FOLK i B E VÆ G E L S E Nr. 4. September 2010
D o k u m e n t a t i o n
U d g i v e t
a f
o g
d e b a t
o m
F o l k e b e v æ g e l s e n
u n i o n e n
m o d
E U
Læs i øvrigt Lederen af Ditte Staun: Kronen lever! Side 2 Intens kamp mod social dumping Faglig landskonference 2. december Side 3 Forbrugerne tabte EU-slag Industrilobbyister vandt kamp om fødevarer Side 3 State of the union – 9 måneder efter Lissabon Side 4 Udenrigsministeren vil arbejde for EU-skat Folkebevægelsen opfordrer Folketinget til at sige fra Side 5 Kurs mod ny grobund for ung EU-modstand Seminar og landsmøde 12.-14. november Side 5 Vær med til at forme fremtiden ...på Folkebevægelsens landsmøde 30.–31. oktober Side 6
Folkebevægelsens Ungdom på gaden i nej-festlighederne efter folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til euroen. Foto: Polfoto / Ragner Mette
Fortsat nej til euroen 10 år efter den klare danske afvisning står den folkelige modstand stærkere end nogensinde Af Ib Roslund ■ Danmark har haft egen valuta siden Svend Tveskægs tid for lidt over tusind år siden. Og de sidste 137 år har møntenheden været kronen. Men for 10 år siden ønskede SR-regeringen i samarbejde med Venstre og Konser vativt Folkeparti at erstatte den med EUs nye fælles mønt euroen og i store træk afskaffe Danmarks selvstændige økonomiske politik. ”For at skabe bedst mulige vilkår for danske virksomheder og de danske arbejdspladsers deltagelse i den økonomiske fremgang i Europa, er det vigtigt, at der nu skabes klarhed om Danmarks fremtidige tilknytning til den fælles valuta”, sagde daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), da han 9. marts 2000 udskrev folkeafstemningen om euroen, der skulle holdes den 28. september samme år. 87 pct. deltog i afstemningen. 53,2 pct. stemte nej. Året efter tabte Poul Nyrup Rasmussen regeringsmagten.
Rekordhøj modstand Den seneste danske meningsmåling foretaget for Danske Bank i juni viser, at 56 pct. ville stemme nej til euroen, hvis der var folkeafstemning i dag. Det er der mange grunde til. Den globale finanskrise har ramt hele verden, men ikke mindst eurolandene. Den inter nationale finansverden er ikke et sekund i tvivl om hvilken af de to valutaer, den i dag har mest tillid til. Og i alle årene har beskæftigelsen været bedre i Danmark end i euroland. De seneste tal viser 10 pct. ledige i eurozonen, mens tallet er 6,9 pct. herhjemme.
Ikke hensyn til forskelle – Det har været rigtig godt, at vi sagde nej til euroen, siger Klaus Lorenzen fra Fagbevægelsen mod Unionen og fortsætter: – For det første er euroen hamrende ustabil. Den krise, som presser grækerne, spanierne og irerne voldsommere end andre lande er blandt andet en følge af, at de lande er bundet op på en
fælles monetær politik, som ikke tager hensyn til forholdene i de enkelte lande. Danmark har fastholdt en mulighed for i givet fald at føre en anden politik. Det er den mulighed, som Storbritannien og Sverige blandt andet benytter sig af. Endelig er euroen jo motoren i en yderligere integration i EU, hvor de enkelte landes demokratier sættes yderligere uden for døren i forhold til afgørende beslutninger.
Hvad sagde vi Drude Dahlerup fra ledelsen af tænketanken NyAgenda og tidl. ledelsesmedlem i JuniBevægelsen deler Klaus Lorenzens opfattelse: – Ja, det var en rigtig beslutning. Euro-konstruktionen har jo klart vist sig at være uholdbar – som vi sagde allerede dengang, får jeg vel lov til at tilføje! Konvergenskravene var og er udtryk for datidens monetaristiske politik, som giver store problemer i en krisetid. Sverige har klaret sig endnu bedre end Danmark, fordi man
ikke har bundet sig til euroen. Den danske ja-side gjorde der et tåbeligt, ideologisk betinget valg. Men det vigtigste er, at vi i Danmark stadig kan bestemme selv, om vi vil følge euroen eller ej. Nu snakker man om, at der behøves en fælles økonomisk politik og institutionaliserede styringsmekanismer. Undskyld, men igen, hvad sagde vi?
Fejlkonstruktion – Det er et ubetinget gode, at vi sagde nej til euroen, siger økonomiprofessor Søren KjeldsenKragh. – Den valutakurspolitik, som Danmark har ført de sidste 10 år, har været noget nær det optimale. ØMU'en har fra sin start været en fejlkonstruktion, hviket den nuværende krise afslører ganske klart. At fastlåse alle de instrumenter, som kan være vigtige for at rette op på den økonomiske situation, når noget mere eller mindre uforudsigeligt opstår, er ganske uklogt. Deltagelsen i euroen er et langtidsprojekt, og konsekven-
serne skal derfor ses i det lange perspektiv.
Trods 10 års pres – 10 år med pres og trusler fra eurotilhængere kan ikke ændre på, at kronen lever i bedste velgående. Den økonomiske krise og dens betydning for også eurolandene – heriblandt ikke mindst de sydeuropæiske – har vist, at det bestemt ikke er en fejl at modstå presset fra dem, der ønsker kronen erstattet med euroen, siger Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU i lederen på side 2.
■ Folkebevægelsen markerer 10 årsagen med en landsdækkende aktionsdag, hvor de lokale komiteer og aktive medlemmer går på gaden med nye foldere og postkort op mod 20 steder rundt om i landet. Læs mere på www.folkebevaegelsen.dk
2
Folk i Bevægelse nr. 4/2010
LEDEREN
Efter 10 års pres for afskaffelse:
Kronen lever! Af Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU ■ Den 28. september er det 10 år siden, at 53 pct. af den danske befolkning trodsede et stort politisk flertal og langt de fleste massemedier. Det er 10 år siden, flertallet valgte at tro på de økonomiske vismænd og Folkebevægelsens råd om at bevare kronen i stedet for at udskifte vores selvstændige valuta med en enhedsvaluta for en del (men ikke alle!) EU-lande. Den økonomiske krise og dens betydning for også eurolandene – heriblandt ikke mindst de sydeuropæiske – har vist, at det bestemt ikke er en fejl at modstå presset fra dem, der ønsker kronen erstattet med euroen. Tværtimod! Faktisk har virkeligheden vist, at hvordan det går økonomisk og i hvor høj grad, et land bliver påvirket af en krise, ikke handler om et valutaområdes størrelse. Det handler mest af alt om fornuftig finanspolitik; om en stabil økonomi og en samfundsstruktur, der (også) skaber international tillid. Grækenland var og er ikke beskyttet af euroen mod dyb krise og deraf følgende social uro. Derimod skulle den græske regering ned på knæ for de øvrige regeringsledere.
