MUSIKKEN #3, 2015

MUSIKKEN // Tema: Når tonen spidser til - undgå konflikter med dine medspillere // Før - under - efter: MUSIKKEN fulgte fem bands på Roskilde Festival // Kom til KARRIEREKICK // Jazz-legender blev hyldet på Sankt Hans Torv

Nr. 3 September 2015

MUSIKKEN

INDHOLD ***

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Danmark i forandring................................................................................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION:

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Når bølgerne går højt i bandet.................................................................................10 Tema // Sæt ord på udfordringerne og lav klare aftaler...............................................11 Tema // Konflikter skal tages i opløbet..................................................................................12 Tema // En trio er lidt som et parforhold..............................................................................14

(ansv.) Christine Christiansen,

Tema // En bandaftale kan spare musikere for mange konflikter..........................16

Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // Tag en snak med din fagforening..........................................................................18

SKRIBENTER DETTE NR: Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti, Malene Hedegaard, Kaspar Vig, Anine Fuglesang, Kjeld Jørgensen, m.fl.

Tema // ”Musikere vil tit bruge juraen til at få ram på hinanden”...........................19 Tema // De afstemmer sindene, inden de synger..........................................................20 Tema // Et fredeligt folkefærd....................................................................................................22 Husk disse råd, når du lønforhandler.......................................................................................23

FOTOGRAFER DETTE NR: Jacob Crawfurd, Søren Solkær, Nikolaj Lund, Daniel

Roskilde Festival 2015...................................................................................................................24

Karlsson, Mads Mazanti, Christine Christiansen,

Hun lærer det klassiske musikliv at performe på perfekt italiensk....................... 30

Kaspar Vig, Caroline Bittencourt, Anine Fuglesang,

Tre dage med hyldest-jam på Sankt Hans Torv............................................................... 32

m.fl.

OPLAG: 3250 DEADLINE: 12. november 2015 TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Radiant Arcadia til Copenhagen World Music Festival.

Foto: Jacob Crawfurd

Brass on Bikes................................................................................................................................... 36 Copenhagen World Music Festival 2015........................................................................... 40 Senirorudflugt på Bakken 2015............................................................................................... 43 Nye udgivelser................................................................................................................................... 44 Klummen // Kras Schönberg og kolde sparetoner...................................................... 47

LEDER Af Michael Justesen

Danmark i forandring Danmark er i forandring - det er ganske vist Der er to væsentlige grunde til det: Vi har fået ny regering, Bertel Haarder er blevet kulturminister – og så er EU og EU-samarbejdet, sat under voldsomt pres fra de mange flygtninge og migranter, som på grund af krig og ufred strømmer til Europa.

Der er en væsentlig forskel fra før og til nu, som formentlig vil få stor arbejdspolitisk indflydelse på forholdene her til lands. Mange af de migranter, som reelt nok flygter fra en utålelig tilværelse med krig og ødelæggelse, er arbejdsivrige, de er godt uddannede, og de er interesserede i nyt fælleskab og integration med hertil hørende muligheder for at få et fornuftigt liv sammen med deres familie.

Med det antal flygtninge og migranter, der må forventes at komme til EU og Danmark i de kommende år, vil der blive et endnu større pres på den hjemlige økonomi og det danske arbejdsmarked end det, vi i forvejen kender til i dag.

Jeg håber i den forbindelse, at alle partier i Folketinget indser, at det nu er endnu vigtigere at få en fornuftig dagpengereform vedtaget.

En dagpengereform, hvor ledige hjælpes bedst muligt i gang med nye job, men - hvad der også er helt afgørende - sikres mulighederne for at genoptjene dagpengeretten og dermed muligheden for at forblive i dette fælles forsikringssystem, som alt andet lige letter adgangen til arbejdsmarkedet.

Kommer forholdene på arbejdsmarkedet ikke til at virke fornuftigt, er jeg desværre sikker på, at spændingerne imellem befolkningen og de mange nye migranter og flygtninge på sigt vil udvikle sig i en uheldig retning og skabe endnu større ulighed og frustration i samfundet.

At der prioriteres benhårdt, ser vi allerede nu med vores nye kulturminister. Bertel Haarder er et kulturelt menneske med stor interesse for kulturen. Men han er også Venstre-mand og minister, og har derfor en anden indgang til, hvordan samfundet og økonomien skal hænge sammen.

Bertel Haarders beslutning om at føre økonomiske midler fra hovedstaden og hovedstadens omegnskommuner til Aarhus for dermed at finansiere Aarhus

som Kulturby er en mærkelig beslutning, som Bertel Haarder formentlig selv finder økonomisk ansvarlig.

Ud over den åbenlyse urimelighed – at Storkøbenhavn og beboerne i Storkøbenhavn skal betale for Aarhus’ i øvrigt udmærkede initiativer – så efterlader det jo en masse problemer - ikke kun økonomiske - til de kulturinstitutioner, der som alle andre institutioner planlægger deres aktiviteter flere år frem i forhold til forestillinger, kontrakter og aftaler.

Alle er bekendt med disse forhold og respekterer omstændighederne. Derfor er den slags ensidige krav og initiativer heller ikke tidligere blevet foreslået så markant som nu af Bertel Haarder. Det kan gøres meget bedre.

Ja, Danmark er unægteligt i forandring.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

BERLIN Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Ber-

lins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

book et ophold i afdelingens lejlighed i prenzlauer berg

Følgende uger er til rådighed i januar-marts 2016: 1 – 2 – 3 – 5 – 7 – 8 – 9 – 11 – 12 og 13 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler

eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

Interesseret?

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag d. 19. oktober 2015 kl.

12:00. Du kan forvente svar i begyndelsen af november.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Citronhuset i Spanien DMF København har aftale med det dejlige feriehus fra marts til og med november 2015. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset.

Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet.

Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge.

Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten. Huset er indrettet

Følg Citronhuset 4 ⁄⁄ MUSIKKEN på facebook

til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn.

Pris kr. 1.100,- pr. uge med skiftedag lørdag.

Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på tlf. 35 240 270.

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga.

Reservation skal ske via Lone/DMF København.

Ma ledigesser af efteråurger i et

AFDELINGEN INFORMERER ***

Karrierekick

* * * * * * * * * *

MIKROFON-WORKSHOP MED JONAS JENSEN DIT OG DAT - SNAK MED BOOKERNE FRA VEGA, HUSET, BETA OG RUST KLIK!-FOTOSESSIONS DESIGN COACHING ARTLAB – ALT OM DE MANGE KURSER HØR OM INSTRUMENTFORSIKRINGEN SNAK MED GATEWAY MUSIC KONTRAKTRÅDGIVNING MØD DIN AFDELING GRATIS MAD + NETVÆRK + HYGGE

ag d s r o T ok t .

8 . d 9 f ra k l t i l 21

Tilmelding åbner mandag. d. 28. september kl. 08:00 på kbh@dmf.dk.

KARRIEREKICK er gratis for medlemmer af DMF København.

Mere info på dmfkbh.dk

Nyt tilbud til DMF Københavns medlemmer!

Gratis lån af mikrofonpakker til optagelse af DIN musik.

Mange musikere er fortrolige med at indspille deres musik i eget studie-set up. Men når det kommer til mikrofoner skal man ofte ud og leje dyrt grej, når indspilningen skal lyde ekstra godt. Dette behov dækker vi nu i DMF København ved at lancere to nye mikrofonpakker som du som medlem frit kan låne. I samarbejde med tonemester Jonas Jensen (Det Kongelige Teater, O’hara, Tina Dickow, DR UnderholdningsOrkestret) er vi i skrivende stund ved at sammensætte én mikrofonpakke som dækker de fleste behov ved indspilning af klassisk musik, og én mikrofonpakke, der bredt dækker det rytmiske område. Begge pakker kommer til at bestå af 6-10 mikrofoner af høj kvalitet.

Hold øje med hjemmeside, blad og Facebook og bliv en af de første der låner mikrofonpakke af din afdeling.

Mikrofon workshop På KARRIERKICK d. 8. oktober har du mulighed for at smugkigge på et udvalg af mikrofonerne i en mikrofon workshop. Her vil Jonas Jensen demonstrere mikrofonerne og øse ud af ’seje cowboytricks’ til hjemmeindspilningerne. Kom og stil alle dine spørgsmål til Jonas.

Workshoppen er gratis for medlemmer af DMF København.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

KORT NYT ***

Efteråret sprudler af ny musik Efterår er koncerttid, og de næste måneder klinger masser af nyskreven musik fra danske og internationale komponisters hænder i landets koncertsale.

På en reception i september præsenterede Forlaget Wilhelm Hansen de nyopførelser, man kan glæde sig til i sæsonen, der netop er startet. Ensemblet Ekkozone opfører den 10. oktober værker af både Poul Ruders og Bent Sørensen ved sin må-

nedlige optræden på Jazzhouse i København.

Også Odense er flot med, når det handler om at sætte nye toner på plakaten. Odense Symfoniorkesters chef, Finn Schumacker, præsenterede sammen med Edition Wilhelm Hansens promotion-manager, Trine Boye Mortensen, på receptionen en vifte af de nye værker, man kan høre på Fyn de kommende måneder.

Finn Schumacker og Trine Boye Mortensen

Få jazz på bogform

Jazz’ld Solos 6 ⁄⁄ MUSIKKEN

Kan man komponere en bog?

Det er netop, hvad jazzmusikeren Anders Larson satte sig for med en dugfrisk serie jazzbøger med titlen ”Jazz’ld Solos” vol.

1-3. Efter utallige timers arbejde lancerer Larson nu sit nye bogbrand. ”Bøgerne er skrevet til jazz-interesserede musikstuderende

og undervisere, men jeg håber også at kunne inspirere ikkeimprovisatører og klassiske musikere,” for tæller Anders Larson om sine udgivelser, der indeholder jazz-soloer skrevet over akkorderne til kendte jazzstandards.

Se meget mere på hjemmesiden www.jazzld.com.

København åbner dørene til nyt spillested Fredag den 18. september slog Heineken dørene op til sit nye venue i Søndermarken i København. Et stort, hvidt kuppelformet telt med navnet StarDome skal lægge rammerne for en masse, of test gratis, kulturog musikarrangementer for at styrke Københavns urbane miljø.

Det særlige ved denne dome er, at hvem som helst med en god idé kan ansøge om at bruge teltet ganske gratis til sit arrangement eller sin koncert. Indtil videre er programmet dog lagt fast for resten af året, men fra 2016 tager StarDome imod forslag og ansøgninger fra den brede befolkning.

”Det betyder, at vi meget gerne vil høre fra mennesker, der har idéer til spændende kulturarrangementer, og som kunne tænke sig at br uge kuplen i Søndermarken som venue helt gratis. Med StarDome kan Heineken tilbyde perfekte rammer for et fedt kulturevent, så vi håber virkelig, at københavnerne vil tage godt imod domen og byde ind med deres forslag,” siger Kim Braget Nielsen, der er brand-manager for Heineken.

I domen vil der være plads til 1.000 stående gæster og 700 siddende. StarDome stiller lys, lyd, vagter og barpersonale til rådighed ved hver t arrangement.

Se de foreløbige program og læs mere på www.stardome.dk.

StarDome

Udsatte børn får klassiske toner

Gabriella Meinert-Medici

Musikeren Gabriella MeinertMedici har gjort det til sit speciale at formidle klassiske toner til børneører. Det startede med koncertrækken ”Genklange” på Gentofte Bibliotek. I sidste sæson flyttede Meinert-Medici og den musikerskare, hun samarbejder med, tonerne ud i en række af Københavns boligsociale områder. Målet er at give børn, der ikke til daglig har adgang til levende klassiske toner, en rejse ind i musikkens verden. ”Mange af de familier, der bor i de boligsociale områder, lever i ofte fastlåste rammer, hvor det kan være svært at finde døren til det danske samfund. Familierne føler sig måske fremmede over for både hinanden og omgi-

velserne, og børnene har svært ved at finde balancen imellem hjemmet og det danske miljø omkring dem,” siger initiativtageren bag koncerterne.

Genklanges samarbejde med de boligsociale områder handler i det store hele om at involvere børn i alderen tre-ni år og deres familier i foreningslivet i Danmark, give dem indblik i, hvad kulturlivet kan byde på og give dem et større tilhørsforhold til den klassiske musik. .

I denne sæson fortsætter Gabriella Meinert-Medici og musikerstaben formidlingsarbejdet i boligsociale områder. 150-års jubilaren Carl Nielsen er omdrejningspunktet i koncerterne.

Den driftige formidler skriver sideløbende på en børnebog om Carl Nielsen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

KORT NYT *** Vil du øve under jorden?

Søger du et musikalsk fællesskab eller et sted, hvor dit band kan øve sig?

Så er Musikbunkeren under jorden i Bernstorffsparken i Gentofte måske stedet.

Musikbunkeren er et øvelokalefællesskab for de 15-25 årige i Gentofte Kommune. Udover 14 øvelokaler er der koncertrum og hæng-ud-værelser, hvor der afholdes fællesarrangementer og koncerter. Der er desuden ansat tre musikfaglige medarbejdere, som giver kreativ sparring og løbende afholder workshops i bl.a. sangskrivning, lydproduktion og rytmik.

Siden åbningen af Musikbunkeren i april 2014 er der groet et netværk af unge musikere fra Gentofte og omegn op omkring stedet. I dag er der aktiviteter i alle bunkerens 14 øvelokaler.

I august blev der holdt åbent medlemsmøde i bunkeren. Her stod den på musikquiz, pizza og indslag fra bands, som øver i Musikbunkeren. Der var også mulighed for at få en rundtur i hele Musikbunkeren.

Efteråret byder på et medlemstilbud, som er tre måneders forløb i henholdsvis sangskrivning, studieteknik, bandcoaching, rytmisk træning og teori samt hørelære. ”Der er stadig plads til flere unge musikere, så kom og vær med,” lyder opfordringen fra bunkerens bagmænd.

Der er to måder at være medlem af Musikbunkeren på: Et øvelokale koster 200 kr. om måneden. Man kan også betale et årskontingent på 250 kr. Det inkluderer medlemstilbud og fællesaktiviteter.

Alle kontingenter går til den ungestyrede Foreningen Musikbunkeren, der bruger dem på medlemsaktiviteter samt udstyr i Musikbunkerens lydstudie, koncertrum og fællesområder.

Musikbunkeren befinder sig under Bernstor ffsparken på adressen Jægersborg Allé 111, 2820 Gentofte.

Se mere på www.musikbunkeren.dk eller på www.facebook. com/MusikbunkerenIGentofte

Musikbunkeren

Borregaard indtager Berlin med Bachs toner

Andreas Borregaard. Foto: Caroline Bittencourt 8 ⁄⁄ MUSIKKEN

Barokmesteren Johann Sebastian Bach har betydet uendelig meget for stort set alle klassiske musikere. Dette inspirerer Konzerthaus – en af Berlins mest berømte klassiske musikscener – til en storstilet BachMaraton i efteråret.

