Delfinen #157 by Delfinen

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

MAJ/JUN.10

DELFINEN # 157

MAD

tema_

Blood & guts på kvægslagteri i Jægergårdsgade | Kend din gris: økologisk eller konventionel? | Folkekøkken & elite-gastronomi | SU-venlige restauranter 1

DELFINEN

T Y N 1 F SKA

www.shc.dk

G O M E L MED

R O C S

R E T T E L L I B O 2 BI

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 30. juni 2010.

DELFINEN

#157 MAJ/JUNI

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 Oplag: 5000 ex. Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 annoncer@sr.au.dk

HVERT NUMMER

DELFINEN MENER + KLUMMEN

HUMOR

SPOT KARRIEREFESTIVAL PÅ ASB

HISTORISK DANMARKSHISTORIEN.DK FÅR FORMIDLINGSPRIS

INTERNATIONAL A HANDS-ON EXERCISE IN INTERNATIONAL DIPLOMACY

SPORTEN BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN

NYT FRA STUDENTERRÅDET

KEND DIN GRIS

TEMA - PROVINSEN

INTRO

EN BLODIG FORESTILLING PÅ BESØG PÅ KREATURSLAGTERI

KEND DIN GRIS ØKOLOGISK, KONVENTIONEL ELLER INGEN GRIS PÅ GAFLEN?

TILBAGE TIL DE GAMLE DYDER DRØMMEN OM DET SIMPLE LIV VIRKELIGGØRES PÅ TV

INTERNATIONAL GASTRONOMI - SPIS LIGE BRØD TIL OM TRENDSÆTTERE PÅ VERDENS MADSCENE

MERE END BARE GRATIS MAD FOLKEKØKKENET PÅ TRØJBORG SERVERER ‘SKRALDET’ MAD

MYTEN OM KOLLEGIANERNES KOSTVANER EN SNAK OM MADVANER I FÆLLESKØKKENET

LÆSERSULT OM MADENS BETYDNING I LITTERATUREN

SU-VENLIGE SMAGSOPLEVELSER I ÅRHUS MADANMELDELSER AF 3 RESTAURANTER

INTERVIEW MED FOLKENE BAG NATKLUBBEN VEKTOR

”Vi har et klart koncept, som er inspireret af Berlinerskolen, og det er vigtigt, at man kommer for at få en sansemættet oplevelse ud af det, hvor lyden, musikken, æstetikken bare fungerer”

REDAKTIONEN KULTUR

INTERVIEW: FOLKENE BAG NATKLUBBEN VEKTOR

ANMELDELSER FILM, MUSIK, LITTERATUR, KUNST

RETRO DA VESTENS MUSIK INDTOG DEN SOVJETISKE KROP

KULTURKALENDER OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS

CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel KULTURREDAKTØR Gitte Van Le LAYOUT Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Kristian Holmelund Jakobsen, Simona Zetterberg Gjerlevsen, Fanny Froehlich, Lasse Bøgeskov Andersson, Betina Slot, Bettine Gro Sørensen, Benedikte Fredenslund, Kresten Toth Mouritzen, Rune Brændgaard Larsen, Nina Hessellund, Anders Nicolás Skeel, Jeppe Lentz Wildt, Vibe Kiil TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTO Bjarke Bo Olsen DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk www.delfinen-magasin.dk

Næste deadline er 21. juli 2010

DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

DELFINEN MENER… Den kalkulerende forsker I den gældende universitetslov fra 2003 blev det

som noget nyt slået fast, at der på universiteter ikke blot skal forskes og undervises, men også formidles. Argumentet lød, at når samfundet poster anseelige beløb i mere eller mindre esoteriske forskningsområder, så må man forvente, at forskerne kvitterer ved at gøre deres viden tilgængelig for en bredere skare end andre fagnørder; dvs. en principielt plausibel henstilling til, at forskerne udfylder en demokratisk rolle og oplyser offentligheden. Problemet med kravet om formidling er ifølge Klemmens Kappel, lektor i filosofi ved KU, at der ikke eksisterer incitamenter for den enkelte forsker til at formidle. Kappel har i Universitetsavisen og P1 Orientering gjort opmærksom på, at mens eksempelvis artikler i internationale tidsskrifter (dvs. forskning) honoreres ved kasse 1 i form af penge til forskning, bedre karrieremuligheder ved stillingsopslag osv., så findes der ikke ’incitamentsstrukturer’ for at formidle på linje med pointsystemer for forskning (såsom den berygtede forskningsindikator, der uddeler forskningsmidler på baggrund af publiceringsaktivitet). Til Orientering sagde Kappel, at de manglende incitamenter ”automatisk” betyder, at forskerne

vurderer, at ”de aktiviteter, der ikke belønnes, de er så ikke vigtige”, og at de ikke føler ”nogen særlig grund” til at formidle. Kappel går så langt som til at hævde, at formidlingsaktiviteter i praksis direkte skader både forsker og institut, fordi de trækker tid fra det, der kan generere flere midler. Argumentet er problematisk. Først og fremmest fordi det synes at forudsætte, at forskere i høj grad drives af økonomisk farvede kalkulationer – eller i hvert fald tilkender incitamentsstrukturerne en magt, som kun ryggesløse forskere burde lade dem få. Polemisk udtrykt: Kan man forestille sig, at den franske idéhistoriker Michel Foucault droppede sin offentlige kritik af fængselsindsattes vilkår, fordi den ikke blev belønnet af universitetet? Kappel taler om, at ”social anerkendelse” kan være et personligt incitament for formidling i fravær af klingende mønt – men hvad med engagement eller, konservativt udlagt, ’samfundssind’? Selvsagt er det de færreste danske forskere, der kan sammenlignes med kampdygtige franske intellektuelle, og meget forskning er både svært at formidle og ikke engang nødvendigvis interessant for en større kreds. Det kan i sig selv gøre kravet om formidling problematisk. Der kan ligeledes være god grund til at sætte spørgsmålstegn ved

den noget populistiske karakter, som flere af de universitære formidlingstiltag antager i forsøget på at gøre sig attraktive - som når der arrangeres Forsker Grand Prix med undertitlen ”Forskernes svar på X-factor’, hvor ph.d.-studerende agerer popformidlere for et gymnasiepublikum i Vega. Men det bør ikke afholde forskere fra at prioritere saglig formidling, hvor den rent faktisk er relevant. Og hvis den aktivitet kan komme i konflikt med incitamentsstrukturer, der belønner forskning og undervisning, bør man som forsker kritisere disse frem for at fortrække til det berygtede elfenbenstårn. Klemens Kappel forsømmer en mere grundlæggende kritik af de new public management-strukturer, der i de senere år er blevet indført for at kontrollere og anspore forskere, der anskues som kalkulerende økonomiske aktører: at ”fjerne incitamenterne til at lave god forskning og undervisning af høj kvalitet, er … ikke en løsning”, skriver han. Til gengæld er et pointsystem, der belønner formidling næppe heller gangbart, skriver Kappel, for god og relevant formidling er svært at måle – men gælder det ikke også for den ’gode forskning’, der i dag forsøges sat på point? 

KLUMME | EKSAMEN ER PÅ VEJ!

ORD | CHRISTIAN SALLING

Eksamensperioden nærmer sig med stormskridt.

Foran os venter to måneder, der efterlader den studerende udmagret af dårlig kost, søvnmangel og et overdrevet indtag af koffein, nikotin, alskens chokoladeprodukter, bananer og billige færdigretter; martret af d-vitamin-underskud, med muldvarpeøjne og næsten gennemsigtig hud grundet mangel på sollys; talende rablende som

DELFINEN

man kun kender det fra gamle pensionister og andre med manglende social omgang med andet end kassedamen fra Rema 1000 - og det ikke andet end et mumlende ”på beløbet tak”. En tid, hvor du som en af de der Toyotaer, hvor speederen har sat sig fast, drøner derud af med 270 km/t med et desperat håb om, at en pludselig punktering eller en krydsende hjort ikke skal sende dig spindende ud i autoværnet i en slags akademisk mental soloulykke, der resulterer i en total cerebral nedsmeltning af Tjernobylske dimensioner (jeg siger i øvrigt ikke, at russere generelt er noget pessimistisk folkefærd, men det er da kuriøst, at de har en decideret katastrofeminister). Ak ve: skæbnens onde lune har placeret eksamensperioden netop på den tid af året, hvor andre skabninger fraterniserer i Guds grønne natur… eventuelt med en kold øl, men det er en anden historie. Det synes da også en hån imod det biologiske begær således at bure sig inde i et dunkelt hummer til lyden af fuglekvidder, mens forårssolens varme stråler danser lystigt i det blomstrende løv og spottende distraherer én fra

den tilsyneladende endeløse bogstabel. Da er det, når den allersidste gnist af livslyst er ved at ebbe ud, at Twin Peaks endnu engang slår sit navn fast som en af de mest geniale TV-serier nogensinde. I et særligt klarsynet øjeblik giver Agent Dale Cooper den simple opskrift på øget livskvalitet, der måske også kan hjælpe den særligt eksamensramte studerende med at genfinde livslysten. Coopers opskrift er simpel: hver dag skal man give sig selv en gave. Det er ligegyldigt, hvad det er. Stort som småt. Planlæg det ikke, men lad det blot ske, når det rette tidspunkt synes at indfinde sig. Måske er det en times gåtur ved stranden. Måske et dejligt måltid mad. Måske en ekstra time under dynen, netop når man drømmer allerbedst. Eksamen er en stressende tid for de fleste, men netop derfor kan det godt betale sig at behandle sig selv lidt bedre end normalt, så man ikke starter sin sommerferie som et lallende vrag. Det kræver ikke ret meget. 

DELFINEN I STORE PROBLEMER GRUNDET MANGEL PÅ SILD! Askeskyen fra den Islandske vulkan Eyjafjallajökul

har betydet store problemer for Delfinens redaktion, og vi beklager, hvis denne måneds nummer ikke helt lever op til vores sædvanlige høje standard. De mange flyaflysninger har nemlig resulteret i, at Flipper, vores husdelfin der bor i et akvarium på herretoilettet, ikke har kunnet få sin normale føde. Det er sådan, at flipper lever af en speciel type sild, som kun lever omkring Reykaviks spildevandsudløb i Nordsøen. Sildene, fortæller Flipper, har en helt speciel smagssammensætning, der giver mindelser om økonomisk krise, dansere i mørket og tis fra varme bade. Ifølge delfinologer, som rundt omkring i verdens ’Seaworlds’ opdrætter delfiner til at udføre det ene skødehundetrick efter det andet, indeholder Sagasildene (som de kaldes) over 300 gavnlige mineraler og 20 % urin. Sildene er så nødvendige indenfor delfinopdrætning, at Florida Seaworld i sidste uge måtte dreje nøglen om. Delfinopdrætter

Jackson Dolph Ino fra Florida fortæller: ”De islandske sild er små gufstykker for de dejlige delfinbasser. Små lunse af himlen. Hvis de ikke får dem, går de fuldstændig amok – de er helt afhængige. Det er umuligt for at os, at holde dem indespærret uden Sagasilden, og i forgårs slap vi dem løs i Svinebugten”, fortæller han. Det forlyder fra cubanske medier, at et kobbel vilde showdelfiner i går angreb en cubansk fisker, dræbte ham, spiste hans sild og forsvandt sporløst. Om det har nogen sammenhæng med lukningen af Florida ’Seaworld’, meldes der ikke noget om. For at holde flipper i sit akvarium har vi måttet bruge al vores tid på at marinere sild på nye måder – i den forbindelse har det været en fordel, at akvariet står på herretoilettet. Flipper flygtede ikke, og vi fik fløjet en ny ladning Sagasild ind forleden, da luftrummet igen åbnedes, men vi har brugt al vores på tid at forhindre Flipper i at flippe ud, og bladet er derfor i dette nummer en tynd kop t… 

DELFINEN

SPOT

KARRIEREFESTIVAL PÅ ASB

Det kan være svært for en studerende at hitte rede i, hvilke muligheder man har på arbejdsmarkedet både ved siden af studiet, og når man står med eksamensbeviset. På ASB har studerende mulighed for at konsultere et karrierecenter, der rådgiver og linker de studerende med virksomheder. Men hvad med alle os andre? Os der til daglig læser på andre fakulteter under Aarhus Universitet. To dage i maj åbner ASB Karrierecenter op og inviterer AU-studerende indenfor på ASB og viser os, hvordan vi skaber kontakt med virksomheder og finder et relevant studiejob,praktikplads eller fuldtidsjob. 6

DELFINEN

ORD | BETINA SLOT FOTO | PRESSEBILLEDE FRA ’ASB KARRIEREFESTIVAL’

Karriererådgivning De seneste 3½ år har konsulenter hver dag siddet klar til at rådgive dig med hensyn til, hvordan du skaffer dig et relevant studiejob, et givtigt praktikophold eller kontakt til virksomheden, som du efter studiet, gerne vil udfolde dine vinger hos. Ved hjælp af kompetenceafklaring, en jobbank, ugentlige arrangementer i samarbejde med virksomheder, personlig branding og andre måder at tænke karriere på, kan Handelshøjskolestuderende få nye værktøjer og inspiration til at kickstarte deres karriere – allerede mens de studerer. Et udbud, der for to dage, også kommer andre AU-studerende til gode. Karrierefestival for alle Alle de mange spørgsmål som studerende måtte have, forsøger ASB Karrierecenter at besvare, når Andegården på ASB lægger græs til ’ASB Karrierefestival’ den 5. og 6. maj. Og for et par dage er det ikke kun ASB’s egne studerende, som er velkomne. Alle studerende på AU er inviteret til det gratis arrangement, som ASB Karrierecenter samarbejder med det øvrige universitet og studenterforeninger om.

Der vil være workshops, festivalboder fra forskellige virksomheder, og studerende får mulighed for at stille spørgsmål til virksomheders rekrutteringsprocesser, hjælp til udformning af ansøgning og cv samt coaching. Kort sagt forenes en festival med faglighed de to dage, hvor foredrag suppleres med underholdning og aktiviteter, som for eksempel bob og stangtennis. Der vil desuden blive solgt mad og vand – og øl sidst på dagen! Personligheder De to garvede ASB-professorer, Steen Hildebrandt og Nils Villemoes, deltager som foredragsholdere om ledelse og karriereplanlægning i starten af festivalen, og Anders Lund Madsen og Steffen Brandt er udover de to professorer blandt de menneskelige hovedattraktioner. Sidstnævnte vil for en gangs skyld ikke medbringe sin guitar og sit band, men derimod holde oplæg om sin egen karriere og om hvilke mål, han har sat sig. Alle studerende har altså nu muligheden for at få karriereråd og vejledning i uformelle rammer på ASB. 

[ privatfest på ]

social club Hold din privatfest hos os GRATIS Har du fødselsdag? Er du lige blevet kandidat? Eller har du bare lyst til at holde en fest for alle dine venner? Så kan du låne et af vores lokaler med plads til mellem 50 og 200 mennesker. Du låner lokalet GRATIS og der er fri entré for alle dine gæster. Der er RABAT på priserne i baren og du slipper for at få ødelagt din lejlighed. Få flere informationer på:

2225 6015 3162 6209

Age >20> or Above klostergAde 34 dk-8000 århus c tlf: +45 86 19 42 50

www.socialclub.dk

DELFINEN

TEMA | MAD

TEMA: Mad MAD er ikke bare noget, vi putter i munden. Mad kan være et statussymbol; en social markør, som vi – bevidst eller ubevidst – bruger til at adskille os fra andre sociale grupper. Samtidig indeholder den daglige madlavning en række etisk betonede valg, som vi træffer, uanset om vi er bevidste om dem eller ej. Økologisk gris eller et billigere slagtesvin? Skal der overhovedet kød på bordet? Eller er det industrielle landbrug, som bl.a. forfatteren Jonathan Safran Foer mener, blot en form for barbari, vi som moralske individer snart bør lægge bag os? Og hvad med den store mængde fuldt ud spiselig mad, der dagligt fylder byens containere – er den et tegn på, at vi i vestlige konsumsamfund har udviklet et sygt forhold til fødevarer? I dette nummer af Delfinen tager vi disse og andre spørgsmål under grundig behandling, når vi retter blikket mod det, der sidder for enden af gaflen; hvor det kom fra, og hvor de uspiste fødevarer ender. En af vores skribenter får blod på skoene på landets største private kreaturslagteri i Jægergårdsgade. En anden tager med på dyrlægebesøg på et svinelandbrug og undersøger argumenterne for henholdsvis økologisk og konventionelt svinebrug. Vi besøger også folkekøkkenet på Trøjborg, hvor ildsjæle hver uge serverer vegetariske middage tilberedt af mad fra byens skraldespande. Vi tager turen fra folkets til elitens køkken, når vi tygger på de dominerende gastronomiske trends og spørger, hvem der i dag sætter sig til dommer over maden. Vores litteraturskribent læser op på maden i litteraturen og undersøger læserens egen sult efter mening, mens redaktionens antropolog ser på den populære drøm om et mere autentisk liv med hjemmedyrkede grøntsager, som tv-programmerne fodrer os med. Og endelig kigger vi på maden i studenterhøjde: Vi tager dig med i fælleskøkkenet på et af universitetets kollegier og guider dig gennem SUvenlige restauranter i midtbyen. Tilbage er kun at sige: god appetit! 8

DELFINEN

TEMA | MAD

En blodig

DELFINEN

forestilling I Jægergårdsgade ligger Danmarks største privatejede kreaturslagteri. Hver dag bliver 350 dyr forvandlet til kødstykker i en effektiv og rytmisk arbejdsproces. Delfinen reporterer fra en arbejdsplads, hvor blod og humor går hånd i hånd. ORD | LASSE BØGESKOV ANDERSSON

Foråret er kommet til Århus. Solen falder skråt

indover havneområdet og gør sit bedste for at opvarme den kolde morgenluft. Restaurationen ”Kohalen” antyder, hvad der er foregået gennem mange år i de lave bygninger inde bagved. Fra de røde murstensbygninger, hvor slagtehuset holder til, stiger der en tæt damp op mod morgenhimlen: det er varmen fra udtjent malkekvæg og slagtemodne tyrekalve, som netop er ankommet med dagens første transport fra de jyske landmænd til Aarhus Slagtehus. Blodspor Jeg skal mødes med slagtemester K.E. (sådan præsenterede han sig i telefonen) lidt op af dagen. Det vil sige kl. 8 på hans ur. Indenfor udstyrer K.E mig med en blå plastikjakke og en hvid hat. Jeg føler mig som en forvokset smølf, der er faret vild i en skov af kød. Heldigvis er K.E. med og gelejder mig gennem de mange kølerum, hvor halve og kvarte dyrekroppe hænger ned fra metalliske kødkroge. Bloddryp under de rødehvide kødklumper danner et spor, som fører os ind til midten af slagteriet. Hvor kulden hidtil har givet den mest fysiske reaktion, bliver jeg pludselig mødt af en lummervarm mur og mine næsebor fyldes af den tunge lugt af blod. ”Sådan lugter død,” tænker jeg, men ved samtidig, at det er en dødssyg kliché.

udgave af Dancer in the Dark. Hele forestillingen ledes af en hyletone, der signalerer, at nu skal man være færdig med sin lille specifikke opgave, og at det næste dyr er på vej. Automatik og egenkontrol Næsten alt arbejdet foregår automatisk. Selvfølgelig skal de 45 slagteriarbejdere selv føre kniven og redskaberne, men det er maskiner, der transporterer dyrekroppene eller trækker huderne af i ét samlet stykke. K.E. fortæller, at slagteriet i 2000 ombyggede til de nuværende moderne faciliteter: ”Tidligere foregik meget mere med håndkraft og det fysiske arbejde havde en helt anden karakter.” Ikke overraskende kan K.E. ikke forestille sig, at produktionsmåden kunne være hverken bedre eller mere hygiejnisk end den er i dag. For eksempel har hvert dyr et såkaldt CKR nummer, ligesom det menneskelige CPR, som er registreret i en database. Hvis der opstår sygdom, kan man altid spore hvor dyret stammer fra. Firmaet står selv for den daglige kontrol af produktionen, men der er også dyrlæger og teknikkere ansat af det offentlige, som har

deres daglige gang på slagteriet. Ifølge K.E. er omkostningerne verdens dyreste, men giver samtidig det måske bedste kontrolsystem. Ordentlig stud ”Tonen er hård og det har den altid været i slagternes mandeverden. Men det er med et glimt i øjet,” fortæller K.E. mig på vejen ned til stalden. Glimtet i øjet er dog svært at få øje på gennem osen af Prince og rullepølsemader i staldarbejdernes kaffestue. Men den hårde tone er til at tage og føle på: ”Du er sgu´ en ordentlig stud. Han kan blive sur, selvom han er stor,” bliver der bjæffet. Ude i stalden, hvor alle kreaturene skal vejes og have deres øremærke tjekket, er et væddemål i gang. Med dyrlægen i spidsen skal det afgøres, hvem der skal give kage dagen efter. Alle skriver deres gæt på dyrets vægt på hånden. Dagens vinder bliver dyrlægen med et gæt kun 11 kilo fra dyrets 911 kilo. Delfinens udsendte bliver håbløst til grin; jeg rammer 375 kilo forkert. Det må være nok. Jeg smider min plastikjakke og går på ”Kohalen.” Der er heldigvis stegt flæsk på menuen. 

