Mytens porte

Page 1


Thomas P. Larsen Mytens porte Om menneskets grundfortællinger ISBN 978 87 410 0384 9 © Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2018 Grafisk tilrettelægning, figurer og omslag: Claus Nielsen Sat med Berthold Baskerville og Berthold Akzidenz Grotesk Tryk: GPSGroup, Slovenien Enhver gengivelse kun ifølge gældende lov om copyright Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C  3324 9250 www.Eksistensen.dk


Thomas P. Larsen

Mytens porte Om menneskets grundfortĂŚllinger

Eksistensen



Indhold Introduktion: Soldaten og slangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Del I: Ad mytens veje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 1. Kapitel. Ud af urdybet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 1. Kaos og tomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 2. Et kosmos af energi og modsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Nøgler til mytens porte: Skabelse og kategorisering . . . . . . . . . . . . . . 62 3. Kosmos og bevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 4. At bygge en verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 2. Kapitel. Midten af alting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 5. Det modsætningsfyldte menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 6. Mennesket i midten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Nøgler til mytens porte: Mennesket, en miniudgave af kosmos . . . . . . . . . 90 7. En kosmisk indbygger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 8. Et kosmisk kompas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Nøgler til mytens porte: Axis mundi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Nøgler til mytens porte: Selvet og mandala . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 9. Centrum overalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 10. Lyset og ødelæggeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Nøgler til mytens porte: Nøgler (tematiske mythologemer) til menneskets rolle . . . . . . . . . . . . . 121 11. Shamaner i kamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 12. Riget i midten: en dosis kinesisk medicin . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 13. Solen og livets lysende træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 14. Centrum i det senmoderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 3. Kapitel. Helten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 15. Populære myter fra en fjern galakse til Hungergames . . . . . . . . . . . 150 16. En helt er født . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Indhold  5·


17. Grænsen for livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 18. Dragen og dværgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 19. Helten og kaldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 20. Drømmen og kaldet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 21. Gennem porten, ind i mørket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 22. Heltinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 23. Indgangen til forvandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 24. Monstret og livsvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 25. Drømmenes drager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 26. Op i lyset, ind i lyset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 27. Livets uforgængelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 28. Helten og dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 29. En verden bag verden: Idealstruktur og myte . . . . . . . . . . . . . . . 215 Nøgler til mytens porte: Heltemyte-model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216 Nøgler til mytens porte: Hvad er en myte og en mytologi . . . . . . . . . . . 219 DEL II. Åbning af mytens porte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 4. Kapitel. På opdagelse i sindet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 1. Pionerer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 2. Sex, Freud og psyke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 3. Danske moselig og et smæld fra et bogskab . . . . . . . . . . . . . . . . 232 4. Sindet viser sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 5. På sporet af et banebrydende resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 6. Menneskeheden i sindet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 7. At finde sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 Nøgler til mytens porte: Personlighedsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 8. At kende sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 Nøgler til mytens porte: En vej til individuation og til Selvet . . . . . . . . . . 263 5. Kapitel. Kritik, samtid og fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271 9. Sorte svaner og falske mønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .272 10. “… Materiale til mere end ét liv” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 11. Gud er død, men individet lever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 12. Individuation, myte og religion i samtiden – en nutidig tilgang . . . . . . 286 6. Kapitel. Konturerne af en mytologisk hjerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 13. Menneskehjernen: En mytologisk hjerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 14. Sindets evolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 15. Modulteori og evolutionspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306 16. Arketype og ‘gestalt’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 17. Den grimme ælling og vores livshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310  6  Mytens porte


18. Vores altruisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 314 19. Drømme som træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 20. Grænselandets porte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .317 21. Kognition – myte som læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319 22. Opsummering og afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321 Del III: Mytens porte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327 7. Kapitel. Dannelse i myterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 1. Eventyrlige myter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 2. Mytens porte – tråde samles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335 Nøgler til mytens porte: Mytens veje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 3. Hjælperen og mediatoren i myte og sind . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340 4. Dannelsesmyten – trådene samles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 Nøgler til mytens porte: Hvad er en helt eller heltinde . . . . . . . . . . . . . 353 Nøgler til mytens porte: Dannelsesmyten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354 5. Frygtindgydende vogtere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 359 6. Solens port . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 7. Kampe i mørket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 368 8. Faderfjenden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .375 9. Kønskamp: En nederdrægtig kvinde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377 10. Kvinden, porten og den infinitte deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 11. Gevinsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385 12. Livets vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 389 13. MEDlidenhed: Empati og altruisme vundet . . . . . . . . . . . . . . . . 393 Nøgler til mytens porte: Definition af dannelse iht. dannelsesmyten . . . . . 397 8. Kapitel. En fundamental struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399 14. Lidt om myte og ritual . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 400 15. Overgangsritualet som fortælling og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . 401 Nøgler til mytens porte: Overgangsritual . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 404 16. Tilintetgørelse eller skabelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 415 17. Den genfødte: offer og altruisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 421 9. Epilog. Det handler om liv (afrunding) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 427 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 434 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435 Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 442 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 444

Indhold  7·


Tilegnet Susanne Tina Larsen som var tĂĽlmodig nok til at diskutere psykologi med sin (sikkert irriterende) 11-ĂĽrige lillebror.


