Udg a n g s repl ik ke r
Udgangsreplikker - Indhold.indb 1
05-05-2015 11:31:13
Til Aarhus Stift og dets mennesker
Udgangsreplikker - Indhold.indb 2
05-05-2015 11:31:13
Kjeld Holm
Ud g a ng sreplik ker
Fo rl a ge t A ni s K ø be n h av n 2 0 1 5
Udgangsreplikker - Indhold.indb 3
05-05-2015 11:31:13
Udgangsreplikker Kjeld Holm © Forfatteren og Forlaget Anis, 2015 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-763-8 Omslag: Foto af Jesper Henning Pedersen / Folkekirkeinfo Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992
Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk
Udgangsreplikker - Indhold.indb 4
05-05-2015 11:31:14
In d h o l d Forord ...............................................................................7 Ordinationsprædiken 1997 ............................................. 11 Ordinationsprædiken 1998 ............................................. 15 Ordinationsprædiken 1998 ............................................. 21 Ordinationsprædiken 2000 ............................................. 25 Ordinationsprædiken 2002 ............................................. 31 Ordinationsprædiken 2003 ............................................. 37 Ordinationsprædiken 2004 .............................................43 Ordinationsprædiken 2010 ............................................. 49 Ordinationsprædiken 2010 ............................................. 53 Ordinationsprædiken 2014 ............................................. 57 Ordinationsprædiken 2015 .............................................. 63 Prædiken ved stiftspræstestævne 2007 ............................. 67 Prædiken ved stiftspræstestævne 2008 ............................ 73 Prædiken ved stiftspræstestævne 2010 ............................ 79 Landemodeprædiken 2014 .............................................. 85 Juledagsprædiken 2014 .................................................... 91
Udgangsreplikker - Indhold.indb 5
05-05-2015 11:31:14
Forord
6
Udgangsreplikker - Indhold.indb 6
05-05-2015 11:31:14
Forord
Forord
Da jeg udgav min foreløbig sidste erindringsbog i 2013, Man lever af det, man får skænket, undrede en anmelder sig over, at de nitten år som biskop ikke fyldte ret meget, tolv sider så at sige, og der stod meget lidt om selve arbejdet. Det var nu med velberådet hu. Lige så spændende de daglige administrative opgaver er for mig selv, lige så uinteressante må de være for andre. Ej heller konflikter i sogne eller nødvendige strukturændringer i provstier for slet ikke at tale om lønforhandlinger og lange bispemøder med drøftelser af alt muligt er særligt ophidsende udenfor snævre kirkelige kredse. Kun når noget virkeligt kontroversielt kommer til syne, og medierne fatter interesse for folkekirkelige forhold, kommer der et skær af almen betydning ind over det kirkelige landskab. Det var tilfældet med den årelange og ophidsede debat om en kirkelig vielse af bøsser og lesbiske eller når der opstod en lige så ophidset debat om forholdet mellem kristendom og politik, og da ikke mindst hvordan folkekirken bør forholde sig til andre religioner og etniciteter. Eller når det handler om opstandelsens virkelighed! Men naturligvis er der et område af en biskops arbejdsforpligtelser, hvor der hele tiden er noget på spil og af væsentlig og almen betydning. Vær en støtte for præster og menigheder i dit stift, som det hedder i bispevielsesritualet. Støtten til præster kan være mangfoldig, og i forhold til menigheder er det ikke mindst af betydning, at man kan vejlede disse, så de kan få en god præst, når en sådan skal ansættes. Og når det så er afgjort, er det vigtigt, at præsten får godt begyndt. En forhåbentlig god begyndelse indledes med ordinationen. Jeg har ordineret i nærheden af 300 nye præster i de 21
7
Udgangsreplikker - Indhold.indb 7
05-05-2015 11:31:14
Forord
år på bispestolen. Festlige aftener har det næsten altid været, med højtid over sig, uden tom højtidelighed. Men mere end det for mit vedkommende. I ordinationstalerne har jeg udtrykt såvel teologiske som kirkepolitiske holdninger og – afgørende – min opfattelse af kirkens og kristendomens relation til samfundet eller den vekselvirkning, der nødvendigvis må eksistere mellem religion og samfund. Den relation har jeg stedse søgt at forholde mig til, principielt og aktuelt. Det har jeg imidlertid også forsøgt ved andre festlige lejligheder, nemlig når stiftets præster enten i sensommeren eller forsommeren samledes til det såkaldt årlige stiftspræstestævne. I mange år foregik det på Ry Højskole. Der var der efterhånden ikke plads til de 150-200 præster. Så de senere år har vi holdt til på et hotel i Grenaa. Og der er enhver form for højtidelighed suspenderet til fordel for det muntre samvær. Suppleret med gode foredragsholdere og den fest, hvor rødvin og øl er flydt i stride strømme. Hvert år har jeg prædiket ved gudstjenesten den anden morgen på stævnet. Og her har jeg også forholdt mig til de grundlæggende forhold i sammenhængen mellem det folkelige og det kristelige, mellem samfund og kirke. Mange har i årenes løb gerne villet have, at jeg udgav en prædikensamling, hvilket jeg ikke har haft den store lyst til. En prædiken ved en gudstjeneste hører øjeblikket til og er sammenhængende med gudstjenestens tekster, bønner og salmer. Prædikener er ikke essays. Lidt anderledes er det med ordinationstaler og prædikener for stiftets præster. De er knyttet til, at nogle har valgt at blive præster i Den Danske Folkekirke, og hvad betyder det og hvordan? Hvad er det vigtigste ved det at være præst, og hvad har præstegerningen af betydning for de mennesker, man kommer i berøring med? Og har kirken overhovedet en betydning i det senmoderne samfund?
