MUSIKKEN # 2, 2015

MUSIKKEN // Toner koster kroner - det kan være dyrt at spille gratis // Køn og klange - hvad mener musikerne i ligestillingsdebatten // Briller for toner - optiker støtter musikken // Se de sejeste klik fra KARRIEREKICK

Nr. 2 Juni 2015

MUSIKKEN

INDHOLD ***

UDGIVER: Dansk Musiker Forbund København

Lederen // Ændrer folketingsvalget på noget?....................................................................3

Sankt Hans Torv 26, 1.

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4

2200 København N T. +45 35 240 270 E. kbh@dmf.dk HJEMMESIDE: www.dmfkbh.dk REDAKTION:

Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema // Det kan koste dyrt at spille gratis.............................................................................8 Tema // Briller for toner.................................................................................................................10 Tema // Voxpop.................................................................................................................................13 Tema // Gratis arbejde giver erfaring....................................................................................14

(ansv.) Christine Christiansen,

Tema // ”Lad os stå sammen og sige nej til gratis jobs”..............................................16

Michael Justesen, Mads Mazanti

Tema // Hornist blev snydt for honoraret............................................................................18

SKRIBENTER DETTE NR: Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti, Malene Hedegaard, Anine Fuglesang, Kim Bohr, Steen Finsen, m.fl.

Tema // Voxpops...............................................................................................................................20 Tema // Vi skal værne om tariffen..........................................................................................22 Tema // Dørdeals kan sagtens give mere end en tarif.................................................24 Cast kvinder på kvalifikationer.....................................................................................................26

FOTOGRAFER DETTE NR: Sophie Bech, Dann Nørgaard, Henrik Jansberg,

De feminine forbilleder skal frem i front.................................................................................28

Daniel Karlsson, Mads Mazanti, Karolina Zapolska,

”Kvinder er for gode til at kalde sig ofre”............................................................................... 29

Christine Christiansen, Michael Justesen, Sofie

”Lad os tale kunst fremfor køn”................................................................................................. 30

Amalie Klougart, Anine Fuglesang, Carsten Weide, Ditte Valente, Niels Flink Rasmussen, Sanna Dolck, Henrik Adamsen, Jan Lindegaard Hansen, m.fl.

OPLAG: 3250 DEADLINE: 01. september 2015

Kvinder svinger dirigentstokken i DR.................................................................................... 32 Han slår nye toner an i Diamanten......................................................................................... 34 Malmø slår musikalsk bro til København............................................................................. 36 KARRIEREKICK................................................................................................................................ 38 Ildsjælsprisen 2015........................................................................................................................ 40 Lad os lytte mere til hinanden.................................................................................................... 42 Nye udgivelser................................................................................................................................... 44

TRYK: Frederiksberg Bogtrykkeri

Forsidefoto: Mads Hebsgaard Andersen til KARRIEREKICK Foto: Sophie Bech

Klummen // Valgkampen skriger på nye toner............................................................. 47

LEDER Af Michael Justesen

Ændrer FOLKETINGSVALGET på noget?

Vil valgresultatet overhovedet få nogen indflydelse på de mærkesager, der optager os musikere? Det er tvivlsomt, for den konstellation, som evt. vil ændre på kultur og arbejdsmarkedspolitikken, er skrøbelig og uden flertal.

har vanskeligere ved at opfylde kravet om et års fuldtidsarbejde for at genoptjene retten til en ny dagpengeperiode.

Det skete som sagt ikke. Bindingen til De Radikale var for stærk og vigtigere i spillet om regeringsmagten.

Jeg er ofte her kommet ind på ændringerne på arbejdsmarkedet og de forringelser, det har medført af dagpengesystemet, og dermed vores medlemmers levevilkår. Det optager bestyrelsen meget, og det er et emne, som vi drøfter på og uden for bestyrelsesmøderne.

Ved sidste valg var der et reelt håb om, at Socialdemokraterne, hvis de fik regeringsmagten, ville tilbageføre nogle af de regler, som har medført de værste konsekvenser for dagpengemodtagere. Ikke mindst for musikere, som i den forbindelse har mange løse jobs uden længerevarende ansættelse, og som dermed

Partierne er her inden valget behændigt driblet uden om en præcis stillingtagen, men under debatterne har det været umuligt for dem at slippe helt uden om. ’Desværre’, for det viser sig, at både finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser muligheden for en kortere genoptjeningsperiode. De ønsker simpelthen ikke, at bruge flere penge på dette område, hvilket de samstemmende udtaler i debatter og indlæg. En egentlig ændring, som dagpengekommissionen skal komme med til september, må altså ikke koste mere end i dag. Samtidig melder

Helle Thorning klart ud, at hvis hun bibeholder regeringsmagten, vil hun igen danne regering med De Radikale. De Radikale, som ønsker at stramme yderligere op overfor dagpengemodtagere.

Til trods for, at SF, Enhedslisten og nu også Dansk Folkeparti er villige til at ændre disse fatale forhold i dagpengesystemet, så melder Socialdemokraterne altså klart fra. Det må give stof til eftertanke.

Personligt tror jeg ikke, at Socialdemokraterne får folkeligt fodfæste igen, før man har skilt sig af med Bjarne Corydon som den person, der fastlægger de stramme økonomiske rammer i partiet - uden hensyntagen til tidligere tiders socialdemokratiske dyder.

Det samme forhold gør sig gældende på kulturområdet og kulturmidlerne. Det er fortsat et område, som er helt nedprioriteret. Man skal derfor ikke – uanset hvilken farve, regeringen får - forvente store ændringer. Det er beklageligt, for nogle få hunderede millioner ville kunne rette op på en masse urimeligheder i kultursystemet.

Jeg tænker først og fremmest på den sociale dumping, som rytmiske musikere udsættes for på spillestederne. Der er for få midler, og de penge, der er, går jf. spillestedsprogrammerne oftest til udenlandske bands.

Ja, det er en kunststøtteordning, men som det er nu, har selv kreative og kunstnerisk højt estimerede bands svært ved at komme på plakaten - og i øvrigt få den minimumsbetaling, som lovpligtigt følger med.

Jeg ønsker alle et godt valg og en god sommerferie.

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

BERLIN Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Ber-

lins mange live-klubber og de store klassiske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

book et ophold i afdelingens lejlighed i prenzlauer berg

Følgende uger er til rådighed i oktober, november og december 2015: 42 – 43 – 45 – 47 – 48 – 49 – 51 – 52 og 53 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.

Pris: kr. 2250,- + kr. 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket

skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

Interesseret?

Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: Mandag d. 10. august kl. 12:00 2015. Du kan forvente svar i begyndelsen af september.

LÆS OM LEJLIGHEDEN OG SE INFOVIDEO PÅ DMFKBH.DK

Citronhuset i Spanien DMF København har aftale med det dejlige feriehus fra marts til og med november 2015. Er du medlem i afdelingen har du mulighed for at leje huset.

Du kan løbende booke én eller to sammenhængende uger efter først-til-mølle-princippet.

Forkæl dig selv med et skønt ophold i de andalusiske bjerge.

Huset er ikke så stort, men det er hyggeligt! Det ligger i den lille charmerende landsby Monda, ikke langt fra Marbella og solkysten. Huset er indrettet

Følg Citronhuset 4 ⁄⁄ MUSIKKEN på facebook

til to eller max tre personer. Der kan dog også være plads til et par med to børn.

Pris kr. 1.100,- pr. uge med skiftedag lørdag.

Læs mere på afdelingens hjemmeside: www.dmfkbh.dk Du kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på: www.citronhuset.dk Overvejer du at booke et ophold i Citronhuset, skal du kontakte Lone på tlf. 35 240 270.

Få 15 % medlemsrabat på billeje hos Helle Hollis i Malaga.

Reservation skal ske via Lone/DMF København.

Ma ledigesser af efteråurger i et

AFDELINGEN INFORMERER ***

Afdelingens åbningstider Mandag kl. 10:00 – 18:00 Tirsdag til fredag kl. 10:00- 14:00 NB: I juli måned lukker vi kl. 16:00 på mandage.

Skovtur Traditionen tro afholder DMF København skovtur for medlemmerne med klassisk dansk frokostbuffet.

Tid: Tirsdag d. 11. august kl. 12.00 Sted: Restaurant Hvide Hest på Dyrehavsbakken Bestil adgangskort på tlf. 35 240 270 eller kbh@dmf.dk senest torsdag d. 30. juli 2015.

Begrænset antal pladser.

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

KORT NYT *** Efterklang går til operaen Der bliver sunget arier under jorden i den nye opera ”Leaves” af komponisten Karsten Fundal og indie-bandet Efterklang. Operaen, som har urpremiere på Copenhagen Opera Festival den 26. juli, opføres i alt 14 gange i Atomkælderen under Københavns Kommunehospital.

Det er første gang i festivalens historie, at man har en egenproduktion, der er skabt helt fra grunden, med i programmet.

Projektet er bl.a. blevet mulig takket være en donation på 600.000 kroner fra Bikuben-

fonden.

Handlingen er hårrejsende: En gruppe mennesker er gået i eksil under jorden. I et kultisk gyserunivers, hvor ukendte kræfter hersker, udføres skræmmende eksperimenter for at opnå evigt liv. Publikum føres rundt i en labyrintisk bunker - 1000 m2 bygget under den kolde krig, med store metaldøre, institutionelle pastelfarver og kakler på væggene.

Komponisternes forskellige g en r em æ ssig e b a g g r u nde kommer til udtryk i 11 stærkt melodiske sange i et abstrakt

Frej sætter fingeraftryk på Tivolis klassiske musik

Maria Frej

Den Kgl. Livgardes Musikkorps overrækker Musikkorpsets gave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe ll I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe ll 75 års fødselsdag, overrakte L ivgar dens Musik kor ps en helt unik CD, med musik af

Primo april tiltrådte Maria Frej som ny programchef for sommerens klassiske koncer ter i Tivoli.

Koncer tserien ” Tivoli Festival”, som løber fra maj til september, byder på både store symfonier, intim kammermu-

H.C. Lumbye – hvor coveret gengiver ‘Mar morhaven på Fredensborg’, malet af hendes Majestæt Dronning Margrethe ll selv.

Overrækkelsen fandt sted ved en specielt arrangeret koncert og reception på Rosenborg Slot,

musikalsk rum, der blander det akustiske og det elektroniske.

Værket spænder over vidt forskellige stemmeudtryk fra de fem sangere: Katinka Fogh Vindelev (sopran, We Like We), Lisbeth Balslev (sopran), Casper Clausen (Efterklang), Nicolai Elsberg (bas, Spillemændene) og Mor ten Grove Frandsen (kontratenor).

Teksten er af Ursula Andkjær Olsen og scenografien står Marie Rosendahl Chemnitz for.

Der er en publikumsbegrænsning på 60 personer ved hver forestilling, så vil man opleve

sik og sprudlende operaarier med nogle af verdens bedste solister.

Det er Frejs forgænger, der har tilrettelagt denne sæsons klassiske repertoire, men den nye programchef har allerede hovedet fuldt af idéer til musikoplevelser, som hun vil lokke lytterne ind i koncertsalen med i 2016. Én målgr uppe, som

Efterklang den spektakulære forestilling, gør man klogt i at løse billet inden længe. www.operafestival.dk

Maria Frej er særligt opsat på at få i tale, er de yngste. ”I samarbejde med mit team vil jeg lave nogle klassiske tilbud til børn. Tivoli er jo helt oplag t et bør nested, og det handler om at udnytte, at de mindste publikummer er herinde i forvejen. Eller har lyst til at komme her,” siger hun. www.tivolifestival.dk

hvor det inviterede publikum fik lejlighed til at mødes med og tale med Hendes Majestæt og Prins Henrik under afslappede selskabelige former. Dronning Margrethe var som altid velor ienteret og konverserede levende om musikken med de øvrige gæster.

Dronning Margrethe

Symfonier i ny indpakning

Uffe Savery

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

Copenhagen Phils nye ambitiøse medieprojekt “Open Orchestra” er en interaktiv symfonisk koncert, der inviterer publikum ind i den klassiske musiks maskinrum.Nordea-fonden støtter hele projektet med 5.589.000 kr.

“Open Orchestra startede med vores verdenskendte flash-mob fra metroen, som gav os ideen til at udvikle en særlig og unik oplevelse, hvor publikum kommer

helt tæt på den enkelte orkestermusiker,” fortæller Musikchef Uffe Savery og tilføjer: “Open Orchestra handler om at skabe kulturel værdi, hvor vi på en sjov og innovativ måde udbreder kendskabet til den klassiske musik.”

De næste to et halvt år præsenterer orkestret projektets fire elementer, der for alvor ser dagens lys i december 2015, hvor “Open Orchestra Online” lance-

res. Kickoff-koncerten den 13. maj var første gang, projektet blev præsenteret for et publikum.

Med Open Orchestra Concert tilbyder Copenhagen Phil en anderledes måde at opleve et symfoniorkester på. Publikum inviteres ind i den klassiske musiks maskinrum og er med til at påvirke, hvor musikken bevæger sig hen. www.copenhagenphil.dk

Ny musikhandlingsplan tager og giver Mandag den 18. maj of fentliggjorde kulturminister Mar ianne Jelved en ny musikhandlingsplan for 2015-2018.

Heri fremgår det, hvordan de statslige midler til musikken fremover vil blive fordelt.

Den skæve kønsbalance i rytmisk musik er indføjet som et emne i musikhandlingsplanen.

Ingen penge følger med, men Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik skal arbejde aktivt for at sikre, at spillestederne bl.a. rapporterer om ligestillingsinitiativer.

Spillestedsområdet får en ny pulje på i alt tre mio. kr. til pub-

Gunnar Madsen

Kritikere: P3 skal være mere musikalsk nysgerrig Radiokanalen P3 har over en million daglige lyttere. Nu bli-

Genklange når ud til endnu flere børn Det star tede med klassiske koncerter i børnehøjde på Gentofte Bibliotek. Siden har ”Genklange”, som konceptet hedder, spredt tonerne ud til børn i boligsociale områder i Værebro Park, Aldersrogade-kvarteret og Urbanplanen. Koncerterne består af både levende lyttemusik med forskellige ensembler og små workshops, hvor børnene er aktive. I maj havde serien premiere i Anemone Teatret med fuldt hus. Fremover kører koncerterne her hver den hver d. 2. søndag i måneden kl. 15. Der er

likumsudvikling. Puljen kan søges af alle, der vil skabe nye koncertformer, nye måder at formidle på og nye kunstneriske udtryk. Puljen bliver administreret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Sangskrivere og komponister får fordoblet midlerne i Statens Kunstfond. I alt 7 mio. kr. tilfalder de to områder. De 7 mio. kr. er alle viderefør te midler fra den forrige musikhandlingsplan.

For udøvende musiker, som med transportstøtteordningen i ryggen rejser rundt i landet og spille koncerter til tariffen, er der negative nyheder. Den nye

musikhandlingsplan giver 18 mio. kr. over fire år. I den forrige musikhandlingsplan var der 19,2 mio. kr. i transportstøtte.

Samarbejdet mellem musikskole og folkeskole er i centrum i den nye handlingsplan. Her nedsættes en tænketank, der skal komme med anbefalinger til musikskolernes fremtidige rolle og mulige måder at nå bredden på.

Også landsdelsorkestrene får en ny tænketank.

Den statslige støtte til de regionale spillesteder ligger uforandret på 28 mio. kr. over de fire år. Det samme gør honorarstøtten på 28.8 mio. kr. Også støtten til Music Export Denmark

på 16 mio. kr. og til Den Unge Elite på 4 mio. kr. er uforandret.

Særlige bevillinger til Sangens Hus og projektet Syngelyst på henholdsvis 4 mio. og 1,5 mio. og kr. er en del af den nye musikhandlingsplan. www.kum.dk

ver kanalen igen gransket af kritikere fra musikbranchen, som sætter spørgsmålstegn ved, om kanalen lever op til sine public service-forpligtelser. Det skriver GAFFA. Gunnar K. Madsen, leder af Dansk Rock Samråd og tidligere medlem af Statens Musikråd, udtrykker følgende kritik: ”Jeg synes ikke, at P3 fremstår som en specielt musikinteresseret institution. Mere som en stor virksomhed, der vil gøre alt for at bevare og øge sin markedsandel af lyttere. De bur-

de ofre flere kræfter på skæv musik og vise mere musikalsk nysgerrighed i stedet for kun at prioritere underholdning og populær-musik.”

Kritikken uddybes af Jesper Mardahl, leder af produktionscenteret for r ytmisk musik Promus i Aarhus: ”Der burde sidde folk, der har en passion for musik og kunne gøre publikum nysgerrige på noget nyt. I stedet spiller de musik fra en play-liste og laver telefonfis for resten,” siger han.

Ifølge DR’s redaktionschef ta-

ger han dog fejl. P3 skal ikke repræsentere alle stilarter og nå ud til alle grupper i befolkningen.

Det er ikke kanalens opgave: ”Når vi definerer os selv som en bred kanal, er det klart, at lyttertal har relevans. Vi skal ikke udfordre så meget, at vi misser vores forpligtelse til at samle.

Lytterne skal have en kanal, de kan stole på. De skal føle, at det er den samme kanal, hver gang de tænder for radioen,” siger redaktionschef Christian Ottenheim. www.gaffa.dk

åbent i teatrets café bagefter til hygge, mad og drikke. ”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Anemone Teatret.

Det er et teater med høj kvalitet og rammer, der omfavner børnene og understøtter deres fantasi. Det betyder, at vi kan spille koncerter i et rum, der er specielt indrettet og skabt til børn med den magi, der er i et teater, når man kommer ind i den store sal med velour på stole og bænke,” fortæller Gabriella Maria Meiner t-Medici, der er ophavskvinde til koncerterne. ”Det er et fantastisk skulderklap for ”Genklange” at komme ind i så etableret et teater med et

stort fast publikum og billetter, der er blevet revet væk. Så mærker vi, at der virkelig er interesse for klassiske koncerter for børn.”

For Gabriella Maria Meiner tMedici handler ”Genklange” om at give børnene et pusterum af ro i en hverdag, hvor der hele tiden sker så meget. ”Vi er opmærksomme på at have den rolige side af klassisk musik med, hvor børnene kan finde et rum til afslapning og fordybelse. Det er dejligt at se, hvor mange børn der nyder at ligge ned og slappe af, mens de lytter til musikken. Det kræver også noget af nogle af børnene, og vi vil gerne udfordre dem lidt

Marianne Jelved

Gabriella Maria Meinert-Medici på koncentrationen,” fortæller initiativtageren.

I efteråret spiller ”Genklange” videre med fokus på Carl Nielsen, som ville være fyldt 150 år i 2015. www.genklange.dk MUSIKKEN ⁄⁄ 7

TONER UDEN KRONER tema

Af Christine Christiansen

temaintro

Det kan koste dyrt at spille gratis

Mange musikere optræder gratis – i håb om at opnå lønnede jobs på sigt. De udøvende kunstnere må tage ansvar for at opkræve honorarer for deres koncerter og synliggøre, at de har omkostninger ved at optræde. Ellers ender vi med et kunstnerproletariat, frygter en filosof.

De nye hits er indøvet. Fanskaren er inviteret. Det bobler i bandmedlemmernes maver, for i aften skal de trykke den af på scenen. Penge får musikerne ingen af. Muligheden for at optræde live er for dem en belønning i sig selv. De håber, at der en dag sidder nogle talentspejdere i salen, der spotter bandet og tilbyder det en pladekontrakt eller betalingskoncerter.