Køer in the dark Men der er død i det rum. Mere præcist: 350 kreaturer passerer igennem hver dag. Fra boltpistolen banker ind i deres pande til de er flækket i fire dele, det hele foregår i dette rum. Et efter et bliver kreaturene ført ind i et lille indelukke, hvor det flade drøn fra boltpistolen er startskuddet for endnu et dyrs forvandling til bøffer og stege. Derefter bliver de hejst op i det ene ben, og turen gennem slagterummet kan begynde. Som de hænger der i groteske stillinger med halsen skåret over, minder de om morbide dansere i et blodigt teaterstykke. Perfekt koreograferet bevæger dyrene sig henover slagtescenen, hvor slagteriarbejderne står klar til at gøre deres arbejde. Rummet har sin egen melodi og rytme, der leder tankerne hen på en uskøn

DELFINEN

TEMA ||MAD MAD

KEND DIN GRIS

DELFINEN

Delfinens vegetariske skribent har besøgt en svinebesætning for at kigge kødindustrien efter i kortene. Det førte til en diskussion om konventionelt versus økologisk landbrug og om det gode liv – for en gris. ORD | BETTINA GRO SØRENSEN

Hvor kommer kødet fra? Hvad foregår der

egentlig derude i besætningerne, hvor kødet bliver produceret? Det kød, som studerende gerne guffer i sig efter en lang dag ved bøgerne. Vi ved vel alle, at dyrene i det konventionelle landbrug ikke har alt for meget plads – og at det nok er lidt bedre i det økologiske. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvad skal er til for at gøre en gris tilfreds? Jeres studenterrapporter trak i gummistøvlerne og tog med dyrlæge Peter Høgedal på besøg hos en konventionel svinebesætning. Peter er kendt for sine markante holdninger, og for gerne at udtrykke dem. Men det viste sig hurtigt, at hans kritik i højere grad er rettet mod den økologiske produktion end den konventionelle. Dyrlægen og Filosoffen ”Jeg spiser aldrig økologisk kød; det er simpelthen for farligt!” Peter Høgedal er en provokatør. Han kan li’ at stikke til den økologiske idealisme. ”Der er jo en grund til at den konventionelle svineproducent medicinerer sine dyr; de økologiske kan indeholde alt muligt”, siger han. Vi sidder i bilen et stykke uden for Holstebro. Peter Høgedal har netop hentet mig på banegården, og det bliver hurtigt tydeligt, at den diplomatiske tone så velkendt fra Humaniora er her er en smule ude af bølgelængde. Kedeldragt og griselugt Jeg føler mig i sandhed som en universitetsnørd på besøg i det virkelige liv, som jeg famlende får den genstridige lynlås i kedeldragten til at makke ret. Iklædt ikke blot bløde værdier, men nu også griselugt og gummistøvler, træder vi ind i svinestien. Peter Høgedal, gårdens ejer Jacob Eriksen og jeg. De får sig et lille grin over, at jeg er vegetar og filosofistuderende, men tager godt imod og fortæller om haleklipning, skuldersår og aktiveringslegetøj. Første besøg er hos søerne med smågrise. Smågrisene hopper glade omkring, ud fra varmelampen, hen til patten, op på kødbjerget. Moderen derimod, kødbjerget, soen, ligger stille og stønner lidt. Hendes bevægelsesmuligheder er begrænset til at sætte sig på bagbenene, at rejse sig op og at lægge sig ned igen. Og det kan endda

medføre skuldersår – hver gang hun bevæger sig, støder hun ind i farebøjlerne, hvilket er hårdt for huden på den gris, der ikke har nok sul på kroppen. Dyrlægen forsvarer straks bøjlerne; de er med til at begrænse dødeligheden blandt pattegrisene. Uden dem ville hun simpelthen ligge sine unger ihjel i langt større grad. Ganske vist giver det ikke mange bevægelsesmuligheder for soen, men her må hensynet til ungernes overlevelse komme først, mener Peter. Slagtegrise og legepinde En konventionel slagtegris tages fra patten, når den er 3-4 uger. Herefter opfedes den i 8 uger i mindre flokke hos samme ejer. Jacob sælger herefter de fleste af sine smågrise til en tysk producent, der opfeder dem de sidste 12 uger, indtil de er slagteklare. Tyskerne betaler en god pris. Efter besøg hos rækker af diende søer, kommer vi til smågrisenes afdeling. Cirka 20 smågrise går sammen i en boks, med spalter i den ene ende og varmt fast gulv i den anden. De ligger i bunker på det hårde gulv, som vi kommer ind, men rejser sig straks ved synet af os. Livlige og legesyge løber de hen til os, og farer derefter straks til den anden ende ved synet af kameraet. Deres boks er, udover kroppe, næsten tom. ”Dronningen har beordret en legepind”, bemærker Peter lettere hånligt og løfter op i en kæde, der for enden bærer en lille træklods. Et par smågrise kommer straks hen og prikker til træklodsen med trynen. Jacob fortæller, at grisene finder pinden mægtig interessant. Men kun når den er ny, de første par timer. De andre uger har de ikke noget at lege med. Udover de andres haler. Vi ser indtil flere blødende haler. Ikke mange, men nogle. Man ved ikke helt, hvorfor de gør det, men det er ikke mere hyppigt blandt økologiske grise end konventionelle, selvom kun sidstnævnte får klippet halen af som små for at forhindre det. Jacob fortæller, at han allerhelst ville give dem noget rodemateriale. Men fortjenesten på en slagtegris er 70 kr., og det er simpelthen ikke nok til at lønne en arbejder og betale materialer. I forvejen anvender han – som mange andre – udenlandsk arbejdskraft, fra Ukraine og andre østlige lande. Soens liv Vi træder ind til søerne. Rækker af fødemaskiner står tæt sammen med hovedet vendt mod en orne, så de hurtigt skal blive klar til inseminering igen. Han får aldrig lov. De kan ikke vende sig. En sos liv former sig således: Hun bliver kønsmoden, når hun er 7 måneder gammel og bliver insemineret første gang. Derefter går hun drægtig i 115 dage og føder 8-21 unger. De diger hos hende i 3-4 uger, hvorefter de bliver taget fra, og hun kommer i en bås med udsyn til en orne. Efter 4-5 dage er hun klar til at blive insemineret igen, og så starter det hele forfra. 2,3 kuld når hun om året i 2-3 år, inden hun bliver slagtet. Egentlig

kan en gris blive op til 15 år, men produktiviteten falder for hvert kuld, så den alder når de aldrig. Man har for nyligt fundet ud af, at grise mister deres sidste mælketand, når de er 18 måneder – da har en so altså allerede haft 2 kuld, og et slagtesvin er for længst slagtet. Når en so er klar til inseminering står hun helt stille i 3 dage og stirrer på sin mand. Jeg blev bakset op på en sådan so – hun stod virkelig helt stille. Overfor satte Jacob sig op på en anden, der hoppede som en rodeotyr – hun var helt sikkert ikke klar. Dyrlægens besøg og kritik af økologiske besætninger En konventionel besætning har mulighed for at indgå en sundhedsaftale: en dyrlæge som Peter Høgedal kommer en gang om måneden og siger god for, at Jacob selv må administrere medicin. Den mulighed har de økologiske landmænd ikke. Hvis deres dyr bliver syge, skal de tilkalde en dyrlæge for at få medicin. Peter bemærker, at det derved i mange tilfælde er billigere for producenten at slå dyret ihjel end at skaffe behandling. Derudover er det utroligt let at overskue den konventionelle grisesti – der er ingen træer eller små hytter, så producenten kan hurtigt få et overblik over grisenes tilstand. Hos den økologiske landmand laver søerne i små hytter på marken, én so pr. hytte. Derved er det sværere at holde opsyn, og da soen går frit, ligger hun flere ihjel. Ydermere optager de økologiske grise flere parasitter ved deres roden i jorden, og de bliver solskoldede og får hedeslag i sommerens varme, for de kan hverken svede eller få farve i huden. Peter har i det hele taget mange kritikpunkter mod den økologiske svineproduktion. Som dyrlæge, en erfaren og kontroversiel en af slagsen, er der stor autoritet bag hans ord. Men samtidig er han dyrlæge netop for det konventionelle landbrug med dertilhørende økonomiske interesser og manglende aktuel erfaring med den økologiske produktion. Derfor kontaktede jeg Økologisk Landsforening for at se, om de kunne holde stand mod kritikpunkterne. Det gode liv for en gris og en økologisk svinekonsulent ”Det gode liv for en slagtegris er at blive født og efter seks måneder at blive slagtet uden nogle væsentlige komplikationer undervejs”, siger Karsten Støvring, svinefaglig konsulent for Økologisk Landsforening. Denne definition, som passer på både den konventionelle og den økologiske producent, ville jeg nok finde noget utilfredsstillende som gris. Når det gælder grisens synsvinkel på det gode liv, er der forskel på Peter Høgedals og Karsten Støvrings definitioner. Er det gode liv at få opfyldt sine basale, fysiske behov ved regelmæssig fodring, rigeligt med vand, at have det tilpas lunt konstant og at få hurtig behandling ved

DELFINEN

TEMA ||MAD MAD

sygdom? Det trygge liv. Eller er det gode liv at have mulighed for at udføre såkaldt ”normal” adfærd, dvs. adfærd i overensstemmelse med sine naturlige instinkter? Grise har kun været anvendt til intensiv kødproduktion de sidste 50 år, og selvom de anvendte arter er fremavlede, synes de stadig at have de samme instinkter og adfærdsmæssige behov som den skovlevende vildgris. De elsker at rode i jorden, har det bedst i skygge og er rimeligt intelligente. Grundlaget for den økologiske svineproduktion er at give dyrene mulighed for at udføre deres naturlige adfærd. Det enkelte dyr kan selv vælge, om det vil være i skyggen, i solen eller inde, og om det vil rode i jorden eller ej. De små pattegrise er hos moderen i 8 uger, før de tages fra – nærmende sig de naturlige 12-16 uger, og soen kan selv bestemme, om hun vil lade dem die eller gå væk. Denne frihed kan selvfølgelig give problemer. Men ikke i den grad, som Peter Høgedal synes at tro, siger Karsten Støvring, da vi snakker over en kop kaffe i Økologiens Hus i Åbyhøj. ”Grise har det klart bedst, når det ikke er for varmt. Men problemet med hedeslag og solskoldning løser vi ved mudderbade. Mudderbade har en dobbeltfunktion: den mørke masse beskytter mod solens stråler, og samtidig køler den kroppen ved vandfordampning”, siger han. Det er det samme princip, som når vi mennesker sveder, og det samme princip anvendes i den konventionelle produktion ved vandoversprøjtning. Forskellen er bare, at frilandsgrisen selv kan vælge, hvornår den vil køles ned. Karsten medgiver, at dødeligheden sandsynligvis er større blandt økologiske pattegrise. Men han mener ikke, at hensynet til antallet af pattegrise berettiger, at man spænder søerne fast. ”Derimod skal vi arbejde på at blive bedre, at udbygge systemerne så de svarer til dyrenes adfærd”, siger han. Her mener han, at økologerne har et større incitament end de konventionelle. Også i forhold til medicinering. Den sværere adgang til medicin medfører måske nok, at enkelte dyr må lade livet, som ellers kunne være blevet reddet med en sprøjte. Men samtidig giver det også producenten incitament til at forbedre sin produktion, så dyrene ikke bliver syge. Hvad siger grisen? De drægtige søer på Jacobs gård går i såkaldte løsdriftsstalde: her kan de selv vælge, om de vil opholde sig på et fællesareal eller i deres egne små båse. Blandt de omkring hundrede søer jeg besøgte, var kun fem i fællesarealet. Skyldes det, at de faktisk er ligeglade med social kontakt og bevægelse? Eller er det fordi, de har levet et

DELFINEN

så monotomt og ustimuleret liv, at de er gået mentalt og fysisk i dvale? Eller er fællesrummet så ligegyldigt kedeligt, og de unaturligt store flokke så intimiderende, at det bare er tryggere at gemme sig i sin egen bås? Det kan være svært at vide, hvad en gris tænker og føler. Men økologiske landmænd beretter, at når de køber grise fra den konventionelle produktion og lukker dem ud på friland, ja så springer de omkring og begynder at udføre deres naturlige rodeadfærd. De leger med hinanden og synes at nyde den sociale kontakt. Grise er ligesom mennesker gode til at omstille sig. Dermed kan det være fristende at lave en analogi: Hvis et menneske blev stillet for valget mellem at løbe en tur og at ligge på sofaen med en pose slik, og hvis dette menneske ikke havde

erfaring med sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed, da ville dette menneske nok vælge sofaen frem for løbebåndet. Derfor er det ikke så underligt, når adfærdsforsøg viser, at grise ikke er specielt interesserede i at komme på et løbebånd. Men vi mennesker motionerer alligevel. Vi har det bedre, når vi er aktive, når vi ikke blot får serveret et måltid, men skal udføre meningsfuld adfærd (arbejde) for at opnå dette. Under alle omstændigheder er det os mennesker som forbrugere, der bestemmer, hvilket liv grisen skal have. 

GORILLAZ(UK) JACK JOHNSON(US) MUSE(UK) NEPHEW(DK) PRINCE(US) THE PRODIGY(UK) PATTI SMITH AND BAND(US) THEM CROOKED VULTURES(US/UK) ALICE IN CHAINS(US) BAD LIEUTENANT(UK) CV JØRGENSEN(DK) DIZZY MIZZ LIZZY(DK) KASABIAN(UK) KASHMIR(DK) KILLSWITCH ENGAGE(US) KINGS OF CONVENIENCE(N) LCD SOUNDSYSTEM(US) MOTÖRHEAD(UK) THE NATIONAL (US) NOFX(US) VAN DYKE PARKS(US) PAVEMENT(US) ROBYN(S) SICK OF IT ALL (US) TINARIWEN(MALI) VAMPIRE WEEKEND(US) AFENGINN (DK) MATIAS AGUAYO (CHL) ANALOG AFRICA SOUNDSYSTEM (DE) ARRIBA LA CUMBIA (UK) THE ASTEROIDS GALAXY TOUR (DK) BARON CRIMINEL (DK) BEACH HOUSE (US) THE BEAR QUARTET (S) BEAT TORRENT (FR) BLACKIE AND THE RODEO KINGS (CAN) BOBAN I MARKO MARKOVIC ORKESTAR (SER) BONAPARTE (DE) BROTHER ALI (US) CANTECA DE MACAO (E) CASIOKIDS (N) CÉU (BRA) CHOC QUIB TOWN (COL) CIRCLE (FIN) CONVERGE (US) DAARA J FAMILY (SEN) DALA DALA (DE) DEN SORTE SKOLE (DK) DIRTY PROJECTORS (US) DRAKE (CAN) DULSORI (KOR) EFTERKLANG (DK) ELECTROJUICE (DK)

THE FLOOR IS MADE OF LAVA (DK) FLORENCE +THE MACHINE (UK) FM BELFAST (ISL) GALLOWS (UK) HEALTH (US) IKONIKA vs COOLY G (UK) JAPANDROIDS (CAN) THE KANDIDATE (DK) KASPER SPEZ (DK) THE KISSAWAY TRAIL (DK) BASSEKOU KOUYATE & NGONI BA (MALI) LINDSTRØM & CHRISTABELLE (N) LOCAL NATIVES (US) JULIAN MARLEY (JAM) AURELIO MARTINEZ (HND) MEXICAN INSTITUTE OF SOUND (MEX) MIIKE SNOW (S) MODERAT (DE) NARASIRATO PAN PIPERS (SOL) NILE (US) JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN (N) NISENNENMONDAI (JPN) ORCHESTRE POLY-RYTHMO DE COTONOU (BEN) PARAMORE (US) PENDULUM (AUS)

GILLES PETERSON & ROBERTO FONSECA present HAVANA CULTURA (CUB/UK) PORCUPINE TREE (UK) PRINS THOMAS (N) ROOTZ UNDERGROUND (JAM) ROSKA (UK) THE RUMOUR SAID FIRE (DK) SCHLACHTHOFBRONX (DE) SERENA-MANEESH (N) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) NAOMI SHELTON & THE GOSPEL QUEENS (US) SÓLSTAFIR (ISL) SPEED CARAVAN (ALG/FR) STAFF BENDA BILILI (CD) TIM SWEENEY (US) SYSTEMA SOLAR (COL) T.O.K. (JAM) TECH N9NE (US) TEDDYBEARS (S) THE TEMPER TRAP (AUS) TITUS ANDRONICUS (US) DJ UMB (UK) VALIENT THORR (US) WHEN SAINTS GO MACHINE (DK) WILD BEASTS (UK) WOODEN SHJIPS (US)

PAVILION JUNIOR 27. - 30. JUNI CHIMES & BELLS (DK) EIM ICK (DK) FALLULAH (DK) FONTÄN (S) GHOST SOCIETY (DK) ICEAGE (DK) JOENSUU 1685 (FIN) KANDY KOLORED TANGERINE (DK) KHAL ALLAN (DK) KILL SCREEN MUSIC (DK) KRÅKESØLV (N) FREJA LOEB (DK) MY EVIL TWIN (DK) NEW KEEPERS OF THE WATER TOWERS (S) NIGHT FEVER (DK) RISING (DK) RUBIK (FIN) SLEEP PARTY PEOPLE (DK) SUSANNE SUNDFØR (N) THEE ATTACKS (DK)

- OG MANGE FLERE...