Bl.a. omdannes kammersalen fem gange til ”Bachs Wunderkammer”, hvor Bachs toner klinger på utraditionelle instrumenter. Med på musikerlisten er den danske akkordeonist, Andreas Borregaard, der den 28. novem-

ber fylder et kammer med en af Bachs Engelske Suiter. ”Jeg glæder mig. Ikke mindst over, at Bach på akkordeon bliver mere og mere anerkendt,” siger Borregaard.

Det absolutte højdepunkt på maraton-seancen er, når Berlin Konzerthaus’ orkester, vokalconsort og en række velanskrevne solister med chefdirigent Iván Fischer i spidsen opfører Bachs berømte Messe i H-mol.

Se mere på www.konzerthaus. de/bach-marathon

Fire årtier med fyrige fløjteklange Den danske blokfløjte-virtuos Michala Petri kan her i 2015 fejre, at det er 40 år siden, hun blev færdiguddannet på Musikhochschule i Hannover. Lige siden har hun lagt en stor indsats i at udvide blokfløjterepertoiret ved at bestille nye værker hos både danske og internationale komponister og spille dem vidt og bredt ude i verden. Mange af koncerterne har hun tilmed indspillet på cd.

Petri fejrede ultimo august sit

jubilæum hos Copenhagen Piano/Copenhagen Design House i Bredgade med en reception, hvor jazzmusikeren Carsten Dahl dukkede op og spillede smukke improvisationer med den virtuose blokfløjtespiller.

Som afslutning gav de to et fyrigt ekstranummer, hvor Dahl på tamburin fulgte Petris fuglefløjt i rasende fart.

Receptionen var også en release på to spændende cd’er med overvejende nyskrevne toner med Michala Petri i front som solist.

Michala Petri og Carsten Dahl

Særaftale på vin DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMFmedlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Christine Christiansen

temaintro

Når bølgerne går højt i bandet

Vi var kommet på kant. Ikke på den små-fnidrende måde, hvor man stadig kan sætte sig ned, glatte ud og snakke sig frem til en løsning, alle i ensemblet kan stå inde for. Nej, vi var havnet i en fuldstændig fastlåst situation, hvor de mails, der var blevet vores eneste kommunikationskanal, spidsede mere og mere til i tonen.

Når jeg åbnede min mailboks i den periode, var det med bankende hjerte og bævende hænder. Hver gang, der var et brev, som havde noget med denne uoverensstemmelse i ensemblet at gøre, krympede alt sig sammen indeni, allerede inden jeg havde åbnet den pågældende mail. Om natten lå jeg vågen og grublede løs på alle mulige – og mest umulige - veje ud af konflikten. De fandtes ikke; vi ville bare noget helt forskelligt med det musikalske projekt. Det endte med, at vi måtte kaste håndklædet i ringen og gå hver til sit.

De fleste musikere kommer på et eller andet tidspunkt i karrieren ud for overensstemmelser af mere eller mindre alvorlig karakter med deres medspillere. Musikken er en følsom størrelse at beskæftige sig med, og som de sensible og stædige sjæle, vi kunstnere er, kan det være vanskeligt at rage kastanjerne ud af ilden, når først lokummet brænder, og konflikterne raser.

Uenighederne kan skyldes mange ting - fra honorarer over kunstnerisk udtryk og ambitioner til strid om ejerskab af numre eller bandnavn. Fælles for de fleste typer uoverensstemmelser er, at de er vanskelige at spille sig ud af. Konflikthåndtering burde være et tvungent fag på konservatoriet; det er det desværre ikke.

Heldigvis er der hjælp at hente hos DMF, hvis dygtige rådgivere er der for dig – både når det handler om at forebygge konflikter, og når I har brug for professionel assistance til at løse dem.

MUSIKKEN går i nærværende nummer tæt på bands, ensembler og solister, der har oplevet at stå i en strid, som de ikke selv var i stand til at tackle. Vi taler også med DMFs erfarne konsulenter, som giver gode råd til, hvad man kan gøre – både før og efter, at skaden er sket.

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Christine Christiansen

Sæt ord på udfordringerne og lav klare aftaler - Hvad er de hyppigste typer konflikter, du støder på blandt musikere? ”Kollegiale konflikter - at skabe tydelighed og undgå at tage ting personligt. Mange bands består af stærke individualister.

Hvordan skaber man med dette udgangspunkt en intern struktur i bandet, der forebygger konflikter bedst muligt? Dét er mit fokusfelt.

- Hvad skal der til for, at man i et band med mange individualister skaber den mest frugtbare og mindst konfliktfyldte samarbejds-platform? ”For at der ikke skabes løbende intern kamp om, hvordan tingene skal gøres, er det en god idé, at bandet i fællesskab laver nogle faste aftaler. For, at alle oplever at føle sig taget alvorligt og medinddraget, er det vigtigt, at der tages mundtlige runder, hvor alle høres. Sæt ord på, hvad der er vigtigt, og hvad I hver især har brug for, for at tingene kan fungere.”

- Hvordan vurderer du kreative mennesker ift. konflikt-risikoen - mere eller mindre "udsatte"? ”Stærke følelser og passion betyder ofte et højere potentielt konfliktniveau. Jo mere vi har på spil, jo mere vil vi kæmpe

for det, der er vigtigt for os. Kreative og følelsesbetonede mennesker reagerer og handler også mere impulsivt - og dermed ikke altid velovervejet og i overensstemmelse med de andres behov og ønsker.”

- Hvilke redskaber kræver det at håndtere en konflikt i f.eks. et band? ”En tredje part er altid vigtig for at sikre, at alle bliver hørt. Man kunne også bruge en slags bandets egen fysiske “talking stick”, der går rundt og minder alle om, at alle skal høres. Udover at have en god symbolsk reminder-effekt skaber den ro, fordi den skal rundt til alle. Den forhindrer, at folk taler og diskuterer i munden på hinanden, og at den, der taler højest, bliver hørt mest. For dér ender det typisk med beslutninger, som alle egentlig ikke var helt med på, og så er der modstand, der kan ende i konflikt pga. mistillid, misforståelser osv.”

- Hvis der opstår en intern konflikt i bandet - f.eks. en uenighed om, hvordan man deler honoraret, hvis nogle yder mere end andre - hvad gør man så konkret for at tackle den?

Konfliktmægleren Signe Saxe Jessen har coachet fremtrædende bands og kommer her med sine bud på, hvordan man kan undgå uoverensstemmelser i øvelokalet. om, hvad de enkelte kan lægge af energi i bandet. Som mægler kommer jeg ikke med råd, for det er kun de implicerede, der ved, hvordan det i virkeligheden kan løses for dem. Men måske kunne hver især melde ud, hvor meget energi de er i stand til at lægge i bandet. På en skala fra en til 100 procent - hvor meget tid investerer man i det? Herudfra kunne man differentiere honorarerne, så de svarer til det, der investeres.

En sådan vurdering af alles indsats og investering i bandet kunne f.eks. ske hvert halve år fremadrettet. Dermed får man samtidig klarhed over, hvor de enkelte står, og hvad man kan regne med fra dem.

Det kunne mindske en del frustrationer over hinanden og mindske den dårlige samvittighed, hvis man så også differentierer honoraret efter den virkelighed, som hvert medlem står i. Måske ligger én en i skilsmisse, én har fået barn, nogle er der 100 procent, mens andre har arbejde ved siden af. Livssituationerne har jo indflydelse på bandets samlede niveau.”

”Man kunne tage en overordnet snak

Signe Saxe Jessen

• Cand.mag.

• Professionel konfliktmægler og kognitiv coach.

• Har coachet bands og andre kreative mennesker.

• Har base i København Ø www.goderelationer.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 11

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Malene Hedegaard. Fotos: Søren Solkær

Konflikter skal tages i opløbet Forventningsafstemning er vigtig i et band. Hvis man vil hver sin vej eller ikke er enige om tempoet, opstår konflikterne. Det er erfaringen hos folkemusikbandet Afenginn, som fik hjælp af DMF i forbindelse med et medlems exit.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Afenginn

• Består aktuelt af Kim Nyberg (mandolin), Rasmus Krøyer (klarinet), Niels Skovmand (violin), Erik Olevik (cello/bas) • Har udgivet seks albums, senest Lux (Westpark, 2013) www.afenginn.com

“Som band er det vigtigt at gøre sig klart, hvad ens ambitionsniveau er. Hvis man er uenige om, hvor man skal hen som orkester, fører det tit til frustrationer”, siger Kim Nyberg, mandolinist og kapelmester i folkemusikbandet Afenginn.

Han sekunderes af bandets klarinettist, Rasmus Krøyer: “Åbenhed er vigtig, hvis man vil undgå konflikter. Hvis man er utilfreds med noget, nytter det ikke at putte med det, for de andre kan alligevel mærke det. Og hvis man ignorerer konflikter og skubber dem til side, vokser de bare”.

Nissen fra hjemmefronten Afenginn har eksisteret siden 2002. Der har været udskiftning undervejs, men den oprindelige kerne er – næsten – med endnu. Den lange fælles historie betyder, at man sammen har bevæget sig fra ungdommelig kådhed til en mere moden livsfase. Netop den udvikling har faktisk ført gnidninger med sig for bandet: “Livet sker jo. Man stifter familie og får børn, og for nogle betyder det, at man må skære ned på den tid, man har til rådighed til musikken. Det er tit dér, vandene skilles i et band: Nogle vil bruge mere tid på bandet, andre vil prioritere familien.

Så opstår der let konflikter om bandets tempo og ambitionsniveau”, siger Kim Nyberg. Rasmus Krøyer supplerer: “I Afenginn er vi på mange måder blevet voksne sammen, både musikalsk og menneskeligt. Da vi var et ungt band, kunne konflikter f.eks. handle om, hvor meget eller lidt øl der skulle drikkes, og hvor høj musikken skulle være i bandbussen. I takt med, at vi er blevet ældre, handler det

mere om tid til hjemmefronten. En konfliktkilde i mange bands tror jeg handler om at få musikken og hjemmefronten til at spille sammen”, siger han og tilføjer, at bandet i forbindelse med hans egen kommende familieforøgelse har valgt at tage en afløser ind på hans plads. For ét medlem må ikke stå i vejen for, at resten af bandet f.eks. kan tage på turné i udlandet.

Hjælp fra DMF Et andet klassisk konfliktpunkt kan handle om penge: De fleste bands opstår af lyst og bliver først hen ad vejen til en forretning. I den proces glemmer mange at få formaliseret det økonomiske. For Afenginn blev problematikken aktuel, da et medlem trådte ud af bandet tidligere i år. For hvordan deler man lige boet efter en musikalsk skilsmisse?

“Da vores trommeslager forlod bandet, skulle vi have fundet ud af, hvordan vi deler fremtidige indtægter fra vores albumsalg. Den manøvre fik vi hjælp til af DMF’s kontraktkonsulent, Mikael Højris, der havde nogle redskaber og råd i den forbindelse”, fortæller Kim Nyberg.

DMF’s bandaftale (en kontrakt imellem medlemmerne i bandet, som beskriver de interne forhold i bandet red.) har Afenginn dog ikke udfyldt – endnu. Men begge bandmedlemmer erkender, at det er en god idé at gøre det: “Vi burde nok prioritere at sætte os ned og tale de ting igennem, som bandaftalen lægger op til. Det giver god mening at tage den snak, mens man er gode venner, så de ikke bliver et problem, når først man står midt i konflikten”, siger Rasmus Krøyer.

Konflikter påvirker musikken At bevare den gode bandstemning er ikke bare vigtig af hensyn til bandmedlemmernes trivsel (som i sig selv kan være vigtig nok). Også ud fra en professionel betragtning er det afgørende at få taget hånd om konflikterne, som ellers kan gå hen og påvirke det fælles produkt – musikken. Det mener i hvert fald de to Afenginnmusikere: “Når der er dårlig stemning i et band, eroderer den tryghed, som er nødvendig for at kunne levere sammen på scenen.

Man kan ikke hengive sig musikalsk til hinanden i samme grad, hvis der er knas i maskineriet”, siger Kim Nyberg.

Hvilke konfliktforebyggende råd har de to Afenginn-musikere ellers til andre bands – bortset fra at udfylde DMF’s bandaftale?

“Planlægning og klare linjer. Det er en god idé at holde løbende møder uden øvning på programmet, hvor man kun tager sig af det praktiske. Og så er det fint at huske på så simpel en ting som at spørge sine bandkolleger, hvordan de går og har det.

For man skal have det godt i bassinet”, siger Rasmus Krøyer.

Kim Nyberg supplerer: “Livet er for kort til konflikt. Det der med, at man vokser med konflikter, er efter min mening lidt opreklameret. Jeg synes helt enkelt bare, at de er hårde at være i.

Hvis man kan tage konflikten i opløbet, er det bedst, men er den først en realitet, er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvad man vil, og om man vil være der, hvor man er. Om prisen for musikken er blevet for høj – for det skal være mere sjovt end besværligt”.

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Malene Hedegaard. Fotos: Nikolaj Lund

Trio Zoom

• Består af Ying-Hsueh Chen (slagtøj), Tanja Zapolski (piano) og Stefan Baur (sax) • Ingen fælles albums på cv’et – endnu www.triozoom.dk

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

“Når man spiller sammen i et lille ensemble over mange år, bliver relationerne næsten som i et parforhold. Man kommer meget tæt på hinanden og det har både gode og mindre gode sider. En af de mindre gode er, at man næsten uundgåeligt støder ind i nogle konflikter undervejs”.

Sådan siger saxofonist og medstifter af Trio Zoom, Stefan Baur, om den koncentrerede lille arbejdsenhed, som en trio er.

Hans kollega, pianisten Tanja Zapolski, supplerer: “Lige som man i et parforhold tit kan skændes om ting, der skete for længe siden, kan man også i et ensemble opleve, at tingene gentager sig. Gamle issues popper op, og den samme konflikt vender tilbage med mellemrum”.

Logistik og lavpraktik Trio Zoom har eksisteret siden 2004, med den nuværende besætning dog siden 2008. Ifølge triomedlemmerne betyder den lange fælles historie først og fremmest, at man gennem årene opbygger et tæt bånd til hinanden og får mulighed for

at dele nogle store musikalske oplevelser på scenen. Men som i alle andre arbejdsfællesskaber opstår der også undertiden uoverensstemmelser og gnidninger: “Hos os viser konflikterne sig typisk i forbindelse med helt lavpraktiske og logistiske ting. Det kan for eksempel være sådan noget som transport af vores grej til koncertstedet, og hvem der skal bære hvad. I den tilspidsede og nervøse stemning, som man tit er i lige før en koncert, kan den slags godt bringe temperamenterne i kog”, fortæller Stefan Baur.

