Delfinen #141

delfinen for studerende i århus

|

maj / juni 2008 # 141

NYHEDER | forskning | spillemanden mr. m | unikke århus | gøglere og golddiggers | vox-x-pop |

festivalanekdoter | djævlens værk | praktik | upcoming.stud | blachmann | KULTUR | debat DELFINEN

DELFINEN

indhold | maj/juni

16

20

10

14 18

indhold | maj/juni # 141

hvert nummer tema | x-faktor

4

Leder xxx

4

nyheder Forringede uddannelser + ud med håndskrevne eksaminer

6

artikelserie | forskning Kunsthistorie - Konstruktive collager

10

Mr. m’s music En rigtig spillemand

7

venture cup Konkurrence i iværksætteri

12

djævlens værk?

Kommentar til Sørine Gotfredsen

24

8

praktik Interview og gode råd

16

fotoreportage Unikke Århus

KULTUR Anmeldelser + Huset + kalender

27

14

skraldebar Bag om Skanderborg Festival

18

x’ede fordomme Gøglere og golddiggers

klumme Blachmann som ‘trickster’

28

nyt fra studenterrådet

22

artikelserie | upcoming.stud.

På vej til parlamentet

20

x=?

Voxpop på Matematik

30

Debat Kvartersordningen

■ delfinredaktionen DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 delfinen@sr.au.dk

forsidefoto: Anders find

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg

Julie Rokkjær Birch Chefredaktør, ansvarshavende

Marc Grønlund Kulturredaktør

Louise Top Rasmussen Skribent

Jonas Lysgaard Skribent

Nickolass Bitsch Shack Skribent

Ann Bille Simonsen Redaktionschef

Doron Haahr Nyhedsredaktør

Rasmus Stenbakken Skribent

Anne Krogh Madsen Skribent

Sophie Seebach Fotograf

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 annoncer@sr.au.dk Næste deadline er 28. juli 2008

Ditte Ernst

Skriv til delfinen@sr.au.dk

Thomas Illemann Fotoredaktør/AD’er

Mikkel Maltesen Illustrator

Pil Pedersen Skribent

Søren Knudsen Skribent

Øvrige skribenter: Anne Mette Scharling Stefan M. Rasmussen Marc Andersen Jacob Ehlers Albertsen Jesper Hallstrøm Eriksen Vibe Kiil Lars Therkelsen Line Gylling

DELFINEN

NYHEDER | maj/juni

leder | xxx

“ Chefredaktør Julie Rokkjær Birch

Indrømmet; ingen kan næsten bære at høre ordet X Factor mere. Dønningerne efter braget på DR1 har endnu ikke lagt sig - noget skal formiddagsaviserne jo sælge sig selv på. Og så vælger også Delfinen (gudhjælpeos) at sælge sin sjæl til XXX. Men fat mod: traditionen tro er temaet en størrelse, der fortolkes bredt, kreativt og nu med k. Man kan derfor i dette nummer læse om teologen Sørine Gotfredsens holdning til det berygtede tv-program, om matematikstuderendes opfattelse af begrebet og om den studerende ’suppe, steg og isspillemand’, der går under navnet Mr. M. Og så bringer vi et herligt ucensureret antropologisk studie over x-faktorerne hos studerende på de forskellige universitetsuddannelser og – nå, ja – Handelshøjskolen, selvfølgelig. (Her ser vi fremragende eksempler på, at x-faktor altså også kan være en Ydr-faktor.)

lidt af hvert...

■ Den berømte filosof og sociolog Jürgen Habermas kommer til Århus den 14. - 16. maj, hvor han skal deltage i en konference om religionens rolle i det offentlige rum.

Konferencen finder sted på Det Teologiske Fakultet.

■ Mensa holder optagelseprøver på Aarhus Universitet. Prøverne afholdes 6. maj, 28. maj, 17. juni og 27. august.

Se mere på www.mensa.dk ■ Gratis alternativ til TDC’s nye ’Play’: Klik ind på bibliotekernes netmusik.dk og download de nyeste musiknumre på din pc og tag dem med på din MP3-afspiller. Det er de danske biblioteker, som yder denne service til deres brugere. Det er helt gratis at downloade musiknumrene, som kan aflyttes i en låneperiode på syv dage.

■ Delfinen tager afsked med redaktionschef Ann Bille Simonsen, som stopper med nærværende nummer af Delfinen. Tak for et perfekt samarbejde.

- redaktionen

DELFINEN

ned med håret, i sandalerne og ud på barrikaderne - Viva la revolution!

Tænk hvis studerende i Danmark havde mere x-faktor – eller bare en eller anden slags gennemslags-faktor – måske kunne vi for at komme udenom det eksede ved x’et kalde den for A-faktor? (hvilket jo efter ECTS-karakterer ikke er helt dumt). Er det ikke snart på tide med en gedigen studenterrevolution, hvor alt det brok fra kantinen om nedskæringer og forringede uddannelser, som aldrig bliver til andet end brok, kan få frie tøjler?

Om ikke andet, så bare for at markere en ny generation studerende, som ikke er de forkælede, selvoptagede og uselvstændiggjorte medløbere, vi somme tider udråbes til at være. Let’s have a dream: ned med håret, i sandalerne og ud på barrikaderne - Viva la revolution!