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK 15

DELFINEN

TEMA ||MAD MAD

Tilbage til de gamle dyder

DELFINEN

Drømmen om det simple liv er ikke ny, men den er blevet forstærket af et stadig mere stresset, moderne hverdagsliv og sat på formel af Simple Livingbevægelsen. I dag realiserer Camilla Plums madprogrammer og udsendelserne om Bonderøvens selvforsynende landbrug det enkle liv for os, mens vi forsøger at slappe af foran fjernsynet. ORD | BENEDIKTE FREDENSLUND

Mens mange af de overordnede emner i

medierne fokuserer på forbrug, går DR2 en anden vej. Her huserer Camilla Plum og Frank Erichsen alias Bonderøven, der understreger betydningen af slow cooking og det enkle liv. Ikke mindst sidstnævnte er blevet en succes ud over alle forventninger: over trekvart million seere tuner hver uge ind på den gæve gut - dette på trods af, at serien slet ikke stod til at blive godkendt til produktion. Men hvorfor er vi så glade for disse ”drøvtyggere”? Kogekonen Camilla Plum virker i Nordsjælland, mens Bonderøven har sin gang på Norddjurs, hvor han forsøger sig med livet som selvforsynende landmand. Henholdsvis Fuglebjerggaard og Kastaniegården er settingen for de to programmer. Navnene lyder næsten Morten Korch’ske, og er det næsten også, dog med et twist, for her bliver der ikke redet heste og rivaliseret dagen lang, men arbejdet, plantet, pløjet, hævet, bagt, skabt, kogt og stegt ud i en uendelighed. Det simple liv Hvad der kendetegner begge programmer er, at de er materialiseringen af det simple og i manges øjne gode liv. Der er intet stress og jag på Fulglebjerggård og Kastaniegården. Nok er der altid ting, der skal klares, men alt foregår i behørigt tempo. ”Det er ikke et forsøg på at komme tilbage til Stenalderen, det er bare et forsøg på at gøre det mere enkelt” - det er Bonderøvens egen udlægning af sin måde at leve på. Og når man skruer op for ikke mindst bonderøven, fristes man næsten til

at udbryde: modkultur!, om end der er langt fra Frank Erichsens rolige sixpence-klædte facon til de vrede hætteklædte, brostensbærende individer, der ofte forbindes med termen. Bonderøvens begejstring over langt om længe at have opstøvet en gammel radrenser med indstillelige skær står i skarp kontrast til det moderne forbrugsfokus, der eksisterer i andre tv-programmer, og i øvrigt i samfundet som sådan med friværdi og finanskrisebekymring. Bonderøven og Plum taler sig derimod lige ind i Simple Living-bølgen. En bevægelse, der udsprang i USA i sidste århundrede, om end ønsket om og jagten på et simplere liv i sig selv har eksisteret i årtusinder. Bevægelsen vandt indpas i Danmark fra omkring årtusindskiftet. Den understreger betydningen af at sætte tæring efter næring og værne om de ting og forhold, som man omgiver sig med. Ikke mindst i USA er Simple Living-bølgen blevet fremlagt som et opgør med forbrugsræset, og selvom dette også er tilfældet i Danmark, er det dog den holistiske livsførelse, der er kommet i centrum herhjemme. Det er den fragmenterede, moderne hverdag, som Simple Living i Danmark forsøger at gøre op med, og det er sandsynligvis også på grund af denne hverdag, at vi nyder at sætte os til rette i sofaen efter en lang dag, hvor vi har spillet et hav af forskellige roller og nyde 30 minutter i selskab med Bonderøven eller Plum. For deres verden fremstår simpel, tilbagelænet og kvalitetsrig. Det er således ikke overraskende, at disse programmer har en så stor tiltrækningskraft. De står i skarp kontrast til det liv, mange af os lever – og vi kan li’ det! Det simple liv er i vid udstrækning blevet synonymt med det gode liv – fri for stress og med tid til fordybelse og selvrealisering. Såvel Bonderøven som Plum rammer derved plet ind i tidsånden. At der eksisterer en kobling mellem det gode og det simple liv er dog intet nyt fænomen. Religionerne har længe prædiket betydningen af det simple liv for at komme tættere på spiritualiteten. Men trangen til forsimpling bliver større, som vores liv bliver mere komplekse. Samtidigt går ideer om selvforsyning og forenkling godt i spænd med den voksende interesse for bæredygtighed, for findes der mon mere co2venlige grønsager end de, man selv har dyrket i sin egen have? Økologisk, naturligvis.

være galionsfigur for den økologiske venstrefløj, i virkeligheden en kapitalistisk lykkeridder, hvis eneste formål det var at presse hele Danmarks befolkning til at strømme til den nærmeste helsekost og købe hendes produkter for at være i stand til at kunne lave ”mad der holder”? Men selvom udsagnet gav Plum ørerne i maskinen, passer fremgangsmåden i virkeligheden lige ned i formen for Simple Living, i hvert fald fra Plums side, for selvfølgelig bager man da brød af den mel, man selv har dyrket på sin mark. Hvad ellers? På anden vis har Camilla Plum siden fået klaps i såvel de trykte medier som fredagens tvunderholdning for hygiejnestandarden. Nok skal det være autentisk, nede på jorden og simpelt, men vi må for guds skyld ikke glemme hygiejnen!

Forskellige udgangspunkter På trods af lighedstegnene mellem den livsstil, der føres af henholdsvis Plum og Bonderøven, har de to vidt forskellige udgangspunkter. Camilla Plum er oprindeligt uddannet arkitekt, men blev landskendt, da hun i 1986 sammen med Nana Simonsen udgav kogebogen Emma gad – vi gider ikke, der forsøgte at revolutionere måden, hvorpå danskere kokkererede ved igen at få madlavningen ned på jorden fra de gastronomiske højder, som dansk madlavning havde nået i 1980’erne. Bonderøven Frank Erichsen har derimod fra barnsben været interesseret i en alternativ livsførelse, fra han som 11-årig begyndte at læse i John Seymours Håndbog i selvforsyning. Behovet for og længslen efter det enkelte liv må forventes at blive større, efterhånden som vores liv bliver stadigt mere komplekst. Dette betyder dog næppe, at vi alle snarest muligt smider, hvad vi har i hænderne for at købe den første og bedste landejendom og blive selvforsynende. For de fleste af os er det nok at beskue, hvordan tingene kan gøres alternativt. Om ikke andet kan man da forsøge sig med roedyrkning i altankassen. 

Slanger i paradis Til tider har der dog været ugler i mosen hos de to populære tv-værter: som da Camilla Plum promoverede sit eget mel i sit tv-program Boller af Stål, eller da Bonderøven slog en ged ihjel på nationalt tv, der bragte mindelser tilbage til Søren Ryges dueofring i 1995. Mel-miseren førte til en afgørelse i Radio - og TV-nævnet og omtale og fordømmelse i diverse medier. Var denne kvinde, der med sit udseende og sin facon syntes at kunne

DELFINEN

TEMA | MAD

International gastronomi spis lige brød til.. ORD | KRESTEN TOTH MOURITZEN

Mad handler ikke kun om overlevelse. Måltidet er også en oplevelse, et instrument til at forøge vores livskvalitet og kulturelle bevidsthed. Delfinen tager på en rejse i gastronomiens verden og beskriver nogle hovedtendenser, samt hvordan disse bliver brugt og fortolket. 18

DELFINEN

Gastronomi er et modefænomen, som ikke kan

reduceres til hvilke præferencer, vores individuelle smagsløg har. Moden dikterer, hvad der er godt og dårligt ved bl.a. at konstruere sandheder omkring fænomener og deres betydninger, hvilket har enorm betydning for social status. Mad er mode, og forskellige køkkener har forskellige indflydelse på, hvordan visse gastronomiske sammensætninger bliver opfattet. Den internationale topgastronomi er meget facetteret, og består af mange forskellige smage, kulturer og holdninger. Fra sushikokkens stringente facon over den italienske husmor i familierestauranten til pølsemandens proletarfacon, så er det vi indtager ikke kun næring, men også kultur, meninger, personlighed, holdninger. Fransk køkkenrevolution Efter 2. verdenskrig skete der en mindre køkkenrevolution i højere gastronomis vugge, nemlig Frankrig. Anført af især kokkekoryfæet Paul Bocuse blev trenden sat, og det køkken som i daglig tale kaldes “nouvelle cuisine” (NC) blev født. De kokke som arbejdede ud fra disse principper gjorde sig tit i menuer med mange små retter med fokus på enkelthed og samspil mellem råvarer, friskhed i retterne, samt en meget æstetisk præsentation. Det var især kokken Paul Bocuse som var bannerfører for bevægelsen, men også kokke som Pierre Gagnaire, Alain Passard og Troisgros-brødrene var stærke aktører, og alle er de idag blevet belønnet med 3 stjerner i Guide Michelin. Fra 60‘erne til slutningen af 80‘erne spredte det franske køkken sig hastigt, og det blev hurtigt synonym med god stil blandt feinschmeckere. Kemi i køkkenet Idag står Spanien ligeledes stærkt på det gastronomiske landkort. I 1967 åbnede Hans Schilling og hans kone Marketta en restaurant i en lille flække, ca. 2 timers kørsel nord for Barcelona. De døbte den El Bulli (fransk bulldog), og i 1987 ansatte de en ung autodidakt kok ved navn Ferran Adrià, hvilket senere skulle vise sig at være en særdeles god idé. El Bulli er idag belønnet med 3 stjerner i Guide Michelin og bliver i brede kredse betegnet som verdens bedste restaurant. Ferran Adrià huserer ligeledes på Times liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Restauranten får årligt over 40.000 henvendelser fra folk, som gerne vil bestille bord, og presset er nu så stort, at der bliver trukket lod om, hvem der får lov at få et bord. Men hvorfor? Jo, Ferran Adria er i dag kongen af det molekylærgastronomiske køkken, og hans brug af kemi i madlavning har taget det moderne spanske køkken til nye højder, og flere af hans unge protegéer har idag 3-stjernede

restauranter. Det molekylære køkken søger at lave nye smags- og tekstursammensætninger, som bryder med konventionelle køkkenprincipper og dekonstruerer råvaresammensætningerne. Dette resulterer blandt andet i æg og bacon-is og Adrià’s berømte “spheres” - en flydende væske indkapslet i algeudtrækket Algin. Molekylærgastronomiens oplevelseselement er stærkt fremtrædende, og mange kritikere har beskyldt Adrià og hans sidekicks for at lade hånt om smag og kun fokusere på æstetisk fremstilling. Konservative og traditionelle NC-kokke tager afstand fra de moderne kemiske principper og mener, at råvarens renhed bliver komprimiteret og erstattet af tarvelig E-nummer gastronomi. Disse beskyldninger har dog ingen indflydelse på molekylærgastronomines popularitet, som er stadig stigende. Alene på Restaurant Magazines liste over 50 bedste restauranter i verden ligger der 4 molekylærorientede restauranter i top 5!

Den nye dreng i klassen: Norden Mens de i Syden kæmpede om hvilke køkkenprincipper der skulle dominere verdensgastronomien, var der i Norden strømninger, som rørte på sig. I 2004 købte Claus Meyer et gammelt pakhus og startede en restaurant med sin partner, kokken René Redzepi. Historien om NOMA er allerede vidt udbredt, da Danmark nu for alvor har positioneret sig som seriøs gastronomisk spiller i verden. Det nordiske køkken ønsker at have fokus indadtil og udnytte det enorme potentiale, der ligger I nordiske råvarer og gamle tilberedningsmåder. Moskusokse, knivmusling og helleflynder er brugte ingredienser i det nordiske køkken, og servering af rå og minimalt tilberedte ingredienser er meget brugt. Det skaber nogle meget specielle aromaer og afviger således meget fra det klassiske sødme/ syre og salte/ferske køkken, som præger mange andre køkkener. Smagssammensætningerne er derfor meget anderledes, og nogle mener at det smager meget metallisk og af jern. Det nordiske køkken har en meget bastant kulturhistorisk selvforståelse; der er udarbejdet

et fællesnordisk køkkenmanifest, og mange kokke såvel som nordisk orienterede gastronomiorganisationer er på finansloven. Anmelderne: kolossen og hurtigløberen Madanmelderne har i mange år været branchens stygge drenge, og en dårlig anmeldelse kan bremse og i værste fald ødelægge en restaurants ry. At gastronomi ikke kun handler om smag, men også om modeluner, traditioner, kultur og holdninger kommer stærkt til udtryk hos de forskellige anmeldere. Guide Michelin udkom for første gang i år 1900, og den er i dag den mest indflydelsesrige restaurantguide i verden. Den er meget ”fransk” i sine bedømmelser, og det er en almindelig opfattelse i branchen, at klassiske NC-restauranter har meget lettere ved at opnå stjerner i guiden end andre køkkener. Organisationen er meget stor og beskæftiger anmeldere på alle verdens kontinenter. Alle restauratører vil indrømme, at en stjerne i guiden øger omsætningen betydligt, og Guide Michelin og deres (hemmelige) bedømmelseskriterier bliver et omdrejningspunkt for mange restaurantkoncepter. Det engelske skrift Restaurant Magazine udgiver hvert år en liste over de 50 bedste restauranter i verden, og dommerpanelet består af over 800 kokke og anmeldere. Anmeldelser står i ret skarp kontrast til Guide Michelin, og NOMA ligger på RMs liste nr. 3 over de bedste restauranter verden, hvor den i Guide Michelin kun er belønnet med 2 stjerner. Uenigheden omkring hvilke køkkener der rangerer højest i den internationale gastronomimode bliver mere og mere udtalt, efterhånden som RMs liste bliver mere og mere anerkendt. Vi er vidne til et mindre opbrud på den internationale anmelderscene. Det bliver spændende at se, hvordan RM vil gøre brug af den stigende opmærksomhed, og hvordan de vil bruge deres indflydelse på den internationale gastroscene - om de vil fortsætte den mere omfavnende stil (i forhold til Michelin), eller om de vil hænge fast i et molekylært topkøkken og dermed distancere sig fra mere undertippede køkkener som f.eks. det nordiske. Ligeledes vil det blive spændende at se, om Guide Michelin vil formå at ændre deres konservative køkkenopfattelser, således at nye køkkener med andre smagsopfattelser vil kunne komme til at spille en lige så stor rolle som det franske. Guide Michelin står ved en skillevej, og såfremt de vælger fortsat at fokusere på det moderne franske køkken, så kan Guide Michelin potentielt blive en kolos på lerfødder, som vil blive overhalet indenom af tidens tendenser og andre anmelderkonstellationer. 

DELFINEN

TEMA | MAD

MERE END BARE GRATIS MAD Hver søndag er der folkekøkken i Trøjborg Beboerhus. Maden er ’skraldet’ - samlet af kasseret mad fra containere og andetsteds, tilberedt af frivillige og nydes gratis og i godt samvær. ORD | BETTINA GRO SØRENSEN

Kender du det? Det søndag aften efter en lidt for travl weekend, hvor du ikke lige har fået handlet. Køleskabet er tomt, og butikkerne lukkede. Det er sidst på måneden, og kontoen er lidt for tom til restaurantbesøg. Hvad gør du? ”Kom til Folkekøkken på Trøjborg”. Sådan lyder budskabet fra de glade igangsættere, der hver søndag klokken 18.00 sætter et måltid lækker vegetarisk mad på bordet med frivilliges hjælp.

DELFINEN

Jeres studenterjournalist fulgte dem, fra skraldespandene over skærebrættet til madens indtagelse i stearinlysenes skær. En god idé Det hele startede med en god idé. Beboerhuset manglede liv, og en gruppe unge manglede et sted til deres idé: et køkken for folket. I september sidste år satte de ideen i værk. Fra starten var der stor tilslutning. Mange var allerede ’skraldere’, og

flere blev det. Folkekøkkenet blev et sted, hvor forskelligheder såvel som ligesindede mødes. Et sted for afslappet hygge, der er ”åbent for alle, der har brug for at spise mad”, som skralderen Malte udtrykker det. På skraldetur med Malte Malte skralder. Ja, faktisk skralder Malte så meget, at han slet ikke køber ind mere. Kun lidt i Helsekost, det han ikke kan finde i containerne. ”Er det ikke grænseoverskridende at skralde?”, spørger jeg. Den 20-årrige pædagogstuderende og jeg drikker en kop te i Beboerhuset, inden vi tager på skraldetur. ”Jo, det er det, for man bryder normerne. Men jeg havde jo set min ven Lao komme hjem med de bedste grøntsager”. Nu trækker han selv porrer, æbler og gourmetost ud af skraldespandene med den største selvfølge. ”Det er vigtigt med en god hygiejne. Man skal tjekke, hvad maden ligger i, være kritisk og vaske den godt”, siger han. Noget mad smides selvfølgelig ud med en god grund; Malte tjekker altid fødevarestyrelsens tilbagetrækninger. Men meget mad smides ud, selvom det sagtens kan spises. Måske fordi butiksassistenten har haft lidt for travlt og set forkert på datoerne, måske fordi pakningen har fået et gok. Skraldeetik er altafgørende. Skralderne i folkekøkkenet har princippet: ”Du skal efterlade skraldespanden pænere, end da du kom”! Ellers kommer der låse på, og så er det ulovligt at tage resterne. Malte skralder ikke bare fordi, det er gratis; hans handlinger bæres af en ideologi: ”Ved at skralde ønsker jeg at sige, ’se her, der er noget i vejen med vores samfund, siden det her kan lade sig gøre’. Den langsigtede løsning kræver en revolution af vores forbrugersamfund. Første skridt må være, at man som forbruger prøver at blive sig bevidst, hvad der foregår i supermarkedet. Blive sig bevidst, hvad produkterne indeholder, og hvordan de er produceret.”