Introduktion

Soldaten og slangen En forårsdag i 1927 opsøger en ung mand den verdensberømte psykolog Carl Jung på hans kontor i Zürich. Den unge mand er desperat. Selvom han kun er 27 år, er han pludselig og uden nogen påviselig grund begyndt at lide af forskellige skavanker. Han halter på venstre ben og døjer med smerter i hæl, hals og hjerte. Smerterne er i perioder så intense, at han hverken kan gå eller føre en tålelig tilværelse. Hvis han ikke snart bliver kureret, vil han miste sin stilling som højtstående officer i den schweiziske hær. Der er ikke plads til halte mænd i militæret. Inden konsultationen hos psykologen havde den unge mand besøgt adskillige læger og var blevet undersøgt. Halsen var hverken rød eller betændt. Konditionen var i top, og både kredsløb og blodtryk var så perfekt, som man kunne ønske. Heller ikke på mandens hæl var der noget at se. Der var hverken misfarvninger eller infektioner. Han havde ingen tidligere sygdomshistorie, og han havde heller ikke været ramt af nogle af tidens almindelige sygdomme som polio eller tuberkulose. Kort sagt: manden var kernesund og havde et jernhelbred. Lægerne lod ham derfor gennemgå en række tests og behandlinger. Ingen behandlinger gav imidlertid resultat, og manden forblev en gåde for lægestanden. Da lægerne havde prøvet alt og ikke længere vidste, hvad de skulle stille op med den unge mand, konkluderede de, at det måtte være hans hoved, den var gal med. De affærdigede ham til sidst som svagelig hypokonder og opgav ham. Officeren måtte sluge sin stolthed og opsøge en hjernedoktor. En konsultation hos Jung er således sidste chance for den unge mand, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at beholde sin stilling i militæret og få det liv han ønsker. Introduktion  9·


Gennem en række samtaler lærer psykologen efterhånden den unge officer at kende. Manden karakteriserer sig selv som mentalt stærk og med et let og ubekymret sind. En rigtig mand, der ikke er bange for andre mennesker eller for at tage livet i sin besiddelse. Så hvorfor er han pludselig blevet ramt af disse besynderlige skavanker? Nogle måneder før den unge officer opsøgte Jung havde officerens kæreste forladt ham til fordel for en anden mand. Pigen var nu forlovet med denne anden mand og deres bryllup planlagt. Da Jung spørger til det, trækker officeren blot på skuldrene og afviser, at det skulle betyde noget som helst. “Hun var bare en dum pige, og hvis hun ikke vil have mig, er det jo nemt at finde en anden pige. En mand som mig lader sig ikke påvirke af den slags,” svarede han. I de efterfølgende konsultationer insisterer Jung på at tale med manden om forholdet til den tidligere kæreste. Det bliver hurtigt klart, at den unge mand ikke er i stand til at fortælle sandheden om sine følelser, for i virkeligheden sørger officeren over sin tabte kærlighed. Hans tilsyneladende ubekymrede sind og selvopfattelse af at være en stærk mand tillader ham ikke at tage bevidst hånd om sorgen. I stedet håndterer han den ved at undertrykke den. Det er denne ignorering af et knust hjerte og konstante synkebevægelser på grund af undertrykte følelser, som giver smerter i hjertet og ondt i halsen, vurderer Jung. Mandens selvopfattelse stemmer altså ikke overens med virkeligheden eller med de oplevelser, han har haft i forbindelse med sin tabte kærlighed. Da Jung og den unge officer taler om disse ting, forsvinder smerterne i hjerte og hals. Men det tredje symptom, den stikkende pine i hælen, vil ikke forsvinde. Da fortæller officeren om en tilbagevendende drøm: “Jeg kommer gående og passer mig selv, men pludselig er der en slange, som farer frem og bider mig i hælen, og jeg bliver øjeblikkelig paralyseret af dens gift.” Manden drømmer tydeligvis om det, han selv tidligere havde nægtet at erkende: At pigen havde såret ham dybt. Slangen må derfor dels være et symbol på pigen, dels et udtryk for, at en dyb eksistentiel smerte har overrasket ham, og at han ikke ved, hvordan han skal håndtere denne smerte. Officerens maskuline selvopfattelse har ikke styrke til at drive ham frem, når smerterne i hælen helt forhindrer ham i at gå. Hans selvopfattelse kan heller ikke forhindre slangens gift, kvindens afvisning, i at paralysere ham. Han har altså ingen midler, ingen eliksir, til at forhindre giften i at sprede sig til  10  Mytens porte


hele hans væsen. I stedet drømmer han i disse billeder, fordi han ikke vil erkende og acceptere virkeligheden. Drømmen er sindets måde at holde et spejl op foran den unge mand på og tvinge hans erkendelse til at vågne. Soldatens sind forsøger at overvinde krisen ved med drømmen at gennemtvinge en mental healingsproces, der kan helbrede det sårede sind og genetablere hans selvværd, således at livet igen kan forsætte.1 Men hvorfor var det netop disse billeder, sindet benyttede sig af? “For hjertet er på ingen måde forbundet med hælen. Ej heller udtrykkes sorg gennem hælen,” skriver Jung i en rapport efter konsultationen. Hvordan kan der overhovedet være en sammenhæng mellem en såret maskulinitet, en afvist kærlighed og en drøm om en slange? Hvor var forbindelsen mellem den unge mands fysiske smerte, hans manglende erkendelse og de billeder af et slangebid, som hans sind benyttede sig af? For at besvare disse spørgsmål må man søge tilbage til menneskets ældste fortællinger. Helt tilbage til Adam og Eva …

*

Det græske ord myte kan oversættes med fortælling.2 Lad os kort se på fortællinger fra Bibelens skabelsesmyte i Første Mosebog. I disse første kapitler af Bibelen sættes den universelle scene for menneskets skabelse og fremtidige historie. Det Gamle Testamentes skabelsesberetninger og de forskellige myter, der indgår heri, søger at forklare de grundprincipper, som mennesket må leve under. De forklarer de principper, som danner basis for al fysisk eksistens og for al menneskelig tilværelse. Gennem forskellige fortællinger redegøres der for, hvordan en gud skaber lyset og lader det bryde frem over urdybets kaos. Skabelsen betyder enden på kaos, og kosmos (det ordnede univers) dannes. Efter at Gud på 5 dage har skabt lys, mørke, himmel, hav, jord, planter og en mangfoldighed af dyr, kulminerer skaberkraften på den sjette dag, hvor mennesket gives liv. Som et absolut højdepunkt indsættes manden Adam og kvinden Eva som herskerne over den fysiske verdens skabninger, kun underlagt Gud. Efter skabelsen af menneskeparret lader Gud sin lykkebringende kraft strømme over dem: Han velsigner dem, hvorefter de to nyskabte sættes i Paradisets have.