Til slut er det os magtpåliggende at påpege den x-faktor, Delfinen selv havde

kørende i aprilnummeret. Nogle bud? Der er selvfølgelig tale om side fems nyhedsartikel vedrørende opfyldningen af søerne i uniparken (grundet rotternes indtog efter overdreven andefodring) og den dermed for altid aflyste kapsejllads… Efter utallige henvendelser til redaktionen lydende: ”er det virkelig rigtigt”, ”aj, hvor nederen” og ”hvor skal vi så holde kapsejllads?” er vi her på Delfinen begyndt at tvivle på århusstuderendes ellers så velrenommerede skarpsindighed.

At det slet ikke er faldet nogen ind, at skadedyrsbekæmperen Johnny Ranslirpas navn klinger kuriøst familiært, er os en gåde.

Og til dig, kære (og stakkels) læser, som endnu ikke har lugtet lunten: læs hele sidste nummer af Delfinen igen – bagfra.

God sommer! På gensyn i det nye semester.

Slut med håndskrevne eksaminer I hvert fald hvis det står til Studenterrådet Studenterrådet på Aarhus Universitet har søsat en tre-ugers kampagne på Facebook for at samle støtte til deres modstand mod håndskrevne eksaminer. Det skriver JP Århus.

Når disse linjer bliver læst er de tre uger gået, men hvis du er nysgerrig så prøv at lede efter facebook-gruppen kaldet: ”Det er hul i hovedet, at der findes håndskrevne eksamener”. Formålet med denne gruppe er, at Studenterrådet ønsker at kunne præsentere universitetets studieudvalg for kritiske kommentarer fra de studerende, når udvalget i begyndelsen af maj skal drøfte situationen med de håndskrevne eksaminer. I stedet ønsker Studenterrådet computere indført ved alle eksaminer. ”Håndskrevne eksamener er en forældet eksamensform, hvor man tester nogle evner, som vi ikke skal bruge i dag. Dels tester man, om vi kan skrive i hånden, og det bruger ingen i erhvervslivet, og desuden tester man, om man kan arbejde lineært, og den arbejdsform bruges heller ikke,” siger Svend Dyrholm, der er uddannelsespolitisk sekretær i Studenterrådet til JP Århus. Både studerende på statskundskab, økonomi og jura vil kende til gennemslagsark og skrivekrampe, der begrundes med sikkerhed og forsøget på at undgå eksamenssnyd. En række fag på humaniora er i samme situation.

Prorektor på Aarhus Universitet, Nina Smith, forstår utilfredsheden, men kan desværre ikke garantere en umiddelbar løsning. Hun siger til JP Århus: ”Det er et rimeligt krav, for de fleste studerende er født med en computer i hånden. Ingen - heller ikke forskere

- arbejder i dag lineært, hvor man tænker fra side 1 og fremefter, for med computeren kan vi begynde med slutningen og flytte rundt på afsnit. Derfor er diskussionen meget relevant, men problemet kan bare ikke løses med en enkelt beslutning, for der er en del praktiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige overvejelser, som vi må gøre.”

Doron Haahr

NYHEDER | maj/juni

Århus Kommune byder humanister indenfor

!

Studerende på humaniora kan snart skrive speciale i samarbejde med Århus Kommune Kom og oplev en rigtig arbejdsplads. Sådan lokker Århus Kommune humaniora-studerende, der står overfor at skulle skrive speciale. Det skriver JP Århus.

HR- og integrationschef i Borgmesterens afdeling i Århus Kommune, Thrine Nørgaard, forklarer, at der fra kommunens side også er en idé i at præsentere sig som potentiel arbejdsplads: ”Vi vil gerne vise de studerende , at Århus Kommune er et godt sted at arbejde, så de får lyst til at søge job hos os, når de er færdige med deres uddannelse.”

Linda Greve er leder af speciale-projektet på Det Humanistiske Fakultet. Hun forklarer, at en del af ordningen også skal give de studerende en oplevelse af at være på en arbejdsplads udenfor universitetet: ”Idéen er, at de studerende får adgang til

DET PERFEKTE studiejob:

kommunens mange arbejdspladser og kan bruge de tal og statistikker, som kommunen har, til at lave et brugbart speciale. Samtidig får de mulighed for at være på en almindelig arbejdsplads.”

Ifølge JP Århus har alle kommunale afdelinger forpligtet sig til at deltage, hvis der kan findes gode speciale-idéer. De første studerende skal efter planen i gang allerede til efteråret og man forestiller sig, at det vil dreje sig om 10-15 stykker. Bliver det en succes skal muligheden spredes til hele Aarhus Universitet og det gælder også Handelshøjskolen. Linda Greve fortæller endvidere, at: ”Og så har vi desuden kontakt med andre virksomheder, som også er interesserede i at gå i samarbejde med speciale-studerende.”

Interesserede kan læse mere på www. humaniora.au.dk/erhvervsspeciale Doron Haahr

Psykologistuderende frygter en forringet uddannelse Helge Sander ser på økonomien på Psykologisk Institut Videnskabsminister Helge Sander (V) var sidst i marts på besøg på Aarhus Universitet, hvor han mødte de studerende. Særligt de psykologistuderende havde noget på hjerte.