Malte sorterer mange varer fra, fordi de indeholder for mange tilsætningsstoffer. Men, man kan jo ikke tillade sig at være alt for kritisk, når man lever af skrald. En dag som kok Jeg mødes klokken 15.30 på beboerhuset med Francois, en franskmand, der kom til Danmark for at studere økonomi på Aarhus Universitet. ”Today the cooking team is just you and me”, siger Francois, mens vi kigger på bunkerne af råvarer. I dag er der meloner, tomater, pasta, friske bønner, radiser og meget mere – meget af det økologisk. To kokke til 20-30 spisende gæster. Puha, det kan godt give sved på panden! Heldigvis dukker der snart ikke bare én, men tre ekstra kokke op. Hyggeligt skal det være, og Francois sætter straks musik på. Hver laver det, han har lyst til; hver står for én ret, så der er masser af tid og ro til at lære hinanden at kende. Snart dukker en mand op med guitar og barn; han lister stille rundt på gyldne toner til grydernes sagte syden. ”Åh fuck, den er brændt på igen!” En mørk røg stiger op fra gryden, og én kok føler sig mindre heldig. ”Skidt, tilsat tilstrækkeligt sukker så skal den nok blive god”! Men nej, den blev aldrig god. Men lige meget er det, der er plads til fejl og eksperimenter.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Og så skal der spises Retterne bliver sat på bordet, festligt i alverdens

farver og med sirlige dufte, der på ingen måde vækker associationer til råvarernes tidligere så triste skæbne. ’Suiten’ er dækket op med træborde, et hav af puder og stearinlys. Gulvet er en smule beskidt i aften, men det er jo også skrald, vi spiser. Væggene er beklædte med idéopslagstavle, lyskæder og instrumenter. Folk går til fadende og sætter sig ned, ganske stille. Der er en del nye – det er der faktisk altid. Nogle kommer sammen, andre alene, nogle bliver mere modige anden og tredje gang, og føler sig pludseligt hjemme. Samtalen kommer lige så stille i gang: ”Vi var hjemme, trætte og med tømmermænd, og tænkte pludseligt: Aftensmad, ja det kunne faktisk være rart. Lad os prøve det der folkekøkken.” ”Ja, vi gik også bare rundt i byen og kom i tanke om, at vi engang er blevet fortalt om dette sted af Malte. Kender du Malte? Ja, og så kunne vi også ret godt li’ tanken om varm mad.” Snart sidder de tilbagelænet i grin. Den ene læser jura, den anden arbejder i en Steiner-børnehave. En guitar lyder, og to små piger leger i puderne.

Fakta Folkekøkkenet finder sted hver søndag på Trøjborg Beboerhus, Tordenskjoldsgade 31. Spisningen foregår klokken 18.00. Kom klokken 15.30, hvis du vil hjælpe med at tilberede maden. Måltidet er gratis, men frivillige donationer modtages meget gerne. For mere information kan du kontakte Malte på maltebulow@gmail. com, eller tjekke Facebook-gruppen ”Folkekøkken og Soirée”.

Mere end bare gratis mad Det handler ikke bare om mad. Det handler også om det sociale, om at snakke med nye mennesker på tværs af gængse grænser. Om at opleve et fællesskab med fremmede, der snart ikke er så fremmede. Mange ”hænger ud” efter spisningen, men man skal ikke. Nogle gange bliver der vist en film, andre gange er der fortælleaftener, hvor man kan slænge sig på bløde puder til gode historier, med te og skraldede småkager. Ofte er der bare fri samtale. 

Læs en kandidat i Spildesign

BRUG DIN KREATIVITET TIL AT SKABE MORGENDAGENS SPIL Se film på www.itu.dk 21

DELFINEN

IT-Universitetet i København · Dedikeret til den digitale verden

TEMA | MAD

Myten om kollegianernes kostvaner Hvordan spiser kollegianerne? Vi forestiller os en studerende træt efter en lang og teoritung forelæsning. Han orker ikke at lave mad. Og han har sikkert heller ikke evnerne til det. Han er bedøvende ligeglad med kostråd. Dagens trivielle menu står på tunge kulhydrater, Knorrs’ færdigretter eller instant noodles. Men er der hold i denne forestilling? Delfinen reporterer fra et fælleskøkken på et af AUs kollegier. ORD | GITTE VAN LE

Forestillingen om kollegianernes fælleskøkken

er fordommen om det overbefolkede område, hvor aspiranterne forsøger at balancere mellem hinanden, den overdimensionerede mængde af hvide pasta der koger løs døgnet rundt, tomme ketchupflasker som oversvømmer skraldespanden, sammenpressede øl-dåser glemt hist og pist, essensløse krydderier der er blevet efterladt af de fraflyttede, nullermænd der gør opmærksom på sig selv i den hurtige forbifart, uidentificerede organismer der har fået permanent ophold i revner og sprækker, og ikke mindst de arrige beskeder på alle skabslåger: ”Din mor arbejder ikke her! Ryd op efter dig selv!” For saglighedens skyld: ovenstående stemningsbeskrivelse er nok nærmere et mildt skrækscenarie end et genkommende mønster, men ikke desto mindre lever myten i bedste velgående. Delfinens udsendte har i sin selvransagelse bestræbt sig på at undsige fordommen. Valget faldt i den forbindelse på Kollegium 1, 3. sal, i Uniparken. Fællesskab i det nedslidte køkken Kollegierne i Uniparken er nogle af de ældste i Århus. Nogle af kollegiebygningernes køkkener er blevet renoveret i moderne stil, men kollegium 1

DELFINEN

er et af de få steder i Unipaken, som ikke er blevet finkæmmet, og de skal heller ikke forvente det i fremtiden. Det rygtes, at fælleskøkkenerne bliver revet ned – når der engang er råd til det - til fordel for separate studieboliger (se Delfinen nr. 144, red.). Selvom ønsket om et bedre funktionelt køkken med lækkert design er til stede blandt beboerne, dyrkes de enkelte madvaner i stram stil i det nedslidte køkken. På trods af de gamle remedier og den afskallede blå tapetserede ramme for køkkenet skræmmer det ikke beboerne væk. Tværtimod. Langt de fleste bruger det som det sociale rum for samtaler og forsøg på afmystificering af hinanden. Det kan godt være, at auraen omkring det minimalistiske monokromt-farvede køkken forstår at rammesætte brugsfunktionen på en helt anden og mere moderne måde, men det gamle køkken har endnu ikke mistet sin aura, nemlig at holde sammen på fællesskabet på tværs af alder, studieretninger og hvad der ellers gemmer sig bag de forskellige individer. Måske har de ikke noget valg, men det indbyder under alle omstændigheder til, at beboerne kender til hinandens vaner i køkkenet. Hvis man indkredser vanerne i pluralis til en enkelt, altså her madvanen, viser det sig straks, at de hver især uafhængigt af hinanden kan udpege og er enige om, hvem der er Baronen, den Sunde, den minimalistiske osv. De fleste fra gangen er samlet i køkkenet til en samtale om mad, økonomi og vaner. Der tegner sig

et interessant billede af en moderne studerende, der ikke længere er begrænset til myten, men er klart bevidst om sit kostindkøb – om man er til kostråd og økologi eller ej. For valget afhænger ikke af ligegyldighed over for mantraer om natur, sundhed, fitness og økologi, men er snarere udtryk for en klar selvbevidsthed. Hippien, Baronen og Naturens Søn Specialestuderende i Filologi Susan Yeuman har klare holdninger til, hvordan kosten skal se ud: ”Jeg sparer ikke. Jeg gider ikke gå på kompromis. Især æg og mel er altid økologisk og af god kvalitet. Jeg køber økologisk så ofte som muligt”. Hun tilføjer: ”I andres øjne flotter jeg mig nok. De tænker måske ’snob’, men økonomien spiller ind på den måde, at jeg hellere vil spare på tøj. Jeg sparer aldrig på mad”. En udefrakommende, der kender Susan godt, supplerer: ”Hun er meget hippieagtig!”. Jon Christensen, der stort set er færdig med sit speciale på Jura, er kendt på gangen som den, der spiser som en baron. ”Jeg spiser rigeligt. Det skal være godt, forberedes ordentligt og der skal være nok af det. Cirka 90 procent af min økonomi går til mad og drikke”. Hvad angår økologien, er han ikke imod den, men da der bliver spurgt ind til den herskende sundhedsbølge, positionerer han sig skeptisk: ”Den (sundhedsbølgen, red.) er decideret rædselsfuld. Den er til dels misforstået og ikke gennemtænkt. Folk sætter lighedstegn mellem

Signe Bønlykke Dollerup

Mathias Christiansen

Lars Bo Østergaard

økologi og sunde kostvaner. Visse mennesker snakker også om raw food. Hvis dine madvaner er et problem, så spis mindre og godt. Altså, i stedet for at spise sundere og ringere, så spis mindre og godt. Det bliver man glad for i længden. Tro mig!”. Snakken om økologi udvikler sig til en diskussion blandt beboerne. Nogle taler om ideologi, andre om miljøet. 27- årige biologistuderende på 4. år, Lars Bo Østergaard, reflekterer nøjsomt over sine kostvaner og forsvarer miljøet: ”Jeg tænker sgu ikke på økonomien. Jeg vil hellere have god mad end at tænke på, hvad det koster. Halvdelen af det, jeg køber, er økologisk”. Han fortsætter med at fortælle begejstret om sin Prima Donna-ost: ”Den er jeg helt fascineret af, selvom den er ved at være færdig. Den bliver ved med at overraske mig lidt. Den interessante kost dukker frem, når man udforsker nye områder, men også det at genopdage ting, fx græskarsuppen jeg fik for nylig”. Lars smiler og siger: ”Jeg er næsten altædende. Alt, hvad naturen har at byde ind med…” En anden udefrakommende sidekammerat afslører Lars som en kommende biolog: ”Du er Naturens Søn!”.

”En undersøgelse i Canada har påvist, at de der går meget op i økologi, er svin på andre områder, fordi de nu føler, at de kan tillade sig det. Jeg køber økologi, når det giver mening, og når det ser lækkert ud. Når det ikke handler om profit”. Jonas Boch Michelsen har svært ved at definere sine madvaner, da det er en blandet landhandel. Det er gennemgående kød, rudbrød og pasta. Susan bryder ind og fremhæver: ”Det er meget med kød!”. En anden, der forholder sig særligt skeptisk over for sundhedsbølgen, er bachelorstuderende i Japanske Studier, Esben Thalsø Madsen: ”Sundhedskulturen er til tider ret ekstrem og halvfanatisk. Dens tilhæmgere spiser meget sundt, men får sjældent de vitaminer, som de har behov for. Jeg synes selv, at jeg spiser varieret kost; grøntsager og kød ved siden af. Tag for eksempel sådan noget som kildevand. Nogle mener, at det skulle være mere sundt – jeg synes, at det er noget værre fis”.

”Jeg laver ikke så meget mad. Det er meget enkelt. Sundt. Men jeg gider ikke at bruge så meget tid på det”. Antropologistuderende Agnethe Kristoffersen giver udtryk for noget tilsvarende: ”Min mad er sjusket. Alt, hvad der er nemt, men sundt. Jeg laver aldrig mad i ovnen og stort set aldrig på en pande. Jeg er for utålmodig. Jeg bruger egentlig ikke særlig mange penge på mad”. De andre supplerer: ”Men du spiser mange gulerødder!”. Agnethe spiser ca. 4 kg. gulerødder om ugen. Mathias Christiansen, som studerer Statskundskab, beskriver sine kostvaner som minimalistiske. ”For mig er det pasta, kylling og rugbrød, fordi det er nemt og sundt. De andre mener måske, at jeg er kedelig med maden, men jeg bruger ikke så meget tid på den”. Økonomiske begrænsninger spiller ikke den store rolle, og det er tit det samme, som han køber: ”Og det er jo også fordi, jeg hader at købe ind. Når jeg er i supermarkedet, vil jeg hurtigt ud igen!” 

Kød, skeptikerne og den blandede landhandel Kandidatstuderende i Nordisk Sprog og Litteratur Jonas Bock Michelsen udtrykker ikke sin personlige skepsis over for sundhedsbølgen og økologi lige så hårdt som Baronen, men i stedet refererer han til en artikel, som han engang har læst:

Minimalisternes kostbare tid Minimalisten er typen, der ikke gider at bruge tid på tilberedelsen af mad og på at købe ind, og når indkøbet overstås, indeholder indkøbsposen ofte de samme madvarer som de foregående uger. Deres svar på spørgsmålet om madvaner afspejlede da også, at der ikke var så forfærdeligt meget at sige om deres kostvaner. Den 22-årige Signe Bønlykke Dollerup fra Religionsvidenskab siger således:

DELFINEN

TEMA | MAD

LÆSERSULT

Fra Henning Carlsens filmatisering fra 1966 af Knut Hamsons roman Sult

Delfinens litteraturskribent går på jagt efter maden i litteraturen og finder ud af, at en sulten læser måske er en god læser.

ORD | SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN

Jeg leder efter mad i litteraturen og finder mange

vidt forskellige bøger, der sætter mennesker i forbindelse med mad. Der er livsbegærlige, tykke skurke, tynde og medlidenhedsvækkende eksistenser og sultende kunstnere. De har alle hver deres plads i litteraturen - men måske bør vi ikke stræbe efter at blive mættet med betydninger og løsninger, når vi læser.

DELFINEN

Madbegær ”Vi mader Fuglen, sagde Louise-Ældst. Hun var sprunget op paa Bænken med sin Skønhed og stod og stak Bai Kage ind i munden - Uh – han bider, raabte hun.” Dette lille uddrag er fra Herman Bangs roman Ved Vejen, hvor en af de mest centrale personer, den madglade Hr. Bai, lader sig made af romanens gifte-liderlige søstre Louise-Ældst og Ida-Yngst. Mens hans kone bliver mere og mere syg og udmagret, lader Bai sig glædeligt opvarte. Der er flere scener i bogen, hvor Bais begærlige madlyst udstilles som kontrast til hans manglende evne til at tilfredsstille sin kone Katinkas sult efter omsorg og kærlighed. Mad og spisning i litteraturen fremstilles ikke bare som udfyldelse af et fysisk behov, men har ofte dybere symbolsk værdi. I Ved Vejen fremstår Hr. Bai usympatisk til trods for, at han har appetit på både livet, mad og kvinder. På grund af sit

uopmærksomme væsen, kommer hans muntre begærlighed til at fremstå utiltalende. Hans volumenmæssige progression følger hans kones langsomme regression, indtil hun helt svinder ind. Begærligheden og sulten er i romanen ikke kun fysisk, men også psykisk fatal. Den tykke skurk og tynde stakkel ”Jeg vil ha’ mere bacon”. ”Der ligger noget klar på stegepanden, skatterbasse”, sagde tante Petunia og sendte sin velvoksne søn et kærligt blik. ”Vi må jo sørge for, at du har noget at stå imod med, mens tid er…” J. K. Rowlings Harry Potter–romaner er i en helt anden genre fra en helt anden tid end Herman Bangs Ved Vejen. Den spiller dog også på forholdet til mad. Den magre Harry Potter bor hos sin forrygende tykke onkel, der sammen med sin søn formår at sætte enorme mængder mad til livs. De beskrives usympatiske hele vejen igennem i

kontrast til Harry Potter, der først får et ordentligt måltid mad, da han befries fra den onde Mugglerfamilie og kommer på troldmandsslottet Hogwarts. Det er lidt andre omstændigheder end Ved Vejen, men i begge tilfælde beskrives madlystne, kraftige mennesker i kontrast til de tynde ”stakler”, hos hvem sympatien ligger. Kunstnersulten ”Jeg var bleven drukken af sult, min hunger havde beruset mig.” Denne replik stammer fra hovedpersonen i Knut Hamsuns Sult. Det er ikke kun som kontrastsætning mellem tyk og tynd, at maden i litteraturen spiller en rolle. I Sult relaterer madproblematikken sig til den kunstneriske proces. Hovedpersonen lever en forhutlet tilværelse, hvor han, hver gang han kommer i besiddelse af mad eller penge, på ulykkelig vis mister muligheden for mæthed igen. De enkelte gange, han får noget at spise, går det ud over hans digterformåen. Han kan ikke skrive, når han er mæt, og hans fantasi blomstrer kun i tilstanden af selvdestruktiv hunger. Den samme tematik tages op i Kafkas En sultenkunstner, hvor hovedpersonen lever af ikke at

spise. Han udstiller sin magre krop og sit mådehold i forhold til mad, indtil publikums interesse flytter sig fra ham over på zoologiske dyr, hvis livlighed og virilitet de finder mere interessant. Spørgsmålet bliver, om det overhovedet er en kunst at kunne sulte. Sultekunstneren siger selv, at han bare sultede, fordi der ikke var noget, der smagte ham. Hele teksten bliver på den måde en indirekte advarsel om at lægge for mange tolkninger i tekster. Det bliver en paradoksal udstilling af læserens sult efter altid at blive mættet med en fortolkningsløsning. Måske har vi godt af at sulte lidt, når vi læser. 

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

DELFINEN

TEMA | MAD

SU-VENLIGE SMAGSOPL De fleste af os studerende kan sikkert nikke genkendende til mere eller mindre succesfulde dates på Jensens Bøfhus krydret med de sporadiske druk-inficerede byture, der afsluttes halvt sovende over en Big Mac på den lokale McDonald’s. Men for den mere selektive studerende byder Århus heldigvis på sin del af alternativer til franchise- og junktrædemøllen. Denne skribent har kigget på tre af dem. ORD & FOTO | RUNE BRÆNDGAARD LARSEN

Restaurant Lodos Nørre Allé 51, Århus C

Thai & Sushi Fredriks Allé 146, Århus C en behagelig lyssætning. En statue af hinduguden Ganesha smiler til os, mens vi sætter os til rette i de høje stole.