Lyder scenariet velkendt? Det er virkeligheden for mange musikere, der drømmer så hårdt om at bryde igennem, at de spiller koncerter uden at få en krone for det. ”Musik kommer jo fra hjertet hos dem, der spiller. Mange er villige til at sige: ’Jeg elsker at optræde, så jeg behøver ikke at få løn - udover glæden ved at stå på scenen,’” erfarer Marie Gro Rygård.

Spillede gratis på tv I 2010 skrev hun speciale i Musikvidenskab på Aarhus Universitet - netop om problematikken med de gratis toner. Hun talte i den sammenhæng med musikere, der havde optrådt på en af DR’s tv-kanaler uden at få honorar for det. ”De accepterede vilkåret - simpelthen fordi de gerne ville i fjernsynet og opnå den øgede synlighed, som de håbede, denne optræden kunne give,” husker hun.

I mange andre sammenhænge har hun oplevet, at upcoming-musikere spiller gratis, fordi de tror på, at det på sigt kaster lønnede jobs af sig. ”At spille uden honorar er en del af disse musikeres business-strategi og en form for markedsføring, som de investerer i. De satser på, at det kan føre noget med sig, at de spiller gratis i starten af karrieren,” oplever hun og tilføjer: ”En musiker begrundede den ulønnede optræden med, at: ’vi gør det her, fordi det er sjovt’.

Det er jo sjovt at være ude at spille, men derfor vil de fleste jo stadig godt betales for det.”

Musikere må tage ansvar I dag underviser Marie Gro Rygård i musik på Slagelse Gymnasium. Også her møder hun ofte en forventning om, at live-optrædener er en ting, som musikeleverne bare lige disker op med.

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Tit bliver jeg spurgt spontant, om mine musikhold ikke kan levere et live-indslag – typisk til jule- eller sommerferieafslutningen. Der er en forventning hos mange om, at musikere da bare lige kan ryste en koncert ud af ærmet. Omverdenen glemmer at anerkende arbejdet og den tid, som det tager at indstudere musikken.”

Her mener Marie Gro Rygård, at musikerne selv må tage et ansvar for at synliggøre det store arbejde, der ligger bag deres optrædener. ”De skal være meget bedre til at italesætte og synliggøre, hvor meget forberedelse det kræver at gå på scenen og fyre en koncert af.”

Samtidig skal musikerne se betalingen som en naturlig del af at optræde – ikke som et uopnåeligt luksusgode, siger hun og trækker parallel til andre brancher, hvor betaling ikke på samme måde er til debat.

Som hun siger: ”Spørger man en håndværker, om han vil arbejde uden løn, så ved man jo godt på forhånd, hvad svaret er.”

Fristes til at forære varen væk Samme scenarier ser Malene Trock Hempler, der er filosof og optaget af

Sæt pris på dig selv og vær synlig Er du original?

Skiller du dig ud?

Er du synlig?

En af forudsætningerne for at kunne tjene penge på musikken er, at du fremstår som et stærkt personligt brand. Spiller dit talent sammen med din personlighed, faglighed og tilstedeværelse? Du kan ikke bestemme, hvad f.eks. potentielle kunder skal mene om dig, og om de skal inspireres til at hyre dig til et koncertjob.

Du kan derimod påvirke dem positivt. Det gør du ved at arbejde bevidst med dit personlige brand på en smagfuld og troværdig måde, der klinger sammen med at være et kreativt og iværksættende menneske.

Malene Trock Hempler

nye tendenser - især i mediebranchen. ”En mekanisme, der har en betydning i tonernes verden, er, at det er blevet for vigtigt at være noget ved musikken. At være på. Det at få opmærksomheden ved at stå på scenen regnes af mange udøvende musikere for meget attraktivt. De gør det gratis med det håb, at spillejobbene med tiden vil kunne generere en løn. Dette er en noget alternativ lønopfattelse – musikerne sætter deres lid til at få et fremtidigt honorar, som skal udgøre lønnen i sig selv,” siger hun og giver marketingsfokusering en del af skylden for, at vi er endt der, hvor mange af de optrædende kunstnere fristes til at forære deres varer væk. ”Vi ligger under for en massiv cv-tænkning.

På medierne ved man, at det er vigtigt for musikere at kunne skrive på visitkortet, at de har optrådt på en bestemt tv-kanal f.eks. De berømte ’15 minutes of fame’ er blevet en lotterimekanisme, som medierne kan spille på - og derved få musikere til at arbejde gratis.”

Filosoffen øjner en fare i den nuværende praksis, hvor en stor del af kunstens indtjeningsmuligheder ryger til rammerne rundt om selve produktet. ”De, der arrangerer, kuraterer og koordi-

nerer kunstbegivenhederne, tjener pengene i dag. De, der leder og organiserer, forlanger oftest en fornuftig hyre. De, der kommer med kunsten og selve det betydningsfulde indhold, får derimod mindre og mindre.”

Det handler for kunstnere om at erkende, at der ikke falder appelsiner ned i turbanen i fremtiden. Derfor må de i højere grad tænke i bæredygtige businessmodeller, understreger hun. ”Man skal ville noget i forhold til verden.

Den tid er forbi, hvor tingene kommer dumpende til én.”

Konkret opfordrer Malene Trock Hempler musikere til at tage honorar for deres arbejde, præcis som alle andre, samt søge sammen i non-profit kollektiver, hvor de selv skaber rammerne omkring deres optrædener. På den måde slipper de uden om alle de fordyrende mellemled. ”Samfundet skal støtte den smalle kunst og skabe frirum til kunsten. Dertil må man, hvad enten man er musiker, skrivende eller skabende på anden vis, til at tænke i steder, hvor man selv leder og organiserer. Man må tage handlingerne i egen hånd, ellers går det mod et akademiker- og kunstnerproletariat.”

Især sociale medier giver dig mulighed for at nå bredt ud. Læg en plan for, hvordan du kommunikerer på de forskellige platforme og fremstår som en professionel kunstner. Så kan du tiltrække kunder, publikum og følgere.

Læs mere i bogen "Original - personlig branding og synliged" af Maiken Ingvordsen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

TONER UDEN KRONER tema

Af Mads Mazanti. Fotos: Karolina Zapolska

Briller for toner I Fiolstræde 40 ligger en lille selvstændig optiker, som kan og vil noget mere end bare at sælge kvalitetsbriller og kontaktlinser. Slår man vejen forbi Fiol Optik, vil man hurtigt fornemme den særlige stemning i butikken, som optiker Brian Rindom Larsen overtog i januar 2012. Her mødes man af jazzede toner, pladespiller i hjørnet og duften af nylavet espresso. Der er kunst på væggen og LP’er i reolen. Brian tager imod og man skal ikke have snakket med ham længe, før man fornemmer at han er storforbruger af musik inden for mange genrer. Især jazzen har de senere år spillet en større og større rolle i Brians liv. Kærligheden til genren mener han selv, stammer helt tilbage fra DR’s børne-TV i 1970’erne og 80’erne. ”Jeg kan tydeligt huske Kaj & Andrea, 10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Fiol Optik midt i København er ikke bare en brillebutik. Det er også omdrejningspunktet for jazz-udgivelser på vinyl, samarbejde med uafhængige pladeselskaber og et hold af talentfulde musikere, der har fået titlen Fiol Ambassadører. Brian Rindom Larsen er optiker, jazz-elsker og manden bag de utraditionelle tiltag, der spreder sig som små ringe i vandet på den danske jazz-scene.

Vinterbyøster og en række andre udsendelser, hvor det var landets fedeste jazzmusikere, der lavede musikken,” fortæller Brian, der voksede op i Give i det midtjyske. Den altopslugende musikinteresse blev for alvor vakt, da Brian selv kunne styre pick-up’en på familiens pladespiller og gå på opdagelse i farens pladesamling. ”Jeg kan tydeligt huske første gang, jeg satte Tubular Bells med Mike Oldfield på. Wauw – det var ret vildt for sådan en 8-årig knægt,” erindrer Brian.

Som ung mand hørte han mest hip hop, techno og house, og interessen for disse genrer hænger også stadig ved.

På spørgsmålet om han selv spiller musik, slår han en latter op og siger, at han fik en guitar engang. ”Det kræver rigtig meget disciplin at lære

at spille et instrument, og tålmodigheden har jeg ikke, hvad det angår. Jeg spiller lidt på guitaren sammen med mine døtre,” fortæller Brian.

Idéen med at bevæge sig ind i musikbranche-feltet opstod mere eller mindre naturligt, da han rykkede østpå: ”Da jeg flyttede til København, fik jeg arbejde hos en optiker, der lavede briller for flere musikere, som jeg på den måde lærte at kende. Jeg begyndte at bruge byen meget og gik tit på La Fontaine. Her lærte jeg flere musikere at kende”, husker Brian.

Byttehandel med musikere Da han overtog Fiol Optik, besluttede Brian sig for at give noget tilbage til den musik, han holder så meget af. Han fik hurtigt idéen med at udnævne nogle af

sine yndlingsmusikere til Fiol Ambassadører. Princippet er, at de musikere, Brian udvælger, kan betale op til 50 % af prisen for nye briller med deres egne udgivelser.

Der er tale om god gammeldags byttehandel, hvor Brian giver 100 kr. nedslag i prisen på et par briller for hver CD eller LP, han modtager. Udgivelserne, han får i bytte, giver han videre til brillebutikkens andre kunder, som selv kan udvælge et album fra puljen, når de køber et par briller. ”Jeg har to store kasser stående med udgivelser. Én med jazz, og en med rock/ pop/ electronica. Mine kunder kan vælge en LP eller CD, og lytter de kun til streamet musik, kan de få et plakat-optryk af de kunstværker, der præger coveret på vores egne Fiol Sessions”, forklarer Brian, som nyder at kunne sprede musikken og guide sine kunder i forhold til deres musikvalg.

Intimkoncerter i optikerforetningen Som Fiol Ambassadør har man ingen PRmæssige forpligtelser overfor Fiol Optik.

Der er tilknyttet omkring 30 musikalske ambassadører, og flere står klar i kulissen.

På Fiol Optiks Facebook-profil kan man finde den komplette liste over ambassadørerne, der tæller navne som Kjeld Lauritsen, Niels Lan Doky, Jan Harbeck, Mads Mathias, Michael Carøe og mange flere. Når Brian et par gange om året inviterer udvalgte kunder på et eksklusivt arrangement med præsentation af nye brille-modeller, er det Fiol Ambassadører, der sørger for det musikalske indslag. ”Ved det seneste arrangement var det Jesper Bodilsen, Regin Fuhlendorf og Mads Mathias, der spillede en lille intimkoncert”, forklarer Brian.

Saxofonist og sanger Mads Mathias har været tilknyttet ambassadør-korpset i et par år, og har bla. byttet sine plader for et par solbriller. ”Brian er jazz-entusiast og en fed type, som ønsker jazz-liv omkring sin butik. Han spreder musikken og det glade budskab for nye kunder, og derfor er det for mig som musiker sjovt at indlede et samarbejde med ham”, fortæller Mads Mathias i telefonen fra en tour i Hamburg, og fortsætter: ”Brian har masser af særlige og unikke brillestel i sin hyggelige butik, og når man kigger forbi kan man også få sig en god jazz-snak.”

Brian går med overvejelser om at udbrede ambassadør-konceptet til fx billedkunstnere og forfattere, men de planer ligger et stykke ude i fremtiden.

”Lige nu har jeg rigtig meget på min tallerken med musiker-ambassadørerne og vores Fiol Session-udgivelser,” siger optikeren.

Forlag i butikken Den lille butik i Fiolstræde huser også et pladeselskab med Brian ved roret. Udgivelserne Fiol Sessions startede som et fødselshjælper-projekt for talentfulde unge jazz-musikere, og første skud på stammen i LP-serien ’Fiol Sessions - Debut Series’ er med den unge trompetist og vokalist Björn Ingelstam. Om engagementet i udgivelserne forklarer Brian: ”Som debuterende kunstner er det både dyrt og besværligt at lave den første plade med originalt materiale. Her kunne jeg se et behov for at hjælpe, hvilket er grunden til at jeg har kastet mig ind på den bane”.

Musikken udgives lidt utraditionelt på en 10” skive, som er mindre end en normal LP. Fiol Sessions kommer i et lækkert cover, der bringer mindelser om gamle jazz-udgivelser.

”Udgivelsen må gerne ligne noget fra en svunden tid uden at virke karikeret”, uddyber Brian. Tekniker og studio-ejer Thomas Vang fra The Village Recording står for optagelserne i butikken, som består af to afdelinger: en studio-session uden publikum, og en live session, hvor publikum fylder den lille butik. På ægte jazz-maner foregår indspilnings-processen med nogle få takes – i denne sammenhæng er lagkage-produktion et fy-ord. Det færdige produkt udgives kun i 500 eksemplarer, som musikerne kan sælge når de er ude at spille, og som sættes til salg hos små dedikerede vinylforhandlere i hele landet.

Derudover trykkes 500 promo-eksemplarer, som Brian kan uddele til venner, kunder, Fiol Ambassadører, presse og andre interessenter.

Nye konstellationer Mere etablerede musikere har også ytret ønske om at blive udgivet på det lille niche-label, hvor udgivelserne på alle måder emmer af kvalitet, historie og feinschmeckeri. Denne efterspørgsel har Brian taget til sig ved at lancere et sideløbende koncept til debut-serien, ’Fiol Sessions - Master Series’. Her vil Brian invitere nogle af Fiol Ambassadørerne til at indgå i helt nye konstellationer og således facilitere nye musikalske samarbejder. ”På den måde har jeg mulighed for at samle nogle af mine yndlingsmusikere, og søsætte lige præcis den plade jeg synes mangler i min pladesamling,” forklarer han. Første indspilning i denne serie er planlagt til senere på året. Musikerne er blevet spurgt, men det er endnu ikke offentliggjort hvem navnene bliver. ”Håbet er, at Fiol Session-serierne med blandingen af debutanter og etablerede kunstnere med tiden vil blive mere eftertragtede. Kan jeg få solgt de 500 eksemplarer pr. serie, så går regnestykket nogenlunde op – så er underskuddet ikke helt så stort,” griner Brian.

Aktiv koncertgænger Som kontaktlinse-bruger i Fiol Optik skal man heller ikke snydes for musikalsk add-on. I samarbejde med pladeselskabet Crunchy Frog udgav Brian i 2013 en CD med 10 tracks fra forskellige Crunchy Frog-acts, ’10 Fiol Favourites’. Her er det den skæve, undergrunds-rock der præger udgivelsen. CD’en får man med i posen som kontaktlinse-kunde i Fiol Optik. ”Det er en Crunchy Frog-sampler med præsentation af nogle af selskabets bands. Jeg har udvalgt mine 10 favoritnumre, og CD’en er for mig en mere personlig måde at udbrede Crunchy Frogs filosofi på overfor mine kunder,” fortæller Brian om det utraditionelle samarbejde med det uafhængige label. Den direkte vej ind til pladeselskabet opstod naturligt, da Brian som meget dedikeret fan gik til alle de koncerter Crunchy Frog-bandet The Tremolo Beer Gut spillede i Københavnsområdet, da han var flyttet østpå i 2006. ”Samarbejdet startede med musikken.

Jeg kom til at hænge ud med bandet efter koncerterne, og dér skete koblingen mellem Crunchy’s musik og min brillebutik nærmest automatisk. Der blev skabt en personlig kontakt, og der skulle ikke den store overtalelse til at lave et samarbejde,” husker Brian. I det hele taget var

>>>

fortsættesMUSIKKEN ⁄⁄ 11

tema

>>>

fortsat

optikeren en meget aktiv koncertgænger i de år, hvilket han dog har været nødt til at lægge lidt på hylden efter at være blevet far til to små piger på henholdsvis to år og fire måneder.

Det handler om værdier Men hvad får en forretningsdrivende og selvstændig optiker til at bruge tid, krudt og penge på at udgive musik og sælge briller til indkøbspris til musikere? ”Det handler om værdier, der ikke kan måles i kroner og ører. Jeg lærer nogle forbandet spændende mennesker at kende.

Ud over en masse fantastisk dygtige danske musikere har bl.a. Jon Spencer fra New York været forbi. Og for 1 ½ år siden sad jeg lige her og delte en øl med Albert ’Tootie’ Heath, da han var i Danmark.

Her fik jeg historier fra 50’erne hvor han indspillede med Coltrane og Nina Simone.

Så giver det hele mening”, understreger Brian. Samtidig er det muligheden for at hjælpe kunstnerne ud til et større publikum, og dermed gøre en forskel, der driver hans lyst til at arbejde for og med musikere. ”Jeg vil gerne være en alternativ distributionskanal for den musik, jeg selv holder af. Når jeg sælger et par briller til en musiker for noget, der minder om indkøbspris, får jeg til gengæld muligheden for at udbrede musik og historier til mine øvrige kunder. Jeg bliver en slags mellemled, der giver noget tilbage til musikerne”, fortæller Brian, inden han afbrydes af postbuddet, der leverer en ny sending kaffe fra det lille økologiske kafferisteri Just Coffee med base i Roskilde. Udover briller og musik er kaffe nemlig en anden af Brians passioner, og alle gæster i butikken tilbydes en veltillavet espresso brygget på en gammel manuel maskine designet i 1930’erne. ”Det tager noget tid at lave en kop kaffe, men det er ventetiden værd. Det skal laves med kærlighed og omhu. Det er lidt ligesom vinyl,” forklarer Brian med et smil. Sammen med den gamle grammofon-afspiller med tragt, de blå lænestole og brillerne på væggen er kaffemaskinen med til at sætte en meget personlig og afslappet stemning i den lille butik. ”Jeg vil gerne give kunderne en oplevelse på flere planer, og jeg tror, det kan medvirke til, at de har lyst til at fortælle deres familie og venner om butikken,” siger Brian.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

Et spørgsmål om karma På spørgsmålet om Brian betragter sig selv som en slags opdateret mæcen for jazz-musikerne i København svarer den musikglade optiker: ”Jeg kommer på ingen måde i nærheden af de midler traditionelle mæcener fra fx USA har kunnet råde over, men mæcen er måske alligevel ikke helt forkert, da det gøres uselvisk – der er ikke sponsorering over det.”

Brian havde da også betænkeligheder ved at lade et par stiliserede briller indgå som logo på Fiol Session-udgivelserne, da det ikke skulle have karakter af reklame for brillebutikken. ”Det skal ikke være en Fiol Optik-plade, men da logoet også ligner to noder, der er sat sammen gik jeg med til det. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke gør det for egen vindings skyld. Mine kunder får noget, de ellers ikke ville få, og vi laver nogle optagelser, som folk forhåbentlig gider lytte til også om mange år. Samtidig har musikerne mulighed for at bruge deres kunst som betaling, og komme ud til et større publikum. Og så er det helt enkelt et spørgsmål om karma: Hvis man gør det godt for andre, kan man sove lidt bedre om natten,” understreger Brian.

Musik er en underskudsforretning Det er gået stærkt for Brian, efter at han for tre år siden aktivt bevægede sig ind i musik-branchen som et seriøst appendix til livet som optiker. Men med egne ord aner han ikke, hvor han er om fem eller 10 år. ”Det er ikke planen at brillebutikken skal være større, eller at vi bliver flere optikere herinde. Men måske går der andre selvstændige optikere rundt, som kunne tænke sig deres egen version af Fiol Optik et andet sted i landet. En slags søsterbutikker, som ville kunne aftage nogle af udgivelserne og idéerne fra min butik.