Staten har nemlig nedsat universitetets tilskud til de psykologistuderende og det får dem til at frygte en forringelse af kvaliteten på deres uddannelse. ”Når vi er færdige, er det meningen, at vi skal tage os af syge mennesker. Men hvis forholdene på studiet bliver forringet, er vi bekymrede for, om vi vil være godt nok rustet til den opgave,” sagde studerende Johnny Hansen ifølge JP Århus.

Helge Sander blev overrasket over disse oplysninger og tilbød at se på den konkrete situation: ” Det stemmer ikke overens med de tal, som jeg har, og jeg vil gerne se på den konkrete situation for Psykologisk Institut,” sagde ministeren ifølge JP Århus. At mindre støtte fører til faldende indtægter til

Delfinen søger nye redaktører

Chefredaktør og redaktionschef Arbejdsopgaver: - Tilrettelæggelse af den redaktionelle linje - Rekruttering og motivering af fotografer og skribenter - Organisering af den månedlige produktion og distribution - Korrekturlæsning - Opsætning af magasinet i InDesign (i samarbejde med bladets AD’er) Profil: - Du har erfaring med artikelskrivning og kender til de journalistiske genrer - Du har styr på stave-, grammatik- og kommaregler.

- Du skal være engageret og kunne mikse arbejde med fornøjelse, da Delfinen er et team, hvor det sociale vægtes højt.

- Erfaring med PhotoShop og InDesign er en fordel, men ikke et krav.

Jobbet er lønnet

Nyhedsredaktør

universitetet var tilsyneladende overraskende for Helge Sander til gengæld blev de medfølgende embedsmænd straks bedt om at se nærmere på sagen, skriver JP Århus.

Prorektor Nina Smith slog fast, at det det ikke kun er et isoleret problem på psykologi. ”Et problem, som man bliver nødt til at løse, hvis universiteterne skal leve op til de politiske målsætninger om mindre frafald og kortere studietid,” sagde hun.

JP Århus skriver, at Aarhus Universitet har været nødt til at optage 50 procent flere studerende på psykologistudiet for at kompensere for de manglende indtægter.

Desuden har universitetet været nødt til at flytte 5 til 6 af midlerne på budgettet for forskning til undervisning.

Opgaver: - udvælgelse og formidling af aktuelt nyhedsstof - diverse opgaver som idéudvikling og organisering af debatindlæg JOBBET ER ULØNNET

Send ansøgning mrk. ‘redaktør’ til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og evt. en artikel, du har skrevet.

Ansøgningsfrist: 16. juni 2008 - Ansættelsen finder sted snarest herefter Yderligere oplysninger - kontakt: Julie Rokkjær Birch (tlf. 51211543 / julie@sr.au.dk)

Doron Haahr

DELFINEN

forskning | kunsthistorie

Om Camilla Skovbjerg Paldams nyligt forsvarede ph.d.afhandling Konstruktive collager – fra 1920’ernes surrealisme til Young British Artists

ord | rasmus stenbakken

collageri på kasernen

ILLUSTRATIONER | mAX ERNST

I

Delfinens søgen efter at finde ud af, hvad forskerne laver rundt omkring på universitetets afdelinger, er turen i dette nummer af Delfinen kommet til kunsthistorie.

Her har Delfinens udsendte mødt Camilla Skovbjerg Paldam (f. 1973), der for nyligt har forsvaret sin ph.d.-afhandling med titlen Konstruktive collager – fra 1920’ernes surrealisme til Young British Artists og netop har fået ansættelse som adjunkt på Afdeling for Kunsthistorie.

Afhandlingen havde fra starten en tværæstetisk optik med en hovedvægt på litteratur, men der skulle dog ikke gå lang tid, før Camilla blev så opslugt af kunsten, at hun skiftede afdeling til kunsthistorie for at møde nye sparringspartnere. Her fik hun interesse for den nye kunst hos store britiske samtidskunstnere som Damien Hirst, Tracy Emin og Chapman brødrene, kunstnere, hvis værker hun blandt andet stødte på efter en tur på Saatchi Gallery i London.

Tværæstetisk hybrid Jeg møder Camilla på hendes kontor på Kasernen, hvor de æstetiske fag holder til, og finder mig omgivet af en tværæstetisk blanding af lige dele kunstteoretiske bøger og skønlitteratur fra Ovid til Ursula Andkjær Olsen. Camilla er en interessant hybrid, der oprindeligt startede sin universitetskarriere med at læse litteraturhistorie og tog en fuld uddannelse i dette fag. Studierne omfattede et års studieophold i Paris, hvor hun er blevet undervist af sværvægtere som Julia Kristeva og Jacques Derrida, og en suppleringsuddannelse i sociologi og samfundsvidenskabelig metode, taget delvist i Berlin.

Tilbage i Danmark ventede et ph.d.stipendium på litteraturhistorie og en afhandling om surrealisme og collage. Temaer der om noget må siges at passe godt til Camilla, der i alt hvad hun beskæftiger sig med på den ene eller anden måde fører tilbage til teser om normalitet og ikke mindst om, hvordan man udfordrer det normale.