Ydmygt udefra, hyggelig autentisk stemning indenfor. “Thai & Sushi” er stedet for dig, hvis du er til originale, krydrede thai-retter. Ganeshas thailandske gadekøkken Første stop bliver take-away og restaurant Thai & Sushi på Frederiks Allé. Restauranten, med indehaver Maree Saorangthoi ved roret, åbnende dørene første gang i februar 2009, og har med en dobbelt strategi siden haft fokus på både traditionsrige opskrifter fra det thailandske gadekøkken og japansk sushi. Atmosfæren “This place sure is cosy...a very authentic thaisetting...” Bemærkningen kommer fra min australske veninde og gæsteanmelder Ashley Rankin, der er udvekslingsstuderende ved ASB. Som globetrotter og madentusiast er Ashley med for at give restaurantoplevelserne en så nuanceret indgangsvinkel som muligt, og hun har umiddelbart fat i den rette ende. En del af charmen ved Thai & Sushi er at stedet udefra ser ganske ydmygt ud, men når døren åbnes, mødes man af hundredevis af thailandske kunstgenstande. De originale symboler og ikoner skaber en ganske unik stemning i restauranten, som samtidig fremstår meget hygiejnisk og med

DELFINEN

Maden Vi bestiller en SateGai til forret, som består af 4 kyllingespyd marineret i kokosmælk og gul karry, serveret med peanutsauce. “Mm, the peanut sauce is really good and not thick or oily as I had it before”, lyder det spontant fra Ashley. Kyllingekødet er mørt, og forretten er samlet set en succes. Denne efterfølges af en lækker tilberedt Phat Ki Mui bestående af risnudler og tigerrejer ledsaget af friskdampet broccoli og gulerødder. Alle retter kan tilberedes med tofu og dermed skræddersyes vegetaren. Betjening og pris Betjeningen er overordnet ganske god. Maden serveres prompte, hvilket må forventes, da vi stort set er de eneste i restauranten. Man oplever dog en vis distance mellem besøgende og personalet, som hverken lader til at snakke dansk eller virker særligt snaksaglige. På den anden side er det tydeligt at spore deres erfaring og engagement i køkkenet. Priserne er også ganske studievenlige med forretter og supper til 49 kr, og de fleste hovedretter til under 80 kr.

3. Sate Gai - 49 kr. & 9. Phat Ki Mui - 75 kr.

ty o sm o b b st m re e k o Selvom Lodos ikke er et slaraffenland for vegetaren, udmærker restauranten sig alligevel med et imødekommende personale og store og overraskende velsmagende hovedretter til SU-priser. Mücver med vandpibe Efter at have slugt to liter vand fortsætter vi med sved på panden til Restaurant Lodos på Nørre Allé. Lodos, ejet af Orhan Üsüdür, der har serveret mad fra det tyrkiske køkken til århusianerne i mere end 20 år. Atmosfæren Der hersker en god rustik stemning på restaurant Lodos, hvor Ganesha er udskiftet med vandpiber, tyrkiske statuer og “udendørs” verandaer. Ashley kigger rundt i lokalet... “The environment is mismatched in a pleasant way that would be very cosy at nighttime”. Desværre ankommer vi forholdsvis tidligt, så vi må nøjes med at forestille os, hvordan restauranten tager sig ud i stearinlysets skær, men potentialet er der. Maden Til forret bestiller vi Yoghurtlu Manco, som er en vegetarvenlig ret bestående af ovnbagte auberginer med løg, tomat, hvidløg, yoghurt og diverse krydderier, ledsaget med friskbagt

L st

B B o sa m 5 m re ro h

PLEVELSER I ÅRHUS C Restaurant Zeus Sønder Allé 20, Århus C tyrkisk brød. Selvom vi hurtigt bliver enige om, at forretten ikke er en af de helt store smagsoplevelser, er det tyrkisk brød lækkert, og det varer ikke længe inden der kun er brødkrummer tilbage i brødkurven. Hovedretten bliver dog modsat forretten en oplevelse af de større. Vi får serveret en sef bonfile, som er oksefilet med pastrami, tyrkisk pølse og rød peber. Med retten følger hvidløgssmør, salat og mucver, som er lidt af en tyrkisk specialitet bestående af indbagt kartoffelmos med feta. Oksefileten er perfekt mør og mucveren smelter nærmest på tungen. Vegetaren må dog kigge langt efter et måltid på Lodos, der med en enkel grøn pizzaret ikke har det store udbud i denne genre. Betjening og pris Betjeningen på Lodos er i top med et smilende og imødekommende personale, og der er samtidig kort ventetid på retterne. Priserne er mere end studievenlige med forretter til under 50 kr., store hovedretter til max 130 kr og tilmed med muligheder for mængderabat. Dette gør restauranten til en oplagt mulighed for både romantiske middage med kæresten såvel som en hyggelig aften med læsegruppen.

1. Yoghurtlu Manco - 45 kr& 19. Sef Bonfile - 130 kr.

Santorini er flyttet til Århus på Restaurant Zeus. Sydeuropæisk magi midt i Århus C Efter at have løsnet lidt i bukserne når vi til sidste stop på ruten, som er den græske Restaurant Zeus på Sønder Allé. Her specialiserer indehaverne Elisabeth og Panagiotis Ikonomidis sig i græske specialiteter, bl.a. med råvarer importeret direkte fra parrets hjemland. Atmosfæren Det er en meget speciel følelse, som vi går i møde på denne pudsige restaurant. Med en størrelse der cirka svarer til Molekylær Biologis “Rote Zone”fredagsbar, er der ikke plads til meget mere end 30 gæster ved de små borde. Alligevel, eller måske netop derfor, er rummet præget af en varme og sjæl, som de fleste andre madsteder blot må misunde. Græske flag og vaser i hobetal, billeder af smukke Santorini på væggene og græsk musik med karakteristisk bouzuki-lyd. Vi kigger halvt mundlamme rundt i rummet og bliver næsten i tvivl om, hvorvidt vi befinder os i Århus midtby eller på en ø i det sydlige agæiske hav. “Kαταπληκτικό”, ville jeg udbryde, såfremt jeg kunne tale græsk, men det jeg kan desværre ikke, så jeg nøjes med et anerkendende nik og sætter mig så ned.

Maden Vi bestiller en af restaurantens trerettersmenuer bestående af indbagte blæksprutteringe, kyllingesuvlaki med hjemmelavede kartoffelbåde og tzatziki som hovedret og is til dessert. Blæksprutteringene er gode uden at være mindeværdige. Det er kyllinge-suvlaki’en derimod med mørt kød, en tzatziki i den bedre ende af spektret og græske kartofler i særklasse. “Ben & Jerry’s is scum compared to this!”, proklamerer Ashley i mødet med desserten. Den hjemmelavede vaniljeis, som af udseende ikke ser ud af noget særligt, viser sig at puste nyt liv i ordsproget “døm ikke bogen på omslaget”, og som glubske gribbe slubrer vi den i os på rekordtid. For vegetaren er der også en del muligheder på Zeus med et udmærket udbud af grønne for- og ovnretter. Betjening og pris Selvom der ikke er meget plads i den lille restaurant, er der respekt til Zeus for god og hurtig betjening. Selvom der er travlt, sørger Panagiotis for overblikket i køkkenet, mens Elisabeth tager sig af betjeningen med hjertevarme og et smil på læben. Priserne er igen studievenlige med trerettersmenuer til 159 kr. 

Indbagt kalamari, kyllinge-suvlaki & hjemmelavet vanilleis - 159 kr.

DELFINEN

HISTORISK

Danmarkshistorien.dk tildeles stor formidlingspris Internetportalen Danmarkshistorien.dk, der er udarbejdet af historikere fra Aarhus Universitet, er blevet tildelt Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris og en check på 100.000 kroner. Folkene bag projektet beskriver det som et stort skulderklap og et kvalitetsstempel, som blandt andet skal bruges til at gøre hjemmesiden til et fælles projekt for hele humaniora. ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN

Danmarkshistorien.dk havde blot 344

dage på bagen, da den i slutningen af april fik sin hidtil største blåstempling. Det skete da forskningsministeren og Kronprinsesse Mary overrakte Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris og en medfølgende check på 100.000 kroner til redaktionen bag internetportalen på Tycho Brahe Planetarium i København. Prisen blev givet med den begrundelse, at Danmarkshistorien.dk er en banebrydende nyskabelse inden for webbaseret forskningsformidling, der både indeholder høj faglighed og stor udnyttelse af internettets muligheder for formidling. Delfinen fangede studieleder Søren Hein Rasmussen fra Institut for Historie og Områdestudier, da han var på vej hjem fra prisoverrækkelsen i en bus fyldt med feststemte historikere fra Aarhus Universitet. ”Vi er rigtig glade for prisen. Vi er en masse frivillige, der arbejder med det her, og så er det rigtig vigtigt at få sådan et skulderklap. Videnskabsministeren udtrykte, at hun prioriterede forskningsformidling, og hun mente, at vi gjorde det godt. Det kan næsten ikke blive bedre for os”, fortæller Søren Hein Rasmussen. Fællesprojekt for humaniora Videnskabsministeriet har uddelt formidlingsprisen siden 2004, men det er første gang, at prisen går til Aarhus Universitet, og det er første gang, at den tilfalder forskere fra humaniora. Søren

DELFINEN

Hein Rasmussen fortæller, at visionen er at gøre Danmarkshistorien.dk til et fælles projekt for hele humaniora, der favner flere fagområder end blot historie. ”Vi vil gerne gøre det til et humanioraprojekt frem for bare et historieprojekt, og med den her pris bliver det måske nemmere for andre at se, at det rummer muligheder for deres fag og muligheder for at blive synliggjort.” Folkene bag hjemmesiden er allerede i dialog med forskere fra Nordisk Institut om at udvide stoffet med dansk litteraturhistorie, og planen er, at samarbejdet allerede skal gå i gang i løbet af foråret. Visionen er dog på sigt at udvide stoffet, så det omfatter hele paletten af humanistiske fag for dermed at kunne give bredere billede af Danmarks historie. ”Vi har store planer om at få inddraget flere fagligheder, så det ikke er så snævert historiefagligt, som det er nu. Det kan både være litteraturhistorie, musikhistorie, kunsthistorie, filosofihistorie og så videre. Alt hvad der vedrører den danske fortid, vil vi forsøge at favne.” I forvejen samarbejder redaktionen bag Danmarkshistorien.dk med folk fra Institut for Informations- og Medievidenskab om at forske i og teste digital humanistisk forskningsformidling, som man tidligere i år fik en bevilling på 2,1 millioner kroner til fra Det Frie Forskningsråd. Gik ned på åbningsdagen Danmarkshistorien.dk blev lanceret den 14. maj 2009 med støtte fra Det Humanistiske Fakultet

som et samarbejde mellem forskere fra historie og arkæologi på Aarhus Universitet. Internetportalen formidler forskningsbaseret viden om Danmarks historie og har over 4000 tekstsiders indhold, der rummer alt lige fra historiske kilder over myter om Danmarkshistorien til en film om dansen lanciers historie. Projektet blev allerede fra begyndelsen mødt af overvældende medgang, da hjemmesiden en overgang gik ned på grund af de mange besøgende på åbningsdagen. Siden da har over en kvart million brugere været forbi hjemmesiden, der hver dag har over 1000 besøgende. Det første skridt til etableringen af Danmarkshistorien.dk blev allerede taget i 2000, da den daværende institutleder foreslog, at man lavede et historisk leksikon på nettet. Forslaget blev ikke til noget, men fire år senere kom man på et format, der ligner det nuværende. I 2007 fik man økonomisk støtte til projektet fra fakultetet og siden gik det stærkt. I øjeblikket arbejder folkene bag projektet med at søsætte en række nye formidlingstiltag. Blandt andet arbejder man på at skabe en smartphone applikation, så man kan få historisk viden om det sted, man befinder sig serveret på sin telefon, og en gruppe er ved at skabe et computerspil om gymnasiepigen Bea, der sendes tilbage i tiden til Århus anno 1458. 

KLIPPESTUDIE 86 10 20 00

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

SEBASTIAN

PROFESSIONAL

1 stk. 125,3 stk. 250,Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C Online booking på www.klippestudie.dk

DELFINEN

INTERNATIONAL

World MUN

DELFINEN

– a hands-on exercise in international diplomacy

Delfinens international reporter participated in the Model United Nations in Taipei, Taiwan, where students from all over the world took part in a simulation of work of the United Nations. ORD | FANNY FROEHLICH

Model United Nations

The term Model United Nations (MUN) signifies simulations for pupils and students, in which the work of the UN is played out. Already in the 1920s, some US-American colleges organized simulations of the UN predecessor – the ‘Model League of Nations’. In 1945 the United Nations were founded and only a few months after that the first ‘Model United Nations’ were created, also in North America. Nowadays you can find MUN conferences all over the world, among the largest is the Dutch "The Hague International Model United Nations" (THIMUN) founded in 1969, taking place every year and hosting more than 3000 participants. There are national and international MUN conferences; several respected universities, such as Oxford in England or Sciences Po in Paris, organise some; in the German-speaking world in particular UN simulations are very popular. There also exists a Danish version, the DanMUN. The working language of most MUN conferences is English, but nowadays some simulations are also conducted in different languages. Some MUNs are bilingual and offer simultaneous translation to their participants. WorldMUN in Taipei The World Model United Nations (WorldMUN) or Harvard WorldMUN was founded in 1991 by several Harvard students. The first conference took place in 1992 in Miedzyzdroje, Poland with about a 100 delegates. Since 1997, WorldMUN started partnering with host teams (representing a national university of the country where the MUN

takes place) and began offering social activities surrounding the actual conference. This year the WorldMUN took place in Taipei, Taiwan from the 14th to the 18th of March 2010. With 1900 Delegates from 48 countries and 200 universities participating it was literally a ‘great’ experience. Most delegates came from Europe or Asia followed by North America, South America, the Middle East and Africa. I first found out about the WorldMUN in Taipei last Christmas, at a Julefrokost with my classmates. Some of us were considering going there and I started to get curious. The IHO (Institut for Historie og Omradestudier) department of Aarhus University would send a delegation of its students to the WorldMUN and I wanted to be part of that. The normal procedure is that schools or universities, not individuals, register at the WorldMUN – being an IHO student I talked to the responsible persons at the department and became an official delegate representing Palestine on behalf of Aarhus University. The concept of the MUNs is that you represent other countries, not your own, in order to put yourself in somebody else’s position and, ideally, develop an understanding of their situation. Three months passed before I found myself with eleven other students from AU on a plane to Taiwan, fleeing the cold weather in Denmark. All of us had been divided into different committees – some were in General Assembly (GA) committees, some were in committees of the Economic and Social Council and Regional Bodies (ECOSOC) and again others were part of the Specialized Agencies. One of us represented an NGO. Our delegations in each of these committees consisted of one to two persons. I was representing Palestine in the GA committee World Health Organization (WHO) fighting Neglected Tropical Diseases, one of two possible topics. As a member of your committee you could find a lot of information online regarding the potential topics to be discussed. The procedures The procedures of MUN can fill a whole handbook, so I will address them only shortly: as a WorldMUN

delegate you are asked to represent the interest of a certain country. Topics of world-political relevance are discussed and the aim of each committee is to come up with a resolution. In order to do so, various working papers are set up, which are further elaborated into draft resolutions. Finally, a resolution is voted upon. Delegates have to try to find support from others for those documents they favour most. There are formal and informal structures present at WorldMUN – the speaker’s list enables one delegate at a time to speak in front of the others, the moderated caucus allows delegates to discuss a certain topic for a certain amount of time - here again a speaker’s list is created. Unmoderated caucuses are informal – they last for a specified time and they have a specific purpose. In such a caucus there is no speaker’s list, people group with each other to talk on an eye-to-eye basis, either in the conference room or outside of it. Working with these procedures gives you a ‘hands-on exercise in international diplomacy’ as the current UN General Secretary Ban Ki-Moon phrased it in his Message to Harvard WorldMUN. The best delegates are awarded in the end. Social activities As mentioned earlier, part of the WorldMUN are the social activities – in the opening ceremony, the president of Taiwan and the mayor of Taipei were invited speakers. The closing ceremony was dedicated to awarding the best delegate performances. A dinner with your committee in the beginning with delegates introducing their home countries by bringing food and drinks and the Chinese Lunar New Year were some among many events. Going to the WorldMUN in Taipei was a great and interesting experience – I especially enjoyed the international setting giving you the chance to meet with people from all over the world (even though that sounds a bit corny, it actually held true). There are many MUNs out there – you might want to keep your eyes open! 

DELFINEN

KULTUR | INTERVIEW

BERLINER-AESTETIK I NATTELIVET En lille gruppe idealistiske initiativtagere, der kalder sig Vektor, vil være med til at skabe en alternativ international scene for eksperimenterende elektronisk musik med inspiration fra Berlinerskolen i det ellers populærkulturelle natteliv i Århus. Delfinen har taget en snak med en af initiativtagerne, Rasmus Steen, om selve konceptet og mulighederne for dets succes i en lille by som Århus. ORD | GITTE VAN LE

Hvorfor navnet Vektor? ”Vi var lidt trætte af alle de gøglede navne rundt omkring, så vi skulle have et navn, der var hårdt og industrielt. Matematisk. Vi går meget op i, at det er en meget konsekvent æstetik - minimalistisk og nedbarberet”. Hvem består Vektor af? ”Vi består af tidligere journaliststuderende, Kaospiloter, psykologistuderende og andre uden for universitetsmiljøet. Aldersgruppen er fra 20-24 år”. Hvad var startskuddet til dannelsen af Vektor? ”Det har egentlig udviklet sig organisk over en lang periode. De, jeg har kendt i længst tid, er fra efterskolen. Vi er alle sammen forfærdelige musiknørder og har brugt byens forskellige musiktilbud, så vi har en bred erfaring med kulturelle arrangementer i Århus, hvor vi har prøvet forskellige typer af musik. Det, som vi har savnet, er et sted med en konsekvent profil med 90’er Chicago-house, Detroit-techno og minimaltechno. Når man går i Aarhus og hører musik, er det de samme numre der bliver spillet, de samme musiktilbud. Det er nemt at blive dj i Århus, for man kan altid vælge de samme 15 populære numre. Når der været arrangementer med tilnærmelsesvis god musik, er faciliteterne ikke i orden”.

Rasmus Steen, en af initiativtagerne bag Vektor

DELFINEN

Hvad mener du med, at de ikke har været i orden? ”Vektor går meget op i lokaler. Det hele skal gerne være ensartet og have et strengt æstetisk udtryk, hvor man kan få en komplet oplevelse. Tag for eksempel Berghain i Berlin. Nogle fra Vektor har boet i byen og vi andre besøgt stedet jævnligt, men man kan ikke genskabe Berlins Berghain, for det er unikt. Man kan sige, at, vi gerne vil overføre

principperne med det æstetiske udtryk og den komplette oplevelse af at gå i byen, stemningen, musikken og rammerne for det”.

aftale om at lave arrangementer på Vestergade 58 en gang månedligt. Vores første arrangement dernede afholdt vi d. 23. april”.

Hvad var det præcist i Berlin, der var fascinerende? ”Da jeg var på Berghain, var det et overgreb på ens sanser! På den positive måde. Man kommer ind i det tårnhøje industrikompleks i et gudsforladt område, et livløst område. Det er en 3-4-etagers, hvor man overskrider sine grænser, men man er ikke nervøs for at være derinde. Der er en grundlæggende følelse af, at det hele fungerer. Samtidig med at stedet har et overvældende udtryk, men det er selve den måde, de fungerer på, der er fascinerende. Det ekstravagante er med i det diskrete. Vi har været enormt utilfredse i Århus, for hvis der bare er én ting der sejler, så ødelægger det oplevelsen”.

