Issuu on Google+

15. maj | 2013 I 104. årgang

bladet

5

Mangel på faglærte kan blive en katastrofe 10-29 Stort tema om uddannelse

4-6

Vækstplan giver nyt liv Lokalafdelinger skærper profilen – reportage fra generalforsamlinger

38-43

Randers Omegn 100 år

40-41

INDHOLD

3 

 Leder: Produktivitet,  omkostninger og konkurrenceevne 

4 

 De mindre virksomheder  skal løfte Danmark ud af krisen

6 

 Forlig om vækstpakke  modtages med glæde

8  30  31 

TEMA: UDDANNELSE 10   Mangel på håndværkere  kan blive en katastrofe 12   Fire store udfordringer for at få  flere dygtige unge ind i metalfagene 14   Med skuemestrene på arbejde 16  Niveauet skal hæves og kravene skærpes 18  Lem Beslagfabrik har lagt kursen om  20   Chr. Møller blev blæst igennem  med nye ideer 21   12 timer med fokus på grønne ideer 22   Guide til selvvalgt uddannelse 24   Vejen til at blive guldlærling 26  Efterskoleelever: Se i retning af Sverige 27  Fornyelse af energiteknikeruddannelsen  28   Brasilien langt bagude  med faglige uddannelser 

 Kort nyt VVS-messe blev tilløbsstykke   y standard for  N varme- og køleanlæg i bygninger

32 

 EnergyEurope: Globale energieksperter  deltager i grøn messe

33  34  37  38  44  45 

 EnergyEurope: Dating for erhvervsfolk Business & branche  Barometret  Foreningsnyt   Foreningsnyt  Leverandørregisteret 

De mindre virksomheder skal løfte Danmark ud af krisen 

bladet Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø udgives af  branche- og arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2,  5250 Odense SV

4 Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Max Michael Jensen  Leif Kjeldahl Leif Frisk Ansvarshavende redaktør: Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV.  Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. http://www.ds-bladet.dk E-mail: jho@ds-net.dk Administration: Arbejdsgiverforeningen DS Håndværk & Industri Magnoliavej 2, 5250 Odense SV.  Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230 DS hjemmeside: www.ds-net.dk

2  |  DS-bladet nr. 5 2013

Med skuemestrene på arbejde 

14

Annoncesalg: Mediapunktet  v/ Anita Rasmussen Søndervold 170 7200 Grindsted  Tlf.: 51 17 14 24 E-mail: ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet.dk Oplag: 3350 ISSN nr: 1602-7213 Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri ApS Forsidefoto: Morten Koldby har fotograferet  industriteknikerlærling Kasper Hansen, Odin Maskinfabrik i Slagelse.

12 timer med  fokus på grønne ideer 

22

DEADLINE De to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer: Nr. 6 2013 Udgivelse den 5. juni 2013. Deadline den 21. maj 2013.     Nr. 7 2013 Udgivelse den 26. juni 2013. Deadline den 10. juni 2013.  Alle  meddelelser  –  også  om  jubilæer,  mærkedage m.m. – og materiale modtages meget gerne tidligere. DS-bladet vil være postomdelt fredag –  senest lørdag i udgivelsesugen.

LEDER

Produktivitet, omkostninger og  konkurrenceevne Danmark taber terræn på produktivitetsvæksten. Vores konkurrenceevne falder, så vi har sværere ved at klare os på det internationale marked, og mange arbejdspladser flytter til udlandet. Det er dystre toner! Men er der slet ikke lyspunkter? Ifølge produktivitetskommissionens seneste rapport er der ikke noget helt entydigt svar. På trods af begrebsforvirring, mangelfulde data og usikre metoder giver rapporten et signal om, at der er plads til forbedringer. Produktivitetsvæksten i den danske industri er to procent om året, og det er langt mindre end både Sverige og USA. Men selvom det ser skidt ud i forhold til disse lande, har produktivitetsudviklingen i dansk industri faktisk været udmærket set i et samlet europæisk perspektiv. Vi er altså ikke i eliten, men vi placerer os godt i den brede europæiske gruppe. Dansk Metal har netop lavet en undersøgelse af vores konkurrenceevne, og den viser, at vi har halet godt ind på det tabte siden 2008. Dette skyldes ikke mindst ansvarligheden ved de seneste overenskomstforhandlinger, hvor der var stor fokus på at tilpasse omkostningerne til vores konkurrencesituation. Konkurrenceevne defineres som omkostninger i forhold til produktivitet, og vi har altså kompenseret for vores relativt lave produktivitetsvækst med lavere omkostninger, så konkurrenceevnen er intakt eller i hvert tilfælde mindre svag. I mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, stiger lønningerne hurtigere end produktivitetsvæksten, og på den måde kan man sige, at vi overhaler indenom i kampen om konkurrenceevnen. De danske virksomheder i metalbranchen har for længst sendt simple processer og emner til billiglande for at koncentrere sig om det mere specialiserede. Specialiseringen går flere veje – som særlige kompetencer inden for et nicheområde, automatisering af komplekse komponenter eller som produktion af teknisk specialiserede produkter. Uanset om det er produktion som underleverandør eller producent, handler det om »specialisering med kompleksitet«. Der skal være en form for kompleksitet i produktet, for at det berettiger til at være produceret herhjemme, ellers kan lande med lavere omkostninger producere det billigere. Det kan vi ikke konkurrere med.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri

Så jo, der er lyspunkter. Men der er også god grund til fortsat at fokusere meget skarpt på produktivitet og omkostninger. Holder vi fast dér, er der helt sikkert fortsat en berettigelse for metalindustrien i Danmark.

Husk at du som medlem af DS Håndværk &  Industri altid har adgang til en lang række  favorable tilbud og rabatter gennem Rabatportalen. På Rabatportalens hjemmeside  finder du blandt andet tilbud på brændstof, 

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin,  kontorartikler og meget andet. Find rabatportalen på  www.ds-net.dk/rabatportalen

DS-bladet nr. 5 2013  |  3

NYHED

De mindre virksomheder skal løfte Danmark ud af krisen Forligene om regeringens vækstplan indeholder en række elementer, der i særlig grad tager sigte på underskoven i dansk erhvervsliv. Se hovedpunkterne her. Af Jens Holme

Regeringen fik vedtaget sin vækstplan i to omgange. I det første forlig deltog Dansk Folkeparti sammen med regeringspartierne samt Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og her var det mest markante resultat, at BoligJob-ordningen med håndværkerfradraget genindføres og udvides. For private husstande er ordningen genindført med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar i år og frem til udgangen af 2014. Det nye er, at også sommerhuse bliver omfattet af BoligJob-ordningen. Det er sket med virkning fra forligsdatoen den 22. april. Det klare formål er at fremme vækst og beskæftigelse i især små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder. I det andet forlig, hvor Dansk Folkeparti ikke deltager, er regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om en plan på samlet set ca. 75 mia. kr. i perioden 2014-2020, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. Moms I forlig nr. to er aftaleparterne enige om en række konkrete initiativer med henblik på at sikre bedre adgang til finansiering for virksomhederne. Små virksomheder med en omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. skal fremover afregne moms halvårligt med 60 dages betalingsfrist frem for kvartalsvist med 40 da4  |  DS-bladet nr. 5 2013

ges frist. Momsbetaling for virksomheder med en omsætning mellem 5 og 15 mio. kr. årligt vil med virkning fra 2014 blive udskudt fra de nuværende 40 dage til 60 dage. Momskredittiden for mellemstore virksomheder med en årlig omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. er i dag 25 dage. Fra 2014 gennemføres en forlængelse af kredittiden ved en ændret angivelsesperiode og betalingsfrist til 60 dage. Vækstkautioner Med Kreditpakken fra november 2012 blev der indført »små vækstkautioner«. Ordningen sikrer, at virksomhederne kan få kautioner for 75 pct. af lån op til 2 mio. kr. Den ordning udvides med 50 mio. kr. i 2015. Under Vækstfonden etableres mulighed for vækstlån for iværksættere. Ordningen vil styrke adgangen til finansiering for primært de iværksættere, der har et relativt stort finansieringsbehov, og som ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed. For yderligere at lette navnlig de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering styrkes markedet for udstedelse af erhvervsobligationer, så også mindre virksomheder kan udstede obligationer. Eksport Kredit Fondens (EKF) garantikapacitet styrkes, for at danske eksportvirksomheder ikke mister ordrer som følge af deres kunders manglende adgang til finansiering. Lavere afgifter på energi Der gennemføres en række lempelser af virksomhedernes energiafgifter, der vil gøre virksomhedernes produktion billigere. Virksomhedernes betaling af CO2-afgift på elektricitet afskaffes, så produktionsomkostningerne nedbringes. Energiafgifterne på brændsler til pro-

ces nedbringes til EU’s minimumsafgifter, hvilket vil mindske virksomheders produktionsrelaterede omkostninger. Virksomhedernes betaling af el-distributionsbidraget bortfalder. Lempelser og lavere skat I forbindelse med generationsskifte lempes den eksisterende henstandsordning ved, at minimumsrenten sænkes fra 6 pct. til 3 pct. Forliget indeholder en nedsættelse af selskabsskattesatsen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016. Det vil ske gradvist med et halvt procentpoint i 2014, yderligere ét procentpoint i 2015 og yderligere halvandet procentpoint i 2016. Der indføres fradrag for selvstændiges og medhjælpende ægtefællers syge- og arbejdsskadeforsikring fra 2015. De bebudede kørselsafgifter for lastbiler er skrottet. Spildevandsbetalingen for store vandforbrugende virksomheder lettes frem mod 2018 ved, at der gennemføres effektiviseringer i spildevandssektoren. Flere investeringer Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er endvidere enige om at gennemføre initiativer med henblik på at sikre investeringer i bedre energieffektivitet. Inspireret af den engelske Green Deal model indføres der et dansk energisparekoncept (Grøn Boligkontrakt), som skal bidrage til at effektivisere energispareindsatsen. Der afsættes i alt 100 mio. kr. i perioden 2015-2016 til fremrykket vedligehold af bygninger, hvor der samtidig kan gennemføres energioptimeringer. De politiske aftaler skal i den kommende måned udmøntes i lovforslag og vedtages af Folketinget, inden det går på sommerferie.

Solar FASTBOX

BESTIL

NYHED: Nu kan du også bestille Fastbox via Solar Mobile App Udstyr dine montører til en mere effektiv hverdag Med en Smartphone og Solar Fastbox kan du spare tusindvis af kroner hver måned. Scan og bestil det du lige mangler i en Fastbox til levering inden for 1 time – det kan simpelthen ikke betale sig at køre selv!

Så brug tiden på at tjene penge, mens Solar leverer det, du mangler. Tryk på app’en eller ring til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge. www.solar.dk

NYHED

Af Jens Holme

Forlig om vækstpakke modtages med glæde

Jani Lykke Methmann: »Vi er meget tilfredse med den brede politiske anerkendelse af, at det er industrien, der løfter vores velfærd.«

Ane Buch: »Vækstpakken gavner et bredt udsnit af virksomhederne og ikke bare enkelte brancher eller udvalgte vækstvirksomheder.«

Ann Frederiksen: 25 år gammelt ønske er gået i opfyldelse.

Enighed om at den har fokus på små og mellemstore virksomheder, men spørgsmålet er om indholdet er tilstrækkeligt som motor for vækst og beskæftigelse.

skaffe finansiering til den nødvendige udvikling. Samtidigt har mange virksomheder været endog meget hårdt klemt på likviditeten, og det har betydet konkurser også hos ellers solide og veldrevne virksomheder. Derfor er vækstplanens elementer på momsområdet og i forhold til kautioner godt nyt.« »Den lavere selskabsskat er et must for især vores produktionsvirksomheder, som i høj grad lever i direkte konkurrence med vores nabolande, hvor skatten i den senere tid er blevet sat ned. Sammen med de lavere energiafgifter kan det forhåbentligt give de danske virksomheder et tiltrængt boost til deres konkurrencekraft.«

nye job, tager flest lærlinge og har afgørende indflydelse på væksten og velfærden i Danmark,« siger Håndværksrådets direktør Ane Buch. »Det er et enormt vigtigt signal, at man fra politisk side afsætter flere penge i 2015 til den nye vækstkautionsordning. Dermed siger man også, at vi kan regne med, at ordningen ikke laves om lige foreløbig, hvilket er centralt for virksomhederne«, siger Ane Buch og tilføjer at styrkelsen af Eksportkredit Fonden vil hjælpe mange nye virksomheder ud på eksportmarkederne og særligt i de såkaldte BRIK-lande.

»Grundlæggende er vi rigtigt glade for vækstplanen«, siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri. »Det er en bred aftale, og det er positivt, at der er politisk enighed hen over midten om at skabe bedre vækst- og udviklingsbetingelser for dansk erhvervsliv. Og så er det godt for virksomhederne, at planen sætter kontinuerligt ind over hele perioden frem til 2020, så vi ikke får en stop-goeffekt på de enkelte initiativer – det har vi set før, og det gør det meget vanskeligt for virksomhederne. De enkelte elementer i planen er bestemt til gavn for vores medlemsvirksomheder. Vi kunne naturligvis godt ønske os, at der var endnu mere fokus på de mindre virksomheder og på det industrielle område og byggeriet, men grundlæggende er der sat ind på fornuftige områder,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer: »Det har i de senere år været meget problematisk for de mindre virksomheder at 6  |  DS-bladet nr. 5 2013

Gavner bredt I Håndværksrådet hæfter man sig ved, at vækstpakken indeholder forbedringer for en bred vifte af Danmarks små og mellemstore virksomheder. Både likviditeten, eksportmuligheder, finansiering og andre områder bliver løftet, mener Håndværksrådet. »Vækstpakken gavner et bredt udsnit af virksomhederne og ikke bare enkelte brancher eller udvalgte vækstvirksomheder. Med pakken anerkender regeringen og oppositionen, at det er de små og mellemstore virksomheder, der skaber flest

Forbedringer for selvstændige Vækstpakken indfører et fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Det stiller selvstændige markant bedre end tidligere og vil være med til at stimulere iværksætterlysten, mener organisationen Virksomme Kvinder. »En meget glædelig nyhed. Jeg troede ikke på det, før jeg havde hørt og læst det igen og igen. At alle selvstændige skal kunne betale deres firmaforsikringer i firmaet og ikke som en »privat« udgift har Virksomme Kvinder kæmpet for i mere end 25 år,« siger landsformand for Virksomme Kvinder, Ann Frederiksen.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL ORDREN

DANMARKS EKSPORTKREDIT

I dag skal der mere end et godt produkt til at få succes på eksportmarkedet. Mange især mindre virksomheder oplever, at de får Ja til ordren, fordi de kan tilbyde kunden en finansieringsløsning. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksportkredit kan vi stille en garanti, så dine udenlandske

kunder får kredit i banken til at købe dine varer, og du får din betaling med det samme. Vel at mærke uden at du selv tager unødig risiko. Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde en finansieringsløsning på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

FREM I VERDEN

KORT NYT

Analysebureau: Industrien lukker ned Men det er alt for pessimistisk, mener Dansk Metal. En stor del af de danske arbejdspladser i industrien flytter til udlandet, og den udvikling får regeringens vækstplan svært ved at ændre på. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra konsulenthuset Boston Consulting Group, der vurderer, at 64.000 job i fremstillingsindustrien vil gå tabt inden 2020. Det svarer til, at en femtedel af arbejdspladserne i industrien forsvinder, skriver Børsen. »Vækstplanen vil have en positiv effekt«, siger Ian Colotla, partner i Boston Consulting Group, til avisen. »Men efter vores opfattelse skal der en del mere til at vende den trend, der har været i gang i mere end 30 år, og som gør, at antallet af beskæftigede i industrien skrumper år for år,« tilføjer han. I 1965 var der 615.000 industrijob i Danmark. I dag er tallet cirka 300.000, og tallet fortsætter med at falde, skriver Børsen. Boston Consulting Group mener, at der er to væsentlige grunde til, at Danmark får svært ved at stoppe outsourcingen af industrijob til lavtlønslande: »Der er et stor gab mellem danske og kinesiske lønninger. Det vil der stadig være i 2020, hvor vi forventer, at det vil være tre-fire gange så dyrt at producere i Danmark frem for i Kina,« siger Ian Colotla og tilføjer: »Store virksomheder betragter Europa som et samlet marked. Og her vil det være mere naturligt at placere sig i Østeuropa.« For pessimistisk Cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsø Madsen, deler dog ikke de meget dystre forudsigelser: »Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at få skabt flere industrijob i Danmark. Vi har igennem flere år tabt flere job end vi har skabt i industrien,« forklarer Allan Lyngsø Madsen, men understreger, at Boston Consulting Group ikke har medregnet effekten fra den Vækstplan, som regeringen netop har fremlagt: »Vækstplanen vil markant styrke danske industrivirksomheders konkurrenceevne, bl.a. fordi man afskaffer og reducerer en række afgifter – ikke mindst energiafgifter. Det er den helt rigtige medicin, og vil helt sikkert have en positiv effekt, som Boston Consulting Group ikke har med i sin analyse,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Allan Lyngsø Madsen, Dansk Metal: »Der er ingen tvivl om, at mange af de ufaglærte job, vi i dag har i industrien, vil forsvinde, og de vil ikke komme igen. Derimod har vi gode chancer for at skabe nye job til faglærte og folk med højere uddannelser.«

Væksthusene er en fordel De fem regionale Væksthuse, der blev nedsat i forbindelse med kommunalreformen i 2007, gør en forskel og bidrager til vækst. Det viser en ny undersøgelse, som konsulentfirmaet IRIS Group har gennemført for KL og Erhvervsstyrelsen. Undersøgelsen viser, at virksomheder, der har fået rådgivning fra Væksthusene, har en meromsætning på 11 procent i forhold til dem, der ikke har fået rådgivning. Og så er væksthusene en økonomisk gevinst for samfundet. Hver gang Væksthusene får en krone, kommer der 2,60 kroner retur til samfundet.