Tanja Zapolski supplerer: “Af samme grund har vi overvejet, om vi skal have en hjælper med til det praktiske, men så kommer der nogle ekstra økonomiske og logistiske overvejelser oveni, for vi kan kun være tre i vores bil. Det er et problem, vi jævnligt vender tilbage til, og som vi ikke har knækket koden til endnu”.

Kulturforskelle I en branche præget af internationalisering, og hvor ensembler tit udgør et mix af nationaliteter, kan også kulturforskelle

En trio er lidt som et parforhold Intimiteten i et lille ensemble er næsten som i et ægteskab: Den tætte relation og den fælles historie er på én gang gruppens styrke og akilleshæl. Hos Trio Zoom er pejlemærkerne tillid, omsorg og åbenhed, når temperamenterne støder sammen.

give anledning til konflikter. Det kender de også hos Trio Zoom, hvis medlemmer er fra henholdsvis Danmark, Rusland og Taiwan: “Man gør tingene forskelligt i forskellige kulturer. Normerne for, hvad man må tale om og hvordan, er meget forskellige fra land til land. Det, som i én kultur opfattes som grænseoverskridende, opfattes i en anden som helt normalt, og det kan godt give anledning til misforståelser og konflikt”, fortæller trioens slagtøjsspiller Ying-Hsueh Chen.

I sådanne situationer er det vigtigt at holde fast i respekten for hinanden, er trioens medlemmer enige om: “Når bølgerne går højt, er det vigtigt at bevare tilliden og omsorgen for hinanden. Man er så afhængige af hinanden på scenen, at man ikke kan lade konflikterne flytte med derind. Heldigvis synes jeg, at vi er ret gode til at lægge uoverensstemmelserne bag os, inden vi går på scenen”, siger Stefan Baur.

Dybere kontakt - Konflikter er trælse, så hvorfor går man

ikke bare hver til sit, hvis de viser sig at være så vanskelige at løse?

“Vores relation er så tæt og værdien af vores samarbejde så stor, at der skal virkelig meget til, før vi lukker butikken.

Tanja og Ying-Hsueh er næsten som to søstre for mig, og man går jo ikke bare fra sine søskende. Derudover giver trioen os nogle fantastiske musikalske oplevelser sammen, som jeg meget nødig ville være foruden”, siger Stefan Baur.

Faktisk kan konflikter ifølge trioen også føre noget godt med sig. Ying-Hsueh Chen: “Konflikter giver indsigt og hjælper en til at få øje på sider af sig selv, som man trænger til at arbejde med. Hvis man står vanskelighederne igennem, bliver relationen tit stærkere af det, så man udvikler sig både individuelt og sammen”.

Tanja Zapolski er enig: “Uoverensstemmelser kan gøre en relation dybere. Hvis man når ud på den anden side, synes jeg tit, at man når til et andet stadie efter en konflikt. Musikalsk set kan en stormfuld relation give et meget intenst, nøgent og passioneret samspil”.

Fem konfliktforebyggende råd fra Afenginn og Trio Zoom

1. Giv hinanden klare linjer og respekter hinandens grænser 2. Hold løbende møder, hvor I planlægger og gennemgår praktiske spørgsmål, og hvor musikken holder helt fri 3. Når en konflikt er under opsejling, så tal sammen. Email og Facebook er dårlige konflikthåndteringsredskaber 4. Vis interesse for din bandkollega på et personligt plan: Husk at spørge, hvordan det går i hans/ hendes liv uden for øvelokalet 5. Hvis konflikter tærer på samarbejdet over længere tid, så mærk efter, om du vil blive i gruppen. Skaber I stadig magi sammen på scenen, eller er det tid at komme videre?

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Tre eksempler på typiske bandkonflikter

1. Orkesternavnet ”Orkesternavnet er særligt interessant, da det er ud fra det, man får jobs, og det er orkesternavnet, der står på indspilningerne. Så navnet og det brand, der følger med orkesternavnet, er flere penge værd end de enkelte musikere, og derfor er ejerskabet til navnet/brandet meget væsentligt at have på plads.”

2. Kvinden i medierne ”Er der en kvinde med i orkestret, vil medierne altid gerne have hende med, når der skal gives interviews. Lige meget om hun er forsanger, korsanger eller spiller en tilbagetrukket rolle. Sådan er vores kultur og medieverden, men det kan ofte give problemer internt i et band, da det ikke er alle, der føler, at de får deres 15 minutes of fame. Men husk på, at det ikke er personligt.”

3. Ophavsret ”Retten til kompositionerne er et klassisk konfliktområde. Det er sjældent et problem, så længe man ikke arbejder dybt professionelt og ikke er ude at spille og tjene penge. Men i det splitsekund, hvor musikken skal spilles live, og der begynder at komme Koda-penge, så melder der sig et problem, hvis man ikke har talt om retten til kompositionerne og fået anmeldt det rigtigt. Der kan det være for sent.”

Kilde: Mikael Højris

En bandaftale kan spare musikere for mange konflikter VED BRUD I ET ORKESTER, ER DET VÆSENTLIGT AT TALE FØLGENDE TING IGENNEM:

Bandnavn *** Ejerskab af kompositioner *** Indspilninger *** Økonomi *** Fotomateriale *** Domænenavn *** Facebook-profil *** Biografi og bandhistorie

For at undgå konflikter i fremtiden er det væsentligt, at orkestre sætter sig sammen og laver en skriftlig aftale. Venter man, til konflikten er indtruffet, kan det være for sent, lyder advarslen fra musik- og kontraktkonsulent Mikael Højris.

Bandaftalens 10 vigtige områder

For at undgå interne konflikter er det væsentligt at forholde sig til følgende 10 områder: 1. Bandnavn, dato for etablering af bandet, bandets hjemsted, organisationsform og navnet på den/de, der har startet bandet 2. Ejerskab af bandnavn + adgangskoder til bandets website, Facebook-profil etc.

3. Oplysninger på alle bandmedlemmer 4. Oversigt over alt fællesejet anlæg 5. Ejerskab og økonomi i forhold til grej 6. Finansiering af øvelokale, lejet anlæg etc., og hvordan evt. gæld afvikles i tilfælde af opløsning af bandet 7. Gæld ved udtrædelse/indtrædelse af medlemmer 8. Bandmedlemmernes ansvarsområder 9. Ejerskab af kompositioner + aftale om registrering hos og fordeling af indtægter fra Gramex, KODA og NcB 10. Økonomi fra fx pladesalg, honorarer for optræden etc.

En uddybet bandaftale kan findes på www.dmf.dk eller læses i bogen Den nye musikbranche af Mikael Højris Kilde: Mikael Højris

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Anine Fuglesang

Mikael Højris

musik- og kontraktkonsulent ”Jeg har aldrig nogensinde mødt et orkester, som ikke har haft problemer på et tidspunkt, og det er, fordi det at spille i orkester kan sammenlignes med at være kærester. Det er dybest set de samme mekanismer, der gør sig gældende. Man starter med den altomstyrtende, hede forelskelse, hvor alt bare er fedt, man er fuldstændig på bølgelængde, og tingene kører.

Så sker der det, som der også sker i parforhold, at hverdagen melder sig, og den superhede forelskelse lægger sig lidt. Som musiker er man indledningsvis fuldstændig bjergtaget af, at man har fundet nogle medspillere, man bare svinger med. Man kan ikke forestille sig, at det nogensinde vil ændre sig. Men det er kun, fordi man endnu ikke har taget den grundige snak om, hvad fremtiden skal bringe.”

Erfaringerne kommer fra DMF’s musikog kontraktkonsulent Mikael Højris, der gennem sit mangeårige virke i musikbranchen og i DMF har set utallige orkestre rage uklare om alt lige fra ambitioner og penge til ejerskab over bandnavn og kompositioner.

Mikael Højris har skrevet bogen ”Den nye musikbranche”, der bl.a. indeholder en bandaftale, som man også kan finde på DMF’s hjemmeside. Selvsamme bandaftale, som Mikael Højris opfordrer alle orkestre til at lave, netop for at tale mulige konflikter igennem, så de forhåbentlig kan undgås i fremtiden. ”Alle orkestre burde lave en bandaftale fra day one. En aftale, der bl.a. omhandler, hvem der har retten til bandnavnet, hvem i bandet, der har hvilke ansvarsområder, og hvem, der skal registreres som sangskrivere på de forskellige kompositioner.

Tal om tingene. Hvor er det, I er på vej hen, og hvad er jeres ambition med arbejdet?

De fleste bandkonflikter opstår, fordi det viser sig, at man ikke nødvendigvis har den samme ambition om, hvad der skal ske, eller at man ikke er enige om, i hvilket tempo det skal ske. Det grundlæggende er, at man glemmer, at man ikke nødvendigvis er enige om ting, medmindre man har talt om det, og på et eller andet tidspunkt dukker virkeligheden op. Måske er der én i orkestret, der får lyst til at spille i et andet orkester, men så er det jo utroskab. For hvis man er meget symbiotisk i sit orkester, er det at sammenligne med kønslig utroskab, når man lige pludselig vil spille sammen med andre,” fortæller Mikael Højris og fortsætter: ”Sådanne konflikter er sindssygt svære at gøre noget ved, for i langt de fleste tilfælde bliver det enormt personligt. Jeg oplever desværre meget sjældent, at folk håndterer det professionelt. Den rationelle tankegang og en hensigtsmæssig vurdering af tingenes faktiske sammenhæng er meget svær at få til at spille, når først man er midt i en konflikt.”

Business fremfor venskab Ofte kan det være svært for musikere at løse de interne konflikter på egen hånd, da der tit er mange følelser involveret.

Musikken er deres hjerteblod, og handler uenigheden om en kunstnerisk retning, er det næsten per definition uløseligt, fortæller Mikael Højris.

Midt i den stormfulde forelskelse og beruselse glemmer mange musikere at fokusere på forretningen i musikken. ”Det kan være rigtig svært at tænke business, når man er de bedste venner og spiller musik sammen, fordi man har det fedt sammen. Men det er væsentligt at tænke forretning fra første dag,” pointerer Mikael Højris og fortsætter:

”Der er dog mange orkestre i verden, f.eks. big bands og symfoniorkestre, som bliver drevet som en business. De går på arbejde uden at omgås privat, og de anskuer musikken som en arbejdsplads.

Dem, som formår at gøre det, er også de orkestre, der lever længst, for de lader typisk de personlige konflikter blive uden for døren,” fortæller han.

Der er ikke to konflikter, der er ens, da mennesker, musik og situationer aldrig er de samme, og derfor har Mikael Højris efterhånden set interne bandkonflikter i mange forskellige afskygninger. Skal han pege på en type konflikter, der er nemmere at løse end andre, er det de konflikter, hvor ”forudsætningen er klar”, fortæller han. ”Der er selvfølgelig noget lovgivning og oprethavslov, der styrer meget af det her, så hvis der f.eks. ikke er nogen tvivl om, hvem der har skrevet en komposition, så er det nemmere at løse konflikten. Så at bruge lovgivningen til at løse sin konflikt forudsætter, at konflikten ikke er konfliktfyldt, kan man sige. Men det løser ikke nødvendigvis den dårlige stemning eller gør alle tilfredse,” erfarer Mikael Højris. ”Det er ikke altid sort/hvidt, til gengæld finder vi oftest en løsning. For enten finder musikerne ud af, efter vi sammen har sat ord på tingene, at der slet ikke er et problem, eller også finder de ud af, at det er så gennemgribende, at det ikke giver mening at fortsætte. Og begge udgange er på sin vis lykkelige, for det væsentlige er få hjulpet folk til at finde en løsning, som de kan blive enige om,” slutter Mikael Højris, der gerne hjælper orkestre med at lave en bandaftale, hvis de ikke allerede har indgået en.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Anine Fuglesang

Tag en snak med din fagforening DMF er klar til at hjælpe, hvis der opstår interne konflikter i orkestre.

Hvordan kan medlemmerne få hjælp hos DMF, hvis de oplever interne konflikter i deres orkester? ”Vi inviterer til et mæglingsmøde, hvor vi ser på de konflikter, orkestret har, og hvordan de løses, så begge parter er tilfredse.

Ofte kan det være svært at tale sammen for musikerne, hvis de først er raget uklar, og så er det svært at komme videre. Derfor kan det være en god idé, hvis begge parter mødes her hos os, hvor vi agerer neutral part, for det kræver en god dialog at løse problemerne. Hvis der er tale om to medlemmer, der ikke kan blive enige, så må sagen føres uden for forbundsregi og evt. i retten. Det sker dog yderst sjældent, at to medlemmer ender i retten.”

- Hvordan fungerer et mæglingsmøde? ”Som regel får jeg et oplæg inden mødet, så jeg ved, hvad konflikten handler om.

I tungere sager deltager en jurist inden for det område, som sagen drejer sig om.

Når vi så mødes, liner vi sammen sagen op, taler om hændelsesforløbet og tvisten i konflikten. Derefter kigger vi på det juridiske, idet vi gerne bruger det juridiske til 18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Lasse Fischer faglig sekretær

at klargøre fakta i sagen. Men ofte handler det ikke om jura, men mere om følelser, moral og etik.

Der er også tilfælde, hvor vi gør noget ud af at fortælle, at det godt kan være, at den ene part har retten på sin side, men at det måske ikke nødvendigvis er fordrende for sagen eller vedkommendes fremtid. Som fagforening kan vi netop træde et skridt tilbage og tale med parterne om, at man måske skal se på sagen fra mere end blot det juridiske perspektiv.”

- Har du nogle præventive råd til medlemmerne? ”Man skal passe på ikke at smide mange års hårdt arbejde på gulvet på grund af nogle mindre issues, som måske i virkeligheden godt kan løses. Ofte ser musikerne nogle små problemer som større, end de i virkeligheden er. Det er synd at give op, når man har brugt lang tid på at opbygge et brand. Jeg er bange for, at det ikke altid er de rette løsninger, folk kommer frem til.

Så kom herind, få nogle gode råd og noget sparring. Brug jeres fagforening.”

- Hvad kan du hjælpe med, hvis der opstår interne konflikter i et orkester?

Morten Madsen chefjurist

”Musikere vil tit bruge juraen til at få ram på hinanden” Er der tale om konflikter vedrørende ophavsret eller økonomiske spørgsmål, er DMF klar med juridisk bistand.

”Jeg sidder primært med ophavsret og alt det, der grænser op til. Er der fx et orkester, der bryder med et medlem, kan der hurtigt opstå konflikter omkring de indspilninger, de har lavet i fællesskab, både udgivelser og demostof. I det tilfælde skal der laves nye aftaler omkring, hvordan pengene skal fordeles. Er der f.eks. et oplag af cd’er, der fortsat skal kunne sælges, og er det i så fald de tiloversblevne i orkestret, der må sælge dem? Eller skal de afregne af salget til det medlem, der ikke længere er med i orkestret?”