På den måde ville musikken komme ud til et endnu større publikum,” vurderer Brian. Han slår en latter op ved tanken om at droppe optikerfaget og blive ’ren’ pladeselskabsejer i fremtiden: ”Nej, det er der sgu’ ikke penge i – det er en underskudsforretning. Men jeg vil gerne involvere mig mere i kunst- og kulturscenen på den måde, hvor jeg nu kan tilbyde noget. Det kunne måske være i en mere rådgivende rolle i feltet mellem kultur og forretning.”

’Passioneret og personlig Brillelounge i L atiner-kvarteret!’ (citat fra FB)

Brian Rindom Larsen

40 år Oprindeligt fra Give Gift, to børn Optiker Ejer af brillebutikken Fiol Optik Musikelsker Pladeselskabsejer www.fioloptik.dk

TONER UDEN KRONER tema

Af Mads Mazanti

VOXPOP

Morten Tandrup Alder: 41 Instrument: Bas / ak. guitar Bands/ musikalske projekter: * The Lovables (singer-songwriter band) * Akustisk guitarduo (egne kompositioner) * Freelance jobs * Manager for Jakob Bro * Projektleder (genreorganisationer, musikskoler m.m.)

- Hvad er din holdning til musikere/ bands, der optræder uden honorar? ”Som udgangspunkt skal musikere selvfølgelig kræve honorar for at spille - fordi de har fortjent det, og for ikke at ødelægge arbejdsvilkårene for andre musikere. Men jeg synes, det giver mening, at der kan være forskel på honorarer, alt efter hvor man er i sin karriere, hvad man kan levere, hvilket publikum man har mulighed for at tiltrække, hvor man skal spille, hvad man ellers kan få ud af jobbet osv. Selvfølgelig får gode/populære musikere væsentligt mere end en tarif, men i den anden ende af skalaen, synes jeg også det burde være ok, at nogle spiller for mindre, hvis man f.eks. er helt grøn, har jo brug for at opøve live-erfaring, prøve ukendte ting af osv.

Man får jo løn efter anciennitet i mange andre overenskomster. Det vil være en seriøs udfordring at skulle lave et differencieret tarifsystem for musikere, for hvordan skal det f.eks. klassificeres, hvem der er ”uerfarne nok” til at spille for en lille tarif - eller gode nok til at spille for en stor.

Men det kunne være interessant at prøve at gentænke systemet.”

- Hvilke erfaringer har du selv med at spille uden honorar? ”Jeg tror, de fleste helt i starten har prøvet at spille for en kasse øl - det har jeg også.

Jeg er i min karriere løbende steget i honorar, hvilket jo giver god mening, hvis man udvikler sig og bliver en bedre musiker.

Men jeg har også erkendt at man selv som meget erfaren og normalt vellønnet musiker pludselig kan stå med et helt nyt hjemmelavet projekt, som man brænder for og gerne vil ud og prøve af - men som man også godt kan se, det ikke giver mening for et spillested at smide en masse penge efter. Så der har jeg også prøvet at gå helt tilbage til: Ok, vi spiller på døren, hvis I giver os en scene, noget gear, god behandling og et publikum at præsentere noget nyt for.

Jeg har jo også for flere år siden startet en anden karriere (som projektleder/manager), og det er jo lidt det samme - man starter med at møve sig ind på løntilskud et sted, får mere og mere erfaring, og arbejder sig op i løntrin derfra.”

- Hvordan påvirker det musikmiljøet, at nogle bands og solister optræder uden løn?

- Hvad motiverer dig til at spille gratis?

- Hvad er dit råd til kolleger ifm. gratis optrædener?

”At der er noget andet i det for mig end penge. Det kan f.eks. være et helt nyt musikprojekt, som jeg gerne vil prøve af og se folks reaktion på. Det kan også være hvis der er ekstremt god PR i en optræden. Eller hvis man gør det for en god sag.”

”At gøre det så lidt som muligt og være meget opmærksom på, at man ikke tager levebrødet fra andre musikere. Det må aldrig blive en selvfølge, at musikere optræder gratis. Hovedreglen er, at en musiker naturligvis skal have løn for sit arbejde.

Medmindre det er velgørenhed, synes jeg principielt heller aldrig, en koncert skal være helt gratis, så hvis man enkelte gange har en god grund til at spille gratis/ billigt, så sørg for, at spillestedet gør noget andet for jer – stiller med gear, lydmand, betaler transport, mad, reklamer el.lign. Man er altid ude og levere en vare, og det skal påskønnes på den ene eller anden måde.”

- Hvad får dig til at takke nej? ”Jeg ville takke nej, hvis jeg ikke kunne se nogen mening i det - andet end at nogle gerne vil have gratis musik. Jeg ville også takke nej, hvis jeg vidste det var et sted der havde fint råd til at betale, men bare prøvede at udnytte musikere.”

”Jeg er ikke klar over hvor stort omfanget er, men hvis det tager overhånd, vil det selvfølgelig underminere hele grundlaget for musikeres økonomi.

Jeg synes dog ikke, jeg hører om musikere, der mister jobs, fordi andre spiller gratis.

Meget af det er nogenlunde selvreguleret, så dem, der spiller gratis, er tit upcomingbands, der spiller steder, som ikke ville have råd til at betale for musik - og derfor går det ikke ud over andre musikere. Så længe det er på det niveau, er det accepteret, at der findes en slags øve-scener ude i livemiljøet, som alle har brug for at starte op på og måske vende tilbage til engang imellem.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

TONER UDEN KRONER tema

Af Anine Fuglesang

Gratis arbejde giver erfaring

Hvordan føler de studerende på konservatorierne sig klædt på til at lønforhandle, og er de villige til at spille gratis for at få en fod indenfor i branchen?

MUSIKKEN fangede to studerende til en snak om gratis arbejde.

Esben Lindhardt Toft

21 år Spiller valdhorn Går på første år på bacheloruddannelsen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Spiller i et amatørsymfoniorkester og til morgensang i forbindelse med sølvbryllupper

Foto: Anine Fuglesang

- Hvad er dine erfaringer med at spille gratis? ”Jeg er startet et sted lige som alle andre, men på et tidspunkt nåede jeg til et stadie, hvor det ikke kun handlede om at spille for min egen skyld, men hvor andre også fik noget ud af musikken, og så er det vigtigt at tage penge for jobbet, hvis man har ambitioner. Som klassisk musiker møder jeg oftest folk, der ved, hvad det koster, da klassisk musik er et nicheprodukt. Men da jeg spillede i et 11 mands salsaorkester i gymnasiet, som ofte var ude at optræde, måtte vi kæmpe for lønnen.”

- Hvordan har du det med at blive lønnet under tariffen? ”Hvis jeg skal spille under tariffen, skal det helt klart være fordi, det er studierelevant eller et velgørenhedsarrangement. Desuden ville jeg aldrig gøre det på et professionelt spillested, for det er der, vi skal ud og tjene vores penge senere. Desuden er spillestederne formidlere, så det må være dem, som løfter i fællesskab med os. Og så undersøger jeg altid, hvilken type job det 14 ⁄⁄ MUSIKKEN

er. Som musiker gider jeg ikke være den eneste, der ikke får betaling, mens dørmanden og lydteknikeren får deres løn.”

- Hvorfor tror du, der er en tendens til gratis arbejde i branchen? ”Jeg tror, at folk mangler et perspektiv på, hvad det vil sige at arbejde med musik.

Mange tror bare, at det er en hobby og overvejer slet ikke, hvor ufatteligt mange timers arbejde, der ligger i det. Dem som har respekt for faget, tilbyder heller ikke en løn under tariffen. Men hvis mentaliteten generelt skal ændres til det bedre i branchen, handler det om, at kulturen bliver taget meget mere seriøst. Også i uddannelsessystemet, for vi musikere kan ikke stå alene. Det bedste, vi kan gøre, er at have en fælles holdning og sørge for, at vi ikke selv er skruebrækkere.”

- Hvordan ruster konservatoriet jer til at lønforhandle? ”Vi har nogle enkelte fag, hvor vi lærer om branchen, men i virkeligheden er det

mere os studerende imellem, der hjælper hinanden og giver gode råd på tværs af årgangene. Det er godt, at der er nogle fag, men generelt tror jeg ikke på, at man får erfaringen i klasselokalet. Det bedste, som konservatoriet kan gøre, er at stå til rådighed, når situationen opstår, og der er brug for hjælp, for det er meget individuelt, hvad man har brug for. Til gengæld undrer både jeg og mine medstuderende os tit over de mange opslåede jobs på konservatoriets opslagstavle, hvor hovedbudskabet er, at vi ikke får løn, men derimod muligheden for at promovere os selv. Ved ikke at sortere i den slags opslag undergraver konservatoriet sin egen rolle.”

- Hvor henter du hjælp til en lønforhandling? ”Nu er jeg så heldig, at mine forældre er professionelle musikere. Men ellers hos mine medstuderende, min sololærer eller hos fagforeningen. Det er meget vigtigt, at fagforeningen er synlig, da de i virkeligheden er de eneste, der kan tale vores sag, for vi musikere er ofte individualister.

Vi er nødt til at gøre noget i fællesskab for ikke at underbyde markedet, og det kan vi gøre gennem fagforeningen.”

- Hvordan har du det med at forhandle løn i dag? ”Jeg håber altid på, at kunden selv kommer ind på en rimelig pris, og jeg synes, at det er træls at lønforhandle, da musikken er det primære for mig. Men jeg er nået til et punkt i dag, hvor jeg fortæller, hvad det koster, og hvis de vil byde under, sætter jeg dem ind i, hvad det koster at have en fagmand ude. Man får en del blå mærker undervejs, men jeg føler mig efterhånden godt rustet.”

- Hvad er dine erfaringer med at spille gratis? ”Jeg har spillet gratis mange gange, men som udgangspunkt synes jeg slet ikke, at det er i orden, for jeg har lagt et virkelig stort stykke arbejde i min musik, og andre mennesker får også løn, så hvorfor skal musikere ikke lønnes?”

- Hvorfor har du så valgt at spille gratis alligevel? ”Nogle gange har jeg simpelthen følt mig presset. For et par år siden skulle jeg ind på markedet igen efter en pause og fik muligheden for at spille på SPOT Festival under det, de kalder SPOT Off, hvor musikerne ikke får betaling. Der var proppet i salen, og baren blev udsolgt, men vi fik ikke så meget som en øl. Så føler man sig dum. Men omvendt kunne jeg ikke sige nej, da det var en god mulighed. Der kan også være andre fordele ved at tage et job, selvom du ikke får løn. Hvis du f. eks. skal have noget erfaring med det pågældende band. Alle bands har en opstartsfase.”

- Hvordan finder man ud af, at nu er tiden inde til at få løn? ”På et tidspunkt begynder folk at kontakte dig for at få dig ud at spille, så hvis du oplever en efterspørgsel, er det tid til at tage penge for jobbet. Men mange musikere er ikke særligt gode til at sælge sig selv, så der kan en booker eller manager være guld værd. Det har jeg selv haft virkelig stor glæde af.”

og musikken. Men det handler vel om at italesætte det og måske have mere opsyn med de regionale spillesteder. Hvad går de penge til, som de får i støtte?”

- Kunne du selv finde på at spille gratis i dag? ”Ja, men ikke med mit eget band og aldrig på de regionale spillesteder. Så skal det være i nogle af de nye konstellationer, vi har startet op på konservatoriet, for man kan ikke regne med at få tariffen, før man har tilegnet sig noget erfaring.”

- Kan du forstå, at der er etablerede musikere, der bliver irriteret over, at andre spiller gratis? ”Som etableret musiker har du som regel en booker, der tager de kampe for dig, og hvis du ved, at du har et publikum, ved du også, at du er noget værd, og så har du det ikke dårligt med at sige, at der skal ligge nogle penge, før der sker noget. Men de etablerede er meget adskilte fra de nye musikere, som er dem, der bliver udnyttet af branchen.”

- Hvordan ruster konservatoriet jer til at lønforhandle? ”Jeg er gået en stor bue uden om faget Karriere og Branche, da jeg allerede har været en del af branchen i mange år og stået i

mange lønforhandlinger. Men der er nogle meget dygtige folk på konservatoriet, og man får helt sikkert at vide, at man skal sætte sin egen pris, men generelt ser jeg det ikke som konservatoriets rolle. Vi skal selv hente den erfaring udefra. Jeg er selv blevet klædt på gennem erfaring, bl.a. ved at spille med De Eneste To, men jeg taler da meget med mine medstuderende og både får og giver gode råd.”

- Hvordan har du det med at forhandle løn i dag? ”Det er ubehageligt hver gang, men jeg har indarbejdet den metode, at jeg hver gang på forhånd har besluttet mig for en pris og en smertegrænse, og så forhandler jeg ud fra det. Og det er udelukkende baseret på erfaringer.”

Maria Timm

34 år Spiller bas Er i gang med sit andet år på Rytmisk Musikkonservatorium Har tidligere udgivet plader i eget navn

- Hvorfor bliver musikerjobbet ikke taget lige så seriøst som mange andre fag? ”Godt spørgsmål. Det handler nok om, at mange ser det som et valg af livsstil, og at der hersker en idé om, at der er en masse frihed, sjov og spænding i jobbet. Men det er altså også hårdt arbejde og ikke altid lige sjovt. Desuden går jeg også ud fra, at andre har valgt deres fag, fordi de synes, at det er sjovt.”

- Hvad kan man gøre for at ændre tendensen med gratis arbejdskraft? ”Jeg ved det ikke, for der står altid nogle klar til at spille gratis, så der er ikke de helt store konsekvenser. Og de første mange gange falder man som musiker for muligheden for at eksponere sig selv

Foto: Sofie Amalie Klougart

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

TONER UDEN KRONER tema

Af Anine Fuglesang

”Lad os stå sammen og sige nej til gratis jobs”

Foto: Carsten Weide

Musikere skal blive bedre til at gå i dialog med kunder, stå sammen og undlade at underbyde sig selv eller hinanden, når de forhandler priser på jobs, mener sangerinden Mette Lethan. Hun opfordrer sine kolleger til ikke at undergrave branchen ved at spille til en løn langt under tariffen. ”I musikbranchen er det alle mod alle. Det er i hvert fald den følelse, jeg ofte får, og det er super ærgerligt. Idéen er muligvis utopisk, men jeg ville ønske, at vi alle sammen blev bedre til at stå sammen og kollektivt sige nej til at spille gratis eller under tariffen. I hvert fald når det handler om cover-musik, for når vi bliver booket til at spille cover, efterspørger kunden en særlig stil eller genre, og dermed er der skabt en udmærket mulighed for forhandling.

Hvis der derimod er tale om originalmusik, kan det være andre udfordringer, man støder på, og så er det en anden snak.”

Sådan lyder det fra sangerinde Mette Lethan, der gennem flere år har arbejdet med ikke at være konfliktsky, når det kommer 16 ⁄⁄ MUSIKKEN

til at lønforhandle. Hele tiden øver hun sig i at tage dialogen med kunder og kolleger i forbindelse med de cover-jobs, hun booker til sine bands.

De fleste kender nok angsten for ikke at slå til, ikke at blive anerkendt for sin kunst og kunnen og i bund og grund at frygte, at økonomien ikke løber rundt. Det er en grundlæggende psykologisk faktor, der kan fælde de fleste, men ifølge Mette Lethan er det netop vigtigt, at denne angst bliver identificeret og bearbejdet, hvis man som musiker skal blive bedre til at tage betaling for sit værd.

Gennem kurser og coachingforløb har Mette Lethan derfor arbejdet med de udfordringer, hun har mødt ved lønforhand-

linger, og i dag føler hun sig klædt bedre på til at lønforhandle med både private kunder og firmaer. ”Jeg har hele vejen igennem øvet mig i at turde tage en dialog, stille undrende spørgsmål og sætte egne grænser. Den angst eller konfliktskyhed, som de fleste nok kender til, når det handler om at lønforhandle og føle sig værdsat som musiker, er vigtig at arbejde med. Det gælder for alle. Desuden oplever jeg, at rigtig mange professionelle musikere er optaget af netop dette emne, og rigtig mange taler om, hvad der kan gøres ved det. De tanker og løsningsforslag, jeg nævner, udspringer da også netop af sådanne snakke,” fortæller hun.

Gå ned i løn eller forsvind I januar 2011 startede Mette Lethan med at synge på Hotel Plaza i København.

Sammen med sin pianist Gorm Bülow optrådte hun hver anden lørdag for en tætpakket bar. Forud for deres mange jobs lå tre-fire måneders lønforhandling og gentagne møder med restaurantchefen, som startede med at tilbyde en løn langt under tariffen. Et tilbud, som Mette Lethan afviste blankt. Efter en lang periode, hvor hun måtte agere rådgiver for ham og regne på, hvad han fik ud af at have dem til at spille i restauranten og baren, endte de med et kompromis, som begge parter kunne acceptere. ”Mit bedste råd til folk, der skal lønforhandle, er at finde ud af, om den, du sidder over for, nu også er den, der sidder på pengene. Det var jeg ikke klar over første gang, jeg mødte ham, men jeg fandt ud af det hen ad vejen, og det gjorde det lettere at finde frem til en brugbar aftale,” fortæller hun.

I over tre år optrådte Mette Lethan hver anden lørdag på Hotel Plaza, men i foråret 2014 måtte hun vinke farvel til et job, hun ellers havde været glad for, da restauranten fik en ny chef, der oplevede duoen som værende løntung og derfor stillede den ultimatummet: Gå ned i løn eller find et andet job. For ikke at undergrave eget musikalsk selvværd takkede Mette Lethan og Gorm Bülow nej, og i stedet hyrede Hotel Plazas restaurantchef fire drenge fra Rytmisk Musikkonservatorium, der takkede ja til det halve. ”Der er mange steder i hotel- og restaurationsbranchen, hvor tilstandene er sådan, fordi de har fokus på at drive stedet så billigt som muligt. De har ikke indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med et kunstnerisk

personale, og de har måske heller ikke forståelse for, hvad vi egentlig bidrager med, og hvor lang tid det har taget at komme dertil, hvor vi er i dag. Gennem årene har jeg øvet mig meget i at overbevise dem om den værdi, musik har for publikum, og dét vi musikere kan tilbyde dem og deres forretning. Særligt, hvis der er tale om flere musikere ad gangen, da publikum som regel nyder den musikalske interaktion.

Og ja, så bliver det dyrere for dem, men i sidste ende er det måske en gevinst, der kan mærkes på omsætningen,” fortæller Mette Lethan.

Musik er bare en hobby Tendensen med at underbetale musikere på hoteller og restauranter såvel som på regionale spillesteder er ikke ny, og skal man lede efter et svar på, hvorfor branchen er sådan, skal man også se på de bløde værdier i faget, mener Mette Lethan. ”For de fleste mennesker, der ikke selv er professionelle musikere, er musik blot noget, de dyrker på hobbyplan. Noget, som de tænker, er sjovt og spændende, men som på ingen måde er hårdt arbejde, og det er måske derfor, at mange har svært ved at forstå, hvori et rimeligt honorar består. Men man går for eksempel ikke til sin advokat og siger, at man kun vil betale det halve, for der hersker en respekt omkring advokatens uddannelse, virke og alle de kompleksiteter, advokatarbejdet består af. Folk glemmer at tænke på, at vi lægger virkelig mange timer i at øve og dygtiggøre os, og generelt ved de vist heller ikke, hvad det kræver at skabe en god, professionel musikoplevelse, lyder det fra Mette Lethan, der som minimum forsøger at booke sig selv og de musikere, hun spiller med, til tariffen og som oftest derover, idet tariffen fungerer som en vejledende minimumssats.