Konstruktiv collage I afhandlingen, som er delt op i to dele, handler anden del da også om denne nye generation af kunstnere, hvor Camilla mener at kunne spore tidligere tiders avantgarder: ”Afhandlingen handler om, hvordan vi forstår og opfatter avantgarderne”, siger Camilla.

Collage er det mest centrale princip for kunstnerisk skabelse i avantgarderne, og derfor er opfattelsen af collage yderst vigtig for avantgardeforståelsen. Camillas tese er, at surrealistisk collage er langt mere konstruktiv, end man hidtil har fortolket den som. Gennem analyser af en række collager viser hun således i sin afhandling, hvordan surrealistisk collage i højere grad virker gennem de foruroligende betydningsrelationer, der opstår i mødet mellem collageelementerne, end gennem deres brud.

Camilla nuancerer hermed en udbredt collage- og avantgardeopfattelse, som ensidigt fokuserer på det fragmenterede.

Efter et veloverstået forsvar af sin afhandling er det næste store spørgsmål, hvad der så

DELFINEN

“

Afhandlingen handler om, hvordan vi forstår og opfatter avantgarderne

skal ske nu. Ifølge Camilla har hun lige nu for travlt med undervisning til at kunne koncentrere sig om forskning og publikationer.

Men alle, der har kastet et blik på Camillas lange publikationsliste kan se, at hun ikke kan sidde stille. Og for øjeblikket står hun da også overfor at skulle skrive en artikel til en ny udstilling på Steno Museet med titlen Det Uperfekte Barn. En titel, der, som mange nok vil bemærke, endnu engenng fører tilbage til Camillas interesse for normalitet, og hvordan denne udfordres.

Collagen, som var kerneområdet i Camillas afhandling, er da også langt fra lagt på hylden, og sammen med en anden forsker fra kunsthistorie skriver hun lige nu på en artikel om grotesker, den særegne udsmykningsstil fra renæssancen og dennes forhold til collagen. Og det stopper ikke med groteskerne. For sammen med kolleger fra kunsthistorie og en gruppe fra hjerneforskning er hun gået i gang med planlægningen af et stort tværfagligt forskningsprojekt, der uden tvivl nok skal give genlyd.

iværksætteri | venture cup

Hvor nysgerrig er du?

■

Har du tænkt over, hvad det er, der gør, at nogle projekter bliver til noget og andre ikke gør? Hvordan det, der for nogen blot er luftige ideer, bliver en god forretning i andres hænder. Kan du heller ikke lade være med at tænke stort?

Ord & foto | Mads Kramhøft

T

o af dem, der har tæmmet denne tilstand af konstant innovativt flow er John Agerholm og Martin Klint, to kandidatstuderende fra ASB – AU. De har i samarbejde med Ph.d.-studerende fra Hvidovre Hospital indfanget idéen til en test, der diagnosticerer svært diagnosticerbare sygdomme såsom tuberkulose, mere præcist.

En del af projektet har blandt andet betydet, at de har tilbragt 5 måneder på Hvidovre Hospital – ikke mindst med det formål at beskrive processen i den forretningsplan, der omhandler idéens kommercielle potentiale. At idéen er unik er godt og vigtigt for at få en virksomhed til at blive til noget; men det er ikke alt.

Hvis en forretningsidé skal realiseres, er den væsentligste faktor for dens videre liv teamet bag idéen. Naturligvis er den rigtige sammensætning af kompetencer og tværfaglighed en force, men de naturlige idéudviklere har også sin vigtige plads. ”Mange studerende har lyst til at prøve sig selv af og se, om teorierne holder i praksis, det er det, der har givet mig blod på tanden

til at fortsætte med Immutell (navnet på teamet, red.), siger John Agerholm. Han forsætter: ”Studenteriværksættere har nok en indbygget kreativitet og nysgerrig personlighed, for hvem alt lægger op til at blive vendt på hovedet. Der hvor det bliver rigtig spændende, og der hvor bæredygtige virksomheder bliver skabt ud af idéerne, er i de situationer, hvor de kreative kan fastholde fokus på den bedste af deres mange idéer.”

At der er Proof of concept har John og Immutellteamet allerede bevist ved at vinde den regionale finale i Venture Cup, universiteternes fælles idékonkurrence, og de er et rigtig godt bud på en vinder af de 250.000 kr., der er på højkant til sommer. Derudover har de i mellemtiden vundet Bangkok Business Challenge. ”For mig er deltagelse i Venture Cup et rigtigt godt bud på en legeplads, hvor du får koblet teori og praksis, og hvor kreative sjæle kan prøve kræfter med de krav, der stilles til ’den gode idé’”, slutter John Agerholm, ”så hvis du har lidt mere gå-på-mod end flertallet, er det her du skal stikke snuden frem!”

fakta om Venture cup

Venture Cup er landets førende idéog forretningsplankonkurrence, her i regionen arrangeret af AU. Konkurrencen kører hvert år i 2 faser: En regional om efteråret og en national om foråret. I år er den samlede præmiepulje på 600.000 kr.