- Hvad er væsentligt at tage udgangspunkt i for dit vedkommende, når du hjælper orkestre, der oplever interne konflikter? ”Min tilgang til tingene er altid, at man skal undgå at ødelægge ting af værdi, som er bygget op. Typisk prøver jeg at sørge for, at musikerne ikke får ødelagt et brand, som er bygget op over lang tid, og at man så vidt muligt kan fortsætte med at benytte bandnavn, hjemmesider og forskellige materialer. Desuden er det vigtigt, at de implicerede altid får indgået nogle aftaler, hvor de udviser respekt for hinanden. Desværre er det ofte sådan at når det går galt på det personlige plan, ønsker folk at bruge juraen til at få ram på hinanden, men det er ikke en hensigtsmæssig tilgang at løse problemer, som bunder i følelser, gennem jura.”

- Hvor går grænsen for, hvad du kan hjælpe med?

Få hjælp fra DMF

Oplever du konflikter i dit orkester, er du/I altid velkommen til at kontakte DMF. Kom ind til en kop kaffe og en snak, så forsøger vi sammen at finde en løsning på tingene. DMF bistår også gerne med hjælp til udarbejdelse af en bandaftale.

Kontakt: Mikael Højris mikael@dmf.dk Lasse Fischer lasse@dmf.dk Morten Madsen mm@dmf.dk

”Hvis jeg har en sag, hvor det er to medlemmer, der er uenige, kan jeg selvfølgelig ikke gå ind og tage den enes parti. Men jeg kan i nogle tilfælde tage DMF’s formand, Anders Laursen, med i samtalen som mægler. Det kan nogle gange virke fremmende for lysten til at blive enige.”

- Har du nogle præventive råd til medlemmerne? ”Tal om problemerne, før de vokser jer over hovedet. Jeg fornemmer tit, at folk længe har gået og sparet en masse frustrationer sammen, som til sidst munder ud i en større eksplosion. Tal om tingene i åbenhed og vær ikke bange for at tage konfrontationen.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

De afstemmer sindene, inden de synger

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

På Anne Rosing Instituttet – en privat uddannelse for sangere – starter og slutter man alle fællestimer med et ritual, hvor alle de studerende kort fortæller, hvordan de har det. Det giver en stærk fælles ånd og større rummelighed over for én selv og de andre, oplever sangeren Pernille Sejlund.

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Christine Christiansen. Fotos: Daniel Karlsson Forestil dig, at det første, du gør - i bandet, på konservatoriet, i musikskolen eller i dit kontorfællesskab – er at stemme dagsformen af med dine medstuderende eller musikerkolleger. En fast velkomstrutine, som alle deltager i, hver gang I møder ind på arbejdet eller i studiet.

Dette ritual er en realitet på Anne Rosing Instituttet, en privat skole for sangere i København. ”Vi startede fællestimerne med en ’sådan har jeg det lige nu’-agtig afstemning. Her er ikke noget, der er rigtigt eller forkert eller god eller dårlig energi. Man kommer, som man er, og rummer både sig selv og andre,” fortæller Pernille Sejlund, der er sanger og komponist og tidligere elev på Anne Rosing Instituttet. ”Denne korte runde, hvor alle sangere fortalte, hvordan de havde det, og hvad de forventede af dagens undervisning, gav os mulighed for at lande og skabte en supergod fælles ånd med plads til alle typer følelser og tanker,” tilføjer hun.

Ritual fra indianere Metoden kaldes stringing the beads (at sætte perler på snor red.) og er inspireret af indiansk kultur. Den er oprindeligt grundlagt i USA, men er i dag udbredt i hele verden. Personen, der fortæller, har en talking stick – en genstand – i hånden og et antal minutters taletid, hvor ingen må afbryde. Man siger sit navn som intro, og med et fælles ord svarer de øvrige i gruppen, at de anerkender det, personen netop har fortalt. ”Man behøver ikke at udpensle sine udfordringer – det handler mere om at markere, at ’i dag er jeg f.eks. lidt træt og skal lige tage mig sammen for at finde den rette energi.’

Det kræver en god lærer eller bandleder, der tilpasser øvningen eller undervisningen efter folks dagsform. Hvis alle f.eks. er trætte, stressede eller udmattede, vil den gode bandleder eller lærer forstå at tilrettelægge forløbet ud fra denne melding,” forklarer Pernille Sejlund og tilføjer: ”De andre i gruppen kan også vise lidt ekstra hensyn. Vi afrundede altid timerne med, at man sagde, hvilke følelser man gik derfra med, f.eks. ’Jeg har fået et helt anden energi – nu glæder jeg mig til at skulle videre på arbejde’. Det gav en styrke, at vi kom tættere på hinanden.”

Kunstnere er mere følsomme Hun oplever, at metoden passer godt ind

i de musikalske universer, som hun færdes i professionelt – både som sanger og komponist. ”Mange kunstnere rummer en særlig følsomhed. Man kan hurtigt komme til at gøre noget, som nogle bliver meget ramte af. Samtidig har vi en styrke i, at vi tit har bedre kontakt til følelserne og kan sætte ord på de ting, der trykker. Det løsner op for spændinger at sætte ord på, hvordan man har det lige nu og her,” erfarer Pernille Sejlund, der overvejer at integrere metoden i andre af de musikalske sammenhænge, hun indgår i. ”Jeg har haft gode oplevelser med at bruge ritualet i bands, jeg har arbejdet med. Det kan virkelig noget, når det handler om at styrke gruppeånden. Det er vigtigt at give plads til de energier, tanker og følelser, de enkelte individer rummer. De giver en omsorg, som jeg mener er utrolig vigtig, når man arbejder med noget så følsomt og sårbart som musik.”

I bands har Pernille Sejlund også praktiseret en flad struktur, hvor alle bandmedlemmer skiftedes til at være leder og have et program for dagens øvning. ”Det gav en god homogenitet og alle fik mulighed for at komme til orde,” siger hun.

Drop bebrejdelserne Selv ærgrer Pernille Sejlund sig over de uoverensstemmelser, hun har været ude for i flere af de musikalske projekter, hun gennem tiden har været en del af. ”Det har været konflikter, der udsprang af alt fra kunstnerisk uenighed til penge, forskellige ambitioner eller usikkerhed.

Sidstnævnte medførte indimellem, at folk opførte sig spydigt, provokerende eller nedladende. De følelser kan energiafstemningen forebygge,” mener hun og fremhæver en god kommunikation som det altafgørende, når man skaber musik sammen. ”Det handler meget om, hvordan man siger tingene – de kan formuleres på mange måder. Det bebrejdende kommer man ikke særlig langt med.”

Er der penge i spil i en samarbejdsrelation, kan man forebygge konflikter ved at være helt klar i mælet, lyder hendes råd: ”Sørg altid for at få alle aftaler på skrift fra starten, så du kan gå tilbage, hvis der opstår uenighed. Er der optræk til uoverensstemmelser, skal man altid forsøge at løse dem hurtigst muligt, så de ikke får lov at vokse.”

Anne Rosing Instituttet

• En privat uddannelse for sangere i København, som er grundlagt af sangpædagogen Anne Rosing.

• Instituttet udbyder tre linjer: Sang, Sangpædagogik og Rehabilitering. Herudover tilbydes et kursus i anvendt anatomi og fysiologi. www.annerosing.com

Pernille Sejlund

• Født i 1979.

• Bachelor i Musikvidenskab.

• Uddannet komponist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og supplerer i øjeblikket med en sangeruddannelse på Anne Rosing Instituttet.

• Har skrevet en lang række værker til bl.a. Copenhagen Phil, DR PigeKoret, blokfløjtenisten Michala Petri og Athelas Sinfonietta.

• Foruden Danmark er musikken blevet opført i Kina, Tyskland, Belgien, Frankrig, Sverige, Norge, Finland og England. www.pernillesejlund.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

NÅR TONEN SPIDSER TIL tema

Af Mads Mazanti

Et fredeligt folkefærd Hvordan håndterede musikere kontroverserne i ’gamle dage’ – før coaches, karriererådgivning og formaliseret konfliktløsning?

Gunnar Kirkeby fra DMF Københavns seniorklub fortæller her om et par episoder fra sit musikerliv.

Også dengang spillede DMF en rolle i konfliktløsningen, selvom det ikke altid var til musikernes fordel.

Gunnar Kirkeby til skovtur på Bakken i 2014. Her sammen med afdelingens sekretær, Lone Laursen.

Al Stefano ”Jeg vil starte med at sige at jeg ikke har oplevet mange konflikter i min tid som musiker. Også selvom vi spillede hver dag i jobs rundt omkring og faktisk aldrig havde fri. Vi gik fra det ene job til det andet, og der var ikke rigtig noget, der hed ferie.

Sommetider i én måned og nogle gange op til syv-otte måneder pr. engagement.

Jeg kendte nogle af de musikere, der i midten af 1950’erne spillede med Al Stefano (John Steffensen). De har fortalt om en lille episode i forbindelse med, at de var engageret til at spille hele april måned på Kakadu Bar i København. I april var der fire påskedage, hvor der ikke måtte være musik nogen steder. Så orkesteret havde pludselig fire fridage, men det viste sig, at der også kan opstå konflikt i dén anledning. I kontrakten var der aftalt en dagshyre, men der var ikke taget højde for fridagene i påsken. Da den daværende vært opdagede dette, nægtede han at betale honorar for de fire dage. John Steffensen klagede selvfølgelig til DMF, som sendte en jurist. En aften sad juristen og spiste med værten og gik så op til orkesteret og sagde: ” Jeg hører, I forlanger penge for påskedagene. Det kan I da ikke være bekendt”. ”Jo, selvfølgelig kan vi det – det står i vores kontrakt,” svarede musikerne. ”Jamen, så forlanger værten at I skal komme og spille alle fire påskedage selvom der er lukket”, sagde juristen. Og 22 ⁄⁄ MUSIKKEN

sådan endte den lille historie: Al Stefano og hans musikere måtte spille alle fire dage på en bar uden publikum. Det var faktisk forbundets mand, der lavede det lille nummer med musikerne, men man kan selvfølgelig sige, at det var en måde at løse konflikten på.”

Et fredeligt folkefærd ”Jeg har også en historie fra mit eget musikerliv: Jeg spillede i en periode for Willy Hørtings Orkester, og havde på et tidspunkt et engagement på Nørreris i Randers. Det skulle slutte 1. november.

Willy Hørting var kasserer for DMF’s lokalafdeling i Aarhus. En aften, inden vi skulle spille, blev jeg ringet op af Henrik Vandal, som spillede med sit orkester på Landsbyen i Næstved. Kapelmesteren havde fået at vide, at hvis ikke han mødte næste morgen ved militæret, ville han blive afhentet af politiet. Han spurgte derfor, om jeg kunne sidde ind i stedet for ham, og det ville jeg gerne. Så jeg gik tilbage og spurgte: ”Willy, hvad siger du til det? Kan jeg ikke rejse derover, vi skal jo alligevel stoppe her om tre uger.” Willy sagde, det var i orden, hvis jeg selv skaffede en afløser. Jeg skyndte mig derfor ud og ringede til en gut i Aarhus, som spillede de samme instrumenter som mig: Klarinet, b-tenor og kontrabas. Han havde tidligere spillet i Willy Hørtings Orkester og ville gerne overtage jobbet. Jeg gik tilbage til Willy og

sagde jeg havde lavet en aftale med den og den musiker – men ham ville Willy sgu ikke have. ”Nå ja, men det kan jeg jo ikke gøre for. Så må du selv skaffe en anden, for jeg vil altså gerne over til Næstved, og har tænkt mig at rejse”, sagde jeg. Den gang fik vi vores gage hver fredag, og jeg havde fem dage til gode. Da Willy skulle hente gagen, ville han ikke betale de fem dage til mig, så jeg fik ingen penge. Vi var jo gode venner, så vi talte selvfølgelig om det, men jeg var alligevel nødt til at melde det til forbundet.

Da jeg var taget til Næstved, Willy hørte til i Aarhus, og engagementet var i Randers, røg sagen rundt fra afdeling til afdeling. Vi fik ikke rigtig noget ud af det. Willy meldte det derfor til hovedforbundet, men det endte med, at Willy og jeg fik hver en bøde på 25 kr., fordi vi ikke havde en skriftlig kontrakt. Jeg havde aldrig haft en skriftlig kontrakt nogensinde – dengang foregik det hele som mundtlige aftaler, og dem holdt man. Vi vidste selvfølgelig godt, at forbundet forlangte skriftlige aftaler, men det var der ingen, der overholdt.

Efterfølgende kunne vi heldigvis grine af det. Generelt kan jeg sige, at hvis der dengang opstod problemer i orkestrene, så snakkede man som regel bare om det, og så faldt det på plads. Musikere er jo faktisk et fredeligt folkefærd.”

TONER UDEN KRONER tema

Som opfølgning på temaet om gratis optrædener i sidste nr. af MUSIKKEN giver Artlabs Lisbeth Rysgaard her fem gode råd. Dem kan du have med dig i instrumentkassen, når du forhandler løn med fremtidige kunder.

Husk disse råd, når du lønforhandler 1. Research på din kunde Hvem ringer du til? Hvad er vedkommendes profil? Hvad har vedkommende gang i af aktiviteter? Hvordan er kundens økonomi?

Det kan være, at du så sælger flere koncerter til en lavere pris i stedet for én koncert til den ønskede pris. Det kan også være, at kunden dækker en af dine omkostninger, fx overnatning ifm. et spillejob.

2. Dit budget

4. Byd ind med alternativer

Definer på forhånd din ønskede pris, din smertegrænse plus de omkostninger, der er forbundet med jobbet. Hav alt dette parat, så du kan forhandle ud fra det og ikke mindst overskue, hvor du befinder dig både pengemæssigt og interessemæssigt, som forhandlingsforløbet skrider frem.

Forhandling handler om interesser og om at have en god og konstruktiv proces. Forbered nogle idéer til alternativer, hvis din pris ikke kan imødekommes af kunden. I en god proces føler begge parter sig hørt og mødt, dialogen har været behagelig, konstruktiv og måske endda sjov.

3. Forhandlingen

Husk smilet i stemmen, uanset om I kan mødes omkring en aftale eller ej. Det skal altid være en positiv oplevelse at kommunikere med dig.

Spil altid ud med din ønskede pris og forsøg at arbejde ud fra devisen om, at hvis du skal ned i pris, skal kunden op i ydelse.

5. Den gode tone

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

R E P O R TAG E Af Kaspar Vig og Mads Mazanti

Roskilde Festival 2015

Foto: Per Lange

Traditionen tro var MUSIKKEN repræsenteret på sommerens Roskilde Festival. I år havde vi valgt at koncentrere os om warm-up dagene, før det officielle musikprogram åbnede på selve festivalpladsen. På de tre scener Apollo Countdown, Rising og Street City Stage kunne de fest- og musikhungrende festivalgæster opleve en lang række primært danske acts på vej frem. Opvarmningskoncerterne blev i år afviklet i dagene lørdag d. 27. til tirsdag d. 30. juni. Vi fulgte fem bands og bad dem sætte ord på deres Roskilde-oplevelse: Et par uger før festivalstart spurgte vi om forventningerne til koncerten.