Resultatet var en særdeles ufordelagtig aftale – især på længere sigt. Og så var der et andet resultat; nemlig et nærmest tragisk komisk forslag om, at lande, der ikke kan leve op til de skrappe økonomiske krav, skal fratages deres stemmeret. Det er den samme helt særlige EU-logik, der ligger bag at give bøder til de (små men ikke de store!) lande, der ikke lever op til de såkaldte konvergenskrav. Tænk sig, hvis de fattige i Danmark eller bare de, der havde besvær med flekslånet, blev frataget stemmeretten? Logikken er simpelthen oldnordisk. Krisen har imidlertid vist, at det er et alle tiders værn mod for alvor at blive ramt, at være – ikke oldnordisk – men bare – nordisk, Det er nemlig de nordiske velfærdsstater, der klarer sig bedst. Også nu. Det er Norge (som jo står helt uden for EU), der klarer sig bedst her i krisen. Derefter kommer lande som Schweiz (hov, det er også et selvstændigt land), ja, og så de nordiske velfærdsstater, Sverige og Danmark. Og hov, det er begge lande, der har valgt at beholde deres krone. Der tegner sig et billede… ■ 10 år med pres og trusler fra eurotilhængere kan ikke ændre på, at kronen lever i bedste velgående. Og mens det politiske flertal på Christiansborg stadig
Parlamentet siger velkommen til Island
NYT FRA PARLAMENTET Af Mette Tonsberg og Maj Aslett-Rydbjerg
SWIFT på plads ■ Under juli-samlingen godkendte Parlamentet SWIFT-aftalen. Den handler om overførelse af bankoplysninger til de amerikanske (terror)myndigheder fra europæiske kunder, der sender eller modtager penge til og fra udlandet. Parlamentet havde ellers for første gang, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft, brugt sin vetoret over sådanne internationale aftaler. Parlamentet mente ikke – i lighed med den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse – at den oprindelige aftale sikrede borgernes grundlæggende rettigheder. Det sendte Kommissionen tilbage i armene på amerikanerne med besked om at forhandle en bedre aftale på plads. Selvom den aftale, Kommissionen derefter kom hjem med, fortsat var mangelfuld, mente et flertal i Parlamentet alligevel, at den var god nok og stemte for dens godkendelse. Den nye aftale trådte i kraft i august.
■ I juli sidste år sendte den islandske regering en ansøgning om optagelse i EU til det daværende svenske formandskab. Et lille år efter, den 17. juni 2010, besluttede det Europæiske Råd at starte forhandlingerne om Islands medlemskab. Under juli-samlingen stemte flertallet af Parlamentet for en resolution, der hilser Island velkommen i EU. Resolutionen roser Island for allerede at opfylde en lang række af optagelseskravene pga. Islands deltagelse i EFTA-samarbejdet. Men den kæder samtidig Islands optagelse sammen med et krav om bilaterale løsninger på spørgsmålet om de 3,9 mia. euro, som Island angiveligt skylder England og Holland.
STATSMINISTEREN
EU fik sin Udenrigstjeneste ■ Den 8. juli blåstemplede et flertal i Parlamentet den aftale, som Parlamentets to ordførere havde indgået med Rådet den 21. juni om, hvordan EUs Udenrigstjeneste skal se ud. Udenrigstjenesten ledes af EUs højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, den britiske baronesse Catherine Ashton, der får til opgave at lede møderne med EUs udenrigsministre. Det er hende, der sætter dagsordenen og kommer med forslag til, hvad der skal være EUs politik på området og herefter laver et kompromis med udenrigsministrene. Udenrigstjenesten får hovedsæde i Bruxelles. Den kommer derudover til at omfatte ca. 130 “EUdelegationer” (EU-ambassader) verden over, der får mandat til at
Foto: Karl-Johan Hjertström
ønsker den afskaffet, så diskuteres euroens eksistensberettigelse rigtig mange steder – bare ikke i de danske medier, forstås. Medierne kunne i det hele taget trænge til at se på de sidste 10 års økonomiske konsekvenser af EU-medlemskabet. Måske i forbindelse med et euro-tema i anledning af fejringen af kronens modstandsdygtighed over for massivt politisk pres? For de sidste 10 år har også budt på en stigning i udgifterne til EU, der er til at forstå: Over 50 pct. stiger kontingentet til ”klubben” i perioden 2001 til 2011. Fra godt 13 mia. til godt 20 mia. kr. Vel at mærke et kontingent til en eksklusiv og udemokratisk klub, der lukker sig selv inde bag handelsmure, giver bøder til de ”mindst vigtige” og de fattigste medlemmer og hele tiden giver sig selv mere magt. Det koster – også økonomisk. Derfor er der brug for Folkebevægelsens stemme. Ikke mindst i den aktuelle debat om euroen og om finansloven.
repræsentere EUs fælles udenrigsog sikkerhedspolitik. De vil blive bemandet med 6.000–7.000 embedsmænd fra Kommissionen, Rådet og de nationale udenrigsministerier. Udenrigstjenesten ventes først at være fuldt bemandet om et par år.
Nye praktikanter i Bruxelles ■ Kontoret har sagt farvel til Christian og Annali, som har været praktikanter hos os siden årets begyndelse. Den 1. september starter to nye praktikanter på kontoret i Bruxelles. Tobias Borup Clausen læser offentlig administration på Roskilde Universitetscenter. Tobias har arbejdet som studentermedhjælper for Tænketanken NyAgenda siden november 2008 og han har tidligere arbejdet som organisations-
Tobias Borup Clausen
Sengül Köse
sekretær for Udfordring Europa. Tobias interesserer sig bl.a. for handels- og udviklingsområdet samt euroen. Sengül Köse læser statskundskab på Københavns Universitet. Sengül har arbejdet som studentermedhjælper i Forsknings- og Innovationsstyrelsen siden april 2008. Sengül interesserer sig bl.a. for minoritets- og menneskerettigheder samt miljø- og klimaområdet. Vi glæder os til at byde dem velkommen på kontoret.