Introduktion  11·


Men velsignelsen og paradiset kommer med en lille hage. Hagen er et forbud. Menneskene må gøre, hvad de vil, så længe de ikke spiser af de to træer i havens midte: Livets træ, der giver evigt liv, og Kundskabens træ, der kan åbne menneskets øjne for erkendelse og give det indsigt i verdens indretning. Men hvorfor må mennesket ikke spise af træerne? Fordi dets skaber siger, at det ikke må spise af træerne. En gyldigere grund behøver guden ikke. Men der er en logik bag forbuddet. Hvad er Guds logiske motiv for at sige, at de ikke må spise af træerne? At bruddet på forbuddet vil sprænge den kosmiske orden, som Gud har skabt. Ifølge den gammeltestamentlige beretning har Gud besluttet sig for, at verden skal se ud på en bestemt måde, og han har skabt dens orden derefter. Overholdelse af forbuddet er forudsætningen for bevarelse af denne universelle orden. Spises der af et af træerne, vil denne oprindelige orden blive udfordret af forandring. En sprække vil åbne sig i det perfekte kosmos, og en kile blive drevet ind mellem Gud og menneskeskabningen. Spiser mennesket af kundskabens træ, kan Gud miste sine børn. Paradiset ligger i midten af verden. Herfra udspringer den livgivende kilde, som deler sig i fire floder og flyder videre ud til de fire verdenshjørner, mens den gør jorden frugtbar. Enhver bevægelse væk fra Paradiset vil være en bevægelse væk fra verdens frugtbare centrum og derfor en forringelse. I Paradisets have kan alle menneskelige behov opfyldes. Det er et tidløst sted uden sult og nød. Netop fordi alle behov er opfyldte, kender mennesket ikke til begær eller til fristelse. Adam og hans kvinde Eva lever i haven og går nøgne rundt. Fuldendte og smukke er de. Som børn, der ikke ser hinandens seksualitet. Det er en tid præget af uskyld og fred – kunne man ønske sig mere? Menneskets lykke skulle være gjort. Men den gammeltestamentlige opfattelse af mennesket er, at det er et væsen, der ikke vil mættes. Det er nysgerrigt, videbegærligt og ulydigt, og tragter efter selvbestemmelse. Selvom mennesket i kraft af sit sind allerede ligner Gud, ønsker det at ligne Gud endnu mere. Måske begærer det at blive som Gud og helt løsrive sig fra sin skaber? Uskyldigt som det er, må mennesket fristes til at træffe et valg. Det gør det ikke på eget initiativ, men må skubbes af en udefra kommende kraft. Et væsen er på spil i paradisets have: “Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: ‘Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne  12  Mytens porte


i haven?’ Kvinden svarede slangen: ‘Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.’ Men slangen sagde til kvinden: ‘Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.’ Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede at de var nøgne.”3

I mødet mellem mand, kvinde og den fristende slange aktiveres enorme kosmiske kræfter. I dette trekantsdrama er hele verdens indretning på spil. Menneskets nysgerrighed og begær bliver basis for dets første selvstændige valg. Det er et frit valg, for ingen tvinger hverken Eva eller Adam til at spise. De tager blot frugten og spiser. Men det er ikke et valg, der gør fri, men derimod et valg, der binder mennesket til tiden og medfører en forringelse af dets position i verden. Endnu værre er det, at menneskene lader sig forlede af et væsen, der ikke kun er under Gud, men som også er under mennesket. Mennesket var sat til at herske over dyrene – ikke underlægge sig et af dem. Når mennesket lytter til dette lave væsen og følger dets opfordring, degraderer det samtidig sig selv. Da mennesket rækker ud, tager frugten og spiser, har det med sin handling truffet sit valg, og med voldsom hastighed vælter en bølge af konsekvenser ind over verden. “Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: ‘Hvor er du’, og han svarede: ‘Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.’ Han spurgte: ‘Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?’ Adam svarede: ‘Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.’ Gud Herren spurgte kvinden: ‘Hvad er det, du har gjort?’ Hun svarede: ‘Slangen forledte mig til at spise.’ Da sagde Gud Herren til slangen: ‘Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg. Blandt alle de vilde dyr. På din bug skal du krybe. Og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden. Mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen’.”

Introduktion  13·


Efter denne dramatiske fristelse og forbandelsen af den vilde slange er den tiltænkte orden brudt. Porten mellem kaos og kosmos flås op, og ud vælter angst, skam, løgn, seksualitet, synd, blufærdighed, forhør, forræderi (Adam angiver kvinden, kvinden angiver slangen), forbandelse, fjendskab, bortvisning, fødselssmerter og død. Men mennesket får også selvstændighed, ansvarlighed og evnen til at få egne børn. Vigtigst er dog kundskaben. Den bryder paradisets barnlige tilstand og gør mennesket voksent. Problemet med kundskaben er dog, at den altid vil være en amputeret kundskab, for den kan ikke udvikles og modnes igennem et evigt liv. Desuden har prisen for kundskaben været høj. Gennem bruddet med Gud har mennesket fået evnen til at danne viden og kunnen, og dermed er døren åben for guddommelig indsigt i universets indretning. Nu kan mennesket se nuancer. Det kan genkende det gode og det onde. At kende det gode og det onde medfører også, at man kan vælge at gøre det gode og det onde. Med nuancernes indtog i livet er uskylden væk. Med det frie valg har fristelsen frit spil, og vejen tilbage til Paradis er lukket. “Så sendte Gud Herren dem ud af Paradisets have … Og øst for Paradis anbragte Han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.” Tiden er sat i gang. Menneskehedens historie kan begynde.

