Konfirmandundervisning med hjerne, mund og hænder uddrag by Eksistensen

KONFIRMANDUNDERVISNING

Med hjerne, mund og hænder

EN HÅNDBOG

RPF

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 3

BENNY VINDELEV

02/09/14 12.26

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Del 1 Før du går i gang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2 Den tabte barnetro. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2 Erindringsspor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 5 Læring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 7 Mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 9 Kernestof.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 2 Hvem er konfirmanderne?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 4 Hvilken præst har konfirmanden brug for?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 8 Ledelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 2 Ro og uro på holdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 6 Mål, plan og evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1 Rum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 4 Tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 5 Teamarbejde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 9

En god begyndelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 1 Indbydelse og indskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 1 Første gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 3 Forældresamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 5

Tilgange. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 9 Enkelhedens kunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 0 Krop, sanser og hukommelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2 Forskellighed og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 5 Drenge og piger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 1 Gruppearbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 7

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 4

02/09/14 12.26

Cooperative Learning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 8 Samtale.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 1 Fortælling og drama.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 8 Billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 0 6 Projektarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2 3 Religiøs praksis .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 3 0

Konfirmander med særlige behov. . . . . 1 4 0 Pædagogiske pejlemærker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 1 Mentale handicaps. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 2 Autisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 3 En undervisningsmodel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 6

Del 2 Katalog over læringsaktiviteter.. . . . . . . . . . . 1 5 6 10 minutter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 5 6 20 minutter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 6 0 30 minutter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 6 7 45 minutter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 7 8 1 time. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 9 0 1½ time. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 0 4 Længere temaforløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 5 4 Praktiske tips. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 2

Inspirationslister Kristne symboler.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 6 Skriftsteder til arbejde med gudsbilleder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 7 Vigtige bibelske personer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 8 Centrale lignelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 9 Livsemner og bibeltekster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 9 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 8 6 Register. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 8 9

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 5

02/09/14 12.26

Forord

Folkekirken er stillet over for mange udfordringer, ikke mindst på det undervisningsmæssige område. Konfirmandforberedelsen er under nødvendig forandring og fornyelse. Det gælder bl.a. udvikling af andre undervisningsstrukturer og arbejdsformer, nye målformuleringer, inklusion på holdene, teamdannelse, de unges forventninger om medindflydelse og hele spørgsmålet om præstens kvalifikationer og rolle som underviser. Biskopperne nedsatte i 2008 et udvalg, der bl.a. skulle kortlægge den dåbsoplærende aktivitet i stifternes sogne og lave forslag til en ny konfirmationsanordning, samt en vejledning til præsternes arbejde på området. I beretningen nævnes det at både ”præst og andre undervisere ud over teologisk viden må besidde pædagogisk viden og færdigheder. Det indebærer en fordring til stadig fornyelse.” Dertil kommer, at den nye folkeskolereform med virkning fra august 2014 skaber opbrud i kirkens mangeårige tidsstruktur, men åbner også for nytænkning og udvikling. De nye betingelser stiller større krav til forberedelsens planlægning, indhold, og ledelse. Det er i det lys, denne praksishåndbog til konfirmandundervisningen skal ses. Den er et forsøg på at samle væsentlige aspekter ved forberedelsen med inspiration fra den almene pædagogik, forskning og anden faglitteratur på området. Der sættes bl.a. fokus på underviseren som en nøgleperson samt selve organiseringen af forberedelsen. Udgivelsen har et katalog af læringsaktiviteter i anden del, der med henvisning knytter sig til første hoveddels mere teoretiske afsnit. Teksterne rummer eksem-