af Carsten Graabæk
Folk i Bevægelse nr. 4/2010
3
Ajour EU er blevet 51 pct. dyrere Finansministeriets tal viser, at Danmarks bidrag til EU er steget fra 13,2 mia. kr. i 2001 til 20 mia. kr. i 2011. Det er en stigning på 51,5 pct. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
Borgerne har mistillid til EU EUs analysekontor Eurostat’s seneste Eurobarometer-måling viser, at 47 pct. af borgerne i alle EU-landene tilsammen har mistillid til EU, mens kun 42 pct. har tillid til unionen. Mistilliden er størst i Storbritannien (65 pct.), Grækenland (56 pct.) og Tyskland (54 pct.) . Kilde: Eurobarometeret
MEP Søren Søndergaard taler til blokale i Brønderslev. Foto: Lasse P.N. Olsen
Intens kamp mod social dumping Underbetaling af østarbejdere presser i stigende omfang fagbevægelsen og den danske arbejdsmarkedsmodel. Folkebevægelsen og Fagbevægelsen mod Unionen arrangerer konference om emnet den 2. december sammen med en lang række fagforeninger Af Ib Roslund ■ Et voksende antal østarbejdere underbetales hver eneste dag i Danmark – et fænomen der også kaldes social dumping. 18. august tog Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard til Brønderslev og talte ved en byggeplads, hvor nordjysk fagbevægelse har kørt en blokade siden juni. Her har entreprenøren Ole Thuesen ansat 10–15 polakker til omkring 50 kroner i timen, som får lov at bo på byggetomten. – Vi har forgæves forsøgt at forhandle med bygherren Dan Sandberg og Ole Thuesen. Men de afviser at give de polske ansatte en overenskomst, siger bygningsgruppeformand i TIB Nordjylland, Alex Pedersen. Blokaden støttes også aktivt af arbejdsgivere. – Hvis vi skal konkurrere på lige fod, kan det ikke nytte, at vi har
sådanne piratvirksomheder. Alle arbejdsgivere burde bakke lige så meget op om kampen, som fagforeningerne gør, har malermester Uffe Sørensen fra Brønderslev udtalt til eb.dk.
Krav om kædeansvar Kampen for ordnede forhold er ikke nem med de juridiske forhold, der gælder i dag. I 2005 fik Ole Thuesen en bod på 350.000 kroner ved Arbejdsretten i en lignende sag. Dem har han endnu ikke betalt. Fagforbundene TIB og 3F har 42 sager, hvor Arbejdsretten har dømt østeuropæiske firmaer til at betale 29 millioner kroner i bod for ulovlig underbetaling. De har ikke betalt en krone endnu. Fagbevægelsen har derfor krævet kædeansvar indført i overenskomsterne. Kædeansvar betyder, at bygherren i Danmark og hovedentreprenøren også hæfter for underentreprenører og i den sidste
ende har ansvar for alle ansattes løn og arbejdsforhold. Arbejdsgiverforeningerne har hidtil afvist det, da de mener, det er i strid med konkurrenceloven. Men en række andre lande i EU har indført kædeansvar. Og i august fældede Østre Landsret en dom i en arbejdsskadesag, hvor hovedentreprenøren fik ansvar for forsømmelser på en underentreprenørs byggeplads.
Europæisk aktionsdag Kædeansvar virker som gavnligt redskab for fagbevægelsen i indsatsen mod presset på løn- og arbejdsvilkårene, som EUs udvidelse i 2004 åbnede massivt op for. Men kampen er vanskeliggjort af, at EU-domstolen i adskillige sager har fældet domme, som har begrænset fagforeningernes aktionsret. Europæisk fagbevægelse (EFS) har krævet en social protokol, der sætter arbejdstagernes rettigheder
over markedskræfternes frie bevægelighed. Det er et af kravene, som EFS kalder til demonstration for, når der er europæisk aktionsdag 29. september.
Konference 2. december Torsdag den 2. december kaldes fagligt engagerede og aktive til landsdækkende konference om konsekvenserne af og kampen mod social dumping. Konferencen, som foregår hos 3F Bygge-, Jordog Miljøarbejdernes Fagforening i Valby, er arrangeret af Folkebevægelsen mod EU, Fagbevægelsen mod Unionen og en lang række fagforeninger. Blandt de mange oplægsholdere er EU-parlamentarikerne Ole Christensen (S), Emilie Turunen (SF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen). Få mere at vide om konferencen på hjemmesiderne fagligt.folkebevaegelsen.dk og eufagligt.dk. Men sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Industriens millioner af lobby-euro vandt kamp om mærkning af fødevarer
■ Der kommer ingen trafiklysmærkning på fødevarer. EU-parlamentet fik i stedet banet vejen for den svært sammenlignelige GDAmærkning. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet anbefalede trafiklysmærkningen. British Medical Association, hollandske, engelske, tyske og græske forbrugerorganisationer talte varmt for den. En australsk undersøgelse fandt, at fem gange så mange forbrugere kunne
forstå og bruge trafiklysmærkningen i forhold til industriens GDAmærkning, skriver EUobserver.com. Alligevel lykkedes det industrien at påvirke EU-parlamentarikerne i en sådan grad, at EU-parlamentet onsdag den 16. juni forkastede forslaget om trafiklys. Det bliver heller ikke muligt for forbrugerne at undgå at købe fisk fra truede bestande, så vel som det heller ikke skal fremgå, om et produkt er genmodificeret. De mærkninger blev nemlig også stemt ned sammen med muligheden for nationale mærkninger.
Til gengæld bliver det muligt at se næringsindholdet af sine popcorn, når man er i biografen. “Afgørelsen viser, at flertallet i Europa-Parlamentet ser ud til at have givet efter for den massive lobby fra den europæiske fødevareindustri. Vi sender nu en stærk appel til Ministerrådet om at lytte til forbrugerne og arbejde for, at portionsstørrelserne bliver mere realistiske,” siger Forbrugerrådets formand Camilla Hersom på rådets hjemmeside.
Hvert år udstedes omkring 14.000 arrestordrer gennem EUs europæiske arrestordre. Sidste år blev 256 sager sendt til mægling af nationale offentlige anklagere, som er bekymret. Ofte sendes uskyldige mennesker i udenlandske fængsler. “Selv om hensigten med arrestordren var at skaffe retfærdighed, så resulterer det nuværende system i praksis i alvorlig uretfærdighed,” siger Catherine Hørt fra Fair Trials International. Kilde: EUObserver.com
Fri proces afvist i traktatsag Justitstministeriets Civilstyrelse har afvist at give sagsøgerne fri proces til Højesteret i sagen, hvor regeringen anklages for grundlovsbrud for ratifikation af Lissabon-traktaten uden folkeafstemning. Sagsøgerne anker afgørelsen til Procesbevillingsnævnet. Kilde: www.lissabonsagen.dk
Gratis viagra til EU
Forbrugerne tabte EU-slag Af Maj Aslett-Rydbjerg, Bruxelles
Arrestordre medfører uretfærdighed
GDA-mærkning er baseret på to størrelser – portionsstørrelser og dagligt behov – der varierer meget både fra produkt til produkt og fra person til person. Trafiklysordningen supplerer angivelsen af indhold med en farve, rød, gul eller grøn, alt efter hvor meget af indholdet, der er i varen. Er der meget sukker i en vare, i forhold til anbefalet daglige indtagelse, får varen et rødt lys. Er der kun lidt eller intet sukker, vil den få et grønt lys.