Venture Cup laver jævnligt events og workshops i samarbejde med Center for Entrepreneurship på AU Læs mere på www.venturecup.dk eller kontakt regional leder Mads Kramhøft på mads@venturecup.dk

Martin Klint (tv) og John Agerholm (th) fra Immutell-teamet, som vandt den regionale finale i Venture Cup.

DELFINEN

Interview | praktik

Ud af busken Mange færdige kandidater oplever, at de kommer til kort, når de skal søge deres første job. Arbejdsgivere efterspørger nemlig ofte praktisk erfaring hos de nyudklækkede kandidater.

“

kigge t a r e g ø Vi fors re ting end ser på andenspapiret og eksam mennesket Eiberg, a Holm Christin srådgiver, TDC også på n o ti a nik

Kommu

”Praktiksteder er forskellige, og jeg har været meget heldig med, hvor meget tid de investerede i mig og betragtede mig som en del af virksomheden. Det betød, at jeg fik en masse spændende opgaver undervejs. Men man kan også gøre meget selv ved at spille sig selv på banen, ved for eksempel at byde ind på opgaver og vise interesse for andres opgaver,” påpeger den 27-årige kommunikationsmedarbejder.

Frem i skoene Katrine Orleman råder også de studerende til at tage initiativ. Hun opfordrer til at søge en praktikplads – også selvom den ikke findes:

Katrine Orleman har været i praktik hos Århus Festuges sekretariat

Kristine Stanges praktik hos Kragelund Kommunikation blev til en fastansættelse

ord | Louise Top Rasmussen

D

e fleste af os har som børn en drøm om, hvad vi vil være, når vi bliver store. Men når man først står med papiret i hånden, er det er ikke altid, at virkeligheden kan leve op til drømmene.

Katrine Orleman har været forudseende. Hun tog et otte måneders praktikophold hos Århus Festuges sekretariat sidste år. Det har givet hende blod på tanden og mod på at søge job: ”Jeg har fået en idé om, hvilke job jeg kan søge og varetage. Det er langt flere, end jeg troede før. Jeg har også fået defineret klarere, hvad jeg vil og ikke vil. Et praktikophold ved Århus Festuge er prestigefyldt og jeg har fået bedre kort på hånden ved at have erfaring fra det virkelige liv,” siger Katrine Orleman, som har læst Musik og Film & Tv. Spræng grænserne Der er mange gode grunde til at vælge et praktikophold undervejs i studierne. Man får opøvet både faglige og personlige kompetencer, får plejet sit CV og ikke mindst skabt sig et netværk. Katrine Orleman er ved at lægge sidste hånd på specialet, men er allerede i gang med at søge job. Hun oplever, at hun kan bruge praktikken konkret i sin jobsøgning: ”Jeg har lavet et meget udførligt CV med, hvad jeg har lavet, hvad jeg har lært og hvilke faglige kvalifikationer, det har givet mig. Afhængig af jobbet, trækker jeg så det relevante frem,” fortæller den kommende kandidat. Gennem praktikopholdet har hun opøvet nogle vigtige

DELFINEN

faglige kompetencer: ”Fagligt har jeg fået bekræftet, at jeg kan varetage alle mulige opgaver. Jeg har lært at danne mig et overblik og skabe struktur.

Det har også givet en masse oplevelser.

Det er en stor oplevelse at sidde med til sponsorforhandlinger med store sponsorer.”

Også personligt har den 26-årige specialestuderende fået flyttet nogle grænser.

Hun har fået større selvtillid og føler sig bedre klædt på til at skulle ud på arbejdsmarkedet.

For de attraktive virksomheder tæller det at have praktisk erfaring som nyuddannet. Hos for eksempel TDC er det positivt, at man har beskæftiget sig med andet end studier under sin studietid. Også selvom det ikke er direkte relateret til jobbet: ”Vi forsøger at kigge på andre ting end eksamenspapiret og ser også på mennesket.

Hvad enten du har været korleder, haft frivilligt arbejde eller været i praktik, viser det, at du har initiativ og handlekraft”, siger kommunikationsrådgiver Christina Holm Eiberg.

Spil dig selv på banen For Kristine Stange blev praktikopholdet vejen til det første job. Praktikken hos Kragelund Kommunikation blev til en fastansættelse som medarbejder på 20 timer om ugen ved siden af kandidatstudierne på statskundskab. I dag arbejder hun som kommunikationsmedarbejder og har ansvaret for sine egne kunder.

”Hvis ønskestillingen ikke er opslået, skal man bare selv opsøge den. Praktik er som regel ulønnet, så det koster ikke noget for stedet at have dig. Du skal bare sælge ideen.

Arbejdspladsen får også meget ud af at have en praktikant,” siger Katrine Orleman, som selv henvendte sig til Århus Festuge ud fra en gammel drøm om at blive festugedirektør. Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en god ide med praktik. ”Hvis man kan få merit, har ekstra SU eller på nogen måde har mulighed for det, så gør det.

Det er det hele værd. Så hellere skære et halvt år af specialet,” påpeger hun. ”Man skal frem i skoene og udnytte mulighederne,” slår hun fast.

■

praktiske råd

• Hvis man vil i praktik til efteråret, er det tid til at finde praktikpladsen nu.