8
Udgangsreplikker - Indhold.indb 8
05-05-2015 11:31:14
Forord
Sådanne spørgsmål har jeg gennem årene søgt at besvare i disse taler og prædikener, som jeg så alligevel udgiver nogle få af både som en kommentar til kirke og virkelighed i mine år, og, fordi det nu er ved at være forbi med min bispetid, derfor også som en udgangsreplik fra en spændende tid og gode arbejdsår. Og sandelig også i taknemmelighed for den vedvarende dialog, der har været mellem stiftet i bredeste betydning og mig. Og så slutter jeg med et slags testamente, prædiken ved landemodegudstjenesten 2014 og ved min sidste juledagsgudstjenste i Aarhus Domkirke. Talerne og prædikenerne er i det store og hele identisk med indhold og sprog, da de blev holdt. Kun henvisninger til konkrete sogne og navne er udeladt. De indledende bibelcitater er bevaret, ellers er kun årstallet for ordinationen eller gudstjenesten nævnt.
9
Udgangsreplikker - Indhold.indb 9
05-05-2015 11:31:14
OrdinationsprĂŚdiken 1997
10
Udgangsreplikker - Indhold.indb 10
05-05-2015 11:31:14
Ordinationsprædiken 1997
Ordinationsprædiken 1997 I samme øjeblik sagde Jesus til skarerne: “I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet mig. Men det er altsammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes”. Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede (Matt 26,55-57). I synes måske, det er et lidt underligt skriftord at gå ud fra ved en ordination. Men det skal forstås eksemplarisk på den måde, at har I tænkt over, hvor ofte der flygtes bort – bort fra Gud – i de bibelske skrifter? Adam og Eva flygtede dybt ind i Edens Have og gemte sig. Kain flygtede bort fra sin egen ugerning og fra Gud og gemte sig, da han havde slået Abel ihjel. Patriarkfortællingerne er fyldt med lignende flugthistorier, og fortsætter vi læsningen af Det Gamle Testamente kommer temaet eller motivet igen og igen. Det endegyldige, den endelige fatale flugt, er disciplenes flugt bort fra Jesus natten til langfredag i Getsemane Have. Da Gud endelig havde vist sig for dem, var blevet menneske og havde slået følge med dem, da flygtede de bort, da den definitive forfølgelse af ham satte ind. Men har I også overvejet et andet forhold? At denne beretning om flugt og forræderi har vi kun, fordi de bagefter selv fortalte om det. Noget af det beundringsværdige i Bibelens virkelighed er, at forrædderne står ved deres forræderi og ikke er blege for at berette derom! Der var faktisk tider i den helt unge kristne kirke, hvor man udfoldede ihærdige bestræbelser på at skjule, at kirkens egne grundlæggere havde været en flok bange mennesker, der flygtede bort fra Guds ansigt. Man søgte f.eks. at tolke historien på den måde, at
11
Udgangsreplikker - Indhold.indb 11
05-05-2015 11:31:14
Ordinationsprædiken 1997
Jesus havde befalet sine disciple at flygte til Galilæa. Vi ved det, for det kan vi faktisk læse, og det ved vi i øvrigt også fra vores ganske almindelige erfaringsverden, at dette ingenlunde var tilfældet. De flygtede bort af én simpel grund, at de var bange – akkurat som det fortælles om kvinderne ved den tomme grav påskemorgen. Men det er vigtigt at fastholde, at kirken også er den flygtende kirke. Var det og er det! Er det altså fortsat. Også den, også vi flygter væk fra Gud. Det kan tage sig en anden skikkelse nu om stunder. Man kan f.eks. flygte ind i Bibelen, ind i en fundamentalistisk skråsikkerhed, men ikke desto mindre væk fra Gud. Flygte ind bag skråsikre dogmer, flygte ind bag sin egen såkaldte bibeltroskab og lade hånt om, at den Gud, der fortælles om i Bibelen, er den levende Gud. En Gud, der ikke skjuler sig bag sine ord, men møder os i gudstjenesten og i dit medmenneske, i hans og hendes krav til dig om trofasthed og kærlighed og i øvrigt i livets mangfoldige udkald til taknemmelighed og glæde. Og så er vi en kirke midt blandt alle de flygtende mennesker. Ikke fordi jeg nu vil komme med et indlæg i den standende flygtningedebat, omend det kunne være fristende at sige et og andet om vor lunkenhed og selvgodhed og karrighed og alvorsfyldte skelnen mellem bekvemmelighedsflygtninge og rigtige flygtninge og illegale og legale flygtninge, som om det ikke altid er nød, der får mennesker til at flygte bort. Måske ville det være på sin plads at sige, at bekvemmeligheden mere er vores. Vi har udviklet os til at være bekvemmelighedsdanskere. Gnags har derfor ret, når de i deres Danmarkssang synger om deres og vort fædreland, at vi aldrig har set det så bange og selvisk som nu. Og som om vi ikke også af nød flygter bort fra Gud – som disciplene hin nat i Jerusalem. For hvor ofte flygter vi ikke