Omvendt kan hun godt sætte sig i de nye musikeres sted. Dem, som er på jagt efter at få live-erfaring og en fod inden for i branchen. ”Jeg har selv været der og sagt ja til jobs, hvor jeg ikke havde mulighed for at forhandle. Det er også derfor, at jeg påpeger, at mit ønske om at stoppe alt gratis arbejde er utopisk, men vi må ikke lade os styre af hverken vores angst eller lysten til at spille for næsten hvad som helst, for har du først fået foden inden for og fået erfaring, skal du fortsat have mulighed for at avancere i samme type job. Ligesom bookerne skal gøre op med deres angst

for, at musikken ikke giver kunder i biksen.

Fra spillestedernes side skal der være en velvillighed til grundigere at sætte sig ind i, hvilken betydning musikerne og musikken kan have for stedet og kunderne. Set ud fra et perspektiv om original musik er det også problematisk, at vi i hele musikkulturen har så stort et behov for at høre den samme musik igen og igen, ofte blot fordi vi kan genkende os selv deri. Der skal være plads til at tage flere chancer og hyre ny musik og nye musikere,” påpeger hun.

Mette Lethan opfordrer sine kolleger til at være mere åbne omkring kontrakter og aftaler med kunder og generelt bruge mere tid på indbyrdes dialog, så synligheden omkring aftalerne bliver bedre.

Information og vidensdeling er en del af løsningen, hvis problemet skal mindskes, mener musikeren, der trods utopien i sit ønske stadig bevarer håbet for fremtiden. ”Jeg har bestemt ikke opgivet håbet om, at den generelle holdning til at spille gratis eller under tariffen ændrer sig med tiden.

Selv sørger jeg for at stille spørgsmål og vurdere, om vi med musikken kan være med til at bidrage væsentligt til en økonomisk merindtægt for stedet. I bund og grund handler det om dialog. Og så må hver enkelt musiker gøre op med tanken om, hvor vigtigt det er at få et givent job.

Selvfølgelig skal vi have jobs, men det kan ikke nytte noget, hvis vi er så bange for ikke at få et job eller er så ivrige for at komme på banen, at vi bliver nødt til at jagte det med liv og sjæl, koste hvad det koste vil,” lyder det fra Mette Lethan.

Mette Lethan

41 år Sangerinde og sangskriver Autodidakt musiker via diverse kursusforløb med udvalgte undervisere i både Danmark og USA (primært Chicago) samt mere end 15 års erfaring som professionel sanger og musikunderviser.

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

TONER UDEN KRONER tema

Af Christine Christiansen

Hornist blev snydt for honoraret Flere gange har barokhornisten Ursula Paludan Monberg oplevet, at koncertarrangører ville snyde hende for det aftalte honorar, efter at hun havde spillet et job.

Sig nej til at optræde uden løn, lyder hendes opfordring til andre musikerkolleger.

”I samlet flok skal vi

sige nej til at spille uden løn. D et er den eneste vej frem. B ookerne beder os kun om at spille gratis, fordi nogle siger ja.”

Honoraret var fastsat; kontrakten var underskrevet. Barokhornisten Ursula Paludan Monberg gik ud fra, at alt var i orden, da hun i foråret optrådte som solist foran et anerkendt britisk orkester i en af Londons berømte koncertsale. Forinden havde hun brugt meget tid på at forberede sig på solistopgaven og holde adskillige prøver med orkestret. Men da arrangøren skulle udbetale hende honoraret efter koncerten, opstod der problemer. ”Han ville springe fra vores aftale, for han sagde, at solister normalt optræder gratis med orkestret, fordi de synes, det er en ære at få lov at udføre soloopgaverne.

Tilmed havde han sørget for, at fem anmeldere dukkede op på koncerten, og jeg fik et takkekort. Han mente, at det måtte være betaling nok,” husker hornisten, der dog ikke ville give afkald på den betaling, hun og arrangøren havde aftalt på skrift.

I løbet af den følgende måned sendte hun ham fem e-mails, hvori hun rykkede arrangøren for at udbetale honoraret. Intet skete. Så gik hun på Facebook og satte ord på sin frustration over for vennerne i det virtuelle forum: 18 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Hvorfor tror nogle mennesker, at det er i orden ikke at betale musikere for det arbejde, vi lever af at udføre? Vi har brug for at tjene penge for at kunne betale vores regninger. Ingen ville undlade at betale en håndværker et honorar for hans arbejde.

Jeg elsker mit job, men jeg hader, når folk forsøger at undgå at betale mig for det,” skrev hun i en statusopdatering, der endelig fik arrangøren ud af busken. ”Han reagerede to minutter efter, at jeg havde sluppet tasterne, og udbetalte mig en del af honoraret – et symbolsk beløb på 100 pund (ca. 1.000 kr. red.). Resten af pengene lovede han, at jeg ville få inden for to uger,” forklarer hornisten, der er parat til at skride til handling igen, hvis pengene ikke står på hendes konto, når denne deadline udløber.

Arrangører sprang fra aftale Også i andre sammenhænge har hun oplevet, at koncertarrangører forsøgte at springe fra honoraraftalen. ”Et af mine specialer er en stor og vanskelig hornsolo i Bachs H-mol-messe.

Den varer kun fem minutter, men den er ubehagelig, fordi man som hornsolist er ekstremt udsat. Man venter og venter i tre kvarter og sætter så ind på en høj tone på et iskoldt instrument. Det kræver nerver af rustfrit stål, for hvis man knækker, kan alle høre det,” beskriver Ursula Paludan Monberg og tilføjer: ”Men der er arrangører, som har prøvet at presse lønnen ned, når de opdagede, at jeg kun spillede i få minutter - på trods af, at vi havde underskrevet en helt klar honoraraftale.”

Sig nej til at spille gratis Hun er selv ekstremt omhyggelig med at få alle sine kontrakter nedfældet på skrift, og hun opfordrer kraftigt andre musikere til at gøre det samme. Herudover handler det om at insistere, hvis en booker forsøger at løbe fra aftalen.

”Hold fast på din ret og bliv ved med at skrive og kræve de penge, du har aftalt med arrangøren, at du får,” lyder rådet fra hornisten, der konsekvent takker nej, hvis bookere indledningsvist beder hende om at optræde uden honorar. ”De eneste gange, hvor jeg er endt med at spille gratis, var, fordi arrangørerne løb fra deres aftaler. Jeg gider ikke arbejde uden løn, og det er vigtigt, at alle professionelle musikere afviser at arbejde gratis. I samlet flok skal vi sige nej. Folk beder os jo kun om at spille uden løn, fordi de ved, at der findes nogle derude, der er parate til at gøre det.”

Styr på lønnen i de engelske orkestre Ursula Paludan Monberg lever i dag primært af de engagementer, hun har med fem forskellige britiske orkestre. De ringer fast til hende, når de skal bruge en hornist, og her oplever hun, at lønforholdene er i orden. Orkestrene har faste takster for prøver og koncerter. Man får ekstra løntillæg, hvis man f.eks. spiller soloer, eller hvis prøveforløbet strækker sig ud over den aftalte tidsperiode. ”Orkestrene sender mig en e-mail, hvor honoraret for opgaven står anført, og når jeg besvarer denne e-mail, bekræfter jeg vores aftale. Jeg har ikke oplevet problemer i disse sammenhænge,” siger hun.

Mens andre musikere frygter for at miste fremtidige jobs ved at udtale sig kritisk om bookere, der har presset dem på pengepungen – så har Ursula Paludan Monberg ingen skrupler ved at hænge de dårlige betalere ud. ”Det gør mig slet ikke noget, at de bliver stødte eller sure, fordi jeg påpeger de her problemer. De arrangører, der ikke vil betale, skal jo slet ikke ringe til mig igen,” siger hun og kommer med en lille opsang til sine musikerkolleger: ”Bed altid om en fornuftig løn. Sælg dig aldrig for billigt, for så er du med til at undergrave markedet for alle os andre.”

Ursula Paludan Monberg

• Født i 1982.

• Uddannet hornist på Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Guildhall School of Music and Drama i London.

• Har specialiseret sig i at spille naturhorn.

• Debuterede i 2010 fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

• Siden 2005 har hun arbejdet som freelance-hornist i både danske og øvrige europæiske orkestre.

I dag har hun faste aftaler med fem anerkendte engelske orkestre, og hun har bookinger med disse ensembler frem til 2019.

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

TONER UDEN KRONER tema

Af Mads Mazanti

VOXPOP

Sofie Guillois Larsen

Alder: 44 Instrument: komposition og instrumentalist, mest harpe og computer Bands/ musikalske projekter: * hiworld.dk * soundcloud.com/hi-world * facebook.com/HiWorldMusic * harpcore.com

- Hvad er din holdning til musikere/ bands, der optræder uden honorar? ”Jeg tænker også, at folk er i meget forskellige situationer. Føler man sig som amatør, kan man gøre det. Er man sej til det, man gør, skal man tage løn. Men er der 1.000, som er lige så seje, kan jeg godt forstå, at man tager ud for at få sit musikfix gratis. Prøv at give din gave til et godt formål så. Musikken er jo også terapi, livsglæde etc. Man kan heldigvis ikke begrænse dens udfoldelse. Omvendt vil jeg sige, at professionnelle musikere nemt havner på samfundets bund. Jeg er superglad for, at der findes fagforeninger der netop kæmper for vores løn.”

- Hvad motiverer dig til at spille gratis? ”At gøre en god forskel. At glæde en ven.”

- Hvad får dig til at takke nej? ”Jeg takker efterhånden altid nej på harpe - med mindre det er et velgørenhedsprojekt. De færreste tjener så lidt, som jeg gør. Borgerløn har vi jo ikke. Så folk, der vil få deres egne projekter til at glimte på min bekostning, kan rende mig. Jeg bad selv mit harpcore-bands medlemmer om at tage ud at spille gratis tre gange, og jeg er stadig ikke kommet mig. Det er meget pinligt at bede professionnelle musikere om. Også mine venner. Selv de mest priviligerede arbejder ret hårdt.”

- Hvad er din holdning til musikere/ bands, der optræder uden honorar? ”Som udgangspunkt og som princip skal man som professionel musiker aldrig optræde gratis, med mindre det er for en god sag eller velgørenhedsarrangement. Vi musikere er alle højt uddannede og har arbejdet seriøst på at dygtiggøre os på vores instrumenter, og det skal naturligvis honoreres.

Musik er ikke gratis.”

- Hvilke erfaringer har du selv med at spille uden honorar?

- Hvilke erfaringer har du selv med at spille uden honorar?

- Hvordan påvirker det musikmiljøet, at nogle bands og solister optræder uden løn?

”Man bliver dårligere behandlet, hvis man går med på at spille gratis.

Der er langt større mulighed for, at ”jobbet” bliver aflyst i sidste minut, og at du ikke bliver regnet for noget.

Undtagelsen er dog velgørenhed. Der er min erfaring, at der dér er nogle, som gør et enormt stykke arbejde for, at man skal føle sig værdsat trods den gratis umage.

Men der er masser af gråzoner og undtagelser: På computer f.eks er der altid nogen, som er dygtigere. I øve-projekter blandt gode venner tager jeg hellere end gerne ud at spille gratis. Det føles måske også mere som udveksling. Og det kan være på undergrundssteder, som ellers ikke eksisterede. Det føles også godt.

Men igen. Er det mit ”hi-world”/harpcoreprojekt, så repræsenterer det flere års seriøst arbejde og en oplevelse som ikke rigtigt ligner andet. Dér vil jeg have løn, selvom hovedvægten teknisk set er elektronisk.”

”Det ved jeg ikke. Når jeg ser mig omkring, er musikmiljøet meget mere skadet af pengestærke radiostationer og pladeselskaber og benhård kynisme på DR, selvom de prøver at fralægge sig deres ansvar under ”nye-tider-parolen”. Og så selveste KODA – det gør miseren endnu værre, at man ikke får penge for at blive spillet på f.eks 50 café’er, hvis ikke man hitter i radioen. Det er dem, der dikterer musik-over-og-underklassen i DK, og det ændrer ikke så meget for musiklivet, om jeg går ud og spiller dyrt eller gratis.”

”Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg har spillet gratis, men hvis jeg spiller uden honorar eller under tarif, skal det være en investering, hvor gratisjobbet afføder evt. andet eller flere betalte jobs. Ellers kun til velgørenhed. Det er ok at spille gratis en enkelt gang for at hjælpe en ildsjæl med at banke et nyt spillested op. Der skal naturligvis indgåes en aftale med stedet om, at der efter gratis optræden falder honorar.

København mangler spillesteder, og derfor kunne en sådan investering betale sig efterfølgende.”

- Hvad er dit råd til kolleger ifm. gratis optrædener?

- Hvad motiverer dig til at spille gratis?

”De folk, som beder dig arbejde gratis, skal virkelig have en super sag og være mindst lige så fattige, som du selv er.

Få altid lavet en kontrakt, hvor der kræves respekt og et kæmpe aflysningshonorar. Du har jo planlagt en del af dit liv ud fra dette arrangement. Og måske aflyst noget andet.”

”Det kan motivere én at komme ud med sin egen musik. Det har jo længe været en diskusion om, hvorvidt man skal optræde gratis på TV for at få den vigtige promovering. Det er vigtigt at opveje, inden man gør det, om det giver noget.”

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

VOXPOP

VOXPOP

Rasmus Krøyer

Henrik Engqvist

Alder: 40 Instrument: Klarinetter - og lidt af hvert, bl.a. banjo.

Bands/ musikalske projekter: * Afenginn - 13 år og still going strong! www.afenginn.com * Astrozub - sfærisk melodisk skovsyre med pedal steel, klarinet, mandolin og kontrabas. Er også komponist i dette orkester. www.astrozub.bandcamp.com/ * Klassisk Duo med pianisten Eskild Skovbakke Winding, vi spiller også eget materiale. * Spiller desuden med Saltomortale - et børneoperakompagni. www.saltomortale.dk

Alder: 49 år Instrument: Trommeslager Bands/ musikalske projekter: * FunkThis * Richman/Haslip/Engqvist Power Trio * Banana Republic * Engqvist Project. * Upcoming solo CD ”Engqvisition”

- Hvad får dig til at takke nej? ”Jeg siger nej, hvis jobbet ikke kan afføde andet, og hvis jeg ved, at arrangøren i forvejen vader i penge.”

- Hvordan påvirker det musikmiljøet, at nogle bands og solister optræder uden løn? ”Det er et stort problem. Det er som at sparke hele musikmiljøet tilbage, hver gang man spiller enten gratis eller under tariff. Arrangørere og bookere spørger jo altid med stor undren, hvordan det kan være, at bandet, der spillede før, optrådte under tariff eller endnu værre -spillede gratis. Det er umuligt at opretholde tariffen, når der bliver skruebrækket. Ærgerligt, at mange unge musikere, specielt dem under udannelse, ikke forstår denne mekanisme.”

- Hvad er dit råd til kolleger ifm. gratis optrædener? ”Spørg dig selv om følgende fire ting: 1. Vil gratisjobbet evt. afføde betalte jobs senere?

2. Er gratisjobbet for promoveringens skyld, og er det værd af sælge sig selv ud billigt?

3. Er gratisjobbet for velgørenhed?

4. Er gratisjobbet for at hjælpe en evt ildsjæl med at åbne et nyt spillested, der kan give flere jobs til både dig selv og kollegaer på sigt?”

- Hvad er din holdning til musikere/ bands, der optræder uden honorar?

- Hvordan påvirker det musikmiljøet, at nogle bands og solister optræder uden løn?

”Man skal som professionel musiker ikke spille gratis. Det skal virkelig give mening at spille uden løn, fx for en større sags tjeneste som velgørenhed. Det kan let blive en dårlig vane bare at sige ja - det er sundt for alle at sige nej, og det giver respekt omkring dit virke når du ikke bare stiller op til hvad som helst.”

”Jeg tror ikke, at nogle musikere spiller gratis for at tage brødet ud af munden på andre og være skruebrækkere. Men det er da klart, at hvis der ikke blandt musikere er en udbredt konsensus om, at kulturen har en værdi og musikken er en profession, der skal respekteres, så smuldrer respekten også generelt i samfundet. Husk, at nej-hatten også er en del af garderoben.”

- Hvilke erfaringer har du selv med at spille uden honorar? ”Velgørenhed og showcases, og det er to meget forskellige ting.

Velgørenhed giver mening, fordi man tænker ud over sig selv og sin karriere.

Showcases er meget fokuserede på et efterfølgende resultat - hvor jeg næsten altid bliver skuffet, fordi forventningerne om, at det kaster jobs af sig, sjældent indfries.”

- Hvad motiverer dig til at spille gratis? ”Relevant velgørenhed.”

- Hvad er dit råd til kolleger ifm. gratis optrædener? ”I det lange løb betaler det sig at sige nej til dårlige deals og gratis koncerter og dermed tillade sig at være selektiv. Det betyder muligvis, at der bare er nogle andre, der gerne vil spille i stedet, men man må sætte barren et sted, hvor selvrespekten er med. Det koster måske nogle koncerter, men det sorterer heldigvis også en masse crap fra. Og får måske en arrangør til at ændre holdning og betale en hæderlig hyre næste gang.”

- Hvad får dig til at takke nej? ”Det er mit arbejde at spille koncerter.

Jeg har ikke tid til at arbejde gratis.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

TONER UDEN KRONER tema

Af Malene Hedegaard

Når jazzsangerinden Sidsel Storm i dag går på scenen og griber mikrofonen, er hendes hyre aldrig under tariffen. Da hun var yngre og mere erfaringssulten, var billedet lidt mere broget.

Vi skal værne om TARIFFEN “Det er så vigtigt, at alle står sammen om ikke at spille under tariffen. Jeg gør det aldrig selv, og det er virkelig vigtigt for mig, at mine kolleger heller ikke gør det.

Vi skal kommunikere til omverdenen, at lige som man betaler for en håndværker, betaler man også for musik”.

Så klart er budskabet fra jazzsangerinden Sidsel Storm, aktuel med albummet Closer. For hende er DMF’s tarif et indiskutabelt minimum, som alle professionelle musikere bør insistere på at få. Men hun erkender, at der er gråzoner: “Somme tider kan PR-værdien gøre det ud for betaling, f.eks. i tv. Egentlig burde man jo også få betaling dér, men jeg har da spillet i Lorry og Go’morgen Danmark uden hyre. Der er jo så mange om budet, og tv er god PR. Ikke sådan at forstå, at jeg nødvendigvis sælger flere plader af den grund, men man kan for eksempel bruge linket i sin PR efterfølgende”, siger hun.