• På projektzone.dk kan man finde praktik- og projektopslag. Projektzone arrangerer også PraktikDating, hvor studerende og virksomheder kan mødes og aftale praktikophold.

• Lav selv din praktikstilling, hvis den ikke findes. Gode råd til hvordan du sælger dig selv, finder du på projektzone.dk.

• Hvis man ikke har et helt semester, man kan rive ud af studierne, kan man også blive frivillig.

• I Århus Festuge kan man eksempelvis arbejde som guide for udenlandske kunstnere, statist i udvalgte forestillinger, PR- og informationsmedarbejder, bartender eller medhjælper bag scenen.

• At være frivillig tæller også som erhvervserfaring på dit CV.

DELFINEN

TEMA | Spillemand

Morten med onkel Hans’ violin

Mr. M’s Mu

Suppe, steg og is med X-faktor

Nu til dags kan man score rigdom og berømmelse med et par optrædener i tossekassen.

Bare der er velsmurte smil og pressefolder i buksen, vælter hæderen ind. Virkeligheden er dog en anden for de mange tusinder af virkelige talenter, der holder Danmark til musikken, stegen og isen.

ord | Søren Knudsen og Jonas Lysgaard

I

foto | Anders Find

farmors stue Efter tre bank med messing-dørhammeren åbner Århus’ fremmeste spillemand op for os iført kameluldssutter, fløjsbukser, der er slidt blanke på knæene, og nålestribet skjorte. ”Velkommen til mit ydmyge hjem, her er lunt og godt og rart til gæsterne fra pressen”.

Vi bliver vist ind i et kollegieværelse, der på mange måder er atypisk. Her er ikke nogen playstation, toastmaskine eller Simpsonsplakater. I stedet ligner det forbløffende meget enhver farmors stue komplet med kukur, amagerhylde og et smukt maleri af en idyllisk skovsø: ”Det var så heldigt at da jeg skulle flytte hjemmefra døde bedste (-mor, red.), så jeg kunne overtage mange af hendes ting. Jeg syntes det er så hyggeligt med alle de fine gamle ting. Tæppet er også hendes!”.

10 DELFINEN

Indenfor finder vi os til rette i den bløde sofa og bliver budt på Karen Wolff småkager og kulsort kaffe skænket af det fine stel. Æblet falder ikke langt fra stammen Efter snart mange år i den danske show-biz har forfatterne til denne artikel mødt mange af de største danske entertainere; pladeguden Jørgen De Mylius, Otto Brandenburg og L: Ron Harald. Alle har de haft deres tid på toppen, men har på den seneste tid mødt hård konkurrence fra lallende skærmtrolde. I et forsøg på at finde det sande talent, opsøgte vi spillemanden Morten: ”Jeg begyndte at spille sammen med min gamle far da jeg var tolv. Min gamle far har altid spillet til fester. Jeg fik en violin af onkel Hans, så kunne jeg komme med ud og spille op til fest”.

Mens Morten fortæller, har han travlt med at

hælde kaffe op og holde øje med, om der sker noget på gaden: ”Når jeg var ude sammen med far fik jeg lov at spille med på nogle numre som vi havde øvet. Jeg havde også et tricks i pauserne hvor jeg kunne spille en lille sang og synge skålskål-skål!”.

Mortens far forlod familien for at drage til Mors og spille lirekasse, da Morten var 14, og det faldt Morten naturligt at overtage familiebiksen med at spille til fester i Århus og omegn. ”Jeg vil helst ikke ud i trafikken så jeg bliver her i Århus og hygger mig. I dag spiller jeg på Fancy-keyboard. Det spiller godt”.

Damer og overtro Morten er den atypiske studerende, der sjældent går til fester for at drikke sig fuld og score damer. I stedet bliver han hjemme og øver og ser frem til at komme ud og spille

tema | spILLEmaND på sit keyboard. da vi spørger ham, om der er damer i at være halv-professionel suppe, steg og is-mand, rødmer han og smutter ud i køkkenet for at sætte mere kaffe over. ”narj…det vil jeg nu ikke påstå, men der var engang, hvor jeg var langt ude på Åbyhøj kro for at spille op til en fætter-kusine fest. Jeg havde spillet hele aftenen og klokken var ved at blive 2300. folk dansede helt vildt og alle drak sjusser, isbjørn, falck-bil og filur og hvad de ellers alt hedder. Jeg havde kun spillet rigtig god musik den aften, med et nyt spilleprogram til mit fancy keyboard”.

Morten er tydeligvis grebet af historien og er helt holdt op med at spejde ud af vinduet eller rette på kaffekopperne. ”der var en pige der hele tiden kom hen og spurgte om gode numre. hun var rigtig sød, med rød kjole, hårbøjle, sko og det hele. da klokken blev rigtig mange, kom hun pludseligt over og spurgte om jeg ville danse, men det gik ikke, da jeg skulle spille. da hun gik hjem, spurgte hun om mit nummer og hun fik et af mine kort, og jeg sagde hun kunne ringe, hvis hun skulle holde fest en dag. Men hun har aldrig ringet!”

