Den sunde sandhed uddrag by Eksistensen

DEN SUNDE SANDHED

Tilegnet min mor Edith Søelund, som lærte mig kunsten at vandre

Den sunde sandhed

L is e Sø elund

DEN SUNDE SANDHED Henry David Thoreaus biografi og filosofi

ALFA Forord

Lise Søelund Den sunde sandhed Henry David Thoreaus biografi og filosofi

ISBN 978 87 7115 118 3

Omslag og sats: LenaMaria Omslagsbillede: Steve Hammond/Flickr Sat med Sat med Chaparral Pro og Calibri Tryk: ScandinavianBook

Forlaget ALFA Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C  3324 9250

www.ForlagetAlfa.dk

Den sunde sandhed

INDHOLD FORORD ...................................... ...................................... 7 INDLEDNING ............................ ...................................... 11

ET SANDT NATURBARN .. ......................................... 15 Den hårdtslående pædagogik . . ............................................ 17 Vildfarelse . . ...................................... ...................................... 22 To sjæle en tanke .................................................................. 27 Drømmerier .. ......................................................................... 30

SANDHEDEN OM VANDRINGSKUNSTEN ...... 33 Paradis på jord . . ..................................................................... 36 Vandringens symbolik .. .................. ...................................... 41 At handle ret .. .................................. ...................................... 44 Den glade vandrer .. ............................................................... 47

EREMIT TENS SANDE GULDKORN ..................... 53 En beskeden livsførelse . . ................ ...................................... 55 De to evigheder ............................... ...................................... 59 Den udødelige sandhed . . ................ ...................................... 62 Mange liv at leve ............................. ...................................... 66

DEN NØGNE SANDHED ..... ...................................... 69 To kammerater . . .............................. ...................................... 71 The noble Savage .................................................................. 75 Reserveret for nye og reservater for gamle ....................... 78 Forord

SANDHEDEN ER ILDE HØRT ................................. 85 En aristotelisk dikotomi .............. ........................................ 87 De kristne slaver ................................................................... 90 Pølsesnak ............................................................................... 94 Frihedens land .............................. ........................................ 98

SANDHEDEN KOMMER FOR EN DAG ............ 103 Fra Apollon til Dionysos ..................................................... 105 Transcendentalisme ............................................................ 111 Naturen .......................................... ....................................... 115

ET SANDHEDSVIDNE .. .............................................. 119 Gå, så går det ........................................................................ 121 At gå i en stille fortvivlelse ................................................. 124 Kirken som frygtsomhedens institution .......................... 127 Mængde, masse og brøkmennesker .................................. 130

SANDHED MED MODIFIKATION ....................... 135 Stilhed ................................................................................... 137 Ensomhed ............................................................................. 140 Langsomhed ......................................................................... 144 Tænksomhed ................................. ....................................... 147

AFSLUTNING ................................................................. 151 THOREAUS BIOGRAFI ............................................. 155 PERSONOVERSIGT .............. ....................................... 156 LIT TERATUR . . .......................... ....................................... 158 6

Den sunde sandhed

FORORD

At være sin egen eksistens er ethvert menneskes opgave

”At skrive et Forord er ligesom at mærke paa sig selv, at man er ifærd med at blive forelsket, Sjelen sødt uroliget, Gaaden opgiven, enhver Hændelse et Vink om Forklaringen. At skrive et Forord er ligesom at bøie Grenen tilside i Jasminhytten og see hende, der sidder i Løn: min Kjerlighed. Saaledes o! saaledes er det at skrive Forord.” (F, SKS, 470) Således skriver Søren Kierkegaard i et af sine mindre og ligeledes mindre vanskeligt tilgængelige skrifter ved navn Morskabslæsning. Da jeg begyndte læsningen af den amerikanske filosof Henry David Thoreaus mest kendte værk Livet i Skovene eller Walden var det også som at bøje grenen til side i Jasminhytten og opleve kærligheden. Jeg har det således som Søren Kierkegaard, når jeg skal skrive forordet i den bog, der skal handle om Thoreau, for jeg blev forelsket i ham og hans livsform. Jeg føler sjælen sødt uroliget ved tanken om at være ham og hans filosofi nær i al den tid, hvor jeg studerer og skriver om ham. I et antikvariat Forord

