DFL Forsikring 1-2014 by Forsikringsforbundet

FORSIKRING Nr. 1 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Får du den rigtige løn? [Side 8] Det er ikke ulovligt at snakke løn [Side 12] Onlineskolen: Bliv en haj – til bl.a. Excel [Side 18]

Lønninger [ TEMA 4-16 ]

Bliver du lykkeligere, hvis du får mere? DFL er midt i overenskomstforhandlingerne – side 14-15

Leder

Lone Clausen Konstitueret landsformand for DFL

Det drejer sig om din fremtid I DFL sidder vi i skrivende stund – her i slutningen af januar – i forhandlinger med arbejdsgivernes organisation, FA. Det gør vi, fordi vores overenskomster udløber den 1. april i år. En overenskomst gælder normalt i to år og skal så fornys gennem forhandlinger mellem DFL og FA, eller mellem DFL og dit selskab, hvis den er lokal. Gennem årene er overenskomsten blevet bedre og bedre. I dag sikrer den, at alle ansatte under overenskomsten har trygge forhold i deres job, får en rimelig løn og bliver behandlet godt, hvis de af den ene eller anden årsag slutter i jobbet. Hvis det er for at blive pensioneret, så har overenskomsten også sikret en pæn indbetaling til pensionsordningen.

handle os frem til en lønramme for de kommende år, og dels skal vi sikre, at overenskomsten løbende tilpasses udviklingen i selskaberne og i samfundet. Lønmæssigt har vi på DFL-området accepteret nogle meget beskedne justeringer ved de seneste overenskomster. Set i lyset af, at forsikrings- og pensionsbranchen trives og præsenterer store overskud er det nu rimeligt, at medarbejderne belønnes for deres mådehold og store indsats. Derfor går vi denne gang efter at få mærkbare lønstigninger. Det gør vi efter de seneste stormfulde og kritiske år, hvor DFL har haft primær fokus på at bevare arbejdspladserne.

bare fyrer og ansætter nye, men giver deres mange loyale medarbejdere muligheden for at være med i fremtiden. Det kræver også forståelse for, at opfattelsen af arbejdstid ændrer sig. Derfor forhandler vi også om tilretninger og forbedringer i overenskomsten, som vil øge din tryghed. Du kan trygt stole på, at selv om branchen udvikler sig og overenskomsten løbende tilpasses, så vil DFL altid sætte medlemmernes interesser øverst. Dine interesser.

Venlig hilsen Så er der overhovet noget tilbage, at forhandle med arbejdsgiverne om? Ja, det er der i høj grad. Dels skal vi for-

Branchen ændrer sig, og det kan vi mærke. Der digitaliseres på livet løs, og også jobbene ændrer sig. Det kræver fokus på kompetence og på, at selskaberne ikke

Lone Clausen

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Konstitueret landsformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel. 33 36 45 19, st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), konstitueret landsformand for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis (suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2014 er afsluttet den 5. februar 2014.

2 | FORSIKRING 1/2014

Indhold Forsikring Nr. 5 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

FORSIKRING Nr. 6 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelsen [Side 16] Mand dig op mand Få styr på din indre Tarzan [Side 10]

Er du tryg ved forandring?

Fik du læst det sidste Forsikring?

Forandring

Sundhed [ TEMA 4-15 ]

[ TEMA 4-15 ]

”Jeg er selv ansvarlig for mit liv”. Læs Martins historie om, hvordan hans liv tog en brat vending [Side 14] Hvad gør dig glad? [Side 12]

Mens vi venter på Eid al-Fitr Hvordan får man ramadanen til at passe ind i et forsikringsjob? [Side 18]

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

Det sunde liv begynder i kantinen

Timebanken efter første år [Side 16]

Rettidig omhu: Derfor har DFL brug for din e-mail - side 23

Juristens blog ser på ligebehandling: Må man være lårkort i fængslet? – side 26

»»» TEMA: Lønninger 04 -16

14-15

Et det virkelig løn, du ønsker dig mest?

06 Du bliver lykkeligere, hvis du får mere end mig 08 Får du den rigtige løn? – Kravl op af trinnene

Overenskomst 2014 DFL forhandler med arbejdsgiverne om den næste overenskomst

09 Bente Sorgenfrey, FTF: Der er råd til lønstigninger 10

Lønner det sig at betale til efterløn?

Ligeløn: Snak om lønnen

13 1000 kr. mere i løn: Hvad vil du bruge dem til? 14 Overenskomst 2014: DFL forhandler din næste overenskomst

22-23

En ren glidebane – om lønglidning

Direktørens løn stikker af fra din

»»» Øvrige artikler

Lønninger Får du det rette i løn – og hvordan kan du få mere? Vi ser denne gang på din og min løn, og om løn gør dig lykkeligere

Bodil tog taget med storm Det er ikke småting, en taksator skal håndtere

Digitalt ’big bang’ i forsikringsbranchen

Kompetence: På vej til at blive en IT-haj

20 Kompetence: Brobisse på vej til en MBA 22 Bodil tog taget med storm – på job med en taksator 24 Netværk: DFL bygger netværk for IT-medarbejdere

18-19

Kompetencer Brug Onlineskolen til at blive en haj til IT. Eller brug din forsikringsuddannelse til at få en MBA

»»» INFO sider 21

Profilen: PFA Pension

Sundhedsbooster hos Topdanmark

Chatten: Johnny Hansen fra FDC

Juristens Blog

DFL Ungdom til chokoladearrangement

Regionale arrangementer

Nyt fra personaleforeningerne

31 Vidste du at… du kan aftale din arbejdstid 31

Sjov til pausen

32 Lone Clausen konstitueret som landsformand

FORSIKRING 1/2014 | 3

Tema Lønninger

TEMA: LØNNINGER 04 06 08 09 10 12 13 14 15 16

Et det virkelig løn, du ønsker dig mest? Du bliver lykkeligere, hvis du får mere end mig Får du den rigtige løn? – Kravl op af trinnene Bente Sorgenfrey, FTF: Der er råd til lønstigninger Lønner det sig at betale til efterløn? Ligeløn: Snak om lønnen 1000 kr. mere i løn: Hvad vil du bruge dem til? Overenskomst 2014: DFL forhandler din næste overenskomst En ren glidebane – om lønglidning Direktørens løn stikker af fra din

Er du VIRKELIG sikker? Altså sikker på, at det er mere i løn, du ønsker dig mest? Hvad med din jobsikkerhed? Din pension? Din ferie? Dine muligheder for orlov? Dine kompetencer? Penge er ikke alt, men fylder meget i hverdagen. Af Lone Clausen, konstitueret landsformand

I DFL har vi spurgt medlemmerne, hvad de ønsker sig mest ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Der var naturligvis mange forskellige svar, men når vi så bad medlemmerne om at prioritere, så endte ’løn’ i top, med ’pensionsbidrag’ ikke så langt efter. Så I vil altså gerne have flere penge i lommen, men hvis man ikke som en anden ”Onkel Joakim” har en bizar glæde ved at bade sig i klingende mønter, hvad er penge så? De er jo egentlig bare en måde at omsætte din arbejdskraft til en enhed, som du herefter igen kan omsætte til noget andet – hvis du altså ikke lige foretrækker at bade i dem. Du omsætter hver dag din arbejdskraft – din families arbejdskraft – til tag over hovedet, mad i munden, tøj, transport, fornøjelser og meget andet. Frihedsbank Du omsætter også arbejdskraften til fri-

4 | FORSIKRING 1/2014 TEMA

hed i form af ferie, fridage, orlov, omsorgsdage og lignende, så du arbejder altså også for at kunne holde fri. Her er din timebank en god måde at gemme timer på, så du selv kan vælge om du vil have dem vekslet direkte til frihed, eller om du vil omsætte dem til penge, som du så selv kan vælge, hvad du vil bruge til og hvornår. Bag hele dette system af arbejdstid, penge og frihed ligger din meget personlige vurdering af, hvor du opnår størst personligt udbytte – størst lykke. Man kan måske med rette sige, at jo højere arbejdsgiveren værdsætter dit arbejde i form af lønnen, desto flere muligheder har du for at gøre netop det, som giver dig størst lykke. Mærkbare lønstigninger Og så er vi fremme ved de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor DFL har som hovedmål at opnå mærkbare lønstigninger. Som Bente Sorgenfrey siger i en anden artikel her i Forsikring, så taler den danske økonomi for, at der er plads til løn-

stigninger – ikke mindst i de brancher, som DFL organiserer. Sagen er dog ikke så ligetil, for lønstigningerne på DFL’s område er koblet til resten af finanssektoren, hvilket vil sige det område, som Finansforbundet organiserer. Begge forbund er dog enige om, at efter flere år med løntilbageholdenhed, så er tiden nu til at få mere. Medarbejderne i forsikringssektoren er både effektive og meget produktive og når vi kigger på indtjeningskroner pr. medarbejder ligger branchen i top, sammenlignet med andre brancher. Arbejdsgiverne - Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) – mener at vi får rigeligt i løn, men beregningerne af lønniveau i branchen halter på nogle punkter. Bl.a. taler FA om gennemsnitsløn, men vi ser en udvikling i branchen hen imod medarbejdere med højere uddannelser, mens de lavere lønnede jobs bliver færre og digitaliseringen tager over. Når jobtyperne ændrer sig og besættes af dyrere medarbejdere med højere uddannelser, så stiger gennemsnitslønnen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den mangeårige forsikringsmedarbejder stiger i løn. Derfor fortjener du mere i løn Som ansat i forsikringssektoren skal du være veluddannet og have et højt kom-

Lønninger

petenceniveau. Du skal give god og ansvarlig rådgivning til kunderne og yde en optimal kundeservice. Samtidig skal du være omstillingsparat, fleksibel og løfte arbejdsbyrden, når storme som Allan og Bodil hærger Danmark. Under den finansielle krise – dvs. siden 2008 – har der været et hårdt pres på medarbejderne. Selskaberne har haft stor fokus på omkostninger, og især lønomkostninger. Det betyder, at der hele tiden er blevet effektiviseret og omstruktureret i sektoren med afskedigelser til følge. Derfor skal de medarbejdere, der er tilbage, løbe endnu hurtigere for at nå målene. Ansvarlighed Vi har en forventning om at selskaberne belønner medarbejderne – ikke mindst efter at have udvist loyalitet og ansvarlighed i de turbulente tider under finanskrisen. Det har jo ikke haltet med lønstigninger til direktører og bestyrelser de senere år - ikke at vi har ondt af det, men det ville klæde arbejdsgiverne også at tænke på medarbejderne og den værdi, de skaber for selskabet.

seneste møde med FA endte med en udmelding om, at forhandlingerne fortsætter midt i februar. Rammen for lønstigninger i den kommende overenskomstperiode bliver ens for vores to forbund, så var Finansforbundets aftale faldet på plads, havde vi vidst meget mere. Heldigvis har begge forbund samme ønske om mærkbare lønstigninger denne gang.

Tema

glad, og så satse pengene dér. Tag et kig på artiklen på de næste sider, som netop handler om, hvordan du kan eller ikke kan købe dig til større lykke. Og kryds så fingre for, at vi i DFL’s forhandlingsgruppe kan få en rigtig god overenskomst på plads med arbejdsgiverne – altså en overenskomst, som er god for dig!

Hvad skal du bruge pengene til? Nu skal vi jo ikke ”sælge skindet, før bjørnen er skudt”, og det er jo også dit helt eget valg, hvad du vil bruge en eventuel lønstigning til. Det kan være til sure regninger eller presserende vedligeholdelse, forhåbentlig også til hjælp til en ferie med familien eller andre oplevelser. Under alle omstændigheder bør du overveje, hvad der gør dig mest

De seneste tal for arbejdsløsheden i Danmark viser, at den er faldende og at vi nu er tilbage på niveauet som for fire år siden. Danmark går generelt mod lysere tider med spirende tegn på vækst. Der er stabilitet i vores branche og forsikringsselskaberne præsenterer det ene flotte regnskab efter det andet, og har god indtjening på forsikringsdriften. At give medarbejderne en mærkbar lønstigning vil ikke blot vise påskyndelsen af indsatsen, men også skabe større tryghed. To forbund – en tanke I skrivende stund forhandles der på livet løs mellem FA og DFL, og vi ved endnu ikke noget om den ramme, som vi kan forhandle hjem. Finansforbundet er også i forhandlinger, men deres

FORSIKRING 1/2014 TEMA | 5

Tema Lønninger

”Jeg vil have

mere end dig”

Penge er ikke alt, men de giver dig faktisk en større lykke i livet. Desværre bliver dine kolleger mindre lykkelige, hvis du får mere i løn. Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Du kender situationen. Du skal dele et stykke kage mellem tre små børn. Du ved, at du er nødt til at skære det i lige store stykker med en kirurgs præcision. Ellers ender det i skænderier og tårer. Umiddelbart synes det underligt, at børnene bliver kede af det, for de får jo alle et dejligt stykke kage. Men det samme princip gælder også for voksne ifølge direktøren for Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking. ”Hvad angår indkomst, er det ikke den absolutte indkomst, men den relative, der har størst betydning for, om vi er lykkelige. Det er fint at have en Ferrari i garagen, men hvis naboen har to, så er det knap så godt”, fortæller Meik Wiking. Penge er naturligvis ikke afgørende for, om du bliver lykkelig. Selvom velstanden i Danmark er vokset kraftigt de seneste 30 år, så har lykkeniveauet været relativt konstant, forklarer han. Derimod har relativ indkomst faktisk en positiv indvirkning, viser forskningen. Så der er måske rigtig god grund for at kæmpe for de sidste kroner og ører i en overenskomstforhandling.