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 7

02/09/14 12.26

ME D

H JE RNE ,

MU ND

O G

H Æ N D E R

pler, citater, ideer og teologisk udblik med praksis for øje og tilhørende fotografier. Bogen er ikke et forsvar for et bestemt undervisningsideal, men en indkredsning af elementer, der er afgørende for en god konfirmandforberedelse til inspiration og vejledning. Præster har forskellig personlighed, evner og teologisk orientering. Der er mange veje til det samme mål. Det er dog en forudsætning i bogens grundsyn, at præsten er underviser i et kirkeligt læringsmiljø, der rummer både ritualforvaltning og sjælesorg. Når unge ”går til præst,” er de en del af et undervisende fællesskab i en særlig ramme. En præst kan derfor ikke unddrage sig pædagogiske overvejelser i forhold til læring og ledelse, uanset hvilke arbejdsformer der er bærende for mødet med de unge. Man er forpligtet på et formål og en intention om medinddragelse af konfirmandens livsverden og erfaring. Præster er ikke lærere i traditionel forstand, ligesom konfirmander ikke primært er en skoleklasse, men en del af den kristne menighed, der indøves i gudstjenstlig praksis ud fra dåbens teologi. Bogens anden del (Katalog over læringsaktiviteter) indeholder en bred vifte af konkrete øvelser og læringsaktiviteter, der har det overordnede mål at styrke tilegnelsen af et indhold ved at konfirmanderne selv arbejder med stoffet på en kreativ måde. Øvelser og selvskabende virksomhed er samtidig med til at skabe variation i et undervisningsforløb, så læringen bliver med alle sanser for hele holdet. At få hjerne, mund, hænder og fødder til at arbejde med grundtanker og tekster i kristendommen. Ideerne præsenteres med en konkret arbejdsplan og er inddelt efter cirka varighed. Mange af dem kan tilpasses, udbygges og indgå i længere undervisningsmoduler end en dobbeltlektion. Det har været intentionen at tilstræbe overskuelig enkelhed i de kreative arbejdsformer med let adgang til materialer, som ofte er lige ved hånden. Udtrykket ”mobile enheder” dækker over brug af ipads, iphone, tablets, smartphones etc.

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 8

02/09/14 12.26

F OR OR D

Læringsaktiviteterne kan som regel ikke stå alene. De indføjes i sammenhæng med det elementære stof som varierende elementer i glidende overgange fra f.eks. plenumsamtaler og til opsamling med refleksion. En del af øvelserne ville egne sig til at inddrage forældre, tidligere konfirmander og andre frivillige i forløbet, ligesom et teamarbejde mellem undervisere åbner for muligheden, at flere grupper kan arbejde med forskellige tilgange på samme tid. Bygge Guds kirke, oplyse hans folk! Det er din gerning, lad os den erfare, vær i vort hjerte Guds kærligheds tolk!

(DDS, nr. 299)

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 9

02/09/14 12.26

ME D

H JE RNE ,

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 10

MU ND

H Æ N D E R

02/09/14 12.26

F ØR

D U

GÅR

GAN G

Del 1

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 11

02/09/14 12.26

ME D

H JE RNE ,

MU ND

H Æ N D E R

Før du går i gang

Den tabte barnetro Børn tænker ofte store tanker uden selv at vide det. Dybest set beskæftiger de sig filosofisk med eksistensen. Deres verdensbillede er ofte religiøst, de er spørgende og har tit deres egne udlægninger af livets begivenheder. Den tyske religionspædagog dr. theol. Friedrich Schweitzer har taget emnet op i bogen Barnets ret til religion (Schweitzer 2006). En af hans afgørende pointer er, at det er en undertrykkelse af barnets ret, når det ikke har nogen at tale med om det religiøse og derfor lades alene med tankerne. Religiøse erfaringer, der ikke får et sprog, kan hæmme og skade identitetsdannelsen. Børn bruger disse forestillinger til at skabe sammenhæng og mening på deres betingelser. De har derfor krav på, at der er voksne, som følger dem i deres religiøse opvækst og lytter til deres personlige opfattelser og billeder af Gud og verden. Men problemet er ofte, at der ikke sker en udvikling af det religiøse, fordi det ikke næres gennem opvæksten i samtaler med voksne. I en værdiundersøgelse om ”Børneliv – ifølge danskerne” (foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden, 2012), får ”tolerance og respekt” højeste prioritet i opdragelsen, mens ”opdragelse i den religiøse tro” får en bundplacering ud af seksten mulige. Sociolog Bella Marckmann mener, det bl.a. skyldes, at ”religion er et individuelt valg. En forestilling om, at man ikke må pådutte andre en tro, men at de selv skal tage stilling” (Kristeligt Dagblad, 21. juni 2012). På trods af, at