*

Når den unge officer drømmer, at han bliver bidt i hælen af en slange, skyldes det så blot, at han engang har hørt den berømte skabelsesmyte? At han overfører historien om Eva som skyldig i menneskets smerte til sit eget liv, hvor han ubevidst identificerer sig med Adam og ser sig selv som et offer for en kvindes handlinger? Og hvorfor er det præcis en slange, som myten benytter til at igangsætte de handlinger, der fører til konstruktionen af rammerne for menneskets tilværelse? Slangen som et centralt symbol kendes fra utallige religioner, mytologier og kulturer. Hos pygmæerne i Cameroun dyrkes slangen stadig som et kultdyr i forbindelse med jagtritualer. Slangen tegnes som en streg på jorden eller som en streg i hulemalerier.4 Den bagvedliggende logik er, at en streg potentielt kan blive til alle former og figurer. Slangen er altså unik i forhold til alle andre væsener, idet den som den eneste kan indtage alle former. Det fortæller os meget om indholdet i begrebet slange: Den er forræderisk, netop fordi den kan indtage alle former.  14  Mytens porte


Som frister kan den tilpasse sig den, der fristes, ved at indtage de former, der gør mest indtryk. Der er mange eksempler fra hele verden på, at slangen forbindes med ondskab, og at ondskab beskrives som foranderlig, mens det gode beskrives som uforanderligt. Sammenligner man pygmæernes slange med slangen i Gammel Testamente, har man måske løst et årtusind gammelt mysterium. Man har undret sig over, at slangen tilsyneladende først får sin fysiske udformning efter fristelsen af Eva. Her kan man passende spørge: Hvordan så slangen ud, da den fristede Eva? Et svar kan være, at slangen er rendyrket betydning og egenskab uden form. Begrebet slange i Første Mosebog dækker altså over grundlæggende egenskaber som relativitet, ubestandighed, flygtighed, foranderlighed, utroværdighed, forræderi osv. Slangen i kundskabens træ følger på den måde samme princip som slangebillederne hos pygmæerne: Den har alle former. Derfor er den farlig. Hvis man anser mennesket for at være kulminationen og fuldbyrdelsen af skabelsen, må man betragte slangen som menneskets direkte modsætning. Mennesket har arme, ben og hår. Dets blod er varmt, det føder levende unger og ændres gennem alder. Med sin stemme kan mennesket tale med, eller til, alle væsener, og på sine ben kan det bevæge sig rundt i verden. Mennesket har en avanceret hjerne, hvormed det kan tænke, og med sine hænder siden realisere det tænkte og selv sætte sit præg på verden. Slangen derimod er menneskets diametrale modpol. Slangen er lang, ledløs og glat. Den har hverken hår, ben, arme eller hænder, og dens blod er koldt. Slangen kan intet skabe, og den kan ikke tale. Den føder ikke levende unger, men lægger æg. Når den vokser, efterlader den sin gamle skikkelse i form af en ham, og den dukker frem af denne døde ham igen, som om den er et nyt, genfødt væsen. Hamskiftet udfordrer alle forestillinger om liv og død og synes at stå i grel modsætning til menneskets aldring. Ligesom mennesket er slangen at finde næsten overalt på jorden. Hvor mennesket går, kryber slangen rundt eller skjuler sig i mørke huller. Den kan gemme sig, hvor mennesket ikke kigger, og den kan forvandle hele sin krop til et våben, når den med sine gifttænder hugger for at bide, paralysere og måske dræbe. I kraft af sin enkle fysiske fremtoning står slangen ved evolutionens absolutte udgangspunkt, og da mennesket i jødisk-kristen mytologi står som højdepunkIntroduktion  15·


Tre eksempler på slangesymbolik: “Slangekongen på sin trone” og “Udødelighedens have”, begge fra Mesopotamien ca. 2200 f.Kr., og det sumeriske “Gudinden over træet” fra ca. 2300 f.Kr. Fra Campbell (1964/1991) s. 11/14.

tet af skaberværket, er slangen og mennesket så forskellige som nat og dag, liv og død, irrationalitet og rationalitet. Derfor er mennesker og slanger ofte blevet betragtet som hinandens rivaler indenfor verdens mytologier.

16  Mytens porte


Som en hjælp til at kurere vores unge officer for sit knuste hjerte kan et sidste eksempel trækkes frem. Overleveret fra de nordamerikanske siouxindianere findes myten om Slangekvinden. Myten har et opdragende sigte og er blevet fortalt til stammens børn og unge – piger såvel som drenge. Den handler om en høvdingesøn og det første møde med kærligheden og voksenlivet.5 “[1]6 En indianerhøvding gav sin søn det råd, at han burde rejse ud i verden, for, som høvdingefaderen sagde: ‘Man kan ikke vinde retten til at blive høvding gennem dovenskab. Da jeg var på din alder, arbejdede jeg altid hårdt. Og se mig nu! Nu er jeg blevet en mægtig høvding!’ ‘Så vil jeg drage ud på jagt, fader,’ svarede den unge mand. Høvdingen glædede sig meget over dette svar, og han gav derfor sin søn noget nyt tøj og en hest til brug for jagten. [2] Den unge mand red da ud på jagt, og efter at have redet i et stykke tid, opsporede han endelig en flok elsdyr. Han udså sig selvfølgelig den største og stærkeste af alle elgene, spændte sin bue, og skød. Men han sårede kun dyret ganske svagt, og den flygtede, så hurtigt den kunne. Da jog den unge mand hælene i siden på sin hest og galopperede efter elgen. [3] Høvdingesønnen forfulgte elgen i en rum tid, og jagten bragte ham længere og længere bort fra hans hjemLægesymbolet, egn. Til sidst var den unge jæger så træt og så udmattet af Asklepios-staven med tørst, at han helt opgav jagten og stod af sin hest. Han gik nu de bugtende slanger, som de rundt på må og få, mens han ledte efter vand. [4] Da han var fleste kender fra eksempelvis apotekets skilte. lige ved at give op, kom han til en kilde. Af taknemmelighed over sit held sang høvdingesønnen en hymne til livets allestedsnærværende og hellige kraft, Wakanda, fordi denne havde ledt ham til kilden. Men hans glæde blev kortvarig! I det øjeblik han nærmede sig kilden, skød en slange, hurtig som lynet, op fra vandets dyb og huggede efter den forskræmte høvdingesøn. Høvdingesønnen sprang så hurtigt tilbage, at slangen ikke nåede at bide ham, hvorefter den gled langsomt ned i vandet igen og forsvandt. Fra sikker afstand betragtede den unge mand nu kilden. ‘Det ser ud til, at jeg må dø af tørst alligevel,’ sagde han højt til sig selv. Men da han var meget tørstig (og desuden meget nysgerrig), nærmede han sig kilden igen. Igen dukkede slangen op af vandet og forsøgte at bide ham uden held. Et tredje forsøg på at nærme sig kilden gav det samme nedslående resultat. Men da

