samtale bortset fra dansktimerne til at foregå på engelsk

11

numre kan du glæde dig til, når Frie Skoler fra næste år reducerer udgivelsesfrekvensen med fem 12

F R I E S KO L E R N R . 3 · 30 . S E PT E M B E R 2 01 3

F

å kilometer fra Vedersø strækker kimingen sig endeløst ud over Vesterhavet og minder om, at Danmark blot er en lille snas af en stor jordklode. På The International – Danish Academy of Vedersoe – skal den bevidsthed være i eleverne hele tiden, ikke bare når de går en vindblæst eftermiddagstur på stranden. For når efterskolen The International åbner for 60 elever til august næste år, skal der kun høres ét sprog i de nybyggede lokaler – engelsk. Til morgensamling, i idrætstimen, over frokosten og aftenteen. »Det skal være et gennemført autentisk læringsmiljø, eleverne er i. Sprog og fagbegreber skal ikke bare være i klasseværelset men ude i hele læringsmiljøet«, siger afdelingsleder Rolf Ebbesen. Han er manden, der i disse måneder er i gang med at koordinere alt fra ansættelser af lærere til samtaler med arkitekter og etablering af et internationalt netværk. The International bliver formelt set en afdeling af Vedersø Idrætsefterskole, men i praksis skal skolen køre som en stort set selvstændig enhed. For Rolf Ebbesen er The International kulminationen på flere års arbejde i det internationale spor. Før han i sommer blev ansat til at starte The International i Vedersø, arbejdede han som international koordinator på Skals Efterskole, hvorfra han samtidig var med til at sikre, at 30 skoler rundt i landet nu i større eller mindre grad underviser i fag udviklet af Cambridge International Examinations.

Jagten på det hemmelige orkester Tag til Skalabjergene og ned til Melodihavet sammen med hunden Henning i et nyt computerspil for 5-8 årige. Hunden Henning er musikdetektiv på jagt efter det hemmelige orkester. Spillerne kan blandt andet lave junglerytmemad, finde pulsen med Høvding Stortromme, lære hvor noderne skal sidde på nodelinjerne, og børn kan lave deres helt egen sang, og så kan de spille musik med det hemmelige orkester. Et diplom som musikdetektiv kan man også få. Spillet er gratis. Prøv det på www. jagtenpaadethemmeligeorkester.dk/

spil.php. Spillet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning og flere andre og er en del af projektet ”Jagten på det hemmelige orkester”, som består af en undervisningsbog/kursus, en cd, en musikteaterforestilling og nu også et computerspil. Spillet udkommer 1. oktober. TKE JAGTEN PÅ DET HEMMELIGE ORKESTER

Nyt musikcomputerspil for de 5-8årige og deres nysgerrige forældre, musiklærere og pædagoger. Udkommer 1. oktober 2013.

Her kan børn og voksne komme ind i Rytmejunglen, op i Skalabjergene og ned til Melodihavet sammen med Hunden Henning. Han er musikdetektiv på jagt efter det hemmelige orkester… Spillerne kan blandt andet lave junglerytmemad med kokken Wagadugu, finde pulsen med Høvding Stortromme… lære hvor noderne skal sidde på nodelinjerne med Alta Skrapperella, kravle op ad bjerget og lære solmisationstegn med Soprana Feta Salata, børn kan lave deres helt egen sang … og så kan de spille musik med det hemmelige orkester. Når børnene har hjulpet Henning med at finde det hemmelige orkester, kan de få et diplom som musikdetektiv.

Det hele er ganske gratis. Prøv det her www.jagtenpaadethemmeligeorkester.dk/spil.php


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.