Som himlen og havet uddrag

Page 1



Som himlen og havet af drengens billedbog

Niels Johansen

Eksistensen


Som himlen og havet af drengens billedbog Af Niels Johansen Copyright Š forlaget og forfatteren Grafisk tilrettelÌggelse: Claus Nielsen Omslag efter maleri af Stig Bresland Trykt hos Scandinavian book ISBN: 978 87 41000 00 8 Eksistensen eksistensen.dk mail@eksistensen.dk tlf. 3324 9250


Indhold

9 Prolog Billedbogen 12 Fugleungen 13 Familien 14 Drengen og farverne 15 Fotografen 16 Søndag 17 Mit løvehjerte 18 Gud går gennem stuen 19 Heine 20 Vaskekælderen 21 Den hemmelige hule 22 Den første december 23 Shane den tavse rytter 24 Cyklen 26 Ord med vinger 28 Melodien 29 Frode 30 Lungebetændelse 32 Tryghed 34 De tunge bøgers aften 35 Telefonhuset


36 Klaverstemmeren 37 Skrivemaskinen 38 Nytårsdag Sommer 42 Sommerferien 43 Paradishaven 45 Udstoppet med hele høns 47 Morfar 49 Rygsvømmeren 50 Cirkus 52 Landet bag skoven 54 Tidligt oppe 56 Horsens 58 Udsalg 59 Afsked Romsøgade og omegn 62 Min barndoms hus 63 Robin Hood og alle os andre 65 Grå hverdag 67 Første skoledag 68 Fiskerkonerne 69 Mrs. Haroy 70 DSB KINO 71 Anders And 72 Hjemve


73 Onkel Joakim 75 Og de klappede 77 Canada 78 En storebror 79 Høvdingebold 80 Vilde katte og rosiner 82 Vinkevagt 83 Takt og tone 84 Portieren 86 Ryvang 736 87 Torsdagspakken 88 Klokken 89 Gudstjeneste 91 Elias 93 Hellebænken 94 Kistebilen 95 Døden 96 Gud 98 Ungarn 1956 100 Gregory-mysteriet 101 Gårdvagt 102 Med duft af en romsnegl 104 Fyraften To lys på et bord 106 Spejlet 107 Identitet


108 Brevet 110 Skøjter og selleribøf 111 Skraldespandsforfatterne 112 Solsorten 113 Mellem himmel og jord 114 Mig og Mozart 115 Måske egnet 116 Værnedamsvej 118 Med duft af … 119 Godot 120 Jens 121 Kirken i mosen 122 Fløjlsjakken 123 Om ad Nørregade 124 Student

Sensommerbilleder 126 127 129 130

September Ved erindringernes forårsbal Rødder Far

133 Epilog 134 Noter


Hvis børn kan fü for meget kÌrlighed er jeg langstidsskadet. Jeg blev smittet som barn.



Prolog

Keder sig gør drengen sjældent. Blot han har en tegneblok og sin farvelade, er han tilfreds. Han sidder i spisestuen. Ved det fine mahognispisebord med voksdug. I stuen er der billeder overalt. Fine malerier. Somme tider forsøger han at male dem. Men oftest maler han ud af sin egen fantasi, som er lige så farverig som farveladen, siger de voksne. Han dypper ivrigt penslerne. I grønt og blåt. Men også i sort. Sparer ikke på farverne. Når han er færdig, sidder han lidt. Papiret er stadig vådt. Som himlen og havet.

11



Billedbogen


Fugleungen

Mor smiler. Jeg gemmer mig ind til hende. Som en fugleunge skubbet ud af reden. Mor dufter af tryghed. Gør alt hvad hun kan for at beskytte deres nye lillebror. Jeg har dybe rynker i panden. Og stritører. Det ser mor ikke. Hun er glad. Og stolt. Men jeg er stadig bange. Bange for at nogen skal tage mig væk. Ved siden af sengen står en høj tynd mand med runde briller og en lyshåret pige ved hånden. Pigen siger noget til mig. Det er min far og min storesøster. Jeg tror, de godt kan lide mig. Og gerne vil have mig med hjem. Et par dage efter kommer tanter og onkler og siger til lykke. Men de er vist lidt bekymrede. “Hvor ser han streng ud”, siger de. “Og som han rynker panden. Han ligner Gandhi.”

14


Familien

Jeg forsøger at gemme mig. Det eneste, der lyser langt væk, er mine dybe rynker i panden. Fordi krigen ikke er slut? Nej. Er jeg ikke tryg hos mor? Meget. Ikke tryg ved den høje mand med krøller og de runde briller? Bestemt. Han har sådan nogle fine bløde hænder. Ved min lyshårede storesøster? Naturligvis. Hun er meget glad for mig. Hvis jeg kunne, ville jeg trække dem ned i sengen til mor og mig. Jeg er bange, fordi jeg er glad. Så glad, at jeg er bange for at miste.

15


Drengen og farverne

Hvert år kommer fotograf Decker, når vi nærmer os jul. Så stiller han sine smarte fotolamper op. Sikken et lys! Kan dagligstuen også se sådan ud? Nu skal årets julebillede tages af min søster og mig. Vi lader, som om vi spiller klaver. Og det kan vi slet ikke. Vi sidder og ser på et tændt julelys. Vi drejer fars store globus. Decker knipser og knipser, og jeg har vand i håret og skilning i højre side. Men hvor er drengen med farveladen? Og papiret så blåt og grønt som himlen og havet?

16


Fotografen

Ligner billederne mig? Det syntes fotograf Decker. Og tanterne og onklerne og alle dem, der bliver glade for fars og mors julekort. Men er det virkelig os? Ser jeg sådan ud? For når jeg lukker øjnene, er jeg en helt anden. Så er jeg ikke drengen med fars globus, men drengen med penslerne. Det er ham, jeg går rundt med indeni. Og selvfølgelig alle hans billeder. Og de fylder meget, så derfor glemmer jeg somme tider, hvad det er, mor har sendt mig i byen efter. Jette har haft tuberkulose. Men nu er hun hel­ dig­vis helt rask. Alligevel går vi tit til kontrol på Tuberkulosestationen og bliver røntgenfoto­ graferet. Så kan lægerne se, hvordan jeg ser ud indeni. Somme tider har jeg set billederne. De er meget store og skal hænges op på en lystavle. Men selv røntgenapparatet kan åbenbart ikke fotografere mig, sådan som jeg er indeni. Men jeg ved, at drengen er der. Også ham med fodboldstøvlerne. Hvirvlerne i håret. Stritørerne. Og så alle hans billeder.

17


Søndag

Søndag er ikke mandag. Eller tirsdag. Ikke engang lørdag, selvom lørdag aften med Weekendhytten og Snøvlesofie i radioen også er noget særligt. Men søndag er søndag. Mor og far sover længe, så jeg lister op, henter avisen og overrasker dem med frisk morgenkaffe. Seks skefulde kaffe, en ekstra til kanden og så seks kopper vand. Ingen havregryn. Men smør på rundstykkerne. Og i dag må jeg gerne få kaffe med mælk, som farmor ikke kan forstå, at et barn må få. Men sådan er der så meget, farmor ikke forstår. Efter morgenmaden kræver Jette og jeg vores søndagsfemogtyveøre. Og klokken kvart i elleve går vi med far i søndagsskole. Når vi kommer hjem, har vi ofte hr. Vaks eller onkel Knud med hjem til frokost og Sangforeningen Morgenrøden i Giro 413.

18


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.