6 | FORSIKRING 1/2014 TEMA

En logisk slutning kunne være, at forsikringsmedarbejdere er blandt de mere lykkelige befolkningsgrupper, da de lønmæssigt ligger pænt i forhold til gennemsnittet i Danmark. Men så let er vejen til lykken ikke. For vi sammenligner os oftest med dem, der er os nærmest. Det vil sige, at det er dine kolleger, du vil kigge over skulderen, for at finde ud af om din løn er tilfredsstillende. ”Vi er lidt ude i et nulsumsspil på lønområdet. Hvis jeg kommer hjem med mere i lønningsposen, så gør det dig mindre lykkelig. Kollegerne er en af vores referencegrupper. Hvad de tjener, er en stor faktor til opfattelsen af, hvad vi selv får”, forklarer Meik Wiking. Folk er mere lykkelige, når de tjener 300.000 kr. og andre kun 150.000, end når de tjener 500.000, og andre tjener en million. Direktøren forklarer, at kinesiske landarbejdere, der flytter til byen og får langt bedre leveforhold, bliver mindre lykkelige, fordi de nu sammenligner sig med middelklassen i byerne. Så det er sundt at have et realistisk indblik i, hvordan samfundet som helhed ser ud.

Det betyder dog ikke, at de rigeste mennesker er de lykkeligste. Der er ingen danske undersøgelser, men i USA oplever folk en højere lykkefølelse i dagligdagen, jo mere de tjener, indtil de når omkring 75.000 dollar – godt 400.000 kr. – derefter sker der ingen ændring. Mere vil have mere Den absolutte løn har dog en vis betydning. At være uden penge giver ulykke, fordi der er nogle basale behov, som skal dækkes. Men når de grundlæggende ting er på plads, så aftager effekten af større indtægt. Alligevel søger vi højere løn, uanset hvor meget vi tjener. ”Når vi når vores mål for lykke, så sætter vi hurtigt nye mål. Vi sætter hele tiden barren for, hvornår basis er nået, højere”, forklarer Meik Wiking. Vi er fanget af det forskerne kalder ”den hedoniske trædemølle”. Når vi har fået en lønforhøjelse, vil vi hurtigt begynde at kigge efter den næste. ”Det handler ikke så meget om, hvor meget vi kan forbruge, men om vores status i det sociale hierarki”, forklarer lykkeforskeren.

Lønninger

Den position trues naturligvis, når andre overgår os. Heldigvis kan trædemøllen ikke kun køre i en retning. ”Det er en dejlig tilpasningsevne, når det går den anden vej. Hvis vi bliver nødt til at flytte fra et større hus til et mindre, så vænner vi os langsomt til det”, forklarer lykkeforskeren. Vi bliver altså ikke sat endnu længere væk fra vores mål. Målene følger med. Forbrug dig til lykke Når du først har hevet pengene i land, så kan du bruge dem forskelligt i forhold til lykke. Det har ikke den store effekt, men den er der. Og det er ikke statussymboler, du skal smide dine penge efter, for det virker kun kortvarigt. ”Det er måske finere at sidde fast i køen i sin Mercedes end sin Toyota, men du sidder stadig fast i køen. Det er det, der fylder i din hverdag, hvis du skal pendle på Køgebugt motorvejen”, siger Meik Wiking.

”Brug penge på at holde en middag for vennerne, eller hold ferie med mor og far. Det er mere befordrende for lykken end materielle ting”, siger Meik Wiking. Når man tager i betragtning, at vi søger at tjene mere end vores venner og kolleger, så er det måske et overraskende sted vi bør bruge vores løn. Men han forklarer, at al forskning viser, at sociale relationer er vigtige i forhold til lykken. Derfor kan du også blive for fokuseret på at spare op og tænke på pension og alderdom. ”Hvis du har buret dine penge inde i banken og nægter dig selv at tage på ferie og har mindre social aktivitet, så vil det antageligt formindske din lykke”, siger han.

Tema

Ferie virker Der er dog et sted, hvor vi ikke går op i om andre får mere end os. Det er ferie. Her er vi generøse i forhold til andre. Undersøgelser viser, at folk hellere vil have tre ugers ferie, mens andre får fire, end have to uger, mens andre kun får en. ”Velstand er forholdsvis let at signalere med iøjnefaldende forbrug. En minkpels har den samme funktion som en almindelig frakke, men der er indbygget en signalværdi i forhold indkomsten. Det er ikke til at signalere, hvor mange ugers ferie, du har i inderlommen. Vi begynder dog at kunne gøre det på de sociale medier, så det kan ændre sig lidt”, siger Meik Wiking. I sidste ende er penge dog ikke den vigtigste faktor til lykke. Her tæller tryghed, tillid og frihed højere. Det er mere bløde værdier og nogle, som vi har behov for både hjemme og på arbejdet.

”Vores forbrug kan i en vis udstrækning påvirke vores lykke. Hvis vi for eksempel betaler os fra rengøring, indkøb og andre ting, vi ikke kan lide at lave, så bliver vi lykkeligere”, siger forskeren. Han har også et andet godt råd.

FORSIKRING 1/2014 TEMA | 7

Tema Lønninger

Får du den rigtige løn? Mange mener, at de har krav på meget mere i løn, end hvad de reelt får. Her er tip til, hvad du kan gøre for at undersøge, om din mistanke er korrekt. Af Mette Jensen

Nej, vil mange nok svare på overskriftens spørgsmål; ”Jeg får bestemt ikke nok i løn”. Sjovt nok er arbejdsgiverne ofte af en anden opfattelse. I forsikringsbranchen har vi et funktionsbestemt lønsystem, hvilket betyder, at medarbejderens løn som hovedregel er

”prisen på stolen” – dvs. den aktuelle arbejdsfunktion – med et eventuelt tillæg for erfaring og god performance. To medarbejdere, der har den samme type job eller arbejdsfunktion bør derfor få det samme i ”grundløn”. Er din indplacering er korrekt? Hvad kan du så gøre nu, hvis du mener, at du er forkert indplaceret – altså du ikke får den løn, som din arbejdsfunktion burde foreskrive?

Lønklasser

Start med i en periode på minimum 14 dage at notere alt, hvad du laver af arbejdsopgaver og hvor lang tid du bruger på de forskellige opgaver. Her er det ikke nok blot at notere ”skadearbejde” eller lignende. Du skal være mere detaljeret og notere hvor nemme/svære skadesagerne var, hvor meget selvstændig vurdering du foretog, hvor meget hjælp fik du osv. Og du skal selvfølgelig også være ærlig over for dig selv!

Overenskomsten er delt op i lønklasser, der hver har sine anciennitetstrin. Hver lønklasse har en beskrivelse af jobtyperne og arbejdsfunktionerne. Beskrivelse af lønklasserne findes i DFL’s Fællesoverenskomst side 115-123. For IT-medarbejdere findes den i IT-overenskomsten side 167-173. For taksatorer er den på side 209 suppleret med, hvad der desuden kan stå i en særoverenskomst med selskabet. Endelig finder ekspeditionssekretærer deres beskrivelser på side 221 og også her med en eventuel uddybning i selskabets egen særoverenskomst.

8 | FORSIKRING 1/2014 TEMA

Når over halvdelen af dine arbejdsopgaver svarer til en bestemt lønklasse, så er det den pågældende klasse, du hører til. Måske skal du rykke en lønklasse op, måske skal du blot blive i den lønklasse, du er i nu, men så forsøge at dygtiggøre dig, så du kan få mere i tillæg. Hvad kan du gøre selv for at få mere i posen Hvis du gerne vil gøre en indsats for at få mere i løn, så er her en række forslag til, hvordan du kan opkvalificere dig selv – du kan: • påtage dig forskellige opgaver, som ledelsen ønsker løst • arbejde mere selvstændigt og give viden fra dig • tage yderligere uddannelse • forbedre din performance Når det så er sket gennem en længere periode og du har indsamlet dokumentation for, at du bør have mere i løn, så er det tiden for at tage en lønsamtale med din leder. Hvis I er enige i, at du bør rykke en løngruppe op, sker indplaceringen på det løntrin, der ligger nærmest over din hidtidige løn med personlige tillæg. I Fællesoverenskomsten afsnit 2, § 3, stk. 3 står der også, at medarbejderen skal have en lønfremgang der svarer til forskellen mellem trin 1 og 2, når man rykker op til lønklasse 21, 32 og 33. Ved oprykning til lønklasse 31 skal forskellen dog være mellem trin 1 og 3. Alt efter hvilken løngruppe du eventuelt skal rykke op i, svinger lønfremgangen fra ca. 400 kr. til ca. 1.500 kr. før skat om måneden.

Lønninger

Tema

Bente Sorgenfrey, formand for FTF:

Der er råd til lønstigninger Selv om arbejdsgiverne stadig klynker over krisen er der plads til lønstigninger, mener Bente Sorgenfrey, formand for DFL’s hovedorganisation FTF, der samler 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor. Af Lars H. Knudsen

”Arbejdsgiverne vil have låg på lønstigninger, de vil have fleksibilitet omkring arbejdstider og desuden begrænse omfanget af det faglige arbejde. Det er fortsat ’krisen’, der bliver brugt som forklaring på, at dette er nødvendigt”, siger Bente Sorgenfrey. Bente er formand for FTF og dermed for 450.000 offentligt og private ansatte, herunder også for DFL’s medlemmer, og har dermed et unikt indblik i situationen omkring de faglige organisationers overenskomstforhandlinger. ”For en lønmodtager er det afgørende, at tingene hænger sammen såvel arbejdsmæssigt som privat. Det vil sige, at det daglige arbejde skal ske under rimelige vilkår, og at aflønning skal give mulighed for at have et ordentligt liv. De faglige organisationer skal sikre, at reallønnen bevares. Som situationen er i dag vil jeg skønne, at den danske lønkonkurrenceevne er ved at være tilbage på niveauet før krisen, og giver plads til lønstigninger på 1½ til 2 procent. Arbejdsgiverne arbejder altid for at få så billige overenskomster som muligt, så det kan ikke overraske, at de stadig taler om krise og en dårlig lønkonkurrence evne”.

De tillidsvalgte har stor værdi Bente Sorgenfrey ser en række generelle tendenser ved de seneste overenskomstforhandlinger: ”Arbejdsgiverne taler løntilbageholdenhed, ønsker fleksible arbejdstider uden eller med begrænset merbetaling, vil have antallet af tillidsvalgte ned og også den tid, som der er afsat til de tillidsvalgtes faglige arbejde. Det undrer mig, at de nu ser tillidsrepræsentantsystemet som tungt og besværligt, for dels har det fungeret godt i mange år, og dels giver det virksomhederne unikke muligheder for at handle hurtigt og få medarbejderne med på ændringer – noget, som eksempelvis er tungt og vanskeligt i Sydeuropa, hvor man ikke har et velfungerende system med tillidsvalgte. I Danmark kan vi lynhurtigt løse problemer på arbejdspladserne ved hjælp af de tillidsvalgte, og det har en enorm værdi for virksomhederne”. ’Den danske model’ holder Er der tegn på, at ’den danske model’, hvor arbejdsmarkedets parter selv regulerer arbejdsmarkedet gennem forhandling, er ved at miste sin betydning? ”Den danske model har været under angreb nogle gange, men generelt fungerer modellen som den skal og arbejdsgiverne respekterer den. Det ændrer dog ikke på, at de altid vil arbejde på at få overenskomsterne så billige som muligt”. Ingen værdi i ’de gule’ Skal vi til at ændre vores syn på, at ’de gule foreninger’ i højere grad er forretninger eller forsikringsselskaber end at være faglige organisationer?

”Så længe de går ud i markedet og organiserer hvem som helst, uden hensyntagen til fagområder, er det svært at se værdien af en dialog med dem. Det er FTF-forbundenes kerneværdier, at der er et fagligt fællesskab og lokal tilstedeværelse med tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanterne er et aktivt bindeled mellem organisationer, virksomheder og medarbejdere, og sikrer at samarbejdet sker smidigt og effektivt. Og så er den store forskel, at FTF-forbundene er dem der har skabt overenskomsterne, og vi er dem der vedligeholder dem gennem den danske aftalemodel. ’De gule organisationer’ konkurrerer med alle øvrige faglige organisationer og da de har svært ved at indgå overenskomster, ønsker de i stedet lovgivning omkring løn og arbejdsforhold. Her arbejder vi i stedet for en fælles forståelse med arbejdsgiverne gennem dialog og forhandling. ’De gule’ har dog vist nye veje omkring prisstruktur og markedsføring, som FTF-forbundene kan lære noget af”. Tryghed i ansættelsen Hvorfor har lønnen ofte en helt central placering ved overenskomstforhandlinger – er løn virkelig af så stor betydning for danskerne? ”Det helt centrale er, at man har tryghed i sin ansættelse. Ved de seneste års overenskomstforhandlinger har organisationerne strakt sig langt for at dæmpe fokus på løn, og i stedet have fokus på at bevare arbejdspladserne. Men man skal jo også have noget at leve for, så en sikring af reallønnen – og dermed af, at man fortsat kan betale sine regninger – er også en del af trygheden”, slutter Bente Sorgenfrey.

FORSIKRING 1/2014 TEMA | 9

Tema Lønninger Af Kim Faurdal

Lønner det sig at indbetale til efterløn? Kan det stadig betale sig at indbetale til efterlønnen, efter at ordningen har været gennem en række reformer?