Umiddelbart efter showet fik vi en dugfrisk melding på, hvordan koncerten var gået. Og en måneds tid efter, at festivalstøvet havde lagt sig, spurgte vi ind til, hvad band-medlemmerne fik ud af at optræde på Danmarks største festival.

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

GEORGE BEST *** INTRO Bandmedlemmer Mads Jenstrup (Synth, Sampler), Christian Bonne (Vox), Daniel Thoning (Bas synth, sequencer), Christian Askjær (trommer)

Startår Projekt GEORGE BEST blev skudt i luften primo 2014.

Hvad spiller I? Genre?

Electro-pop, nu-disco, new wave

Inspirationskilder?

Depeche Mode, Chromeo, MGMT, Cut Copy, Friendly Fires, New Order.

Hvordan blev I booket?

Da vi hverken har booking, management eller pladeselskab fik vi en mail direkte fra bookeren på Roskilde.

*** FØR

At sige ”Hvad så Roskildeeee!!!”

xon, Communions, Minds of 99, Ryan Adams, Father John Misty.

Hvad forventer I at få ud af det?

*** UNDER

Hvad glæder I jer mest til?

Vi forventer at få en fed oplevelse, som vi vil huske resten af livet. Vi håber selvfølgelig også, at koncerten fremadrettet vil åbne endnu flere døre til at komme ud med vores musik.

Hvordan forbereder I jer på RF-showet?

Vi har haft tonse mange øvere inklusiv produktionsøver i Lillevega. De sidste par uger op til Roskilde har vi måtte tage fri fra job for at nå det hele.

Er I nervøse?

Jaaa, men det må et par øl inden koncerten kunne klare.

Hvilke kontakter vil I gerne skabe med koncerten?

Vi vil gerne ud og møde nogle i branchen, der kunne have nogle idéer til, hvordan vi kommer videre med dette projekt, måske nogle management folk.

Hvad glæder I jer til at høre på årets festival?

Sir Paul, Jungle, Hot Chip, Di-

Var det fedt?

Det var ubeskriveligt stort! Det glemmer vi ikke sådan lige…

Gik det som forventet – lavede I et godt show?

Yes, og mere til. Vi havde ikke forventet specielt mange mennesker, da vi ikke har udgivet noget endnu, og folk derfor ikke kender vores musik. Men der var et rigtig flot stort crowd og der kom flere til i løbet af koncerten. Super tjekket!

Var I klar/ forberedt?

Ja, med nød og næppe. Vi skulle spille en time, og det havde vi aldrig prøvet før. Så vi spillede flere sprit nye sange. Oveni sluttede vi af med en dans på scenen – det havde vi heller ikke prøvet før.

Var I nervøse?

En hel del. Vi kørte i rigtig god tid. Det var lidt ligesom at komme i lidt for god tid til eksamen.

Både godt og skidt. God tid til at

tjekke, at vi havde husket det hele og til at stille op og sådan.

Men også god tid til at få opbygget en vis nervøsitet. Den blev dog hurtigt kvalt, da vi først var i gang.

Har I snakket med nogle vigtige mennesker?

Da vi hverken har pladeselskab, management, booking e.l., fik vi snakket med lidt forskellige.

Sådan mest løst om forskellige muligheder. På Roskilde Festival fik vi snakket med et britisk management bureau og et dansk PR bureau.

Har I fået hørt noget?

Vi arbejder hårdt på at få færdiggjort en EP, vi har derfor ikke hørt noget eller fået lavet nogle aftaler endnu med nogen.

over stepperne. Vi har bl.a. lige spillet support for Darwin Deez i Lille Vega. Mega sejt!

Hvilke erfaringer fik I med jer ift processen/ forberedelsen/ koncerten?

At have noget med i koncerten som folk husker – i sær når folk ikke kender musikken. Der var mange som huskede os pga. dansen vi sluttede af med.

Er I stadigvæk nervøse?

Det har vi ikke rigtig haft tid til at være. Vi har spillet en god stak koncerter siden Roskilde Festival og arbejder samtidigt benhårdt på at få færdiggjort debut EP’en.

Hvilke kontakter/ aftaler har I fået?

Ingen endnu. Men det kommer forhåbentlig i takt med at vi skal udgive debut EP.

*** EFTER

Hvad var de bedste koncerter I hørte?

Hvorfor?

Stadig vildt at tænke tilbage på.

Der sidder en lige nu og færdiggør en live-video fra koncerten.

Den bliver sjov at se!

Sir Paul var imponerende. Vildt at Poul McCartney stadig kan trykke den så meget af! WhoMadeWho var en god dansekoncert. Jungle var super seje på trods af de kom lidt sent på scenen.

Fortæl om oplevelsen?

Hvad fik I ud af det?

Vores navn er kommet godt ud

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

The Entrepreneurs *** INTRO

Bandmedlemmer: Mathias Bertelsen, Anders Hvass, Jonas Wetterslev

Startår: 2014

Hvad spiller I?: Noise ’n’ Romance

Inspirationskilder: Weekend, Sonic Youth, Joy Division

Hvordan blev I booket?: Vi spillede et show på KB18 i januar, og vores bookingselskab havde inviteret nogle fra Roskilde.

*** FØR

Hvad glæder I jer mest til?

Hvilke kontakter vil I gerne skabe med koncerten?

Vi skal faktisk spille tre shows på Roskilde. Det store headlineshow og to mere brancherelaterede inde i mediebyen, men det er helt klart den store koncert vi glæder os mest til!

Vi synes at vi repræsenterer en lyd herhjemme, som retter sig meget mod udlandet. Så det er en klar ambition… og så vil vi da rigtig gerne komme på det officielle program næste år!

Hvad forventer I at få ud af det?

Hvad glæder I jer til at høre på årets festival?

Så meget som overhovedet muligt! Vi vil ikke se det som slutningen på noget, men som et springbræt for at der kan ske nogle vildere ting!

Hvordan forbereder I jer på RF-showet?

Meget metodisk og prøve at eliminere fejlkilder. Helt praktisk er der jo produktionsøvere og sådan, men så er der for eksempel også lys. Vi skal gerne have alle elementer til at hænge sammen. Det kræver lige det der ekstra så man virkelig kan få folk bundet op på oplevelsen!

Er I nervøse?

Ja, det er jo ret nervepirrende at skulle stå tre mand på scenen og spille den slags musik vi spiller. Det bliver spændene at se om det kan stå distancen på så stor en scene og for så stort et publikum.

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Communions, Paul McCartney, Deafheaven, Die Antwoord, War On Drugs

*** UNDER

havn ved 12-13 tiden, men da vi kom herned kom der faktisk ro på. Op til koncerten var det dog ret svært at fokusere og snakke med folk.

Har I snakket med nogle vigtige mennesker?

Det er jo ikke sådan, at der ligger fire kontrakter, der venter på at blive underskrevet, men vi har et indtryk af, at det er gået godt på det område. Vi har fået nogle rigtig gode anmeldelser, og vi har lavet mange interviews.

Det betyder meget som band at blive anerkendt på den måde.

Hvilke erfaringer fik I med jer ift processen/ forberedelsen/ koncerten?

At vi kan spille for så mange mennesker, det er ikke hver dag man kan oplever det. Vi fik bekræftet at vi kan løfte et så stort publikum. Vi synes at vi er blevet mere professionelle, og har lært at hårdt arbejde betaler sig.

Er I stadigvæk nervøse?

JA, det er jo et sprængbræt. Så man tænker jo fremad!

Var det fedt?

Har I fået hørt noget?

Det var helt vildt fedt! Det var ret surrealistisk! Det var jo egentlig bare en koncert, men det der med at der står Roskilde foran gør det bare anderledes!

St. Vincent var sindssygt! Så har vi hørt Lars H.U.G. War On Drugs var også rigtig godt. Men vi har egentlig ikke fået hørt så vildt meget. GOAT var fedt, sådan ret transcenderende…

Hvilke kontakter/ aftaler har I fået?

*** EFTER

Hvad var de bedste koncerter I hørte?

Hvorfor?

Det var fantastisk og overvældene! Noget man altid har drømt om . Det gik sindssygt godt, der var mange mennesker og folk var glade.

Paul McCartney sad lige i skabet. Han formåede virkelig! Det var et fedt sæt, så man kedede sig ikke, og det virkede faktisk som om han selv havde det sjovt. War On Drugs var også godt! De passede godt til festivalformatet og de spillede rigtig godt.

Gik det som forventet – lavede I et godt show?

Vores sæt fungerede perfekt!

Det gik over al forventning!"

Var I klar/ forberedt?

Ja, vi var klar! og vi spillede et helt nyt nummer, det var ret fedt!

Var I nervøse?

Ja, og det var faktisk værst da man gik rundt hjemme i Køben-

Fortæl om oplevelsen?

Hvad fik I ud af det?

En klar validering af det vi har gang i. En blåstempling af at man har gang i noget der er fedt.

Det er blevet nemmere at strukturere en strategi nu. Vi har flere valgmuligheder, og det ser da ud til at vi skal spille i udlandet efter nytår.

ThrKngs *** INTRO

Bandmedlemmer: Le Shingara, FuceLee og Budiansky

Startår: 2013

Hvad spiller I? Genre?

Forbrændingen. Og så helt vildt mange e-mails og telefonsamtaler frem og tilbage. Alt optages og evalueres løbende for at komme så godt ind i materialet som muligt.

Er I nervøse?

Ja.

Hvilke kontakter vil I gerne skabe med koncerten?

Avantgarde Chiptune Electro Rock og Old Sci Fi Gamemusic Tech House.

Kontakt til publikum.

Inspirationskilder?

Disclosure, Jamie XX, Mew, Veronica Maggio, Lars H.U.G. –Special Show, Paul McCartney Nicky Minaj, Henrik Limahl, Hudna og Jungle.

Yellow Magic Orchestra, Vangelig, Kraftwerk, The Beatles, Bladerunner OST, John Carpenter, Claude VonStroke.

Hvordan blev I booket?

Budiansky’s kontakter er for vilde, men sandheden er at vi sendte en brændt cd ind til bookinggruppen og så spurgte Roskilde os om vi ville spille på festivalen efterfølgende.

Vi ved ikke om de har lyttet til musikken.

Hvad glæder I jer til at høre på årets festival?

*** UNDER Var det fedt?

Ja, overdrevet fedt! Apollo scenen er udstyret med mere bas end samtlige scener tilsammen (løgn), men det føltes sådan.

Gik det som forventet – lavede I et godt show?

Ja, vi leverede varen og havde det vidunderligt på scenen.

Var I klar/ forberedt?

Ja, totalt. Lige inden vi skulle gå, gik Minh’s stortrommepedal ned, altså den gik i stykker, det var lige lovligt spændende. Den blev fikset med noget tape mm.

Var I nervøse?

Nej, men spændte, ja.

Har I snakket med nogle vigtige mennesker?

*** FØR

Hvad glæder I jer mest til?

Til at blive færdige med at spille, men i virkeligheden til at se, hvordan publikum reagerer på musikken, altså at få musikken præsenteret.

Alle vi snakker med i forbindelse med musikken er vigtige mennesker, så ja, vi fik snakket med nogle vigtige mennesker.

Har I fået hørt noget?

Hvad forventer I at få ud af det?

Vi hør te Cour tesy på Apollo Countdown efterfølgende. Det var god tung techno og et godt sammensat set af Frk. Vestbirk.

Penge. Spillejobs og en vild oplevelse sammen med publikum.

*** EFTER

Hvordan forbereder I jer på RF-showet?

Intenst øveforløb med de mange gæster samt produktionsøver på

Fortæl om oplevelsen?

Le Shingara forsøger frækt at få Roskilde Festival til ikke at spille deres startsignal-jingle, inden

vi skal på, men stage manageren forklarer venligt, at han har vendt sagen med hovedkontoret, imens han tænder en cigaret og forklarer, at svaret er ’nej’. Der grines og Le Shingara siger; ”det skulle jo prøves”. Grunden til, at vi spørger, er, at længden på vores set er så tæt på at overskride tidsgrænsen, de 60 minutter for Apolloscenen, at et minut til eller fra ville gøre en forskel, og altså uden jinglen, købe os lidt ekstra tid, sikkerhed og dermed lidt ro.

Det er kun i tilfælde af, at noget skulle gå galt eller trække ud.

Settet er præcist så langt, som det kan være, med indbyggede speaks og uddeling af vores vinyl lp’er fra scenen. En lille time senere står vi og laver linetjek, og Mads Bjørn, Kuku Agami og Pawws’ vokaler (alle gæster, vi har med) volder problemer. Tiden går, og Le Shingara har endnu ikke klædt om til showet. Der er fire minutter til Roskilde Festivalens jingle sættes i gang, og vi skal spille. Når jinglen kører, er der kun én vej og det er derudad.

Vi laver linetjek og lyd helt op til et minut inden start. Le Shingara løber ned bag scenen for at hente sin hat og sit tøj. Budiansky råber lettere ophidset; ”det er nuuuu!”, i det, tonerne fra jinglen klinger ud, og publikums forventning sejler ned backstage. Le Shingara løber og filtres ind i sit in-ear system som vi har købt brugt af Chris Minh Doky. Han har sikkert fået det gratis og har dermed tjent på at sælge det billigt til os, men lige nu hænger det rundt om halsen og ned langs den ene arm på Le Shingara. Han når frem. Vi er samlet. FuceLee lægger an til et gruppekram, der bliver meget kort. Solen brænder ned, og kl. er 18.01 – vi er et minut bagud, men starter alligevel med at sætte os roligt ned på scenen og lade Kuku åbne ballet; ”People of the animals showgrounds!!!”- og så er resten musikhistorie.

Hvad fik I ud af det?

Dette projekt er stadig meget nyt, så indlæringskurven fik sig et godt hak opad. Vi fik afprøvet nogle ideer omkring dynamik og valg af sange, som ikke kunne være afprøvet i et mindre for-

mat. Vores medbragte gæster var også et eksperiment, som vi fik meget ud af at inddrage i koncerten. Vi fik udadtil flot respons fra publikum, og efterfølgende et solidt voksende antal fans og følgere. Vi fik også en rigtig slap anmeldelse af en journalist fra Ekstra Bladet, Henrik Queitsch, der mente vi lød for meget som en flok sorte politiske Black Panthers. Vi tænker på at kalde vores kommende album til maj 2016 for Kings of the Black Panthers. Nu må vi se.

Hvilke erfaringer fik I med jer ift. processen/ forberedelsen/ koncerten?