Introduktion  17·


høvdingedrengen for fjerde gang bevægede sig hen til kilden, var slangen forsvundet, og i stedet lå der en smuk ung kvinde i vandkanten. Kvinden tilbød høvdingesønnen et bæger med vand, og han drak. Derefter fyldte hun bægeret op lige så mange gange, som høvdingesønnen ønskede det, indtil han ikke længere var tørstig. Så fascineret var den unge mand af kvindens skønhed, at han straks blev forelsket i hende. Da tiden kom, og han skulle vende tilbage til sit folk, gav den smukke kvinde ham en ring og sagde: ‘Tag denne ring. Læg den på en pude ved siden af, når du sætter dig for at spise. Sig så følgende ord: kom og lad os spise sammen. Da vil jeg komme til dig og spise med dig.’ [5] Så sagde høvdingesønnen farvel til kvinden, drog af sted med tungt hjerte og var snart hjemme. Han sagde nu til sit folk: ‘Hurtigt! Bring mig mad. For jeg er sulten.’ Folkene fra stammen adlød, og de kom med mange spændende retter. Så forlod de høvdingesønnen, så han kunne spise i fred. Da han var alene, tog den unge mand den ring af fingeren, som kvinden havde givet ham, og lagde den på en pude. ‘Kom og lad os spise sammen,’ sagde han som instrueret. Straks dukkede slangekvinden op ud af det blå og spiste sammen med ham. Men da de havde spist, forsvandt hun igen lige så hurtigt og umærkeligt, som hun var kommet. [6] En dag var der en køn pige i lejren, der hørte stemmer fra høvdingesønnens hytte. Da hun kiggede ind gennem en sprække i teltet, så hun en smuk kvinde spise sammen med høvdingesønnen. Hun fortalte til sine veninder, hvad hun havde set, og blandt lejrens folk bredte der sig derfor hurtigt det rygte, at høvdingesønnen havde taget en smuk, fremmed kvinde til kone. Men høvdingesønnen sagde blot til stammens folk, at det ikke passede, og at han ønskede at gifte sig med en pige fra sin egen stamme. Den kønne piges fader hørte nu rygtet om, at høvdingesønnen skulle have gjort en fremmed kvinde til sin kone, og samtidig have hævdet at han ville gifte sig med en kvinde fra deres egen stamme. Faderen sagde derfor til sin datter: ‘Høvdingesønnen driller dig kun, når han siger at rygtet ikke passer, for han vil slet ikke gifte sig med dig.’ Den kønne pige ignorerede derfor høvdingesønnen, som i stedet fandt trøst i måltiderne med slangekvinden. Men en dag da han fik maden bragt, og han igen lagde ringen på en pude ved sin side og udsagde kaldeformularen, skete der intet. Da blev den unge mand meget vred, og han drog ud for at finde slangekvinden. [7] Da han kom til den kilde, hvor han havde mødt slangekvinden, fandt han nu pludselig en lille sti, der ledte forbi vandet og op til en gammel faldefærdig bjælkehytte. Ved døren sad en gammel mand iført laset tøj. Høvdingesønnen fik medlidenhed med den usle mand og gav ham derfor sit  18  Mytens porte


nye tøj. ‘Du synes, at du har behandlet mig godt?’ spurgte den gamle mand. ‘Men nu er det mig, som vil behandle dig godt. Kvinden, du søger, hun er draget over det store vand.’ Den gamle gav høvdingesønnen sit lasede tøj, et sværd og en gammel nedslidt hest som gave. De to gik da ud til det store vands bred. Den unge mand red ned til vandkanten, og han gjorde sig klar til at krydse vandet. Den gamle mand satte sig da i sandet, lukkede øjnene og begyndte at messe en hemmelig formular. Hans stemme steg og faldt. Igen og igen lød de samme ord, [8] og pludselig befandt høvdingesønnen sig på den anden side af det store vand. [9] Så fandt høvdingesønnen frem til den landsby, hvor slangekvinden boede. Men her opdagede han, at hun havde giftet sig med en mand fra en anden stamme. Da blev den unge mand vred, og med sit sværd dræbte han både slangekvinden, hendes mand og hele den fremmede stamme. Derefter drog han bort. [10] Høvdingesønnen krydsede igen vandet i et enkelt mægtigt spring på sin nedslidte hest, og da han var landet på sin hjemstavn, berettede han for den gamle mand, hvad der var sket. ‘Jeg har slået slangekvinden ihjel og hele stammen også! Har jeg handlet rigtigt?’ spurgte høvdingesønnen. ‘Du har handlet rigtigt! Det var derfor jeg hjalp dig og gav dig sværdet,’ svarede den gamle mand. [11] Høvdingesønnen drog da tilbage til sin fader og sin 1. [1] Hjemme/krise à stamme, hvor han endelig giftede sig med [2] Rejse nr. 1 à den kønne, unge pige.”

