5.6 Kalkning I SBI-anvisning 64 beskrives kalk og nogle udførelsesmetoder. Desuden beskrives kalkning udførligt i: • Planstyrelsens anvisning ”Kalkning” • Kirkeministeriets ”Kirkens Mørtel og Kalk” • Nationalmuseets ”Informationsblad 2A” fra Bevaringsafdelingen.
Anvendelse
Kalk har en laserende, hvid farve, der først ved flere påstrøg og efter den endelige optørring opnår en vis dækkeevne. Underlag af tegl og puds kan overfladebehandles med kalk. Kalk anbefales ikke på cementholdige underlag, plast eller metal samt overflader, som tidligere er behandlet med plast- og akrylmaling og lign. Påfør aldrig kalk i direkte solskin. Gråvejr er det bedste kalkevejr.
Ved påføring af kalk på mursten opnås det bedste resultat, såfremt der benyttes røde blødstrøgne sten. Gule blødstrøgne mursten indeholder fra naturens side lidt flere salte, som først efter et par års påvirkning fra vejrliget er tilstrækkeligt udvasket. Kalkning på maskinsten, klinker m.m. anbefales ikke.
Egenskaber
Behandling med kalk giver overfladen en særlig levende karakter. Kalk er det mest diffusionsåbne materiale, der kan anvendes til overfladebehandling af murværk. Det gør kalk særligt velegnet til gamle bygninger, ældre kirker m.m. Kalk er nem at vedligeholde eller fjerne, og ny kalkbehandling kan ofte påføres uden forudgående, tidskrævende afrensning. Kalkprodukter skal altid opbevares frostfrit.
85