Vi brugte rigtig meget tid på at nørde lyd og mix og dynamik i musikken. Rigtig, rigtig meget tid.

Det lærte vi en del af. Og så skal man ikke undervurdere logistikken når man har i alt 7 gæster plus 3 fotografer med på tour ;)

Er I stadigvæk nervøse?

Vi er altid nervøse lige inden et momsregnskab, eller en deadline for ansøgning til de kollektive midler. Og det samme gælder i al almindelig, også når vi skal på scenen. Så ja, vi er nervøse. Kan vi få et andet spørgsmål snart?

Det går os sgu lidt på nerverne.

Hvilke kontakter/ aftaler har I fået?

Vi har ikke fået nogle direkte eller konkrete aftaler ud af at spille Roskilde, men det er mest, fordi resten af året er planlagt og lyd/ video materialet fra Roskildejobbet skal først anvendes til at skaffe nogle nye festivaljobs i sommeren 2016.

Hvad var de bedste koncerter I hørte?

Hvorfor?

Lars H.U.G. og venner fordi det var befriende og meget kærligt.

Der blev danset og krammet og skrålet med. Kendrick Lamar fordi han var en vor tids Bob Marley og Martin Luther på én gang på scenen. Det stramt, støvet og funky. Poul McCartney der trods lyden spiller og synger formidabelt, det var en lille smule legendarisk at lytte til en beatle, det var det sgu, det må vi sige. Og så Courtesy eller Najaaraq Vestbirk, på Apollo, der spillede den tons tunge techno.

SANTIAGO *** INTRO Bandmedlemmer Mathias Elkjær, Toke Andersson, Jesper Overmark Rasmussen, Janus Weinreich Boss, Jakob Andersen

Startår 2011

Hvad spiller I? Genre?

Americana, indie, country

Inspirationskilder?

Wilco, Hospitality, War On Drugs

Hvordan blev I booket?

Booker satte showcase op på ideal-bar, og blev derefter kontaktet.

*** FØR

Hvad glæder I jer til at høre på årets festival?

Følelsen af at medvirke til det her store nostalgiske apparat, hvor man har været på mange gange.

Men også til at spille for helt nye mennesker, der ikke har hørt om os før.

War on drugs, Ryan Adams, Nils Fram, St. Vincent

Hvad glæder I jer mest til?

Hvad forventer I at få ud af det?

En oplevelse man kan tage med sig altid! Det bliver spændende at blive bedømt efter en højere standard end man er blevet før, og så er vi selvfølgelig spændt på at se hvad der kan ske i kølvandet på koncerten.

Hvordan forbereder I jer på RF-showet? Øvet, øvet, øvet! Vi har afholdt nogle produktionsøvere med vores lydmand, men lyset er leveret på forhånd på GLORIA, så det har vi ikke tænkt på.

Er I nervøse?

Man kan godt mærke det. Men man skal nok bare i gang med første nummer - så kører det!

Hvilke kontakter vil I gerne skabe med koncerten?

Det kunne være fedt at få noget mere opmærksomhed og generel interesse fra branchen. Sådan en koncert her spreder sig jo som ringe i vandet - det kunne være stort at komme til udlandet at spille!

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

*** UNDER Var det fedt?

Det var mega fedt! Det overgik alle forventninger og var virkelig en god oplevelse! Der var rigtig god lyd, og publikum var virkelig taknemmelige.

Gik det som forventet – lavede I et godt show?

Der sprang en streng på en guitar, men vi reddede den! De aftaler vi havde lavet fungerede rigtig godt. For eksempel at vi gik af scenen og Mathias tog nogle sange alene var stærkt! Det gav en god dynamik i koncerten.

Var I klar/ forberedt?

man ikke rigtig ved hvordan man skal kanalisere ud, man vil bare gerne ind og i gang!

Har I snakket med nogle vigtige mennesker?

Vi har lavet nogle radiointerviews som er blevet sat op mens vi har været herinde på festivalen, så man kan godt mærke at der er rører omkring det hele!

Har I fået hørt noget?

Vi hørte War on Drugs, det var rigtig godt! Og så var det fedt at høre Ryan Adams efter vi havde afleveret gear, og bare sidde dér i græsset med en fadøl foran Orange Scene som band, og høre koncert sammen.

*** EFTER

- for at komme til at prøve det hele igen!

Hvilke erfaringer fik I med jer ift processen/ forberedelsen/ koncerten?

Faktisk ikke de store tekniske erfaringer eller erkendelser. Rent praktisk lignede det meget at spille andre steder. Selvfølgelig var der mere forberedelsesarbejde og den slags, men på det store hele var det ikke så forskelligt.

Er I stadigvæk nervøse?

Nej, mere spændte. De vildeste sommerfugle i maven har lagt sig, men der er selvfølgelig stadig en lille kriller i maven når man tænker på koncerten, det kan ikke undgås. Men man må jo bare rykke videre og se frem på nye udfordringer.

Fortæl om oplevelsen?

Hvilke kontakter/ aftaler har I fået?

Selvfølgelig tænker man på om der er nogle eventuelle fejlkilder som for eksempel nye numre og sådan.... men vi har spillet sammen så længe at vi godt ved, at vi kan støtte os op ad hinanden.

Det var som om omgivelserne og oplevelsen løftede vores spil!

Det var den fedeste koncert vi har spillet - både som band og generelt i livet som musiker. Det var stort at stå dér før tæppet gik op, og da vi så at der var fuldt hus blev kroppen først helt stiv, og så gik der et øjeblik før man blev sig selv igen og huskede hvor man var.

Jo, vi har skrevet under på en kontrakt med et bookingselskab.

Var I nervøse?

Hvad fik I ud af det?

Det var svært at holde sig ro og være i sig selv. Man følte sig som en bokser der skal i ringen! Man havde sådan spænding i kroppen

En stor intern anerkendelse i bandet. Koncerten og oplevelsen har gjort os endnu mere sultne på at skrive og indspille næste album

Hvad var de bedste koncerter I hørte?

Hvorfor?

Helt klart War On Drugs. Både fordi vi er kæmpe fans, men også fordi de spillede virkelig fedt!! Die Antwoord leverede også en virkelig fed koncert. Det er fedt at opleve nogen der tager den så meget ud over grænsen.

TÅRN *** INTRO

Bandmedlemmer Erik Apollo, Daniel Scheffmann, Asger Nordtorp, Hans-Henrik Thomsen

Startår 2012

Hvad spiller I? Genre?

Rock

Inspirationskilder?

Beatles, Deerhunter, Foxygen

Hvordan blev I booket?

Det var totalt ud af det blå! Der var en der ringede til os og spurgte om vi ville spille på Roskilde. Det var total mærkeligt, for vi havde ikke spillet koncerter i et godt stykke tid og havde ikke nogen manager, eller decideret strategi. Det var helt vildt!

Så det her er en kæmpe mulighed!

*** FØR

Hvad glæder I jer mest til?

Det bliver så stort at nå frem til de sidste tre numre, og bare smadre igennem og have det fedt med hinanden og løbe rundt på scenen! Vi glæder os selvfølgelig også til at spille de andre numre, men det bliver fedt at være kommet sikkert gennem det meste af koncerten og så bare nyde det!

Hvad forventer I at få ud af det?

Det bliver en stor oplevelse og en milepæl i vores venskab. Vi skal spille tidligt om søndagen, så hele den dag bliver sikkert bare en stor eufori. Vi håber også at denne oplevelse virkelig kan sætte gang i ny energi i bandet.

Hvordan forbereder I jer på RF-showet?

Vi har øvet vildt meget, og så har vi haft en produktionsøver.

Alting skal være knivskarpt, men det er også vigtigt at kunne være afslappet og være åben for afvigelser, for at blive gode til at lytte til hinanden. Lys er noget festivalen står for.

Er I nervøse?

JA! 100% Nogen gange når man sidder i bussen og tænker at man skal spille på Roskilde, kan man godt få det ret sygt i kroppen!

Men vi kommer sikkert til at blive endnu mere nervøse lige inden vi skal på.

Hvilke kontakter vil I gerne skabe med

koncerten?

Vi håber at komme i dialog med nogle forskellige pladeselskaber.

Vi har ikke udgivet noget endnu, så det kunne være fedt at komme i gang med det. Så vil vi rigtig gerne have nogle sat mange koncerter op her i efteråret!

Hvad glæder I jer til at høre på årets festival?

Paul McCartney, Foxygin, Father John Misty, St. Vincent, Disclosure, Die Antwoord, Kendrik Lamar, War On Drugs

*** UNDER

Var det fedt?

Det var fuldstændig sindssygt!

Det var vildt fedt at være der sammen. Vi fik sendt rigtig meget LOVE rundt til hinanden og til publikum!

Gik det som forventet – lavede I et godt show?

Ja, det synes vi. Vi spillede godt.

Det hele spillede faktisk ret fejlfrit, og vi tror faktisk det er på grund af at vi sendte så god energi rundt til hinanden. Hvis vi havde set nervøse og indadvendte ud, ville det helt klart have påvirket showet. Lyden var rigtig god!

Var I klar/ forberedt?

Ja, det var vi. Ved andre koncerter vi har spillet, har man lige skulle spille sig varm i de første

tre numre, men sådan var det ikke her. Der var man bare fuldstændig klar!

Var I nervøse?

JA, men det var faktisk på en meget rar måde. Man har været ret nervøs for at blive nervøs, sådan sindssygt nervøs, og blive i tvivl om alt, men sådan var det ikke. Vi stod bare og krammede bagved da vi blevet introduceret, og huskede hinanden på hvor stort det var!

Har I snakket med nogle vigtige mennesker?

Vi har lavet nogle radiointerviews, blandt andet med P6. Men noget som var virkelig fedt var at vi fik en god anmeldelse, det er vi rigtig glade for!

Har I fået hørt noget?

Vi fik hørt Father John Misty sammen som band! Det så stort at stå der sammen, det skal vi også under Paul McCartney i morgen. Vi hørte Foxygin i går og det skuffede ret meget. War On Drugs var også virkelig sejt!

*** EFTER

Fortæl om oplevelsen?

Det var stort! Vi har set en lille filmoptagelse fra før vi gik på scenen, og man kan se at vi er helt ude af os selv, men vi spillede godt! Mens vi spillede kom solen frem bag skyerne og lyste

ud over festivalen, det var smukt!

Hvad fik I ud af det?

Vi fik en drengedrøm foræret, og vi fik lov at opleve noget kæmpe stort sammen som bedste venner!

Hvilke erfaringer fik I med jer ift processen/ forberedelsen/ koncerten?

Vi øvede ikke for meget, heller ikke for lidt, men der skal jo være en balancegang. Man behøver ikke være alt for forberedt. Vi ville gerne have gjort mere ud af det visuelle, det var svært at arbejde med lyset da vi spillede midt om dagen.

Er I stadigvæk nervøse?

Ja, lidt. For nu er det gjort og så skal der jo følges op på det. Det er lidt angstprovokerende at tænke på. Man skal leve op til det, men det er jo en god ting!

Hvilke kontakter/ aftaler har I fået?

Vi har fået en booker, som har sat nogle fede jobs op i efteråret!

Hvad var de bedste koncerter I hørte?

Hvorfor?

Father John Misty leverede en sindssyg performance - startede med fuld smadder. Det var overbevisende! Det var en stor drøm der gik i oplevelse at se Paul McCartney, han spillede rigtigt godt og levede op til det han er, også som performer. The Entrepreneurs var også vildt fede!

Interview Tekst og fotos af Christine Christiansen

Hun lærer det klassiske musikliv at performe på perfekt italiensk

Laura Valesin træner klassiske musikere og sangere i at udtale det italienske sprog, når de står på scenen ved koncerter og operaforestillinger. Hun undrer sig over, at et korrekt sprog ikke har en højere prioritet blandt kunstnere og chefer i de hjemlige musikliv.

I forsommeren stillede en dansk dirigent op til en international konkur rence for unge maestroer i Italien. I den forbindelse havde hun brug for at mestre de italienske musikgloser til perfektion, og hun ledte efter en kompetent lærer, der kunne coache hende. ”Hun kom til mig og sagde: 30 ⁄⁄ MUSIKKEN

’Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig, at denne type undervisning i italiensk eksisterer’,” fortæller Laura Valesin, der er både blokfløjtenist og Cand.ling. merc. med speciale i fonetik fra Copenhagen Business School.

De seneste syv år har Valesin gjort det til en del af sin selvstændige virksomhed at coache

klassiske sangere i opera-italiensk, inden de træder op på scenen og synger deres partier på det sydeuropæiske fremmedsprog. Interessen for at hjælpe sangerne til en perfekt udtale fik hun for alvor qua sit tidligere job som artist manager i Tivoli Artists. Bureauet havde en række operasolister i stald. ”Vi var det største agentur i Skandinavien, og vi entrerede bl.a. med sangere fra Den Kongelige Opera. Det var karakteristisk for de danske sangere, at de ikke var blevet undervist i opera-udtale under deres uddannelse,” bemærker hun.

Typisk får sangerne et halvt års undervisning i moderne basisitaliensk på konservatoriet, men det er ikke det samme som det antikke operasprog, pointerer Laura Valesin, der forgæves har forsøgt at få Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i tale for at tilbyde de sangstuderende undervisning i italiensk operaudtale.

Løbende bliver hun kontaktet af sangere, der vil tage private lektioner hos hende. ”Man kan have en nok så smuk stemme, men hvis den italienske udtale halter, lyder det grimt. Her kan jeg målrettet gå

ind og formidle det sproglige, som mange af sangerne typisk mangler.”

Valesin har specialiseret sig i at undervise i det, der kaldes ’Det internationale fonetiske Alfabet’ (IPA). Mestrer man det, kan man i princippet lære at udtale alle fremmedsprog. ”Det, der må være relevant for sangerne, er at lære at håndtere lydsiden af sangsproget.

Her skal de bruge dette alfabet – så kan de siden selv dygtiggøre sig i at tale italiensk eller andre fremmedsprog,” forklarer Valesin.

Sprog får lav prioritet Hun har gjort et stort opsøgende arbejde på de danske operascener for at fortælle om sit tilbud om sprogcoaching målrettet musikere og sangere. På Det Kgl. Teater har både den nuværende og tidligere operachefer været positive over for at prioritere sprogarbejdet. ”Der er sangere på Operaen, som ligefrem har krævet, at der blev afsat penge til sprogcoaching i forbindelse med operaproduktioner. I dag er sprogudtalen desværre sangernes egen hovedpine; de skal selv opsøge en lærer, hvis de ønsker undervisning i denne disciplin,” fortæller Laura Valesin, der undrer sig over, at udtalen mange steder får lov at sejle i professionelle operaopførelser. ”I udenlandske operahuse har de coaches ansat til at undervise sangerne i at udtale alle sprog – man budgetterer simpelthen med det. Det burde man også gøre herhjemme.”