Hvad har I eller være med til at arrangere? ”Mange fra Vektor har været med til at arrangere Jesus Was a Dancer (kæmpe fest i Apolstolske Kirke på Nørre Allé, red.). Nu føler de godt nok, at navnet forfølger dem lidt. Begivenheden viste, at der var brug for konceptet i byen, fordi virkelig mange mennesker mødte op. Festen blev hurtigt lukket af myndighederne, men det viser, at man med den rigtige pakke, kan mobilisere ekstremt mange mennesker på ekstremt kort tid. Der stod jo en lang kø af mennesker udenfor, som gik helt ned til kiosken 7/11. Der var slet ikke plads til så mange mennesker. Der var nok ”kun” plads til 500 mennesker. Det kom bag på os alle sammen!”.

Rasmus Steen fremhæver: ”Det er meget vigtigt for os, at det ikke bliver et af de dér iscenesættelsessteder. Vi har et klart koncept, som er inspireret af Berlinerskolen, og det er vigtigt, at man kommer for at få en sansemættet oplevelse ud af det, hvor lyden, musikken, æstetikken bare fungerer” 

Vektor er med til at arrangere Mejlgade for Mangfoldighed d. 8. maj 2010. Tjek Vestergade 58 for Vektors kommende arrangementer.

Men kan en by som Århus bære den alternative scene i så stor en grad som Berlin? ”Man skal ikke opleve stedet som ideologisk, men om Aarhus kan bære det, bliver spændende at se. Vi tror på baggrund af vores egne erfaringer, at folk dukker op, hvis konceptet er gennemført professionelt. Det nytter ikke noget, at én enkelt ting er velfungerende, mens resten sejler. Vi vil gerne, at der ikke en enkelt ting, der sprænger i øjnene, men at alle elementer smelter sammen. Vi har et koncept, som vi kan smide under Vektornavnet, hvorimod mange klubber ikke har et koncept og kun trækker på en kendt dj. På længere sigt er det bedre at have et koncept. Folk skal vide, hvad de får”. Det må da begrænse, at konceptet kun er i forhold til elektronisk musik. ”Jeg tror, at selv folk, der ikke har en særlig tilknytning til den slags musik, vil få en god oplevelse, hvis de bare får en gennemført oplevelse af vores arrangement. Mange folk kan jo godt lide at høre elektronisk, og vi kan måske få de andre til det, hvis vi giver en oplevelse, som er gennemført god. Især når de oplever, at musikken passer til resten. Som udgangspunkt er alle jo velkomne, men vi ved jo også godt, at folk har bestemte præferencer”. Hvor holder I jeres arrangementer? ”Vi arbejder fra bunden af og op, så vi er ikke begrænset til kun et enkelt sted. Lige nu har vi en

Vestergade 58 lægger lokaler til Århus’ nye natklub Vektor

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

BØGER

Vladimir Sorokin: En Opritjniks Dag

Morten Ramsland: Sumobrødre Terry Gilliam: T

Forlaget Vandkunsten

Rosinante

En Opritjniks Dag giver et rammende bud på hvilken dystopisk fremtid, nutidens Rusland bevæger sig hen imod. En enevældig diktator, der leder tankerne hen på de mest frygtede russiske statsoverhoveder såsom Stalin og Ivan den Grusomme, styrer landet med en jernnæve, som knuser alle, der tør så meget som at tænke en unationalistisk tanke. En af de ting, der adskiller Sorokins dystopi fra andre bøger med samme tema, er, at det fordrejede, mareridtsagtige samfund ikke ses gennem ofrenes øjne. Vi følger derimod en højt placeret torturbøddel, et medlem af det såkaldte Oprichnina (hvilket netop var navnet på Ivan den Grusommes rædselspoliti for flere hundrede år tilbage), igennem en ganske almindelig dag med massevoldtægt, mord og voldsudøvelse uden den mindste antydning af samvittighedskvaler eller overvejelser af rigtigt eller forkert. Denne vinkel gør bogen anderledes og interessant, da den giver et indblik ind i en afsporet og degenereret medløbers syge tankegang. Endvidere får vi i bogen en spændende indsigt i gruppementalitetens uhyggelige magt over mennesker. Opritjnikkerne bekræfter konstant hinanden i, at det, de gør, er det rigtige, og hvis man afviger det mindste fra normen, trues man med udstødelse fra korpset. Skønt vold og krænkelser er en vigtig del af arbejdet som opritjnik er korpset, og formentligt hele befolkningen, underlagt selvmodsigende, nypuritanske regler såsom et forbud mod bandeord samt pornografi, hvorimod trusler

DELFINEN

og voldtægt er en del af oritjnikkernes daglige arbejde! Det fiktive Opritjnina er på alle måder en genoplivning af Ivan den Grusommes frygtindgydende efterretningstjeneste, der ligeledes bestod af en flok særligt indviede mænd, der med vold og trusler drev adelsmænd på flugt, udførte offentlige massehenrettelser og i det hele taget undertrykte det russiske folk med alle midler. Synsvinklen og den udpenslede beskrivelse af voldtægt, hård sex og blodudgydelser gør, at bogen kan være ubehagelig at læse. Til gengæld foregår historien i et højt tempo, og den er den skrevet med et flot og flydende sprog, hvilket sammenlagt med det voldsomme tema gør bogen letlæselig og spændende. Selv hvis man ikke normalt kan lide science fiction, kan En Opritjniks Dag varmt anbefales. Den drager så mange interessante paralleller til både fortiden og nutidens Rusland og rammer lige plet i den ultranationalistiske tankegang, der skyder op overalt i Østeuropa selv den dag i dag. Nina Hesselund

Gilliams sprudlend

I Dværge, Sumobrødre serverer Morten Ramsland igen spejle og maskerede lurendrejere. en slægtshistorisk og latin. Instruktøren Terryportion Gilliam løgn har med The Med udgangspunkt barndom han til Imaginarium ofi sin Dr. egen Parnassus lagt ifortæller kakkelovnen om barske og brutale lege, som 11-årige drenge en de rutsjebanetur igennem gøglets og det klassiske kaster sig ud i: tennisverden. med skrubtudser, karnevals magiske Lad det medendeløse det samme brutale slagsmål og tortur yngre drenge. Og og være sagt: Hvis man synesafom Gilliams skæve selvom romanen højspændt, derend ikkelade er sig finurlige univers,er kan man ikke og andet mange hver hårdtslående lammer, forføre,spalter så manmellem efter filmen forlader biografen med så over og af meningsløs vold og etkammer stort smilbogen på læben tonerne af lettere ustemt levner ikke meget plads tili ørerne. den eventyrlighed og lirekassemusik ringende deNår røverhistorier, som gjorde hans forrige bog man skal anmelde The Imaginarium of Dr. Hundehoved en svært fantastisk Parnassus, ertildet ikke roman. samtidig at komme Selvom også er overdrevet og ind på deHundehoved tragiske omstændigheder vedrørende fuld af løgnagtige og knogleknusende filmens tilblivelse.historier Heath Ledgers alt for tidlige kampscener, så rummer denhele meget mere. Etmen død var tæt på at kuldsejle projektet, stort, spraglet spændende personliggalleri Gilliam formårog alligevel at vende tragedien til et skildres henover generationer, ogJude selvom interessant tvist,tre idet Johnny Depp, Law og volden er tilstedeværende blodig, udvikler Colin Farell udfylder rollenog som Tony så inde i Dr. personerne sig og gentager forældrenesUdover fejlagtige Parnassus’ imaginære drømmeverden. beslutninger. I Sumobrødre har finder Ramsland suget denne overdådige besætning vi Christopher det eventyrlige ogsom finurlige ud, og tilbage er Waits et Plummer i rollen Dr. Parnassus, og Tom præpubertært voldsorgie, hvori leverer en elskeligt diabolsk Mr.hovedpersonens Nick. eneste går uderpå Tonysrefleksioner mange ansigter påatenforstå, gang hvorfor et mor og far ikke vil tale farfar.samtidig Persongalleriet spændende greb, menmed muligvis dens erakilleshæl. stort, menHeath ikke spændende – alle Ledgers Tonyogerspraglet en meget drengene er mere eller mindre tvetydig karakter, og det blivervoldelige lidt sværtbøller, helt at og pigerne, de huden da bliver det samme. komme indhvis under pånævnt, ham. Måske et vilkår Der ermå langt til den uskyldige barndomsglæde man acceptere, når der kun har været en i Ramslands børneskikkelserne begrænsetbarndomsverden: mængde optagelser at arbejde med, ermen fortegnede følelseskolde bæster i evig krig med Tony foretager nogle personlighedsskift, der hinanden. Ogvære børnlidt kanvanskelige godt væreathensynsløse til tider kan følge. ogRent mobbende, men kan også være søde, visuelt er Thede Imaginarium of Dr. Parnassus forstående og kærlige – men det er der ligesom klassisk ”Terry Gilliamsk” og overdådig. Gilliams

FILM

am: The Imaginarium of Dr. Parnassus

dlende hurlumhejhus ikke i Ramslands barndomscyberpunk. sans plads for dettilpå en gang absurde og poetiske Det bliver ensformigt i længden gør denne film værd atogse,kedeligt alene på grund af kun sin at høre omMen de ondskabsfulde smertefulde ting, billedside. i modsætning og til mange af andre børnene gør ved visuelt stærke filmhinanden. i biografen denne vinter, I de passager, hvor densamtidig voldelige evner The Imaginarium at11-årige holde seeren hovedperson gør sig refleksioner over nysgerrig. Gilliams evne til at strikke etfamilien, godt fungerer Sumobrødre godt. bliver eventyr sammen, der, rigtig som et ægteDet hurlumhejhus, spændende og sprudlende, når drengen begynder er konstant overraskende, unddrager sig de at stille spørgsmål. Når han undrer over,store hvorfor faldgruber af forudsigelighed, somsig mange den nye videomaskine pludselig bliver hentet Hollywood-produktioner desværre falder i. af to store mænd, og hvorfor farfar en holder i sin gamle Filmen er først og fremmest fortælling om bil udenfor huset og fantasi stirrer. Pludselig hopper familiens den blomstrende og den gode historie, skeletter ud af skabet, og voksenverdenen ogsådan hvor det visuelle blot bliver ekstra pynt. Som barndommen sammen i en fordrejettil et forfriskendesmelter greb, der står i modsætning eventyrlig – en virkelighed som de film, dervirkelighed først og fremmest sælger sig selvopstår, på fordi hovedpersonen ikke helt er i meget stand til at hvor tekniske landvindinger, eller hvor eller forstå. lidt produktionen har kostet. Som Tony så rigtigt Sumobrødre har dybde, når den 11-årige spørger: Can you put a price on your dreams? – tilfældigvis havner med en fod i både barndom og Kan du sætte en pris på dine drømme? voksenlivet, men mangler det analytiske apparat til at kunne Salling forstå situationen. Eksempelvis finder han Christian en samling pornoblade i et skur, og bliver pirret uden at forstå hvorfor. Desværre er det meste af romanen henlagt i slagsmål og drillerier, og det er anstrengende at læse om i længden – især når det ikke fører nogle vegne. Sumobrødre er en roman der sidder ubehjælpeligt fast i et barnligt voldslimbo – og det er synd. Jeppe Knudsen

Louis Leterrier: Clash of the Titans Spiller i Cinemaxx og Biocity Efter at have forladt biografen var der bred enighed om, at det grundlæggende var en elendig film, vi lige havde været i selskab med, men alligevel var vi ikke skuffede - tværtimod. Vi var tre drenge, der havde bestilt billetter til et ”clash of titans” og havde derfor ikke flere forventninger end som så. At vi syntes, det var en elendig film, men god underholdning, var der en række grunde til. Der er i tidens løb produceret en enorm samling af film, ofte i genren action/fantasy, som nogenlunde udfoldes over det samme plot. Man følger en gruppe protagonister med hver deres individuelle, men karikerede og simple personligheder, der til sidst skal have et stort opgør med de onde. Denne type film er med Clash of the Titans, blevet et eksemplar rigere. I gruppen har vi helten Perseus (Sam Worthington), den hårde Draco (Mads Mikkelsen) samt et par lidt skæve karakterer, som kommer med et par komiske indfald, når der lige er brug for det. Disse let genkendelige træk lader ikke ligefrem tilskueren på noget tidspunkt gispe af spænding efter at vide, hvad der mon nu skal ske. Figurerne i filmen er vanen tro også overfladiske og næsten komiske i deres ensidighed, som når Draco eksempelivs siger, at han kun vil smile, når han kan få lov at spytte guderne i øjnene. Men hvis man kan affinde sig med det, så er Clash of the Titans ganske udemærket underholdning. Tempoet i filmen er hurtigt, hvilket kun klæder genren, da man - ofte i hvert fald - ikke er så interesseret i de relativt simple, tomme og kedelige dialoger. Det starter hurtigt ud med

en præsentation af Perseus, som lever det stille fiskerliv, men som hurtigt motiveres til at indblande sig i oprøret mod de tyranniske guder, da de netop har slået hans familie ihjel. Han møder den gravalvorlige Draco og dennes mænd, hvor han trænes og presses til at bruge sit potentiale som halvgud, selvom Perseus har svært ved at anerkende sine biologiske rødder. De slås mod kæmpe skorpioner, dæmoner, Medusa og andre fantasifulde skabninger, som den græske mytologi er fuld af, og det er især i disse actionscener, at Clash of the Titans leverer den vare, man kan forvente. Anders Nicolás Skeel

DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

KUNST

Adam Saks: Visual Voodoo

Kunstnernes Påskeudstilling

Terry Gilliam: T

ARoS, 24. april - 1. august 2010

Kunstbygningen, 28. Marts – 2. maj 2010

Gilliams sprudlend

Sømænd, sydhavsøer, og søslanger. Adam Saks’ udstilling Visual Voodoo er bestemt ikke pussenussede akvarelmalerier af solnedgange, som de selvrealiserende hattedamer på aftenskolekursus ville male dem. For teknisk set er der faktisk tale om akvarelmaleri, selvom de sarte pastelfarver har måttet vige for pornopaletten og penselstrøg med saft og kraft, som man nok kun sjældent finder hos de middelaldrende menopausister i spraglede gevandter, der i betænkelig grad minder om Anne Marine Helger. Motiverne er hentet fra eksotiske himmelstrøg, og kredser i høj grad omkring en slags udsyret karnevalesk sømandsmytologi befolket af eksotiske kvinder, fabeldyr, korsfæstede sømænd, druk, hasardspil, hor og en allestedsnærværende dødningefigur med monokel og høj hat. Et billedunivers, der trækker på samme mytologi som romantiserende gamle danske søfartsfilm (eksempelvis Styrmand Karlsens Flammer med Karl Stegger som sortmalet negerhøvding med en knogle i håret), men på et ondt LSD-trip hvor det smukke og eksotiske blander sig med det sammenfiltrede og groteske. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at flere billeder tematiserer tatoveringen, der som visuel udtryksform ligger meget nær Saks’ motiviske og kompositoriske principper, og som igen knytter sig tæt til sømandsmytologien. Saks arbejder også med akvarellen som medie. Hvor den normale akvarel begrænser sig til et forholdsvist lille format, er flere af Saks’ værker enorme vægmalerier, der udfordrer

DELFINEN

akvarelmaleriets materialitet. Tæt på er det ikke altid noget kønt syn, men på afstand fungerer flere af de store billeder faktisk overraskende godt. Ud over akvarellerne udstilles også en serie keramikfade. Undertegnede har personligt ikke noget særligt forhold til fajance, og omtalte lertøj efterlader derfor ikke større indtryk end de kitschede souvenirfade indkøbt på familiens ferie til Kreta i 1982. Det er muligt, de har usete kvaliteter, men ved siden af akvarellerne virker de en smule overflødige. Alt i alt er Visual Vodoo en temmelig snæver udstilling, og man skal formentlig være die-hard kunstnørd eller have indtaget et vist kvantum psilocybinsvampe for at føle, at man har fået valør for den ikke helt undseelige entrépris. Det kan derfor anbefales at undersøge, hvilke andre udstillinger ARoS kører sideløbende, for selvom Visual Voodoo byder på mange finurlige værker, som man kan fortabe sig i, så er der på godt og ondt tale om en forholdsvis traditionel udstilling uden de helt store overraskelser. Christian Salling

Jeg Dværge, kan godt spejle lideogspørgsmål. maskerede I særlig lurendrejere. grad holder jeg Instruktøren af spørgsmål, Terryhvis Gilliam primære har med mål ikke The er at blive Imaginarium besvaret.of For Dr.eksempel: ParnassusHvorfor lagt i kakkelovnen holder vi optil med en rutsjebanetur at vokse? Eller: igennem Hvorforgøglets vender og fiskdet bugen klassiske i vejret, karnevals når de magiske dør? Sådanne verden. Lad spørgsmål det med behøver det samme ingen være svar. sagt: Der Hvisfindes man synes svar på om spørgsmålene, Gilliams skæve det og fornægter finurlige univers, jeg ikke.kan Jegman forbeholder ikke andet mig end bare lade sig retten forføre, til så at man lade efter spørgsmålene filmen forlader forblive biografen spørgsmål. med Svarene et stort interesserer smil på læben mig ogegentlig tonerneikke. af lettere Og det ustemt er ikke lirekassemusik for at være på ringende tværs eller i ørerne. sådan noget, at jeg siger Nårdet man her. skal Jeganmelde kan bareThe godt Imaginarium lide spørgsmålets of Dr. fantastiske Parnassus, karakter er det svært - denikke poesi, samtidig der ligger at komme i et så stiliseret ind på de naivt tragiske spørgsmål omstændigheder som: Hvorfor vedrørende holder vi op filmens med at tilblivelse. vokse? Der Heath er mange Ledgers flere alt billeder for tidlige i det spørgsmål, død var tætend på der at kuldsejle er i svaret. hele projektet, men Gilliam Ovenstående formår tankestrøm alligevel at vende tog sittragedien spæde udspring til et under interessant mit nylige tvist,besøg idet Johnny på Århus Depp, Kunstbygning. Jude Law og Kunstnernes Colin Farell udfylder Påskeudstilling rollen som - KP10 Tony - erinde sat iop Dr.i Kunstbygningens Parnassus’ imaginære lyse kælderlokaler, drømmeverden. ogUdover det var her, denne at jeg overdådige gik rundt besætning og tænkte på finder spørgsmål. vi Christopher Men mere Plummer om det i rollen senere. som Dr. Parnassus, og Tom Waits leverer Hovedformålet en elskeligt med diabolsk KP10 erMr. at Nick. præsentere aktuelle Tonys værker mange af ansigter en række er på mere en gang eller mindre et etablerede spændende kunstnere. greb, menUdstillingens muligvis samtidig værkgenrer dens spænder akilleshæl. vidt, Heath og man Ledgers møder Tony således er en både megetmaleri, installation, tvetydig karakter, videoinstallation og det bliver oglidt skulptur. svært Denne helt at mangfoldighed komme ind under af medier huden tæller på ham. dog Måske bådeet opvilkår og ned mani den må acceptere, overordnede nåroplevelse der kun har af udstillingen. været en begrænset Det er bestemt mængde til udstillingens optagelser fordel, at arbejde at med, den menpræsenterer Tony foretager et sånogle bredtpersonlighedsskift, udvalg af visuelle der udtryksformer. til tider kan være Detlidt er spændende vanskelige atatfølge. blive præsenteret Rent visuelt foreren The bred Imaginarium vifte af værker of Dr.og Parnassus hoppe fra klassisk det ene ”Terry medie Gilliamsk” til det andet, og overdådig. men det Gilliams er også