De seneste reformer af arbejdsmarkedet har haft stor indvirkning på efterlønnen. Vi skal arbejde længere og derfor er alderen også rykket for, hvornår du kan gå på efterløn. Mange tvivler vist efterhånden på værdien af efterlønsordningen, og indbetaler derfor ikke til den. Men når vi de kommende år tvinges til at blive længere på arbejdsmarkedet før pensionering, så giver efterlønnen jo muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen – altså den alder, hvor du kan få folkepension. En normal forsikringsansat i vores branche begynder typisk som elev efter en handelsskole, studentereksamen eller lignende - dvs. i en alder af omkring 20 år. En 20 årig skal i dag arbejde til han/hun er 69 år. Fra 2025 vil både folkepensionsalder og efterlønsalder dog stige i takt med udviklingen i den gennemsnitlige levealder. På efterløn som 66 årig På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læse, at du tidligst vil kunne gå på efterløn som 66-årig og på folkepension som 69-årig, hvis du er født efter 1970. Samtidig er modregningen i efterlønnen for privat pensionsopsparing forhøjet fra 60 til 80 pct. gældende fra 2018. Dette sker i takt med den forventede stigning i folks levetid, hvert 5. år fra 2030. Hvis vi holder os til de 69 år, så skal du arbejde i 49 år inden du kan gå på folkepension. Betaler du til efterløn og er 20 år i dag, så kan du trække dig tilbage på efterløn, når du er 66 år og så have 3 år på efterløn inden folkepensionen. Tjek din egen efterlønsalder i skemaet. Skattefri præmie Der er gode argumenter for at betale til efterløn. Den giver fleksibilitet omkring, hvornår du kan forlade arbejdsmarkedet. Hvis du bliver 66 år og ikke ønsker at benytte dig af efterlønnen på det tidspunkt, så kan du blot fortsætte med at arbejde og vil så optjene en ’bonus’ i form af en skattefri præmie. Når du ud over efterlønsalderen har arbejdet 481 timer, svarende til 13 uger af 37 timer, så vil du optjene den skattefri

10 | FORSIKRING 1/2014 TEMA

Lønninger præmie. I dag er præmien på 12.714 kr. for en fuldtidsforsikret, og du kan højst optjene 12 skattefri præmier. Disse præmier bliver udbetalt, når du går på pension. Du optjener én skattefri præmie, hver gang du har arbejdet yderligere 481 timer. Hvis du optjener alle de skattefrie præmier, så får du udbetalt 152.892 kr. skattefrit, når du går på folkepension. Du kan selv spare op For en fuldtidsforsikret koster efterlønnen 475 kr. om måneden fra du er 30 år og skal betales til du er 60 år, dvs. 360 måneder, svarende til i alt 171.000 kr. Dette beløb kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, og dermed betaler skatten i 2014 de 30 pct. Disse 30 pct. nedsættes dog med 1 pct. årligt frem til 2019, dvs. samlet en 5 pct. nedsættelse. Hvis vi regner med at 25 pct. bliver betalt af skatten, bliver nettoværdien af de 171.000 kr. til 128.250 kr. Den samlede skattefrie præmie er 152.892 kr. og indbetalingen er 128.250 kr., hvilket giver dig et plus på 24.642 kr. Ud fra den betragtning kan det faktisk kun betale sig at indbetale til efterlønnen, hvis du også vil gøre brug af den, men det er jo rimeligt nok. Det er ikke meget overskud, som de 30 års indbetaling giver. Født

Som alternativ kan du indbetale 356 kr. om måneden til en opsparing, hvilket er de 475 kr. fra efterlønspræmien minus 25 pct. skat. Ved 60 år vil du så have en opsparing på 128.160 kr. plus renter, som du kan bruge som du har lyst - og det endda uden at spekulere i skattefrie præmier. Så er der modregningerne Har du indbetalt til efterlønnen og vil gøre brug af den, vil du som fuldtidsforsikret og født i andet halvår 1959 eller senere få 17.658 kr. om måneden. Dette er dog uden modregning af din egen pensionsordning, og modregningen betyder virkelig noget. Hvis pensionerne ikke udbetales er modregningerne således: Livsvarige alderspensioner modregnes med 64 pct. af den årlige ydelse (for dem der er født efter den 1. juli 1959). Det bundfradrag, som de fleste måske tror de kan bruge, gælder ikke hvis du er født efter 1956. Ratepension og kapitalpension modregnes direkte med 4 pct. af den indestående værdi. Hvis du har fornuftige pensionsopsparinger – hvilket jo er typisk i vores branche – bliver der en stor modregning i en eventuel efterløn.

Efterlønsalder

Tema

Sådan får du hjælp Alene det, at overskue mange forskellige regelsæt og overgangsordninger for efterlønnen er så kompliceret og tidskrævende, at mange ikke kan overskue om efterlønnen kan betale sig. Derfor vælger mange nok at droppe efterlønnen ud fra en tro på, at den nok på et tidspunkt bliver helt fjernet. Eller fordi man ikke kan overskue økonomien i den. Det viser sig også, at hver tredje senere fortryder at de er gået på efterløn, og vender tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor kan der i fremtiden blive færre, som benytter sig af efterlønnen. Der findes heldigvis nogle fornuftige beregningssystemer, som kan give bud på, hvad du får i efterløn, og hvornår du har ret til den. En af dem finder du på www.borger.dk. Du kan også kontakte din a-kasse, som administrerer efterlønnen. Hos a-kassen kan du få et konkret overblik over, hvordan situationen ser ud for netop dig. I DFL arbejder vi sammen med a-kassen FTF-A, og deres eksperter er klar til at hjælpe, hvis du ønsker det.

Efterlønsperiode(år)

Folkepensionsalder

Før 1. jan 1954

1. halvår 1954

60,5

65,5

2.halvår 1954

1. halvår 1955

61,5

66,5

2. halvår 1955

1. halvår 1956

62,5

4,5

2. halvår 1956

1. halvår 1957

2. halvår 1957

1. halvår 1958

2. halvår 1958

1. halvår 1959

63,5

3,5

2. halvår 1959 - 1962

1963 - 1966

Efter 1966

FORSIKRING 1/2014 TEMA | 11

Tema Lønninger Af Peter Kirkegaard, ansvarlig for ligebehandling i DFL

Lige- og uligeløn:

Det er ikke ulovligt at snakke om sin løn Hvad man får i løn er ofte omgærdet med en utrolig hemmelighedsfuldhed, men det er ikke et brud på sin tavshedspligt eller ulovligt, at tale åbent om sin løn. Det kan faktisk medvirke til at fjerne urimelige lønforskelle. Du har lige argumenteret godt for din arbejdsindsats og udviklingsmuligheder, og chefen gik derfor med til en lønforhøjelse. Men går du nu glad ud og fortæller kollegerne om den positive udgang på samtalen? Mange tror, at det strider mod en tavshedspligt eller direkte er ulovligt at tale med kollegerne om sin løn, men alene interessen for lønstatistikker demonstrer klart, at det er et emne, som interesserer de fleste. En åbenhed omkring lønnen kan være med til at fjerne nogle forestillinger om, at ”han eller hun nok får mere end mig”, eller at en anden er lederens yndling og belønnes for det. Åbenhed om lønforhold kan mere end noget andet være med til at udjævne ”uforklarlige” forskelle i løn, som måske kan dække over, at forskellige personer i samme jobtype ikke har samme løn. Herunder også over kønsbetingede lønforskelle, som intet har med jobfunktionen at gøre.

12 | FORSIKRING 1/2014 TEMA

Og der er virkelig lønforskelle. Inden for privat- og erhvervsrådgivere er der set lønforskelle på op til 29 pct. på mænds

og kvinders løn. Her er det dog sådan, at erhvervskundeafdelingen ofte tiltrækker flere mænd, og her er lønningerne højere. Også inden for en stor gruppe som policemedarbejdere ses lønforskelle på op til 8,5 pct. For mange personalegrupper kan lønforskellene forklares ved kompetencer, arbejdsområder osv. Men der er stadig en del, som er uforklarede, og dem bør der ses nærmere på. I et selskab har vi f.eks. set, at en kvindelig medarbejder fik mindre i løn end fire mandlige kolleger. Hun udførte samme arbejde, havde samme uddannelse og anciennitet, og tog lige så mange opgaver, som sine kolleger. Så den eneste årsag til lønforskellen var, at hun var dårligere end mændene til at forhandle sin løn, eller at lederen ikke var opmærksom på, også at give hende lønforhøjelse. Derfor kan åbenhed om løn være en god hjælp og løftestang for at tale løn med lederen. Det kan også være med til at udjævne de forskelle, der ofte forårsages af, at kvinder og mænd opfører sig forskelligt, når der skal tales løn med chefen.

Lønninger

Tema

1000 kr.

mere om måneden

– hvad ville du bruge dem til? STRAMME TIDER

FERIEREJSER

HJÆLP TIL DET GROVE

Peter: Da tiderne er meget stramme for mig, vil en lønstigning være en kæmpe hjælp i hverdagen, specielt da det er helt umuligt at få en udnævnelse. Vil dog også kraftigt overveje og regne på at gå ned i tid, hvis selskabet ville give mig lov. Frihed er bare godt!

Susanne: Helt personligt ville jeg, hvis jeg havde 1000 kr. mere i hånden om måneden, bruge dem på opsparing til ferierejser.

Lisbeth: Jeg kunne ønske at bruge dem til en fridag om måneden (gå ned i tid hvis jeg turde), en gartner til at komme og ordne vores have, en maler til at male huset, hjælp til det grove derhjemme, spare op til en ny carport. Altså sådan noget som man har lyst til at få gjort, men måske ikke lige har overskud til i dag.

SHOPPING OG FERIE Jane: Jeg vil bruge pengene på shopping, sommerferie, opsparing og frihed.

FÅ GÆLDEN VÆK Annette: Først ville jeg klappe i min hænder, derefter søge at nedspare ekstra på gæld, som senere kan give frihed. Derefter ekstra opsparing til forbrug.

SPARE OP FORKÆLELSE

WELLNESS Tina: Jeg ville nok gå mere ud og spise, gå til wellness, tage flere miniferier til Europas hovedstæder og rare weekendophold. Kort sagt, at forkæle mig selv og mine nærmeste.

Mette: Jeg ville ønske, at jeg var den fornuftige, der sagde opsparing til uforudsete udgifter. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg nok bare bruge dem til at forkæle mig selv og familien med flere luksusvarer.

REJSER

RENGØRINGSHJÆLP

Bibi: Jeg ville spare op til rejser, gå mere ud og spise, og i det hele taget forkæle familien og mig selv.

Birgitte: Jeg ville helt sikkert købe mig til en rengøringshjælp, havemand eller vinduespudser. Og hvis jeg allerede havde gjort alt dette for nyligt, ville jeg tage på en wellness-weekend.

REJSE SYDPÅ Yvonne: Med 1.000 kr. mere i hånden om måneden ville jeg og min familie få råd til at rejse til Syden i sommerferien, så det er helt klart rejser jeg ville bruge pengene på.

LUKSUSVARER Aage: Jeg ville bruge dem til bedre ferier og luksusvarer.

SPARE OP Lone: Jeg ville sætte ekstra ind på opsparingskontoen eller bruge det på ferie.

Vibeke: Jeg ville nok spare dem op. I sidst ende ville de nok blive brugt på ferie.

ØNSKER Kim: Pengene vil nok gå til opsparing til muligvis ferie eller andet, som står på ønskelisten.

MASSER AF ØNSKER Charlotte: Hvis jeg fik 1000 kr. mere i hånden pr. måned vil en del nok bare forsvinde ind i det daglige budget og resten ville jeg bruge på luksuscreme, kortere mellem mine frisørbesøg, en fast plan for fodpleje og en hyggefrokost med min kære husbond.

RENGØRING OG ØKOLOGI Per: Jeg ville købe mig til rengøring af hjemmet, spare op til et lækkert krydstogt eller ferie, betale af på kassekredit/ gæld, købe mere økologisk.

FORSIKRING 1/2014 TEMA | 13

Tema Lønninger

Midt i en overenskomsttid Datoen er 3. februar og i DFL’s forhandlingsgruppe sidder vi netop nu og forhandler overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Dialogen er god og positiv, men der er lang vej endnu. Af Søren Thorsen, sekretariatschef og medlem af DFL’s forhandlingsgruppe

Det tager sin tid at producere en udgave af Forsikring, så magasinet kan i sagens natur ikke være dagsaktuel. Men her på kanten af deadline sidder DFL’s forhandlingsgruppe i overenskomstforhandling med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og gennemgår parternes krav til næste overenskomst, der skal træde i kraft den 1. april. Tonen er god og dialogen positiv, men det skyldes til dels, at vi endnu

kun er nået til at forklare hinanden hvad vi mener med og om de krav, der er stillet fra DFL og FA. Nogle krav er allerede droppet af parterne, og flere vil følge efter – nogle, som led i forhandlingerne og andre fordi de er urealistisk dyre at få igennem. Den kritiske del af forhandlingerne er dog den om ”rammen” – altså hvad arbejdsgiverne kan gå med til af lønstigninger.

Konflikt og strejke Medlemmerne på DFL’s dækningsområde har en lang og positiv historie omkring overenskomsterne, som i dag giver en rimelig løn og pension, gode forhold og en fornuftig jobsikkerhed. Der har aldrig været en egentlig konflikt på DFL-området, og det regner vi da heller ikke med i denne omgang. Men alt afhænger jo af, om DFL og FA kan forhandle sig frem til en overenskomst – og lønmæssige rammer – som medlemmerne af DFL kan godkende. Og som medlemmerne af FA (selskaberne) kan godkende. Hvis ikke, så skal der først mægles og forhandles igen, men opnås der ikke en overenskomst, som medlemmerne kan godkende, så kan vi ende i en konflikt.