Krummede tæer over et professionelt kor Laura Valesein lader sig også hyre til at oversætte italienske operatekster til dansk, når operaarrangører stiller hende denne opgave. ”Hos barokorkestret Concerto Copenhagen har man f.eks. gået højt op i, at de italienske tekster blev oversat korrekt. De kom til mig og sagde: ’Det her

er vigtigt - det skal vi have gjort’.

Efterfølgende lagde de oversættelserne af de aktuelle operaer ud på nettet til teatergængere, som kunne printe teksterne ud.

De var forstående og havde budgetteret med disse oversættelsesopgaver fra starten,” husker hun.

Også dirigenter og musikere har henvendt sig til hende for at lære at udtale italienske musikord korrekt. ”Alle klassiske musikere, der arbejder med lyrisk italiensk, har glæde af at få et sprogligt brush up. Operainstruktører og sufflører bør også gå op i en korrekt udtale, når de arbejder med italiensksprogede værker,” påpeger Valesin, der for nylig overværede en operakoncert på en af landets største scener. ”Jeg sad og krummede tæer hele aftenen, for koret kunne ikke udtale de italienske fraser ordentligt. Det var pinligt, og jeg undrer mig over, at cheferne ikke prioriterer den sproglige perfektion.”

Italiensk er populært Ved siden af sit musikalske sprogarbejde underviser Laura Valesin almindeligt sproginteresserede danskere i italiensk.

Interessen for faget stiger i en tid, hvor støvlelandet er en af de mest populære turistattraktioner. I takt med, at flere danskere lærer italiensk, bør sproget også klinge korrekt i operaerne, pointerer hun. ”De, der dyrker italiensk som hobby, sidder jo også og lytter efter udtalen ved de klassiske koncer ter og operaer. Det er grelt, at man slækker på kvaliteten her. En maler laver jo heller ikke billeder på et dårligt lærred, fordi kun få af hans publikummer er i stand til at vurdere materialet. Vil de danske operachefer have et højt niveau og et godt omdømme, er det vigtigt, at de kvalitetsmæssigt kommer hele vejen rundt – også omkring de sproglige detaljer,” siger Laura Valesin.

Laura Valesin har gjort det til et af sine specialer at undervise klassiske musikere og sangere i italiensk, inden de går på scenen for at udtrykke sig på fremmedsproget. ”Man kan have en nok så smuk sangstemme – men hvis udtalen ikke er i orden, lyder det grimt,” pointerer hun.

Som tosproget på dansk og italiensk med både en konservatorieuddannelse og sprogstudier på Copenhagen Business School er Laura Valesin rustet til at uddanne musikere og sangere i den ægte italienske udtale.

Laura Valesin

• Født i København i 1980.

• Uddannet Cand.ling.merc. og statsautoriseret translatør.

• Er tosproget med dansk og italiensk og har dobbelt statsborgerskab.

• Har boet og arbejdet i Italien og giver jævnligt sprogkurser for danske studerende der.

• Oprindeligt er hun uddannet blokfløjtenist og har studeret på musikkonservatoriet i Italien. Den musiske og sproglige kombination gør hende i stand til at undervise i operaitaliensk.

• Laura Valesin blogger hyppigt om sine sproglige aktiviteter og andre aktualiteter.

• Se mere på www.italiensksprogcoaching.dk og følg Facebook-gruppen ”Italiensk Sprogcoaching”.

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

R E P O R TAG E Tekst og fotos af Mads Mazanti

Tre dage med hyldestjam på Sankt Hans Torv DMF, Københavnsafdelingen og Copenhagen Jazz Festival inviterede i starten af juli til åbne jamsessions som hyldest til jazzlegenderne Bent Jædig, John Tchicai og Ben Webster.

Seks koncerter blev afviklet i festivaldagene, hvor forbundshusets gård var omdannet til stemningsfuld musikerlounge.

Med jazzfestival-arrangementet hyldede forbund og lokalafdeling i tæt samarbejde tre afdøde jazzmusikere, der hver især har haft enorm betydning for det danske og københavnske musikliv. Hyldesten blev afviklet som åbne jam-sessions på Copenhagen Jazzfestivals scene på Sankt Hans Torv fra mandag den 6. juli til onsdag den 8. juli.

Mandag blev Bent Jædig fejret, tirsdag John Tchicai og onsdag Ben Webster. Med disse tre personligheder som musikalske omdrejningspunk ter og inspirationskilder spændte programmet bredt over genrer og 32 ⁄⁄ MUSIKKEN

tidsaldre. Udvalgte jamledere og rytmegrupper sørgede for at styre slagets gang, og alle byens musikere var inviteret til at gå på scenen og byde ind. ” Vi hylder disse tr e betydningsfulde musikere, som på hver deres måde har præget det danske og internationale musikliv i forskellige stilistiske retninger. Med jamkonceptet er der på scenen mulighed for, at alle interesserede musikere kan deltage, og publikum vil med sikkerhed blive præsenteret for unikke musikalske oplevelser,” forklarede jazz-guitarist Morten Højring, der er medlem af DMF’s hovedbestyrelse og DMF Københavns afdelingsbestyrelse.

Håber på gentagelse På torvet flokkedes det jazzinteresserede publikum, mens der fra scenen blev leveret høj kvalitet, og mange musikere valgte at byde ind. Bassist Jakob Thors tog del i jam og backstage-hygge, og havde efterfølgende denne kommentar: ”Jeg er SÅ glad for, at min fagforening på én og samme tid giver sine medlemmer mulighed for at 1) mindes og ære en kær kollega og 2) mødes over dét, vi holder allermest af - at spille sammen, fortælle anekdoter og drikke en øl. Jeg håber at successen gentages næste år.”

Også DR’s P8 Jazz var til stede.

DAB-kanalen dækkede begi-

venheden med en tre-timer lang live-transmission om tirsdagen og sørgede på den måde for at jam’en blev landsdækkende.

Kun lidt lunefuld sommerregn en enkelt dag var skyld i, at torvet ikke var fyldt med et nysgerrigt publikum til alle koncerter.

I DMF’s gård kunne musikere og venner af forbundet kigge forbi til friskpresset juice, kolde fadøl og nylavet shawarma. I den hyggelige musikerlounge mødte kolleger hinanden på kryds og tværs. For nogle var det et tiltrængt pit-stop midt i en travl jazzfestival. Andre benyttede muligheden for at hænge ud og snakke med kollegerne.

fortsættes

>>>

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

>>>

fortsat

DE SPILLEDE PÅ TORVET

Mandag den 6. juli Hyldest jam session for Bent Jædig // Jam session celebrating Bent Jædig 16:00-18:00: Jamleder Jesper Løvdal (ts) Ben Besiakov (p), Daniel Franck (b), Bob Gullotti (dr) 18:00-20:00: Jamleder: Tomas Franck (ts) Carl Winther (p), AC (b), Andreas Svendsen (dr) Tirsdag den 7. juli Hyldest jam session for John Tchicai // Jam session celebrating John Tchicai 16:00-18:00: Jamleder Simon Spang Hanssen (ts) + T.S. Høeg (as) Nils Bo Davidsen (b), Peter Danstrup (b), Anders Provis (dr) 18:00-20:00: Jamleder Stefan Pasborg (dr) Mikko Innanen (ts), Nicolai Munch-Hansen (b) Onsdag den 8. juli Hyldest jam session for Ben Webster // Jam session celebrating Ben Webster 16:00-18:00: Jamleder Niels Jørgen Steen (p) Ole Skipper Mosgaard (b), Ole Streenberg (dr) 18:00-20:00: Jamleder Jesper Thilo (ts) Zier Romme (p), Ida Hvid (b), Frands Rifbjerg (dr)

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

OM DE TRE JAZZMUSIKERE DER BLEV HYLDET

OM JAZZ PÅ SANKT HANS TORV

Forbundet, Københavnsafdelingen og Copenhagen Jazzfestival stod bag tre dage med jam-sessions på Sankt Hans Torv fra mandag den 6. juli til og med onsdag den 8. juli. Arrangementet var en hyldest til de tre jazz-saxofonister Bent Jædig, John Tchicai og Ben Webster.

• Bent Jædig var en af Danmarks største bebop-kunstnere.

Denne jamsession tog udgangspunkt i Bent Jædigs kæmpe repertoire af jazzstandarts og bebop-klassikere.

• John Tchicai var en stor improvisator og også en original og vidtspændende komponist. Denne jamsession tog afsæt i nogle af John’s numre som afsæt til fri improvisation.

• Ben Webster var en af verdens største jazzmusikere. Han slog sig ned i København og havde en afgørende indflydelse på dansk jazz gennem 10 år.

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

Brass on Bikes

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

R E P O R TAG E Af Keld Jørgensen

Idéen Ofte er gode idéer nemme at få - omkring et veldækket bord og et godt måltid i Hamburg var de fem messingblæsere, Jonas Wiik, Lars Ejlif Hansen, Henning Hansen, Keld Jørgensen og Christian Bay, helt enige om, at en sommertur(né) på racercykel, som ikke gik til Paris, men holdt sig inden for fædrelandets grænser, og hvor hver etape sluttede med en koncert i dagens målby, kunne være viel Spaß.

Derefter var det blot at arrangere og tilrettelægge et musikalsk krydstogt på cykel med overkommelige afstande fra by til by, og gerne gennem de smukkeste egne i det danske sommerland.

Denne opgave landede helt naturligt hos ensemblets absolutte senior, yours truly, som efter en del overvejelser tog fat på arbejdet.

Som alle, der sysler med planlægning af en uges turné med koncerter hver aften og i dette tilfælde med en fornuftig geografisk (cykel) afstand, ved, - er det ikke nogen walk in the park, at få sådan en kabale til at gå op.

Det lykkedes imidlertid og om mandagen i uge 31 var alt klar til Departure på Sankt Hans Torv.

Teamtøj Det har meget stor betydning, at man som musiker ser godt ud på scenen. Det samme gør sig gældende, når man cykler sammen som et hold. På lykke og fromme rettede jeg henvendelse til potentielle sponsorer som, formedelst et passende beløb, kunne få deres navn og kontrafej printet på vores cykelbeklædning. Til min store glæde kom de positive tilbagemeldinger prompte. Med en ekspert som Martin Elneff, tidligere designer for Rabobankcykelholdet og nu musikhandler hos I.K. Gottfried, som en meget kyndig cykeltøj-designer nåede vi i mål med jersey og shorts som de fire sponsorer, Dansk Musiker Forbund, Brass Centrum/Ullrich Harzer, Scandinavian Brass and Woodwind og I.K. Gottfried, alle kunne tilslutte sig og være tilfredse med.

Ruten – Etaperne Med lodder og trisser kom ruten plads. Omkring 500 km på en uge lyder måske ikke af så meget, men når man dertil lægger syv koncerter, - den ottende, som skulle have fundet sted på Slotø i Nakskov Fjord, mens solen gik ned, blev aflyst på grund af usædvanligt dårligt vejr - blev ugenormen opfyldt godt og vel. Turen gik fra Sankt Hans Torv i København til Kunsthøjskolen i Holbæk, videre til Stubbekøbing Kirke, til Sankt Nikolai Kirke i Nakskov, til Sankt Nicolai Kirke i Kolding, til Sankt Nicolai Kirke i Vejle og sluttelig til Svendborg, hvor vi åbnede Syddansk Musikfestival med en koncert i riddersalen på Hvidkilde.

fortsættes

>>>

Royal Danish Brass drog på sommerkoncertturné i det danske land på cykel.

Vejrguderne skulle helst være me d p å idé en , men h a v de åbenbart ikke læst vore pressemeddelelser. Naturligvis er den danske sommer lig med byger, der går og kommer - men de regnskyl og den blæst, som vi blev udsat for på tre af etaperne, hensatte os uvilkårligt til en helt anden tid på året.

Disse strabadser til trods ankom vi dog hver dag til et nyt venue med godt humør, med fysisk overskud og med frisk sommerluft i blæserlungerne – for slet ikke at tale om vort vejrbidte look.

Alt det praktiske En messingkvintet på en ’almindelig’ turné kan nemt fylde bagagerummet på en Ford Transit fra Europcar med instrumenter og kufferter, men når dertil kommer kasser med CD’er, en stor kasse med Bronzealderlurer, en kasse med diverse stativer, reservehjul, cykelreparationsbænk og værktøj, kræver alene pakningen af bilen en mand med udprægede praktiske, pædagogiske og håndværksmæssige færdigheder - og en pæn sjat tålmodighed. Nikolaj (Richardt Jørgensen) klarede denne opgave på en aldeles fremragende måde, fuldt på højde med folkene på de professionelle cykelhold. At Nikolaj også fik tid til fotografere og filme undervejs understreger blot, at han var den perfekte mand til det job.

Koncertprogrammet Når ens erhverv i et halvt år-

hundrede, godt og vel, har været klassisk basunist, kender man selvsagt sin niche i musiklivet. Heldigvis er grænserne mellem nicherne og genrerne samt deres instrumentalister i de seneste 25-30 år blevet ret udviskede eller i hvert fald gjort temmelig utydelige - tak og lov for det. Men når der står Brass Quintet på programmet forventer publikum, udover den gode musik og musikernes høje humør, gerne forskellige overraskelser og muntre indslag.

Vores koncertprogrammer på sommerturen indeholdt naturligvis både arrangementer, lettere musik og jokes, men også originalværker af Bo Holten, Bent Lorentzen, Rued Langgaard, John Cheetham og Thorvald Hansen. Vores idé med at udforske mulighederne på det allerældste danske musikinstrument, Bronzealderluren (ca. 1.000 før Kristus), på scenen gør altid lykke, når showet munder ud i Lur Cha-cha og Retraiten fra balletten Napoli.

Gentagelse Når man her nogle uger efter turnéen ser tilbage på en intens og oplevelsesrig uge, er der ingen tvivl om, at der står da capo over uge 31 i 2016. Konceptet har vist sig at holde, og med den fantastiske opbakning vi har fået fra koncertarrangører, sponsorer og ikke mindst publikum, begynder vi planlægningen af næste års Brass on Bikes allerede nu.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

>>>

fortsat

Mail-respons efter turen Fra Stubbekøbing Kirke:

Kære Keld Tak for en uforglemmelig koncert. Folk var imponerede, ellevilde og nød hvert minut.

Mange hilsener Margrethe

Fra Sankt Nicolai Kolding:

Kære Keld Jeg får stadigt kommentarer om koncerten fra nogle af dem, der var til stede, og oplevelsen er den samme hos os alle: Sikke en fantastisk koncert!

Med venlig hilsen Hanne R. McCollin

Fra Sankt Nicolai Vejle:

Kære Keld.

Det var også en stor fornøjelse at lytte til. I var så festlige.

Især Czardas med tuba soloen var helt forrygende. Det var alt i alt en stor oplevelse.