8  |  DS-bladet nr. 5 2013

Håndværksrådet glæder sig over undersøgelsen. Rådet har et tæt samarbejde med de fem Væksthuse blandt andet omkring projekt Vækst Via ledelse, som giver ledere af små og mellemstore virksomheder mulighed for at opgradere deres evner til at lede en virksomhed. »Vækst Via Ledelse gør en stor forskel for mange virksomhedsejere. Via vejledning og rådgivning får de et skræddersyet og strategisk input, der for alvor kan sætte gang i virksomhedens udvikling. Og det giver bonus med hensyn til både drift og vækst,« siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Dorte Kulle.

Vækst i grøn energiteknologi Eksporten af grøn energiteknologi i form af vedvarende energianlæg og energieffektive løsninger er de sidste ti år vokset fra 6,9 mia. kr. i 2002 til 32,5 mia. kr. i 2012. Den grønne energiteknologi står altså for over halvdelen af den samlede eksport af energiteknologi. Dette fremgår af en analyse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og DI Energibranchen. Analysen, »Energiteknologieksport 2012«, indeholder for første gang en opdeling af eksporten af energiteknologi, der viser hvor meget af eksporten, der er grøn. »Det er glædeligt at se, at den danske eksport stiger. Og som klima-, energi- og bygningsminister er jeg selvsagt glad for, at vores eksport af energiteknologi også stiger,« siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Tallene viser, at eksporten af energiteknologi yder et væsentligt bidrag til dansk økonomi. Danske virksomheder har øget eksporten af energiteknologi til EU-lande med 2,5 procent fra 2011-2012, hvor Storbritannien, Tyskland og Sverige topper listen over modtagere af dansk energiteknologi.

Skærpede pligter for udenlandske virksomheder Danske virksomheder mister i stigende omfang opgaver til østeuropæiske virksomheder, der opholder sig i Danmark på ulovlige vilkår. Denne unfair konkurrence har nu fået regeringen til at forslå en række regelstramninger af RUT-registret. Konkret lægger regeringen op til, at RUT registret bliver udvidet med en række nye oplysninger. Fremover skal de udenlandske virksomheder også oplyse deres momsnummer i hjemlandet. Derudover skærpes indberetningspligten til RUT fra en uge til tre dage, og som det væsentligste lægges der også op til, at Arbejdstilsynet får mulighed for at udstede administrative bøder på stedet. »Vi er meget glade for, at regeringen tager problemet alvorligt. De razziaer, som Arbejdstilsynet, Skat og Politiet gennemførte i 2012, viste, at det næsten var hver fjerde udenlandske virksomhed, der ikke havde orden i papirerne. Det koster dyrt for lovlige danske virksomheder. De mister ordrer og omsætning, og det koster job og skatteindtægter,« siger afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet. Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) har til formål at give myndighederne bedre mulighed for at sikre håndhævelse af de regler, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, som opererer i Danmark.

Ny fond klar til ansøgninger

Der er behov for, at flere produkter og serviceydelser kommer hurtigere på markedet til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Derfor åbner Markedsmodningsfonden nu op med en målrettet indsats over for danske virksomheder. Markedsmodningsfonden, som afløser Fornyelsesfonden, har 135 mio. kr. årligt de næste tre år til at medfinansiere små og mellemstore virksomheders indsats med at teste, afprøve og sælge deres nyudviklede løsninger. Fonden giver desuden tilskud til innovative offentlige indkøb. Markedsmodningsfonden har særligt fokus på små og mellemstore virksomheder inden for områder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger, design og andre kreative erhverv mv. Carsten Bjerg, CEO for Grundfos, var bestyrelsesformand for Fornyelsesfonden, der siden 2010 har ydet tilskud til over 150 innovative projekter. Han fortsætter som bestyrelsesformand for Markedsmodningsfonden og udtaler: »Markedsmodningsfonden skal bygge videre på de gode erfaringer og resultater, vi opnåede med Fornyelsesfonden. Fonden skal sikre, at flere små og mellemstore virksomheder får deres innovative produkter og serviceydelser ud på markedet - ikke kun i Danmark, men globalt.« Markedsmodningsfonden er resultatet af en delaftale i finansloven for 2013. hvor regeringen sammen med de øvrige partier i teleforligskredsen (V og K) har udmøntet den såkaldte UMTSreserve i årene 2013 - 2015. Læs mere på www.markedsmodningsfonden.dk.

Fjernvarme en gylden mulighed Den danske fjernvarmeindustri har udsigt til en tredobling af eksporten frem mod 2020 i takt med at flere lande omstiller til grøn energi. Udviklingen vil kunne skabe 4000 nye job i Danmark. Fjernvarme er ikke kun billig opvarmning til forbrugerne men er også en gylden mulighed for vækst og beskæftigelse i Danmark, erklærede handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) ved en såkaldt kick off-konference for en nye tænketank og analyseenhed, Grøn Energi hos Dansk Fjernvarme. På verdensplan udgør efterspørgslen efter varme 47 procent af energiforbruget, mens el eksempelvis kun udgør 21 procent.

DS-bladet nr. 5 2013  |  9

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Mangel på håndværkere kan blive en katastrofe

Mens eleverne vælter ind i gymnasierne er erhvervsuddannelserne på nedtur. Om få år rammer det dansk produktion. Børne- og undervisningsministeren afventer udspil fra udvalg med arbejdsmarkedets parter.

10  |  DS-bladet nr. 5 2013

Stort set alt peger i den forkerte retning, når det drejer sig om uddannelse af næste generation af medarbejdere til landets små og store virksomheder. Det er et faktum, at der fortsat bliver længere mellem unge, der søger en erhvervsuddannelse, når de forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Kun 18,8 pct. af de elever, der efter at have afsluttet folkeskolen skal i gang med en ungdomsuddannelse, har i år søgt en erhvervsuddannelse. Det er et fald på 1,6 pct. i forhold til sidste år. Tallet er faldet over de sidste mange år. I 2003 var andelen af unge, der valgte erhvervsuddannelserne på 31 pct. Blandt dem der påbegynder en erhvervsuddannelse er frafaldsprocenten på 54. Til gengæld oplever de gymnasiale uddannelser rekordhøje ansøgertal. Således

har 73,6 pct. af de unge i år valgt en gymnasial uddannelse – et tal der er to procent højere end i 2012 og 14 pct. højere end i 2003. Yderligere fald Og udsigterne peger i retning af yderligere fald. En ny undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler blandt 7. - 9. klasse viser, at kun lige godt ti procent overvejer at søge ind på en erhvervsuddannelse. Hvis man kombinerer den dystre prognose med, at ungdomsårgangene over de næste år er de mindste nogensinde, kan resultatet blive noget af en gyser for erhvervslivet. Senest om fem år vil det danske arbejdsmarked mangle mellem 30.000 og 40.000 faglærte håndværkere.

Det er manglende viden om erhvervsuddannelserne, som er med til at tegne det negative billede. Mange unge ved for eksempel ikke, at de kan læse videre med en erhvervsuddannelse i form af den nye EUX-uddannelse og ifølge Danske Erhvervsskolers undersøgelse er hverken vejledere eller forældre klædt på til at vejlede de unge ordentligt om, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvilke muligheder den giver. Svenske tilstande Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, forudser, det kan få store konsekvenser for både virksomheder og skoler, hvis søgningen til håndværkeruddannelserne bliver ved med at falde: »Der vil efter min mening ske to ting, som allerede er i fuld gang. Den ene er at erhvervsuddannelser bliver voksenuddannelser, og vi får en model, der ligner den

svenske, hvor alle går i gymnasiet. Det bliver dyrt, og de svenske erfaringer er absolut ikke positive. Det andet er, at det bliver svært at skaffe dygtige faglærte, og de vil blive dyrere. Den udvikling ses i bl.a. USA, hvor en veluddannet håndværker er svær at skaffe og dyr, mens der så er en række folk uden særlig uddannelse, der leverer billig, lavkvalitetsarbejde.« De dårligste For at strø ekstra salt i såret offentliggjorde Morgenavisen Jyllands-Posten for nogle uger siden en undersøgelse af professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, der konkluderer, at der er de mest flittige, intelligente og motiverede unge, der fravælger erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne har udviklet sig til en skraldespand for den dårligste femtedel af en ungdomsårgang, lyder det på baggrund

af undersøgelsen, han har lavet blandt folkeskolens afgangselever. Forslag på vej Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har set skriften på væggen og mener, at der er brug for at reagere hurtigt, inden de unges søgning mod håndværks- og erhvervsuddannelserne falder yderligere. Hun sætter sin lid til, at der vil komme brugbare forslag fra det udvalg, regeringen i efteråret nedsatte med repræsentanter for kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Ifølge planen er udvalget lige på trapperne med sine forslag. De skal indeholde bud på, hvordan der kan lykkes at øge erhvervsuddannelsernes kvalitet, målrette uddannelserne mod unge under 25 år og samtidig sikre bedre tilbud til voksne. »På baggrund af blandt andet de forslag vil regeringen til efteråret komme med et samlet udspil,« siger ministeren.

ER DIN FAGLIGE VIDEN OPDATERET?

NYE URSER AMU-K

VI HAR NYE ATTRAKTIVE AMU-KURSER CE-MÆRKNING – BLIV NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR CE-mærkning er et lovkrav fra juli 2014. Bliv klar og bliv opkvalificeret med uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator Se mere på www.metalcollege.dk/efteruddannelse/nationalsvejsekoordinator 7 NYE CAD-KURSER i Autodesk Inventor, SolidWorks og AutoCAD Lær om teknisk konstruktion og dokumentation af samlingskonstruktioner, design af rør- eller stålkonstruktioner, dimensionering, bevægelsessimulering, styrkeberegning mv. Kurserne holdes i åbent værksted og tilpasses dine behov. Find alle vores CAD-kurser på www.metalcollege.dk/efteruddannelse/CAD-kurser

NYE GPS-KURSER (GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION) GPS-målsætning – 3 dage GPS-målsætning, designoptimering – 2 dage GPS-målsætning i CAD – 3 dage Se mere på www.metalcollege.dk/efteruddannelse/maskinteknik/maaleteknik

VIL DU VIDE MERE, SÅ KONTAKT GERNE: Henrik Riise Uddannelseskonsulent Telefon: 2526 6238 E-mail: heri@metalcollege.dk

Metal College Aalborg · Sigrid Undsets Vej 3 · 9220 Aalborg Øst · Telefon 7250 5600 · www.metalcollege.dk

DS-bladet nr. 5 2013  |  11

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Fire store udfordringer for at få flere dygtige unge ind i metalfagene Christian Bille Larsen, formand for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, og uddannelseschef Finn Kyed op­ fordrer til en samlet indsats for at undgå, at virksomhederne om få år mangler arbejdskraft. Scenen er sat i Lyderslev i nærheden af Store Heddinge på Stevns. Her driver Christian Bille Larsen Solvang Maskinfabrik foruden at være formand for uddannelsesudvalgene i både DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet samt tilknyttet bestyrelsen på Roskilde Tekniske Skole. Finn Kyed, uddannelseschef i DS Håndværk & Industri, er manden med de mange kontakter og kanaler i hele erhvervsuddannelsessystemet. DS-bladet har bragt dem sammen for at få svaret på nogle af de spørgsmål, der bliver diskuteret allermest i de kompetente forsamlinger i DS Håndværk & Industri. Hvad ser I som de væsentligste udfordringer for erhvervsuddannelserne? Christian Bille Larsen (CBL): »At vi ifølge de seneste prognoser allerede om seks-otte år kommer til at mangle dygtige, faguddannede medarbejdere. Det kan blive en katastrofe for virksomhederne og samfundet i det hele taget. Derfor skal vi have fokus på fire hovedspørgsmål: Hvordan får vi motiveret flere af de dygtige unge til at tage en erhvervsuddannelse? Vi skal have vendt tendensen til, at alle vil i det almene gymnasium. Vi skal se nærmere på skolernes niveau. Det er måske ikke så ringe, som nogle gerne vil gøre det til, men der er afgjort opga-

12  |  DS-bladet nr. 5 2013

ver at løse. Det er en belastning for skolerne og uddannelsernes kvalitet, at nogle elever mangler forudsætninger, evner og motivation. Endelig har vi en udfordring i at få en del virksomheder til at erkende deres uddannelsesansvar og forpligtelser over for næste generation. Og for at begynde med det første spørgsmål, skal vi i gang med at påvirke både forældre, lærere, uddannelsesvejledere og de unge selv helt fra folkeskolen. Jeg ser gerne, at erhvervspraktik blev genindført. I det mindste i 8. klasse, men også gerne i 9. klasse.« Urealistisk mål Finn Kyed (FKY): »Der er også noget galt med de politiske udmeldinger. Regeringen har sat som mål, at 25 procent af en årgang skal på universitetet. Jeg sætter et stort spørgsmålstegn ved, om der er plads til så mange akademikere i det danske samfund. Og er det rimeligt, når man ser på behovet for arbejdskraft i fremtiden? Vi ser i øjeblikket en stor arbejdsløshed blandt unge akademikere. Og jeg kan i hvert fald fastslå, at ingeniører, der har taget deres uddannelse via en erhvervsuddannelse, har meget større muligheder i produktionsvirksomheder, end hvis de går via gymnasiet og aldrig har prøvet den praktiske virkelighed.« Vinden vender Hvorfor er det svært at overbevise de unge om fordelene ved en erhvervsuddannelse? FKY: »I dag er det holdningen hos mange at en studentereksamen fører til alt, hvorimod en faglig uddannelse er en blind-

gyde. Det er jo ikke sandt. Vi skal fortælle at med en faglig uddannelse, der har man, ja, netop en uddannelse, der kan føre videre i mange retninger. Men en studentereksamen har man ingen kompetencegivende uddannelse.« CBL: »Jeg er måske naiv, men jeg tror, at vinden langsomt er ved at vende. Jeg synes, jeg kan se svage positive tegn i retning af, at erhvervsuddannelserne får mere medvind. Men det går alt for langsomt.« Handler om ledelse Hvad er problemet med de tekniske skolers niveau og omdømme? CBL: »Det handler meget om god ledelse eller mangel på samme. Jeg kommer på to skoler, og de er som dag og nat. Den ene bliver jeg aldrig træt af at fremhæve. Og den anden bliver jeg aldrig færdig med at bebrejde. Nogle skoler kører virkelig godt, andre gør det ikke.« FKY: »Både den daglige ledelse og bestyrelsen skal gå forrest og sætter nogle mål, der viser, hvad succeskriterierne er. Det er utrolig væsentligt for både ledere og undervisere, at de kender målene og kan bruge dem i undervisningen og til at stille krav til eleverne. Det kan for eksempel handle om mødedisciplin. Er det et krav at møde til tiden? og får det konsekvenser at undlade at give meddelelse om fravær og sygdom? eller er man ligeglad? Skolen er en arbejdsplads, som skal stille de samme krav, som dem der gælder ude på virksomhederne. Her taler jeg om de lidt svagere elever. Det er mindst lige vigtigt at give tilstrækkelige udfordringer til de fagligt stærke unge. Vi ser desværre, at nogle falder fra, fordi de finder undervisningen for banal.

Uddannelseschef Finn Kyed (th.) og formanden for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, Christian Bille Larsen, mener der er brug for en indsats af alle parter, hvis de skal lykkes at få flere ind på de faglige uddannelser og undgå mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden.

Skolernes lærere og ledelse skal skabe et miljø i hver enkelt klasse, der på samme tid tilfredsstiller dem, der kører i overhalingssporet, giver plads til dem der kører i et normalforløb og en ekstra hånd til den tunge ende.« Nye maskiner Også skolernes fysiske rammer og udstyr møder kritik. Halter økonomien? CBL: »Ja, hvem kan ikke bruge flere penge? Men det handler i mindst lige så høj grad om at bruge de midler, man har, på den mest fornuftige måde. Skolerne har ikke hver for sig råd til at have det nyeste udstyr. Derfor er det en god ide at øge samarbejdet med virksomheder og maskinleverandører med henblik på at låne eller leje sig til de muligheder, skolerne ikke selv råder over. Skolerne bør desuden have bedre adgang til at spare op til at investere i nye maskiner. I dag har skolerne forbud mod at lease deres udstyr. Det er helt ubegribeligt.« Færre skoler FKY: »Skolebestyrelserne skal også være opmærksomme på, om de uddannelser, de udbyder, har den fornødne elevvolumen. Er det ikke tilfældet, er det ensbetydende med underskud. Skolerne bør være mere åbne for at samarbejde med de omkringliggende skoler om en hensigtsmæssig fordeling af de forskellige uddannelser. Også ved at udbyde relevante efteruddannelser kan sko-

lerne få økonomien i balance.« I anbefaler, at de faglige uddannelser samles på færre skoler, som har den nødvendige ekspertise, volumen, god økonomi og det bedste management? CBL: »Helt klart ja. Grundforløbene vil vi gerne bevare på så mange skoler som muligt for at give de unge en nem tilgang til uddannelserne. Hovedforløbene ønsker vi derimod samlet på et væsentligt færre antal skoler, hvor man kan have det bedste udstyr og lærere med høj ekspertise. Generelt er der alt for mange, der udbyder det samme.« Arbejdsgivernes ansvar I har bud til de unges arbejdsgivere. Hvordan skal de forbedre sig? CBL: »De skal primært være mere fremsynede. Når vi ved, at en tredjedel af vores primære arbejdskraft ikke er her om otte år, så har vi virkelig en fælles udfordring, som bør bekymre alle. For det andet bør de være mere taknemmelige for, at vi har fået lavet den erhvervsgymnasiale uddannelse, EUX for de dygtigste unge mennesker. Jeg er desværre bekendt med, at en del bliver afvist, når de skal finde en læreplads, fordi deres uddannelse varer et halvt år længere, og de skal et helt år på skole.« Dialog og samarbejde FKY: »Jeg vil gerne opfordre til et tættere samarbejde mellem virksomheder og

erhvervsskoler. Det er helt klart min erfaring, at der hvor der er en tæt dialog mellem praktikvirksomhed, lærling og skole – der går det allerbedst. Der er alt for lidt kontakt og dialog mellem praktiksteder og skoler. Derfor får alt for mange ubegrundede myter lov til at florere.« Andre muligheder CBL: »Samtidig synes jeg, at mange af de mindste virksomheder overser nogle alternative og knap så belastende muligheder for at tage lærlinge. En af dem er at ansætte mesterlærlinge. En god vej til fortsat uddannelse for skoletrætte elever og en god mulighed for virksomhederne. De har lærlingen et helt år, før han skal på skole og kan virkelig få testet om den unge medarbejder har evner og anlæg for faget. Det er også værd at gøre opmærksom på adgangen til at etablere kombinationsaftaler mellem flere arbejdsgivere samt muligheden for at udbyde korte praktikaftaler som en hel eller delvis erstatning for skolepraktikken.« FKY: »Disse alternative muligheder bliver brugt meget, meget lidt i vores branche. De kan være en genvej til at løse problemerne med mangel på praktikpladser. Og uret tikker. Vi skal have en række skibe i søen, hvis vi i tide skal nå at foregribe manglen på arbejdskraft.«