Morten ser trist ned i det tykke persiske tæppe: ”Jeg har jo aldrig haft en kæreste” indrømmer han. Morten forklarer, at hans problem er, at han lider af en kraftig overtro, hvilket ofte forhindrer ham i at have forhold til andre mennesker, da de skal leve op til alle hans leveregler og særlige syn på tilværelsen. for

fem år siden kom Morten ud fra undervisning på universitetet og så sin cykel væltet på fortovet. Sidespejlet på cyklen var smadret, og her begyndte Mortens nedtur. ”i ved jo, et smadret spejl giver syv års ulykke, så jeg glæder mig til om to år når mit uheld er ovre – så får jeg sikkert en kæreste”. drøm om røgmaskine livet som studerende er ikke altid sus og dus, men Morten lægger ikke skjul på, at hans mange spillejobs giver godt. normalt så er mange deltidsmusikere ikke meget for at betale skat af deres beskedne indkomst, men Morten er af en anden regelret støbning. ”Min gamle far sagde altid, at det kan godt være, at skattefar er ond, men man skal følge reglerne, så jeg opgiver hele min indtægt, men man kan trække transporten i bussen fra!”.

Overførselsindkomsten, som Morten insisterer på at kalde sin Su, rækker ikke langt, men der bliver lagt til side, så showet kan udvides. ”til efteråret regner jeg med at købe en røgmaskine, det skal nok sætte fut under festen”, smiler Morten. Han er selv ikke meget for at påstå, at han besidder den for tiden så eftertragtede X-faktor, men er overbevist om, at man ikke bliver god til at spille af at komme i fjernsynet. ”Jeg har jo lært det fra min gamle far og øvet mig rigtigt meget. dem i fjernsynet, de spiller jo ikke rigtigt til fester. de står bare på en scene og synger, men hvad hvis der er nogen der vil holde en tale eller festen fortsætter i 7 timer,

n

Music!

”

eller hvad med den fine musik, man spiller, når der bliver båret en sang ind?”. den sande x-faktor det er helt sikkert ikke nogen let proces at blive spillemand, og det kræver stor fleksibilitet. ”Hvis der er nogen, der har lavet en sang på en ny melodi, så er der ikke noget at gøre, den skal man bare kunne. dem i fjernsynet, de har jo lang tid til at øve i. nej, de er ikke rigtige spillemænd”.

En rigtig spillemand er derimod horsens Hardy eller kurt P. fra kolding området. Begge forstår at spille op til fest og gøre alle glade. ”Jeg holder nu så meget af Hardys ”far hold dig ædru juleaften” - den er altid et hit”.

På vej ud af døren spørger morten, om vi dog ikke vil blive og spise med. Hans mor har lige været forbi med ugens madrationer, og der er taget op til høns i asparges. tilbuddet frister, og da han lover at finde violinen frem senere, er vi solgt. efter en hyggelig dag med Morten er delfinens udsendte blevet væsentligt klogere på et musiker-miljø, der fint lever uafhængigt af voxhall og optrædener i fjernsynet. På trods af Mortens lidt forsigtige sind og afvisning af mainstream er han en stor succes indenfor sit felt. den sande X-faktor findes ikke kun hos tv-selskabernes udpinte døgnfluer, men også hos Mr. M’s Music i en hyggelig stue i viby med kongeligt porcelæn og kukurets tikken.

Dem i fjernsynet, de har jo lang tid til at øve i. Nej, de er ikke rigtige spillemænd

DELFINEN

tema | debatindlæg

er djævlens værk Kommentar til Sørine Gotfredsen: En konservativ teolog med indremissionske tendenser, der taler donner over X-factor.

Nu skal du lige høre engang!

“

Hvorfor skal alt det, som er folkeligt og populært partout være djævlens værk, Sørine?

Ord | Jacob Ehlers Albertsen

D

ebatten på DR2 lavede for nyligt en udsendelse om X-factor. Teologen Sørine Gotfredsen var af den klare holdning, at Xfactor er et forkasteligt, fladpandet, forhånende, uintelligent og underlødigt program, som taler til de laveste, mest simple følelser i mennesket.

Nu er jeg som udgangspunkt uenig i sådan en holdning, indtil jeg hører holdbare argumenter for den. Jeg er VILDT glad for x-factor (omend jeg kan ane problematiske aspekter).

DR’s opdragende pligt?

Jeg ledte efter gode argumenter i Sørines udtalelser. Men det blev desværre mest til en forhånelse af nogle udmærkede sangeres evner og en talen DR til rette omkring institutionens pligt til at levere udfordrende TV, som kan opdrage og uddanne befolkningen - og så talte Sørine i øvrigt ned til samtlige mennesker, som kunne lade sig forføre af så latterligt et program (ligevægten var absolut fraværende i det sagsindlæg).

Jeg er ikke uenig i, at man fra DRs side da bør påtage sig at informere offentligheden med faglige programmer, nyheder, dokumentarer osv. Men selvom man kan mene, at Xfactor ikke har sit hovedfokus på at være et informativt eller fagligt program, så fortæller det faktisk danskerne, at man godt kan have en holdning til, hvad god musik er, og man bliver også indført i indtil flere detaljer af en sangteknisk sprogbrug.