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 12

02/09/14 12.26

F ØR

D U

GÅR

GAN G

et stort flertal af forældre vælger dåb for deres barn, er selve oplæringen og udviklingen af religiøs sprogdannelse i høj grad overladt til individet selv. Barnetroen bliver på den måde efterladt i barndommen og løsrives fra de nye livserfaringer, et menneske gør sig med alderen. Det betyder, at barndommens gudsbillede ofte fremtræder som sårbar naivitet, bygget på følelser uden relation, der ikke er udviklet til en modnet tro i forhold til den unges eller voksnes livsindsigt. Når tilværelsen brænder på, og det gør ondt at være menneske, bliver det derfor vanskeligt at forholde sig til kristendommen som en ressource og styrke. Et forældrepar mistede deres 14-årige datter ved en trafikulykke. Den nære familie var samlet på sygehuset i dyb krise. På et tidspunkt spørger en af sygeplejerskerne: ”Skal vi ikke ringe efter vores sygehuspræst, for han er god at snakke med?” Og faren siger: ”Nej, fandeme nej. Jeg er færdig med at tro og har ikke noget at bruge en præst til. Og så er hun endda lige konfirmeret.” Gudsbilledet fra barndommen og livets realiteter med sorg og smerte var blevet modsætninger, så der kun stod en følelse af uretfærdighed tilbage (infantil gudsforestilling). Disse betingelser er en vigtig forudsætning i mødet med konfirmanderne. Unge kommer til undervisningen med stor forventning og motivation, men også for det meste med en umodnet forestilling om Gud og en begrænset viden om den kristne tro. Samtidig befinder de sig aldersmæssigt i overgangen mellem barn og ung og er præget af både naive forestillinger, begyndende refleksion, tvivl og skepsis. Friedrich Schweitzer nævner i bogen, at ”i ungdomsårene mister Gud således ofte sin plads i himlen – og i denne afsked med barnetroen er det derfor nødvendigt på ny at stille spørgsmål om Gud” (Schweitzer 2006, 53). Det er dette ”på ny,” der er opgaven og udfordringen i konfirmandforberedelsen.

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 13

02/09/14 12.26

ME D

H JE RNE ,

MU ND

H Æ N D E R

Historien viser, at det gennem tiden har været nødvendigt at stille de samme spørgsmål på ny for at finde et svar, der er født ud af forandrede samfundsforhold og hverdagsliv. Et af hovedmålene i konfirmandundervisningen er at skabe et inspirerende miljø, hvor der kan udfolde sig et teologisk samarbejde med unge på nye betingelser, og en undervisning, der i betydelig grad inddrager konfirmandens personlige forudsætninger, både faglige og menneskelige. På trods af deres beskedne faktuelle kundskab gælder det om at møde de unge som nogle, der ikke mangler noget for at indgå i dette samarbejdet. På den måde etableres et åbent miljø med et teologisk indhold, hvor alle svarene ikke er givet på forhånd, og hvor præst og konfirmander i fællesskab stiller spørgsmålet om Gud på ny. Friedrich Schweitzer mener, at forberedelsen er en kommunikationsproces, hvor forholdet mellem præst og konfirmander er baseret på et partnerskab, og at indholdet må udfolde sig omkring en række åbne temaer med tilgange, der passer til unge mennesker. I den pædagogiske forskning taler man om en ”didaktisk-social overenskomst mellem lærer og elev om rettigheder og pligter” (Meyer 2005). Forberedelsestiden er således et samarbejdende fællesskab med aftaler, hvor de unge er medansvarlige i en proces, som de har indflydelse på. På det grundlag

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 14

02/09/14 12.26

F ØR

D U

GÅR

GAN G

tages de alvorligt og guides ind i dialog med de bibelske tekster, kirkens tradition og ritualer. Deres motivation transformeres til aktiv deltagelse og selvvirksomhed i nogle arbejdsforløb, hvor forskellige fortolkninger både kan udvides, suppleres og modsiges. Der skabes et miljø, hvor det elementære indhold bliver udfoldet i fællesskab, og hvor undervisningen både anerkender og udfordrer de unges religiøsitet. I en samtale med en journalist om undervisningen udtaler en konfirmand: ”Det har haft stor indflydelse, at jeg har fået lov til at arbejde med tingene selv. Man begynder at tænke mere over tingene, når man selv har arbejdet med dem. Jeg husker det, vi har lært, bedre” (Maiken, 14 år, Nordjyske medier 2012).