[3] På ukendt og helligt territorium (markeret

[4] Mødet med Slangekvinden ved livets

med religiøs sang)

Alt endte lykkeligt for høvdingesønnen og dermed også for hans folk. Strukturen i fortællingen er ligetil:

kilde à 2. [5-6] Hjemme/krise à [7] Rejse nr. 2 til samme hellige territorium. Nu er stedet ufarligt, hvilket underbygges af mødet med den gamle mand og af dennes funktion som hjælper à

[8] Rejse nr. 3. En udvidelse af rejse nr. 2 til det ukendtes kyst; et sted endnu længere væk og endnu mere ukendt à

[9] Drabet på Slangekvinden og mytens kulmination. Krisen opløses à

[10] Hjemrejse

3. [11] Hjemme/krisen er ovre

Selvom høvdingesønnen bevæger sig rundt mellem flere fysiske steder som hjemmet, kilden, det store vand og så videre, så udspiller myten sig først og fremmest på et indre plan. Den har så at sige et psykologisk virkningsfelt. Det er et virkningsfelt med en hovedmorale møntet på en bred målgruppe: de siouxindianere som hørte fortællingen. Rammen for myten udgøres af høvdingesønnens manglende modenhed. Denne umodenhed skyldes dovenskab og begrunder, igangsætter Introduktion  19·


og opretholder af myten. Det er umodenhed, som giver pendulbevægelsen mellem på den ene side den kendte verden, hjemmet og stammen, og på den anden side den ukendte og risikofyldte verden, som hovedpersonen konfronteres med på rejserne. Umodenhed medfører ikke kun en krise for individet, men har konsekvenser for hele stammen. For hvordan skal det gå stammesamfundet, hvis deres leder er doven og barnlig? Det er først, da høvdingesønnen handler aktivt ved at rejse ud og siden ved selv at dræbe slangekvinden, at han tager tilværelsen i egne hænder. Dermed forlader han barndommens selvcentrerede fokusering på den umiddelbare behovstilfredsstillelse og udvikler sig til en nyttig leder for sit folk. Mens formen på myten og rejserne kan betragtes som variationer over en klassisk dannelsesrejse, bliver det straks mere kompliceret, når vi ser på selve slangesymbolikken. Det er tydeligt, at slangekvinden kan noget særligt. Som slangen i Det Gamle Testamentes skabelsesberetning er hun et uberegneligt væsen. Hun kan vise sig i forskellige skikkelser og er ikke underlagt tiden, når hun springer over store afstande med øjeblikkelig virkning. Pludselig er hun der, pludselig er hun der ikke, flygtig og umulig at fastholde unddrager hun sig den almindelige fysiks begrænsninger. Som vi har set tidligere, symboliserer slangen livets lavest form, fordi den er alt det, som mennesket ikke er. Slangen repræsenterer den rene, rå dyriske kraft. Slangens lighed med en penis er velkendt, og slangekvinden er seksualitet udtrykt i symbolsk form.7 Slangekvinden og hendes evner kan derfor fortolkes som billeder på menneskesindets dybeste og mest dyriske lag: de instinktive, irrationelle lag i psyken, hvorfra den del af seksualdriften stammer, som ikke kan kontrolleres eller indfanges. Slangekvinden er ingen virkelig og kødelig kvinde. Hun er så at sige ren sexdrift uden indhold, hvor ikke engang den fysiske form kan fastholdes. I myten leder høvdingesønnen ikke efter en kvinde, men søger efter vand, der kan opretholde hans liv. Hvad han finder er selve livets kilde. De begivenheder, der begynder ved kilden, viser sig at lede til den endelige forening mellem mand og kvinde. Hvis man ser på mytens afslutning, ender høvdingesønnen med at gifte sig med den virkelige pige, og livets kilde er netop lig med foreningen af mand og kvinde. Kun gennem denne forening kan livet opretholdes og fortsætte i form af børn.  20  Mytens porte


Ved kilden hugger slangekvinden ud efter den tørstende unge mand og forsøger at dræbe ham. Det er en reference til de kræfter, der må tøjles i manden selv. Slangekvinden beskytter det vand, som kan redde høvdingesønnens liv. Dualismen er åbenbar: ved hjælp af trussel om død vogter hun livets vand. Høvdingesønnen får kun adgang til livets vand i kraft af sin selvstændige vilje og sit mod. Han har dermed bevæget sig et lille skridt bort fra den umodne teenagedovenskab, som er mytens overordnede tema. Som følge deraf er slangen nødsaget til at bruge et andet våben: list. På snedig vis manipulerer den med høvdingesønnen og hans følelser. Med løftet om kærlighed bliver hun hans hersker. Forførende og fristende vinder hun det første slag. Slangekvinden forbliver ikke hos høvdingesønnen i den virkelige verden. Hun er kun en metafor for høvdingesønnens dominerende underbevidsthed. Hun er et fantasifoster, mens virkeligheden er dagligdagen hos indianerstammen. Slangekvinden kan ikke indfanges, og da hun udspringer fra høvdingesønnens eget sind, kan ingen af stammens folk møde hende. Kun den virkelige pige fra høvdingesønnens egen stamme ser kortvarigt slangekvinden. Og det er udelukkende, fordi pigen er forbundet til høvdingesønnens fremtid. Hun er en del af målet, mens slangekvinden er begrænsningen, som forhindrer fremtiden i at blive opfyldt. Høvdingesønnen vil ikke opgive at klynge sig til den umodne seksualitet – den rene sexdrift uden indhold. I stedet for selv at erobre livets kilde, tager han ringen med tilbage for at udføre det tomme ritual med måltidet. Det er et måltid, som aldrig mætter, og som fastholder høvdingesønnen i en indadrettet, barnlig og samfundsfarlig selvkærlighed. Derfor må han til sidst indse, at slangekvinden er den forkerte kvinde, og at den sande kilde til liv skal findes af høvdingesønnen selv. Krisen kender kun én løsning. Slangekvinden, den indre forhindring, må elimineres, og høvdingesønnen må vælge en virkelig kvinde og blive voksen. Så han hugger brutalt slangekvinden ned. Da kappes båndet til den selvcentrerede kærlighed, og kærligheden vendes i stedet ud mod verden, ud mod pigen fra drengens stamme. En lykkelig slutning. Myten er en besked til alle selvcentrede drenge, som stritter imod det naturlige voksenlivs ansvar; de skal acceptere tilværelsen og deres rolle. Høvdingesønnens rejse bort fra hjemmet, vildfarelsen, og fundet af livets kilde er symbolsk for den vågnende seksualitet hos en dreng Introduktion  21·