Det britiske dagblad The Sun har afsløret, at politikere og ansatte i EUs institutioner kan få refunderet udgifter til bl.a. viagra, metadon, mudderbad og feng shui. Kilde: Open Europe
EU-indflydelse på kommuner 60 pct. af dagsordenerne i de svenske kommuner er påvirket direkte eller indirekte af EU. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget for organisationen Sveriges Kommuner och Landsting.. Kilde: www.skl.se
4
Folk i Bevægelse nr. 4/2010
bat om sagen, der ventes afsluttet i slutningen af året.
State of the Union De ovenstående flagskibe bliver sandsynligvis del af Barrosos “State of the Union-tale”, når han går på talerstolen i Parlamentet i september. Udtrykket er tyvstjålet fra USA, hvor den amerikanske præsident hvert år taler om “tingenes tilstand” til Kongressen. Talen bliver brugt til at fortælle, hvordan det står til på forskellige områder. Men den bruges især til at fremhæve præsidentens egne politiske prioriteter. At EU nu også får en “State of the Union-tale” er resultatet af den nye såkaldte “inter-institutionelle-aftale, som en arbejdsgruppe med folk fra Parlamentet og Kommissionen blev enige om inden sommerferien. Den indeholder en slags spilleregler for samarbejdet mellem de to institutioner de kommende år og altså også en “State of the Union-tale”, der giver Barroso mulighed for at promovere Kommissionens dagsorden.
Parlamentet og Kommissionen mod Rådet ▲ I september skal kommissionsformand José Manuel Barroso holde sin første ”State of the Union”-tale i EU-parlamentet. Foto: EU-Parlamentet
State of the Union – 9 måneder efter Lissabon I september går kommissionsformand José Manuel Barroso på talerstolen i EU-parlamentet for at holde sin første ”state of the union”-tale. Hvad er så unionens tilstand? Af Mette Tonsberg
Hvordan ser EUs Udenrigstjeneste ud
■ Selvom Lissabon-traktaten er lang og kompliceret, blev ikke alt færdigforhandlet i Lissabon. Man har overladt “udfyldningen” af visse paragraffer til senere, enten fordi man ikke kunne blive enige, eller fordi nogle områder reguleres så detaljeret, at Lissabon-traktaten ikke er det rette sted at indskrive reglerne. Et godt eksempel på det er “Tjenesten for EUs Optræden Udadtil” eller kortere EUs Udenrigstjeneste, der har til formål at samordne EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik. Selvom der står i Lissabon-traktaten, at EU skal have en Udenrigstjeneste, indeholder traktaten relativt få bestemmelser om dens nærmere udformning. Udenrigstjenesten er et af Lissabon-traktatens største flagskibe. Derfor tog det kun Rådet, Kommissionen og Parlamentet et halvt år at nå til enighed om dens nærmere udformning. Hvis man tager indholdet og vigtigheden af Udenrigstjenesten i betragtning, må det betegnes som noget nær rekord i EU-sammenhæng. I Parlamentet blev sagen behandlet i al hast inden sommerferien. Aftalen blev præsenteret som en “take it or leave it”, da blot en enkelt ændring ville betyde, at aftalen faldt. Parlamentet blåstemplede aftalen uden ændringer den 8. juli.
Udenrigstjenesten får hovedsæde i Bruxelles. Den kommer til at omfatte ca. 130 “EU-delegationer” (EU-ambassader) verden over, der får mandat til at repræsentere EUs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. De vil blive bemandet med 6.000–7.000 embedsmænd fra Kommissionen, Rådet og de nationale udenrigsministerier. 60 pct. af diplomaterne vil komme fra Kommissionen og Rådet, mens de resterende 40 pct. vil komme fra medlemsstaternes udenrigsministerier. Udenrigstjenesten ledes af EUs højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, den britiske baronesse Catherine Ashton. Det er hende, der leder møderne med EUs udenrigsministre. Det er også hende, der sætter dagsordenen og kommer med forslag til, hvad der skal være EUs politik på området og herefter laver et kompromis med udenrigsministrene. Altså ikke uvæsentlige beføjelser. Udenrigstjenesten bliver placeret i Kommissionens forvaltningsmæssige struktur, og dermed tilknyttes den Kommissionens budget. Det har stor betydning, da det gør det muligt for Parlamentet at udføre demokratisk kontrol med Udenrigstjenesten, da Kommissionens budget
skal vedtages og godkendes af Parlamentet.
Borgerinitiativet Lissabon-traktaten indeholder en anden paragraf – og flagskib – der i øjeblikket udfyldes: Borgerinitiativet. I Lissabon-traktatens artikel 11 hedder det: ”Et antal Unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EUretsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne”. Ikke særligt præcist. I slutningen af marts 2010 kom Kommissionen derfor med sit forslag til den konkrete udformning af borgerinitiativet. Forslaget indeholder bl.a. følgende krav: • At underskrifterne skal komme fra mindst en tredjedel af EUs medlemsstater, dvs i øjeblikket ni. • At hver af de mindst 9 medlemsstater skal bidrage med et antal underskrifter, som svarer til antallet af MEPere i det pågældende land ganget med 750. • At underskrifterne skal indsamles inden for et år og kun kan anerkendes, hvis de er forsynet med navn, adresse og underskrift og med f.eks. pasnummer. • At Kommissionen tildeles ret til
at afvise initiativer, som strider mod ”europæiske værdier”, eller som den ikke har kompetence til at lovgive om, f.eks. ændringer af traktaterne. • At når der er indsamlet 300.000 underskrifter i 3 lande, så skal den have to måneder til at kontrollere, om initiativet overhovedet falder inden for et område, hvor Kommissionen kan lovgive.
Borgerinitiativer nej tak Kommissionen virker ikke særligt interesseret i at modtage borgerinitiativer med den lange række af krav, der stilles. Forståeligt nok ville man måske mene, hvis et borgerinitiativ forpligtede Kommissionen til at stille et lovforslag om vedkommende emne. Men et borgerinitiativ forpligter ikke Kommissionen til noget som helst. De kan stille et lovforslag. Men de kan også vælge at arkivere sagen lodret. I øjeblikket tygger Parlamentet på sagen, ikke mindst MEP Søren Søndergaard, der har foreslået, at Parlamentet skal beslutte at afholde en plenardebat, hver gang et ”borgerinitiativ” har nået de fornødne underskrifter. På den måde kan Parlamentet bidrage til, at borgerinitiativer i hvert fald betyder, at de forskellige politiske grupper bliver nødt til at forholde sig offentligt til indholdet. Det forslag vil nu indgå i den fortsatte de-
Rådet var også inviteret til at blive del i den nye inter-institutionelleaftale men valgte at udeblive. Og det er ikke tilfældigt. Rådet er lig med medlemslandene, der i EUsammenhæng betragtes som at repræsentere egne interesser. Kommissionen og Parlamentet står derimod sammen for et mere føderalt og integreret EU styret af fælles interesser. Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer, men tendensen efter Lissabon-traktaten trådte i kraft er klar: det er Parlamentet og Kommissionen mod Rådet. Det skyldes ikke mindst Parlamentets nye magt i form af fælles beslutningstagen på de fleste områder. Det betyder i praksis, at Parlamentet kan nedlægge veto i en række sager, som de ikke tidligere havde noget at skulle have sagt om.
