Weber Håndbogen

Page 16

1.7 Løsninger, industri Ved industribyggeri opbygges gulvkonstruktionen normalt direkte som terrændæk på bæredygtig jord. Løs Leca® 10-20 coated indgår naturligt i denne konstruktion.

Bygningsreglementet

Energibestemmelser i bygningsreglementet kræver, at også industribygninger, der opvarmes til +5 °C og derover, isoleres. Kravet til gulvkonstruktionen er, at denne mindst har en varmeisolering svarende til en U-værdi på 0,20 W/m2K.

Udlægning og tykkelser

Leca® 10-20 coated udlægges direkte på den bæredygtige jord. Ved en lagtykkelse på mindst 300 mm har man sikret, at kravet til mindste isolering og dermed en U-værdi på 0,20 W/m2K er overholdt, og samtidig har man fået et effektivt kapillarbrydende lag. Ved en øget lagtykkelse af Leca 10-20 coated forbedres U-værdien, og dermed formindskes bygningens samlede energiforbrug. ®

16

Belastninger

For at sikre, at laster fra f.eks. trucks eller reoler overføres til de bærende jordlag på en sikker måde, er det vigtigt at vælge et isoleringsmateriale med så stor en stivhed (E-modul) som muligt. Leca® 10-20 coated er med sit høje E-modul et oplagt valg. Trykfordelingen fra den bærende gulvplade til de underliggende lag kan forøges ved at udlægge et sandlag mellem gulvpladen og Leca® letklinkerne. Der placeres en fiberdug mellem sandlaget og Leca® letklinkerne. Et sådant sandlag vil også under byggeperioden kunne fungere som underlag for eventuelle midlertidige byggepladsveje. Weber har udviklet et specielt beregningsprogram, ”Leca® Construction Calculator – Terrændæk”, der hjælper med at dimensionere betonpladen. Se mere på www.weber.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.