på vej mod manddom. Drengene repræsenteres i myten af høvdingesønnen, og slangekvinden er et billede på, hvad alle drenge må dræbe i sig selv for at blive voksne, så de kan få adgang til livets kilde. Her er der yderligere paralleller til skabelsesberetningen fra Det Gamle Testamente, hvor slangen sidder i kundskabens træ. Mennesket fristes til at spise af træet og får viden om verden. Samtidig forhindrer slangen, at mennesket spiser af frugten fra livets træ! Slangen tester og lokker mennesket, men det er mennesket selv, der lader sig lokke og rækker ud efter kundskabstræets frugter. Mennesket får viden, men smides ud af Paradis, og døden indføres i menneskelivet. Man kan altså tolke slangen i kundskabens træ som en snedig vogter af det evige liv ligesom slangekvinden. Denne tolkning giver et nyt syn på slangen i Paradisets have. Slangen gør sit arbejde godt, for ved at lokke mennesket til at spise af kundskabens træ og bryde Guds bud, tvinges Gud til at handle. Slangen har sejret og forhindret, at mennesket nogensinde kan nærme sig livets træ. Slangen i gammeltestamentelig mytologi er altså ikke blot en inkarneret ondskab, men en nødvendighed. Den lokker mennesket væk fra det evige livs træ, for ellers ville mennesket ikke være blevet voksent, og menneskeheden ville aldrig have haft sin historie. Adam og Eva formår altså ikke at gøre, hvad høvdingesønnen gør – at dræbe slangen og overvinde fristelsen. I stedet må Gud gribe ind og som udefrakommende kraft tvinge Adam og Eva ud i voksentilværelsens realiteter. Det er ikke en lykkelig slutning. Det er en ulykkelig begyndelse.

*

S kabelsesberetningen fra D et Gamle Testamente, siouxindianernes myte og officerens drøm har tydelige fællestræk. Kulturelle særpræg præger begge myter, men alligevel er der også en fælles psykologisk kerne i myterne, som kan hjælpe os til at forstå, hvorfor et menneske drømmer om et slangebid i hælen. Det er næppe realistisk at antage, at officeren har kendt til siouxindianernes myte. Men som vesteuropæer har han selvfølgelig kendt til myten om Adam og Eva. Officerens mareridt om slangebiddet kan være forbundet til myten. Men eftersom officerens slange optræder i en drøm, har han ikke bevidst valgt at inddrage fællestræk mellem sine egne livserfaringer og bibelske myter.  22  Mytens porte


Officerens liv er paralyseret, fordi han ikke har formået at sætte sig ud over mødet med livet, særligt kærligheden, og blive en der tager det fulde ansvar for sin ageren i verden. Når den unge officer drømmer om slangen, er det fordi kvindens forelskelse i en anden mand har brudt den paradistilstand, officeren oplevede sammen med kvinden. Endnu værre blev livet, da officeren nægter at erkende de konsekvenser, den mistede kærlighed havde for ham. Ved hjælp af maskulin stolthed forsøgte han at bilde sig selv ind, at han stadig levede i Paradis – før mødet med slangen. Han frasagde sig derved ansvaret over eget liv, og som hos den græske sagnhelt Akilleus blev hælen symptomet på hans svaghed. Straffen og kuren følges ad som drømmen om slangen, mens de fysiske smerter, der begrænsede officeren, var udslag af uerkendte følelser. Drømmen var et fragment fra psykens dybeste lag og en arv fra menneskesindets historie udtrykt i mytologiske motiver. En drøm fra tidernes morgen, som da omstændighederne var de rette, rev sig løs fra det underbevidste dyb for, via søvnen, at stige mod overfladen. Her forsøgte det underbevidste, gennem de mytologiske motiver, at danne bro mellem det erfarede og det ikke-erkendte. Når den unge mand drømmer om en slange, er det en resonans af menneskehedens samlede kulturhistorie og erfaring. En arv som ligger i os alle.

*

Når officerens sind skabte en sammenhæng mellem den sårede maskulinitet, afvist kærlighed og en drøm om en slange, kan det altså forklares ved at inddrage en række analysemetoder og kombinere dem med en tolkning af det menneskelige sind, sådan som det præsenterer sig for os i myter. Overordnet set er fortolkningen af officerens drøm baseret på flere metoder. Der er anvendt metoder hentet fra religionsvidenskaben, sprogforskningen, antropologien, etnografien, historiefaget og psykologien. Samlingspunktet har været en mytologisk tolkning. Ved at forfølge mytologiske udtryksformer er vi dykket ned i dele af menneskehedens dybeste bevidsthed, og via analogi har vi afkodet metaforiske og symbolske fremtrædelsesformer. Vi har måske løst et mysterium hos en given person (officeren), i en given kultur, på et givent tidspunkt.