stødte jeg på Walden, men kendte ikke noget til Thoreau. Jeg læste bogen alt for hurtigt, som man gør det med nogle bøger, men vidste at det ikke ville blive den sidste gang, jeg læste den. Tilfældigt nævnte jeg det i en studiekreds, og det viste sig, at alle var bekendt med Thoreau. En føjede til at det var sådan en bog, alle kendte, men ingen læste. Jeg ville læse alt hvad Thoreau havde skrevet, og jeg er godt på vej. Jeg forelsker mig let i store tænkere og deres filosofi, og finder ikke ro, førend alle værker er opstøvet og læst. Den danske teolog Søren Kierkegaard og den franske filosof Jean-Jacques Rousseau er blot to af mine helte, og med tiden opdagede jeg et mønster i min læsning og tilbedelse. Søren Kierkegaard havde som Thoreau en stadig længsel efter at vandre eller spadsere, så tankegang bogstaveligt er en bevægelse af fødderne og hjernevindingerne på samme tid. Rousseau havde dertil en filosofi om, at vi kommer for langt væk fra vores naturlige egenskaber og fra den smukke natur, når vi går skridtet ind i kulturen eller civilisationen, og det er nøjagtig, hvad Thoreau pointerer i alle sine værker. Helt tilfældig er mine valg af mænd og filosofi derfor næppe, og det vil jeg drage nytte af i denne bog, der ikke alene skal handle om Thoreau, men også om hvilke tanker og tænkere, han er inspireret af. Dette er den første samlede fremstilling om Thoreau og hans filosofi på dansk. De fleste af hans værker vil blive berørt og hans biografi, der for øvrigt er ganske overskuelig, blive gennemgået. Thoreau skrev dagbog fra han som tyveårig student gik på Harvard og livet igennem, så der er tilstrækkeligt med stof. De gennemgående pointer er, at sandhed og sundhed går hånd i hånd 8

Den sunde sandhed

hos Thoreau, og det betyder, at man kun kan nære ånden, hvis man er lidt på afstand af folkemængden og bilosen, skønt sidstnævnte endnu ikke var et problem på Thoreaus tid. Man må ud i naturen for at tænke store tanker, og sandhed er kun sandhed, hvis den er forbundet med sundhed. Han holder af livet som eremit, men han er ikke af den grund menneskefjendsk, for han har også venner, som han dyrker. Men alting har en tid, og glemmer man tiden i naturen, går man glip af smukke vækster og ikke mindst sjælelivets bedste vækstbetingelser. Min mor sørgede også for, at mit sjæleliv blev tilgodeset, for uanset om vi var hjemme i Brønshøj eller i sommerhuset på Stevns, skulle vi ud og mærke naturen på krop og sjæl. Her tænkte vi mange tanker, fandt stenøkser, plukkede skovsyrer og ladede op til de opgaver, som livet er fyldt af. I dag er min mor for gammel og træt til de store vandringer, men jeg er hende taknemmelig for, at hun lærte mig kunsten at vandre og at skønne på naturen. Med Thoreau har jeg fået uddybet, udviklet og udfordret vandrekunsten, hvilket bogen her er det synlige produkt af. Jeg vil gerne takke Løgumkloster Refugium for det opholdsstipendium, der gjorde det muligt at vandre, skrive og filosofere i og omkring klosteret, så bogen kunne blive en realitet. Alle de indledende aforismer er mine egne. God fornøjelse, Lise Søelund, 2015