Bortset fra tv-optrædener oplever Sidsel Storm kun sjældent at blive tilbudt jobs under tariffen. Men før hun fik opbygget sit navn, kunne det godt ske – og det kunne også hænde, at hun sagde ja: “Al begyndelse er jo svær. Alt skal bygges op, og da jeg startede med min kvartet, måtte vi indimellem gå på kompromis med lønnen for at få jobs. Der spillede vi sommetider for meget få penge – måske 500 kr. pr mand”, fortæller hun og erkender, at afvejningen mellem pris og behovet for erfaring kan udgøre et dilemma: “Jeg så jo helst, at alle fik mindst en tarif, men jeg véd også godt, at man i en opstartsfase kan være nødt til at spille for mindre for at komme ud og vise flaget. Til konkurrencer får man jo heller ikke penge for at deltage, og det er ligesom en del af dealen. Men jeg finder det ikke i orden, at officielle, anerkendte spillesteder, som får 22 ⁄⁄ MUSIKKEN

statsstøtte, ikke betaler de optrædende ordentligt. Det gælder også upcoming bands”, understreger hun.

Børnemunde, der skal mættes At unge, uerfarne bands kan være så sultne efter jobs, at hyrens størrelse kommer i anden række, er der ikke noget nyt i.

Men når man når ud over den grønneste ungdom, bliver det altafgørende med en anstændig betaling. Ikke mindst når man stifter familie og får børn: “Det dér med at spille for ingen penge har vi alle prøvet, det hører med til at skabe sig et navn. Men vi er nogen, der også skal have en familie til at hænge sammen og ikke kan leve på en sten, som da vi var 19. Derfor er det sindssygt vigtigt, at vi i fællesskab siger nej til at spille gratis eller under tarif, for ellers undergraver vi bare hinanden. Kun ved at stå sammen får vi gjort det til en norm hos bookerne, at det er sådan, det er”.

- Har dit syn på den her problematik ændret sig, efter du fik børn?

“Egentlig ikke, for det har hele tiden været min holdning. Men det er blevet vigtigere med en indkomst til at forsørge familien.

Jeg er måske blevet hårdere i mine forhandlinger, og jeg kan godt finde på at sige nej til et job, hvis prisen ved at være væk fra familien er for høj. Også på vegne af mine musikere: Jeg kan ikke forsvare, at de skal forlade deres familier for at spille i udlandet i en uge, hvis de ikke får nogle kroner med hjem. Der går for meget tid væk fra familien til, at man kan komme hjem med en sjat håndører. Så det er altid en afvejning”, fortæller hun og fortsætter: “I Tyskland, hvor vi spiller meget, kan det være endnu sværere end i Danmark at opnå tariffen, fordi man dér typisk får et (mindre) fast beløb plus en del af dørind-

tægterne. Sådan er vilkårene dér, og det må man jo leve med, hvis man vil bryde igennem på det marked. Heldigvis er der så nogle puljer herhjemme, hvor man kan søge om transport- og tarifstøtte, når man spiller i udlandet. Og for os har Tysklands-satsningen vist sig at være det hele værd, for nu begynder vi at få nogle rigtig fede jobs dér, som ikke er den store underskudsforretning. Men i Danmark, hvor vi har en hævdvunden tarif, vil jeg ikke anbefale professionelle at sige ja til for mange dørdeals.” ”Jamen elsker du ikke at synge?”

Når gratismusikken spiller, kommer presset på prisen ikke kun fra jobhungrende kolleger og budgetudfordrede spillesteder.

Også hos den menige musikbruger er der en forventning om, at musikken flyder let og omkostningsfrit: “Jeg møder ofte den der underforståede holdning, at kunst ikke er et rigtigt arbejde. Kommer jeg til en fest, bliver jeg tit spurgt, om jeg ikke lige kan synge en sang.

Men jeg spørger jo ikke min bordherre, som tilfældigvis er automekaniker, om han lige kan smutte ud og ordne min bil.

Nogle mennesker har sådan en idé om, at musik bare er underholdning og sjov og ballade. De tænker om musikere, at ‘de må vel elske det, uanset hvornår på døgnet man spørger dem’. Og det gør man jo, men man har også fri engang imellem”, siger Sidsel Storm og fortsætter: “I sådan en situation svarer jeg gerne, at hvis man vil høre mig, kan man komme til en af de tredive koncerter, jeg giver om året. Det er der nogen, der har lidt svært ved at forstå: ‘Jamen elsker du så ikke at synge?’ Jo, jeg prioriterer bare. Og det er virkelig, virkelig vigtigt at prioritere, så man ikke føler sig brugt og udnyttet”.

Sidsel Storm

• 32 år og selvstændig jazzsangerinde. Har udgivet fire albums i eget navn, senest Closer (Calibrated, marts 2015) med egne kompositioner og jazzstandards • Gift med Peter Storm Otto, der er medkomponist og medproducent på hendes albums. Parret bor i København og venter deres andet barn • Modtog i 2009 en Danish Music Award for bedste vokaljazzudgivelse • Har to bachelorgrader, i hhv. musikvidenskab (KU) og psykologi (AU) • Planlægger turné til efteråret sammen med sin kvintet, der foruden hende selv består af Magnus Hjorth, Snorre Kirk, Tobias Wiklund og Lasse Mørck. www.sidselstorm.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

TONER UDEN KRONER tema

Af Malene Hedegaard

Dørdeals kan sagtens give mere end en TARIF At tariffen er minimum, står ikke til diskussion. Men der kan være flere måder at skaffe sig den på, påpeger jazzsangerinden Cathrine Legardh.

“At spille på døren kan være en god forretning, hvis man kan finde ud af at sætte sin pris og trække et publikum til koncerterne.

Jeg vil meget hellere selv satse butikken, end at en arrangør byder mig 500 kr. i lommen”.

Ordene kommer fra jazzangerinden Cathrine Legardh, der er aktuel med Tove Ditlevsen-albummet ”I mit hjertes café”.

Hun uddyber: “Når jeg engang imellem spiller på døren, garanterer jeg altid mine musikere et minimum. Det generer mig ikke at stå med ansvaret og risikoen, for jeg véd, at jeg kan trække publikum nok til, at vi hver især går derfra med minimumstariffen”.

Som så mange andre er Cathrine Legardh blevet tilbudt jobs til under tariffen. Men indtil for nylig troede hun, at det hørte en mere uerfaren fortid til: “Da jeg for et par uger siden blev tilbudt et job til 1.000 kr. for tre mand, blev jeg helt målløs, for det troede jeg ikke, jeg ville blive spurgt om mere. Bagefter tænkte jeg, at jeg skulle have spurgt arrangøren: ‘Synes du virkelig, at det er, hvad musikken er værd?’ Selvfølgelig har jeg prøvet at spille for meget mindre end tariffen, dengang jeg var ny på banen. Dels fordi jeg havde brug for rutine, og dels fordi jeg var så ivrig efter at komme ud. Men nu, hvor jeg har fået den træning, jeg skal, kunne jeg ikke drømme om at spille under tariffen”, understreger hun.

Spilletider og boblevand At studerende eller andre uden megen erfaring spiller gratis eller for symbolske beløb, kan hun godt forstå. For alle har 24 ⁄⁄ MUSIKKEN

på et tidspunkt stået i gråzonen mellem amatør og professionel: “Jeg kan jo ikke sige, at det ikke er i orden, for jeg gjorde det selv, da jeg startede op som sangerinde. Jeg har ikke gået på konservatoriet, så dengang var jeg dybt taknemmelig for, at jeg overhovedet kunne få penge for at optræde! Jeg véd ikke, hvordan man ellers skulle kunne gå fra at være på vej til faktisk at være der. Så jeg synes ikke, at de undergraver branchen, men det er et vanskeligt spørgsmål”.

Men hvorfor er det, at netop musikere – og andre kunstnere – har så vanskeligt ved at opnå en ordentlig løn for deres arbejde? Hvorfor er folk så påholdende med pengene, når de køber et kunstnerisk produkt, mens de ikke kunne drømme om at tinge pris med håndværkeren, der skal fikse vandhanen?

“Det skyldes nok, at kunst er så ukonkret og svært at måle værdien af. Det er så subjektivt og smagsafhængigt, hvad noget er værd, når vi taler om kunst, mens vi alle sammen godt kan blive enige om, at det har værdi, at vandhanen virker.

Måske af samme grund bruger vi uanede mængder krudt på at lave cd’er, fordi de er det mest synlige bevis på det, vi render og laver, og fordi vi kan generere omtale og koncerter ad den vej. At lave dem er ren tilsætning, men det betyder så meget at have et fysisk produkt at vise frem”, siger Cathrine Legardh og tilføjer, at også produktets udstrækning i en live-sammenhæng let bliver genstand for diskussion: “Hvis man f.eks spiller til en privat fest, kan folk godt have svært ved at forstå, at man ikke lige bliver lidt længere og giver

Cathrine Legardh

• 41 år og bosiddende i København. Selvstændig jazzsangerinde og hjemmegående mor for sin to-årige søn • Uddannet folkeskolelærer i 1999, men forlod i 2006 lærergerningen for at hellige sig musikken på fuld tid • Har udgivet to albums for børn under navnet NullerNix samt fem voksenalbums, senest I mit hjertes café (Exlibris, april 2015) med musik til digte af Tove Ditlevsen • Var i 2011 blandt de nominerede til en Danish Music Award for bedste vokaljazzudgivelse • Optræder i diverse jazz-konstellationer for både store og små.

Kan høres under Copenhagen Jazz Festival. www.legardh.dk

Foto: Niels Flink Rasmussen

et par numre mere. De er i stødet og har det sjovt og tænker ‘de står jo alligevel bare dér og hygger sig og drikker bobler’.

Der har jeg lært meget af at spille med bassisten Hugo Rasmussen, for han er ret firkantet omkring, hvornår vi spiller, og hvornår vi går hjem. Lige så tåkrummende som det kan føles, lige så befriende kan det være, at nogen sætter foden ned.

Ja, det er dødhyggeligt, men vi er også nogen, der har familie og skal hjem”, siger Cathrine Legardh.

Et spørgsmål om respekt At få en ordentlig hyre for sit arbejde handler ikke kun om overlevelse og mad

på bordet. Det handler også om at tage sig selv seriøst, mener Cathrine Legardh: “Min erfaring er, at hvis man sælger sig selv for billigt, så får man heller ikke den behandling og respekt, man fortjener. Det er egentlig paradoksalt, for man skulle tro, at hvis folk får et billigt produkt, bliver de så meget desto mere taknemmelige for det, de får, men sådan er det sjældent.

Hvis man tværtimod er lidt bossy eller firkantet omkring sin pris og sin spilletid og måske også stiller krav om forplejning, så strammer arrangøren også selv ballerne for, at det bliver en god aften. Det lønner sig ikke nødvendigvis at være for sød”, siger hun og fortsætter:

“Derfor er det også så vigtigt, at vi står sammen om at tage os ordentligt betalt. Selvfølgelig er det noget andet med velgørenhedsarrangementer og med release-koncerter, som jo oftest er ulønnede. Men der er det altid forudsat, at der følger nogle koncerter med i kølvandet af releasen, som er til minimum tarif. At gå under tariffen i andre sammenhænge er tarveligt og undergravende over for både en selv og branchen. Jeg gør det i hvert fald ikke længere – især ikke efter at jeg er blevet mor, for jeg kan ikke retfærddiggøre det over for min søn. Det er jo vores liv, ikke?”

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

KØN OG KLANGE Af Christine Christiansen

Cast kvinder på kvalifikationer Musikere skal rekrutteres på deres kvalifikationer - ikke på kønnet, mener sopranen Signe Asmussen. Hvis vi caster kunstnerne på andet end deres evner, risikerer vi at stå med musikalske produkter, der ikke fungerer, frygter hun.

Da DiamantEnsemblet i april markerede 100-året for danske kvinders stemmeret med en koncert med kvindelige komponisters værker, stod sopranen Signe Asmussen i front på scenen som solist. Hun beundrer de feminine tonesættere, der har markeret sig gennem tiderne, og hun elsker at opføre deres musik. ”Der findes fantastiske kvindelige komponister: Clara Schumann, Fanny Mendelssohn og de nulevende som finske Kaija Saariaho og russiske Sofia Gubaidulina,” remser sangerinden op. ”Deres musik er helt på højde med de mandlige kollegers værker.”

Hvad Signe Asmussen derimod ikke bryder sig om, er, at komponister fremhæves, fordi de er af hunkøn. ”Tidligere lå de kvindelig komponister under for mændenes dominans, men det har ændret sig.

I dag er det hele musik – uden meller k-fortegn. Det er irrelevant at tale om, hvorvidt musikken er skrevet af en mand eller en kvinde,” påpeger sopranen, der ser forskellen mellem kønnene som individuelle styrker, vi skal værne om. ”Kvinder er fra naturens side det nærmeste led til en nyfødt baby. Vi er udstyret med et nursing-gén, der gør, at vi ikke 26 ⁄⁄ MUSIKKEN

er så nådesløse, som mænd kan være. Kvinder har typisk opmærksomhed på, at alle har det godt,” oplever sangeren og tilføjer: ”Hvis en kvinde kommer med et vildt drive og stræber efter at nå høje professionelle mål, kan det virke provokerende. Hos en mand forventer vi derimod, at han har ambitioner og karrieremæssig fremdrift.”

Kvinder stormer frem Signe Asmussen taler på et solidt fundament af personlige er far inger. Som mangeår ig freelancer har hun skabt sig sin egen solistkarriere ved at kæmpe sig til jobs med anerkendte ensembler. Hun oplever ikke, at de mandlige musikere og sangere i den klassiske musikverden kommer lettere til opgaverne end de feminine kolleger. ”Der er stadig nogle få stokkonservative orkestre i verden, hvor kvindelige musikere ikke er velkomne. Men blandt symfonikerne herhjemme ser vi i dag mange fantastiske kvinder.

Også i dirigentfaget begynder en bølge af feminine talenter at få fodfæste på podierne. Det er relativt nyt og viser, at man helt naturligt har gjort op med de traditionelle kønsmønstre i musiklivet,” observerer Signe Asmussen.

Hun roser måden, man i symfoniorkestrene rekrutterer kandidater på. ”At lave auditions bag en skærm og bedømme udelukkende deltagerne på deres kvalifikationer - det er den rigtige fremgangsmåde.”

Cast folk på kvalifikationer Et overordnet argument i ligestillingsdebatten lyder, at mange kvinder går glip af topposter, fordi de ikke er ambitiøse nok, men derimod prioriterer familielivet højere end karrieren. Signe Asmussen skyder scenariet ned i musiklivet – problemet eksisterer ikke her, mener hun. ”Det er forkert, at kvinder ikke er tilstrækkeligt stræbsomme, når det kommer til karrieremål i musiklivet. Jeg ser rigtig mange bud på ambitiøse kvinder, der er nået til tops som f.eks. operasolister eller koncertmestre i orkestrene. Selv har jeg aldrig oplevet diskrimination i forhold til mit køn. Jeg bliver hyret udelukkende på kvalifikationer – ikke på, at jeg er kvinde. Skal der bruges en sopran til en rolle, så ringer man jo ikke efter en tenor eller en bas,” ler hun.

Flir t sender musikken ud over rampen I sit arbejde som sanger finder Signe Asmussen det helt natur-

ligt at bruge sit køn, når hun står på scenen. ”Som kunstner skal du kunne forføre med både stemmen, udseendet og kropsproget. Det er helt ok, at der er et erotisk spil. Som kvinde går du ikke ind og optræder i hverdagstøj, uden bh og med sjusket hår – det holder ikke. Man er meget fysiske med hinanden, og jo mere flirt og gnist, der opstår – jo stærkere når musikken ud over rampen.”

Signe Asmussen følger debatten på den rytmiske musikscene, hvor det stadig skorter på kvinder. Og hvor både politikere og organisationer nu vil gøre en aktiv indsats for at få flere feminine væsner i spil. Sopranen røber, at diskussionen gør hende træt. Den risikerer at fjerne fokus fra selve musikkens kvalitet, frygter hun. ”I det hele taget hænger ligestillingsdebatten mig lidt ud af halsen. Hvis vi begynder at caste kunstnerne på andet end deres evner, risikerer vi at stå med musikalske produkter, der ikke fungerer. Vi kan emancipere os ihjel – men hvor langt skal vi gå?

Vi mister chancen for at skabe noget kreativt og anderledes, hvis vi kun tænker i køn og ligestilling.”

Signe Asmussen

Uddannet sopran på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, København.

Debuterede fra solistklassen i 2001.

Er blandt landets mest efterspurgte lied-fortolkere og har givet et utal af koncerter herhjemme og i udlandet, bl.a. National Gallery og Wigmore Hall i London og Concertgebouw i Amsterdam.

Brænder for ny musik og har været med til at uropføre adskillige nyskrevne værker og operaer sammen med Figura Ensemble, Scenatet, Århus Sinfonietta og Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Har været solist med næsten alle landsdelsorkestre og har haft flere engagementer på både Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera. www.signeasmussen.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

KØN OG KLANGE Af Anine Fuglesang

De feminine forbilleder skal frem i front

Musikbranchen byder på masser af kvindelige rollemodeller, der kan inspirere unge piger, påpeger musiker og bestyrelsesmedlem i Dansk Live, Dorte Hartmann. Hun blander sig gerne i den kønsdebat, der i hendes øjne lider af kvindelig berøringsangst.

Dorte Hartmann

• 32 år • Guitarist, sanger og sangskriver i de to bands DUEL og Two Trick Pony • Cand. soc. i Management of Creative Business Processes og BA i Antropologi • Eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i Dansk Live 2012-2015 • Arbejder pt. som projektkoordinator hos Spil Dansk og er direktør i eget firma Puffin Artlab – et 360 grader musiklaboratorium • Har tidligere arbejdet som bl.a. kommunikationschef på Rust og som formand, koordinator og afvikler på Spillestedet Stengade.

Kommunikationsmedarbejder, booker og projektleder er blot nogle af de kasketter, som Dorte Hartmann har haft på i de seneste ni år, hvor hun har arbejdet i den danske musikbranche.

Selvom hun gentagne gange aktivt har deltaget i debatten om kvinders rolle i musikbranchen, er det en debat, der hverken afskrækker eller trætter Dorte Hartmann. Siden 2012 har hun siddet som eneste kvindelige bestyrelsesformand i Dansk Live, og for få uger siden overlod hun posten til ikke bare én, men tre kvinder. ”Lad os endelig debattere videre, men med fokus på at motivere i stedet for at begræde. I stedet for at italesætte det som et stigma og sige, at der ikke er nok kvindelige forbilleder i musikbranchen, skal vi så ikke fremhæve dem, vi har? Både dem foran og bagved scenen.

Hvis man endelig vil finde problematikker, kan man i stedet fokusere på, hvorfor man absolut skal være ekstrovert for at klare sig i branchen i modsætning til at være introverte, som ingen værdi har længere,” harcelerer Dorte Hartmann og fortsætter: 28 ⁄⁄ MUSIKKEN

”Der er mange, der gerne vil have flere kvinder i branchen bare for at skabe balance, men faktum er, at det handler om, hvilken type du er. Som kvinde skal man turde sige noget til mændene. Man skal være ekstremt udadvendt, hvad enten du er musiker, booker eller prmedarbejder, og det afspejler i virkeligheden en tendens, du ser over alt i samfundet.”