DS-bladet nr. 5 2013  |  13

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Med skuemestrene på arbe DS-bladet var fluen på væggen, da ti kleinsmedelærlinge aflagde svendeprøve i Tønder. Alle slap igennem nåleøjet – nogle med bedre resultat end andre. Det er tidlig morgen og skuemester Lars Nielsen, ejer af Refsvindinge Smede- og Maskinværksted og repræsentant for DS Håndværk & Industri, skutter sig i kulden, da han stiger ud af sin bil på parkeringspladsen foran Tønder Tekniske Skole. To dages svendeprøver ligger foran, og inden for på skolen hilser han på sin medskuemester, Bent Bonde fra Metal i Kolding. De får selskab af direktør Kjeld Østergaard fra L. Østergaards Maskinfabrik A/S i Fredericia. Han er i dagens anledning selv en slags lærling. Han skal

overvære, hvordan tingene foregår for på et senere tidspunkt at kunne påtage sig hvervet som fuldgyldig skuemester. Dagens vært er smedefaglærer Henrik Bomholt, som har vejledt kleinsmedelærlingene i arbejdet med deres svendeprøver. Lærlingene har haft 51 klokketimer i værkstedet til at udføre svendeprøven. Forud for det praktiske håndværk har eleverne haft 46 timer til ideudvikling og udførelse af tegninger. Efter de nye regler bestemmer eleverne helt selv, hvad de vil lave. Blot skal en række krav til materialer og delprocesser være opfyldt. Ifølge Lars Nielsen er det både ondt og godt. Den tidligere obligatoriske gruppeopgave gjorde det nemt at drage sammenligninger. Til gengæld kan eleverne efter de nye regler blive bedømt på såvel sværhedsgrad som iderigdom og den håndværksmæssige udførelse.

n flankeret tal. Forrest Lars Nielse tiet nge bri ind at d me Røgeovnen ender en Bent Bonde. olt og skuemesterkollega af faglærer Henrik Bomh

14  |  DS-bladet nr. 5 2013

Midtpunkt for dagens første skue er Daniel. Han har fremstillet et gelænder, en fyrfadslampe og en minirøgeovn. I sin egen skriftlige konklusion erklærer han sig godt tilfreds med resultatet. Skuemestrene har imidlertid kritiske bemærkninger til gelænderet, mens de måler efter om dimensionerne er i orden. Efter at have målt og vurderet bliver Daniel tilkaldt for at høre og være med til at diskutere, hvad dommerne er nået frem til omkring hans projekter. Gelænderet bliver endnu engang udsat for kritisk gennemgang, hvorimod skuemestrene er begejstrede for finishen på fyrfadslampen og den lille røgeovn. Efter denne konference bliver Daniel igen sendt væk, mens faglærer og de eksterne dommere voterer. De går frem efter en skabelon med otte punkter, hvorefter der udregnes et gennemsnit, som bliver den endelige karakter. Daniel bliver kaldt tilbage og mødes med bemærkningen: »Hvis du skal til svendeprøve igen, behøver du ikke gøre det som smed.« Det skaber tydeligvis lidt forvirring hos Daniel, indtil han får resten med: ….»fordi du nu er svend«. Han får karakteren syv. Efter den nye karakterskala er det over gennemsnittet. Men Daniels kropssprog efterlader ikke tvivl om, at han havde håbet på mere. Gået galt Næste projekt er en stor spejdergrill. På lang afstand kan det ses, at meget er gået galt. Projektet er i bedste fald kun halvfærdigt. Lærer og skuemestre diskuterer intensivt, om det er tilstrækkeligt til at bestå. Det bliver dagens længste votering. For selve produktet er der tale om dumpekarakter. Alligevel lykkes det i kraft af de øvrige kriterier at hive den samlede karakter op på 02, hvilket er bestået med mindst mulig margin.

bejde »Dine ambitioner har været for store i forhold til det, du kan,« formaner Henrik Bomholt. To gange ti Anderledes positiv er stemningen omkring næste projekt – en sakseløfter. Hans Christian, som har udført opgaven, er omhyggelig i sin skriftlige beretning med at påpege, hvad han har måttet ændre flere ting undervejs i forhold til de oprindelige tegninger. Da han selv bliver kaldt frem foran skuemestrene, er han tydeligt nervøs, men får ros for sit tegnearbejde og sin udførelse. Ved voteringen når delegationen af dommere og lærer frem til, at sakseløfteren er til et lille 10-tal. Dagens fjerde projekt er en røgeovn i stor størrelse. »Det er gået okay, jeg er okay tilfreds med mit resultat, men det kunne selvfølgelig have været bedre, hvis jeg havde forudset de ændringer, som er kommet undervejs,« skriver Jacob i sin skriftlige konklusion. Han fremhæver selv, at det er gået galt med nogle af målene, men er ellers meget omhyggelig med at beskrive alle deltaljer i sit projekt. Jacob har desuden lavet en fyrfadslampe, som han også finder »okay«. Skuemestrene synes, ovnen er flot, selv om det er gået lidt galt med nogle svejsninger. Fyrfadslampen er derimod sjusket udført. De måler, ser svejsningerne efter i sømmene, vurderer og når igen frem til karakteren 10. »Tillykke,« siger de til Jacob, som giver hånd hele vejen rundt. Nu er det frokosttid, mens endnu seks lærlinge venter på at få deres projekter vurderet. Svendeprøverne fortsætter resten af dagen og den næste formiddag med, og karaktergennemsnittet ender på et niveau, som Lars Nielsen betegner som over gennemsnittet. Lars Nielsen er ude som skuemester to-tre gange om året.

Østergaard og skuemesterlærling Kjeld e, nd Bo nt Be e str ven Der voteres. Fra Lars Nielsen.

Faglærer Henrik Bomholt lytter på, mens Bent Bu nde og Lars Nielsen har cob B. Mathiesen til hørin Jag. Han endte med at få ti.

DS-bladet nr. 5 2013  |  15

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Niveauet skal hæves og kravene skærpes Peter Lambæk, Lem Beslagfabrik, har i 15 år været næstformand for Skjern Tekniske Skole. Han har kritiske bemærkninger til uddannelsespolitikken, som giver fri adgang til de tekniske skoler, til skolerne, som er teknologisk bagud, til forældre og uddannelsesvejledere og ikke mindst til sin egen branche.

16  |  DS-bladet nr. 5 2013

Hvis ikke alle gode kræfter tager sig sammen og ser bort fra egne smålige hensyn, så ender vi hurtigt i en situation, hvor produktionen i Danmark dør ud på grund af mangel på kvalificerede medarbejdere. Eller alternativt: danske virksomheder må importere arbejdskraften fra udlandet. Sådan kan man sammenfatte budskaber fra en mand af erfaring. Peter Lambæk, medejer af Lem Beslagfabrik, har i 15 år været næstformand for Skjern Tekniske Skole og dybt engageret i udviklingen af de tekniske uddannelser. »Vi bør som branche gå foran og forlange, at de teknisk skoler er opdaterede og har det nyeste udstyr. De gamle maskiner er der ingen grund til at bruge tid på. Dem kan de unge eventuelt lære at kende hos

deres mester eller på et brevkursus,« siger Peter Lambæk og fortsætter: »Vi skal have moderne uddannelser, som tiltrækker de dygtigste elever. Det kræver store investeringer. Derfor bør færre skoler udbyde hovedforløb. Omvendt bør grundforløbene finde sted bredt over hele landet for at favne flest mulige. De lærlinge, vi tager ind i grundforløb i Skjern sender vi videre til Herningsholm - nok den skole i Danmark, der er længst fremme med hensyn til moderne udstyr.« Den vej vinden blæser »Vi må bare erkende i branchen, at det er den vej vinden blæser. Når nogle – også blandt mine kolleger – holder fast i, at vi skal køre med gammeldags drejebænke, så

svarer det til at sende en knægt på landbrugsskole og forlange, at han skal lære at pløje med heste. De tekniske skoler skal repræsentere fremtidens teknologier og arbejdsformer – ikke fortidens,« understreger Peter Lambæk. »Når de teknisk skole holder informationsdag, og de unge kommer rundt og ser mulighederne, oplever de, at hos mekanikerne bruger de computer for at diagnosticere motorens tilstand. I el-afdelingen ser de, hvordan man laver avanceret plcstyring. Når de så kommer over i smedeværkstedet, ser de nogle gamle drejebænke fra Ruder Konges tid. Hvilken uddannelse vælger de mon så? Svaret giver sig selv,« pointerer næstformanden for Skjern Tekniske Skole. Barren skal hæves Men ifølge Peter Lambæk er det ikke gjort med, at de tekniske uddannelser teknologisk kommer på forkant. Der skal samtidig arbejdes bevidst og målrettet med at få flere unge til at foretrække en faglig uddannelse frem for gymnasiet. »Efter min mening burde gymnasierne i stedet for at tiltrække så mange elever som muligt gå den modsatte vej og hæve barren. Gymnasierne har bl.a. hentet deres stigende elevtal blandt dem, der i tidligere tider tog en faglig uddannelse. Og dem, vi sidder tilbage med, på de tekniske skoler er i vidt omfang nogle, der førhen ikke fik nogen uddannelse. Jeg får sikkert tæsk for at sige, at de ovre i ministeriet har mest øje for gymnasiet, fordi de selv har gået den gymnasiale vej. Og kritikken gælder også uddannelsesvejlederne. De ved simpelthen for lidt om de krav og muligheder, der ligger i de faglige uddannelser. Og det bliver selvfølgelig heller ikke blevet bedre af, at vi hele tiden hører om produktion, der flytter til udlandet og danske arbejdspladser, der bliver nedlagt. Det medfører, at mor helst ser en studenterhue placeret på hovedet af sin lille Jens.« Krav ved indgangen Også de tekniske skoler bør have mulighed for at hæve barren og indføre adgangskrav, understreger Peter Lambæk. »I dag er skolerne tvunget til at lukke alle dem ind, der vil ind. Vi kan ikke stille krav ved indgangen. Det er med til at ska-

be et billede af de tekniske skoler som noget andenrangs – hvor du kan gå med omvendt kasket og nøjes med at lære at tælle til fem. I den bedste af alle verdener så jeg helst, at det blev et vilkår for at komme i lære som industriteknikker, at man havde en htx (teknisk studentereksamen – red.). Vi bruger 80 procent af vores lærerkræfter på at undervise de 20 procent, der er ringest. Det er en stor post. De tekniske skoler burde i det mindste kunne sige, at hvis du ikke kan bestå på et eller andet niveau i dansk og regning, så er du ikke uddannelsesparat. Det samme gælder forudsætningerne for at få en praktikplads. Der bliver råbt så meget om, at de unge skal have garanti for en praktikplads. Men ingen spørger, hvad de unge menne-

Peter Lambæk: »Som virksomheder skal vi være indstillet på, at vi lever i en konkurrencesituation – også om de unges opmærksomhed.«

sker skal kunne opfylde for at komme i betragtning til en praktikplads. Det er ikke som i gamle dage, hvor man næsten kunne komme sovende gennem en faglig uddannelse.« Nye tider Og apropos gamle dage, så opfordrer Peter Lambæk sine kolleger i metalbranchen til at vise forståelse for, at de tekniske skoler er dynamiske og vilkårene for eleverne er anderledes end tidligere. »Som virksomheder skal vi være indstillet på, at vi lever i en konkurrencesituation – også om de unges opmærksomhed. Vi skal så at sige være med til at sætte os selv på dagsordenen. Vi har desperat brug for, at flere går i gang med en erhvervsuddannelse. Her i lokalområdet er det fx umuligt at skaffe dygtige industriteknikere.

For fire-fem år siden lavede vi en kampagne under overskriften Heavy Metal. Den var målrettet unge med en studentereksamen, som ikke rigtig vidste, hvordan de skulle komme videre. Men det blev ingen succes. Vi var ti virksomheder, der gik sammen om at lave en folder. Så vidt jeg husker, kom der under ti lærekontrakter ud af anstrengelserne. Det var ærgerligt, og jeg tror, det hænger sammen med, at vi i branchen er for dårlige til at fortælle om os selv.« Erhvervsuddannelser samlet Peter Lambæk afgår om kort tid som næstformand for Skjern Tekniske Skole. Ikke fordi han er blevet træt af sit hverv, men fordi skolen har nået det mål, den satte sig for mere end ti år siden. Dengang stod det klart, at skolen ikke kunne overleve på at uddanne lærlinge. En mulighed var at lade sig opsluge af en af de omkringliggende tekniske skoler. Skjern Tekniske Skole valgte imidlertid at sætte kompasset efter at få samlet alle de lokale ungdomsuddannelser under en hat. Ifølge Peter Lambæk var der i første omgang ingen interesse fra de øvrige uddannelsesinstitutioner. »Men gennem ti år er vi blevet ved med at holde gryden i kog og har fået opbakning fra kommunen. I første omgang fusionerede Teknisk Skole med VUC. Det gav en enorm synergi. Blandet andet kunne bogligt svage elever få et løft ved hjælp af VUC.« Med forventet accept fra Undervisningsministeriet er der fra årsskiftet gennemført en fusion mellem de to handelsskoler i Ringkøbing kommune og Skjern Tekniske Skoler. Gymnasierne var inviteret, men ville ikke være med. Men samlet er de tre skoler oppe på 1500-1600 elever og med et bredt udvalg af erhvervsrettede grunduddannelser og efteruddannelser samt teknisk gymnasium. »Jeg har været glad for at være næstformand på teknisk skole. Men det er selvfølgelig vigtigere, at vi får gennemført en fusion, som i kraft af sin størrelse og økonomi gør os i stand til at blive et kraftcenter for bedre uddannelser her i Vestjylland,« understreger Peter Lambæk. Han fortsætter i det nye uddannelsescenters bestyrelse.

DS-bladet nr. 5 2013  |  17

UDDANNELSE

For at rumme nye maskiner og de ca. 20 medarbejdere udvidede LM Beslag sit areal med en tilbygning for fire år siden og råder nu over 5000 kvadratmeter.

Lem Beslagfabrik har lagt kursen om En øget salgsindsats skal skaffe flere ordrer og nærmere relationer til kunderne.

For at rumme de nye maskiner og de ca. 20 medarbejdere udvidede virksomheden sit areal med en tilbygning for fire år siden og råder nu over 5000 kvadratmeter.

Lem Beslagfabrik A/S har rødder tilbage til 1982, da familien Lambæk overtog en eksisterende virksomhed. I dag ejes og drives beslagfabrikken af stifterens sønner Søren og Peter Lambæk og med en søster som den tredje aktionær. Fra overvejende at lave stanseemner, bl.a. vinduesbeslag, har produktionen på Lem Beslagfabrik i dag stigende vægt på CNC-bearbejdning. I de senere år er maskinparken udvidet kraftigt. Senest med et stort femakslet Mazak VTC 800/30 SRfræsecenter. Nye maskiner bliver købt kontant. Ifølge Peter Lambæk, fordi beslagfabrikken ikke vil være afhængig af långivere og ikke vil sætte sin eksistens på spil, når der ikke er tilstrækkeligt med ordrer til at udnytte maskinkapaciteten fuldt ud.

Vægt på salg Ligesom alle andre virksomheder er Lem Beslagfabrik berørt af den økonomiske krise. Med konsulentbistand og støtte fra Region Midtjylland har beslagfabrikken været igennem et udviklingsforløb. Internt har det bl.a. medført en ændret rollefordeling i virksomheden. Fra i næsten 30 år at have stået i spidsen for virksomhedens produktion, gjorde Peter Lambæk sig ansvarlig for salgsarbejde og kunderelationer. Samtidig ansatte virksomheden en produktionschef, mens Søren Lambæk fortsat har ansvaret for økonomien. »Tidligere gjorde vi ikke meget ud af salgsarbejdet. Nu har vi en salgsstrategi og er betydelig mere offensive. Vi gør meget ud af ikke blot at være passive under-

18  |  DS-bladet nr. 5 2013

leverandører, men vil gerne være med inde over hele processen fra produktudvikling til færdigt produkt,« siger Peter Lambæk. Han gør ingen hemmelighed, at Lem Beslagfabrik har fået »mange klø af Kina de sidste 6-8 år«, som han udtrykker det. »Men vi har formået at holde skruen nogenlunde i vandet og tror på fremtiden,« tilføjer direktøren og salgschefen for Lem Beslagfabrik. »Vi har ingen planer om selv at flytte produktion til Kina. Vi har helt bevidst valgt, at vi forbliver i Danmark og producerer i Danmark.« Selv om Peter Lambæk er næstformand for Skjern Tekniske Skole har Lem Beslagfabrik ikke haft lærlinge de sidste ti år. »Ikke fordi vi ikke gerne vil have dem. Men området her er præget af nogle store virksomheder – bl.a. Vestas – som har langt større tiltrækningskraft på de unge. Det er en realitet, vi bare har måttet se i øjnene og lære at leve med.«

Gør som Alpha VVS – ring 7026 1797

Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR til VVS-branchen til VVS-branchen Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter samt en utrolig effektiv support. en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter en utrolig Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed medsamt løsninger, som effektiv kan givesupport. jer LETTELSER og BESPARELSER. Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed med løsninger, som kan give jer LETTELSER og BESPARELSER.

”Systemerne fra Lundberg Data er ikke blandt de billigste – men deData er absolut ”Systemerne fra Lundberg er ikke blandt de bedste!” billigste – men de er absolut blandt de bedste!”

Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af: Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af:

Alpha VVS Teknik udfører alle former for VVS- og blikkenslagerarbejAlpha VVS Teknik udfører alle forder og kloakarbejder. Vi går aldrig mer for VVS- og blikkenslagerarbejpå kompromis med kvaliteten, og de der og kloakarbejder. Vi går aldrig underleverandører vi benytter, er på kompromis med kvaliteten, og de alle anerkendte virksomheder, der underleverandører vi benytter, er kun leverer godkendte materialer alle anerkendte virksomheder, der med lang holdbarhed. kun leverer godkendte materialer 3 brugere på C5 Håndværk online med lang holdbarhed. 7 brugere på WPA Mobile 3 brugere på C5 Håndværk online 7 brugere på WPA Mobile

”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse ”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse kender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som inden for Microsoft Håndværk og med professionel integratikender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger on til WPA Mobile. inden for Microsoft Håndværk og med professionel integration til WPA Mobile. Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt længere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professilængere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi onel og hurtig hjælp. spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professionel og hurtig hjælp. Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver eneste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver eneej. ste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller ej. Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i udsigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i udgivet os det optimale udbytte.” sigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og givet os det optimale udbytte.”

Lundberg Data | Hårlev | Herning Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk Lundberg Data | Hårlev | Herning info@lundbergdata.dk Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk info@lundbergdata.dk Lundberg Data er totalleverandør af IT – enten som køb, leasing eller hosting. Vi er certificeret Microsoft Dynamics C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset bygge- og anlægsvirksomheder. Lundberg Data er landsLundberg er totalleverandør af og IT –afdelingskontor enten som køb,i leasing eller hosting. er certificeretmedarbejdere Microsoft Dynamics dækkende Data med hovedkontor i Hårlev Herning, hvor ca. 20 Vi servicemindede er klart C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset byggeog anlægsvirksomheder. Lundberg Data er landstil at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk dækkende med hovedkontor i Hårlev og afdelingskontor i Herning, hvor ca. 20 servicemindede medarbejdere er klart til at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk

INNOVATION

Af Jens Holme

Chr. Møller blev blæst igennem med nye ideer kan lægges ind på en mikroprocessor. Men ikke nok med det. Samtidig sad nogle med forstand økonomi og markedsføring og regnede på, hvor meget det koster at udvikle det nye værktøj, hvordan det skal lanceres og markedsføres og til hvilken pris, vi kan sælge det. Vi har virkelig fået noget at arbejde videre med.«

De 39 studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt knoklede i 48 timer for at udvikle på de ideer, virksomheden Chr. Møller A/S havde sat i søen.

Virksomheden i Nyborg havde 39 studerende til at arbejde for sig i 48 timer, og ejerne er imponerede over de mange resultater. »Det har været fantastisk og givet os en masse motivation. Vi har fået blæst huset igennem med nye ideer, og de har tilført os meget.« Torben Bjørn Andersen, medejer af Chr. Møller A/S i Nyborg, er begejstret, efter at virksomheden har haft besøg af 39 studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt. De studerende kommer fra uddannelserne til energi-, produktions- og it-teknolog, finans- og handelsøkonom, webudvikling, film, markedsføring samt miljø- og jordbrugsteknologi. De begyndte deres arbejde en april-torsdag kl. 12.00 og arbejdede stort set uafbrudt i to døgn. Ingen forlod virksomheden,

20  |  DS-bladet nr. 5 2013

og de fleste fik kun få timers søvn i en medbragt sovebus. Da de 48 timer var forbi stod virksomhedens ejere, Torben Bjørn Andersen og Kristian Jensen, med ganske øjensynlige resultater i hånden. Overvågning Chr. Møller A/S blev grundlagt i 1967 og tæller i dag 16 medarbejdere, der arbejder inden for projektering og service af energianlæg og rørsystemer til industrien. Igennem længere tid har man tumlet med en ide til et overvågningssystem, der på enkel vis kan give virksomheder oplysninger om virkningsgraden i deres energianlæg. Og den idé lagde de to ejere i hænderne på de studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt. Torben Bjørn Andersen fortæller: »Vi har haft en masse tanker om, hvordan den skulle virke. Den ide tog de studerende fat på, fik sat nogle formler op og kogt det hele ned til en regnemetode, der

Ny arbejdsstation Men dette var langt fra det eneste udbytte for Chr. Møller. »Vi fik udviklet en ny arbejdsstation til brug, når vi renoverer sikkerhedsventiler. Den, vi har brugt hidtil og i mange år, havde en række arbejdsmiljømæssige ulemper. De problemer er løst med den nye platform, som er 95 procent færdig. Vi har fået tegningerne i hånden, så vi hurtigt kan blive færdige med det resterende og få den drift.« Chr. Møller A/S har endvidere for første gang fået en personalehåndbog. »Hidtil har vi haft en masse sedler og uskrevne regler. Det er alt sammen samlet til en håndbog, der er nem og overskuelig og med fine illustrationer. Den er stort set helt færdig,« siger Torben Bjørn Andersen. Skubbet fremad Men listen over resultater af de studerendes 48 timer på virksomheden er slet ikke slut endnu. Chr. Møller har fået udarbejdet et sæt lejebetingelser for virksomhedens transportable kedelcentraler. Det er nu beskrevet, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt. Beskrivelsen er i princippet klar til brug, men er endt til gennemsyn hos juristerne i DS Håndværk & Industri for at være sikker på, at alle love og regler er overholdt. Og endelig har Nyborg-virksomheden fået lavet en grafisk oversigt over kunderne

Torben Bjørn Andersen, medejer af Chr. Møller A/S, holder tale for de studerende, mens projektleder Flemming Pors Knudsen lytter med i baggrunden.

Ejerne af Chr. Møller A/S, Kristian Jensen (tv.) og Torben Bjørn Andersen fik en række stort set grydeklare resultater i hånden.

med angivelse af, hvor meget de bidrager til henholdsvis omsætning og overskud. »Vi er blevet skubbet rigtig meget fremad på de felter, hvor vi ikke er så stærke. Det gælder bl.a. udarbejdelse af tekster og markedsføring. På den tekniske del havde vi i forvejen rimeligt gode resurser i huset,« siger Torben Bjørn Andersen.

bytte af et sådant samarbejde, at man er villig til at åbne sin virksomhed. Det gælder også økonomiske nøgletal, hvilket jo ikke alle er villige til. For os har det ikke været spor svært. Vi har nogle rigtig gode medarbejdere, som har været involveret i processen, og som har fået rigtig meget ud af det,« siger Torben Bjørn Andersen og tilføjer:

Mere praktik »Og så har vi set værdien af at have flere forskellige faggrupper samlet. Det betyder, at alting går ekstremt hurtigt. Og det har åbnet mine øjne for, at virksomheder som vores skal være bedre til at benytte folk med uddannelser og kompetencer, vi kan drage nytte af. Desuden bør vi arbejde for, at der indbygges mere praktik i de højere uddannelser. De studerende får indsigt i det virkelige liv. Virksomhederne oplever, hvilken nytte man kan få fra studerende, der kommer ind fulde af energi og med evner til at se på tingene fra nye vinkler.« Om tilblivelsen af samarbejdet med Erhvervsakademiet Lillebælt fortæller Torben Bjørn Andersen, at Chr. Møller var med på en bruttoliste fra DS Håndværk & Industri. Herefter blev virksomheden kontaktet af Erhvervsakademiet Lillebælt, der spurgte ind til, om virksomheden havde tilstrækkelig mange ideer, opgaver og åbenhed til at bære et projekt på 48 timer. »Det er en klar forudsætning for at få ud-

Kritiker »Jeg er selv blandt kritikerne af de mange tilskudsordninger, der findes. Dette her er imidlertid en undtagelse. Offentlige og private bidrag er med til at finansiere noget meget konkret og udbyttet er utrolig meget udvikling og indsigt for forholdsvis få penge. Studerende og virksomhed får flyttet en masse tanker i løbet af få timer. Og det kommer ikke kun virksomheden til gavn. At dømme efter de tilbagemeldinger, jeg har fået, har også de studerende haft stort udbytte. De har fået blod på tanden til at få beskæftigelse i en privat virksomhed eller til selv at blive iværksættere. De har lært meget om, at det at drive virksomhed ikke bare handler om at opnå hurtige gevinster, men også om at opbygge og pleje langvarige kunderelationer. En god virksomhed bygger på værdier, der handler om andet end profit. Det er i hvert fald den måde, vi driver forretning på.« Det konkrete projekt hos Chr. Møller blev støttet af Udvikling Fyn, af uddannel-

sesordningen mellem DS Håndværk & Industri og Teknisk Landsforbund samt af DS Efteruddannelse. »Det er et rigtigt godt projekt, som vi er meget glade for at være en del af,« siger Fleming Frederiksen, der er næstformand i DS Håndværk & Industri. »Vi skal dyrke nye samarbejdsmuligheder mellem virksomhederne og uddannelserne, for det er vigtigt for os ude i virksomhederne at kunne spotte de nye talenter. Og så er nytænkning og kompetenceudvikling jo helt centralt for en virksomheds udvikling,« tilføjer næstformanden.

Transportsnegle Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindinger i diametre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSEN MASKIN- & SPECIALFABRIK A/S 7150 BARRIT · DANMARK TLF. 75 69 10 10 TELEFAX 75 69 17 17

DS-bladet nr. 5 2013  |  21

INNOVATION

12 timer med fokus på grønne ideer 16 studerende rykkede ind hos ABTEK International i Tønder, og både direktør og studerende udtrykker begejstring. På et bord i maskinhallen hos ABTEK International i Tønder står der blandt andet kattegrus, sulfo, citronskaller, brun sæbe, bagepulver og eddike. På et andet bord, i VUC’s store trailer parkeret i gården, står der computere, slik, sodavand og kage. 16 kvikke hoveder fra erhvervsakademierne Sydvest og Lillebælt er i gang med det hele. I 12 timer skal de forsøge at gøre det, som en virksomhed traditionelt bruger både to og tre år på. De skal udvikle – eller i det mindste give et godt bud på – hvordan man kan gøre rengøringsprocesser i industrien grønnere, end det sker i dag. Hvordan kan man spare på vandforbruget, energiforbruget, kemikalieforbruget, og kan det overhovedet lade sig gøre, uden at det går ud over kvaliteten af rengøringsprocessen?

Direktør Henning Nielsen, ABTEK, (stående) vender ideer og udveksler tanker med de studerende.

22  |  DS-bladet nr. 5 2013

Vi åbner for vandhanen og ud strømmer det reneste vand, lige til at drikke. Sådan er det i vores del af verden. Andre steder er vand, rent vand, ikke nogen selvfølge. Vand er mange steder en mangelvare, en knap og kostbar ressource, som man skal passe på og værne om. Især i industrien bruges der rigtig meget vand. Løsninger ABTEK/Uffe Nielsens Maskinfabrik, Tønder, der i det daglige leverer maskiner og udstyr til industrivirksomheder og siloanlæg til for eksempel bagerier, har et stort ønske om at finde frem til metoder og processer i industrien, der kan minimere et stort vandforbrug, og de studerende har et stort ønske om at kunne finde frem til den eller de løsninger, der kan bruges på et eller flere specifikke områder i industrien. En lang onsdag havde de studerende til at overbevise Henning Nielsen og hans samarbejdspartnere om bæredygtigheden i de processer, de har fundet frem til. De studerende havde arbejdsplads i en stor trailer som den, Rejseholdet benytter. De 16 studerende, der havde tænkt i bæredygtige baner i adskillige måneder, kom fra fire forskellige studieretninger: Produktionsteknologer, driftsteknologer, handelsøkonomer og innovation og entreprenørskab. Gode indfaldsvinkler »Det er fantastisk at se, hvordan de unge mennesker er gået til opgaven,« siger Henning Nielsen, der er direktør for ABTEK International/Uffe Nielsens Maskinfabrik. »De studerende havde rigtig mange gode indfaldsvinkler til opgavens løsning, og som dagen skred frem, kom der virkelig samling på tropperne. Hen på eftermid-

dagen, med få timer tilbage, kørte de i samlet flok ud af et enkelt spor, og mine samarbejdspartnere og jeg er meget tilfredse med de resultater, de er nået frem til. Undervejs er også vi blevet udfordret, og mange af de tanker og ideer, de studerende er kommet med, har sat gang i overvejelser, som vi nok ikke havde gjort os inden denne dag.« Færdig handlingsplan Som afslutning på dagen fremlagde de studerende deres forslag indeholdende konstruktionstegninger, markedsanalyse, elementer til forretningsplan samt en handlingsplan for den videre proces. Det er anden gang, Den Innovative Virksomhed, i daglig tale Innovirk, i samarbejde med en virksomhed i området og studerende fra erhvervsakademierne har afviklet Inno12, hvor de studerende befinder sig på virksomheden og i 12 timer alene beskæftiger sig med den opgave, der skal løses. »Det har været en fantastisk dag,« siger Henning Nielsen, »og jeg kan kun anbefale virksomheder, der går og pusler med ideer, de måske ikke rigtig kan få hold på, til et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i området. Det er et givende samarbejde, både for de studerende og os.« »Det er bare så fedt,« lyder det fra Charlotte Andersen, 24 år og under uddannelse til handelsøkonom. »Vi får afprøvet det i praksis, som vi har lært, og jeg føler virkelig, at erhvervsfolkene tager os alvorligt og lytter til, hvad vi kommer med. Det her er seriøst, og det er vildt fedt at have sådan en oplevelse med i bagagen.«

Af uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, DS Håndværk & Industri

UDDANNELSE

Guide til selvvalgt uddannelse Alle DS Håndværk & Industris medlemsvirksomheder indbetaler hvert år 520,- pr medarbejder på timelønsområdet (Dansk Metal, 3F, Blik og Rør) samt HK- og TLområdet til en kompetenceudviklingskonto. Formålet med kompetenceudviklingskontoen er at understøtte medarbejdernes ret til 74 timers selvvalgt uddannelse om året. For at medarbejderne kan få nytte af kompetenceudviklingskontoen skal de

vælge en passende uddannelse, overholde retningslinier og betingelser for deltagelse i selvvalgt uddannelse under kompetenceudviklingskontoen og udfylde »Ansøgning om tilskud til selvvalgt uddannelse«. En liste med uddannelsesforslag – den såkaldte »positivliste«, retningslinier og betingelser samt ansøgning om selvvalgt uddannelse findes på DS Håndværk & Industri’s hjemmeside. Medarbejdere på timelønsområdet har gjort opmærksom på, at ansøgningspro-

ceduren til selvvalgt uddannelse godt kan forekomme lidt indviklet. Derfor er der taget initiativ til at udarbejde en ansøgningsguide, der på en meget enkel måde, trin for trin, hjælper den enkelte ansøger til selvvalgt uddannelse. Guiden vil om kort tid være tilgængelig på DS Efteruddannelses hjemmeside www.dseu.dk. Vi håber, det på den måde bliver nemmere for den enkelte medarbejder at anvende selvvalgt uddannelse via kompetenceudviklingskontoen.

DS-bladet nr. 5 2013  |  23

UDDANNELSE

Vejen til at blive alje tilDS Håndværk & Industris guldmed sig ved t deles en lærling, der har udmærke onpers en høj faglig standard og ved gode de både på lige egenskaber. Der lægges vægt kam godt faglige evner og evnen til at vise n. meratskab på skole og i virksom hede Udelukkende virksom heder, der er med kan stri, lemmer af DS Håndværk & Indu Alindstille en lærling til en guldmedalje. godalle le fagets lærlinge er omfattet, dvs. metalkendte uddannelser inden for jern- og

endt og området, hvori der er aflagt en godk svenved en kter Kara øve. bestået svendepr nde rage frem (den 12 deprøven skal være præstation). for Virksom heden skal skriftligt redegøre ke hvil , isere præc nder heru sin indstilling, enesk men som l såve ige egenskaber – fagl Des . med sig t ærke udm har lige – lærlingen tilinds ftlig skri en es ægg uden skal der vedl ærer ling og redegørelse fra lærlingens fagl ifagl des lden pågæ den om med oplysninger

Årets lærling 2009 er ikke løbet af pladsen Men da Rasmus Rahbek Stensen Madsen blev tilbudt at købe sin mesters virksomhed sagde han nej. Der var feststemning i Tobøl Smede- & Maskinforretning ApS i juni 2009, da Rasmus Rahbek Stensen Madsen blev kåret til årets lærling og dermed fik DS Håndværk

Rasmus Rahbek Stensen Madsen fik DS Håndværk & Industris guldmedalje i 2009. 24  |  DS-bladet nr. 5 2013

& Industris guldmedalje. Prisen bestod af et diplom og et ur. Rasmus Rahbek Stensen Madsen var året forinden udlært smed med speciale i bygning og landbrug fra smede- og maskinforretningen mellem Vejen og Ribe. I indstillingen fra hans mester, Svend Aage Aarhus, hed det blandt andet, at Rasmus sætter sig grundigt ind i tingene og gerne stiller uddybende spørgsmål. Man kan trygt sende ham alene ud på opgaver. Rasmus skal nok klare dem. Ingen opgave er for lille og ingen er for stor. Faglærer Mogens Tastesen fra EUC Syd i Tønder fulgte op med følgende bemærkning: »Rasmus har gennem alle skoleforløb og ikke mindst til svendeprøven udvist stor hjælpsomhed. Han er faglig meget dygtig, udviser stor akkuratesse og har udvist overblik, der betyder, at der altid har været tid til at hjælpe, når kammeraterne på holdet har haft brug for en ekstra hånd.« Et skulderklap I dag, fire år efter, er Rasmus Rahbek stadig ansat i Tobøl Smede- og Maskinforretning. Guldmedaljen i 2009 kalder han »et

ge forløb og menneskelige egenskaber. alje DS Håndværk & Industris guldmed og 1/1 em uddeles til lærlinge udlært mell indog år, 31/12 i det foregående kalender den 1. stillingen skal være indsendt senest rt. udlæ er n febr uar i året efter, at lærlinge In& rk dvæ Ansøgningen sendes til DS Hån dustris uddannelsesudvalg. DS Den næste guldlærling kåres på i ling rsam Håndværk & Industris generalfo begyndelsen af juni.

overraskende skulderklap«. »Jeg så det som et bevis på, at det ikke var ligegyldigt, det jeg lavede og som en stor anerkendelse. Men karrieremæssigt har det nok ikke den store betydning,« siger guldvinderen. Æren for, at han kom i betragtning til en medalje giver han i høj grad videre til sin arbejdsgiver: »Om du er dygtig eller mindre dygtig kommer i høj grad an på om din mester ser noget i dig eller ligeglad med dig. Hvis han er ligeglad, så bliver du også ligeglad. Hvis du får spændende opgaver og udfordringer, bliver du interesseret i at lære mere. Hvis du får ensformige opgaver, mister du motivationen.« Tilbudt at købe Rasmus Rahbek er overbevist om, at han ikke bliver hængende i sit nuværende job til evig tid. Lige nu er hans arbejdsplads til salg, og Rasmus har fået tilbud om at købe, men det har han sagt nej til. »Tiderne er simpelthen for usikre,« forklarer han. »Måske skal jeg på sigt noget helt andet. Det kan være at uddanne mig til elektriker eller maskinmester. Men tre og et halvt år på SU er ikke noget, der tiltaler mig. Under alle omstændigheder skal mit fremtidige job ikke være noget med at sidde på kontor. Det skal være ude i produktionen som leder, værkfører eller almindelig medarbejder,« fastslår årets lærling årgang 2009.