MUSIK

udfordrende og krævende. Hvilket bringer mig videre til udstillingens akilleshæl, nemlig selve kurateringen og udstillingsdesignet. Når en stor mængde meget forskellige værker samles i ét rum, er det svært at skabe én sammenhængende udstilling. Kritikken er muligvis en anelse uberettiget, eftersom KP10 arbejder på nogle andre præmisser end gængse museumsudstillinger. KP10’s formål er - som tidligere nævnt - at give tid og rum til den spirende kunstneriske underskov. Ikke desto mindre lægger am: The Imaginarium of diffuse Dr. Parnassus udstillingens lettere form sig, som en lille ridse i vinylen. Når det er sagt, skal det samtidig dlende hurlumhejhus slås fast, at der optræder en håndfuld virkelig interessante værker, som i særlig grad formår at markere ’rodebunken’ . Ogog ja, poetiske det er disse sans for detsig påien gang absurde værker, derfilm satte gang refleksionerne omkring gør denne værd atise, alene på grund af sin det fantastiske ved ubesvarede spørgsmål. billedside. Men i modsætning til mange af andre Tag forstærke eksempel Tube Girl: en byste visuelt film iskulpturen biografen denne vinter, af en pige med en åbensamtidig bog foranatsig. Soklen, evner The Imaginarium holde seeren bysteformens traditionelle udstillingsplatform, nysgerrig. Gilliams evne til at strikke et godt er væk. Bysten af pigen er altså placeret direkte eventyr sammen, der, som et ægte hurlumhejhus, på gulvet. Først når man går hen og bukker er konstant overraskende, unddrager sig de sig ned for at læse i pigens åbne bog, opdager faldgruber af forudsigelighed, som mange store man, at hele bysten er lavet af cykelslanger. Hollywood-produktioner desværre falder i. Det sorte gummimateriale giver associationer et Filmen er først og fremmest en fortællingtilom fascistoidt, s/m-lignende billedunivers og stiller den blomstrende fantasi og den gode historie, sig i stærk opposition til værkets ellers ret hvordermed det visuelle blot bliver ekstra pynt. Som sådan sobre og uskyldige Sammenstødet et forfriskende greb,motiv. der står i modsætningmellem til det uskyldige og og modbydelige åbner sig værket de film, der først fremmest sælger selv og på gør det interessant. Det eller er med andre ordeller selve tekniske landvindinger, hvor meget hvor denne diskripans, har der kostet. gør, at jeg lidt produktionen Sombliver Tonyfascineret så rigtigt og får lystCan til at bruge på værket. Girl stiller spørger: you put atid price on yourTube dreams? – en spørgsmål, som jegdrømme? umiddelbart ikke Kanmasse du sætte en pris på dine er i stand til at besvare. Pointen er, at jeg på en eller anden måde oplever denne her uvished som Christian Salling givende - som et spørgsmål, der ikke nødvendigvis behøver at blive besvaret. Blandt mine absolutte favoritter på KP10 er Kines kjole fra Venedig. Et nærmest sfærisk enkelt billede, der dog åbenbarer en mængde fine små detajler. Hvis man giver sig tid til at blive stående foran det vel at mærke. Med spørgehatten på, og tid til rådighed, er det muligt at blive både berørt, forbavset og forundret på KP10. Og tak for det i øvrigt. Jeppe Lentz Wildt

Rufus Wainwright: All Days are Nights: Songs for Lulu Universal Music Så er der atter et ny album fra den canadiske popsmeddarling Rufus Wainwright. Det er tre år siden hans sidste regulære studiealbum Release the Stars udkom, og i mellemtiden har han begået et par live-albums. Vanen tro tillader han sig i sit tekstunivers at føre lytteren helt ind i privatsfæren, hvor familien i al sin skrøbelighed har det med at rumstere. I sangen Martha fremstår han helt hudløs, og ensomt forsøgende at holde fast i familien. Moderen ligger for døden, søsteren tager ikke telefonen, og faderen - ja tilstedeværende kan man vist ikke kalde ham, kombineret med et ønske om form for forsoning. Denne grundliggende ensomhed flyder gennem hele All Days are Nights: Songs for Lulu, der med sit nedbarberede lydbillede giver associationer til en lille pianobar efter lukketid, ølsjatter og fyldte askebægre på bordene, mens den fortabte kunstner sidder alene ved klaveret med sin smerte og smukke sange. Ak ja. Albummet består udelukkende af vokal og klaver, hvilket er med til at understrege og forstærke dets meget intime atmosfære. Det er et stort spring fra forrige albums storladenhed og mellemlandingen i Judy Garland-land - umiddelbart. For i den sparsomme orkestrering ligger også muligheden for at kan Rufus Wainwright lade dels sin sært charmerende, let snøvle-nasale vokal træde frem, men så sandelig også hans ganske fænomenale klaverspil. Og han skyr ikke at bevæge sig op i luftlagene – han går endda så vidt som til at synge tre af Shakespeares sonnetter. Men hvor megen indlevelse og patos han end søger at lægge i

udførelsen, så skinner det igennem, at det ikke er hans egne ord, han synger, og som kosekvens forsvinder nærværet. På albummets øvrige numre fastholdes nærværet heldigvis, især skal outroen Zebulon fremhæves. Klaverspillet holdes helt enkelt og melodien bæres kun af hans vokal. Det driver af patos, men Rufus Wainwrights stemme og komposition kan bære det, samt gøre det nærværende og helt naturligt. Det er en lidt blandet fornøjelse at lytte til All Days are Nights. Talentet kan man ikke sætte en finger på, og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at man lytter til Rufus Wainwright. Men al talent i verden til trods, så bliver klaver-vokal”dogmet” lidt trivielt i længden, og man savner den musikalske legesyge, der har karakteriseret nogle af hans tidligere albums. All Days are Nights er på ingen måde et dårligt album, men i så fornemt selskab, som hans øvrige albums er, stikker den – desværre – ud som mindre spændende. Vibe Kiil

DELFINEN

RETRO

JAZZ ON BONES & ROCK ON RIBS Da Vestens musik indtog den sovjetiske krop

ORD | VIBE KIIL

Sovjets undergrundslitteratur havde samizdat

som publikationsform, og musikken havde magnitizdat (båndoptagelser). Men før magnitizdat figurerede musikken på det måske mindre kendte, men visuelt fængende roentgenizdat. Vinylplader fra det imperialistiske, kapitalistiske og som altid yderst dekadente Vesten fandt deres vej ind i østblokken. Og geskæftige mennesker med hang til anden musik end den, de officielle kanaler syntes var socialistisk opbyggelig, fandt ud af, at de selv kunne kopiere den. Materiale? Vinyl var ikke lige til at opdrive, så i stedet fandt folk et substitutmateriale - gamle røntgenbilleder. Lydkvaliteten var markant ringere end på vinylpladerne, og holdbarheden var heller ikke noget at råbe hurra for - omkring et par måneder. Men udover at røntgenbilleder var til at få fat på, så var plader af dette fleksible materiale også nemmere at skjule – eksempelvis kunne de snildt luskes ind i ærmet, skjult for myndighedernes øjne. Ved roentgenizdat er der den helt banale fascination af mennesker, der risikerer liv og lemmer - eller i hvert fald lidt tid med straffearbejde - for at lytte til noget andet musik end det accepterede. Derudover evnen til at finde ud af, hvordan man rent teknisk kunne producere sine egne kopiplader, og sidst det tilfældige og

samtidig symbolske valg af materiale: vestens musik var pludselig ridset ind på billeder af sovjetborgeres skadede kroppe.

menneskekroppen, eller snarere selve skelettet, gjort til genstand for en uudtalt protest. Her var det musikken og ikke regimet, der besad kroppen.

Protesterende skeletter Kroppen var ikke længere blot et muligt offer for regimet. Under et partistyre, der i sit straffesystem nedbrød menneskekroppen med hårdt arbejde, overlevede musikken på ødelagte kroppe, “the immortal voice of Elvis Presley lived for a few months atop a broken ankle or elbow (…) the rollicking rythms of Little Richard were captured on a shattered rib cage”. Det er svært ikke at indlæse en grad af ironi heri. Kroppen blev til genstand for regimets restriktioner - helt bogstaveligt så man det eksempelvis i regler om, hvordan man burde danse, og 60’ernes såkaldte bouffantfrisure blev sammenlignet med paddehatteskyen fra en atomsprængning - og var derfor naturligvis med til at opildne til krig. Hvert enkelt sociale udtryk og kode, det være sig alt fra musik til en måde at sætte håret på, blev gjort til et politisk statement, der bar et potentiale for at underminere det siddende styre. Røntgenbilleder som visuelt følgeskab til den officielt uønskede musik antager dermed et yderligere underminerende element, selvom det er en implikation, der ikke var tiltænkt fra starten. Ved at indlejre musikken på disse billeder blev

Musikpatruljer og bugi-wugi Den vestlige musik var blevet spredt ud over hele østblokken, og ungdommen havde taget den til sig, hvad enten der var tale om jazz, rock ’n’ roll eller boogie-woogie. Og sandelig om ikke også de unge tillod sig at danse på en ny og “forkert” vis . Pardansen blev afløst af individuel vriden-sig-rundt-til-sære-rytmer - hvilket ikke var i overensstemmelse med det socialistisk opbyggelige. Derfor blev der etableret såkaldte musikpatruljer, der kontrollerede nattelivet. I Kiev tog den konservatoriestuderende Vladimir Tulik endda initiativ til workshops, hvor medlemmer af partiets ungdomsorganisation, komsomol, blev oplært i at ”skelne mellem acceptabel socialistisk musik og vestlig bugi-wugi”. Roentgenizdat blev først officielt forbudt i 1958, men formatet ebbede først ud, da båndoptageren og magnitizdat gjorde sit indtog. Det blev nemmere for menigmand at kopiere musikken, og liveoptagelser med lokale musikere, for eksempel Bulat Okudzjava og Vladimir Vysotskij, kunne på den måde nå et større publikum. Siden da har roentgenizdat levet lidt af en skyggetilværelse og står som et dybt fascinerende og relativt ubeskrevet blad. 

Videre læsning: Timothy Ryback: Rock Around the Bloc. A History of Rock Music in Eastern Europe and the Soviet Union Artemy Troitsky: Back in the USSR. The True Story of Rock in Russia http://bujhm.livejournal.com/381660.html (lydklip)

DELFINEN

KULTURKALENDEREN DEN POSTHUMANE TILSTAND v/ keynote speaker Professor Francis Fukuyama 6-7. maj, international konference i Søauditoriet, Aarhus Universitet En stor opfordring til alle Delfinens læsere om at deltage i den internationale konference, der omhandler forholdet mellem teknologi, politik, etik og æstetik. Hvad betyder det for vores begrebsapparat, om teknologien er tilpasset mennesket eller omvendt? Hvordan skal vi definere ’menneske’? Og hvilke samfundsmæssige problematikker og muligheder opstår i kølvandet på den teknologiske udvikling? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, som danske såvel som internationale forskere vil forsøge at diskutere. Tilmelding skal ske på posthumancondition@gmail. com. COMEDY I AARHUS OPEN MIKE d. 12. maj, , Comedy, Café Slabberas Legeplads for stand-up komikere, hvor jokes testes med rigelige mængder nerver og fadøl ved hånden. Oplev både folk med års erfaring i at få publikums grin, samt debutanters første livtag med scenen. Mikrofonen er åben for observationer, satire, historier og jokes fra et støt voksende comedymiljø. Arrangementet finder sted hver onsdag. TIMELESS STORIES 23. april-23- maj, fotoudstilling, Galleri Image i Vestergade Den anerkendte russiske fotograf Lucia Ganieva udstiller portrætter af forskellige russiske individer, der i deres mægtighed - uanset hvilket miljø de kommer fra – har ladet sig fotografere. Lucia Ganieva har en stærk tilknytning til sit hjemland, selvom hun i dag bor i Holland. Hun er uddannet fra Foto Academie i Amsterdam. GAINSBOURG 29. april-frem, film, Metropol Historien om det franske ikon Serge Gainbourg er nu blevet filmatiseret af instruktøren Joann Sfar. Gainsbourg døde i starten af 1990’erne, men har efterladt sig tusindvis af fans, der stadig begræder hans død ved at lægge en metrobillet på hans grav på Montparnasse-kirkegård i Paris. Ritualet er en reference til en af hans sange. Vi genkender Jane Birkins stønnen i et af hans største hits “Je T’aime, Mon Non Plus”, og vi savner hans hensynsløse omgang med kvinderne. Joann Sfar har med inspiration fra det karikerede i tegneserien, genskabt en karikeret Gainsbourg, der følger ham fra barn til voksen. TWILIGHT OF THE OCEANS Danseteater Archauz på Valdemarsgade, vises fra d. 24. april De 7 dansere fra kompagniet Daniel Léveillé Danse udfører stringente bevægelser til Beethovens sonater. Koreografen Daniel Léveillé udfordrer forestillingen om, at man ikke kan sammensætte en koreograf til Beethoven. Den eksperimenterende danseforestilling har modtaget store roser fra pressen.

MAJ/JUNI 2010 39

DELFINEN

Vind 2 billetter til Roskilde Festival 2010

FOTO: Klavs Bo Christensen, Roskilde Festival

Klik ind på Delfinens hjemmeside inden d. 20. maj og fortæl os, hvad du ser mest frem til på årets festival. De bedste svar får to billetter til årets fedeste musikevent.

www.delfinen-magasin.dk 40

DELFINEN

Stakbogladen’s naturfagsafdeling (incl. Katrin) er flyttet til Stakbogladen, Studenternes Hus den 1. maj

Velkommen til Katrin og alle bøgerne, og vi glæder os til at hilse på alle jer fra naturfag.

4. - 8. maj

er - en Bøjning af være Humoristisk og lunt blik ind i mandens overvejelser og valg. teater om at være der, hvor man er: i nuet, i kiosken, i gang, i udvikling, i alt. en række mænd vil berette om deres indsigter, udsigter, hensigter og ansigter. 12. - 21. maj

SekS perSoner Søger en forfatter

I den forbindelse holder vi et I den forbindelse holder vi et

gigantisk oprydnings udsalg onsdag d. 5, torsdag d. 6 og fredag d. 7 maj fra 10-17 Her er bøger fra alle fag

Du sparer nemt op til Du sparer nemt op til

75% 75% eller mere eller mere

Nobelprismodtageren Luigi Pirandellos moderne mesterstykke fra 1921. På et teater opsøges teaterdirektøren af seks personer, der påstår at de er opstået i en forfatters hjerne, men aldrig er kommet ned på papir...

Kom og vær med fra starten

3. juni

paul foot

- excentrisk stand up Sjældent har denne anmelder set et publikum grine så længe og så hysterisk. the Scotsman Stakkevis af viden

Den vulkanske askesky satte en stopper for Paul Foots optræden på Katapult i april. Nu skulle den være sikker! Finalist i NBC’s Last Comic Standing i 2008 gæster Katapult i juni. - SKyND Dig at BeStiLLe BiLLet Nu!

30% raBat til alle Studerende Billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com åben mandag-fredag kl. 10,00-17.00

DELFINEN

Mesterskaber og medlemsfremgang i Århus Ultimate Det går rigtigt godt for Århus Ultimate for tiden. Herrernes førstehold vandt DM-finalen 15-12 over ’Ragnarok’ fra Farum mens kvinderne vandt året Fair Play pris, da foreningen var værter for årets DM-stævne den 7-8 marts. Derudover kan foreningen prale af, at have rekord mange deltagere da sæsonens første træninger blev afviklet i starten af april. Alt i alt kan Århus Ultimate være godt tilfredse med resultaterne for sæsonen 08/09. Kunne du have lyst til at stifte bekendtskab med sporten kan du læse mere om foreningen på www.aarhusultimate.dk. Det er en meget social forening, som er stærkt forankret idet århusianske studentermiljø.

Stadig ledige pladser i AUS’ motionscenter Da der endnu er ledige pladser i motionscenteret har du stadig mulighed for at få et billigt motionsmedlemskab. Priser for et fuldtidsmedlemskab frem til og med 1. september 2009 er nu sølle 400 kr.

Nye samarbejdsklubber Aarhus Universitets-Sport er glade for at kunne byde velkommen til kampsportsforeningen Kenikan som ny samarbejdsforening. Kenikan tilbyder traditionel selvforsvar, der bygger på gamle japanske stilarter, som er meget sjældne i Europa. Derfor er det en helt enestående træningsmulighed studerende i Århus her får adgang til. Faktisk er det kun i London, Moskva og et enkelt

DELFINEN

sted i Tyskland, at der er mulighed for at træne disse stilarter i Europa. Dette betyder bl.a. at foreningen indimellem deltager i træningsseminarer i udlandet. F.eks. deltager nogle af foreningens medlemmer i et træningsseminar i England til maj, hvor mesterlæren, Kohno Akikazu, underviser i stilarterne Shingan Ryv og Daiwa Ryv, som er hhv. en gammel stilart udøvet af samuraierne, når de var i krig og en moderniseret stilart, som dog fortsat bygger på de traditionelle principper. Stilarterne ligger stor vægt på det æstetiske og på selvdisciplin i udøvelsen. Nogle vil beskrive sporten som meditation i bevægelse, hvilket formanden for foreningen dog ikke er entydigt begejstret for, da den slags lidt poppede udtryk ikke går i spænd med foreningen lidt nørdede selvforståelse, som naturligt opstår, når man er meget passioneret omkring sin sport. Du kan læse mere om foreningen på www.kenikan.dk eller blive medlem for 150 kr. pr. måned, hvilket giver mulighed for at træne op til 8 timer om ugen.