Kvindelig berøringsangst Tidligere på foråret kom kulturminister Marianne Jelved med et indspark til debatten om kønsfordelingen i dansk musikliv, da hun proklamerede, at hun i sin kommende musikhandlingsplan vil have flere kvinder ind i ledelsen på landets spillesteder og derudover bede spillestederne registrere, hvor mange mandlige og kvindelige kunstnere, de har på scenen. ”Nu har Dansk Live haft lejlighed til at tale med ministeren flere gange efter udtalelsen, og det, hun lægger op til, er i virkeligheden ret harmløst og langt fra rocket science. Det er supergodt, at hun tør give sig i kast med en debat, som har floreret i mange år, men som stadig lider

under en voldsom berøringsangst. Så det er kun positivt,” påpeger Dorte Hartmann. ”Vi kvinder skal turde blande os og stoppe med at gøre os selv til ofre. Til gengæld er det bedre, at det er mænd, der tager problematikken op, frem for at vi begynder at stigmatisere os selv. Mænd har ikke samme aktier i vores køn, så det er godt, at de går ud og påpeger nogle strukturer, der kan blive bedre,” lyder det fra Dorte Hartmann.

Rollemodeller skal motivere Som eneste kvinde i Dansk Lives bestyrelse har hun flere gange oplevet at måtte hæve stemmen for at blive hørt, men det er aldr ig noget, der har skræmt hende eller fået hende til at føle sig diskrimineret.

Men med flere kvinder i branchen, en tendens der i øvrigt allerede ér til at få øje på bag scenen, påpeger hun, vil musikmiljøet kun blive styrket. ”Enhver arbejdsplads og ethvert miljø opnår kun fordele ved at blande kompetencer. Når vi taler køn, har vi mange forskellige måder at tænke kunst, management og pr ud fra, så flere forskellige blikke giver kun et

stærkere produkt. En blandet kønsfordeling er god for kunsten. Kunst er noget, man føler, og vi føler forskelligt. Men jeg er træt af at høre, at vi bare skal have flere kvinder ind i branchen for at opveje ubalancen i kønsfordelingen. Vi skal da både have flere mænd og kvinder ind og helst forskellige typer, for sammen skaber vi synergi,” understreger hun.

Dor te Har tmann ser én vej frem, hvis man vil have flere kvindelige musikere. Man skal inspirere og motivere de unge piger ved at fremhæve de kvindelige forbilleder, som branchen allerede repræsenterer. ”Det værste, man kan gøre, er at gå ind og diktere, at teenagepigerne skal spille musik. Der er ingen teenagere, der gider diktater. I stedet skal vi sende kvinder som Ihan Haydar (trommeslager i bandet L.I.G.A, red.) ud som inspiration. Det er ikke længe siden, hun var med til et Spil Dansk-arrangement på Lolland, og jeg er sikker på, at der sidder mindst fem piger dernede og tæver tønder lige nu. Kom nu frem med de forbilleder, vi har.”

Sangerinden Julie Maria ser ikke idéen i at lade sig kue af mændene i musikbranchen, og så er hun træt af, at samfundet altid fokuserer på det

”Kvinder er for gode til at kalde sig ofre” Julie Maria • • • •

33 år Sangerinde og sangskriver Blev selvstændig som 20-årig Debuterede i 2004 med albummet ”Beautiful Minor” og har siden udgivet tre albums, senest i 2012, hvor nummeret ”Beat” blev P3’s Uundgåelige • Har optrådt og indspillet sammen med blandt andre Søren Huss, Tina Dickow, Tim Christensen, Steffen Brandt, Mads Langer, Rasmus Walther og Randi Laubek.

• Nomineret til P3 GULD prisen i 2010

- Har du på noget tidspunkt skullet bevise mere, fordi du er kvinde? ”Nej, men jeg er også vokset op i en verden med professionelle musikere, deriblandt mine forældre og stedfar, så jeg har altid rendt rundt blandt en masse mænd. Jeg føler mig ikke truet, og jeg har altid været tryg ved mænds ageren.

Derfor gebærder jeg mig nok også derefter og får dermed ikke den oplevelse. Men mænd har et andet sprog, hvor kvinder ofte taler ud fra en følelsesmæssig oplevelse, og det kan være et svært fundament.

Jeg har selv prøvet det og arbejdet med det. Jeg har helt klart skullet lære at gå ud og forhandle, men det ser jeg som min egen personlige opgave.

Det har ikke noget med mændene at gøre.”

- Er det en ulempe, at kvinder taler ud fra følelser? ”Det kan være svært, og det kan gøre én usikker. I den her branche, og nok i virkeligheden i alle brancher, hersker der en form for kynisme. Det handler om, hvorvidt man kan sit kram, og om man har nogle gode sange, og jeg tror, at det kan være sværere for kvinder at sælge sig selv.”

- Hvordan kan det være? ”Det ligger i vores natur. Hvis skal til jobsamtale, træder vi kvinder måske mere forsigtigt ind af døren og med en del mere ærlighed end mænd, fordi vi gerne vil fremlægge et helt billede. Det er ikke altid det, der gavner os. Omvendt kan vi hurtigt få bemærkningen om at være divaer, hvis vi stolt stiller os op med det, vi kan.”

- Nu er du sangerinde. Ville det være sværere at begå sig i branchen, hvis du var trommeslager eller bassist? ”Jeg har været min egen chef, siden jeg var 20, og det er en titel, jeg har skullet arbejde med at bære rundt på gennem alle årene. Det var svært i starten, men jeg er vokset med opgaven. Ja, der findes flere mandlige trommeslagere, men jeg tror, det handler om temperament og i nogen grad om fysik. Desuden synes jeg, at det er forkert, at der hele tiden fokuseres på, at vi skal være ens. Vi har netop brug for hinanden, fordi vi grundlæggende er skruet forskelligt sammen og besidder nogle forskellige kvaliteter.

Omvendt tænker jeg, at mænd virkelig har en stor opgave med at være mænd for tiden.

Foto: Henrik Adamsen

Hvor er deres eksistensber e t t igelse i de her d age?

Vi kan få børn uden mænd, og vi kan betale vores egne regninger. Kvinder er meget selvstændige i dag, og det er også værd at tage med i debatten. Hvor er det, at mændene skal have deres maskulinitet i dag? Så egentlig oplever jeg mere skæv vridningen den helt modsatte vej uden at se på statistikker, for det går jeg ikke op i. Muligvis er der en fordeling i musikbranchen på 80/20 til mændenes fordel, men spørgsmålet er, om det gør noget, eller om det er samfundet, der har en tendens til hele tiden at fokusere på det negative. Jeg kan simpelthen ikke se problemet.”

- Er der tilstrækkeligt med kvindelige forbilleder i musikbranchen? ”Kvindelige ledere er ved at bryde igennem, men det er stadig meget maskuline værdier, vi holder fast i. Jeg tror på, at de kvindelige egenskaber bliver mere og mere accepterede. Personligt er jeg kvindelig leder, og jeg leder også gerne de unge, når jeg får lov.

Desuden er der virkelig mange gode kvinder derude.

På SPOT hørte jeg både en del nye og garvede. Der var ek-

sempel Anya, skøn udstråling.

Kæmpe potentiale. Og The Cabin Project med Kira Skov og Marie Fisker. Og en masse andre. Det handler bare om at fokusere på dem.”

- Hvad mener du om, at kønsdebatten i musiklivet nu tages op igen? ”Debat er godt, men jeg savner sagligheden og den egentlige problemstilling. Det er muligt, at der sidder nogle fortørnede damer i periferien og er sure over ikke at være i centrum, og det er også vigtigt, at der er nogle stemmer, der tager modpolerne op. Men måske er vi bare blevet vant til at brokke os, fordi vi kan.

Jeg er helt sikker på, at vi kvinder kommer til at fuldende vores ret helt og fuldt, og jeg tror ikke, vi skal særligt langt ind i fremtiden. Også selvom vores udtryk ikke nødvendigvis bliver det samme som mændenes. Kvinden er i sin natur langt mere sofistikeret i sin måde at omgås livet på, og den skønhed og indsigt vi har, vil bære os frem.

Jeg er stålfast optimist. Hvis jeg følte mig underkuet, kunne jeg ikke have en overbevisende attitude. Vi kvinder er alt for gode til at kalde os selv for ofre.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

KØN OG KLANGE Af Anine Fuglesang

”Lad os tale kunst fremfor køn”

Jazz-saxofonisten Pernille Bévort er godt træt af at blive tituleret ’kvindelig musiker’. Hun håber, at feminine instrumentalister en dag vil blive mødt med samme respekt som mænd og få lige så meget spalteplads til at tale om kunst fremfor køn.

Pernille Bévort Foto: Jan Lindegaard Hansen

Fakta om debatten:

• Med 80 procent mænd og 20 procent kvinder er kønsfordelingen fortsat skæv på den rytmiske musikscene.

• Både organisationer, spillestedsledere, musikkritikere og debattører har i den seneste tid – igen – diskuteret problemet.

• Kulturminister Marianne Jelved (R) er nu gået ind i debatten. I den kommende musikhandlingsplan vil kulturministeren have flere kvinder ind i ledelsen på spillestederne samt bede spillestederne registrere, hvor mange mandlige og kvindelige kunstnere, de har på scenen, for at skabe opmærksomhed om kønsuligheden.

• Landets musikskoler er flere gange blevet klandret for ikke at have fokus nok på at motivere piger til at fortsætte med instrumenterne, idet mange typisk stopper i 12-13-års-alderen.

• Debatten om større kønslig ligestilling på musikområdet udspringer bl.a. fra debattører som Henrik Marstal og Ralf Christensen, der i de senere år har sat fokus på kønsfordelingen i det årlige Roskilde Festival-program.

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

• 49 år • Saxofonist, freelancemusiker og komponist • Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium • Spiller dels i P.t. Septetten RADIO BÉVORT, trioen BÉVORT 3 og i Ernie Wilkins Almost Big Band • Har udgivet ni albums i eget navn • 2011-2013: sad i Statens Kunstfonds tre mands legatudvalg for Rytmisk Musik • I november 2008 var Pernille Bévort med til at starte IMPRA, et netværk, hvis mål er at støtte, fremme og synliggøre kvindelige musikere og komponister inden for jazz, improvisation, electronica og alternativ musik

Debatten om manglen på kvinder inden for rytmisk musik er blusset op igen. I 2012, da rapporten ’Kønsbalancen i rytmisk musik’ blev offentliggjort, var fordelingstallet i branchen 80 procent mænd og kun 20 procent kvinder. En tendens, der i dag synes uændret.

Der har de seneste år været adskillige initiativer, alle med formålet at rette op på ubalancen og hylde kvindelige musikere. I efteråret 2014 blev der afholdt en heldags-eventfest med temaet ’Kvindelige forbilleder’ i forbindelse med Spil Dansk Dagen, og tidligere i år gik kulturminister Marianne Jelved ind i debatten med sin udmelding om, at der i den kommende musikhandlingsplan skal flere kvinder ind i ledelsen på landets spillesteder. Tilmed skal spillestederne registrere, hvor mange kvindelige kunstnere de har på programmet. I dag ledes 18 af landets 19 regionale spillesteder af mænd.

Forkert fokus Men spørger man saxofonist Pernille Bévort, hvordan det er at være kvinde på den rytmiske scene, tegner der sig hurtigt et billede af en kvinde, der ikke blot er træt af debatten, men også af det evige fokus, der er på hendes køn frem for hendes kunst. ”Det ville hjælpe meget på billedet, hvis medierne begyndte at se på os som ligeværdige med alle de mandlige musikere og tage os lige så alvorligt i stedet for at fokusere på ’den kvindelige saxofonist’ og ’den kvindelige komponist’. Der er nogle, der vil mene, ar vi får mere opmærksomhed end mændene, men det er typisk den kønnede opmærksomhed. Som nu, hvor du ringer til mig og spørger ind til mig som kvindelig musiker og ikke bare som musiker. Den snak er jeg ved at være træt af.

Jeg vil gerne ses for det, som jeg kan og det, jeg skaber, og blive anerkendt for de efterhånden mange ting, jeg har lavet gennem årene. Mændene skal ikke hele tiden tage stilling til deres køn. Tværtimod får de spalteplads til at tale om deres produktioner, og det bliver du altså mere anerkendt for,” lyder det fra Pernille Bévort, der ønsker handling frem for snak. ”Vi taler og taler, men jeg ville ønske, at der blev handlet noget mere. At der skete en adfærdsændring, hvor vi forholdt os til og reflekterede over, hvad der foregår, når der bliver booket og delt stipendier ud. Det ville rykke meget mere, hvis gatekeeperne hyrede flere kvinder, hvis anmelderne anmeldte flere kvinder, og journalister interviewede flere kvinder, uden at der blev fokuseret på køn. Så snart fokus er på køn, er du blevet reduceret som kunstner. Så er du blevet køn frem for kunst.

Mænd bliver fra starten mødt som kunstnere. De bliver f.eks. ikke kaldt for ’en af landets bedste mandlige pianister’, vel? Så gå til vores kunst med samme selv f ølgelige r espek t , som mændene bliver mødt med,” opfordrer Pernille Bévort.

Kønnet til mændenes fordel Opmærksomheden på en større kønslig ligestilling på musikområdet udspringer bl.a. af de hede debatter, der årligt vender tilbage i forbindelse med kønsfordelingen i Roskildefestivalprogrammet. Musikskribenterne Henrik Marstal og Ralf Christensen er tit bannerførere i debatten, og emnet er da også væsentlig at gentage, fortæller Pernille Bévort. ”Når vi kigger på de mange festivalprogrammer, synes jeg, at det er problematisk, at vi i så overvejende en grad bliver præsenteret for alle de mand-

lige kunstnere på scenerne.

Man skal ikke tage fejl af, at de, som får job, får rutinen og bliver bedre musikere. Derfor er det vigtigt at have fokus på debatten omkring flere kvinder på festivalplakaterne. Det er mere tilgangen til debatten, der skal ændres på.”

Pernille Bévort er træt af, at kvinder bliver skudt i skoene, at de bare skal tage sig sammen.

Til en vis grad er det sandt, mener hun, men for at opbygge et godt ry og et navn, er der også brug for, at anmeldere og bookere ser på kvinderne med en respekt for deres kunst og kunnen.

Gennem 80’erne var der en fin tilgang af kvindelige instrumentalister på den danske jazzscene, men som en del af jazzmiljøet i dag, er det ikke mange kvinder, Pernille Bévort møder i sit arbejde. Selv har hun altid følt sig godt behandlet, men hun føler, at det maskuline tillægges større værdi. ”Sidste forår var der en artikel om Rytmisk Musikkonservatoriums første 27 år i bladet Jazzspecial. Artiklen var skrevet af en mand, og de 10 personer, der fik taletid i artiklen, var alle mænd. Det var tidligere studerende fra de første årgange, nuværende undervisere og nyligt optagne på uddannelsen.

Ikke én kvinde var repræsenteret, og det er sært, at tanken åbenbart ikke har strejfet skribenten,” fortæller Pernille Bévort og fortsætter: ”Kvalitet er ikke en fast og objektiv størrelse. Flere undersøgelser peger på, at den såkaldt neutrale kvalitetsvurdering viser sig at være kønnet – til mændenes fordel. F.eks. viste den amerikanske undersøgelse "The Impact of "Blind" (fra 2000, red.), hvor optagelsesprøver til et symfoniorkester foregik hhv. med og uden for-

hæng, en drastisk stigning i optaget af kvinder, når der blev spillet bag skærm.

Barsel gør kvinder sårbare I 2008 var Pernille Bévort med til at starte netværket IMPRA, hvis mål er at støtte, fremme og synliggøre kvindelige musikere og komponister inden for jazz, improvisation, electronica og alternativ musik. I dag er projektet lagt på hylden på grund af tidsmangel, selvom der, ifølge Pernille Bévort, er færre kvindelige instrumentalister på konservatorierne i dag end tidligere. ”Måske hænger det sammen med, at vi lever i en tid, hvor mainstream fylder så meget.

De unge piger får kun præsenteret meget få rollemodeller for, hvordan man kan være kvinde i musikbranchen. Der er et alt for stort fokus på udseende frem for, hvad man foretager sig, og det er trist. Desuden er der livsvilkår, som i perioder gør det sværere for kvinder at være på arbejdsmarkedet. Hvis vi for eksempel skal på barsel. Det er nok nemmere for de klassiske musikere, da der her findes faste stillinger med langt større sikkerhed. Inden for den rytmiske musik skal du hele tiden ud og opfinde alting selv, og der er nok også mange kvinder, der kaster håndklædet i ringen af den grund, for man er så sårbar,” fortæller Pernille Bévort, der fortsat håber at se en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder på den rytmiske scene. ”Hvis antallet af mænd og kvinder var mere lige, tror jeg, vi vil høre nogle helt andre kompositioner, end vi hører nu, og rent kollegialt ville det være rart med mere mangfoldighed. Det ville bringe en anden dynamik ind i miljøet og måske højne kvaliteten, men lad os hele tiden have kunsten for øje - ikke kønnet.”

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

M U S I K- K R O N I K Af Kim Bohr, chef for DR SymfoniOrkestret

Kvinder svinger dirigentstokken i DR I den klassiske musikverden er dirigentpodiet det sidste helle, som kvinderne endnu ikke har indtaget. Det vil ske inden for de næste 10-20 år, mener DR SymfoniOrkestrets chef, Kim Bohr. Her er det den danske dirigent, Maria Badstue, der svinger staven.

Malko Konkurrencen

Konkurrencen er opkaldt efter den russiske dirigent Nicolai Malko, der selv var en af de bærende kræfter i grundlæggelsen af DR SymfoniOrkestret, og kan i år fejre 50 års jubilæum.

24 unge dirigenter er udvalgt til at deltage ud af et felt på 400 kandidater. Vinderen får jurypræsident Sakari Oramo som personlig mentor, en pris på 20.000 euro samt 34 koncerter med førende orkestre i Norden og i Europa, blandt andet de berømte Wienerfilharmonikerne.

Malko Konkurrencen 2015 foregår fra 27. april til 1. maj og kan følges på DR P2, www.dr.dk/ malko DRK eller som tilskuer i DR Koncerthuset.

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

24 dirigenter fra hele verden svingede primo maj pinden på podiet i Koncer thuset i Den Internationale Malko Konkurrence – verdens største dyst inden for fagfeltet. En ting, der sprang i øjnene ved årets konkurrence, var, at tre af de 24 orkester-frontfigurer var kvinder. Den feminine andel på over 12 procent oversteg langt det aktuelle antal i den professionelle dirigentverden. Selvom dirigent-disciplinen fortsat er et mandsdomineret felt, peger tendensen i en ny og mere ligestillet retning.

I den klassiske musikverden er dirigentpodiet det sidste helle, som kvinderne endnu ikke har indtaget. Kaster man et blik på de klassiske ensembler, herunder DR SymfoniOrkestret, er der de fleste steder en fuldstændig ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. Dette billede gælder både blandt tutti-musikere, solospillere og koncertmestre. En lignende tendens ses i komponistverdenen hvor stadig flere kvinder agerer helt på højde med deres mandlige kolleger. Vi mangler fortsat at se det samme gennembr ud på dirigentsiden i de klassiske symfoniorkestre. Mit bud er, at kønsforskellen vil være udlignet inden for de kommende 10-20 år.

DR uddanner dirigenter Vi ser allerede mange klare signaler på, at udviklingen naturligt er ved at vende. I DR står en fremragende kvindelig dirigent, Susanne Wendt, i spidsen for vores børnekor. Denne gode udvikling understøtter vi i år i forlængelse af Malko Konkurrencen med et spændende nyt projekt for helt unge dirigentspirer. 14 elever mellem 14 år og 23 år følger en dirigentklasse

på over fire måneder under DR Pigekorets chefdirigent Phillip Fabers vejledning. De unge dirigenttalenter modtager intensiv undervisning, de overværede Malko Konkurrencens forskellige runder og får en enestående chance for selv at dirigere sangere og musikere i det skræddersyede undervisningsforløb. Forhåbentlig vil dette første spæde forsøg danne grundlag for en egentlig dirigentskole i lighed med DRs Korskole. Tankevækkende nok er kønsfordelingen blandt de 14 elever, der er udpeget til projektet, 11 piger og tre drenge.