Mange musiske hilsner Michael

Fra Hvidkilde:

Kære Keld, 1000 tak for en særdeles festlig og interessant musik-aften på Hvidkilde.

Jeg har fået rigtig mange dejlige tilkendegivelser om koncerten - både de superprofessionelle musikere, det interessante program og den underholdende præsentation.

Hils dine drenge og sig dem mange tak for en dejlig oplevelse.

Hjertelige hilsner Lina

Gunnar Brønholt – koncertgæst i Stubbekøbing Kirke på FaceBook:

Fem ferme fotogene fyres forunderlige færd forårsagede fuldtonende flamboyante folkelige fanfarer foruden finurlige følelsesfulde fuldtræffere for feinschmeckere. Fascinerende foredrag forebragte frydefulde features. Fantastisk fest!

Se mere om turen på facebook.com/RoyalDanishBrass

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

F r M o f D ,af 0 r 0 e kr. 3 lemm n n é d r v e e m enha æld g Køb ddet edlem u Tilb g pr. m gan

e r e i r g r n a i K h c a o re Cd o am

k D y e c n z n m a o S T e s Sis

me

å p ld e tilm 40270 352

t få . a ed ren m rie ig r d a r ig rk e d e p l r k i jæ mus de el i h i u V å h g ividu p c r a sty s co n ind dning e Vor nem e d vejle e n r to ige es m ing. e g c n n o i v r i h p dg oac å r in. og iere C m r 45 r a á K s n o i s ses

k

bh.d

k dmf . w ww

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

KO N C E R T Af Mads Mazanti. Fotos: Jacob Crawfurd

Copenhagen World Music Festival 2015 Igen i år var DMF København involveret i Copenhagen World Music Festival. Afdelingen støttede koncerten med Radiant Arcadia, Mizgin og Lukkif på Sankt Hans Torv, som løb af stabelen lørdag d. 5. september. Overskriften for arrangementet var ’Kvinder På Scenen!’, og alle tre acts leverede fantastiske og betagende koncerter.

DMF’s gård har nu ved adskillige lejligheder vist sig at egne sig forrygende som backstage for optrædende musikere og venner. Også denne dag kunne kunstnerne hygge, spise og slappe af i forbundets gård + kantine.

Fotograf Jacob Crawfurd var på pletten og fangede de tre konstellationer på scenen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

AR RI ER EK IC K de la fK NB !E n

SPILLESTEDER i KØBENHAVN - en snak med bookerne fra Idealbar/Vega, Huset, Beta og Rust

Hvad er deres musikprofiler? hvordan betaler de musikerne? hvordan promoter de koncerterne? hvad forventer de musikerne selv gør? hvad skal der til for at få et job? er det ok at man spiller flere job i København samme weekend? Deltagere: Cecilie Veje/Idealbar, Peter K Andersen/ Huset, Mikkel Wad Larsen/Beta, Sven Houlberg/Rust.

DMF København - Torsdag den 8. oktober kl.19oo Skt. Hans Torv 26, 2200 København N.

42 ⁄⁄ MUSIKKEN

U D F LU G T Fotos: Mads Mazanti

Seniorudflugt på Bakken 2015

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

NYE UDGIVELSER

Bastion De levende tilbage

Lysår Teknisk knockout

Info 2015 10 tracks Lost Alien Music www.facebook.com/bastiondk

Info 2015 11 tracks LCD www.lysaar.dk

Medvirkende musikere Ulrik Elholm, Anders H. Mortensen

Medvirkende musikere Thomas Ulrik Larsen: sang, guitar; Troels Alsted: bas, produktion; Peter Altmann: trommer; Anders Haahr: keyboards; Christoffer Jespersen: keyboards: Jakob Rønlov: trommer; Det Danske Drengekor: sang; Ivan Horn: sologuitar; Parkering Forbudt: kor; Fuat Talay: saz; m.fl.

Uddrag fra pressemeddelelse: Lyden bringer lytteren direkte tilbage til en tid, hvor det handlede om musikken og om at spille den sammen med nogen. Det handlede om, at sammen kunne man løfte musikken op på et højere plan. Mennesket er flokdyr og sammen kan vi skabe de mest utrolige ting. For bastion’s vedkommende er det musik. Nogen kalder lyden af bastion for retro, mens andre kalder den akustisk og autentisk. Bastion selv kalder den for “vores lyd”.

Der er klare referencer tilbage til Crosby, Stills, Nash og Young og Simon and gGarfunkel. ”Vi er inspireret af vores helte, og når vi synger på dansk, bliver det vores helt eget udtryk.”

Tekster på dansk er nyt for begge sangskrivere. Der for har det været spændende og se, at modersmålet har kunnet give inspiration og ekstra dybde til sangene. I for tiden findes materialet til sangene og omdrejningspunktet i teksterne, er sangskrivernes egne oplevelser og erfaringer.

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Uddrag fra pressemeddelelse: Lysår – alias sangskriver, sanger og guitarist Thomas Ulrik Larsen plus hans hidtil stærkeste musiker-opstilling – tør godt tage livtag med emner som skolereform, curling-usikkerhed, informations-overmæthed, danske troppers allestedsnærværelse i amerikanske krige og netværkers gradvise overtagelse af venskabernes rolle. Det forrige Lysår-album, ”Frontfigur på orlov” (2013), fik anmelderne til at sidestille Larsen med sangskriver-veteraner som Allan Olsen, Steffen Brandt og CV Jørgensen samt mere nutidige navne som Peter Sommer og Loveshop. Det er en ros, der forpligter, ikke mindst hvad angår det at holde fast i sin egen skrivestil og sprogtone.

Pernille Rübner-Petersen Becoming Human Info 2015 19 tracks www.mermaidsbox.com Medvirkende musikere Pernille Rübner-Petersen: piano og vokal.

Uddrag fra pressemeddelelse: Hvordan er det at blive menneske? Det udforsker Pernille Rübner-Petersen i et minimalistisk univers af sang, klaver og lydcollage på det nye album Becoming Human. Vi er på opdagelse med at lære at gå og få sprog til at være et køn og have et begær. Begæret strækker udad og opad samtidig med at tyngdekraften trækker nedad.

Begæret retter sig mod verden og livet. Efter at være den, man (tror man) er og den, (man tror) man elsker. Det kan gå grueligt galt. Dette er det tredje og sidste album i Havfrue-trilogien : Mermaid’s Box – Metaphors and Metamorphoses. Albummet udkommer d. 23. august – på skulpturen Den Lille Havfrues fødselsdag (102 år).

Pernille Rübner-Petersen er sanger, sangskriver og performer. Hun har skrevet og instrueret film og teater og laver musikvideoer til egen musik.

Hun er PhD studerende i Performance på Brunel University, London.

Send eller mail et eksemplar af din nye udgivelse til redaktionen hvis du ønsker den omtalt i bladet.

Søren Reiff Gratitude Info 2015 Gateway Music 14 tracks www.reiff.dk Medvirkende musikere Søren Reiff: guitar; Gary Novak: trommer; Jimmy Haslip: bas; Michito Sanchez: percussion; David Garfield: keyboards; m.fl.

Uddrag fra pressemeddelelse: Det nye album ”Gratitude”, viser virkeligt Reiffs mange facetter.

Hele palletten er i brug på dette album — fra Sorens silke bløde tone på nogle numre til de mere urbane storbyagtige rå nuancer på andre. Rødderne i bluesen høres klar t på nogle tracks, mens jazz og fusions relationerne blomstrer andre steder.

Alle numre er bundet sammen af Reiffs tonesprog i sangbare og iørefaldende melodier samt i detaljerede og dynamiske arrangementer. ”Jeg er super stolt over albummet. Det er blevet indspillet med et hold af de sejeste amerikanske musikere, der hver især har bidraget med fantastiske roller, spillet med en energi og intensitet der både høres og mærkes.

Jeg har brugt lang tid på at skrive og vælge de rigtige numre til dette album. Der skulle både være bredde og sammenhæng mellem numrene, og jeg synes virkelig det er lykkedes her.

- Søren Reiff

Peter Abrahamsen Souvenir Info 2015 5 tracks Exlibris Musik www.peterabrahamsen.dk

k s fi fi a a d r r e G G rrkksst æ æ V V MUSIKEREN

SUPERTILBUD

Medvirkende musikere Peter Abrahamsen; Kristian Lassen; Ole Bendix; Bo Liengaard; Franka Abrahamsen; Jacob Fischer; Christian Søgaards Trio

til DMF Københavns medlemmer MUSIKEREN poster0413.indd

1

4/17/13 2:08:22 PM

Musik till dikter av

Edith Södergran

Anna Kruse Champagne Fötter RUN

E TH O

GLO

anna plakat.indd 1

RS B ALE TEINSSON ’S KOM POSIT IO

17/03/13 10.29

NER

Ved små oplag får du dine tryksager til materialepris.

1. arbejdstime indenfor 30 dage er gratis.

Zapolska

FORT

Graphics: Karolina

Uddrag fra pressemeddelelse: For nylig fandt engelske forskere frem til, at kærlighedshormonet oxytocin, der udløses ved forelskelse, har nogen lunde samme virkning som beruselse ved alkohol; man kan simpelthen føle sig mere eller mindre fuld alene ved at være forelsket.

Det kan godt være, lægen Emil Aarestrup ikke kunne sætte de kemiske betegnelser på følelsen, men som digter kunne han så sandelig sætte ord på den beruselse og påvirkning, som forelskelsen medfører, i et sprog, som her et par hundrede år efter stadig gør ør og svimmel. Nu kommer der en CD med fem udvalgte digte, der netop fremhæver det sanselige, erotiske, som Aarestrup var mester i at beskrive. Emil Aarestrup var læge i Nysted i 1827- 38 og skrev i de ti år, han boede der, en digtsamling, som brød med et kulturelt tabu om at udtrykke tydelige erotiske tanker og drømme.

Vi printer PR-materialet til din musikerkarriere. Fra visitkort og helt op til A0 plakater.

22/01/13 19.02

Malene_plakat_a2.indd 1

ÆLLIN

GER O VERD M AT REJ SE O EN G G D ENN EM M MØDE USIK KEN

DV KØB

ww

w . glo

bal eko

mpo

siti on

er . dk

-Nomineret som en af verdens bedste koncerter for børn og unge

ANJA KICKBUSCH

DON’T PRETEND DEBUTALBUM UDE

anjakickbusch.com

NU

Produktionstid: 1 - 2 uger Kontant eller Dankort Plakater i STORFORMAT A2 - A1 - A0 A4 & A3 · Visitkort · Flyers CD-sleeves + CD-labels Postkort · Foldere

www.bodyrhythmfactory.com

Læs mere om vilkår og priser på www.dmfkbh.dk Mail dine filer til kbh@dmf.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Frederiksberg Bogtrykkeri

GREAT CHINA 大中国

LIVECOOKING SUPPE, GRILL, WOK & DESSERT

’s F M r D e e All emm at b dl a e r i m 0% s!

2 får hos o 46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Du får 20 % rabat på hele regningen.

Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina

K LU M M E N Af Christine Christiansen

Kras Schönberg og kolde sparetoner ”Der er mennesker, som kommer her helt specielt for at høre Schönberg.”

Jeg var målløs over denne udmelding fra min tyske ven. Vi var til koncert i Berliner Philharmonie under den stort opsatte klassiske musikfestival, Musikfest Berlin, som rullede over byens berømte klassiske scene først på efteråret. Et af hovednavnene her var netop den østrigske tolvtonekomponist, Arnold Schönberg. I de danske koncertsale må arrangørerne pakke hans musik omhyggeligt ind blandt tonale værker for, at det glider ned hos størstedelen af det klassiske publikum. De fleste hjemlige koncertgængere er mest til mol- og dur-tonalitet. I Berlin er man anderledes åben over for abstrakte toner.

Et andet af Musikfest Berlins hovednavne var Carl Nielsen, der i 2015 fylder 150 år.

Fynboen er ikke nogen kendis i tysk musikliv endnu. Alligevel trak flere af koncerterne med hans spektakulære symfonier på plakaten fulde huse i Philharmonien.

I det hele taget har berlinerne højere til loftet, når vi taler både kultur og tolerance. Tag gadebilledet i den tyske metropol – det er anderledes facetteret og spraglet end i det utroligt mainstream-fikserede og regelrette København. På Berlins boulevarder ser man homoseksuelle gå rundt i farverige gevandter som en naturlig del af bybilledet. De er her bare, uden stort iscenesatte regnbue-events, og det er ok.

En cykel, der triller op på fortovet, bliver blandt berlinerne bare betragtet som et underholdende stunt af fodgængerne, der flytter sig og giver plads. Her står ingen betjente på lur for at udskrive bøder på den tunge side af 100 euro. Man tager tingene, som de udspiller sig spontant.

Samtidig oplever man som turist i Berlin en høflighed, som alle københavnere kunne lære en del af. Her holder mændene galant alt fra elevator- til taxadøre for det modsatte køn. Møder man en fremmed, bliver man tiltalt med ”Sie”. Selv de unge berlinere holder fast på formerne. Som turist bliver man helt nervøs, når man tvinges til at bøje de tyske verber i tredjeperson pluralis for at matche denne mundtlige formfuldendthed.

Berlin er kendt for sin sprudlende kulturelle scene. Kunstnere fra hele verden bosætter sig her for at udfolde deres idéer og berige verden med kreativt output. Det siges, at Berlin er bankerot – alligevel virker det som om, at byen prioriterer at lade kulturen blomstre på både de store, etablerede og de små nichescener.

I Danmark har kulturminister Bertel Haarder (V) netop bebudet, at der over den kommende firårige periode fra 2016-19 skal spares hele 600 millioner kr. på kulturen. Han erkender, at det kan gå ud over kerneaktiviteterne på de institutioner, hvor der ikke kan hentes flere sparekroner hjem på administration og andre udenoms-agtige lag.

Da Det Kongelige Kapel gæsteoptrådte på Musikfest Berlin først på efteråret, overværede den danske kulturminister koncerten i Berliner Philharmonie.

Her var – foruden Carl Nielsen – musik af Schönberg på programmet. Efter koncerten gav ministeren hjerteligt udtryk for, at han kunne lide det, han havde hørt.

Må Berlins øvrige kulturelle strømninger også have inspireret ham.

Og må Haarder forstå, før han svinger sparekniven, at et alsidigt kunst- og kulturmiljø som det, de danske scener mønstrer, ikke overlever uden de fornødne ressourcer.

I det hele taget har

berlinerne højere til loftet, når vi taler både kultur og tolerance.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

Læs mere på www.dmfkbh.dk

Modtager:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

TONELEGE Citronhuset Grafisk værksted KARRIEREKICK Lejlighed i Berlin Karrierre coaching Mobilstudie Seniorevents Medlemsblad Julestue Værktøjskassen

Afsender:

Medlemstilbud til DMF Københavns medlemmer

ID-nr. 46664