SWIFT – Parlamentet spiller med musklerne Det er en ret, som Parlamentet har tænkt sig at bruge. SWIFT-aftalen (om overførsel af bankdata til USA med det formål at bekæmpe terrorisme) var det første eksempel på dette. I februar 2010 sagde Parlamentet nemlig nej til den aftale, som Kommissionen havde forhandlet på plads. Kommissionen måtte derfor gå den lange vej tilbage til amerikanerne med besked om at komme hjem med en bedre aftale i forhold til eksempelvis databeskyttelse. Aftalen blev derefter en smule bedre omend fortsat meget mangelfuld. Derfor vil MEP Søren Søndergaard, sammen med kollegerne i parlamentsgruppen GUE/NGL, nu bringe aftalen for EU-domstolen for at få den erklæret i strid med EUs egne regler. Kommissionsformand Barroso skal naturligvis tale om andet end Udenrigstjeneste, borgerinitiativ og SWIFT i september. Han kommer således næppe uden om den finansielle krise, og på netop dette område ser det knap så lyst ud for “the State of the Union”.
Folk i Bevægelse nr. 4/2010
5
Udenrigsministeren vil arbejde for EU-skat Folkebevægelsen opfordrer Folketingets Europaudvalg til at sige fra, og Venstres EU-ordfører udtrykker skepsis over for Espersens åbning
Af Ib Roslund ■ EU-skat står på den danske regerings dagsorden for EU-formandskabet i 2012. ”Døren er åbnet til at tænke over indtægter, der ikke indkræves af finansministrene. Hvis EU havde flere af sine egne indtægter, så kunne overførsler fra de nationale budgetter reduceres”, udtalte EUs budgetkommissær Janusz Lewandowski den 9. august i Financial Times Deutschland. “Hvad angår tidsplanen, er der i EU-kredse håb om, at et ambitiøst dansk formandskab kan få indgået en aftale i første halvdel af 2012”, fremgik det af østrigske medier. – Meldingen fra EUs budgetkommissær er chokerende. Er det
virkelig regeringens prioritet? Jeg opfordrer udenrigsminister Lene Espersen til at lægge alle kortene på bordet i denne sag – og straks dementere Lewandowskis melding om, at en ny EU-skat er den danske regerings ambition, lød reaktionen fra Folkebevægelsens EUparlamentariker Søren Søndergaard, som straks skrev til ministeren. Svaret blev ikke det dementi, der blev spurgt efter. 31. august modtog Søren et brev fra Lene Espersen, som godt nok sagde, at ”fra dansk side kan vi ikke støtte indførsel af en egentlig direkte EU-skat. Det bør være medlemslandene, der indkræver skat”. Men straks tilføjede hun: ”Fra dansk side vil man imidlertid
godt kunne overveje reformer af indtægtssystemet ... man vil fra dansk side ikke på forhånd afvise ændringer i beregningsgrundlaget eller indførelse af indtægtskilder som følger direkte af EU-lovgivningen, og som samtidig sikrer et fair og omkostningseffektivt system.” Niels Blomgren-Hansen, tidligere økonomiprofessor og lektor i økonomi ved Copenhagen Business School, fortolkede det over for Berlingske Tidende, som at udenrigsministeren dermed åbner for indførelse af EU-skatter. – Det er stærkt bekymrende, at den danske regering allerede har accepteret ideen om, at EU skal have nye skatteindtægter uden om bevillingerne fra de nationale par-
▲ Udenrigsminister Lene Espersen (K) vil arbejde for EU-skatter. Foto: Rådet
lamenter. Det er endnu et skridt i retning af, at gøre EU-systemet uafhængigt af de demokratiske beslutningsprocesser i de enkelte lande, siger Søren Søndergaard og tilføjer: – Jeg vil på det kraftigste opfordre Folketingets Europaudvalg til at sige klart fra overfor regeringens planer om nye EU-skatter. Flemming Møller, EU-ordfører for regeringspartiet Venstre og medlem af Europaudvalget, lagde også straks i Berlingske Tidende luft til udenrigsministerens udmelding.
”Jeg ved ikke, hvad Lene Espersen har i tankerne. Men vi vil være meget skeptiske over for den slags nye tiltag. Vi har faktisk skatteordninger nok”, sagde han. Der tegner sig således uenighed om sagen inden for regeringspartierne, som formentlig vil fremgå af den kommende behandling af sagen i Europaudvalget, hvor Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen har krævet Espersen i samråd. ”Jeg forventer, at et flertal i udvalget vil være med til at slå fast, at vi ikke ønsker at indføre skatter, som EU umiddelbart kan råde over”, siger Per Clausen.
ungdomshjørnet – www.ungdommodeu.dk
Kurs mod ny grobund for ung EU-modstand Ungdom mod EU vil redefinere sig selv på seminar og landsmøde 12.-14. november Af Esben Madsen, medlem af landsledelsen i Ungdom mod EU ■ I EU-kampen står vi i dag i en noget anden situation end vi gjorde tidligere. EU er nu en integreret del af det politiske liv, hvilket dog ikke har medført en større almen interesse for området. Samtidigt er det formentligt også slut med de store folkeafstemninger om traktaterne. På samme tid står vores bevægelse over for en række udfor-
dringer. I forlængelse af ovennævnte står vi og skal finde nye ståsteder, hvorfra vi kan bekæmpe EU. Vi skal ligeledes sørge for at sikre kontinuitet og sammenhæng i vores bevægelse, som lige nu i høj grad er præget af organisering og kommunikation, der trænger til forbedring. Det, vi søger, er kort sagt – internt såvel som eksternt – en mere klar legitimitet. Specielt for mange unge mennesker i dag er EU en indgroet del af deres opvækst. Derfor er det endnu vigtigere at ungdomsbevægelserne holder fast i en insisteren på et fokus omkring EUs uretfærdige og udemokratiske struktur, også selvom det samtidig er blevet det sværere.
For at diskutere og finde ny grobund for EU-kampen holder Ungdom mod EU et seminar efterfulgt af et landsmøde i København den 12.–14. november. Seminaret vil vare til lørdag aften, hvor der vil være oplæg ved dygtige og erfarne EU-modstandere fra både fra indog udland. Vi skal diskutere forskellige, nye og gamle kampformer. Dernæst skal vi finde ud af, hvordan vi skal organisere os og skabe større grobund for udadvendte aktiviteter. Såvel som diskussion af grundlaget for en fortsat EU-modstand i ungdommens gren af bevægelsen. Programmet ligger ikke helt færdigt. Men helt sikkert er det, at talsperson for Folkebevægelsen og
tidligere talsperson for Ungdom mod EU Rina Ronja Kari kommer og holder oplæg om ”Erfaringerne fra Ungdommens EU-modstand”. Så er det også planen, at der kommer et oplæg fra vores søsterorganisation Ungdom mot EU, som laver en masse udenomsparlamentarisk arbejde i Norge. De er eksemplet på en stærk tværpolitisk organisation, har ca. 2200 medlemmer og laver en masse spændene arbejde. Om søndagen vil Ungdom mod EU holde det årlige landsmøde, som jo er den højeste beslutningsinstans i organisationen. Her vil vi kunne indskrive nogle af de resultater, som seminaret når frem til, i organisationens officielle papirer.