De studerende synger alle i kor eller spiller musik og spænder fra MGK-studerende, en enkelt nyligt optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium til unge skole- og gymnasieelever med korerfaring. Alle har lille eller slet ingen forkundskaber i at stå på podiet og lede andre musikere – de har til gengæld stor lyst til at undersøge dirigentfaget og deres egne evner indenfor feltet.

DR SymfoniOrkestret står bag den enestående Malko Konkurrence, som i år kunne fejre 50 års jubilæum og blev afviklet for 17. gang. For Danmark er Malko Konkurrencen således samtidig et fornemt internationalt udstillingsvindue for det hjemlige og internationale musikliv. Et stort antal udenlandske agenturer sendte i år repræsentanter til København for at over være konkurrencens sidste runder, og alle branchefolk ved, at her er chancen for at være først til at hyre de nye sprudlende talenter Dygtige dirigenter er forudsætningen for velspillende orkestre, og kun ved aktivt at fremme, skubbe og hjælpe gør vi nye generationer klar til at overtage de ledende podier over hele verden.

Vindere når langt 32-årige Tung-Chieh Chuang fra Taiwan slog sig ved finalekoncerten den 1. maj til tops i Malko Konkurrencen, som kan få en enorm betydning for hans karriere. Naturligvis i form af prestige, men også penge til at uddanne sig for og vigtigst af alt: Professionelle dirigentengagementer de næste to-tre år, hvor talentet udvikles, og der kan opbygges et solidt erfaringsgrundlag.

For eksempel har det været en glæde at opleve Joshua Weilerstein, der, siden han vandt i 2009, har udviklet sig støt og roligt, og hele tiden har kunnet skuldre stadigt større opgaver.

Der er ligeledes høje forventninger til Malko vinderen fra 2012, Rafael Payare, som også viser et altafgørende karaktertræk for en langvarig karriere: at kunne styre de mange forventninger og krav, så han er på omgangshøjde med de mange udfordringer.

Mange års træning En klassisk musiker er mange år om at nå sin optimale ydeevne. Det samme gør sig gældende for dirigenter, der oftest bruger endnu flere år end musikerne på at dygtiggøre sig.

De skal først uddannes som musikere, dernæst tilegne sig grundlæggende teoretiske færdigheder. De skal knokle ved siden af musikerarbejdet som hjælpedirigenter for mere erfarne dirigenter og til slut tilkæmpe sig mulighederne for at arbejde med rigtige musikere og sangere. For en dirigent kan ikke, i modsætning til musikere og sangere, øve sig ret meget hjemme - træningen må nødvendigvis ske foran levende musikere, og resultaterne skal allerhelst

afprøves foran et levende publikum.

Dirigenten står ene mand eller kvinde foran den skrøbelige mekanisme, som et symfoniorkester er. Denne person skal: • k u n ne t a k le o v er 10 0 kunstneriske personligheder og få det bedste ud af dem • kunne sit stof bedre end alle andre • kunne formidle musikken • kunne strukturere prøvearbejdet • forstå og udnytte orkestrets psykologi • kunne tak le solister ne, orkesterchefen og mange andre samarbejdspartnere En stærk personlighed Dirigenten skal være en personlighed, der når ned på bagerste række – ikke bare i orkestret men også blandt publikum.

Være ekspert i nonverbal kommunikation, modtage øjeblikkelig auditiv feedback på sin ledelse, forberede orkestret optimalt i forberedelsesperioden og lade dem performe frit i koncertsituationen.

Det er nogle helt forskellige arbejdsformer, som bygger på kolossal stram indstudering, løbende tillidsopbygning og til slut modet til at lade musikerne udfolde sig frit i selve koncerten.

For at sikre, at fremtidens dirigenttalenter får den rette skoling, agter vi i DR på længere sigt at gøre Malko Konkurrencen til paraply for en mangefacetteret dirigentuddannelse.

Her kommer alle DRs ensembler i spil, og vi vil skubbe på en udvikling, hvor det bliver lige så naturligt at dirigere et kor eller et orkester som at spille og synge. For unge mænd såvel som for kvinder.

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

INTERVIEW Af Christine Christiansen

Han slår nye toner an i Diamanten

Det Kongelige Biblioteks nyansatte musikproducent, bassisten Jesper Egelund, glæder sig til at blande levende toner med andre kunstarter på fremtidens koncerter i Den Sorte Diamant. Familier er en målgruppe, han vil gøre en ekstra indsats for at nå.

Foto: Ditte Valente

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Det stod slet ikke skrevet i bassisten Jesper Egelunds nodepapirer, at han skulle søge stillingen som musikproducent på Det Kgl. Bibliotek. En ven hev fat i den travle musiker og leder af FIGURA Ensemble og fik ham til at sende en ansøgning. Stillingen var oplagt for Egelund, mente kammeraten. ”Det var noget helt nyt for mig at søge sådan en stilling. Men med kravene i opslaget, som lød på ’kendskab til både klassisk og jazz og et internationalt musikernetværk’, kunne jeg godt se, at jeg havde mange af kompetencerne,” fortæller Jesper Egelund.

FIGURA Ensemble, hvor han selv stryger en flittig bas, har ofte optrådt i Dronningesalen – både på invitation og på eget initiativ. ”Det betød, at jeg kendte rummet og dets akustiske muligheder rigtig godt. Jeg kan lide stedet, som har nogle interessante rammer og ressourcer.”

Egelunds ansøgning må have inspireret ledelsen, for han blev indbudt til en samtale på jobbet som musikproducent. Det første interview i ansættelsesprocessen gik godt, og Jesper Egelund røg videre til anden samtalerunde. Her havde han

halvanden dag til at forberede to fiktive koncertrækker, som han kunne tænkes at ville præsentere i Den Sorte Diamant.

Temaerne var hhv. William Shakespeare og Klaus Rifbjerg. ”Begge kunstnere kender jeg rigtig godt.

Det var interessant at skabe indholdet i disse koncertserier, og jeg blev mægtig tændt på opgaven,” smiler musikeren, der holder af at blande de levende toner med andre kunstarter. ”I FIGURA Ensembles produktioner har vi koblet musikken med mange andre genrer på vores produktioner. Bl.a. har vi tit hentet inspiration i litteraturen og taget den med over i musikken. På Det Kongelige Bibliotek er det helt oplagt at lade musik og skrevne ord spille sammen, og her findes et væld af litterære muligheder i de gamle samlinger.”

DiamantEnsemblet er unikt Hvor arbejdsgangen i FIGURA Ensemble er, at der er kort vej fra idé til realisering af en musikalsk produktion, er Jesper Egelund meget bevidst om, at han på Det Kongelige Bibliotek skal samarbejde og opnå konsensus med sine kolleger, når han tilrettelægger stedets fremtidige musikprofil. ”Jeg ser det som både den største fordel og en udfordring – her er et helt team, som jeg skal koordinere aktiviteterne og skabe indhold sammen med. Heldigvis kender jeg flere af medarbejderne på Det Kongelige Bibliotek, som er meget dygtige og kompetente inden for deres felter,” siger den nye musikproducent.

Han har ikke planer om at revolutionere musiklivet i Den Sorte Diamant fra dag ét, for her findes allerede nogle fine tiltag. DiamantEnsemblet fremhæver Egelund som noget helt unikt. Gennem 12 år har ensemblet opbygget en profil og et publikumssegment, som han ønsker at videreudvikle. ”DiamantEnsemblet har et godt billetsalg, en fin ungdoms-rabatordning og mange gæster til koncerterne. For mig handler det om at bringe det eksisterende musikliv i spil, og jeg glæder mig til at lave musikarrangementer, hvor jeg ikke selv skal spille, men udelukkende har fokus på at skabe rammerne.”

Hjerte banker for ny musik Først fra sæson 2016-17 bliver Jesper

Egelunds nye toner og takter for alvor hørbare i koncertprogrammet. Den kommende sæson er nemlig i store træk tilrettelagt af hans forgænger, Maria Frej. ”En sal som Dronningesalen skal rumme cutting edge – det skal være de skarpeste ensembler og den højeste kvalitet. Og så vil jeg forsøge at skabe en sammenhæng i programlægningen,” røber han.

Fra sit mangeårige arbejde med FIGURA Ensemble banker hans hjerte især for den nye klassiske kompositionsmusik, men han er klar over, at genren næppe er en stor publikumsmagnet på Det Kongelige Bibliotek. ”Stedet har indgået en aftale med Wayne Siegel som huskomponist, og han skriver nogle spændende ting – både til højttaleranlægget i Den Sorte Diamants Atrium og til DiamantEnsemblet. Problemet er, at den nye musik ikke sælger mange billetter. Jeg går efter at finde nogle gode temaer og nogle fængende koncert-overskrifter, for selvfølgelig er det helt oplagt at inddrage ny musik.”

Satser på familier På Kulturnatten har Jesper Egelund tidligere hørt og set spændende tiltag for børnefamilier i Diamanten. Denne målgruppe ønsker han at gøre en særlig indsats for at trække indenfor til fremtidige koncerter. ”Jeg håber, at man kan involvere familier og få flere yngre publikummer ind. Her kommer DiamantEnsemblet forhåbentligt også til at spille en rolle.”

Samtidig vil han have koncertfolket til at føle, at det bliver omfavnet og får en viden om de toner, der spilles i huset. ”Jeg vil arbejde på en endnu bedre formidling af alle de former for musik, der bliver opført. Det er vigtigt at formidle en slags håndspålæggelse omkring musikken, så lytterne er med. Det handler om at gøre de klassiske klange vedkommende – det kan godt gøres mere kreativt end med et foredrag før koncerten. Om den del vil jeg sparre med de unge publikummer.”

Fra sin bopæl på Islands Brygge har Jesper Egelund kun få minutters transporttid til sin nye arbejdsplads. Det bekymrer ham lidt, siger han smilende. ”Jeg får nogle faste rammer; det bliver fint.

Men jeg kommer vist til at slå et ekstra smut ud omkring Christianshavn for at få rørt mig lidt mere om morgenen.”

Jesper Egelund

• Jesper Egelund er uddannet bassist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Musikakademiet i Bratislava.

• I 1993 var han medstifter af FIGURA Ensemble, som han siden har været både udøvende musiker i og kunstnerisk leder af.

• Han har desuden haft en omfattende turnevirksomhed i blandt andet USA, Australien, Rusland, Korea, Skotland, Skandinavien, Tyskland, Spanien, Canada, Grønland, Kina og Japan - både som solist og ensemble musiker. Som solist kunne han opleves i Peter Bruuns Concerto Grosso for 4 Elements med Sjællands Symfoniorkester i Tivolis Koncertsal i 2008, i Steingrimur Rohloffs Hit Upon for kontrabas og elektronik i Salt Lake City i 2009 og på Icebreaker Festival i Seattle i 2010.

• Desuden er han medlem af tangokvintteten MTQ. • Jesper Egelund var i fællesskab med SNYK og ROSA initiativtager til ny-musik-festivalen Wundergrund i 2007.

• Den 1. juni tiltrådte han som musikproducent på Det Kongelige Bibliotek og skal her fremover tilrettelægge ca. 30 koncerter årligt i Den Sorte Diamant – både inden for jazz og klassisk.

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

INTERVIEW Af Christine Christiansen

Malmø slår musikalsk bro til København Med to nye koncertsale og et spraglet musikalsk program slår Malmø Live dørene op for publikum. DR SymfoniOrkestret spiller i september en af de første officielle symfonikoncerter, og stedets direktør håber, at københavnske publikummer vil rejse efter musikalske oplevelser hinsidan.

Oplev musikken i Malmø Lives koncertsal

• Åbningskoncerter fredag 28. og lørdag 29.

August, hvor Malmø Symfoniorkester spiller med chefdirigenten Marc Soustrot.

Trompetvirtuosen Håkan Hardenberger er solist.

• Gæstespil fredag 4. september. DR SymfoniOrkestret spiller med dirigenten Manfred Honeck og pianisten Lang Lang som solist.

• Audiovisuel performance fredag 11.september. Robert Henke optræder med lasershowet ”Lumière II”.

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

De tre imponerende sølvtårne springer i øjnene. Kun ét minuts gang fra Malmø Centralstation stræber det nye, spektakulære koncerthus-kompleks, Malmø Live, højt mod himlen. Stedet har været tre år under opførelse og slog officielt dørene op primo maj. Få dage før åbningen blev pressen inviteret på rundtur i det spektakulære byggeri, som danske Schmidt Hammer Lassen Architects har tegnet.

Malmø Live har et enestående musikalsk potentiale, og idéen er også at trække mange københavnske musikelskere oversundet til koncertoplevelser, understreger direktør Jesper Larsson.

Foruden en funklende ny symfonisk sal med 1.600 sæder og en intimscene – ”Kuben” – med plads til 300 siddende eller 500 stående koncertgængere rummer bygningerne både hotel, konferencefaciliteter, kontorer og et hav af restauranter.

Malmø Symfoniorkester får fast base i den symfoniske sal, der akustisk er konstrueret specielt efter den levende klassiske orkestersound. Salen er bygget

ud fra skotøjsæskeprincippet, og Jesper Larsson har store forventninger til de musikalske oplevelser herinde. ”Akustikken er i top, og det er naturligvis det altafgørende i en symfonisk sal,” siger han.

Man tror direktøren, da to trompetister under presseomvisningen træder frem på scenen og fyrer en sprød fanfare-agtig sats af. Tonerne smælder knivskarpt og klart ud i rummet og ebber ud med en behagelig, naturlig efterklang.

Også musikere fra bl.a. Danmark får mulighed for at boltre sig i den nye sal. Primo september optræder DR SymfoniOrkestret som gæsteensemble med den virtuose kinesiske pianist, Lang Lang, ved flygelet. Det sker ved en af de første officielle symfoniske koncerter i Malmø Live.

Jesper Larsson er bevidst om, at det nye koncerthus’ centrale beliggenhed er en stor fordel. ”Folk kan dumpe spontant ind fra gaden og spise frokost, og vi vil gerne overpræstere ved at give gæsterne en gratis live-

koncert oven i måltidet. De får her en musikalsk oplevelse, som de ikke havde forventet. Til gengæld håber vi selvfølgelig, at de går ud til deres venner og taler positivt om stedet, så vi på sigt får endnu flere besøgende,” smiler direktøren.

Han ved tydeligvis, hvad han taler om: Med knap 30 års erfaring fra teater- og musikscener i både Malmø og København har han set, hvad der skal til for at få kulturbrugerne indenfor.

Han opsat på at gøre Malmø Live til ”et socialt og kulturelt mødested” - ikke kun for de finkulturelle, men for alle. ”Vi vil præsentere et program med stor spændvidde – fra klassisk over jazz til rock, pop og verdensmusik,” røber Jesper Larsson. ”Vores ambition er at kaste et nyt lys over hele det symfoniske repertoire i de optimale akustiske rammer,” uddyber direktøren. Han glæder sig til at sætte sig til rette og tilbringe mange aftener i Malmø Lives sale, når musikken for alvor spiller fra efteråret 2015.

Foto: Sanna Dolck

Frederiksberg Bogtrykkeri

Malmø Live

• Med Malmö Live får beboerne i den sydsvenske by både et koncerthus, kongresfaciliteter, hotel og restauranter. Stedet åbnede den 2. maj 2015. Malmö Live strækker sig over 90.000 kvadratmeter – et helt kvarter, hvor idéen er, at mennesker skal bo, arbejde og mødes.

• Bag projektet står Skanska, Malmö Stad, Nordic Choice Hotels Clarion og Malmö SymfoniOrkester. Den 4 juni blev Malmö Live indviet officielt, og den 4. september spiller DR SymfoniOrkestret en gæstekoncert i den symfoniske sal.

• Samlet pris på byggeriet er 1,4 mia. svenske kroner. Projektet har holdt budgettet i bygningsfasen.

• Det officielle tal for efterklangen i den symfoniske sal ligger på 2,3 sekunder og kan skrues helt ned på et halvt sekund til studieproduktioner.

Se mere på www.malmolive.se

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Anne Dillon. Foto: Dann Nørgaard

Værsgo! Fem skarpe skud fra KLIK-fotosession til KARRIEREKICK i april 2015.

Fire på stribe. Foto: Dann Nørgaard

Mads Hebsgaard Andersen. Foto: Sophie Bech 38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Fredrik Rejle. Foto: Daniel Karlsson

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Andreas Flensted-Jensen & Michala Høj. Foto: Daniel Karlsson

GREAT CHINA 大中国

LIVECOOKING SUPPE, GRILL, WOK & DESSERT

’s F M r D e e All emm at b dl a e r i m % 0 2 s! r o å f hos

Du får 20 % rabat på hele regningen.

Oplys koden ’DMF KBH 888’ ved bestilling.

Telefon 33 14 63 20 · Stormgade 35 · 1555 København V www.greatchina.dk · www.facebook.com/greatchina MUSIKKEN ⁄⁄ 39

DMF Københavns generalforsamling 2015

Ildsjælsprisen Mette Bugge Madsen modtog på vegne af Danmarks Underholdningsorkester KMO’s Ildsjælspris 2015. Læs her bestyrelsens motivation.

Mette Bugge Madsen Foto: Henrik Jansberg

KMO’s Ildsjælspris 2015 tildeles Danmarks Underholdningsorkester - tidligere DR UnderholdningsOrkestret.

I 2014 blev DRUO - som de dengang blev omtalt - udsat for et pludseligt og frontalt angreb, der skulle vise sig - trods ihærdig kamp - at blive katastrofalt og endeligt for et af vores bedste og mest specialiserede orkestre i Danmark.

Hele historikken om forløbet, ledelsens ageren, politikeres forskellige kampe - og til sidst 40 ⁄⁄ MUSIKKEN

desværre også Kulturministeren Marianne Jelveds endelige beslutning om at følge DR’s bestyrelse og nedlægge DRUO, er blevet beskrevet og fortalt tidligere.

Men i hele det forløb - og i den kamp orkestret kæmpede - viste orkestret og orkestrets medlemmer al deres styrke, iderigdom og mangfoldighed i kampen for at bevare orkestret.

Beslutningen var og er forkert, hvilket fik samtlige orkestermedlemmer til at rejse sig som

David mod Goliath! Musikerne kæmpede med alle tænkelige argumenter og kunstneriske tilkendegivelser for, at orkestret skulle bevares, og det var fantastisk at betragte den vilje og entusiasme, som alle blev grebet af. Den fantastiske indsats, de lagde for dagen i kampen for at bevare DRUO og deres arbejdsplads. Et orkester, som kunstnerisk var på sit højeste med internationale priser for sine fortolkninger og indspilninger.

Til trods for de kolossale udfor-

dringer formåede DR UnderholdningsOrkestret, musikerne, bestyrelsen og selvfølgelig ikke mindst orkestrets for mand, Mette Bugge Madsen, at bevare optimismen i det der skulle blive en lang og sej kamp for overlevelse. Kløgtigt tænkt og kløgtigt udført. Og havde det ikke været for Marianne Jelved, så var det også lykkedes. Ærgerligt!