14 | FORSIKRING 1/2014 TEMA

Det kan være DFL, som sender strejkevarsel, eller arbejdsgiverne, som sender lockout-varsel. Her kommer så endnu en periode, hvor man kan prøve at forhandle sig frem til en fredelig løsning. Så langt har vi aldrig været, men er nødt til at forberede os på situationen, hvis den skulle opstå. DFL har en strejkefond, som træder til med udbetalinger til medlemmerne under en konflikt, men der er mange forhold man som medlem skal holde sig for øje. Disse vil fremgå af information på DFL’s hjemmeside på www.dfl. dk, samt på en særlig konflikt-hjemmeside som dog kun åbnes, hvis situationen taler for det.

Ved overenskomstforlængelsen i 2011 og den nuværende i 2012 viste DFL tilbageholdenhed med lønkravene, men denne gang går vi efter at få mærkbare lønstigninger igennem. Mere præcise kan man ikke være midt i en forhandlingssituation, men det er vores holdning at medarbejderne nu bør nyde godt af den positive udvikling og de fine regnskabsresultater i vores sektor.

Lønninger

Tema

Vi skal bruge din private e-mail Langt de fleste af DFL’s medlemmer benytter deres arbejds e-mailadresse i kontakten til DFL. Men den lukkes af arbejdsgiverne, hvis der bliver konflikt. Derfor har DFL bedt medlemmerne om at lægge en ”Konflikt e-mail” adresse ind i deres stamdata, altså en e-mailadresse som ikke er en arbejds emailadresse.

Hvis du ikke allerede har lagt en privat e-mail adresse ind i vores medlemssystem, så gør du sådan her: Gå ind på dfl.dk og log dig ind – brug dit medlemsnummer som brugernavn og de 6 første cifre i personnummeret som kodeord – med mindre du selv har ændret dit login.

Tryk nu på Rediger stamdata i den blå bjælke i toppen og indtast en e-mail adresse i feltet ”Konflikt e-mailadresse” et stykke nede på siden. Tryk nu Gem nederst på siden, og så er det klaret. Du er nu sikret direkte information, hvis det usandsynlige skulle ske, at der opstår en konflikt med arbejdsgiverne.

De store afgørelser venter forude DFL’s overenskomst forhandlingsgruppe, der består af Lone Clausen (konstitueret landsformand), Charlotte Hougaard (repræsentant for DFL’s hovedbestyrelse), Søren Thorsen (sekretariatschef for DFL) og Torben Nylén (faglig konsulent og forhandler for DFL) havde forhandlingsmøde med arbejdsgiverne (FA) den 3. februar. Udmeldingen var, at det var et produktivt møde med god dialog, men at det store emne – lønrammen for de kommende to år – ikke blev diskuteret ved dette møde. Det vil ske ved det afsluttende møde mel-

lem DFL og FA den 24. februar. Her vil FA også have diskuteret lønramme med Finansforbundet, og da vores to forbund altid har fået samme ramme, vil DFL på dette tidspunkt kende situationen. Der er mange store og vanskelige emner til forhandling den 24. februar, og dette møde trækker erfaringsmæssigt ud til de små timer. Under hele forløbet denne dag sidder DFL’s hovedbestyrelse klar til at vurdere og godkende, hvad forhandlingsgruppen måtte foreslå af aftaler med arbejdsgiverne.

En ren glidebane Lønglidning er en sær størrelse, som nærmest er uden for enhver kontrol. Den opstår, når en lønstigning ikke bunder i en overenskomst. Det er lønglidning, når enkelte medarbejdere lykkes med at overbevise deres ledere om, at de har fortjent mere i løn – eller bare fordi de er dygtige til at forhandle. I visse brancher udgør lønglidning en stor del af lønstigningerne, og efterlader typisk de tilbageholdende medarbejdere på det overenskomstmæssige lønniveau, mens mere aktive kolleger opnår en stigning. Selskabernes ledelse ønsker typisk, at kunne belønne enkelte medarbejdere for en særlig indsats, og det var også indbygget i det påtænkte lønsystem ”Forsikringsløn”. DFL

kunne ikke acceptere dette system, fordi arbejdsgiverne ikke ville lægge penge i systemet, men bruge det til at fastholde mange medarbejdere på samme niveau, mens få skulle have mere. Det er i orden, at medarbejdere belønnes for en særlig indsats, men vigtigt at også de øvrige tilgodeses. Lønglidning betyder, at overenskomsternes betydning reduceres, og dermed at de faglige organisationer får vanskeligere ved at sikre gode lønforhold for alle typer medarbejdere. Vores arbejdsgivere henviser ofte til andre fagområder, hvor lønglidning er blevet en integreret del af overenskomstsystemet. Her har man gennem årtier opbygget en gensidig anerkendt kultur omkring det, at den enkelte virksomhed forhandler en væsentlig del af lønnen. Men den kultur har vi ikke i forsikringsbranchen.

FORSIKRING 1/2014 TEMA | 15

Tema Lønninger

Direktørens løn stikker af fra din Af Lone Clausen

Afstanden mellem din løn og lønnen til direktøren i dit selskab bliver stadig større, viser en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4. Ugebrevet har set på lønningerne i ti af Danmarks største virksomheder fra det såkaldte C20-indeks. I disse ti virksomheder steg medarbejdernes løn i gennemsnit med 1,3 pct. fra 2011 til 2012, mens direktørernes lønninger til sammenligning steg med gennemsnitligt 11 pct. Det er tankevækkende – og et meget dårligt signal – at direktørlønningerne stiger så meget i forhold til hvad de øvrige ansatte får. Danske lønmodtagere er blevet tudet ørene fulde af opfordringer til løntilbageholdenhed og ansvarlighed fra såvel politikere som virksomhederne selv. Det ville klæde direktørerne at vise samme holdning i deres egen lønsætning. Det er en bekymrende udvikling og cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen mener at tallene viser, at lønudviklingen er blevet mere uretfærdig de senere år. Han hæfter sig ved, at en topdirektør i 1983 kunne hente en løn, der var cirka syv gange højere end en industriarbejders, og i 2006 mente aktionærerne, at en direktør skulle have 15 gange de almindelige medarbejderes løn. Gennemsnitslønnen for en topdirektør er 11,1 mio. kroner, hvilket i dag svarer til ca. 30 LO-ansattes løn i de samme virksomheder. Løntilbageholdenhed og lønudvikling Det er ikke sundt at have en så stor forskel i lønudviklingen hos topcheferne og de almindelige medarbejdere,

16 | FORSIKRING 1/2014 TEMA

Løngabet mellem direktører og ansatte på danske virksomheder bliver stadig større. Virksomhederne er øjensynlig villige til at betale meget for at tiltrække den rette direktør.

hverken ud fra et samfundsmæssigt eller virksomhedsmæssigt synspunkt.

at betale rigtig meget for chefer - selv i en krisetid”, siger Anders Drejer.

Ifølge professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Anders Drejer, er der i krisetider forskel på villigheden til at belønne chefer og ansatte for deres arbejdsindsats. Det skyldes, at en dygtig chef altid er i høj kurs, mens nedskæringer under krisen sænker efterspørgslen på menige medarbejdere.

I den finansielle sektor – herunder i de brancher, der hører under DFL – har vi de seneste to år lyttet og vist mådeholdenhed omkring lønstigninger. Vi har end ikke formået at fastholde reallønnen. Vi under såmænd gerne direktørerne en attraktiv løn. Vi har bestemt også sympati for, at gode ledere skal have en ordentlig løn, men når vi sammenligner med de midler der er afsat i virksomhederne til lønstigninger blandt medarbejderne, burde der være nok til også at sikre en fornuftig lønudvikling hos de øvrige ansatte.

”Der er et andet udbuds- og efterspørgselsforhold for chefer, end der er for almindelige medarbejdere. Derfor er der en villighed til

Fagligt

Digitalt

Big Bang Digitalt salg af forsikringer har eksisteret nogen tid, men i slutningen af 2013 så vi et regulært skred i markedet med lanceringen af en stribe nye digitale forsikringsselskaber. Men er de nu også så nye? Af Lone Clausen, landsformand for DFL

Først var der Next. Så var der Gerda Nielsen Familie Forsikring. Så dukkede MinForsikring op og sammen med COOP/GF Forsikring-samarbejdet har der været et regulært digitalt ’Big Bang’ i forsikringsbranchen inden for relativt kort tid. Topfolk fra de traditionelle selskaber har ellers ofte udtalt, at det danske forsikringsmarked var så effektivt, at nye spillere ikke kunne konkurrere rent prismæssigt.

Er der plads til forsikringsfolk? Men hvad med de traditionelle forsikringsfolk, der sidder klar ved telefonen eller mødebordet til at give god kundeservice og kompetent rådgivning? Ja, dem er der ikke levnet meget plads til i de nye digitale selskaber.

Men det holder ikke – eller gør det? De nye internet-baserede selskaber melder typisk ud, at de tilbyder forsikringer på enklere vilkår og til lavere priser end de traditionelle selskaber. De ønsker at skille sig ud fra de traditionelle selskaber, og taler derfor om, at de ikke skeler til hvor i landet kunden bor. De benytter sig også af, at kunderne køber forsikringerne via nettet, og også selv klarer deres skadesbehandling her.

Next Forsikring er i virkeligheden en salgskanal for NEM Forsikring, der ejer halvdelen af selskabet. Hos NEM Forsikring tager man sig af alt det praktiske omkring de forsikringer, som sælges hos Next. Hos Gerda Nielsen Familie Forsikring – som prøver at dække lidt over det digitale med et gammeldags-klingende navn – er man salgskanal for forsikringsgiganten AIG. Og forsikringssalget i COOP’s netbutik håndteres af GF Forsikring.

Og dog, for måske er de nye digitale selskaber slet ikke så nye endda.

Så de nye digitale selskaber er ikke rigtig nye. Vi ser derfor ikke en markant udvidelse af branchen, men at man lægger digitale salgskanaler uden på eksisterende forsikringstjenester. Dermed kommer man heller ikke på kollisionskurs med Finanstilsynet, for både NEM, AIG og GF er eksisterende selskaber. Sikre en ordentlig behandling Det vigtigste for DFL er ikke hvilken kanal salg og service sker fra, men at sikre ordentlige forhold i branchen og kompetent behandling af kunderne. Som branchedækkende fagforening står DFL naturligvis klar til at organisere medarbejderne i de ’nye’ selskaber, og dermed sikre medarbejderne lønninger og arbejdsforhold på linje med deres kolleger i traditionelle selskaber. Det gælder også it-medarbejdere, teamledere og andre typer medarbejdere. Det er ikke DFL’s opgave at fastlåse udviklingen i forsikringsbranchen, men at være positive og åbne for dialog omkring nye typer selskaber, nye arbejdsfunktioner og medarbejdertyper. DFL’s opgave er at sikre, at medarbejderne i forsikringsbranchen har ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

»»» Selskabsbestyrelserne er i orden Ingen af landets største forsikringsselskaber har problemer med at få bestyrelsen forbi Finanstilsynets nye krav til kompetencer hos bestyrelsesmedlemmerne. Derimod dumper halvdelen af bankernes bestyrelser, mens to af de største realkreditinstitutter heller ikke har de rette kompetencer i bestyrelsen. ”Fire selskaber er omfattet af kravet om, at skadesforsikringssel-

skaber med en bruttopræmieindtægt på fire mia. kr. og derover bør have mindst et medlem i bestyrelsen med ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed. Dette er allerede opfyldt i de fire virksomheder,” skriver Finanstilsynet. Det er jo betryggende at vide som medarbejder, at bestyrelsernes kompetencer er fundet i orden og godkendt.

FORSIKRING 1/2014 | 17

Kompetence

e: Viden, der gør hverdagen nemmer

På vej til at blive en Excel-haj Hvad gør man, når Excel virker som en labyrint af muligheder, og man bare ikke kan finde den rigtige vej? Man går selvfølgelig på Onlineskolen. Af Mette Jensen

Jeg er gået på skolebænken for at blive en ’haj’ til Excel-regneark. I det sidste halve år har jeg i kraft af mine nye hverv som næstformand og kasserer i DFL's personaleforening i Topdanmark.

18 | FORSIKRING 1/2014

haft brug for regnearkssystemet Excel. Men det har været lidt af en udfordring, for mit kendskab til programmet er minimalt. Jovist har jeg da lavet en tabel eller en navneliste i ny og næ. Men formler og formateringer af celler er ikke mine spidskompetencer. Så jeg måtte gøre noget for at opgradere mine færdigheder, for ikke at skulle bruge oceaner af tid og kræfter på at lave en simpel tabel, som skulle kunne bruges som grundlag for et diagram. DFL har heldigvis tilbuddet om, at man gratis kan udvide sine kompetencer på en række IT-områder ved at snuppe en plads på skolebænken i Onlineskolen – med sloganet ”Bliv en haj”. Og det vil jeg da gerne være.

Første skoledag var en succes Man klikker sig bare via DFL’s hjemmeside ind på Onlineskolen. Her gik første trin med at få tilmeldt mig som bruger på Onlineskolen som smurt. Jeg valgte brugernavn, fik loginkode på email kort tid efter, og så var jeg i gang med kurset ”Microsoft Excel 2010 grundlæggende, del 1”. Der er en fin kursusintroduktion, hvor de både med skrift, video og tale forklarer, hvordan kurset er bygget op. Jeg er meget begejstret over, at de tager hensyn til de forskellige måder man bedst lærer på, så kursusdeltagerne kan modtage undervisningen på den måde, de selv finder bedst.

Kompetence

Jeg startede med en lille test på 16 spørgsmål omkring Excel og nogle af programmets funktioner, og fik der bekræftet min manglende viden. Ni korrekte svar – men der var vist nogle heldige gæt imellem. Kortere tidsforbrug end forventet Ud for hver emne i kurset er der et estimeret tidsforbrug på mellem 20 og 75 minutter, men jeg brugte slet ikke så lang tid på det. Hvis man bare har lidt PC-viden, kendskab til Microsofts programmer og har snuset til Excel, så kan man gøre det noget hurtigere.