Forord

Den sunde sandhed

INDLEDNING

De indtryk livet gør på os kommer til udtryk ved det, vi gør i livet

Skønt denne bog kun omhandler én mand, må det sædvanlige valg og fravalg af stof og emner finde sted, for Thoreau har som de fleste filosoffer en omfangsrig skriftlig produktion, og ikke mindst hans dagbøger fylder i den sammenhæng. Den biografiske side er ikke voluminøs, men det er de eksistentielle pointer, og de politiske spørgsmål er desuden væsentlige hos Thoreau. Bogen har sigte på et bredt publikum, i den forstand at folk af ren og skær interesse for filosofi og enere i historien, kan læse den uden forkundskaber. Men den skal endvidere kunne bruges på uddannelsesinstitutioner, hvor historie, filosofi og politik er dele af pensummet. Derfor er der klare og afgrænsede kapitler med hver sit tema, der kan læses hver for sig. Der er fokus på slaveri, indianerliv og demokrati, og Thoreaus egne eksperimenter med filosofiske tanker får deres plads: kapitel 1 er beretningen om Thoreaus barndom og ungdom, hvor det snart blev klart, at han var tiltrukket af naturen og beForord

stemt ikke havde til hensigt at tilpasse sig datidens normer. Han måtte snart stoppe som ansat skolelærer, da han ikke ønskede at slå børnene, hvilket var almindelig pædagogik dengang. kapitel 2 går tæt på en interesse, han dyrker hele livet, nemlig kunsten at vandre. Det er for Thoreau ligefrem en kunstart, og vandring og liv kan ikke adskilles, hvorfor vagabondering, vildfarelse og vejen til sig selv er hans mening med livet. kapitel 3 viser, at Thoreau ikke bare tænker på naturen, men også er i stand til at tænke og leve i den. Han flytter ind i en primitiv bjælkehytte ved skovsøen Walden, hvor han bor i mere end to år uden andet menneskeligt samkvem, end hvad han måtte opsøge af egen fri vilje. Det er naturforståelse og livsfilosofi, som i hytten og uden for denne bliver til. kapitel 4 viser, at Thoreau har mange strenge at spille på, for han er lige så politisk engageret som han er eneboer. Han reflekterer over indianernes vilkår, men han glemmer ikke, at også nybyggerne har deres tarv at varetage. Dog betragter han indianerne som landets adel fortrængt af den hvide mand. kapitel 5 undersøger det spørgsmål, man ikke kan komme udenom, når Thoreaus tid og land er på dagsordenen, og det er slaveriet. Her indfældet en filosofisk sammenhæng, hvor det heller ikke er til at komme uden om den græske filosof Aristoteles, som har defineret en tydelig sondring mellem naturlige slaver og deres lige så naturlige herrer. 12

Den sunde sandhed

kapitel 6 sætter Thoreau og hans tænkning ind i den filosofihistoriske kontekst. Han placeres normalt i den transcendentale kreds, der går imod oplysningstiden og dens rationalisme. For Thoreau findes der en samhørighed mellem naturen og Gud, så det er en forudsætning at studere naturen, hvis man vil lære Gud at kende. kapitel 7 tager på en længere rejse til Danmark, hvor der ligeledes spadserer en grublende herre rundt i de københavnske gader, og det er Søren Kierkegaard. Det viser sig, at Thoreau og vores landsmand har mange budskaber til fælles, hvorfor det er oplagt at sætte dem over for hinanden og kigge på eksempelvis deres kritik af massen, mængden og mentaliteten hos en flok af herrerne i de lange klæder eller præstekjoler. kapitel 8 danner en kvartet, der spiller på alle de strenge, som Thoreau og tænkere med samme pointer finder afgørende for deres liv og filosofi. Stilhed, ensomhed, langsomhed og tænksomhed er de fire forudsætninger for at nå frem til den sunde sandhed, der igen fører til et harmonisk liv med mening og fylde. Bagest i bogen findes en personoversigt med forfattere og filosoffer, som er nævnt i bogen og naturligvis en litteraturliste, der kan inspirere til yderligere fordybelse i hovedpersonen Henry David Thoreau.

indledning

ET SANDT NATURBARN At være i modvind er ikke ensbetydende med, at man bliver blæst omkuld