12
Udgangsreplikker - Indhold.indb 12
05-05-2015 11:31:14
Ordinationsprædiken 1997
bort fra den besværlige næste, som af Gud er betroet os i vor varetægt? Eller hvor ofte flygter vi ikke bort fra glæden og gemmer os i forurettelse og selvgodhed og bitterhed? Det gode budskab er da, at Gud ikke bliver træt af at holde os fast midt i vor flugt. Bibelen er på den måde den næsten uendelige historie om, at vore flugtforsøg i forhold til Gud aldrig er lykkedes, fra Adam og Eva til de bange disciple. Hvor finder vi i verdenslitteraturen denne vedholdende insisteren på, at flugten er forgæves, at det ikke lykkedes at komme væk, ikke lykkedes at gemme sig? Næsten som en konklusion på hele den bibelske fortælling hedder det i Salme 139 i Det Gamle Testamente: Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlene, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. I det vilkår er der både noget befriende og noget skræmmende. Bestemt også det sidste. I et samfund som vort, hvor kontrol og overvågning mere og mere bliver et vilkår, kan man en gang imellem spørge sig selv, om der slet ingen mulighed er for at gemme sig. Men det afhænger jo af, for hvem man vil gemme sig. Barnet gemmer sig også, men fryden er at blive fundet igen. Og sådan er det såmænd også for os voksne. Vi gemmer os for hinanden, bogstaveligt og i overført betydning, søger at sikre os og finder ud af igen og igen, at det næppe er lykken. Det er det derimod, når et medmennesker genfinder os ved at bære over og tilgive. Man kan sige meget dårligt om kirken, og som jeg indledningsvis var inde på, så er dens historie også flugtens historie. Men der er også en positiv historie at fortælle om den, at
13
Udgangsreplikker - Indhold.indb 13
05-05-2015 11:31:14
Ordinationsprædiken 1997
den – også – altid har accepteret at blive standset i sin flugt. At den også altid har fortalt historien om at blive fundet igen. Den er ikke holdt op med at fortælle historien om den fortabte søn, der var blevet helt, helt borte, men blev fundet igen. På den måde er kristendom og menneskeliv vævet ind i hinanden. Vi forstår, hvad det er, kristendommen handler om, for forståelsesnøglen er selve vort liv og dets vilkår. Det kan godt være, at I som præster indimellem vil blive beskyldt for at føre verdensfjern tale. Men så er det jeres egen skyld, hvis det er sandt. Så er det fordi I netop flygter væk fra livsvilkårene og ind i læresætningernes skjul. At I ikke er hos mennesker i deres og vores flugt, i vores allesammens skjulthed. Og at I ikke tør bero jer på budskabet om, at vi er fundet og bliver det igen og igen. Af hinanden og, når vi ikke er i stand til det, af Gud, så vi af hans utrættelighed kan få mod til at finde hinanden igen. Det er det, I skal sige igen og igen.
14
Udgangsreplikker - Indhold.indb 14
05-05-2015 11:31:14
Ordinationsprædiken 1998
Ordinationsprædiken 1998 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus og hører Kristus til er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte (Gal 3,25-29). Jeg kunne ikke tage mit udgangspunkt i et andet bibelcitat end dette – her i aften. Det er i dag nøjagtig 50 år siden, at biskop Ølgaard ordinerede de første kvindelige præster til Den Danske Folkekirke. Og her i aften er I tre af slagsen, så naturligvis skal det markeres – dette væsentlige jubilæum. Jeg ved udmærket, at det ikke var det, I var mest optaget af, I tre nye kvindelige kolleger, da vi mødtes forleden i Aarhus Bispegård. Én af jeg bemærkede ironisk, da vi talte om det, at I måske skulle overveje at tage røde strømper på nedenunder præstekjolen. Men I blev vist enige om at lade være. Anderledes sagt: I ønskede ikke, at denne aften blev en kvindepolitisk demonstration, og det skal det heller ikke være. Når jubilæet skal nævnes er det ikke af kvindepolitiske grunde; eller det må andre tage sig af. Det skal nævnes af rent teologiske eller kirkelige grunde. Det skal nævnes netop i samklang med Paulus’ ord fra før, at man for 50 år siden nåede frem til – også på det embedsmæssige område – at markere, at det ikke kommer an på, om man er mand eller kvinde, for vi er alle én i Kristus. Jeg har derfor aldrig fattet, at andre Paulus-citater eller traditionen kan vægtes højere end dette markante og i sandhed evangeliske, at Gud ser os som et ligeværdigt fællesskab og
15
Udgangsreplikker - Indhold.indb 15
05-05-2015 11:31:15