Habitat #2 December 2010

Page 9

... og løven vogter køkkenhaver

I Afrika syd for Sahara har topprædatorer som løven været under pres i langt den største del af nyere tid. En del af bestandens tilbagegang skyldes den tiltagende konflikt mellem løver og mennesker over kvæg. I Kenya dræbes løverne af unge maasai’er efter angreb på deres kvæg. Hvis ikke man finder den skyldige løve, så dræbes en anden i dens sted. Når topprædatorerne forsvinder og giver plads til de mindre mesoprædatorer, betyder det for eksempel, at bavianer kan blive en pest for de, der lever lokalt i områderne. De plyndrer markerne og intimiderer befolkningen med en adfærd som en flok unge, respektløse lømler med hjørnetænder og fysik som velvoksne rottweilere. Bavianerne er i sidste ende, og i større perspektiv, til langt større gene end det lejlighedsvise tab af kvæg til løverne. Godt nok tager topprædatorerne deres del af både vildt og husdyr, men når mellemregningerne er gjort op, viser det sig at topprædatorer - modsat almindelig opfattelse - kan have en positiv indvirkning på vildt-bestandene ved også at regulere bestandene af mesoprædatorer.

Habitat # 2/december 2010

“I Kenya dræbes løverne af unge maasai’er efter angreb på deres kvæg. Hvis ikke man finder den skyldige løve, så dræbes en anden i dens sted. “

En mesoprædator - bavianen. Denne han chacmabavian fra Central Namibia lever dog hovedsageligt af planteføde, foruden små insekter. © Claudia Sick

Topprædatorer 9


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.