En smule hardwareudfordringer Rent funktionalitetsmæssigt er min eneste anke, at det bliver lidt nørklet at arbejde med programmet på en bærbar pc. Skærmen er ofte for lille til at man kan se hele undervisnings-vinduet – i hvert fald ikke på min ellers meget normale 15-tommer skærm. Her vil en større skærm og/eller højere opløsning være sagen. Et tastatur med et numerisk tastatur vil

Jeg fandt ud af, at især filmene og de interaktive småopgaver var den nemmeste måde for mig at lære det nye stof på. Hvis man mere er til at læse sig til, hvordan man gør, så er der også nogle meget grundige forklaringer, som er rigtig gode. ”Deleksamen” bestået – nu kan de næste bare komme an Da jeg havde gennemført første del af Excel-kurset, tog jeg den afsluttende test igen, og denne gang var det 100 procent korrekte svar. Nu har jeg en bedre grundviden omkring Excel, og kan næsten ikke

vente med at gå i gang med ’Excel grundlæggende del 2’, efterfulgt af Excel udvidet del 1 og 2. Jeg er sikker på, at kurserne kan gøre min hverdag nemmere, og det er ved at gå op for mig, hvorfor en kollega en gang kaldte Excel for hendes yndlingsprogram. Om det bliver mit, ved jeg endnu ikke, men jeg satser klart på at blive en haj til det!

også være en klar fordel, da det kan være lidt en udfordring i de interaktive opgaver, når man skal taste gange-tegnet på en bærbar. Trykker man ikke det korrekte tegn, så går opgaven desværre ikke videre. Men med lidt tastaturgymnastik fik jeg tastet korrekt og kom videre.

Du kan også blive en haj På DFL’s hjemmeside kan du læse meget mere om Onlineskolen, hvilke andre kurser der er, og hvordan du tilmelder dig. Som medlem har du fri adgang til de

gratis kompetencer i resten af 2014, så jo hurtigere du kommer i gang, jo flere kurser kan du nå at tage. Når du er færdig med et kursus, får du tilmed et synligt – og brugbart – bevis på dine færdigheder.

Derfor er jeg medlem af Karina, erhvervsafdelingen: Jeg er medlem, fordi jeg føler, at jeg bør være medlem af min fagforening. Susanne, kundeservice: Det giver mig tryghed at vide, at I står for forhandlingerne af vores overenskomst. Kristoffer, autoskadebehandler: Solidaritet og hjælp, hvis jeg har brug for det. Lars, privatskadebehandler: For at sikre en god overenskomst, i forbindelse strejke eller andre problemer der kunne opstå. Også for at kunne få juridisk bistand hvis det skulle blive nødvendigt.

Annemette, IT-afdelingen: Mine to søde kolleger havde igennem længere tid opfordret mig til at blive medlem, men jeg var egentlig ikke utilfreds med min tidligere faglige organisation. Jeg blev dog til sidst enig med mig selv om, at det var det mest rigtig at skifte til DFL: At være solidarisk med mine kolleger i denne sammenhæng. Majbritt, erhvervsafdelingen: Jeg tror på, at DFL vil hjælpe mig hvis jeg får brug for det. Jeg føler mig bedre stillet hvis jeg er medlem og evt. måtte få problemer på arbejdet. Jan, IT-afdelingen: DFL er et fællesskab og hvem vil ikke gerne være en del af fællesskabet?

FORSIKRING 1/2014 | 19

Kompetence

"Brobisse" på vej til MBA Et brobygningsforløb på Forsikringsakademiet kan nu bane vej til en masteruddannelse i Business Administration (MBA) på Aalborg Universitet. Helle Østrup Rasmussen fra if har valgt at tage turen. Af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Der skal laves solide aftaler med familien, når man går i gang med knap tre års skolegang ved siden af det daglige job. Det ved Helle Østrup Rasmussen, for hun står midt i det. Helle er uddannelseskoordinator hos If P&C Insurance, og medlem af DFL. Brobygningsforløb giver faglig ballast I 2012 afsluttede Helle Forsikringsakademiets brobygningsforløb, som svarer til HD 1. del. Sammen med hendes øvrige erfaringer, betød det, at hun i januar 2012 kunne starte direkte på MBA-studiet i Aalborg. Hvad der under andre omstændigheder ville tage hende i alt seks år at gennemføre, bliver på denne måde komprimeret til to år og otte måneder. ”Det er super spændende, at vi i forsikringsbranchen har fået en mulighed for at uddanne os på MBA-niveau uden at skulle starte helt forfra. De otte måneder på brobygningsforløbet var intense, men jeg føler til gengæld, at jeg er blevet godt klædt på til at tage næste skridt. Jeg har fået den nødvendige faglige opdatering til at kunne klare mig sammen med studerende, der kommer fra andre brancher og med andre uddannelser på CV’et”, siger Helle. Ser virksomheden med helikopterblik I modsætning til mange af sine medstuderende investerer Helle primært fritid og

20 | FORSIKRING 1/2014

egne midler i studiet. Der er ikke umiddelbart en kobling mellem hendes nuværende job som uddannelseskoordinator og MBA-stoffet. Men hvad driver hende så? ”Jeg kan slet ikke lade være med at tænke i uddannelse – det gælder også min egen. Strategiarbejde interesserer mig meget, og på MBA’en lærer man at se på en virksomhed med helikopterblik. Den helhedsog forretningsforståelse kan være svær at opnå, hvis man er specialiseret inden for et enkelt område. På sigt er min ambition at bruge MBA’en til at få mere ledelsesansvar og fokus på strategi”, fortæller Helle. Skaber netværk i branchen Muligheden for personlig udvikling er også med til at drive værket. Studiemiljøet på MBA’en er positivt præget af, at deltagerne kommer fra bl.a. kommuner, industri, it-branchen og konsulentvirksomheder. ”Det er sundt at blive sat sammen med nogle uden for ens egen branche og få forskellige vinkler på de emner, vi arbejder med. Det giver et bredt netværk at trække på både nu, under uddannelsen og senere hen”, siger Helle. En hård, men overskuelig periode I løbet af det første år er der undervisning syv gange tre dage på universitetet. Næste år er kun fire gange. Der skal i gennemsnit sættes 20 timer af om ugen under hele uddannelsen. ”Det er muligt, fordi det er en overskuelig periode. Der skal arbejdes benhårdt, men med aftalerne i orden derhjemme, mener jeg, det kan lykkes”, siger Helle og sender en tanke til mand og to børn hjemme i Hillerød. Helles bedste studieråd er i øvrigt, at man skal lav aftaler med familien helt fra start.

Helles blå bog Helle Østrup Rasmussen, 40 år, har været hos If siden 1995, senest som uddannelseskoordinator. Udover at læse til MBA har hun tidligere gennemført et Brobyggerforløb på Forsikringsakademiet, fungerer som censor på Forsikringsakademiet og har siden 2012 undervist i formidling på ’Salg af skade til privat’ på forsikringsakademiet.

Fakta om brobygning til HD og MBA Forsikringsakademiet samarbejder tæt med udbyderne af de offentlige uddannelser. Brobygningsforløbet på Forsikringsakademiet har kørt siden 2010. Forløbet tager ca. otte måneder og afsluttes med en realkompetenceprøvetest. Når den er bestået har du adgang til HD 2. del på Aalborg Universitet og kan dermed springe den toårige HD 1. del over. Et bestået brobygningsforløb kombineret med fire andre krav kan give adgang til at læse MBA på Aalborg Universitet. Alle ansøgninger på denne baggrund vurderes individuelt af Aalborg Universitet. Alt dette kan man læse mere om på Forsikringsakademiets hjemmeside på www.forsikringsakademiet.dk

Profilen Af Lars H. Knudsen

Vi besøger

Det er svært at komme uden om PFA, når man ser på det danske marked for pensionsordninger. PFA er det største selskab, og desuden kendt for at levere en perlerække af gode resultater, som sendes videre til kunderne. Faktisk går 97 kr. ud af hver 100 som selskabet tjener, over i kundernes pensionsordninger. De sidste 3 kroner dækker selskabets omkostninger. PFA’s historie går tilbage til 1917, hvor en række arbejdsgiverorganisationer og funktionærforeninger gik sammen for at danne et selvstændigt pensionsselskab med almennyttigt formål. Selskabet skulle sikre medarbejdere og deres familier økonomisk tryghed, når de skulle på pension på grund af alder, ulykke eller sygdom. Centralt var også, at medarbejdere skulle kunne skifte arbejdsplads uden at miste deres pensionsordning. Det førte så til dannelsen af ’Pensionsforsikringsanstalten’, som forkortelsen PFA stammer fra. PFA har i dag ca. 700.000 pensionsordninger for virksomheder og organisationer, samt ca. 350.000 individuelle pensionsordninger og ca. 225.000 gruppelivsordninger. Selskabet har i alt aktiver for 370 mia. kroner og havde i seneste regnskabsår et investeringsafkast på 31 mia. kr.

Mange goder Medarbejderne er generelt rigtig godt tilfredse med at være i PFA, og ligger ifølge den seneste brancheundersøgelse over gennemsnittet hvad angår arbejdsglæde, tilfredshed, motivation og loyalitet. Ud over gode karrieremuligheder internt, så har medarbejderne også mange tilbud om goder – herunder holdtræning, vaccine, mad-med-hjem ordning, psykologisk rådgivning, fredagscafé samt ferieboliger, frisørordning, vinklub og meget mere. Ikke mindst er der mange gode sundhedsinitiativer, som hjælper medarbejderne med at holde sig i god form. Begynder og slutter med kunderne DFL’s personaleforening i PFA har en bestyrelse på otte medlemmer plus formand Lars Christoffersen. Bestyrelsen udgør sammen med formanden også korpset af tillidsrepræsentanter, der står klar til at hjælpe medlemmerne. Personaleforeningen har eget kontor i PFA domicil, som ligger i Marina Park ved Københavns Havn og Nordhavn Station. Lars Christoffersen har efterhånden været i selskabet i mange år, og spørger man ham om, hvad der karakteriserer selskabet, så er svaret, at ”alt vi gør begynder og slutter med kunderne. Derfor går stort set hele den værdi vi skaber videre til kunderne og ikke til aktionærer”.

Som formand for personaleforeningen må Lars Christoffersen indrømme, at som i enhver anden virksomhed hænder det da også i PFA, at der er små kontroverser med ledelsen: ”Normalt bliver vores kontroverser løst i en fornuftig dialog mellem personaleforening og HR-afdeling, men ind imellem kunne man da godt ønske, at det kunne være lidt mere smidigt”, indrømmer Lars Christoffersen. Grundlæggende anser han PFA for en fantastisk arbejdsplads med gode personalevilkår, fine udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet for medarbejderne. Nemt at få ledelsen i tale Selv om selskabet naturligvis er topstyret, så har PFA en meget flad organisation, hvor det er nemt at få ledelsen i tale. Der er ikke så langt fra medarbejderen ’på gulvet’ til direktørerne, som man da ofte støder på i kantinen. Men hvad kendetegner så bedst selskabet? ”At PFA er en ordentlig virksomhed, hvor man står fast på holdninger og principper. Man kan stole på, at alle kunder får en kvalificeret anbefaling”, slutter Lars Christoffersen.

FORSIKRING 1/2014 | 21

Fagligt

Når det for alvor stormer og rusker udenfor, følger visse medarbejdergrupper særlig godt med i vejrudsigten. De ved nemlig godt, at de kraftige vindstød giver ekstra arbejde – meget ekstra arbejde! Af Lotte Kronholm Sjøberg

”Som bygningstaksator er den første tanke, når der varsles storm, at nu får jeg travlt ”fortæller Per Kristensen. Per er en af de medarbejdere, som virkelig får en storms hærgen at føle, da han til dagligt arbejder som bygningstaksator i storska-

Kælegrisen Smaske fik et nyt hus ude på marken

22 | FORSIKRING 1/2014

deafdelingen hos Gjensidige Forsikring. Her dækker han et bredt område af skader både for privat, erhverv og landbrug i det jyske og på Fyn. Godt forberedt Til forskel fra orkanen i 1999, hvor Per netop var blevet ansat som bygningstaksator hos Nykredit Forsikring, håndteres en storm eller orkan helt anderledes her 15 år efter, fortæller Per: ”Ved orkanen i 1999 var vores selskab ikke vant til at håndtere den slags voldsomme hændelser. Der var ikke opbygget den form for beredskab, som vi har i dag. For nu fungerer det rigtigt godt, i hvert fald her i vores selskab. Ved stormen Bodil for eksempel, satte det interne beredskab i gang med det samme, så både skadebehandlere i afdelingerne og vi taksatorer hurtigt kom i gang med skadebehandlingen. Og det er kunderne meget tilfredse med. Vi bliver naturligvis hele tiden bedre til at håndtere de her situationer, og inden jul fik vi også

erfaring med begrebet stormflod. Så det er vi også blevet bedre forberedte på til fremtidige situationer”. Voldsomme oplevelser Det at komme ud til en kunde, som har mistet både hus og indbo er en vanskelig situation, som skal håndteres på forskellige måder, forklarer Per: ”Det er naturligvis en voldsom oplevelse, nogle af de skaderamte kunder har været udsat for, i forbindelse med en storm eller ligefrem orkan. Jeg taler altid i telefon med kunden inden jeg kører ud for at besigtige skaden, og under den samtale danner jeg mig et overblik over hvor hårdt ramt kunden er, også psykisk. Nogle kunder har jo ikke kun mistet en staldbygning, men måske også uerstatteligt indbo. Og så kræver det en god portion empati, når man kommer ud hos kunden. Den vigtigste opgave her er, at få beroliget kunden og fortalt dem, at de er i trygge hænder. Vi kan selvfølgelig ikke erstatte en ødelagt indbogenstand, som er gået i arv eller lignende, men vi kan fortælle dem om, at de forsikringsmæssigt nok skal få hjælp. Når det er gjort, er det vigtigt at få opgjort alle skaderne, rådgivet kunden om den fremadrettede proces, sørge for genhusning og hvad der

ellers må være behov for her og nu. Der kan være mange ting, som skal løses med det samme”. Smaske klarede Bodil Midt i den travle tid efter en storm, har Per også en sjov og positiv oplevelse at fortælle om: ”En af de sjove oplevelser jeg har haft i forbindelse med den seneste storm, var et besøg hos en familie, som havde mistet en hel staldbygning. Den var stort set jævnet med jorden, men deres største bekymring var ikke selve bygningen, men derimod familiens kæledyr, Smaske, som boede i

bygningen. Smaske var et 125 kg. tungt hængebugsvin og kælegrisen var heldigvis sluppet uskadt ud af den væltede bygning. Nu var familiens bekymring, hvor Smaske skulle bo fremadrettet. Jeg fik arrangeret, at grisen kunne bo i en isoleret grisehytte ude på marken, og her trives den efter sigende rigtigt godt. Så den oplevelse understreger, at det er meget forskelligt hvad der har mest værdi for kunden”. Et spændende job Til spørgsmålet om hvad der er mest spændende ved at arbejde som byg-

