Den Blå Avis VEST 44-2013

Page 24

ENERGI-TEMA

TEKST ANETTE KLIDSBJERG OG CLAUS CHRISTENSEN

TEMA: ENERGI

Foto: Hans Christian Jacobsen

EFTERISOLÉR LOFTET OG FÅ TILSKUD TIL DIN ENERGIFORBEDRING N

år man alligevel skal skifte tag, kan det være en yderst fornuftig idé at efterisolere på loftet. Det kan en familie fra Aarhus skrive under på. Rækkehuset fra 1949 trængte gevaldigt til at få skiftet tag. Karen Jørgensen og Anders Møller fra Aarhus var derfor tvunget til at handle, og et energitjek af boligen gjorde det klart for parret, at man med fordel kunne efterisolere loftet, når håndværkerne alligevel havde åbnet tagkonstruktionen op. Anette Klidsbjerg fra Energitjenesten, der foretog energitjekket, fortæller: ”Der er flere fordele ved at efterisolere, når håndværkerne alligevel er i gang med at skifte taget. Det er nemt for håndværkerne at komme til, og så gør det økonomisk set ikke den store forskel at efterisolere, når man alligevel har afsat et større beløb til udskiftning af taget.” Husk håndværkerfradraget Hvad økonomien angår, kan man hente en yderligere gevinst. Det såkaldte håndværkerfradrag kan nemlig benyttes – bl.a. i tilfælde af energirenovering af privatboligen. Håndværkerfradraget gælder arbejdslønnen til udførelsen af arbejdet, og i Karen Jørgensen og Anders Møllers tilfælde er der 45.000 kr. i fradrag at hente. Man kan få 15.000 kr. i tilskud pr. beboer over 18 år i boligen, og da datteren Maja på 21 år for tiden bor hjemme, kan familien glæde sig over et pænt stort fradrag til renoveringen.

Mere isolering er ikke en mulighed Selvom det vil være hensigtsmæssigt med mere efterisolering, end det der faktisk kommer ind under taget, er det ikke praktisk muligt i Karen Jørgensen og Anders Møllers tilfælde. ”Der er nogle begrænsninger for hvor meget isolering, der er plads til. Vi kan ikke isolere på den indvendige side, for så vil skråvæggene dække for en del af vinduerne – det går jo ikke. Vi kan heller ikke begynde at ændre på tagkonstruktionen i et hus af denne type,” fortæller Anders Møller. Et kig ned ad vejen forklarer hvorfor. Der er nemlig tale om ens rækkehuse. Ekstra god isolering På grund af pladsmanglen under taget er der valgt et ekstra godt isoleringsmateriale. ”Kan man forhøje gavlen eller sænke loftet, vil det være en stor fordel, fordi man så kan få mere isolering ind. Men da det ikke var muligt i tilfældet med Karen Jørgensen og Anders Møllers hus, er det ganske fornuftigt at vælge et bedre isoleringsmateriale end de gængse på markedet,” fortæller Anette Klidsbjerg fra Energitjenesten. Familien i det vestlige Aarhus glæder sig også til, at komforten på 1. salen bliver bedre. Datteren Emma har nemlig fra tid til anden klaget over kulde på sit værelse. Problemet skyldes både, at isoleringen på loftet ikke var tilstrækkelig,

men også at varmeapparatet i værelset var for lille – og i øvrigt ikke anbragt under værelsets vindue, som ellers er det mest hensigtsmæssige. Varmeapparatet skal under alle omstændigheder skiftes, fordi der nu er blevet åbnet til kip. Selvom rummet bliver bedre isoleret, skal der på grund af rumforøgelsen nu varmes mere luft op, så derfor skal varmefladen på radiatoren være større. Energiruder kan betale sig Ud over udskiftningen af taget og efterisoleringen – der i øvrigt løber op i omkring 170.000 kr. – overvejer familien at få skiftet vinduer på vestsiden af huset; noget som Energitjenestens rapport også foreslog. Vinduerne er omtrent 20 år gamle, og karmene er ved at være godt møre. Under alle omstændigheder er det en rigtig god idé at få gamle termoruder udskiftet til nye energiruder. Her er der i reglen en del penge at spare på varmeregningen. Hele renoveringsarbejdet forventes at vare i seks uger. Tre uger til at skifte nyt tag - og tre uger til at renovere værelset. På Energitjenestens links kan man finde mere information om efterisolering og udskiftning af vinduer: http://www.energitjenesten.dk/vinduer.html http://www.energitjenesten.dk/isoleringstyper-og-isoleringstykkelser.html


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.