Vi håber på at kunne gribe denne chance til at kunne redefinere vores bevægelse, så den svarer til tiden, og på den måde få muligheden for at fortsætte vores kamp for at frigøre os fra EU.
6
Folk i Bevægelse nr. 4/2010
Offensiv information Af Leif Kajberg, Gladsaxe-Gentofte-Lyngby ■ Folkebevægelsens strategidiskussion blev skudt i gang på konferencen i Odense i januar. Mange deltagere var glade for at gå lidt mere i dybden i drøftelsen af Folkebevægelsens situation, opgaver, udfordringer og udviklingsretning. Man satte pris på ikke at være bundet af de snævre tidsrammer, som landsmøderne normalt sætter. Og der er nok at tage fat på. Eksempelvis styrkelsen af Folkebevægelsens position i offentligheden og en mere synlig profil i mediebilledet. For det er bestemt ikke blevet nemmere at sætte en politisk dagsorden, når man er EU-kritiker, og det er sin sag at bringe EU-sager frem i lyset og få journalister til at tænde på dem. Af og til dukker der nogle kuriøse og ikke repræsentative EU-historier op i medierne – fx den om viagra til parlamentarikerne – hvorimod det kontinuerlige og slidsomme arbejde i Parlamentet, usexet som det jævnt hen er, ikke har megen mediebevågenhed. Og herhjemme i Puslingelandet har den bare kørt derudaf med agurketidsautomatpiloten slået til. Og så står vi der med alle historierne om fusk, lusk og tusk fra EU-systemet. Med velunderbyggede budskaber
om store og alvorlige trusler fra EU. Derfor skal vi have søsat en omfattende og gennemtænkt mediestrategi – og en sådan er faktisk på vej. Men der er for få offensivt anlagte kronikker og klummer skrevet af Folkebevægelsens folk i toneangivende trykte medier. Og hvis vi har for få skribenter, må opgaven være at “udvikle” flere skrivende folk. Måske skulle vi også have noget, der kunne minde om partiernes sommergruppemøder, hvor aktuelle sager og udviklinger fra EU og i en EU-kritisk optik er på tapetet og formidles som godbidder til medierne. Måske skal vi tro mindre på tryksagers holdningsbearbejdende potentialer. Folkebevægelsens hovedbudskab er godt nok, men informationsstrategier og agitatoriske virkemidler skal have et tjek og tilpasses nutidens komplekse mediebillede politiske virkelighed. Se længere version af dette debatindlæg på www.folkebevaegelsen.dk ■ Debatindlæg er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K, att. Medlemssiderne eller pr. e-mail til fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må gerne have en længde af 2000 anslag med mellemrum!
Fire fødselsdage TILLYKKE: Lørdag den 17. juli fyldte journalist og forfatter Eva Bendix, 85 år. Hun har bl.a. været journalist ved bl.a. Danmarks Radio og Socialdemokraten/Aktuelt. Hun har været kvindesagsforkæmper, støttet fredsbevægelsen og var socialdemokrat. Hun var folketingskandidat for partiet i 70’erne, men kom på kant med partiet og smidt ud af dets udenrigsudvalg efter åben kritik af EU-politikken. Hun var medstifter af Socialdemokratisk Netværk Europa (SNE) og har anbefalet at stemme på Folkebevægelsen ved EU-parlamentsvalg. Tirsdag den 3. august fyldte professor emieritus Niels I. Meyer 80 år. Niels er ingeniør af uddannelse og har været professor i halvlederfysik ved DTU i 1961–2000. Politisk har han været aktiv i bl.a. Midteroprøret, Solidarisk Alternativ og Minoritetspartiet. I 1991–92 var han talsperson for det brede initiativ mod Maastricht-traktaen, der hed Danmark 92. I 1992 var han medstifter af JuniBevægelsen og sad i dens ledelse frem til 2005,
hvor han gik ud af den sammen med bl.a. Drude Dahlerup pga. uenigheder i ledelsen. De to var derefter med til at stifte den EU-kritiske tænketank NyAgenda. Tirsdag den 22. juni fyldte lærer Lissie Thording 75 år. Hun forlod JuniBevægelsens ledelse sammen med Niels I. Meyer. Hun spillet en væsentlig rolle i Odense ved flere EU-folkeafstemninger. I dag er hun med i ledelsen af Frit Norden. Sidst, men ikke mindst så fyldte tidl. svejser og tidl. folketingsmedlem Søren Søndergaard 55 år mandag den 16. august. Han har repræsenteret Folkebevægelsen i EU-parlamentet siden februar 2007. IR
Udsnit af deltagerne ved Folkebevægelsens landsmøde i 2008. Foto: Karl-Johan Hjertstrom
Vær med til at forme unionsmodstandens fremtid Sæt kryds i kalenderen den 30.–31. oktober, hvor Folkebevægelsen samles i Århus til et landsmøde, som kan få stor betydning
kant – også på politisk følsomme områder. Men det er samtidig også en traktat, der formodentlig betyder, at det er slut med nye traktatafstemninger langt ud i fremtiden...
Fortiden og fremtiden ■ – Folkebevægelsen gik frem – faktisk havde vi det bedste valg i 15 år, konstaterer Niels Eriksen, der er pennefører for forretningsudvalgets politiske beretning til Folkebevægelsens landsmøde den 30.–31. oktober på Jellebakkeskolen i Risskov ved Århus. – Men vi må og kan ikke hvile på laurbærbladene. Vi må også forholde os bl.a. til de temaer der var i valgkampen. Særligt det forhold, at der selv blandt EU-tilhængerpartierne var en EU-kritisk linje, i hvert fald i deres valgretorik. Det afspejler formodentlig, at disse partier har opdaget at der i den danske vælgerbefolkning er en voksende EU-skepsis, i en eller anden grad, refererer Niels Eriksen fra beretningen og fortsætter: – Så har vi også en Lissabontraktat, der meget vel kan være med til at bære ved til EU-skepsissen i befolkningen i og med, at den styrker EU-integrationen mar-
Den politiske beretning er det, som forretningsudvalget havde mest på plads ved redaktionens afslutning. En mere udførlig dagsorden for landsmøde var endnu ikke klar. Men den vil snart blive offentliggjort på hjemmesiden www.folkebevaegelsen.dk. Det samme vil en organisatorisk og en parlamentarisk beretning fra Søren Søndergaards fortsatte arbejde i Bruxelles på. Men endnu mere spændende og betydningsfuld bliver formentlig diskussionen om fremtiden. – Der bliver rige muligheder for at præge det kommende års arbejde, siger Karina Rohr Sørensen,
der er en af penneførerne på forretningsudvalgets forslag til årsplanen, som også langt fra er færdig endnu.