Henry David Thoreau blev født den 12. juli 1817 i en skotskfransk kvækerfamilie, der var bosiddende i den lille by Concord nordvest for Boston, Massachusetts i det daværende New England og nuværende USA. På morens side var der skotske aner, mens der på farens side var fransk blod, og fra sidstnævnte kommer navnet Thoreau. Det navn, som snart fik en engelsk betoning med tryk på første stavelse i modsætning til den franske udtale, hvor trykket ligger på sidste stavelse som i Rousseau. Henry David Thoreaus venner kaldte deres kammerat Henry, og i studenterårene valgte han mellemnavnet David fra. Hans far John Thoreau fremstillede blyanter, og da hans arbejdsplads var i hjemmet, deltog hele familien heri på forskellig måde. Blyanten beholdt sin betydning for sønnen Henry, for snart blev han en flittig dagbogsskriver og heraf fulgte forfatterbeskæftigele t sa n dt n at u r ba r n

sen. Interessen for naturen fik han fra sin mor Cynthia Dunbar, for også Henry fulgte moren på udflugter i skovene, og for hans vedkommende var det den natur, der omgav Concord. Snart fulgte lillebror sin storebror, som hed John efter sin far, på fiske- og jagtture, så helt ud af den blå luft kom naturen ikke til Henry, skønt luften var afgørende. Den hjemlige luft, som Henry, herefter benævnt Thoreau, altid vendte tilbage til eller længtes efter, når han var ude. Som da han studerede på Harvard, der ikke ligger langt fra Concord, men langt nok til at skabe hjemve. Thoreau studerede litteratur, og helst blev han i biblioteket, når de andre studerende skulle ud at feste. Særlig den gamle engelske poesi tiltrak ham, men egentlig uddannelse havde han ikke meget tilovers for, som han senere skriver i et brev til vennen Harrison G. O. Blake: ”Børn og voksne får al slags uddannelse, kun ét lærer de ikke, det er at blive mennesker. De lærer at bygge huse, men de er ikke så vel installeret eller føler sig så tilfredse med deres hjem som murmeldyret i sin hule. Hvad skal vi med et hus, hvis vi ikke har en tålelig planet at anbringe det på?” (Thoreau, 1984, 93) Tre interessante pointer kan uddrages her, for er der et dyr, Thoreau bestandigt vender tilbage til og er optaget af, så er det murmeldyret. Kan vi bruge en tænker til noget i dag, er det Thoreau, der tog hul på diskussionen om klodens bevarelse. Endelig har filosofferne Rousseau og Kierkegaard været inde på tanken om, at vi lærer vore børn og voksne alverdens ting, men glemmer at indføre dem i kunsten at være menneske eller at nøjes med at være menneske, som Kierkegaard pointerer. Rousseau har to vigtige udtalelser om den type pædagogik, og det indgår i hans skrift Emile og tager sigte på at danne men16

Den sunde sandhed

nesker. Her påpeges det, at man ikke må proppe børn med al mulig læring, for ”den nyttigste af alle nyttige kunster” er nemlig ”den kunst at danne mennesker”. Det andet udsagn er: ”At leve et menneskeliv er den bestilling jeg vil lære ham. Når han forlader mig, er han – det indrømmer jeg – hverken dommer, soldat eller præst, så er han først og fremmest menneske; og alt hvad et menneske bør være, vil han efter behov kunne være lige så godt som enhver anden. Selv om skæbnen tvinger ham til at skifte stilling, vil han stadig være på sin plads.” (Søelund, 2010, 36 og 31) Thoreau havde et tilsvarende ønske om at være menneske eller at være på sin plads uanset sted og stilling, men han afsluttede sin uddannelse og skulle dernæst finde et borgerligt erhverv at anvende den i.

Den hårdtslående pædagogik Skolelærer var et oplagt valg, men den pædagogik, der anvendtes på datidens skoler var ikke oplagt for Thoreau. Skolelederen på den skole, hvor Thoreau fik ansættelse, forlangte, at lærerne skulle disciplinere børnene ved at slå dem, og det var Thoreau absolut imod, hvorfor han snart måtte forlade skolen. Hans bror og han oprettede i stedet en privatskole i Concord, hvor broren blev rektor, mens Thoreau tog sig af undervisningen i matematik, latin, græsk og fransk. Her kunne den tolerante pædagogik udøves, og efter sigende var Thoreau en god og skattet skolelærer. Men snart blev storebror John syg, og skolen måtte lukke. De to brødre forfulgte i stedet en fælles drengedrøm om en sejltur på Merrimac Floden, og det affødte Thoreaus første bog: e t sa n dt n at u r ba r n

