Du kysser min pande

Page 1

Du kysser min pande 20 salmer og sange

Af Caroline Borello

© Eksistensen og Caroline Borello 2022 1. udgave, 1. oplag

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Rikke Blicher Noderedigering og nodesats: Christian Præstholm Nodeopsætning og noderedigering: Jesper Gottlieb

Tryk: TopTryk

ISBN: 978-87-410-0967-4

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk

Du kysser min pande

20 salmer og sange

Af otte salmedigtere & Caroline Borello

Forord

Denne udgivelse er mit nye, lille bidrag til den danske fællessang. Her er både salmer og sange, og de er alle meget forskellige og farverige. Nogle synges allerede, mens andre hermed får deres debut. Fælles for dem er, at de er nøje udvalgt til at blive puffet videre ud til fællessang, fordi de har noget på hjerte: eviggyldige budskaber om omsorg, kærlighed, fællesskab og fred i verden.

Salmerne er frugten af et spændende samarbejde i vores salmeskrivergruppe fra Emmaus Kursuscenter. Det er ikke mindst her, at jeg løbende udvikler mig som komponist – og nu også sangskriver.

Med titelsangen ’Du kysser min pande’ ønsker jeg at sætte fokus på omsorg og kærlighed mellem generationer – her en hyldest til min mor, men sangen er skrevet til alle. Det er for mig kendetegnet ved en god sang eller salme; at alle inviteres til at synge med – store og små, unge og ældre, erfarne og nye sangere.

Jeg håber, at sangene og melodierne kommer til at leve godt og længe.

God fornøjelse!

5

Indhold

8. Morgensalme til børn Sten Kaalø/Caroline Borello 9. Hanen har galet for tyvende gang Hans Anker Jørgensen /Caroline Borello 10. Morgenbøn

Lisbeth Smedegaard Andersen/Caroline Borello 12. Nu gemmes vinter væk Sten Kaalø/Caroline Borello 14. Det starter et forår Iben Krogsdal/ Caroline Borello 16. Der er en mystisk herlighed Hans Anker Jørgensen/Caroline Borello 18. Fodvaskningen Jens Simonsen/Caroline Borello 20. Mangfoldig er skabelsens herlighed, Gud Holger Lissner/ Caroline Borello 22. Vi mødes i sange Iben Krogsdal/Caroline Borello 24. Den lyseste nat Hans Anker Jørgensen/Caroline Borello 26. Du kysser min pande Caroline Borello

28. Vor far som er i himmelen Hans Anker Jørgensen/Caroline Borello 30. Midt i mit mørke Arne Andreassen/Caroline Borello

32. Du som ængstes Inge Hertz Aarestrup/Caroline Borello 33. Gå med glæde, gå med fred Hans Anker Jørgensen/Caroline Borello 34. Tillykkesangen Caroline Borello 36. Når jorden er vågnet til fuglenes sang Arne Andreassen/Caroline Borello 38. I denne julenat Arne Andreassen/Caroline Borello 40. En stjerne lyser klart Caroline Borello 42. Kirkekanon Caroline Borello 43. Påskekanon Hans Anker Jørgensen/Caroline Borello 45. En stor tak til 46. Om salmeskriverne

7

Morgensalme til børn

1. Se dig omkring, se Gud er nær, se dig omkring, og se vor sol. Se, den travle stær. Se, en lille blå viol.

2. Hør humlebiens brummesang, hør vindens sus i træets top. Dagen er i gang, hjertet danser i galop.

3. Mærk, at du lever – træk dit vejr, mærk dagens ny barmhjertighed. Mærk, at alting er givet med Guds kærlighed.

4. Og hvis din ven er trist og træt, ræk så din ven din varme hånd. Det er lov og ret, hånden er Guds Helligånd.

5. Gå så i dagen glad din vej, du er i hyrdens gode favn. Hop, løb, dans og leg, i vor Herres Jesu navn.

Sten Kaalø, 2017

8

Hanen har galet for tyvende gang

1. Hanen har galet for tyvende gang. Sanglærken synger sin flyvende sang. Solen står op over land, over by. Natten er omme og dagen er ny.

2. Natten er omme og dagen igang! Det er Guds småfolks og småfugles sang. Mørket kan komme med løgn og med list. Livet og lyset vil sejre til sidst.

3. Livet og lyset tog bolig hos os. Prinsen på æslet bød ondskaben trods. Fjenderne satte – med korset som stol –højt over jorden den evige sol!

4. Du, som gir sollys til by og til land, varme til hjerter – og hjerner forstand: Lær os at elske og leve i fred! Vær vores sol, når solen går ned!

* Salmen kan synges som kanon

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.