Det handler om engagement og  god opdragelse Årets lærling 2007, Simon Fog Schwalm, er ikke i tvivl om, hvad der er baggrunden for, at han har guld, sølv og bronze i medaljeskabet. Industritekniker Simon Fog Schwalm kan med god ret kalde sig højt dekoreret af næsten olympiske dimensioner. Med et 11-tal ved svendeprøven i bagagen fik han i 2006 en bronzemedalje ved uddelingen af de årlige ML-priser fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Årets efter modtog Simon Fog Schwalm lokalafdeling Fyns Stifts sølvmedalje som årets lærling og et par måneder senere kom guldet i hus, da han blev tildelt DS Håndværk & Industris guldmedalje. Simon blev udlært på pumpevirksomheden Lykkegaard A/S i Ferritslev mellem Odense og Nyborg, og her er hans stadig en værdsat medarbejder. En overraskelse For Simon kom al hæderen som lidt af en overraskelse: »Jeg vidste da godt, at jeg lå lidt foran på nogle områder. Jeg har ellers aldrig været en arbejdshest i folkeskolen med lektier og den slags. Men når der er tale om en uddannelse, går man lidt mere op i det. Det er det her jeg skal, og jeg vil det, og det skal blive godt. Men jeg blev overrasket, fordi jeg ikke syntes, jeg havde gjort noget helt vildt ekstra ud af det.« Forklaringen på, hvorfor det er gået ham så godt, har Simon Fog Schwalm tre bud på: »Det handler meget om, hvordan du er opdraget. Om du er vant til, at der bliver stillet krav og forventninger. Og så drejer det sig om, at du engagerer dig fuldt og helt i det, du har med at gøre og tager det sure med det søde. Og endelig har det naturlig-

Simon Fog Scwalm fik DS Håndværk & Industris guldmedalje i 2007 og samme år Fyns Stifts sølvmedalje. I 2006 fik han ML-prisen i bronze.

vis stor betydning, om din mester og dine kolleger tager del i din udvikling. Jeg havde lidt svært ved det i starten og var absolut ikke en af de bedste, men jeg fik arbejdet mig ind på det, fordi jeg var stædig.«

»Jeg føler mig godt tilpas, hvor jeg er, og er blevet tildelt mere og mere ansvar. Jeg har længe overvejet at læse videre måske til maskinmester, men hvordan og hvornår har jeg ikke besluttet på nuværende tidspunkt.«

Tilfældigt valgt At Simon Fog Schwalm valgte at blive industritekniker, betegner han som en tilfældighed: »Valget blev truffet lidt i panik. Jeg anede ikke, hvad jeg ville være, da jeg nærmede mig slutningen af folkeskolen. Først var jeg i praktik som automekaniker. Og i en ferie var jeg en uge i selvarrangeret praktik som industritekniker hos min svogers bror. Det afgjorde valget, men jeg kunne lige så godt have begyndt på et andet håndværk.« Simon Fog Schwalm forbliver indtil videre hos Lykkegaard A/S, men har ikke taget stilling hvor længe.

Bekymret for drengene Simon Fog Schwalm ser en række faretruende perspektiver for de tekniske uddannelser. »Alt for mange vil i gymnasiet, fordi forældrene siger, de skal, og fordi vejledningen i skolen er ufattelig dårlig. Det er simplthen ikke forbundet med prestige at tage en håndværkeruddannelse. Af samme grund er der en tendens til, at de lærlinge, vi får ind, bliver ringere og ringere. Navnlig synes jeg, der er grund til at være bekymret for drengenes vedkommende. På en række uddannelser bliver de overhalet af pigerne med flere længder.«

Simon Fog Schwalm, da han i 2007 fik tildelt DS Håndværk & Industris guldmedalje. Han flankeres af DS-formanden, Jim Stjerne Hansen (tv) og sin arbejdsgiver, Karsten Lykkegaard. DS-bladet nr. 5 2013  |  25

UDDANNELSE

Af Jens Holme

Efterskoleelever: Se i retning af Sverige Elever fra Ryslinge Efterskole havde foretræde for hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri for at aflevere gode ideer til en styrkelse af de faglige uddannelser. Hvad skal der til for at tiltrække flere af de dygtige unge til de faglige uddannelser? Nogenlunde sådan stillede DS Håndværk & Industri spørgsmålet til en gruppe elever i 10. klasse på Ryslinge Efterskole, som selv om kort tid skal vælge ungdomsuddannelse. På et hovedbestyrelsesmøde lige før påske fik hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri svar på tiltale. Gruppen på fire elever i 10. klasse på Ryslinge Efterskole havde arbejdet med deres ideer i tre uger.

Torben Vind Rasmussen: »Det handler om de intelligente praktikere som ikke vælger erhvervsskolerne – selv om skolerne og erhvervslivet har brug for dem. Syv ud af ti vælger gymnasiet.« 26  |  DS-bladet nr. 5 2013

I korthed lyder deres analyse, at mange unge fravælger en erhvervsuddannelse, fordi forældrene helst vil have, at de går gymnasievejen. På en erhvervsuddannelse skal man træffe beslutning om sit fremtidige erhverv, den dag man begynder på uddannelsen, hvorimod tre år i gymnasiet giver tid og ro til at snuse til flere forskellige muligheder. Desuden har det betydning for de unges valg, at erhvervsuddannelserne forbindes med lav prestige og dårlige skolekarakterer. Og mange unge vælger uddannelse efter, hvad deres venner beslutter – og de vil som regel i gymnasiet. På den måde har gymnasievalget en selvforstærkende tendens. Den svenske model I deres arbejde med forslag, der kan tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, har de fire efterskoleelever beskæftiget sig med den svenske model. Her er gymnasium og erhvervsuddannelser slået sammen, og de unge skal inden for den samme ramme vælge linjefag i forhold til deres interesser, og hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden. Linjefagene kan være studieforberedende eller arbejdsforberedende. Hvis et linjefag er arbejdsforberedende, bygger det i høj grad på praktik. Ny udgave Eleverne fra Ryslinge har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt deres kammerater og er nået frem til en justeret udgave af den svenske model. De foreslår, at der skabes en fælles platform for alle erhvervsuddannelser, som deles i henholdsvis et grundforløb og et teknisk forløb. I begge retninger er indholdet projektarbejde, forskellige valgfag og ikke mindst virksomhedspraktik i et to-årigt forløb. Fagene i grundforløbet er arbejdsmarkedsforberedende og sigter ikke i en bestemt retning. I det tekniske forløb veksles mel-

lem undervisning på skolen og praktik. Praktikophold på virksomheder skal ikke aflønnes. Praktikanterne skal i stedet have ret til støtte fra SU. »Vi forestiller os, at grundforløbet svarer til 1. og 2. g, så hvis man finder ud af, at man alligevel ikke vil være smed, kan man begynde på 3. g på gymnasiet uden at mangle alt for meget,« fortalte eleverne, da de præsenterede deres projekt. Det tekniske forløb går man i gang med, hvis man er skoletræt og gerne vil i gang med noget praktisk. Hvis man undervejs får lyst til at gå mere i den boglig retning, kan man skifte til grundforløbet. Det er ifølge efterskoleelevernes forslag muligt at hoppe fra grundforløbet til det tekniske forløb og viceversa. »Vi har tænkt rigtig meget på fællesskab – det, mange elever på de tekniske skoler savner i dag. Eksempelvis kan det være introtur, rejser og kreative fag, som bør være fælles for de to retninger. Vi vil også gerne forberede eleverne på at blive iværksættere. Derfor indgår arbejdsmarked, ledelse og netværksdannelse med stor vægt på grundforløbet,« erklærede gruppen fra Ryslinge Efterskole. Projektmesse Forslaget om en anderledes struktur for erhvervsuddannelserne indgår blandt i alt 32 projekter, som eleverne på Ryslinge Efterskole gruppevis har arbejdet med. Lige før påske afviklede efterskolen en projektmesse, hvor omkring 300 elever, lærere og repræsentanter for virksomheder var samlet for at høre resultatet af de mange projekter. I alt 51 virksomheder havde lagt billet ind på at blive genstand for et projekt. Ryslinge Efterskole har gjort det til sit speciale at beskæftige sig med innovation og projektledelse. Ifølge forstander Torben Vind Rasmussen for at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. »Jeg synes, at projektet om erhvervsuddannelserne passer som fod i hose i

De fire elever fra Ryslinge Efterskole, der har arbejdet med et forslag til anderledes erhvervsuddannelser: Asta Mousten, Nicoline Beiskjær, Jacob Thue og Jacob Olesen.

den sammenhæng. Det handler om de intelligente praktikere som ikke vælger erhvervsskolerne – selv om skolerne og erhvervslivet har brug for dem. Syv ud af ti vælger gymnasiet. Antallet af elever på erhvervsuddannelserne er faldet med ti pro-

cent på ti år. Og kun halvdelen af dem, der vælger en erhvervsuddannelse, gennemfører den,« fremhæver Torben Vind Rasmussen og tilføjer: »Jeg glæder mig samtidig over, at eleverne har fundet inspiration i den un-

dervisningsform, vi har her på skolen og mener, den kan bruges også i andre sammenhænge.«

Fornyelse af energiteknikeruddannelsen De stigende energi- og miljøkrav til opvarmning og ventilation af private boliger og virksomheder betyder, at energitekniker-uddannelsen er blevet ændret. Den nye energitekniker kan stadig installere, reparere og vedligeholde varmeventilation, vand- og afløbsinstallationer samt gas- og oliefyrsanlæg og styringsteknik i boliger, varmecentraler og industrianlæg. Men uddannelsen er nu suppleret med emner om f.eks. sol- og jordvarme. Og fremover kan energiteknikeren også vej-

lede kunden i spørgsmål om at energioptimere boligen. De mange ændringer i energiteknikeruddannelsen betyder, at der skal udvikles nye svendeprøver til den nye faglige profil. De udvikles i samarbejde med erhvervsskolerne Herningsholm og EUC Sjælland, som også er de skoler, der underviser i uddannelsen. Uddannelsen til energitekniker er et godt springbræt til at blive selvstændig, eller hvis man vil videreuddanne sig til f.eks. byggetekniker, konstruktør, installa-

tør, maskinmester eller ingeniør. Ændringerne i energitekniker-uddannelsen er gennemført af organisationerne bag energiteknikeruddannelsen, bl.a. DS Håndværk & Industri, i samarbejde med en række virksomheder samt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, som er en del af Teknologisk Institut. I forbindelsen med ændringen har Industriens Uddannelser udgivet en ny pjece om uddannelsen.

DS-bladet nr. 5 2013  |  27

UDDANNELSE

Brasilien langt bagude med faglige uddannelser Årelange forsømmelser på uddannelsesområdet hæmmer væksten. Danmark tilbyder hjælp til at rette op på forsømmelserne. Af Svend Roed Nielsen,   Danmarks ambassadør i Brasilien

Brasilien har i de sidste 10 år haft en god og stabil økonomisk vækst. Man har samtidig forstået – bedre end mange andre lande – at fordele velstanden så også den fattige del af befolkningen har oplevet økonomisk fremgang. Millioner af personer er blevet løftet op i middelklassen, hvor grundlæggende behov som en ordentlig bolig, sundhed, sikkerhed og uddannelse er bedre sikret. Samtidig er arbejdsløsheden reduceret markant ned til nu kun ca. 5 procent. Mange medarbejdere er flyttet fra det uformelle arbejdsmarked hvor minimumsløn, pensionsindbetalinger og sygesikring ikke er på plads og over til det organiserede formelle arbejdsmarked hvor disse minimumstandarder respekteres. Dette er jo en særdeles positiv udvikling, men især ét område udgør nu en stor udfordring for fortsat økonomisk vækst i Bra28  |  DS-bladet nr. 5 2013

silien. Der er et akut behov for bedre uddannelse af befolkningen og ikke mindst en bedre faglig uddannelse til langt større befolkningsgrupper. Forsømmelser Præsident Lula – der sad på magten fra 2003 til 2010 – gennemførte mange gode ting. Et af de områder, der desværre blev forsømt, var at forbedre folkeskoleuddannelsen og opbygge en moderne, faglig uddannelse, der lever op til de stigende krav, som virksomhederne nu stiller. Brasilien betaler i dag prisen for denne manglende satsning på uddannelsesområdet. De seneste to år er den økonomiske vækst faldet ned til under tre procent i 2011 og helt ned til under en procent i 2012. Der er flere årsager hertil. En af de vigtigste er, at industrisektoren i Brasilien herunder mange virksomheder i jern- og metalindustrien ikke kan få tilført tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Resultatet er faldende produktivitet, omfattende lønglidning og manglende innovation i virksomhederne. Samtidig udsættes brasilianske industriprodukter nu for en stigende konkurrence fra lavomkostningslande som Kina, Indien og Vietnam, der kan producere industriprodukter på stort set samme kvalitetsniveau som de brasilianske men til en væsentlig lavere pris. Den øgede konkurrence findes både

på det brasilianske hjemmemarked, men også på de brasilianske eksportmarkeder i Europa, USA og andre steder. Konsekvensen er, at industrisektoren i Brasilien over de seneste år har vist direkte fald i produktion og i eksport. Behov for forbedringer Brasilien er af mange grunde ikke et billigt land at producere i, og netop derfor er brasilianske virksomheder presset til at lave produkter af et højere kvalitetsniveau end det man ser fra deres asiatiske konkurrenter, hvis de skal overleve i den globale konkurrence. Dette kræver, at man har adgang til tilstrækkelig mange og tilstrækkelig godt fagligt uddannede medarbejdere, og netop det har det brasilianske samfund ikke kunnet levere i de seneste år. Det er et langt stykke af vejen det høje faglige uddannelsesniveau i Danmark og i andre europæiske lande, der har sikret, at vi stadig har en konkurrencedygtig industriproduktion. Brasilianske myndigheder erkender nu at de har behov for hurtigt og effektivt at udbygge de faglige uddannelser. Der sker rent faktisk også en vis forøgelse af kapaciteten og også en styrkelse af kvaliteten indenfor de faglige uddannelser i Brasilien, men der er behov for en langt større indsats. I 2011 var der ca. 400.000 elever på de offentlige faglige uddannelsesinstitutioner og godt det dobbelte antal

under privat uddannelse, men med en befolkning på ca. 200 millioner er det et alt for lille antal. For lille kapacitet Den brasilianske faglige uddannelse foregår dels på offentlige fagskoler, men disse har kun kapacitet til at dække cirka halvdelen af behovet. Dette betyder at de enkelte virksomheder i stort omfang nu selv må tage initiativ til at sikre deres medarbejdere en faglig uddannelse og cirka halvdelen af alle faglige uddannelser foregår nu på de private virksomheder. Et af de områder, hvor der er akut mangel på faglig arbejdskraft, er indenfor hele olie- og gassektoren, der nu skal udvides kraftigt for at udnytte de store fund af olie og gas på dybt vand i Atlanterhavet ud for Rio de Janeiro. Den brasilianske regering har et forståeligt ønske om, at det især er brasiliansk arbejdskraft der skal være med til at udnytte disse ressourcer. Forudsætningen herfor er imidlertid at medarbejderne får tilbudt en uddannelse, der gør dem fagligt dygtige nok til at bygge og be-

tjene det komplicerede udstyr der anvendes i denne sektor. Her er uddannelseskapaciteten – og kvaliteten – generelt ikke på det niveau, der er behov for. Danmark bistår Danmark har tilbudt at bistå med at styrke de faglige uddannelser i Brasilien indenfor netop dette område. Der arbejdes nu på at bruge danske fagskoler indenfor søfartsuddannelserne til at bistå Brasilien med at opnå et bedre uddannelsesniveau for maritime uddannelser således, at bl.a. de mange supply skibe i denne sektor får adgang til bedre uddannet personale. Danske firmaer som Falck er aktive med uddannelsestilbud indenfor sikkerhedsområdet. Også på et traditionelt jern- og metalområde som skibsbygning er der ønske om et styrket samarbejde med Danmark. Brasilien er et helt aktuelt eksempel på, hvor afgørende det er for et lands økonomiske udvikling, at der i tide satses på uddannelse og ikke mindst faglig uddannelse. Danmark er her en model, som Brasilien har respekt for og gerne vil lære af.

Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilien.

DS-bladet har i næste nummer et længere interview med ambassadør Svend Roed Nielsen om mulighederne for eksport og outsourcing til Brasilien.

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

Efteruddannelseskurser:

Erhvervsuddannelser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

      

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

    

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk

*Licens udlånt af EUC Syd

DS-bladet nr. 5 2013  |  29

13

Af Jens Holme

VVS-messe blev tilløbsstykke

Med lige godt 8000 gæster blev VVS ’13 det tilløbsstykke, som arrangørerne havde håbet på. Det er konklusionen oven på den store brancheudstilling i Odense, som har konsolideret sig som skandinaviens største af sin slags.