SundhedsBOOSTER

ningstaksator lige efter en storm, svarer Per: ”Det er spændende hver dag at møde forskellige mennesker i forskellige situationer. Nogle opgaver kræver, at man er mere psykolog end teknisk konsulent, og det er rart at kunne hjælpe med det hele. Lige meget hvad der er vigtigst for kunden, så er min vigtigste opgave, at få vendt den negative oplevelse til noget positivt. Det kan være svært, men hele oplevelsen ender på sigt for det meste positivt for kunden, hvad enten det er en hel bygning der er styrtet sammen eller en kælegris, der skal genhuses”, slutter Per.

Charlotte Hougaard

Sygdomsrådgivning er et nyt tiltag hos Topdanmark, hvor en sygeplejerske deler ud af gode råd og erfaringer til sygemeldte medarbejdere i selskabet. Af Mette Jensen

Siden starten af oktober i år har alle medarbejdere i Topdanmarks livafdeling været en del af et étårigt pilotprojekt, hvor de får tilbudt sygdomsrådgivning, når de melder sig syge eller har en barn-syg dag. Omsorg er nøgleordet Sygeplejerskens rolle er, at give gode råd til medarbejdere, ledere og deres nærmeste familie. Målet er blandt andet, at tage potentielt længerevarende sygdom i opløbet til glæde for medarbejderen, og naturligvis også for selskabet. Det nye tiltag om medarbejderomsorg bliver hilst velkomment af DFL’s personaleforening i Topdanmark: ”Vi ser altid positivt på tiltag, hvor udgangspunktet er medarbejderomsorg.

Forsøget bygger på frivillighed, hvor det er helt i orden at sige nej tak. Det er et spændende tiltag i rækken af de øvrige værktøjer, der allerede er etableret i forhold til sygdom blandt medarbejderne, og vi vil spændt følge projektet”, siger Charlotte Hougaard, der er formand for personaleforeningen i Topdanmark. Giver det pote? Rådgivningen er 100 procent fortrolig og udelukkende et tilbud. Indtil videre har kun

Sådan fungerer det Når en medarbejder melder sig selv eller sit barn syg, får han/hun tilbuddet om at blive ringet op af en sygeplejerske fra Falck Health Care. Sygeplejersken kan bl.a. hjælpe

et fåtal fået rådgivning, så det er endnu for tidligt at se en effekt af den nye sygefraværshåndtering. Man forventer dog, at vintermånederne vil give pilotprojektet et større datagrundlag at blive evalueret på. Det bliver i hvert fald interessant at se, om rådgivningen kan være med til at sikre, at medarbejderne fremadrettet kan forblive sunde og raske.

med gode råd eller en anbefaling om at opsøge en specialist – eksempelvis en fysioterapeut eller psykolog. Sygeplejersken kan også bruges i mere alvorlige tilfælde, hvis man f.eks. savner vejledning i håndteringen af et meget sygt familiemedlem.

FORSIKRING 1/2014 | 23

Info

DFL bygger klubhus til it-folk Dit netværk er din bedste støtte, uanset om du har faglige udfordringer, kæmper med arbejdsmiljøproblemer, ønsker at skifte arbejdsplads eller jobfunktion – eller måske står uden arbejde. Af Lars H. Knudsen

Alle undersøgelser viser, at langt de fleste jobs besættes med ansøgere, som selskabet kommer i kontakt med via netværk – altså på baggrund af at en eller anden siger ”ham/hende her skal I tale med, for han/hun er lige personen til det ledige job”. Når det drejer sig om faglige udfordringer, herunder job, løn, arbejdsmiljø og lignende, så er de bedste netværk dem, der skaber kontakt til kolleger i eget og andre selskaber. Disse kolleger har uden tvivl erfaringer, kontakter eller forslag til problemløsninger, som man kan have glæde af i sin egen arbejdssituation. DFL har længe ønsket at skabe netværk til brug for medlemmerne. Som forening for ansatte i forsikringssektoren er vi meget tæt på medlemmerne, og er dermed de rette til at skabe netværk, der kan give den

24 | FORSIKRING 1/2014

enkelte deltager et reelt udbytte i form af information, hjælp og støtte i hverdagens udfordringer. DFL har derfor arbejdet på at kunne tilbyde netværksgrupper med udgangspunkt i foreningens hjemmeside, hvor medlemmerne selv kan diskutere, lægge information og udveksle erfaringer – og måske give hinanden tip om ledige jobs… En opgave for IT-folkene Arbejdet er nu så langt, at web-projektgruppen på sekretariatet tester på løsningen for at sikre sig, at den er stabil, pæn og nem at bruge. IT-faggruppen i DFL har haft lejlighed til at teste systemet, og give deres kommentarer. Første netværksgruppe bliver for de DFL-medlemmer, der arbejder inden for IT-området. IT-folkene har ofte rimelig ens udfordringer i hverdagen, er it-mindede og måske allerede kendt med brug af netværk/networking inden for it-faglige emner. Alle i DFL’s medlemssystem, der er registreret som IT-medarbejdere, vil få mulighed for at gå ind i IT-netværket. Da systemet allerede ved at man er IT-medarbejder, så logger man blot ind med sit normale DFL-login hvorefter døren til netværket står åben.

On- og offline Systemet på hjemmesiden bliver først og fremmest et elektronisk klubhus for netværksgruppen, men det er ikke meningen, at alt skal foregå via nettet. Netværket kan selv tage initiativ til møder ’i den virkelig verden’, ligesom det kan arranger foredrag, virksomhedsbesøg og lignende. Som medlem af netværket får man klart mest ud af det, hvis man deltager aktivt. Det kan være ved at stille spørgsmål, svare på andres spørgsmål, lægge kommentarer, lægge information op i klubhuset, informere om ændringer i ens selskab eller jobfunktion og være med til at arrangere møder. Der er ingen andre regler for brugen af netværket, end at tonen skal være god og at der ikke må reklameres for kommercielle tjenester eller ydelser. Mere på vej Netværksgruppen for medlemmer inden for IT-området bliver første gruppe på hjemmesiden, men når den er kommet godt igang, så er der åbent for andre netværksgrupper. Hvis blot interessen er til stede og netværket relevant for medlemmerne af DFL, så kan man få oprettet en netværksgruppe. Forespørgsler omkring netværksgrupper kan sendes til networking@dfl.dk

Chatten Fagligt

Vi chatter ... Chat med Johnny Hansen, formand for personaleforeningen i FDC

Hvor længe har du været formand for personaleforeningen, og hvor længe har du været ansat i branchen?

Jeg har været formand i FDC siden 1992, så det bliver jo små 22 år efterhånden. Jeg startede i branchen i 1976 og har været i FDC siden 1979.

Af Lena Svarre

Jeg blev som sådan ikke valgt. Der var flere, der opfordrede mig til at stille op som næstformand. Så man kan sige, at jeg blev lidt ”prikket” ind i det. Efter et halvt år som næstformand, valgte vores daværende formand at trække sig. Herefter blev jeg helt naturligt nok formand. Vi er 188 medlemmer, men alligevel kan det være svært, at få medarbejderne til at stille op som tillidsrepræsentanter.

Hvordan får du DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige arbejde?

Jeg kan kun få det til at hænge sammen, fordi jeg er en del af en fantastisk bestyrelse i personaleforeningen. Der er en kæmpe opbakning fra resten af bestyrelsen, som består af 6 medlemmer. Var det ikke for dem, kunne det ikke fungere.

Når du ikke laver personaleforeningsarbejde, hvad laver du så? Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet? Jeg sidder til dagligt med teknik og infrastruktur, onlinesystemer og yder support til vores udviklere og medarbejdere. Jeg sidder som seniorsystemprogrammør med ansvaret for CICS-systemet, der er en central del af vores IT-system.

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Når man bor på Frederiksberg i et stort gammelt hus, så er der altid noget at lave. Vi har en have, som jeg nyder at holde. Vores drivhus, hvor vi blandt andet har nogle lækre vindruer, tager også en del af min tid. Og så nyder jeg at gå med min schæferhund Aslak. Han elsker lange ture og det gør, at jeg kommer meget i naturen, skoven og på stranden.

Vi har været specialister i skadeservice siden1989... Prøv os. SkadeService

Så er der styr på det

TR SkadeService A/S • Tlf. 4615 1433 • www.trskadeservice.dk

FORSIKRING 1/2014 | 25

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Fyret for sin politiske opfattelse En telesælger blev ansat i en marketingsvirksomhed, hvor 25 pct. af hans kolleger var af anden etnisk herkomst end dansk. I fritiden var telesælgeren leder af et nationalistisk ‎parti, og han havde i den forbindelse udtalt til Ekstra Bladet: ”Man er kun dansker, hvis man biologisk set er dansker”. Tre måneder efter ansættelsen konfronterede kollegerne telesælgeren med hans politiske ståsted. Over for ledelsen udtrykte kollegerne deres bekymring, og nogle af dem tilkendegav, at de ikke ville arbejde sammen med telesælgeren. Kort tid efter blev telesælgeren opsagt uden begrundelse. Telesælgeren mente, at afskedigelsen skyldtes hans politiske anskuelse. Arbejdsgiveren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hensynet til virksomhedens drift, fordi telesælgerens politiske anskuelse kunne give anledning til uro, utryghed og kollegers opsigelser. I sin afgørelse af sagen lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde dokumenteret, at der var andre grunde til afskedigelsen end telesælgerens politiske anskuelse, og at det ikke var dokumenteret, at telesælgeren ved sin optræden havde tilsidesat sine forpligtelser over for arbejdsgiveren. Nævnet fandt, at der var tale om direkte forskelsbehandling på grund af hans politiske anskuelse, som klart er ulovligt efter Forskelsbehandlingsloven. Sælgeren fik derfor medhold, og der blev fastsat en godtgørelse svarende til ca. 6 måneders løn.

Juristens kommentar Afgørelsen viser, at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at medarbejderen over for kolleger og kunder ved sin optræden eller på anden måde har tilsidesat sine forpligtelser over for arbejdsgiveren. Frygten for uro blandt kolleger og kunder på grund af medarbejderens politiske holdninger er altså ikke i sig selv en god nok grund til at opsige en medarbejder. Afgørelsen er principiel og berører også hele den problematik, der kan opstå på grund af det en medarbejder gør i sin fritid. Er det f.eks. i orden at blive opsagt, fordi man driver en massageklub i sin fritid eller forårsager en alvorlig trafikulykke, hvor andre dør? Disse eksempler kan sagtens være usaglige opsigelser, selv om der ikke måtte være tale om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

26 | FORSIKRING 1/2014

Fravær efter privat operation kan give ret til løn under sygdom Dansk El-Forbund har vundet en principiel sejr ved faglig voldgift. Afgørelsen har betydning, idet den siger at det ikke er selvforskyldt fravær, når man er sygemeldt efter en privat øjenoperation, der korrigerer for en synsnedsættelse. Man mister i den situation derfor heller ikke sin overenskomstmæssige ret til løn under sygdom. Opmanden ved voldgiften tilkendegav, at når synsnedsættelsen ikke var selvforskyldt, og når det operative indgreb, som førte til sygefraværet, blev foretaget i behandlingsøjemed, så kan det ikke sidestilles med en ”ikke lægeligt indiceret kosmetisk operation, hvor der opereres på en rask krop alene for at ændre udseendet”. Den konkrete sag drejede sig om en elektriker, der fik gennemført en såkaldt RLE-operation, hvor øjnenes naturlige linser erstattes med kunstige. Baggrunden var, at hans syn gennem en årrække var blevet stærkt forringet. Operationen skete på elektrikerens eget initiativ, og han var sygemeldt på operationsdagen og seks efterfølgende dage. Kort efter, at han var vendt tilbage på arbejdet, fik han at vide, at han ville blive trukket for 52 afspadseringstimer som følge af fraværet. Ved den efterfølgende voldgift gjorde arbejdsgiverens organisation Tekniq gældende, at der var tale om selvforskyldt sygdom, der medfører bortfald af retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren og afledt heraf retten til løn under sygdom efter overenskomsten. Arbejdsgiveren anførte videre, at indgrebet måtte sidestilles med forhold som kosmetiske operationer, frivillig sterilisation og indgreb hos organdonorer. Dansk El-Forbund mente, at fordi et indgreb ikke er lægeindikeret eller -ordineret, medfører det ikke automatisk bortfald af arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge. I den konkrete sag havde elektrikeren øjenproblemer med store gener i såvel privat- som arbejdsliv til følge. Operationen blev foretaget for at fjerne disse gener. Dansk El-Forbund vandt sagen og elektrikeren fik tilbageført sine 52 afspadseringstimer.