Erindringsspor De fleste kender oplevelsen af, at der i en spillefilm er et par scener med et replikskifte, der gjorde så stort et indtryk, at man bliver ved med at huske dem. Gennem tilværelsen kan disse scener dukke frem igen og forbinde sig med dagligdagens liv. Det bør også være et af målene for konfirmandundervisningen, at forløbet sætter positive erindringsspor af kristendom, som kan få betydning i forskellige livssituationer siden hen. Det, som er læst i en bog og skrevet i en mappe, kan hjælpe hukommelsen. Men det præg af tro og kristendom, som gennem et interaktivt samvær og oplevelse er skrevet ind i deres erindring, er endnu mere afgørende. Når troens tekster bliver til kropssprog, leg, billede og fordybelse, så afsætter det ofte spor, der kan handles på i hverdagens liv. Det er en del af en religiøs dannelse at blive formet af et Kristusbillede, der gennem livet er i samtale med nye erfaringslag, så man kan bruge det, man har lært. Arbejdet med de bibelske tekster, personer og temaer kan blive så nærværende, at de unge selv bliver en del af stoffet. F.eks. giver kreativt arbejde mulighed for, at de unge bogstavelig talt får fingrene i den kristne

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 15

02/09/14 12.26

ME D

H JE RNE ,

MU ND

H Æ N D E R

tro. Når der sættes syn og sans på den kristne grundfortælling, er der åbnet for, at de bliver bærere af traditionen. Individualister, der indgår i en identitetsskabende undervisning, får del i fællesskabets sprog og bevidsthed om at være døbte og kristne (participation). Men det kræver en kvalificeret udfoldelse af det faglige indhold gennem forskellige tilgange og organiserede forløb og processer. Og det må gerne ske i et miljø med plads til både hygge og sjove oplevelser. Fra flere undersøgelser ved man, at følelsen af at være et rart sted med smil og humor betyder meget. Man har f.eks. ”målt”, hvad der har den stærkeste indflydelse på en vellykket undervisning. I en rangfølge over atten punkter får følgende formulering en tredjeplads: ”Et hyggeligt miljø for eleverne og opbakning fra forældreside” (Meyer 2005). Et konfirmandhold havde gennem to måneder arbejdet med centrale scener fra Markusevangeliet og en række lerfigurer over teksterne. Ved ”ferniseringen” af værkerne holdt to konfirmander en fælles tale og sagde bl.a.: ”Det var sjovt at arbejde med evangeliet i ler, og vi fik utrolig meget ud af at se det billedligt. Billederne sidder på en anden måde fast på nethinden. Vi ville være ”gået kold”, hvis vi bare skulle læse et kapitel hver tirsdag. Men nu fik vi lov til at stå med Markusevangeliet i vore hænder og forme det, så det blev gode billeder i vores tanker.” En præst havde en dag snakket alt for meget, så de unge blev fraværende og passive, og hørte ikke meget af, hvad der blev sagt. En pige forløste situationen og sagde med et smil på læben: ”Ved du godt, at du kan undværes! Vi kan godt selv finde ud af det her.” Præsten sagde: ”Er det hvad man kalder ansvar for egen læring?” Konfirmanden svarede: ”Ja!”

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 16

02/09/14 12.26

F ØR

D U

GÅR

GAN G

Læring Tidligere var det opfattelsen, at elever var modtagere, der skulle have overført viden fra en anden person, der var afsender. Nogle har sammenlignet en elev med en tom container eller en tank, der skulle fyldes med kundskab gennem lærerens undervisning. De seneste årtiers forskning har udviklet andre opfattelser og nye begreber. Man taler om læring primært som et udtryk for, at der er knyttet både sociale, psykologiske og neurologiske forhold til det at erhverve ny viden. Derfor er det ikke muligt at banke kristendom ind i knolden på konfirmanderne. Man har langsomt bevæget sig fra en envejsformidling til en læreproces, hvor den enkelte elev og konfirmand selv er aktiv i konstruktion af ny viden og værdier. Vægten i den proces at lære noget flyttes delvist fra underviseren til eleven. Med inspiration fra den schweiziske videnskabsmand Jean Piaget førte det til det kendte slogan, at en elev har ansvar for egen læring, udbredt bl.a. af nordmanden Ivar A. Bjørken. Det betyder ikke, at læreren bliver uden ansvar og ubetydelig i viden og formidling, men at underviseren får en anden rolle i forhold til elever og konfirmander, der tilegner sig ny erkendelse. Ordet undervisning er i dag mere udtryk for de betingelser og forudsætninger, der skal til for at dette kan ske, og stedet, hvor det foregår, er blevet til læringsmiljø.

Kirkelig dannelse er en proces i et menneske, der knytter konkret viden om f.eks. Bibelen, gudstjenesten, kirkens historie, kirkeåret til et menneskes holdninger, syn på tilværelsen og fællesskabet. (VÆRKSTEDSHÆFTE, TPC 2011)

Med hjerne mund og hænder INDHOLD TRYK.indd 17

02/09/14 12.26