30  |  DS-bladet nr. 5 2013

Besøgstallet har ikke været større siden 2007, hvor fagmessen blev besøgt af 8290 gæster. Ud af de 8000 besøgende benyttede 440 gæster muligheden for at overvære et eller flere af de teknologisk orienterede korte foredrag på Energiens Torv.

Der var travlhed ved standene, og mange benyttede muligheden for at lægge vejen forbi DS Håndværk & Industri, som var blandt de ca. 70 udstillere. Også Qkontrol var repræsenteret på messen og havde travlt med at rådgive. »Vi er glade og meget tilfredse med resultatet. Vigtigst af alt er, at udstillerne er mindst lige så glade, som vi er. Når forbrugerne nu kontakter deres normale vvsinstallatør, kan de forvente, at han er klar med nogle løsninger baseret på den nyeste viden. Det kan blive en succes for begge parter,« siger messechef Krista Kristensen. VVS messen arrangeres i et tæt samarbejde med brancheforeningerne VELTEK og DEBRA. Udover brancheforeningerne deltog repræsentanter fra virksomhederne ORAS, Danfoss, Solar, Milton Megatherm, Geberit, Uponor samt DS Håndværk & Industri og Tekniq. Sammen med Odense Congress Center dannede de det faglige fundament for VVS ’13. Det er allerede besluttet, at VVS-messen gentages i Odense i april 2015.

VARME OG KØL

Ny standard for varme- og køleanlæg i bygninger Smeden i Ebberup   scorede rommen Besøgende hos DS Håndværk & Industri på VVS’13-messen havde mulighed for at deltage i en konkurrence, som til en vis grad testede deltagernes faglighed. Deltagerne skulle gætte energiforbruget i DShuset i Odense hen over natten fra torsdag den 18. april kl. 18.00 til næste morgen kl. 08.00. Vinderen blev Karsten Andersen, Sønderby Smedie & VVS i Ebberup i nærheden af Assens. Han var med på vvsmessen en sidste gang, inden han ved det kommende årsskifte sælger sin forretning og går på pension. Karsten Andersen overtog i 1988 forretningen fra sin far. Han kan altså i år fejre 25 års jubilæum som virksomhedsejer. Det samme kan fruen, Ruth Andersen, i rollen som regnskabschef. Ingen af Karsten og Ruth Andersens egne børn er interesserede i at drive forretningen videre. Ifølge Karsten Andersen er vvs-messerne en glimrende mulighed for at holde sig opdateret med det nyeste. Men i denne omgang har han mest brugt anledningen til at hilse af med bekendte og forretningsforbindelser. Som vinder af DS Håndværk & Industris konkurrence fik Karsten Andersen overrakt en flaske rom af den bedste slags. Det skete på et tidspunkt, da Ebberupsmeden var ved at pakke kufferten for at rejse til Uralbjergene for at gå på jagt med sin søster. Jagt og fiskeri er Karsten Andersens store fritidsinteresse og det, en stor del af tiden skal gå med i hans otium. Energiforbruget i DS-huset var den pågældende aften og nat på 87 kW el og 233 kWh varme.

Af Peter Langkilde, seniorkonsulent, Dansk Standard

Mere energieffektive varmesystemer med fokus på komfort og godt indeklima er målet i den nye DS 469: 2013 - Varme- og køleanlæg i bygninger, der indgår i Bygningsreglement BR 10. Betydelige ændringer er indført med den nye standard nu med samlede krav til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger. Det primære formål med revisionen af DS 469 har været at udvide standarden fra alene at omfatte varmeanlæg med vand som medie til også at dække andre typer varmeanlæg samt køleanlæg. Kravene i standarden til andre typer varmeanlæg samt køleanlæg er nu beskrevet på samme niveau som for varmeanlæg med vand som medie. Det gør det enklere og sikre for branchen og bygherre at vælge, projektere og udføre alle typer varme- og kølesystemer end det tidligere, har været tilfældet. Det gør det også nemmere at finde den mest kosteffektive løsning i byggeprocessen og til den efterfølgende drift. Der er således nu ensartede krav til indeklima, dimensionering, udformning, styring, indretning, materialer, udførelse, drift, vedligeholdelse, kontrol og afprøvning for alle typer varme- og kølesystemer. De nye regler gælder for alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling. Opvarmningsmediet henholdsvis kølemediet i anlægget kan således være fx vand, luft eller el. Standarden omfatter varmeanlæg med en række nye typer: Centralvarme, luftvarme, strålevarmepaneler, el-radiatorer, kalorifere. Yderligere vil den omfatte køleanlæg af typer med luft- og vandkøling. Kravene til varme- og køleanlæg gælder for alle typer forsyning fx gaskedler, oliekedler, biomassekedler herunder brænde, træpiller, halm og korn og solvarme, varmepumper, fjernvarme, geotermi, el, kølemaskiner og grundvandskøling samt hav-, havne- og søvandskøling og fjernkøling. Derimod omfatter standarden ikke brandtekniske krav eller krav til personsikkerhed. Målgruppen er fx entreprenører, rådgivende ingeniører, forsyningsselskaber og myndigheder samt virksomheder i branchen. Standarden kan købes via www.ds.dk eller ved at kontakte DS Forlag- og kundecenter på tlf. 39 96 61 01.

DS-bladet nr. 5 2013  |  31

Globale energieksperter deltager i grøn messe Der bliver kontant viden at hente fra Danmarks 25 vigtigste eksportmarkeder på energiområdet på landets første messe for vedvarende energi.

Eksportrådet under Udenrigsministeriet henter alle sine 25 sektoreksperter indenfor klima- og energi til Energy Europe i Bella Center. Eksperterne er ankermænd indenfor energispørgsmål på danske ambassader og konsulater i lande som Kina, USA, Rusland, Brasilien og Sydafrika. De 25 deltager blandt andet i den såkaldte matchmaking, der giver alle danske og udenlandske erhvervsfolk mulighed for et personligt møde med en eller flere af de 25 eksperter. To ministre og en kommissær Energy Europe er Danmarks første messe, der indeholder hele spektret af vedvarende energi; fra solceller over biogas til

vindmøller og dertil alt indenfor green tech. Den afholdes i Bella Center fra den 23. til den 25. maj og samler branchen fra 12 lande i Nord- og Centraleuropa. Energiminister Martin Lidegaard (R) og EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, åbner messen. At messen har høj national prioritet understreges af, at erhvervs- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) også besøger messen. »Det glæder mig, at Danmark har fået en messe for vedvarende energi. Det er så oplagt, at man kan undre sig over, at det ikke er sket før. Jeg håber, at messen er kommet for at blive. Det vil være med til at cementere Danmarks førende rolle indenfor vedvarende energi og cleantech. Det vil være til stor gavn for både eksporten og muligheden for at tiltrække udenlandske investorer. Energy Europe kan blive stedet, hvor nye værdifulde kontakter vil knyttes, og kontrakter underskrives,« siger Pia Olsen Dyhr. Center for det grønne Chefrådgiver for energi i Eksportrådet Jakob Lindulf understreger, at messen er med til at positionere Danmark som et center for grønne løsninger.

»Messen er et af flere store initiativer, som siden COP15 er med til at fastholde Danmark i førerfeltet. Det supplerer fornemt vores årligt tilbagevendende 3GF, Global Green Growth Forum, som Danmark står i spidsen for sammen med Mexico, Sydkorea, Kina, Qatar og Kenya,« siger Jakob Linulf. Messen bakkes op af 40 store nationale og internationale organisationer bl.a. DS Håndværk & Industri, Dansk Industri, Dansk Energi, Vindmølleindustrien og den europæiske paraplyorganisation for vedvarende energi, EREC. Arrangørerne forventer at Energy Europe vil få ca. 10.000 besøgende og omfatte et tre cifret antal stande.

Mød DS Håndværk & Industri DS Håndværk & Industri er blandt  udstillerne på Energy Europemessen og kan findes på stand  C3-017. På messens første dag  afholder DS Håndværk & Industri  en mindre konference om eksport  af energiløsninger til Baltikum og  Rusland.

•  Varmforzinkning •  Sandblæsning •  Metallisering •  Brandmaling •  Maling • Emnelængdeoptil23meter

www.nvg.dk

32  |  DS-bladet nr. 5 2013

www.cmjern.dk

Dating for erhvervsfolk Energy Europe, tilbyder gratis matchmaking for erhvervsfolk med støtte fra EU. Eksperter og kolleger fra branchen står parat til udveksle viden og indgå samarbejde.

Skabe orden i kaos. Det er det, matchmaking – stævnemøder mellem erhvervsfolk – kan. Enhver messedeltager kender følelsen af overvældelse. Massevis af stande, massevis af interessante produkter, massevis af potentielle kunder og samarbejdspartnere. Energy Europe i Bella Center fra den 23. til den 25. maj har indgået et samarbejde med Enterprise Europe Network om Energy Match. Allerede nu kan erhvervsfolk gå ind og tilmelde sig et personligt

møde med en potentiel kunde, samarbejdspartner eller ekspert. Bliver koblet »Deltagerne går blot ind på vores hjemmeside og opretter en profil. Her beskriver han kort sin baggrund, hvad han søger eller tilbyder,« forklarer projektchef Susanne Baden Jørgensen fra Enterprise Europe Network. Herefter kobler Energymatch.dk de tilmeldte sammen. Deltagerne modtager en mail, hvor de kan se, hvem de skal møde, hvor og hvornår. Over 2000 har sonderet mulighederne. Vi forventer langt over 100 møder, siger projektchefen.

tionalisering. Enterprise Europe Network er verdens største internationale business service netværk og et EU-initiativ med 600 kontorer i 52 lande.

Gratis at deltage Det er gratis at deltage i denne »dating« for energibranchen. Bagefter evaluerer EU, der medfinansierer initiativet, effekten. Energy Match er blot af et af mange redskaber som Enterprise Europe Network bruger til at støtte virksomheders internaDS-bladet nr. 5 2013  |  33

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Skive Smede- & Maskinteknik  bag ny virksomhed

»Det er et decideret spin-off fra vores kerneområde. De seneste år har budt på mange udfordringer, og vi ville gerne udvide kompetencerne i huset. Flere af vores projekter med maskinbygning tager lang tid at realisere, da tegninger og især tilbud vurderes meget grundigt før vi kan gå i gang. Der er svejsning mere en her-og-nu forretning.« Midtjysk Svejseteknik vil til daglig blive bestyret af Jesper Dahlgaard, der udover en fortid som ansat i Skive Smede- & Maskinteknik, de seneste fem år har arbejdet i Norge med svejseopgaver på mange forskellige projekter. Han har dermed en bred erfaring

som danske kunder nu får fornøjelsen af. Erik Jakobsen fortsætter: »Jesper ville gerne hjem til Danmark af hensyn til familien og mente, at der var basis for at drive svejsevirksomhed i Jylland. Nu er bankerne jo ikke ligefrem jublende begejstrede for nye tiltag i øjeblikket, så han spurgte, om jeg ville være med. Efter at have kigget nærmere på grundlaget, kunne jeg sagtens se potentialet. Det var et oplagt område at supplere vores kerneforretning med.« I første omgang satser den nye virksomhed på, at få godt fat i det jyske, og starten er gået over al forventning. Ordrebogen er fyldt pænt op med både langsigtede projekter, og hasteopgaver. Det glæder naturligvis Jesper Dahlgaard, og han glæder sig over, at der ikke skal bruges tid på det administrative. »Med fælles administration skærer vi selvfølgelig også omkostningerne ned fra dag 1, og jeg kan koncentrere mig om kunderne. Jeg har holdt mit netværk i Danmark ved lige, og det er en af årsagerne til, at vi har rigtig travlt. Jeg håber da også, at Erik vil henvise kunder, hvis han bliver spurgt, om han kender en god svejser.« siger Jesper Dahlgaard med et smil. Skive Smede- & Maskinteknik A/S har eksisteret siden 2002 og har blandt andet specialiseret sig i virksomhedsflytninger og konstruktion af varehejs og specialmaskiner.

somheder kompletterer hinanden. Firmaerne har forskellige kundegrupper. Mens GT VVS hovedsageligt har opgaver hos private og boligselskaber, arbejder Raklev Smedevirksomhed primært med større VVS-opgaver, fjernvarmeopgaver og industri. »Vi overtager firmaet med fem medarbejdere, og selv er vi omkring 25 i øjeblikket i Raklev Smedevirksomhed,« fortæller Peter Estrup til Nordvestnyt og fastlår, at

GT VVS Service fortsætter fra den nuværende adresse på Stationsvej i Kalundborg. Raklev Smedevirksomhed blev i 1980 stiftet af Peter Rasmussen og Flemming G. Jørgensen som ApS, og blev i 1988 ændret til A/S. I 2000 valgte Flemming G. Jørgensen at gå på pension og Peter Rasmussen fortsatte til 1. juli 2005, hvor firmaet blev solgt til de nuværende ejere Peter Estrup, Knud Skovgaard, Jørgen Lundberg, Anders Pedersen og Anders Bonde Hansen.

Jesper Dahlgaard (tv.) og Erik Jakobsen har indledt samarbejde om svejsefirma.

Med etableringen af Midtjysk Svejseteknik ApS udvider Skivevirksomheden kompetencerne til også at omfatte svejseopgaver for industrien. En tidligere medarbejder med solid erfaring fra svejsebranchen, og en direktør med ønsket om at udvide aktiviteterne, har ført til et nyt firma. Midtjysk Svejseteknik ApS fungerer selvstændigt, men deler administration og adresse med Skive Smede- & Maskinteknik A/S. Direktør Erik Jakobsen fortæller:

VVS-fusion i Kalundborg Raklev Smedevirksomhed A/S har fra den 1. maj overtaget GT VVS Service. Begge firmaer er hjemhørende i Kalundborg. Peter Estrup, den ene af Raklev Smedevirksomheds fem ejere, siger til avisen Nordvestnyt at købet sker, fordi de to virk-

34  |  DS-bladet nr. 5 2013

50 år og nye maskiner Værum Maskinværksted i nærheden af Randers holdt i april 50 års jubilæum og kunne samtidig præsentere to spritnye maskiner: en Amada-laserskærer og en Amada-kantpresser. »Investeringen betyder, at vi øger vores skærekapacitet med 60 procent i forhold til vores gamle laserskærer, og gør at vi naturligvis bliver endnu mere konkurrencedygtige rent prismæssigt,« fortæller Jørgen Dam Nielsen fra Værum Maskinværksted til Metal Supply. Laserskæreren har et maksimalt arbejdsområde på 3.000x1.500 mm og en lasereffekt på 6000 watt. Fokuspunktet kan justeres i forhold til materiale, tykkelse og skæremetode, og i alt kan den skære pladetykkelser fra 1 til 25 millimeter med samme 7,5 tommers linse. »I forhold til vores gamle maskine kan vi nu skære 25 mm sort stål mod tidligere 15 mm. I rustfri kan vi skære 20 mm mod tidligere 12 mm, og i aluminium er vi gået fra 10 mm til 15 mm,« siger Jørgen Dam Nielsen.

Tredobbelt fest hos Uni Makers

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm • Bedste / billigste messing fittings • Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør. Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris. op es websh Besøg vor -vvs.dk e www.frod Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C Tlf. 23826010 – info@frode-vvs.dk – www.frode-vvs.dk

NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR NYHED ! Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE mærke deres produkter fra 1. juli 2014. Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10. På billedet ses de to jubilarer, Poul Richardt Germansen (tv.) og Flemming Nielsen.

Den 19. april var der dækket op til tredobbelt fest hos Uni Makers i Juelsminde. Virksomheden fejrede, at den har eksisteret i godt 25 år, og det er 25 år siden, at direktør Poul Richard Germansen begyndte som partner og driftsleder. Samtidig kunne kleinsmed Flemming Nilesen fejre 25 års jubilæum. Gæsterne på dagen fik – foruden lidt godt til gane og hals – forevist Uni Makers netop indkøbte Prima Power 3 kW fiberlaser. Fiberlaseren udmærker sig ved at skære meget hurtig i alle ledende materialer, også blanke. Høj ydeevne og lavt elforbrug samt minimal vedligeholdelse var afgørende for valget af maskine. Uni Makers specialer er pladebearbejdning og mindre, svejsede stålkonstruktioner til danske og udenlandske virksomheder inden for mange brancher. Virksomheden fremstiller udelukkende produkter specificeret af kunderne – som specialopgaver eller som seriefremstillede produkter.

Forløbet består af otte AMU-mål og hele uddannelsen varer ialt 30 kursusdage. Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål. Opstart d. 18.03.13. FÅ MERE INFORMATION / TILMELD DIG HOS METTE NIELSEN tlf. 66 13 66 70

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I: • TIG-svejsning • MAG-svejsning • MIG-svejsning

• Lysbuesvejsning • Gas-svejsning • § 26

Bliv certificeret indenfor aluminiumssvejsning Se mere på www.amu-fyn.dk. Petersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Vi uddanner folk

www.amu-fyn.dk

DS-bladet nr. 5 2013  |  35

HE C N A R B & S S E IN BUS og andre releordrer, personer om t ny se læ du n Her ka rne i DS Håndlemsvirk somhede ed m fra r de he ny vante e tips, ideer og tager meget gern od m Vi ri. st du In værk & jho@ds-net.dk. læserne på mail: fra er ls le de ed m presse

Tarup VVS  holdt flyttedag Der var masser af gæster, da Søren Rasmussen, ejer af Tarup Smedie VVS og Blik ApS bød inden for i nye flotte lokaler på Industrivej i Årslev sydøst for Odense. Smedjen i Tarup – som altså nu ligger i nabolandsbyen Årslev - kan skrive sin historie helt tilbage til 1760. I 2010 overtog Søren Rasmussen virksomheden efter sin far, Bent Rasmussen, som havde drevet smede- og

vvs-virksomheden siden midten af 1960’erne. I en periode havde Tarup Smedie VVS og Blik også en stor produktion af stålspær. Søren Rasmussen står i spidsen for et team af en halv snes fortrinsvis unge medarbejdere. Tarup Smedie VVS og Blik markedsfører sig under navnet TARUPVVS. DK og har en af Danmarks flotteste firmahjemmesider.