Introduktion  23·


Man behøver ikke nødvendigvis at tage udgangspunkt i en person kendt fra konsultationer hos psykologen Carl Jung, selvom Jung først og fremmest må siges at være grundlægger af den metode, som tolkningen er baseret på. Særligt fordi disse metoder har udviklet sig meget siden Jungs egen tid. En nulevende person kunne ligeledes have været anvendt som eksempel. Hvad der gjaldt for officeren, gælder også for vor tids sen- eller postmoderne mennesker – dig, mig og alle vi kender. Vi har alle menneskets sind. Det er vanskeligt at være menneske i vesten i dag. Måske er det sværere at være individ nu end nogensinde før. Individets fundament er i langt højere grad udfordret i dag, end det eksempelvis var på Jungs tid. Det postmoderne eller senmoderne menneske har næsten helt mistet tiltroen til, at fortællingerne fra menneskehedens fortid kan have relevans. Rodløsheden har spredt sig sideløbende med, at de mytologiske verdensbilleder er falmet. Dette har medført, at vores evne til at se verden som noget, der er større end os selv, er blevet forringet. Alt er reduceret til subjektivitet. Enten kan vi ikke længere få øje på de mytologier og metaforer, der omgiver os, eller også er mytologierne stivnet og optræder som forsimplede gendigtninger. Vredet ud af form er de blevet til overfladisk underholdning, der bliver glemt næsten lige så hurtigt, som den bliver fortæret. En mytologisk verdensanskuelse giver ikke længere nogen dybere eksistentiel mening for os. Derfor bruger vi ikke længere mytologierne aktivt, men agerer, som om vi er vokset ud over disse og ud over de grundlæggende erfaringer, menneskeheden har opbygget gennem årtusinder. Det er blevet uendelig svært at bekæmpe slangen i os selv, for vi har ikke engang hørt fortællingerne, der kan lære os hvordan. Konsekvensen er, at det afmytologiserede menneske ofte præges af en følelse af fortabthed og isolation. Myter er kulturernes drømme. Ud af disse drømme opstår kreativitet, civilisation og, måske vigtigst af alt, oplevelse af at deltage i en verden, som er langt større og langt ældre end det individuelle liv. Myter er udtryk for menneskets sind. De er menneskeliggørende og kulturbærende på samme tid. Det fascinerende ved myter er, at de kan have spændende og eventyrlige fortællemæssige forløb, samtidig med at de har en ægthed over sig, der giver en meget umiddelbar tilgang til, hvad det vil sige at være menneske. Men det er ikke det hele. Der ligger noget bag myter, som ikke er direkte tilgængeligt. Det er som det berømte isbjerg – størstedelen er  24  Mytens porte


skjult i dybet under overfladen. Myten kan være en port til menneskets sind, men indeholder desuden en ekstra dimension i form af forestillinger om og stillingtagen til åndelige og transcendente (dvs. overskridende) aspekter, som også mange af nutidens mennesker søger. For at forstå myternes betydning må man altså følge dem ned i dybet. I dag er der en udbredt tendens til, at vi ikke længere er opmærksomme på myterne, eller at vi helt ignorerer dem. Måske fordi vi ikke ved, hvad vi skal bruge dem til. Men det betyder ikke at myterne er forsvundet – langtfra. Denne bog vil forsøge at kaste lys over de myter og mytologier, som omgiver os. Målet er at give alle dem, der er nysgerrige, det nødvendige overblik til selv at opdage de utallige mytologiske elementer omkring os. Og måske efterfølgende selv opsøge den utrolige gave videnskaben har givet os i form af indsamlingen og viderebringelsen af overleverede myter fra hele verden og fra forskellige tidsaldre. Gennem en række eksempler fra hele kloden formidles den rigdom, som verdens mytologier udgør. Af hensyn til dels at begrænse omfanget af bogen, dels på grund af bogens pointer, fokuseres der primært på skabelsesmyter og heltemyter. Disse præsenteres i bogens del 1, mens deres relevans og fortolkning udbygges i bogens øvrige to dele. Ud over at eksemplerne opridser grundstrukturer, og tjener til at understøtte bogens fremstilling, er eksemplerne valgt ud fra den subjektive holdning, at forfatteren finder at de er fascinerende, spændende, smukke, pirrende, eventyrlige, sigende, dybe og fænomenale udtryk for både det specielle og det almene i menneskeartens fortællinger og de deraf affødte kulturelle frembringelser verden over. Det er min store forhåbning, at læseren finder samme fascination ved myter, som jeg selv har fundet. Samtidig gives læseren de nødvendige redskaber til selv at kunne foretage hurtige og kritiske analyser af mytologiske konstruktioner, sådan som vi møder dem på internettet, i bøger, aviser, i politik, kunst, film, spil etc. Det er mit håb, at disse redskaber vil være et sæt nøgler, der kan åbne døre for læseren. Myter er i særlig grad knyttet til religioner, og myterne fremtræder tydeligt, når man møder religiøse verdensbilleder. Det er derfor også en bog, der kan øge kendskabet til religionernes rolle. Selvom myter er fortællinger, der oftest sættes sammen med mystiske oplevelser eller trosrelaterede verdensbilleder, kan de håndteres videnskabeligt og mere eller mindre dissekeres ved hjælp af videnskaIntroduktion  25·


belige metoder. Bogen repræsenterer en videnskabelig tilgang, hvor de sidste ca. 250 års sammenlignende religionsforskning danner basis for nye fortolkninger. Til disse fortolkninger er der i bogens del 2 og 3 tilsat en tidssvarende psykologisk læsning, som også er baseret på forskning i kognition samt på teorier om narrativ psykologi. Da vi bevæger os på et videnskabeligt område, vil der optræde fodnoter og henvisende kommentarer. Med et så vidtrækkende emne, som mytologi er, kan man aldrig få det hele med, ligesom det ikke muligt at tage højde for alle videnskabelige tilgange til myter eller religion, men fodnoterne formidler blandt andet bevismateriale, og de er medtaget, for at det videnskabelige fundament kan være på plads. I visse tilfælde er citater eller kilder ikke oversat i fodnoterne. Ordlyden er i så fald bibeholdt for at bevare særlige formuleringer og originalsprogets nøjagtighed. Ønsker man uddybende nuancer og eksempler, at forholde sig kritisk til fortolkningerne eller læse andre religionshistorikeres publikationer, kan man med fordel inddrage fodnoterne også. Det videnskabelige fundament vil forhåbentlig give udbytte for dem, som har beskæftiget sig mere indgående med emnet, eller for den, som har et dybere kendskab til, hvordan kulturer opstår, opretholdes og forgår. Det er også en bog skrevet for dem.

26  Mytens porte


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.