Modernisering af vedtægter? Forretningsudvalget (FU) vil gerne bruge landsmødet til en gennemskrivning og modernisering af vedtægterne, som rækker helt tilbage til organisationens start for over 35 år siden. Selvom de løbende er blevet revideret på enkelte punkter, har de ikke gennemgået en sammenhængende revidering. FU ser derfor på et landsmødeforslag til nye vedtægter på sit møde den 25.–26. september. Alt i alt tegner det på flere måder til at blive et betydningsfuldt landsmøde for unionsmodstandens fremtid. Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig – som delegeret for din komite eller en kollektiv medlemsorganisation eller som gæst. IR
Tidsfrister for landsmødet Ændringsforslag til vedtægter: Forslag til kandidater til FU: Udsendelse af FU-kandidatliste: Indkomne forslag: Tilmelding af delegerede og gæster:
Senest 17. september Senest 24. september 1. oktober 20. oktober Senest 20. oktober
Tilmeldingskupon til Folkebevægelsens landsmøde den 30.-31. oktober 2010 i Århus
UNGDOM MOD EU afholder Seminar og landsmøde i København den 12.–14. november. Se mere på www.ungdommodeu.dk
■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
Jeg/vi tilmelder mig/os Folkebevægelsens landsmøde som delegeret Jeg/vi tilmelder mig/os Folkebevægelsens landsmøde som gæst Jeg/vi vil gerne bestille middag og fest lørdag, 150 kr. Jeg/vi ønsker morgenmad søndag, 30 kr. Jeg/vi ønsker overnatning i gymnastiksal på skolen, 30 kr. husk sovepose eller liggeunderlag. Jeg ønsker information om andre overnatningsmuligheder Jeg/vi er vegetar(er)
Landsmødegebyr: 350 kr. (med refusion af billet til billigste transportmiddel). Kan indbetales på giro 2 33 77 11.
F O L K i B E VÆG E L S E Dokumentation og debat om unionen
Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152,www.sorensondergaard.dk Redaktør: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: www.karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 27. september 2010. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Navn(e): Adresse: Postnr./by: Tlf.nr.:
E-mail:
Komité: Tilmelding sendes senest den 20. oktober til: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K Eller ring på tlf. 35 36 37 40, fax til 35 82 18 06 eller e-mail til bogholderi@folkebevaegelsen.dk
Folk i Bevægelse nr. 4/2010
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 27. september 2010
SJÆLLAND OG ØERNE
JYLLAND
Frederikssund
Fredericia
Aalborg
Lørdag den 2. oktober kl. 10.00-16.00 er der fællesmøde for Folkebevægelsen mod EUs medlemmer i Vejle, Kolding og Fredericia i I.P. Schmidtgården, Vendersgade 4 i Fredericia.
Folkebevægelsen mod EU Aalborg-Nørresundby komiteen inviterer til offentligt møde lørdag den 11. september kl. 14.00-17.00 i Socialisternes Hus, Søndergade 12 i Aalborg. Folkebevægelsens landssekretær Poul Gerhard Kristiansen lægger op til debat om hvad der sker med euroen og hvad Folkebevægelsens fremtidige strategi er. Fra kl. 12.30 kan der købes frokost.
Folkebevægelsen mod EU i Frederikssund-Egedal går på gaden og uddeler materialer fredag den 24. september ca. kl. 14.00 ved vandkundsten i Frederikssund gågade.
Haslev Folkebevægelsen mod EU Haslevkomiteen inviterer til offentligt debatmøde om retssagen mod regeringen om grundlovsbrud i forbindelse med Lissabon-traktaten. Mødet foregår på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62 i Haslev tirsdag den 5. oktober kl. 19.00.
Biblioteks mødelokaler, Stenstuegade 3 i Slagelse, hvor Helge Rørtoft-Madsen kommer med oplæg om sagen om EU-forfatningen i Højesteret. Kl. 19.0020.00 holder Vestsjælland mod EU generalforsamling samme sted og vælger delegerede til landsmødet.
Roskilde Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen går på gaden og uddeler materialer på Stændertorvet i Roskilde lørdag den 11. september kl. 10-12.
NYT FRA KOMITEERNE
Herning Medlemsmøde i EU-kritisk Netværk Herning tirsdag den 12. oktober kl. 19.30 hos Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5 i Sunds. På dagsordenen er Folkebevægelsens landsmøde.
Skive
Møde i Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen torsdag den 14. oktober kl. 19.00 hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde. På dagsordenen er Folkebevægelsens landsmøde.
Folkebevægelsen mod EU Skivekomiteen holder medlemsmøde tirsdag den 12. oktober kl. 19.30 i Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. På dagsordenen er valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.
Brøndby
NV og Nørrebro
Folkebevægelsen mod EU Brøndby-Glostrup Komiteen inviterer til debatmøde under overskriften “Kan EU blive en demokratisk stat?” mandag den 20. september kl. 19.00 i Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby (ca. 300 meter fra Brønbyøster S-station). Niels Eriksen fra Folkebevægelsen mod EUs forretningsudvalg lægger op til debat.
Fælles medlemsmøde for Folkebevægelsen mod EU’s Nørrebro og Nord-Vest Komiteer tirsdag den 28. september kl. 19.30 i Nord-Vest Bogcafe, Frederikssundsvej 64. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet.
kl. 19.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.
Slagelse Mandag den 4. oktober kl. 20.0021.30 inviterer Vestsjælland mod EU til offentligt møde i Slagelse
Grillaften i Hillerød ■ Arrangementet afholdtes i Røde Hus, Hillerød, den 29. juni 2010. Traditionen tro havde Hillerød mod EU inviteret medlemmer af Folkebevægelsen i Nordsjælland til årets grill-arrangement. 17 medlemmer og interesserede mødtes i den solbeskinnede have for at nyde en kølig, svalende pilsner, for sommer – det var det. Til oksefileten, den tysk inspirerede kartoffelsalat, den græske salat og de uundværlige pølser blev der serveret rødvin. Den lækre gourmet-menu blev afrundet med Janniks formidable pandekager. Ole Krarup fulgte også invitationen og kvitterede for maden med en uforlignelig tale. På engageret og inspirerende facon talte Ole om situationen i forhold til Grundlovssagen, og kom ind på den støt snigende og tiltagende afdemokratisering i det danske samfund. Gerhard Wehlitz
Århus Folkebevægelsen mod EU Århus Komiteen inviterer til medlemsmøde torsdag den 9. september kl. 19.30 i Mejlgade 49 i Århus (Cafe Oskar). På dagsordenen er praktiske og politiske forberedelser til Folkebevægelsens landsmøde – herunder valg af delegerede til landsmødet.