Far Bent er stadig inventar i virksomheden, som Søren Rasmussen udtrykker det. Især når det drejer sig om installationer af ældre dato, bistår den gamle nestor med råd og dåd. Søren Rasmussen synes, at forretningen går rimeligt godt. Udskiftning af kedler og installation af varmepumper er i øjeblikket det store hit.

Chris Jensen A/S 40 år i fuld fart Den 2. maj var det 40 år siden, at en ung Chris Jensen fik den ide at starte en metalvirksomhed i sin kælder i Stenlille på Vestsjælland. Ideen har i høj grad vist sig bæredygtig. Gennem årene er virksomheden vokset til en koncern med omkring 100 medarbejdere og har udviklet sig til at være både fagligt anerkendt og førende inden for sit felt. I 1981 flyttede Chris Jensen A/S til sin nuværende adresse på Stenmaglevej. Her er der sidenhen blev om- og tilbygget flere gange i takt med at virksomheden har fået brug for mere plads. Den korte karakteristik af Chris Jensen A/S er en moderne og alsidig industrivirksomhed, som leverer veludviklet håndværk af højeste kvalitet inden

36  |  DS-bladet nr. 5 2013

for specialopgaver i rustfrit stål, specielt inden for certifikatsvejsning. Firmaets omdømme står stærkt hos en bred kundekreds af slutbrugere, der især tæller medicinalindustrier, fødevareindustrier og den petrokemiske industri over hele verden. Virksomheden er 100 procent ordreproducerende underleverandør. På referencelisten står en lang række opgaver både herhjemme og de fjerneste egne af kloden. Chris Jensen A/S er, som direktøren fortæller, en ren underleverandør, der tager ordrer fra arkitekter, rådgivende ingeniører og projekterende grupper, der leverer de færdige tegninger på de anlæg, der skal fremstilles. Under opbygningsfasen udfolder sig et meget tæt samarbejde mellem Stenlillefirmaet og

kundens teknikere, fordi næsten hvert eneste Chris Jensen-bygget udstyr er en skræddersyet løsning, der derfor stiller store faglige krav til begge parter. »Det vanskelige klarer vi, mens du venter. Det umulige ta’r lidt længere tid,« lyder firmaets motto. Foruden hovedsædet i Stenlille har virksomheden en afdeling i Vedbysønder ved Slagelse samt en søstervirksomhed ved Kalundborg, som blev etableret i 1989. Chris Jensen A/S har gjort op, at man gennem årene har uddannet 54 rustfri klejnsmede. De allerfleste med fine karakterer ved svendeprøverne. Og medarbejderne anses i det hele taget som den vigtigste grundsten for virksomheden. Der lægges derfor stor vægt på, at den enkelte medarbejder trives fagligt, uddannelsesmæssigt og socialt. Adskillige medarbejdere har da også været ansat i en årrække. På den baggrund er der ikke noget at sige til, at smilene var store og gæsterne mange, da direktør Chris Jensen og hans virksomhed blev fejret på jubilæumsdagen.

BAROMETRET Stemningsskifte på vej? Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Er man mindre virksomhedsejer i Danmark, er der stor sandsynlighed for, at humøret lige nu er behersket. Og det til trods for et beundringsværdigt SMV fokus i regeringens vækstplan, som netop er forhandlet på plads. Særligt de hjemmemarkedsorienterede virksomheder tørster efter mere efterspørgsel. Og hvis man skal tro de nyeste målinger af forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, er det svært at være optimistisk med hensyn til fremtiden. Ingen er i tvivl om, at vi befinder os i et lavvækstscenarium – der har vi været før, men det er uvisheden om længden af dette scenarie, der i høj grad er hæmmende for aktivitetsniveauet i virksomhederne. Forbrugere holder igen, og virksomhederne får ikke investeret i nye maskiner mv. Ofte kan virksomhederne heller ikke låne til det. Den onde tillidsspiral ikke bare bør, men skal også snart brydes, og her er regeringens vækstplan ikke tilstrækkelig for at løse problemerne på den helt korte bane. Der skal mere til. Ansvarlige politikere må allerede nu tænke i nye vækstinitiativer. Eksportører tror på fremtiden Vender man blikket mod mange at vore danske eksportvirksomheder, så er det kendetegnende ved dem, at de er mere fortrøstningsfulde, når det gælder fremtiden. Men de har også hele verden

som deres markedsplads. Hvad kan virksomheder afhængige af hjemmemarkedet gøre? Uanset hvad er der meget, den enkelte mindre virksomhed kan gøre for at øge produktiviteten, og Håndværksrådets Produktivitetsindeks viser, at de mindre virksomheder går efter de lavthængende frugter i arbejdet med at øge produktiviteten – det gælder eksempelvis »forbedre nuværende arbejdsgange«. Nye ledelses- og lønformer er til gengæld noget lavere prioriteret af de mindre virksomheder. Mange af de håndtag, som virksomhederne skruer på for at øge produktiviteten, giver først fuld effekt på lidt længere bane, så der er så sandelig brug for mere efterspørgsel her og nu. I Håndværksrådet forventer vi, at der kommer lidt mere gang i det danske hjemmemarked, når kalenderen viser efterår. BoligJobordning, stabilisering af boligmarkedet mv. kan sende tilliden op blandt danskerne. Det vil også gavne en række af DS Håndværk & Industris medlemmer. Indtil da må man glæde sig over vækstplanen, som jo bl.a. indeholder renovering af almene boliger, en hævet reparationsgrænse for skadede biler, forlængelse af momsfrister samt andre forbedringer, som får en direkte eller indirekte positiv effekt på DS-virksomheder på et senere tidspunkt.

DS-bladet nr. 5 2013  |  37

FORENINGSNYT

Af Jens Holme

For meget kirke over Fyns Stift

Fleming Frederiksen: »Det er for tidligt at sige, vi er ude af krisen.«

Diskussion om navn og tilknytning af informationsmedarbejder på generalforsamlingen i den fynske lokalafdeling.

Skal lokalafdeling Fyns Stift ændre navn – og i givet fald til hvad. »Netværk Fyn« eller blot og bart »Lokalafdeling Fyn«. Det spørgsmål havde Fyns Stifts bestyrelse sat til debat på lokalafdelingens generalforsamling, der traditionen tro og uanset konfirmationer og Bededagsferie finder sted den sidste lørdag i april.

Navnespørgsmålet blev debatteret i forlængelse af formandsmødet i DS Håndværk & Industri tidligere på året og som optakt til landsgeneralforsamlingen i juni. Og slaget bølgede frem og tilbage. Hans Peder Schärfe, Højby Varme og Sanitet, gjorde gældende, at der er behov for at rydde ud i en del mærkværdige navne blandt lokalafdelingerne i DS Håndværk & Industri. »Navnet Fyns Stift forbinder de fleste med noget pastoralt, og ordet netværk bryder jeg mig ikke om. Hvorfor kalder vi os ikke bare Lokalafdeling Fyn,« sagde Hans Peder Schärfe. Det synspunkt blev bakket op af flere af de øvrige deltagere i generalforsamlingen. I hvert fald indtil dirigenten, Jørgen Hansen, Lumby Smede- og VVS, gjorde opmærksom på, at når lokalafdelingen hedder Fyns Stift hænger det sammen med, at afdelingen ikke kun omfatter Fyn, men også dækker de omliggende øer, bl.a. Langeland og Ærø. Større synlighed Derimod syntes der på generalforsamlingen at være opbakning til, at Fyns Stift opruster sin kommunikationsindsats for at blive mere synlig og styrke markedsføringen. John Rasmussen, Otterup VVS, erklære-

Årets lærling i Fyns Stift:

22-årige Philip Jensen Bendixen blev årets modtager af lokalafdeling Fyns Stifts sølvmedalje til årets bedste lærling. Philip Jensen Bendixen blev udlært som industritekniker hos maskinfabrikken Smel Industry i Gislev på Østfyn i august og er fortsat på virksomheden. Den prisvindende lærling fortæller, at han overvejer at læse videre, men han ved ikke hvornår. Foreløbig er han godt tilfreds med at være, hvor han er. På billedet får Philip Jensen Bendixen overrakt medalje og et imponerende sølvfad af Fleming Frederiksen, formand for lokalafdeling Fyns Stift under overværelse af Philips kæreste, Maria Østergaard, samt Erik Langelund, ejer af Smel Industry og fru Helle Egedal Langelund.

38  |  DS-bladet nr. 5 2013

Hans Peder Schärfe, for meget kirke over Fyns Stift.

Ane Buch, Håndværksrådets direktør: »Desværre fik vi ikke alt, hvad vi ønskede os.«

de, at der er brug for, at lokalafdelingen og formand Fleming Frederiksen bliver meget mere synlig i de lokale og regionale medier, når de drejer sig om erhvervslivets forhold. »Som det er i dag stjæler Dansk Industri og Dansk Erhverv hele billedet. Vi har noget vigtigt at sige på vegne af de små og mellemstore virksomheder,« påpegede John Rasmussen.

lønninger, godt og sikkert arbejdsmiljø, udviser social ansvarlighed og påtager sig opgaven med at uddanne de unge mennesker, så er de også nødt til at give os nogle ordentlige rammer at drive virksomhed under og at købe deres ydelser af de virksomheder, der ligger i Danmark,« sagde formanden. Helle Bøttcher, VH Stål og Fynbotrapper, udtrykte skuffelse over, at håndværkerfradraget kun i meget begrænset omfang omfatter smedearbejde. Hun spurgte direkte Fleming Frederiksen og Håndværksrådets direktør, Ane Buch, som var gæst på generalforsamlingen, hvorfor de ikke har gjort noget ved det. Ane Buch svarede, at DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet har holdt adskillige møder med top-politikerne i partierne bag forliget om vækstplanen. »Det var i sig selv en sejr, at vi fik Bolig-

Ros til vækstplan I sin beretning roste Fleming Frederiksen forliget om regeringens vækstplan og ikke mindst håndværkerfradragets genopståen, men gjorde samtidig opmærksom på, at dermed er alle problemer ikke løst. »Det er for tidligt at sige, at vi er ude af krisen. Vi har fortsat brug for at fortælle vore politikere, at hvis de ønsker danske arbejdspladser med ordnede forhold, rimelige

Job-ordningen tilbage igen, men desværre fik vi ikke alt, hvad vi ønskede os,« understregede Håndværksrådets direktør. Stiller op som fomand Fleming Frederiksen, der sidste år blev valgt til næstformand i DS Håndværk & Industri sagde i sin beretning, at han er kandidat ved næste års formandsvalg, når Jim Stjerne Hansen takker af. Ved valget til lokalafdelingens bestyrelse blev Bjarne Lambæk, Odense VVS, nyvalgt i stedet for Otto Christensen, der ikke ønskede genvalg. Det samme gjaldt Carsten Andersen, Otterup, som i løbet af det forløbne år har erstattet Palle Nielsen, der udtrådte i utide på grund af manglende tid. Fyns Stift – eller hvad lokalafdelingen måtte hedde i fremtiden – har 125 års jubilæum næste år.

ion t a r e n e ye g Se den n værktøj af akku erner aPP i voreS B    

Søg Scan Bestil Lagerstatus

Berner a/S Stenholm 2 9400 Nørresundby T 99 36 15 00

www.berner.dk

DS-bladet nr. 5 2013  |  39

FORENINGSNYT

Af Hanne Gregersen

Fest i Randers  for de første  100 år Med vajende faner, ild i essen og optimistiske borgmesterord tog Randers Omegns Smedemesterforening hul på sit næste århundrede.

Garvede smede fra Gl. Estrup smedelaug viste deres kunnen. Foto: Niels Sørensen.

Mens mange håndværk for længst er forsvundet – lagt i graven af teknologien – er smedehåndværket stadig livsdueligt. Det kom klart til udtryk, da Randers Omegns Smedemesterforening havde indtaget det gamle ridehus i Randers for at markere sine første 100 år. Allerede ved indgangen blev smedefagets spændvidde demonstreret. Ved den ene side stod nogle af fagets garvede mestre og håndterede esse, ambolt og hammer. Overfor stod en spritny smed, Anders Weiss, udlært dagen før, med sit svendestykke, en lampe udført i rustfrit stål og med brug af de nyeste teknikker.

Evnen og viljen til omstilling forhindrer, at vores håndværk deler skæbne med andre, der er moderniseret væk, sagde foreningens formand, Jørn Sminge, i sin velkomsttale. Foto: Niels Sørensen. 40  |  DS-bladet nr. 5 2013

Den lille grå Ferguson Det var også denne evne til at være på forkant med udviklingen, som formanden for den jubilerende forening, Jørn Sminge, påpegede i sin velkomsttale. »Da de små, grå Fergusoner slog den jyske hest af marken, jumben blev til en familiebil, og landbrugene blev færre, fandt landsbysmeden nye veje,« sagde han. »Men også i dag går smeden med stor omstillingsevne og vilje ind i nye forretningsområder. Det er dygtigt gjort, og forhindrer at vores håndværk deler skæbne med andre, der er moderniseret væk.« Randers-borgmesteren Henning Nyhuus Jensen anslog samme toner i sin hil-

sen til foreningen. Han mente, at Randers Omegns Smedemesterforening også ville fejre sit 200 års jubilæum, for som han sagde: Der har altid været omstillingsparate smede i Randers og omegn. Byens historie tæller da også gamle, markante smede- og maskinfabrikker, som Dronningborg, Scandia og Strømmen. De er i dag opslugt i andre ejerskaber, og produktionen er flyttet væk, men de er efterfulgt af en mangfoldighed af mindre virksomheder, der afspejler alle syv specialer indenfor metalområdet. Blik for samarbejde Kurt Sørensen, formand for foreningen i perioden 1998-2009, var i sin festtale på strejftog i foreningens historie. Han fortalte om de lange arbejdsdage og trange tider for datidens landsbysmede, men også om foreningens blik for samarbejdets værdi. Allerede i 1917 indmeldte man sig i fællesrepræsentationen for Dansk håndværk og Industri og var initiativtager til fællesmøder med naboforeningerne under Jyllands Samvirkende for at sikre ensartede priser og retningslinjer. Men ellers stod programmet på fest og underholdning. Artisten Jimmy Enoch gav den som tjener på en-hjulet cykel med glas stablet i etager, musikeren Niels Brink optrådte med egne sange og endelig spillede orkestret California op til dans.

100 års smedehistorie Det var ikke let at få organiseret smedemestrene på landet. Bønderne var imod og fyrede ofte de smede, der meldte sig ind i den nystiftede Randers Omegns Smedemesterforening. Der er langt fra Line, som måtte til Lønneborg-smeden for at få trukket sin dårlige tand ud – til nutidens smedemestre. Med sit 32 sider store jubilæumshefte har Randers Omegns Smedemesterforening forsøgt at tegne denne udvikling. Tre ting springer i øjnene, når der blades i historien. Stridigheder med bymændene, priskuranten og sortebogen. Dengang – ved foreningens stiftelse i 1913 – var mange landsbysmedjer stadig drevet og ejet af bymændene, dvs. gårdejerne, som ansatte en bysmed til at varetage arbejdet. Bymændene havde særlige privilegier i forhold til smeden og fastsatte også

prisen for arbejdet. De var derfor ikke begejstret over den nye smedemesterforening. Protokollerne beskriver i de første årtier mange tvistigheder med bymænd, der har fyret smeden og erstattet ham af en uorganiseret. Tvistighederne skyldes den uting, at smedemesterforeningen havde vedtaget sin egen priskurant, som medlemmerne var forpligtet til at arbejde efter! Her var priserne generelt bedre end i de mange kontrakter, bysmedene var hyret under. Og priskuranten blev taget dødsens alvorligt. I 1937 blev foreningens daværende formand tvunget til at stille sit mandat til rådighed, fordi han havde taget tre kroner for at sko en hingst. Prisen var fem. Sortelisten eller sortebogen optræder også tit i protokollerne. Det var smedemesterforeningens svar på nutiden Ribers. Her blev alle skyldnere hængt ud, ikke at det altid gav en hurtig løsning. Således behandler forretningsudvalget i 1933 en tvist mellem

Randers Omegns Smedemesterforenin g

10 0 ÅR 18. MAJ 2013

statshusmand Jakobsen og smed Methmann om, hvorvidt regningen er betalt eller ej. Forretningsudvalget konkluderer slutteligt, at da »sagen var fra 1925, mente man ikke, at man kunne have Jakobsen til at stå i sortebogen længere.« Jubilæumshæftet er trykt i 400 eksemplarer og uddeles til alle medlemmer af Randers og Omegns Smedemesterforening som en ekstra jubilæumsgave.

Årets Lærling i Randers Randers Omegns Smedemesterforening har indstiftet en ny pris. Den nybagte klejnsmed, Anders Weiss, kan ikke alene glæde sig over et svendebrev med fornemme karakterer. Dagen efter blev han den første modtager af Randers Omegns Smedemesterforenings nyindstiftede lærlinge-pris. Prisen blev uddelt i forbindelse med foreningens 100 års jubilæum og vil fremover blive uddelt på årets generalforsamling. »Hensigten med prisen er at give de dygtige unge mennesker, som har valgt smedehåndværket, et skulderklap og en anerkendelse,« siger foreningens formand Jørn Sminge, der i sin begrundelse lænede sig op ad Anders Weiss skudsmål fra Randers-erhvervsskolen Tradium.

Anders Weiss er uddannet hos Bødker Smede- og Maskinværksted i Randers og betegnes som innovativ, med hænderne skruet rigtigt på og en lyst til at filosofere over smarte løsninger. Bl.a. har han fundet en metode, så der ved hjælp af en cyklon monteret på en flishugger, kan fyldes flis direkte i de store big bags - klar til salg. Skuemestrene noterede, at det var et klassisk eksempel på, smedens Ole Opfinder rolle. Men ét er at udtænke, noget andet er at udføre. Også her viser Anders Weiss sin styrke ved dels at have ligget på et fast gennemsnit over 11 hele uddannelse igennem, dels at have scoret rent 12 i alle 27 del-karakterer på kladdeskemaet til bedømmelsen. Med æren som Årets Lærling følger et gavekort på 1000 kr.

Anders Weiss, der også deltog i DM i Skills tidligere på året, blev modtager af Randers Omegns Smedemesterforenings nye pris. Her ses han med sit svendestykke.