Juristens kommentar Afgørelsen har en generel betydning, fordi den siger, at et indgreb ikke nødvendigvis behøver at være ordineret af en læge. Når der er tale om en fysisk lidelse, der helbredes, så beholder man retten til løn under sygdom. Her var det en synsnedsættelse, men sagen kunne lige så godt have været en hørenedsættelse, som egentlig ikke behøvede at hindre medlemmet i at udføre sit arbejde.

Info

»»» DFL Ungdom bød på chokolade

»»» Regionale arrangementer Gå glad på arbejde - hellere dø af grin end af stress!

Af Kim Faurdal, DFL Ungdom

Orkanen Bodil blæste DFL Ungdoms første planlagte arrangement omkuld, men det næste bød på chokolade og en overenskomstsnak.

Afholdes i Højslev i Nordjylland den 18. marts fra kl. 18.00. Tilmeldingsfrist er 11. marts.

Bliv motiveret til at klare dagens udfordringer

De unge er glade for chokolade, så DFL Ungdom kunne igen byde de unge DFL-medlemmer på chokoladesmagning i Peter Beiers butik på Frederiksberg.

Afholdes hos Tryg i Århus den 19. marts fra kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 3. marts.

Foredrag med Nils Willemoes

Inden chokoladeeksperterne begyndte at fortælle om konceptet ”fra jord til bord”, talte ungdommen om, hvordan en DFL-overenskomst bliver til. Snakken kom ind på selve forhandlingerne, hvor DFL’s forhandlere valfarter frem og tilbage mellem Finanssektorens Arbejdsgiversforening og DFL.

Afholdes i Aalborg den 19. marts fra kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 19. marts. Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer. Der tages forbehold for overbookede arrangementer. Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks – Regionale Arrangementer - midt på hjemmesiden!

Hvad ønsker de unge medlemmer sig ved forhandlingerne? Øverst på ønskesedlen står som altid i løn og mere fri, men herefter ønsker man sig ret til videreuddannelse og begrænsning af antallet af vikarer. Det blev fortalt, at nogle selskaber er begyndt at ansætte et relativt stort antal vikarer. Disse vikarer arbejder under 15 timer om ugen og er derfor ikke dækket af DFL’ overenskomst. Det var der udbredt utilfredshed med.

engagement - erfaring - ekspertise

Kan du skadebehandle fra A-Z?

Da chokoladen først kom på bordet, handlede snakken mere om hvilken slags chokolader der var de bedste.

Har du lyst til et vikariat med start snarest muligt?

Ud af de ca. 20 chokoladesultne tilmeldte var der kun meget få der faktisk formåede at spise alt chokoladen. Alle gik derfra i godt humør og med maverne fulde af rigtig god chokolade – og af tanker omkring overenskomsten og DFL’s arbejde, som også havde været et stort emne.

Centrum Personale tilbyder 2 spændende vikariater med skadebehandling på: · Auto · Bygning/løsøre

Som altid vil DFL Ungdom opfordre unge DFL’er, der gerne vil prøve arbejdet i DFL Ungdom, til at kontakte enten din lokale personaleforeningsformand eller DFL Ungdom direkte på dfl-u@dfl.dk

Der er tale om velkonsoliderede virksomheder i København. Du får en plads i et engageret og fagligt kompetent team, som arbejder med skadebehandling fra A-Z.

»»» Sudoku løsning (Fra side 31) SUDCL_ 515

856 972 134 421 836 975 397 154 286 975 621 843 218 347 659 634 598 712 749 215 368 582 763 491 163 489 527

SUDCL_ 513

984 637 521 637 512 849 152 948 673 461 375 982 893 426 157 275 189 364 516 294 738 729 853 416 348 761 295

SUDCL_ 511

382 574 916 419 683 257 657 129 384 235 718 469 178 946 523 964 235 178 741 892 635 523 467 891 896 351 742

Lyder det interessant for dig? Send dit CV og en ansøgning til: info@centrum-personale.dk Læs mere på: www.centrum-personale.dk Du er også velkommen til at kontakte os på tlf.: 33 24 40 80.

FORSIKRING 1/2014 | 27

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne Industriens Pension EM i sager Kundeservice i Industriens Pension er igen i gang med at lege sagerne i bund. Denne gang er der indført ”EM i Håndbold”. Der er angrebsspillere, forsvarsspillere og ikke mindst fysioterapeuter og trænere. Angrebsspillerne ringer ud til kunder, forsvarsspillerne knokler sagerne i bund og fysioterapeuterne yder en hjælpende hånd, når sagerne driller. Trænerne er dem, der uddeler opgaverne.

Havvindmølleparken kommer til at bestå af 80 styk 3,6 MW vindmøller med en samlet kapacitet på 288 MW. De kan levere grøn elektricitet svarende til ca. 370.000 husstandes elforbrug og parken har en levetid på minimum 25 år. Opførelsen af den nye vindmøllepark ventes at give beskæftigelse til mere end 1.000 personer i anlægsfasen og til omkring 350, når møllerne er i drift. Møller og fundamenter produceres i Danmark. Afskibningshavn for møller og fundamenter er Esbjerg og servicehavn er Havneby på Rømø.

2 milliarder kr. ekstra til kunderne Alle kunder, der var med i Industriens Pension i 2011 og fik ændret deres pensionsordning fra gennemsnitsrente til markedsrente, har ved årsskiftet fået ekstra penge ind på deres opsparing.

Havvindmøller Industriens Pension og en række andre investorer skød sidste år tre milliarder kroner ind i havvindmølleparken Butendiek Offshore Wind Park, som er ved at blive opført i Nordsøen. Investeringen er netop blevet kåret som ’Energy Power Deal of the Year’ – eller ’årets investering i den europæiske energisektor’af det internationale finansmagasin Project Finance International.

Da Industriens Pension ændrede pensionsordningen til markedsrente, fik kunderne overført 13,3 milliarder kr. SKAT har i overensstemmelse med lovgivningen bagefter trukket pensionsafkastskat af pengene, selv om der allerede var betalt skat af dem. SKAT betaler pengene tilbage, men det kan først ske i 2017. ”Vi synes ikke, kunderne skal vente så længe med at få pengene. Derfor lægger vi pengene ud og har overført dem til kunderne”, siger Laila Mortensen, adm. direktør, Industriens Pension.

»»» Alm. Brand Stormtravlhed og landsturne I Alm. Brand har man været hårdt presset efter mødet med ”Allan” og ”Bodil” samt efterfølgende stormflod. Som følge af dette har der igen været meget overarbejde. Ikke kun taksatorer og skadebehandlere har været ramt, men også kollegaer som hjælper til i enten en taskforce gruppe, eller andre afdelinger af koncernen. For at holde motivationen og bevare det høje engagement hos den enkelte medarbejder, er det vigtigt, at arbejdsgiveren bliver ved med at anerkende den store arbejdsindsats. I den forbindelse glæder det Helle Laasby Frederiksen, formand for personaleforeningen, at personaleforeningen i løbet af foråret tager på en turné rundt til alle selskabets kontorer. På disse møder får man altid mange gode tilbagemeldinger og input fra medlemmerne.

»»» Bornholms Brandforsikring Stormskader I Bornholms Brandforsikring er der fortsat meget travlt med at behandle de skader som stormen Bodil forårsagede.

28 | FORSIKRING 1/2014

Europas bedste Industriens Pension er for tredje gang på fem år kåret til Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab. Det skete på de europæiske pensionsselskabers årlige investeringskonference i går, hvor ca. 600 europæiske investeringsfolk var samlet. Det er Investment & Pension Europe (IPE), der står bag uddelingen af prisen. Ved uddelingen af prisen fremhævede IPE Industriens Pensions nye markedsrenteprodukt, som blev lanceret sidste år: ”Industriens Pension har været kreative og udviklet et velfungerende pensionsprodukt med markedsrente. Den måde Industriens Pension har designet produktet på, gør det muligt at opretholde en høj investeringsrisiko - ikke alene for de yngre kunder, men også for pensionister og kunder tæt på pensionsalderen. På den måde er det også muligt for kunderne, at opnå et højt afkast i de år, hvor deres opsparing er størst, sagde IPE ved uddelingen af prisen”.

Topdanmark Hvervekagemanden er tilbage Personaleforeningen startede december med en hvervekampagne for at tiltrække flere medlemmer. Mange medarbejdere – både nye og ”gamle” – vil gerne være en del af sammenholdet, så allerede nu har personaleforeningen fået 40 nye medlemmer. Personaleforeningen kvitterer med en stor kagemand til afdelingen, og vingave til det nye medlem og hververen. Kampagnen løber frem til 28. februar 2014.

Skadeberedskabet virkede – igen ”Allan” og ”Bodil” tog også Topdanmark med storm. Men heldigvis var Skadeberedskabet klar til at gøre en forskel for kunderne. Ca. 60 medarbejdere fra andre afdelinger har i de sidste par måneder hjulpet de berørte skadeafdelinger med at tage telefoner og behandle de ca. 50.000 skader. Selv om der altid er forbedringspunkter, når så store begivenheder rammer Danmark, har skadeledelsen og kunderne især været meget godt tilfredse med den indsats medarbejderne har leveret.

Info

PFA Pension

»»» SEB Pension

41 med i halvmaraton

Julegaver fra personaleforeningen

Den 29. marts 2014 er der VM i halvmaraton. PFA Pension stiller op med imponerende 41 medarbejdere, der er med til at kæmpe om verdensmesterskabet.

Personaleforeningen i SEB Pension har igen i 2013 givet julegaver til deres medlemmer. Denne gang fik medlemmerne et årskort til Tivoli. Det kan bruges i 2014, hvor personaleforeningen fejrer 10 års jubilæum. Derfor vil der også senere på året blive afholdt et større arrangement for medlemmerne.

Elastikker skal skabe bevægelse PFA tester elastikker. PFA Sundeffekt er et projekt der skal give alle medarbejdere 45 minutters bevægelse i løbet af en uge ved hjælp af elastikker. PFA vil det stillesiddende arbejde til livs og igennem elastikker skal medarbejderne have mere bevægelse, som gerne skulle gavne sundheden.

Nordea Liv & Pension IT-administration skifter Nordea Liv & Pension skal have et nyt administrationsselskab til at håndtere sin IT. IBM Edlund er blevet valgt, og selskabets hidtil største IT-projekt blev startet i januar.

Aldersopsparing I januar blev skattereformsprojektet færdigt, hvilket betyder at kunderne nu kan konvertere deres kapitalpensioner til en aldersopsparing.

mere eftersyn, viste det sig at være den administrerende direktør Søren Lockwood, der havde skiftet til julekostumet.

Sæt X ved den 13. marts 2014 Personaleforeningen afholder sin årlige generalforsamling den 13. marts 2014 i kantinen.

Julehappenings i selskabet I hele december måned modtog alle medarbejdere i SEB Pension hver dag en mail med en ” julekalenderlåge” i form af en aktivitet eller en lille gave. Desuden kunne man svare på et spørgsmål, der tog udgangspunkt i SEB Pensions sundhedsportal. Der er nu trukket lod om en gave blandt de indsendte svar. Den 20.december kom julestemningen helt i top ved, at de medarbejdere, der havde lyst, sang et par julesange sammen. Det foregik ved, at medarbejderne stod på de tre etager ved søjleåbningerne. Der var hyret to professionelle sangere, der hjalp med at få sangen i gang. Senere på dagen var der besøg af julemanden. Ved nær-

Årets leder På årsmødet blev der kåret en ”årets leder” som blev Morten Richter-Hansen, årets medarbejder blev Gitte Baggesgaard og årets kollegaer blev de to ansatte i receptionen Helle Lorits og Mette Møller Boileson.

FTF-A Dødsfald FTA-A har desværre mistet en god kollega efter knap fem måneders sygdom, idet Birgit Rødtness afgik ved døden den 10. december 2013. FTA-A husker Birgit som en engageret, social, omsorgsfuld og yderst hjælpsom medarbejder og kollega. Hun satte fællesskabet på arbejdspladsen højt. Trods den lange transporttid fra Lolland og hendes skrøbelige helbred, elskede hun at komme på arbejde. Herudover husker medarbejderne i FTA-A, Birgit som aktiv tillidsrepræsentant gennem mange år - både på kontoret i Vendersgade i København, og i personaleforeningen. Medarbejdernes tanker går til Birgits nærmeste.

Thisted Forsikring

Gjensidige

Thisted Forsikring gik i gang med en trivselsundersøgelse den 10. januar 2014, og selskabet har allieret sig med konsulentfirmaet Rambøll/ Attractor. Helt fra start er personalet inddraget i processen. Hver afdeling har haft lokale møder, hvor der er blevet udpeget en afdelingsrepræsentant til at deltage i nogle workshops. På baggrund af input fra afdelingerne skal man på workshoppene nå frem til, hvilke emner som skal indgå i trivselsundersøgelsens spørgsmål. Derefter udarbejdes et spørgeskema, som så skal udfyldes af alle medarbejdere.

Ny næstformand for personaleforeningen

Svarene bliver behandlet af konsulentfirmaet, og formentlig skal resultatet heraf behandles i de nævnte workshops. Til slut præsenteres resultatet for medarbejderne sammen med en handlingsplan for, hvordan man arbejder videre med trivslen i selskabet.