A Week on the Concord and Merrimack Rivers. Selvom det var til vands, udgjorde turen de principper, som Thoreau resten af livet forsøgte at leve efter og ønskede at bibringe os andre ved sit forfatterskab. Han søgte efter det ualmindelige i det almindelige, og fandt et nærvær i naturen, som hverken landsbyen eller sociale aktiviteter kunne give tilsvarende. Ved at bevæge sig ind i naturen var det, som om verden bevægede sig ind i ham, og snart bad Thoreaus venner ham fortælle om sine eventyr og lade dem se verden igennem hans øjne. Således begyndte en foredragsturné for Thoreau og mange af foredragene blev efterfølgende nedskrevet og udgivet som de værker, der stadig evner at få os andre til at se verden med Thoreaus øjne, som eksempelvis angående morgenluften: ”Morgen luft! Hvis mænd ikke vil drikke af det ved dagens oprindelse må vi tappe noget af det på flasker og sælge det i butikkerne, til gavn for dem der har mistet deres adgangsbillet til denne verdens morgentid.” (Thoreau, 2002, 2, forfatterens oversættelse) Hvorvidt Thoreau stadig ville mene det med frisk luft på flasker, hvis han erfarede, hvor meget duft, der i dag findes på flasker og spraydåser med mærkaten ’frisk luft’, med det formål at forfriske luften på toilettet, eliminere duften under armene eller til hårvask, er vist et af de gode spørgsmål. Især med den viden i baghovedet, at dåsernes drivmidler, dengang man brugte freon, var ødelæggende for ozonlaget og dermed Thoreaus elskede klode. Flere småjobs skulle forsøges, før Thoreau måtte konstatere, at han ikke var skabt til et borgerligt erhverv, så han gik til hånde på pensionatet hos sin mor, der i mellemtiden var blevet enke, og han prøvede tillige at gå i farens fodspor ved at nedsætte sig som blyantsfabrikant. Det havde 18

Den sunde sandhed

han ikke held med. Noget kunne tyde på, at naturen kaldte på Thoreau, og at han ikke kunne overhøre dens kalden. Thoreau fandt en god ven ved navn Ralph Waldo Emerson, der boede i Concord, og som ligeledes blev en berømt forfatter. Thoreau flyttede ind hos vennen, hvor han fungerede som en slags hushovmester, mens de to udviklede, udfoldede og udgav mange tanker i fællesskab, og hvor naturens kalden fik sine svar. Concord var arnestedet for den bevægelse, der blev kaldt transcendentalismen, og den åndsretning kunne de to venner Emerson og Thoreau bekende sig til. De var båret af en optimis tisk idealisme i troen på, at man kan forny verden indefra i kraft af menneskets fuldkommenhed. Flere af transcendentalisterne forsøgte i praksis at føre idealerne ind i samfundet, som eksempelvis Thoreau, der søgte ensomheden i sin hytte ved Walden Pond, mens andre eksperimenterede med en form for mønsterkolonier, hvor tænkere og arbejdere skulle leve side om side. En konkret koloni var ”Brook Farm”, hvor man bestræbte sig på, at enhver fik det arbejde, der passede den pågældende bedst, men alle skulle nyde godt af de fælles anstrengelser. Det fungerede bare ikke, hvorfor man måtte opgive farmen. Emerson var teo retiker og billigede ikke den slags praktiske forehavender, og det kunne godt stille ham i et dårligt lys hos de andre fra samme åndsretning. Det gjaldt hos Thoreau, der kunne være lidt af en rebel, som dengang han nægtede at betale skat, fordi han ikke sympatiserede med statens holdninger. Det medførte et kort ophold i fængsel, og da Emerson besøgte sin ven, spurgte han: ”Hvorfor sidder du her?” hvortil Thoreau svarede: ”Hvorfor side t sa n dt n at u r ba r n