DS-bladet nr. 5 2013  |  41

Foreningsnyt

Formand: Hold op med   at give krisen skylden for alt Lokalafdelingerne i DS Håndværk & Industri har holdt generalforsamlinger. Michael Knudsen, formand for lokalafdeling Sjælland Midt & Syd, opfordrede i sin beretning til at handle i stedet for at klynke. »Det er blevet en dårlig vane blandt os borgere, erhvervsdrivende, journalister og politikere at tale om krisen som grunden til alt ondt og forklaringen på, at alt går dårligt,« erklærede Michael Knudsen, formand for lokalafdeling Sjælland Midt & Syd og medejer af D&M Design i Næstved i sin beretning på lokalafdelingens generalforsamling. »Krisen forklares som årsag til alting: arbejdsløshed, forkortelse af kontanthjælps periode, huller i vejene, ventetid på skadestuen, fortravlede hjemmehjælpere, og at østarbejderne hugger vores arbejdspladser her i Danmark. Men er det nu også det rigtige billede?« spurgte Michael Knudsen og gav selv svaret. »Det er jo fx ikke krisen, som er skyld i, at vi har en gennemsnitlig levealder på 85 år, og vi kun bidrager på arbejdsmarkedet i 40-45 år. Det er ikke krisens skyld, at skolelærere synes, de har arbejdet en hel uge, når de har været hos eleverne i 18 timer. Det skyldes ikke krisen, at offentligt ansatte skal have betaling for at holde middagspause. Det er ikke på grund af krisen, vi har valgt en model, hvor det er lige så godt at nyde som at yde, og vi har et af verdens højeste skattetryk,« nævnte Michael Knudsen. »Men vi kan endnu selv vælge, om vi vil tilpasse os verden, som den ser ud i dag. Jo før og jo hurtigere vi indser, at det ikke er krisen, som er skyld i vores fortrædeligheder, men derimod langvarig vanetænkning

42  |  DS-bladet nr. 5 2013

og såkaldte velerhvervede rettigheder fra en svunden tid, desto hurtigere kommer vi i gang med at handle.« Michael Knudsen fandt det afgørende, at folkeskolen bliver styrket. »Som det er i dag, så er der faktisk omkring 15 procent af eleverne, der ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, og det kan siges kort – der er ikke godt nok.« Generalforsamlingen genvalgte Dorthe Nielsen, Svinø Beslagsmedie, til næstformand. Kjetil Nygaard Hansen, Storsmeden i Haslev afløste Gert Christoffersen, GC Maskinværksted i Haslev, som kasserer. Gert Christoffersen fortsætter imidlertid i bestyrelsen. Nyt navn I Haderslev På generalforsamlingen i lokalafdeling Haderslev Østeramt blev det besluttet at forkorte navnet til lokalafdeling Haderslev. Formanden, Chr. Bonde, Østerskov Smedie, Haderslev, slog de positive toner an i sin beretning og pegede bl.a. på vækst i Tyskland, USA og Kina. Han glædede sig over, at håndværkerfradraget er genindført og mente, det vil få stor positiv indvirkning for medlemsvirksomhederne. Frieri i Vendsyssel Hos lokalafdeling Vendsyssel så formanden, Niels K. Thomsen, Vester Hjermitslev VVS, tilbage på et roligt år for lokalafdelingen. Medlemstallet er stort set uændret. Men samtidig luftede han muligheden for en sammenslutning med en eller flere af de øvrige DS-lokalafdelinger. Det fremgik af beretningen, at tankerne om sammenslutning har været grundigt diskuteret i bestyrelsen, bl.a. fordi kun få deltager i lokalafdelingens møder. I den efterfølgende diskussion på generalforsamlingen blev alle synspunkter repræsenteret. Nogle mente, at lokalafdelingerne bør nedlægges til fordel for regionerne, hvori-

mod andre mente, at den nuværende opdeling i regioner og lokalafdelinger fungerer udmærket. Generalforsamlingen genvalgte Niels K. Thomsen som formand, mens Karsten Nielsen, Hals Motorværksted, blev nyvalgt til bestyrelsen. MidtVest På generalforsamlingen i lokalafdeling MidtVest var uddannelse et hovedpunkt. Formanden, Jens Peder Toft, Kynde & Toft I/S i Thyborøn, bebudede en kampagne for at få flere unge gjort interesserede i håndværkerfagene. Hvem der ender med at stå bag kampagnen er imidlertid endnu ikke afgjort. »Vi ved endnu ikke, hvilken løsning der bliver, men det kan godt blive behov for et engangsbeløb til opstart af dette projekt på 40.-50.000 kr. og evt. et mindre beløb til fremover til at udvikle projektet,« sagde Jens Peder Toft. »Når man ser nyheder og hører om virksomheder, der ikke har plads til flere lærlinge – ja så er det jo ikke muligt at få lærlinge afsat. Omvendt går »Mor« og folkeskolerne alt for meget op i prestigeværdien ved, at ens børn absolut skal i gymnasiet, handelsskole eller HF. Så noget skal der gøres. Der er ingen vej uden om. Samfundet kan ikke fungere uden håndværkere, det er fakta.« Jesper Ravnsgaard Jensen, Ravnsgaard Smede- & Maskinværksted, Herning, blev nyvalgt til bestyrelsen. Ny formand i Nordsjælland Den nyvalgte bestyrelse for lokalafdeling Nordsjælland har konstitueret sig med Bo Storgaard Mortensen, Humlebæk VVS & Blikkenslager, som formand. Jørgen Kolby, Kolby & Søn Smede og Vvs A/S, Jægerspris, er kasserer og Claes Skov, Solex Energirådgivning, Humlebæk er udpeget til sekretær. Lokalafdeling Nordsjælland og den kø-

Per Poulsen vil ikke være næstformand Michael Knudsen, formand for lokalafdeling Sjælland Midt & Syd: »Jo før og jo hurtigere vi indser, at det ikke er krisen, som er skyld i vores fortrædeligheder, men derimod langvarig vanetænkning og såkaldte velerhvervede rettigheder fra en svunden tid, desto hurtigere kommer vi i gang med at handle.«

Niels K. Thomsen, formand for DS Vendsyssel, luftede muligheden for en sammenslutning med en eller flere andre lokalafdelinger.

benhavnske lokalafdeling, Søndre Birk, er i dialog om en eventuel sammenlægning. Nej til nyt navn På generalforsamlingen i Randers Omegn oplyste formanden, Jørn Sminge i sin beretning, at bestyrelsen har drøftet DS Håndværk & Industris planer om at skifte navn og logo til næste år. »Alle i bestyrelsen er enige om, at det ikke er tid til at skifte navn nu. Det er en dårlig ide, og det er dyrt,« sagde Jørn Sminge.

Formanden for lokalafdeling Skive-Viborg & Omegn tog hul på debatten om næste års formandsvalg i DS Håndværk & Industri. Per Poulsen, ejer af virksomheden SabetoFLEX i Roslev og formand for lokalafdeling Skive-Viborg & Omegn meldte rent ud på lokalafdelingens generalforsamling: »Jeg er ikke en kommende næstformand i DS Håndværk & Industri, når der skal vælges ny politisk ledelse ved næste års landsgeneralforsamling.« På sidste års landsgeneralforsamling tabte Per Poulsen næstformandsvalget til Fleming Frederiksen, formand for lokalafdeling Fyns Stift. Næstformandsposten var blevet ledig, da den hidtidige næstformand, Henning Nielsen, trak sig i utide. »På opfordring fra Region Midt og flere foreninger på Sjælland tog jeg udfordringen op, selvom der kun var en uge til valget. Problemet er så nu, at rigtig mange tror, at vi nu har opstillingen klar til formandsvalget næste år, og det ligger lidt i kortene at Fleming skal være formand og jeg næstformand. Jeg har brugt en del tid på at tænke dette igennem, og må konstatere at forskellen mellem mig og Fleming er meget stor, og jeg ser mig ikke i stand til at kunne finde et fælles fodslag, som jeg føler kan komme til at virke ordentligt for foreningen. Derfor har jeg valgt at melde klart ud, at jeg ikke er kandidat til næstformandsposten. Det giver alle mulighed for i tide at finde en anden kandidat til posten, så vi ikke skal handle i panik,« erklærede Per Poulsen på lo-

kalafdelingens generalforsamling. På tide med navneskifte Per Poulsen hilste det velkommen, at DS Håndværk & Industri har besluttet at ændre navn til næste år. »Det er en sag, jeg faktisk rejste for fire år siden, uden at det faldt i særlig god jord. Nu ser tiden imidlertid ud til at være inde til et nyt navn efter at flere nye fag er kommet med i DS Håndværk & Industri. Selv om der vil være en del, som synes, at vores navn er fint, og det skal der ikke ændres ved, så er der nu et flertal, som mener, tiden er inde til at få et navn, som kan rumme alle de forskellige virksomhedstyper, der i dag findes i vores forening.« Mangler medlemmer Per Poulsen sagde desuden i sin beretning, at krisen har påvirket medlemstallet i negativ retning. »Derfor er vi også begyndt at bruge mere brugerbetaling i lokalforeningen for at undgå underskud i fremtiden, og for at kontingentet ikke bliver en økonomisk belastning,« sagde Per Poulsen og fortsatte: »Hvis det skal lykkes os at få nogle flere medlemmer, så er det meget vigtigt at vi gør os så synlige som muligt, og det har vi i DS ikke været særlig gode til i de seneste år. Så har I nogle ideer til dette så kom med dem, vi har virkelig brug for dem,« sagde formanden for lokalafdeling Skive-Viborg & Omegn. De efterfølgende valg resulterede i, at Vagn Tanderup, Salling Vaske & Køleservice A/S, blev genvalgt som næstformand, og Jakob Futterup, HF Smede & Maskinværksted A/S, fortsætter som bestyrelsesmedlem.

DS-bladet nr. 5 2013  |  43

NAVNE

50 år med mange jern i ilden Formanden for DS-Himmerland, Lars Christian Nielsen, bliver voksen, men har stadig tid til at lege.

Nye medlemmer  i DS Håndværk & Industri Lokalafdeling Haderslev Østeramt CTS Christiansfeld Truckservice, Claus  Terkildsen Schmidt, Skovrupvej 56, 6070  Christiansfeld. Lokalafdeling Vestsjælland Nordskov VVS, Thomas Nordskov Laerz,  Nyvej 23, 4261 Dalmose. C C Beslagsmed, Kenneth Andersen,  Lundegårdsvej 24, 4100 Ringsted.

Der er mand med mange jern i ilden, der den 4. juni bliver 50 år og således kan erklære sig fuldvoksen. Lars Chr. Nielsen har i tre år været formand for lokalafdeling DS Himmerland og medlem af lokalafdelingens bestyrelse siden 2003. En ung Lars Chr. Nielsen grundlagde i 1995 Sørup VVS-service i nærheden af Støvring, og det går stadig glimrende. »Faktisk over al forventning,« siger fødselaren. Og det er ikke just den slags kommentarer, man får flest af, når man spørger rundt i branchen. »Men jeg har fordel af, at jeg kører mit firma som en enmandsforretning og ikke har en masse munde, jeg skal mætte. Hvis jeg har travlt kan jeg tage en ekstra tørn, og har jeg knap så travlt, kan jeg tage tidligt hjem,« uddyber Lars Chr. Nielsen. Og tidligt hjem betyder sjældent hjem på sofaen for Lars Chr. Nielsen. Ud over sit formandshverv tager han sig nemlig også tid til at lege. Han er aktiv inden for køre- og ridesporten. Lars Chr. Nielsen har selv to heste, som tit bliver spændt for vognen til stævner eller ud i naturen. Desuden driver Lars Chr. Nielsen sammen med to venner en vinforretning. De importerer vin fra stort set hele Italien og sælger på nettet. Rejser og camping er blandt fødselarens øvrige fritidsfornøjelser. Fødselsdagen bliver fejret i familiens skød.

Lokalafdeling MidtVest Per Larsen VVS & Blik, Per Larsen,  Tvedvej 65, 7620 Lemvig. Smed Marine Service ApS,  Kenneth Smed,  Nordsøkaj 34, 7680 Thyborøn Havn. Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn J.A. Stål, Jimmy Bundgaard Andersen,  Gyrovej 1-5, 7800 Skive. Lokalafdeling Søndrebirk M. Nielsen VVS Teknik, Michael Aagad Nielsen,  Ved Sønderport 25 St Th, 2300  København S. Lokalafdeling Himmerland DS Molin Stålkonstruktion A/S, Kent Hejn  Kristensen, Industrivej 5, 9575  Terndrup. Lokalafdeling Vendsyssel Brdr. Mikkelsen I/S, Otto Chr. Mikkelsen,  Thisted Landevej 196, 9440  Aabybro. Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

DS-bladet modtager gerne  nyt om navne i medlemsvirksomhederne og lokalforeningerne  samt nyheder om ordrer, nye produkter og meget andet. Skriv til jho@ds-net.dk. Postkassen er også åben for tips, ideer og pressemeddelelser.

bladet

www.ds-bladet.dk

44  |  DS-bladet nr. 5 2013

Vi leverer varerne... Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 www.thyholmolie.dk Salg direkte til VVS og oliefyrsfirmaer

Arbejdsmiljørådgivning

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning Avidenz A/S Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Tlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk - www.sosweb.dk Specialister indenfor håndværk og industri.

Automatik

Automatikkomponenter for energi, vand, varme og ventilation Telefon 86626364 www.Automatikcentret.dk info@automatikcentret.dk

Beholdere & stålskorstene H. Nielssons Maskinfabrik A/S Egensevej 48, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30 www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTS-anlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Kolding · Randers

EDB

freesoft PLUS2

freesoft ApS Annasvej 28, DK-2900 Hellerup Tlf. 40100818, mail@freesoft.dk www.freesoft.dk freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

Frichsvej 11, 8464 Galten Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: alcon@post6.tele.dk Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW. Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

Hydraulik

Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30, 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulik

Gaskedler

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Gasservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. • ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Aalborgvej 51, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Pumpestationer, pumper, motorer, ventiler og andre hydraulikkomponenter www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Generationsskifte MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smedeog maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dk LDT trading v/Leif Dyhr Thomsen www.ldttrading.dk

Beholdere & stålskorstene Øster Kippinge Stålindustri ApS Boulevarden 6, 4840 Nr. Alslev Tlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17 Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg. 30 års erfaring med stålskorstene. www.o-k-s.dk E-mail: info@o-k-s.dk

Fyringsanlæg

El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

GPS-tracking Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler af WPA mobil løsning Microsoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

GPS-overvågning og -flådestyring info@autotracking.dk www.autotracking.dk Tlf: 31 69 31 36

Inddækning

Sabeto-Flex Hesthøjvej 4 · 7870 Roslev tlf. 70 22 50 04 www:sabetoflex.dk mail:info@sabetoflex,dk INDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg. Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

DS-bladet nr. 5 2013  |  45

Vi leverer varerne... Kvalitetsstyring

Lønservice

Overfladebehandling

European House of Quality A/S Tlf. 86933321, mail: as@sherlock.dk www.sherlock.dk Bliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock. Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.

Lønadministration

Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

-

med udgangspunkt i DS’s overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsstyringssystem

Laserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Lækagesporing

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

MASKINFABRIKKEN

TOOL CON APS

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaver CNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktion www.toolcon.dk . info@toolcon.dk Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

Maskiner og elektroværktøj Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

46  |  DS-bladet nr. 5 2013

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer. Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning. NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@ nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Oliefyrsservice

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Energiservice Lygas Nyholms Allé 39 · 2610 Rødovre Tlf. 70 22 55 32 E-mail: info@energi-service.dk http://www.energi-service.dk Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service. • ALT VVS-arbejde henvises fortsat til dig • 35 biler på gaden hver dag – vi er altid i nærheden af dig og dine kunder • Vi servicerer alle kedeltyper • Vi kører alt fra villakunder til industri- & erhvervskunder Ring og hør mere på telefon 70 22 55 32 – spørg efter Max.

Olietågeudskillere

Fyns Galvanisering a/ REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3 /t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H, DK-9900 Frederikshavn Tlf. 96 23 94 00/27 88 63 23 Fax 96 23 94 11 E-mail: tju@nicon-industries.com www.nicon-industries.com CNC-styret skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP. Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm. Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt: Mediapunktet, Anita rasmussen Tlf. 51 17 14 24 · ar@mediapunktet.dk

Plast- og certifikat-svejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Rustfrit

Svejseudsugning

Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Solvarme Djurs Solvarme Hannebjergvej 24, 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 per@djurssolvarme.dk www.djurssolvarme.dk Produktion/rådgivning/salg

Statiske beregninger Brøns Ingeniørfirma ApS Damvej 12, Brøns 6780 Skærbæk Tlf. 74753424. Fax 74753120 Mail: mail@ broens-ing.dk Hjemmeside: www.broens-ing.dk Vi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

360

Chopperpumper, Beluftere, Omrørere og Procesanlæg www.landia.dk -eller ring 9734 1244

Tegne- & projektarbejde Projekt Service Aps Juliedalvej 3, Døjringe, 4180 Sorø Tlf. 22 96 60 91 www.projekt-service.dk anders@projekt-service.dk Vi tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/Pu-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Trådvarer Stålkonstruktioner

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rustfri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

FK Trådindustri ApS Industrikrogen 7 Filskov, 7200 Grindsted Tlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95 www.fk-traad.dk – info@fk-traad.dk Bukkede trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fixmål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Vand & afløb

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælp Søren A. Sørensen Tlf. 9783 6478 www.vikar-hjælp.dk

VVS

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk ABCliner Materialer, Teknik og Udførelse Ledningsrenovering og -udskiftning Tlf.: 24 87 85 93 · psh@abcliner.dk www.abcliner.dk

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

DS-bladet nr. 5 2013  |  47

Magasinpost-MMP ID-nr 42386

Alt der skal til for en sikker og tæt gennemføring..!

ISSN 1602-7213

Hesthøjvej 5 - 7870 Roslev Tlf. 70 22 50 04 - www.sabetoflex.dk info@sabetoflex.dk

Afsender: DS-bladet  |  Magnoliavej 2  |  5250 Odense SV

SabetoFLEX ApS

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

SabetoFLEX underskørt


DS-bladet nr. 5, 2013