Nyt motionscenter Efter flere års arbejde ser det nu endeligt ud til, at vi Aarhus Universitets-Sport får nye lokaler til vores motionscenter. Alt hvad vi mangler er det endelige stempel fra Prorektoren, hvorefter vi kan sætte håndværkere i gang med at renovere lokalerne. De nye lokaler ligger på Trøjborg på Otto Rudsgade og skulle ifølge planen være klar til brug, så vi kan tage imod de nye studerende til september. Når lokaler står klar har vi 285 m2 at boltre os på, hvilket er betydeligt mere end, hvad vi har til rådighed på Finlandsgade, hvor centeret pt. er placeret. Lokalerne ligger ved siden af den nye kantine på Trøjborg og vi har mulighed for at tilbyde sauna i efter end træning. Ang. sauna er der ikke truffet endeligt afgørelse om, hvorvidt det bliver aktuelt eller om det bliver for dyrt og besværligt. Jyske Mesterskaber i bordfodbold Århus Bordfodboldforening er den 1.-3. maj vært for de Jyske Mesterskaber. Der vil her være mulighed for at se en masse rigtigt dygtige bordfodboldspillere i dyst om den fornemme titel. Det forventes at ca. 100 spillere deltager i turneringen. Turneringen afvikles på Hjortholmsvej 2 på havnen i Århus. Du kan læse mere om turneringen på www.aarhusbordfodbold.dk Vidste du at… Aarhus Universitets-sport med sine godt 5.500 medlemmer er en af Danmarks største idrætsforeninger og at AUS hvert år støtter studenteridrætten i Århus med over en halv million kr.

STUDENTERRÅDETS SIDER NYE TIDER For et par måneder siden meldte universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, ud, at universitetet skal have en ny struktur, som vil betyde sammenlægning af institutter og fakulteter. På trods af at den endelige plan for omstruktureringer skal godkendes af bestyrelsen den 17. juni – altså lige om lidt – understreger rektor, at intet er besluttet endnu. Studenterrådet må derfor forholde sig til den sparsomme viden, vi har fået på møder og i arbejdsgrupper. Vores største frygt er, at den nye universitetsstruktur vil medføre færre studienævn på universitetet, og arbejdsgrupperne har da også opereret med en struktur, som medfører, at hvert fakultet kun vil have et til to studienævn. Dette scenarie vil medføre demokratiske forringelser: De studerendes indflydelse på uddannelserne vil blive væsentligt forringet. Samtidig vil sammenlægning og af studienævn medføre, at den faglige sammensætning i nævnene umuligt vil kunne repræsentere alle de studier, som hører under dem. Dermed kan det som studerende være svært at blive hørt og svært at gøre sin stemme gældende i vigtige sager. Således vil den nye struktur, som ifølge planerne skal medføre fleksibilitet på universitet, ligeledes føre til mindsket studenterindflydelse og reduceret faglighed i studienævnene. Rasmus Kerrn-Jespersen Studenterrådet

Studenterrådet afholdt tirsdag den 6. april stormøde for alle studerende ved Aarhus Universitet i forbindelse med universitetsledelsens planer om en ny universitetsstruktur. Universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen deltog i mødet og svarede på spørgsmål fra de mange fremmødte studerende. Foto: Rasmus Kern-Jespersen.

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C Tlf.: Fax E-mail: Web:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13 43

DELFINEN

DE STUDERENDE OM DEN NYE UNIVERSITETSSTRUKTUR Fremmødet blandt de studerende var stort, da planerne for den nye universitetsstuktur var på dagsordenen ved Studenterrådets seneste fællesrådsmøde. De studerende repræsenterede mange forskellige fag, og alle havde en holdning til planerne. På mødet diskuterede de studerende sig frem til et fælles dokument, der samler de studerendes holdninger til den nye struktur.

Jakob Ruggard, 20 år Læser litteraturhistorie

Anne Lise Nielsen, 26 år Læser teologi

”Det er svært at svare på. Hvis DPU og Teologi bliver lagt ind under HUM, så vil det selvfølgelig være et opbrud. Så længe at litteraturstudiet bliver beholdt, så kan jeg se flere forskellige ting, der kunne være interessante.”

”Jeg er rigtig bange for, at den store fisk spiser den lille fisk, hvis teologi bliver en del af det store HUM. Det fungerer godt, som det er nu. Fagligheden på teologi er anderledes, end den er på humaniora, og der er et helt andet sprog og en anden kultur, som jeg er bange for, at teologi kan miste.”

Troels Mahneke, 22 år Læser statskundskab

Henriette Wetke Korsgaard, 21 år Læser HA (jur.)

Ronni Mikkelsen, 24 år Læser medicin

”Jeg tror som sådan ikke, at der sker det helt store på statskundskab. Jeg tror, vi kan drage nytte og fordel af de erfaringer, man har fra andre samfundsvidenskabelige studier, og måske at det vil betyde, at man kunne få interesse i andre fag. Jeg kan dog også se en fare i, at man som studerende kan komme til at føle sig endnu mindre, når vi bliver mange flere. Man skal passe på med at sige fremskridt for fremskridtets skyld, men hvis omstruktureringerne bliver ordentligt implementeret, og alle bliver hørt, er jeg sikker på, at det bliver positivt.”

”Det kommer meget an på, om vi beholder vores selvstændighed. Det er utrolig vigtigt, at vi beholder vores brand som business school. Jeg er nervøs for, at ASB som navn bliver nedlagt, så vi ”bare” er fra AU. Der er stor forskel på økonomi på AU og ASB. Indgangsvinklerne til fagene er vidt forskellige, og hvis vi fra ASB fremover skal undervises af jurister fra universitetet, er det ikke sikkert, at der i undervisningen bliver draget de samme paralleller til erhvervslivet, som der gør på ASB.”

”Jeg tror ikke, at det får specielt stor betydning for mit studie eller mig. I min lille andedam går bølgerne ikke ret højt. Medicin er et specielt studie, og det giver ikke meget mening at udveksle med ret mange, udover måske molekylærmedicinerne og dem, der læser nanoteknologi. Jeg kan godt se, at der kan være nogle fordele i at kunne samarbejde med dem, og at vi kan lære noget på tværs af uddannelserne.”

Studenterrådet har spurgt fem af de fremmødte om, hvilken betydning de tror, omstruktureringerne får på deres studie. Her er deres svar:

Du kan følge med i Studenterrådets arbejde i forbindelse med omstruktureringerne på www.facebook.dk/studenterraad eller give din mening til kende på bloggen: hvilketunivilduha.blogspot.com. 44

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS SIDER STUDENTERRÅDET: STUDERENDE MISTER INDFLYDELSE Planerne for den nye universitetsstruktur lægger op til færre studienævn. Det har skabt bekymring hos Studenterrådet, som frygter, at de studerende får mindre indflydelse i det daglige. Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk og Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Omkring 100 studerende var mødt op til Studenterrådets stormøde den 6. april, hvor universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen (til venstre), holdt oplæg om planerne for den nye universitetsstruktur og svarede på de studerendes spørgsmål. Foto: Rasmus Kerrn-Jespersen.

Færre studienævn kan gøre arbejdet ligeså godt som mange. Det var et af budskaberne fra universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, da han talte ved Studenterrådets stormøde den 6. april. Her var omkring 100 studerende samlede for at debattere universitetsledelsens planer for en helt ny struktur på Aarhus Universitet med færre fakulteter og institutter. Faren ved færre studienævn Nedsatte arbejdsgrupper, som består af undervisere, administrativt personale og enkelte studerende, har til opgave at komme med deres bud på, hvordan universitetet skal se ud i fremtiden. De er enige med rektor om studienævnenes fremtid. Det mener Studenterrådet er meget beklageligt og ser med bekymring på studienævnenes skæbne. ”Hvis der kommer færre studienævn, skal de favne flere uddannelser. Det vil betyde, at beslutningerne bliver løftet længere væk fra de studerende, fordi færre studerende samlet set kommer til

at sidde i studienævn. De studerende får derfor mindre indflydelse på deres uddannelsesindhold,” siger Anne Engedal, som til dagligt sidder i Studenterrådets styrelse. Studenterrådet frygter, at det i få, store studienævn bliver svært at opretholde det fagnære. Det vil sige, at det kan blive svært for det enkelte studienævn at overskue indholdet i de mange uddannelser, som hører under det. Anne Engedal mener, at det virker som om, at ledelsen kun tænker på, at det skal være let at sammensætte sin egen uddannelse med fag fra andre studier. Som det ser ud nu, kan det nogle gange være svært for de studerende at tage fag på andre studier, fordi de først skal forbi et studienævn, som skal give lov. Færre studienævn vil ifølge ledelsen på universitetet gøre denne proces lettere. ”Vi er enige i, at det ville være rart, hvis det bliver lettere for de studerende at komme rundt i systemet, men ledelsen glemmer bare, hvilken betydning studienævnene også har for de studerendes

indflydelse på hverdagen,” tilføjer Anne Engedal. Fagnære studienævn Studenterrådet mener, at studienævnene skal være fagnære. Det betyder, at studienævnene kun skal beskæftige sig med de fag, de har forstand på, så alle studerende bliver ordentligt repræsenteret. Studenterrådet kan ikke sætte tal på, hvor mange studienævn universitetet har brug for, før den endelige struktur er på plads, men det lader til, at ledelsen og arbejdsgrupperne langt fra er enige med Studenterrådet. Studenterrådet arbejder i øjeblikket på at lave et samlet dokument med de studerendes holdninger til den nye struktur. To grupper er i den forbindelse nedsat til at udforme dokumentet og undersøge, hvordan de studerendes nedskrevne holdninger kan få indflydelse på de endelige planer for universitetets nye struktur.

DELFINEN

STUDENTERRÅDETS SIDER FEST I UNIVERSITETETS BAGHAVE Programmet for efterårssemesterets Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag ligger nu klar. Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk I efteråret er der særligt én begivenhed, der er vigtig at huske på; nemlig Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Hvert år i september måned inviterer Studenterrådet i samarbejde med Aarhus Universitets-Sport alle studerende ved Aarhus Universitet til kæmpe fest i universitetets baghave. Mange af de forskellige festforeninger og fredagsbarer rundt omkring på universitetet hjælper med til at skabe den helt perfekte stemning, så vi kan få alle

dele af Aarhus Universitet med til fest. Arrangementet er gratis, og du og dine studiekammerater kan dagen lang nyde kolde øl, god musik og møde studerende fra alle studieretninger. Fed musik og kajkagekast Traditionen tro starter festlighederne med idrætsdagen, som Aarhus Universitets-Sport arrangerer for at fejre Aarhus Universitets årsdag. De studerende dyster blandt andet i discipliner som volleyball, fodbold, ultimate og kajkagekast. Til middag er

der frokost jazz, imens den venskabelige kappestrid er i gang. Senere på dagen, når sportsvinderne er kåret, går bands på scenen og fylder parken med god musik og stemning frem til midnat. Tidligere har kunstnere som TV-2, Nik & Jay, Outlandish, Spleen United og Veto spillet til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, så der er masser af god stemning og musik at mødes om. I år er der musik for enhver smag på scenen. På programmet er blandt andet: - Anders Rask fra P3’s Karrierekanon - Pinboys - The Floor Is Made Of Lava - Bikstok Sound m. Pharfar og Eaggerman.

Bliv frivillig

The Floor Is Made Of Lava gæster i år Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Pressefoto.

Der er altid brug for ekstra hænder til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Bliv bartender og server øl for dine medstuderende eller hjælp til med opbygning eller nedbrydning af barer med mere. Frivillige får mad- og ølbilletter til brug i løbet af dagen og inviteres senere til en stor medhjælperfest. Meld dig under fanerne på www.storfredag.dk, hvor du også kan læse mere om dagens program. Du har desuden mulighed for at deltage i idrætsdagen og dyste i en af de mange discipliner. Læs mere om dette på AUS’ hjemmeside: www.aus.dk.

UNIVERSITETET VOKSER I HØJDEN En 20 etagers høj bygning skal være Aarhus Universitets nye vartegn i 2016. Om højhuset skal indeholde fitnesscentre eller kæmpe auditorier kan du være med til at bestemme, hvis du blander dig i debatten. Af Thea Frederiksen, thea@sr.au.dk og Benjamin Bilde Boelsmand, benjamin@sr.au.dk

Aarhus Universitet skal have et nyt vartegn. Et højhus skal bygges på hjørnet mellem Nordre Ringgade og Nørrebrogade og trone ud over byen som symbolet for Aarhus Universitet og Århus. Bygningen skal være 20 etager høj, og ifølge visionsplanen skal den fungere som et fyrtårn for campus på samme måde som Statsbibliotekets bogtårn, der blev bygget i 1963. Store visioner Planerne er omfangsrige, og visionerne er store. Af de i alt 60.000 kvadratmeter, som skal bygges på grunden, skal de 40.00 allerede stå færdige i 2016. Bygningen skal først og frem46

DELFINEN

mest være universitetets centrum, og studieadministrationen, informations- og velkomstcentret skal flytte ind i den nye bygning, så højhuset bliver den naturlige indgang til Aarhus Universitet. Derudover rykker rektoratet og muligvis nogle af fakultetsadministrationerne pløkkerne op for at bosætte sig i det nye domicil. Arbejdsgruppen har desuden planer om, at højhuset med tiden skal huse både shopping- og fitnessscentre, konferencelokaler, et hotel og auditorier med plads til mere end 500 studerende. Stadig mulighed for indflydelse Alle idéer er endnu på tegnebrættet, så der er stadig mulighed for at få indflydel-

se på bygningens fremtid. De studerende har repræsentanter i den arbejdsgruppe, som skal udvikle visionerne for byggeriet. Dermed har du også mulighed for at blive hørt, for du som studerende ved bedre end nogen anden, hvad Aarhus Universitet har brug for i fremtiden. Har du forslag til bygningens navn, eller hvad den skal rumme, kan du kontakte Studenterrådet. Send dine idéer eller kommentarer til thea@sr.au.dk eller kig forbi sekretariatet i Studenternes Hus og få en snak med os. Så vil vi sørge for at tage dine ideer med videre i processen.

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE STUDIEJOB: GENERALSEKRETÆR FOR STUDENTERRÅDET VED AU Studenterrådet ved Aarhus Universitet søger generalsekretær fra den 15. august 2010 Vil du have et studiejob, der giver mening? Hvor du arbejder tæt sammen med andre studerende om at forbedre den hverdag, du selv står og går i? Tør du tage ansvar og lederrollen på dig? På Studenterrådet vil du indtræde som leder for et levende sekretariat med højt til loftet og masser af muligheder. Dit job er fyldt med ansvar på en sjov arbejdsplads, og her er der plads til mere selvstændighed, end de fleste studenterjobs kan tilbyde. Du vil som generalsekretær være leder for vores sekretariatsteam og skal arbejde sammen med såvel ansatte som frivillige. Du skal være den, der samler overblikket over organisationens arbejde og har en overordnet forståelse for de mange projekter og arbejdsområder, som Studenterrådet er engageret i. Dette implicerer administration, økonomiansvar, sparring og samspil med organisationens andre ansatte samt et tæt samarbejde med den politiske ledelse. Kort og godt har du sammen med formanden for Studenterrådet det overordnede ansvar for Studenterrådets projekter og for videreudviklingen af organisationen. Vi forventer meget, men du får også meget igen. Som udgangspunkt er dine arbejdsopgaver: • at være leder og fordele opgaver • at have ansvar for administration, løn og økonomi • at tænke strategisk og i visioner • at være bagstopper på alle projekter • at være sparringspartner for kommunikations medarbejderen • at være ansvarlig for vores kursusvirksomhed Forventninger: Du er engageret og vedholdende. Du er interesseret i studenterpolitik. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og formår at bevare overblikket i pressede situationer. Du er opsøgende, udadvendt og kan formidle klart og tydeligt. Du skal kunne bruge Officepakken, og andre it-færdigheder vil blive velmødt. Du har minimum to år tilbage af din uddannelse. Det er en betydelig fordel, hvis du har erfaring fra organisatorisk arbejde samt arbejde med frivillige, gerne inden for studenterpolitik. Praktiske forhold Vi aftaler sammen, hvordan din arbejdstid skal forvaltes, men vi forventer, at du er fleksibel og gerne tager en ekstra tørn, når der er behov for det. Vi er selv studerende og har forståelse for eksamensperioder og lignende. Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt efter HK’s overenskomst for studentermedhjælpere. Yderligere informationer: Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Studenterrådets formand, Thea Frederiksen, på tlf. 29474629 eller thea@sr.au.dk.

STUDIEJOB: EVENTMANAGER FOR STUDENTERRÅDET VED AU Studenterrådet ved Aarhus Universitet søger eventmanager per 1. august 2010. Vil du have et studiejob, der giver mening? Som forbedrer den hverdag, du selv står og går i? Hvor du arbejder tæt sammen med andre studerende, der deler din vision om et godt studiemiljø? På Studenterrådet vil du få et kreativt job i en levende organisation i vækst og udvikling. I et job med ansvar på en sjov arbejdsplads, hvor der er rum til at tænke stort og plads til mere selvstændighed end de fleste studenterjobs kan tilbyde. Som eventmanager vil du indgå i vores sekretariatsteam og vil komme til at arbejde tæt sammen med såvel ansatte som politikere. Dine primære arbejdsopgaver vil være centreret om Studenterrådets serviceprojekter og events. Du skal have drive og visioner, tænke kreativt og være selvstændig. Du har ansvaret for at organisere, opreklamere og gennemføre projekterne. Du skal kunne overskue de økonomiske såvel som praktiske dele af processen og ikke være bange for at tage fat. Som udgangspunkter dine arbejdsopgaver: • at være ansvarlig for vores serviceprojekter, primært: Studiemesse, Danmarks Største Fredagsbar, Studenterhåndbog og studiekalender • at stå for formidling af serviceprojekter • at stå for konceptudvikling af vores serviceprojekter i fremtiden • at bakke op om organisationens resterende projekter Forventninger: Du er engageret og vedholdende. Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og formår at bevare overblikket også i pressede situationer. Du er opsøgende og udadvendt. Du kan formidle klart og tydeligt. Du skal helst kunne anvende Indesign og Photoshop, samt generelt være god til computere. Du har minimum to år tilbage af din uddannelse. Det er en betydelig fordel, hvis du har erfaring fra organisatorisk arbejde samt arbejde med frivillige, gerne inden for studenterpolitik. Praktiske forhold Vi aftaler sammen, hvordan din arbejdstid skal forvaltes, men vi forventer, at du er fleksibel og gerne tager en ekstra tørn, når der er behov for det. Vi er selv studerende og har forståelse for eksamensperioder og lignende. Stillingen er normeret til 15 timer ugentligt efter HK’s overenskomst for studentermedhjælpere. Yderligere informationer: Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Studenterrådets generalsekretær Louise Ydemann Duarte på ydemann@ sr.au.dk. Ansøgningen sendes til ydemann@sr.au.dk senest den 18. juni 2010.

Ansøgningen sendes til thea@sr.au.dk senest den 12. juli. 2010.

DELFINEN