KØBENHAVN
402 nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den 25.-26. april 2009 kunne det konstateres, at der i det forløbne år var skaffet lige knap 200 nye medlemmer. Fra og med landsmødet til 31. august er der kommet i alt 402 nye medlemmer fra:
Sjælland & øer Albertslund Allerød Ballerup Bagsværd Borup Brøndby Brøndby Stramd Brønshøj Dianalund Dragør Faxe Faxe Ladeplads Frederiksberg Frederikssund Frederiksværk Ganløse Gentofte Glostrup Greve
203 5 1 4 2 1 1 1 4 1 3 3 1 8 4 2 1 1 1 1
Søborg Medlemsmøde i Folkebevægelsens Gladsaxe-Gentofte-Lyngby komité er tirsdag den 28. september kl. 19.30 og torsdag den 11. november
Haslev Hedehusene Helsinge Helsingør Hellerup Herlev Hillerød Holbæk Hundested Hvidovre Højby Høng Hørsholm Hårlev Ishøj Jyderup Karrebæksminde Karlslunde Kastrup Kokkedal Korsør København K København N København NV København S København SV København Ø København V Køge Lyngby Melby Nykøbing Sjælland Roskilde Ringsted Rødovre
1 1 1 2 1 2 7 2 1 1 3 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 11 20 5 16 3 10 4 2 2 1 2 5 7 2
Valby Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Frederiksberg, Syd-Vest og Valby inviterer til møde onsdag den 15. september kl. 19.00 i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4, lokale 1., 3.sal. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet.
Sjællands Odde Skibby Slagelse Smørum Snekkersten Sorø Søborg Tølløse Taastrup Valby Vanløse Vedbæk Vemmelev Vipperød Vordingborg Værløse Ølsted
1 3 4 2 1 1 1 1 1 10 2 1 1 1 1 1 3
Lolland, Falster og øer 8 Bandholm 1 Horslunde 1 Maribo 2 Nakskov 1 Nykøbing F 1 Stokkemarke 2 Bornholm Gudhjem Nexø Østerrmarie Fyn & øer Aarup Broby Faaborg
5 1 2 2 45 1 1 3
Gudbjerg Kerteminde Marstal Middelfart Nyborg Nørre Åby Odense C Odense M Odense N Odense NV Odense S Odense SV Odense SØ Odense V Ringe Rudkøbing Ryslinge Stenstrup Svendborg Tranekær Ullerslev Ørbæk Jylland Alingåbro Ans Auning Balderslev Beder Billund Braming Brønderslev Bylderup-Bov Børkop Dronninglund
Giv flere bidrag! Vi har fortsat brug for mere støtte, så økonomien bliver god og kampdygtig til kommende slag mod EU
sats for at bevare undtagelserne. I år er der frem til 27. august kommet 375.575 kroner ind. Pænt, men endnu ikke nok. Du kan give Folkebevægelsen mod EU direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro 2 33 77 11. Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100. Styrelsen takker for de rigtig mange bidrag. PG/IR
■ Folkebevægelsens fremgang ved valget sidste år kostede som bekendt. Det økonomiske hul efter valgkampen er endnu ikke fyldt op. Og vi skal hurtigst muligt sunde os, så vi kan klare kommende udfordringer – så som ind-
1 1 1 5 1 1 5 1 2 1 1 1 2 2 1 2 1 1 6 2 1 1 140 1 1 2 1 1 1 1 1 2 2 1
Ebeltoft Engesvang Esbjerg Esbjerg N Esbjerg V Fjerritslev Fredericia Frederikshavn Galten Gistrup Graasten Grenaa Haderslev Hadsten Hadsund Hasselager Henne Herning Hirtshals Hjallerup Hjøring Hobro Holest Hornslet Horsens Højbjerg Løgstør Låsby Nibe Nordborg Nykøbing M Nørresundby Padborg Pandrup Randers
1 1 1 2 5 1 5 2 1 4 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 2 2 1 2 2 1 2 1 1 1
Ribe Ringkøbing Silkeborg Skanderborg Skive Skørping Spendrup Spjald Storvorde Sydals Sæby Sønder Bjert Sønderborg Tilst Thisted Trige Tønder Vejen Vejle Viborg Viby Vinderup Vodskov Aabenraa Åbyhøj Aalborg Århus C Århus V Århus N Århus V Årre Udland Berlin, Tyskland
1 1 2 2 2 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 2 2 1 2 1 1 1 2 2 1 8 11 3 8 4 1 1 1
Skaf et nyt medlem! Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse, som ønsker noget helt andet end EU?
Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og folkestyret? Er dit svar nej og er du ikke medlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.
Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen ■ Op mod 2 millioner stemmer nej ved folkeafstemninger og omkring 170.000 stemte på Folkebevægelsen ved EU-valget i 2009. Hvorfor har vi så kun omkring 3.000 medlemmer? Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Vær med til at styrke den.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med! ■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse)
■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn Adresse
■ Har du brug for hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Postnr. Tlf.nr.
Folkebevægelsen mod EU
By E-mail
Ved indmeldelse: Dato
+ + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B
Underskrift
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Magasinpost UMM Bladnr. 42463
a f
o g d e b a t o m
F o l k e b e v æ g e l s e n
D o k u m e n t a t i o n
U d g i v e t
FOLK i B E VÆ G E L S E
E U
u n i o n e n
m o d
Nr. 4. September 2010
Hvordan samler og styrker vi unionsmodstanden i dagligdagen og op til kommende udfordringer?
■ Sidste frist for tilmelding er 20. oktober, men hvorfor vente? Se mere på side 6 eller på www.folkebevaegelsen.dk
Udsnit af deltagerne ved Folkebevægelsens landsmøde i 2008. Foto: Karl-Johan Hjertstrom
ingen umiddelbar udsigt til nye traktat-afstemninger. Samtidigt er den danske tværpolitiske EU-modstand ikke længere splittet, da JuniBevægelsen nedlagde sig efter valgnederlaget sidste år. Derfor tegner Folkebevægelsens kommende landsmøde den 30.-31. oktober på Jellebakkeskolen i Risskov ved Århus til at blive betydningsfuldt for udviklingen af EU-modstanden i fremtiden. Hvilke justeringer af kursen og organisationen er der behov for? Hvordan kommer vi mere i offensiven?
Samling af EU-modstanden
30.–31. oktober holder Folkebevægelsen sit første landsmøde efter Lissabontraktaten er trådt i kraft og JuniBevægelsen er nedlagt...
■ Situationen er på mange måder meget anderledes for Folkebevægelsen mod EU, end den har været i mange år. Lissabon-traktaten trådte i kraft 1. december sidste år, hvilket betyder langt flere beslutninger i Bruxelles og