I arbejdet med at videreføre orkestret tildeles Danmarks Underholdningsorkester KMO’s Ildsjælspris 2015.

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

REFLEKSION Af Steen Finsen

Lad os lytte mere til hinanden Michael Mølhede Trio.

Foto: Henrik Jansberg

Den 10. maj 2015 afholdt DMF København den årlige generalforsamling. Som altid veltilrettelagt og humoristisk med en kreativ beretningsform med forskellige udvalgsrepræsentanter til at fremføre specifikke emner, og bagefter med Michael Mølhedes Trio, som spillede veloplagt og forrygende smoothjazz (som jeg forstod var jazz tilsat f unk og r ock). Meget smagfuldt, veloplagt og dygtigt spillet.

Generalforsamlingen er jo det juridiske omdrejningspunkt, hvor foreningen vurderer den hidtidige indsats og sætter kursen fremover. Det har givet mig inspiration til nogle refleksioner.

Jeg har iagttaget gennem de seneste år, at der er sket et 42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Refleksioner efter DMF Københavns generalforsamling skred i musikernes holdninger til hinanden. Øget samarbejde Vi ved fra pressen, at det ulmer i paraplyorganisationerne LO og FTF (som vi i DMF hører under). Der tales igen og igen om øget samarbejde, og nogle af LO´s formandskandidater har fusion som et af deres punkter i valgtalerne. En fusion mellem LO med over en million medlemmer (smede, elektrikere etc.) og FTF med 300.000 medlemmer (musikere, skolelærere, politibetjente m.fl.) kan komme på tale.

Her er det nok værd at følge godt med i udviklingen. Hvor er AC (Akademikernes Centralorganisation) i denne sag? FTF og AC bør snakke sammen.

I gamle dage - det er såmænd ikke mere end 10-15 år siden - kneb med at forstå hinanden i henholdsvis den såkaldt rytmiske og den klassiske musiklejr.

Nu om dage omfavner vi hinanden med varme kindkys og nyder hinandens musik og kurser.

Her er virkeligt sket noget.

I Kbh.-afdelingen har vi et ungdomsudvalg. I hele amatørmusiklivet taler man om den musikalske fødekæde. Der er heller ikke berøringsangst i forhold til dette emne i folkeskolen, musikskolen og på musikkonservatorierne, omend man ikke danser helt i takt endnu.

Alle star ter som amatører – f.eks. med at spille fløjte eller violin som 6-8-10-årig - og en vis procent går videre senere

på MGK. Nogle fortsætter på universitets musikvidenskab eller på konservatorierne, nogle bliver lærere på musikskoler og i folkeskolen. Atter andre vælger musikervejen. Overalt er der grøde. Alt bliver vendt og drejet, undervisningsmetoder bliver udfordret og udforsket. Og skolereformen puffer alle.

Møder med ministeriet I amatørmusiklivet har man samlet sig i AKKS, som er en paraplyor ganisation for de landsdækkende foreninger for voksenkor, mandskor, folkekirkens ungdomskor, brass bands, armoniorkestre, symfoniorkestre, big bands, rytmiske amatørmusikere, Musik og Ungdom og mange flere. I alt 80.000 aktivitetsmedlemmer dækker

Særaftale på vin

Steen Finsen og Mette Bugge Madsen.

Foto: Henrik Jansberg

ca. 20 landsforeninger. Interesserede kan følge med via et nyhedsbrev.

I januar afholdt AKKS sammen med amatørteatrenes organisation for 50.000 medlemmer, DATS, en konference på Christiansborg, hvor man tog pulsen på, om der kan udarbejdes en national strategi for amatørkulturen. Her deltog ildsjæle fra hele amatørmusiklivet sammen med partiernes kommunale og nationale kulturordførere og kulturminister Marianne Jelved.

Efterfølgende har der været møder med ministeriet - og flere er på vej. En skriftlig udmøntning af arbejdet ser amatørmusikken og -kulturen gerne.

Amatørmusiklivet og det pro-

fessionelle musikliv har vist aldrig stået sammen om emner, men det skulle ikke undre mig, at vi en dag har en fælles sag, hvor vi kunne tale med samlet røst.

DR UnderholdningsOrkestrets turbulente nedlæggelse og genopståen som en fugl Fønix af asken var et begyndende tegn på, at man stod sammen - ja selv den almindelige dansker sluttede trop. Det medførte bl.a.

40.000 indsamlede underskrifter for bevarelse af UnderholdningsOrkestret, og ensemblet fortsætter nu i eget regi.

En skøn ting ved vores fagforening er den respekt, der udvises foreningens ældre medlemmer. Dette gælder arrangementer for disse, men endnu

vigtigere ser vi masser af orkestre i alle genrer, der har stor aldersspredning.

DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.

Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk.

Tiden bygger bro mellem: • Unge-gamle • amatører-professionelle • rytmiske-klassiske • musikverdenen-kulturverdenen • hovedorganisationerlandsorganisationer-lokalforeninger Overalt lytter vi mere til hinanden.

Som DMFs formand, Anders Lauersen, skrev i et brev til mig en gang - og det tilslutter jeg mig: ”Det drejer sig om samarbejde samarbejde – samarbejde.

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

NYE UDGIVELSER

Den kongelige Livgardes Musikkorps FREDENSBORGDAGE

Mads Westfall Spor

Sara Horne Refleksioner i frit fald

Info 2015 14 tracks Exlibris Musik www.madsw.dk

Info 2015 7 tracks Gateway Music www.sarahorne.dk

Medvirkende musikere Den kongelige Livgardes Musikkorps. Dirigent: Børge Wagner

Medvirkende musikere Mads Westfall: vokal, guitar, tam; David Henriksen: bas, keys; Tue West: trommer

Uddrag fra pressemeddelelse: Som en unik del af dansk kulturhistorie har Den Kongelige Livgardes Musikkorps indspillet en række af H.C. Lumbyes værker tilegnet medlemmer af den kongelige familie på Kong Christian den 9.’s tid : Kong Christian den 9. Honnørmarch, Dronning Louise Vals, Kronprins Frederiks Galop, Prinsesse Thyra Polka m. fl. der lige siden Lumbyes tid, har været en fast del af Musikkorpsets repertoire.

Her spilles H.C. Lumbye med den særlige klang, og lyse og lette karakter, der kendetegner den levende og ubrudte tradition, som musikkorpset står for.

Om dette skriver Lumbye forskeren Knud Arne Jürgensen i albummets booklet bla.: ”I Livgardens nodearkiv findes således bevaret en lang række værker, der i adskillige tilfælde bærer dateringer, som er tidligere end symfoniorkesterversionerne til de samme værker. Det indikerer, at Lumbye oprindelig kan have komponeret disse værker for Livgardens orkester.”

Uddrag fra pressemeddelelse: Med sit nye album ”Spor” intensiverer Mads Westfall jagten på danske sange med bred gennemslagskraft. Siden den seneste solo-CD ”Bedre sent end tidligt” har trubaduren fundet nye spor i sin søgen.

For det første har han genfundet den indre poet. I 1989 debuterede Mads som digter i ”Hvedekorn”, og nu, et kvart århundrede efter, har han grebet tilbage til begyndelsen og skrevet de nye sange som lyrik, han efterfølgende har sat i musik. Resultatet er ”Spor”, en stærk CD med et teksthæfte, der fremstår som en hel lille digtsamling. For det andet spiller han de fleste instrumenter selv. Efter mange forsøg fandt han frem til, at det giver det bedste resultat, hvis han selv har fingrene i så mange dele af produktionen som muligt. Broderen Tue West er med på trommer, og albummet er indspillet i tæt samarbejde med David Henriksen, som også spiller bas og keyboards mv.

Uddrag fra pressemeddelelse: Sara Horne er guitarist og singer/songwriter. Hun synger på dansk og med sin nærværende vokal, og soulede folk/pop sange, formår hun, meget uprætentiøst at skabe et dragende og vedkommende univers af håb, melankoli, længsel og kærlighed.

Gennem sine hverdagsbetragtninger fanger hun følelser og stemninger, der vækker genklang hos de fleste.

Info 2015 16 tracks Exlibris Musik www.dklm.dk

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Send eller mail et eksemplar af din nye udgivelse til redaktionen hvis du ønsker den omtalt i bladet.

Musik og Lyrik En aften med digteren Peter Poulsen Info 2015 21 tracks www.engleord.com Medvirkende musikere Peter Poulsen: recitation; Bent Egevang: piano; Sven Dagnes Hansen: klarinet, sang Uddrag fra pressemeddelelse: ”Bent Egevang og under tegnede havde et musikalsk samarbejde, hvor vi blandt andet lavede musik til forskellige tekster. Jeg havde egne tekster, mens Bent Egevang tog kontakt til nulevende forfattere.

Blandt dem var digteren Peter Poulsen.

Vi præsenterede numrene for Peter Poulsen og han syntes om dem. Vi blev enige om at lave Musik og Lyrik. En målgruppe kunne være biblioteker, men også andre der kendte Peter Poulsens forfatterskab (derom kan man læse på nettet.

Et af de sidste engagementer vi havde var på Rødovre Bibliotek, hvorfra denne optagelse stammer.

Peter Poulsens fremragende for tolkninger af egne dig te, Bent Egevang på flygelet, og undertegnede spiller klarinet og synger.”

- Sven Dagnes Hansen

NYE UDGIVELSER

Cathrine Legardh og Johan Egdetveit I Mit Hjertes Cafe Info 2015 13 tracks Exlibris Musik www.exlibris.dk Medvirkende musikere Cathrine Legardh: sang; Johan Egdetveit: harmonika; Mads Kjølby: guitar og banjo; Morten Ankarfeldt: kontrabas; Andreas Fryland: trommer Uddrag fra pressemeddelelse: Jazzsangerinden Cathrine Legardh (DK) og harmonikaspilleren Johan Egdetveit (NO) er gået sammen i et musikalsk samarbejde omkring Tove Ditlevsens lyrik. De har komponeret 13 melodier til udvalgt materiale fra digtsamlingerne; Pigesind, Lille verden, Kvindesind og Blinkende lygter. Kompositionerne er helt nye, og musikken blev udgivet på Exlibris Musik i april 2015. Målgruppen er bred - der appelleres til unge såvel som ældre. ”Digtene og Tove Ditlevsen er spillevende. Hun er nutidig og relevant, endda moderne. Hun var så meget menneske - på godt og ondt – og det, at få lov at puste liv i hendes lyrik, er en fantastisk følelse og stor ære.”

- Cathrine Legardh

Nicolai Engstrøm Lånt Tid

NWK Quintet Sonority

Birgitte Soojin Swing Low

Info 2015 10 tracks Exlibris Musik www.exlibris.dk

Info 2015 9 tracks Gateway Music www.facebook.com/nwkmusic

Info 2015 8 tracks Highlow Records www.birgittesoojin.com

Medvirkende musikere Nicolai Engstrøm; Sys Bjerre; Perry Stenbäck; m.fl.

Medvirkende musikere Niels Wilhelm Knudsen: Bas Jens Søndergård: Saxer Thomas Maintz: Guitarer Jakob Svensson: Vibrafon Dennis Drud: Trommer

Medvirkende musikere Birgitte Soojin: vocal; Hugo Rasmussen: double-bass; Henrik Silver: sousaphone; Jakob Munch Mortensen: tuba; Carl Petter Opsahl: bass-clarinet; Thomas Winkler: vocal

Uddrag fra pressemeddelelse: LÅNT TID er det femte album fra visesangeren og komponisten Nicolai Engstrøm. På albummet får han gæstebesøg af flere musikere, bl.a. guitaristen Perry Stenbäck og datteren Sys Bjerre, som han synger duet med på sangen ’Fif teen Minutes’ med tekst af Sys Bjerre.

Nicolai Engstrøm er oprindeligt uddannet klassisk guitarist på det Kgl. Danske Musikkonservatorium, men han er i den grad også aktiv som komponist og sanger. ”Lånt Tid er i min egen opfattelse næsten tre forskellige CD’er.

En Debut: Det er faktisk første gang, jeg har indspillet egne tekster. En Antologi: De ældste af sangene er fra slutningen af 80erne, de nyeste fra 2013. Og endelig – formentlig – En Svanesang. Det er i hvert fald en slags statusopgørelse over et langt liv som sangskjuler. Jeg håber, at den som læser dette vil låne mine sange lidt tid og ikke føle, at den er spildt.”

- Nicolai Engstrøm

Uddrag fra pressemeddelelse: Dette er det andet album fra Niels Wilhelm Knudsen og hans faste kvintet. ’Sonority’ indeholder som forgængeren udelukkende originale kompositioner fra Knudsens hånd. Stilen ligger i naturlig forlængelse af debuten ’Mohawk’ fra 2014, og er blevet kaldt moderne mainstream jazz.

Fokus for numre på ’Sonority’ har været på iørefaldende melodier og på det solide groove. ”Det er en fornøjelse at skrive til dette band. Vi har så mange strenge at spille på, stemningsmæssigt og klangligt at vi kan komme vidt omkring på et album og til vores koncerter.

Det synes jeg er lykkedes med ’Sonority’.”

- Niels Wilhelm Knudsen

Uddrag fra pressemeddelelse: Swing Low sounds as timeless as the songs Birgitte Soojin has selected for this voyage. The orchestra’s sound is that of a spiritual marching band from the woods, celebrating an ancient holiday. Relaxed and tidal, the way the oceans and winds breathe.

Painting delicate and primal scenes in the mind of the listener.

All the instruments sound like they’re made out of pieces of the landscape. It’s magically otherworldly. There’s so much space - the instrumentation so sparse, the sound so full. A reminder that the eternity surrounding us can be both a warm blanket of escape and a harsh smack of truth. Birgitte sings each syllable as if she had written it, and had been singing it for 100 years already. Hugo navigates through the strong, yet intimately delicate arrangements with the enchanting sound he shares with only Grandfather Time.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

F r M o f D ,af 0 r 0 e kr. 3 lemm n én d r v e e a m enh ld æ g Køb ddet edlem u Tilb g pr. m gan

e r e i r g r n a i K h c a o re Cd o am

k D y e c n z n m a o S T e s s Si

me

å p ld e tilm 40270 352

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

t få . a ed ren m rie ig r d a r ig rk e d e p l r k i s jæ de Vi h på mu h gui iduel c r a iv y t o d ng i s c n i n s n d e e e r l j o e m V v e d n e n r to ige es m ing. e g c n n o i v r i h p dg oac å r in. og iere C m r 45 r a á K s n o i s ses

k

bh.d

fk .dm w w w

K LU M M E N Af Christine Christiansen

Valgkampen skriger på nye TONER Det længe ventede folketingsvalg blev omsider udskrevet, efter at valgkampstrompeterne har skrattet i månedsvis. Man skal ikke have fulgt med i mange af de højrøstede partilederdebatter for at se, at kulturen fylder lidt - musikken endnu mindre - i denne valgkamp, hvor beskæftigelse, dagpenge og flygtninge er emner, som politikerne kan høste langt flere stemmer på.

På musikområdet myldrer det ellers med idéer, politikerne kunne tage op. I den nye musikhandlingsplan, som kulturminister Marianne Jelved lancerede i maj, lægger hun op til en større bredde i musikskoleundervisningen. Flere elever skal have mulighed for at møde tonerne på et tidligt tidspunkt i deres liv. Det er positivt, al den stund det ikke sker på bekostning af den målrettede talentudvikling. De dygtigste elever, der har masser af øve-iver og evner til at blive udfordret, burde stimuleres endnu bedre og belønnes med flere undervisningsmidler. Med målrettede tilbud kunne kulturpolitikerne sikre, at de talentfulde unge bliver skolet tidligt og intensivt nok til at honorere det professionelle musiklivs krav. Det klinger udansk, men ønsker vi at se de hjemlige musikere vinde pladser i symfoniorkestre eller gøre karriere i tonernes verden på anden vis, må deres talent for tangenter eller strenge toptrænes.

Det koster penge. Præcis som det gør at uddanne dansespirer på Det Kongelige Teaters Balletskole og fremtidige fodboldspillere.

Afsættes der ikke midler til musiktalenterne, bliver de overhalet indenom af de udenlandske musikere, som skoles anderledes effektivt i at performe på himmelhøjt plan.

Et andet oplagt politisk fokusfelt er musikeres mulighed for at tjene penge på deres kunst. MUSIKKEN går i dette nummer tæt på de udøvere, der presses til at performe uden honorar. Her kunne politikerne udvikle mere stabile forretningsmodeller for online-musik – og samtidig give de statslige musikuddannelser et servicetjek. Undersøgelser viser, at børn og unge, der tidligt introduceres til entreprenørskab, i højere grad bliver inspirerede til at gå iværksættervejen. De lærer at koble kreativitet og business i bæredygtige forretningsmodeller. Det skal være et politisk mål, at musikere, der uddannes for millioner af kroner på landets konser-

vatorier og andre videregående uddannelser, er klædt på til at forsørge sig selv, når de har spillet deres afsluttende eksamen. Det kan bl.a. ske ved at gøre entreprenørfagene obligatoriske i undervisningen og etablere tætte netværk mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet bredt set. Måske ligger der ude i virksomhederne uopdyrkede jobmuligheder for musikere. De kan her bidrage med kompetencer, viden og inspiration til arbejdspladser, der ikke beskæftiger sig med musik som primært produkt – men som godt vil bruge de nødvendige ressourcer på at brande sig qua et æstetisk auditivt udtryk.

Det handler om at udnytte den kreativitet, der bobler derude, endnu bedre. Kunne man forestille sig en fremtidsmodel, hvor politikere lader virksomheder trække tonerne fra i skat, hvis de investerer i f.eks. personalekoncerter eller en levende lydkunst-installation – på samme måde, som det tidligere blev indført inden for billedkunst?

På det musikpædagogiske plan kan kulturpolitikerne sparke innovative politiske bolde på banen. Flere generationer er de

seneste år gået glip af musikken pga. skrantende eller ikke-eksisterende sang- og instrumentalundervisning i institutioner og folkeskoler. Den politiker, der går forrest ved at genindføre fællessang for alle unge struber og sikre, at samtlige børn indføres i en bred vifte af musikgenrer, vil vinde stor respekt i miljøet. Skal klanglivet blomstre i fremtiden, er der brug for at uddanne nye publikummer, der har lyst til at løse billet til livekoncerter – fra de symfoniske over jazz til pop og rock. Vi ved, at musik samler mennesker og skaber glæde. Med sprudlende tiltag kan befolkningen få åbnet ørerne og stemt sindet ind på kvalitetsmusik.

Kom i sving, kulturpolitikere.

Vis, at I tager musikken seriøst og anerkender dens uendelige potentiale. Det handler ikke om at skabe flere dyre, djøfiserede mellemled som sluger midlerne i musikbranchen, men derimod om at få pengene kanaliseret direkte ud til de udøvende kunstnere, så de opnår en rimelig løn for deres produkter. Det vil sætte friske toner på en valgkamp, der klinger skingert og mudret som et overlæsset lydtapet.

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

Læs mere på www.dmfkbh.dk

Modtager:

DANSK MUSIKER FORBUND KØBENHAVN

TONELEGE Citronhuset Grafisk værksted KARRIEREKICK Lejlighed i Berlin Karrierre coaching Mobilstudie Seniorevents Medlemsblad Julestue Værktøjskassen

Afsender:

Medlemstilbud til DMF Københavns medlemmer

ID-nr. 46664