Personaleforeningen i Gjensidige har konstitueret sig med ny næstformand, Karina Lindequist. Karina er jurist og arbejder i selskabets Kompliance afdeling. Tidligere næstformand Susanne Baden Weltz fortsætter som tillidsrepræsentant og medlem af personaleforeningens bestyrelse.

Julefrokost i januar Den 10. januar afholdt Gjensidige julefrokost for medarbejderne i København. Festen blev afholdt på Docken i Nordhavn og forløb med fin deltagelse fra medarbejdere fra såvel Gjensidige som Gouda. Selskabet havde flottet sig og fået standupkomiker Uffe Holm og musikeren Mads Langer til at stå for underholdningen.

FORSIKRING 1/2014 | 29

Info

»»» Tryg

kan se elevrekrutteringskampagnen her facebook.dk/trygelev og tryg.dk.

Tryg rekrutterer elever på facebook Et elevjob hos Tryg handler om mennesker – det med forsikring lærer de undervejs. I rekrutteringen lægger selskabet vægt på, at de kommende talenter, ud over faglige kvalifikationer, også har de rigtige menneskelige værdier. Sådan siger HR-konsulent Nicolai Kragbøll, som er ansvarlig for elevrekrutteringen. Lige nu søges nye elever til Tryg og selskabet opfordrer til, at man tipper unge, med kvikke hoveder, som har hjertet på rette sted samt lyst og overskud til at hjælpe andre, om elevrekrutteringskampagnen – den kører på både Facebook og tryg.dk. Tryg skal bruge 12 nye elever i 2014 med start 1. september. Du

Udleje i Ballerup Hos Tryg har man flere kvadratmetre, end der er brug for. Derfor bliver der nu åbnet for, at andre virksomheder eller organisationer kan lejere at leje sig ind i lokaler på Trygs hovedkontor i Ballerup. Interesserede kan kontakte selskabet.

»»» FDC Generalforsamling Den 26. marts 2014 afholder personaleforeningen i FDC generalforsamling.

DFL søger:

Konsulent til uddannelses- og karriereområdet Kan du håndtere DFL’s uddannelse og udvikle kompetencerne hos vores tillidsvalgte – og rådgive medlemmer om deres karrieremuligheder? Hvis ja, så har vi brug for dig! DFL er en succesfuld faglig organisation, der har fokus på at give medlemmerne værdi. Det sikrer vi gennem kompetencerne hos vores tillidsvalgte, gennem værdifulde services og rådgivning samt attraktive tilbud om rabatter, feriehuse etc. Som et nyt område ønsker vi at skabe et tilbud om personlig karriererådgivning for medlemmer. Vi søger nu den person, som har initiativ, energi og kompetence til at udvikle disse områder gennem kurser, undervisning og rådgivning. Du kommer til at… • stå for arbejdet med at udvikle og afholde uddannelse for DFL’s tillidsrepræsentanter • undervise på tillidsrepræsentantuddannelsen og i andre sammenhænge • sikre at DFL tilbyder tillidsvalgte og medlemmer værdifulde kurser og arrangementer • rådgive og coache medlemmerne om deres karriere • synliggøre DFL’s holdninger omkring kompetence gennem deltagelse i netværk og udvalg, bl.a. i FA, FTF, Forsikringsakademiet m.fl. • sikre løbende kommunikation om dit arbejdsområde på hjemmeside og i nyhedsbreve • professionalisere og udvikle vores møder/arrangementer for tillidsvalgte og medlemmer • koordinere arbejdet i DFL’s kompetence- og TR-udviklingsudvalg

Vi forventer, at du har… • en relevant – og gerne videregående - uddannelse og betydelig erfaring i udvikling og afholdelse af kurser og arrangementer • flere års erfaring i undervisning og formidling til voksne • bred og opdateret viden om uddannelsessystemet i Danmark • gode kommunikations- og formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt • godt kendskab til brug af IT – også i undervisningen Og så skal du være en resultatorienteret og selvstændig holdspiller, hvor det kun er en yderligere fordel, hvis du også har erfaringer fra forsikrings- eller finansområdet.

Vi tilbyder… • Et spændende, selvstændigt og meget varieret job • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår • Uformel omgangstone og gode kolleger Vi er en arbejdsplads med 19 medarbejdere, hvis engagement og interesse for medlemmerne og deres vilkår er en vigtig årsag til, at de arbejder i DFL. Ansættelsesvilkår: Ansættelse pr. 1. maj 2014. Individuel ansættelseskontrakt, hvor løn og pension fastsættes efter kvalifikationer, attraktive vilkår i henhold til DFL’s overenskomst samt personalehåndbog, sundhedssikring mv. Vil du høre mere om stillingen, så kan du kontakte sekretariatschef Søren Thorsen på telefon 33 36 45 19 eller e-mail st@dfl.dk Ansøgning og CV mærket ”Uddannelses- og karrierekonsulent” sendes til DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K, att. Katrine Haar Pedersen - eller på e-mail til kat@dfl.dk

Ansøgningsfrist er fredag den 21. februar 2014

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening – DFL – er et partipolitisk uafhængigt industriforbund som har til formål at samle ansatte i forsikring- og pensionssektoren. DFL varetager medlemmernes faglige, økonomiske og sociale interesser. DFL har 30 lokale personaleforeninger. DFL har cirka 8.500 medlemmer. DFL er medlem af hovedorganisationen FTF. Læs mere om DFL på www.dfl.dk

30 | FORSIKRING 1/2014

Info / Pause

Vidste du at ...

»»» Du kan selv aftale din arbejdstid

Allerede i den nuværende overenskomst har du mulighed for at aftale en anden arbejdstid end den ’almindelige’, der er tidsrummet fra kl. 07:00 til 18:00, som det står i § 13, stk. 4. Muligheden finder du i § 13, stk. 6. og det giver dig større fleksibilitet i placeringen og længden af den daglige arbejdstid. Har du f.eks. brug for en hverdag til noget andet end at være i selskabet, kan du aftale at arbejde fuld tid fire længere dage om ugen, og så holde den sidste dag fri. Eller du kan aftale at arbejde om lørdagen, i stedet for f.eks. om tirsdagen, hvis det passer dig bedre end at arbejde de normale fem første ugedage. I praktisk betyder det, at du skal forhandle en aftale med din leder og HR, som herefter sender den til godkendelse i personaleforeningen. Når personaleforeningen har godkendt den – hvilket skal sikre, at der er taget højde for dine rettigheder – så har du fremover en aftalt arbejdstid. Kan du så stadig være på flekstid? Ja, det kan du sagtens. Hvis

du f.eks. vælger at være på arbejde i tidsrummet kl. 10:00 til 20:00 hver dag, så er der stadig mulighed for at flekse ind og ud, ligesom under den almindelige arbejdstid. Det samme gælder for eksemplerne ovenfor, medmindre du har aftalt at være til stede på faste tidspunkter i den periode, din aftale er gældende. Men hvor længe gælder din aftale? Den gælder enten så længe I har aftalt, eller alternativt til den bliver opsagt af dig eller din leder. Så har I fire ugers varsel, når aftalen opsiges. Må selskabet komme og tilbyde dig en aftale om ændret arbejdstid? Nej, ikke som udgangspunkt. Selskabet må gøre dig opmærksom på muligheden, men det er dig som medarbejder, der skal tage initiativet, hvis du altså har et specifikt ønske om at ændre placeringen af din arbejdstid.

»»» Sudoku (Løsning se side 27) 9 7 3

7 SUDCL_ 513

1 5 8 4 1 3 8 2 1 7 2 4 3 8 9 5 6 4 7 1 9

2 1 4 6 7 4 2 7 6 5 9

SUDCL_ 515

5 3 6

2 1

SUDCL_ 511

4 6 6 5 3 5 7 9 4 1 5 3 8 9

9 1 3 2 9 4 4 6 6 5 1 7 2 3 7 8 1 7

3 9 2 8 1

FORSIKRING 1/2014 | 31

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

»»» Lone Clausen er konstitueret som landsformand for DFL Næstformand Lone Clausen blev mandag den 27. januar konstitueret som landsformand for DFL, idet Mette Bergmann har valgt at trække sig fra posten med omgående virkning.

Der har ikke været mistillid til Mette Bergmanns virke som landsformand for DFL eller hendes ledelse af de igangværende overenskomstforhandlinger, og hovedbestyrelsen har ikke ønsket et formandsskifte i utide.

Mette Bergmanns beslutning kom efter en udmelding fra DFL’s hovedbestyrelse om, at man ønsker at opstille en ny kandidat til posten som landsformand ved DFL’s landsmøde til maj i år. Ønsket har baggrund i, at hovedbestyrelsen ønsker større fornyelse og mere samling i DFL, og finder at en ny kandidat bedre vil kunne lede dette arbejde.

Mette Bergmanns beslutning om at straks at forlade posten som landsformand er hendes egen og betyder, at næstformand Lone Clausen i henhold til vedtægterne er konstitueret som landsformand. I forbindelse med hovedbestyrelsens udmelding blev det samtidig meddelt, at Charlotte Hougaard, formand for personaleforeningen

i Topdanmark, vil opstille som kandidat til posten som landsformand med Lone Clausen som kandidat til posten som næstformand ved DFL’s landsmøde til maj. ”Det er hovedbestyrelsens ansvar, at DFL ledes og udvikles på den måde, der tjener medlemmerne bedst, og det er normal procedure i det politiske system at melde ud i god tid, hvis der er en modkandidat til posten som landsformand og/eller næstformand. Det er, hvad der er sket her”, udtaler Lone Clausen, konstitueret landsformand for DFL. ”DFL er i skrivende stund fortsat i overenskomstforhandlinger med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og DFL’s forhandlingsgruppe er blevet suppleret med Charlotte Hougaard, der deltager som repræsentant for DFL’s hovedbestyrelse”.

flygtede fornuftigt nok ud af byen i god tid før festen, da de så hvor mange tilmeldinger, der var kommet.

tjekke om indboforsikringen også gælder i en sådan situation…

Har du overvejet at invitere ’vennerne’ fra dine sociale netværk til fest – og hvor mange tror du, at I kan blive?

I 2008, endnu før de sociale netværk virkelig havde taget fart, havde 16-årige Corey Worthington inviteret vennerne via MySpace og sms. Der kom 500 deltagere og de ødelagde for godt 150.000 kroner – inklusive betaling for den politihelikopter, der måtte tilkaldes da festen gik helt af sporet.

For en del år siden advarede man i skolen mod ”sms-fester”, hvor deltagerne hver især inviterede deres venner via sms. Det kunne hurtigt blive til langt flere, end nogle havde drømt om og have alvorlige konsekvenser. Men hvad nu, hvis du – eller dine teenagebørn – inviterer Facebook-, Pinterest-, Twitter- og Google+ vennerne? Og hvis de også lægger invitationen ud til deres online-venner? Hvis du f.eks. har 200 venner og dine venner også har 200 venner – uden for mange duplikater – så risikerer du at invitere 40.000 til festen. Tænk hvis bare 1 procent også kommer, så står du (eller dine teenagebørn!) med 400 festklare mennesker i huset eller lejligheden. Dyre fester Der er naturligvis mange eksempler på, at sådan noget er gået galt – gruelig galt. Om der findes forsikringer mod fester, der på den måde sprænger alle rammer – også økonomiske – vides ikke, men måske burde man

Men er man så blevet klogere siden? Næ, mon dog. I februar 2010 inviterede en families teenager til fest på nettet, og der kom 100 unge som ingen i huset kendte på forhånd. Da forældrene senere kom hjem, fandt de ud af, at der var blevet tisset i samtlige skuffer og skabe i huset, og skaderne løb totalt op i omkring 300.000 kr. Det omfattede smadrede døre og vinduer, stjålne genstande og ødelagte gulve. I september 2012 inviterede en 16-årig pige i Holland til fødselsdagsfest, men invitationen kom ved et uheld ud til alle hendes Facebook-venner og deres venner. 30.000 personer tilmeldte sig fødselsdagen på Facebook, 3.000 dukkede op i den lille by, som ellers har 20.000 indbyggere, 34 blev arresteret for bl.a. at have sat to biler i brand af de 600 betjente, som måtte tilkaldes. Familien selv

Og spørg så ellers dig selv – og din ægtefælle – om du/I stoler tilstrækkeligt på familiens teenagere til at efterlade dem alene hjemme? Og hvis det virkelig er nødvendigt at gøre det, så bed evt. naboen om at ’sladre’, hvis der pludselig ser ud til at opstå en ikke-aftalt fest.

»»» Vindere af gavekort i medlemsundersøgelsen Der er nu trukket lod om gavekortene, som blev udloddet i forbindelse med medlemsundersøgelsen 2013. Vinderne blev: Bendt Andersen, Topdanmark - Jytte Beck Pedersen, Nordea - Maria Sørensen, Topdanmark - Annette Roslundh, Alm. Brand - Ulrik Holst, GF-Forsikring - Jeanne Lundbøl, SOS - Elvina Mujkanovic, Thisted Forsikring - Hanne Petersen, GF klub - Ella Sass Nielsen, SEB - Ruben Woel, if. DFL siger tillykke til vinderne og mange tak for indsatsen til alle, der medvirkede i medlemsundersøgelsen.

on e2one. dk

»»» Så er der fest!

Hvad kan du gøre? Hvis du vil undgå at få hus og hjem smadret og plyndret af ustyrlige internet-deltagere, så lad være med at invitere via Facebook og de andre sociale netværk. Du må altid regne med, at hvad du lægger ud på internettet kan blive set af hvem som helst. Det er i hvert fald uden for din kontrol.