Jeg er af den opfattelse, at teologerne er nogle af de mest fagligt og grundigt uddannede mennesker i Danmark. Men da jeg så Sørine udtale sig, kom jeg alligevel i tvivl om, hvorvidt man uddanner teologer i, at viden (og dermed kunst, musik, lyrik, videnskab osv.) kan defineres på forskellige måder, og at disse forskellige måder at definere viden på, hidrører forskellige perioder i nyere menneskelig historie.

Sørine er konservativ Sørine sagde blandt andet, at de amatører, som synger i X-factor jo ikke er kunstnere, og at de ikke har ægte eller virkeligt talent som professionelle og uddannede sangere har det. Sjovt nok er det en af Blachmanns 12 DELFINEN

pointer, at man ikke nødvendigvis skal gå på konservatoriet for at have eller kunne udøve ægte talent – ikke at hans ord kan bruges som argument i denne debat, men morsomt i sig selv.

Sørine er tydeligvis hverken sanger eller tilhænger af musik i den rytmiske genre. For var hun det, så ville hun kunne høre, at Martin, Heidi, og Laura er dygtige, talentfulde og fantastiske sangere, som til fulde lever op til hvad professionelle sangere i den rytmiske genre kan. Det kan jeg høre, fordi jeg har beskæftiget mig med musik hele mit liv både som sanger og som musiknyder.

Sørine taler ud fra en moderne diskurs, hvor det er kulturinstitutioner og tradition (DR og konservatorierne), som fastsætter mål for ægte kunst - hvor anciennitet på et konservatorium går forud for en musikalsk nerve og kunnen.

Det skuffer mig, at man ikke, med så lang og høj en uddannelse kan se, hvad det er for et konservativt mål for kvalitet, dannelse og kunst, man lægger ned over menneskelivet med den holdning.

Det er et forsøg på stadig at fastholde finkultur som det eneste vægtige, ægte og betydningsfulde. Havde man da så bare været ærlig og erkendt, at man er tilhænger af finkultur frem for popkultur. Men at påstå, at Martin, Laura eller Heidi ikke ville kunne klare sig imod andre sangere i popkulturens virkelige verden (og her taler vi om at kunne synge, og ikke om at skrive musik, for det er sikkert en anden snak), det er en absurditet i sig selv.

Og at man så samtidig er hoven nok til at moralisere den holdning ud over en ellers henrykt, forenet og begejstret befolkning, som er rørt og betaget over de talenter, de ser.

Det minder mig om tilbagestående fraktioner af den danske folkekirke, som mener at homoseksualitet er en synd, og som heldigvis hovedsageligt eksisterer i Thy i små lukkede samfund (så vidt jeg ved – ret mig endelig Sørine!).

Massepsykose?

Kunne det ikke være, at det, som Sørine kalder for massepsykose (og her passer vi på med ikke at parallelisere til religion i øvrigt), kunne

være udtryk for, at man med x-factor rammer noget fælles menneskeligt, som bare er så ægte eller så smukt, så spændende, så flot, så kvalitetsfyldt en oplevelse, at DET er grunden til, at vi falder for det? Kan det ikke være, at det bare er fordi, det er godt og dejligt?

Hvorfor skal alt det, som er folkeligt og populært partout være djævlens værk, Sørine? (jeg kommer lidt til at skyde dig i skoene, at du er kristen eller religiøs i en eller anden forstand. Beklager, hvis det er en forfejlet forudindtagelse).

Som sagt køber jeg gerne argumenter, hvis de er gode. Men du må stramme dig mere an, blive mere præcis og nuanceret, hvis du skal overbevise mig om, at det stof, som udgør X-factor, er skidt for seerne, deltagerne, dommerne eller DR. Jacob Ehlers Albertsen er sanger og sangskriver i soloprojektet Monogame

■

sørine gotfredsen Journalist, forfatter og teolog Sørine er skribent på Kristeligt Dagblad og deltager jævntligt i DR2’s “Smagsdommerne”

TEMA | DELFINTRADITIONER

STUDENTERRÅDETS STUDIEMESSE 2008 8.-10. SEPTEMBER 2008 Kl. 10-16 i Aulaen, Aarhus Universitet Kom og få en masse gode tilbud på alt fra rejser til bøger, fagforeninger, musikoplevelser, aviser og fitness!

Studenterrådet byder på øl og vand til at slukke tørsten med.

13 DELFINEN

sommer | optakt tIL skaNDErborg FEstIvaL

skraldejam i bØgeskoven FEstIvaLaNEkDotE | skaNDErborg aNNo 2007

■ mikkel viNter, år,

skraldemaNd

Hvordan bliver man skraldemand på Skanderborg? ”det kræver connections, for det her er jo trods alt danmarks Smukkeste festival.”

Hvordan er det at være skraldemand? ”det gode ved at være skraldemand er, at folk ser op til en, og at man er ’the bum’, der lugter af tis og bræk.”

Kunne du tænke dig at være skraldemand på Skanderborg igen? ”Jamen det skal jeg bare være. Hellere være skraldemand end stå i bar.”

skraLDEscENEN LIggEr gEmt DYbt INDE I skaNDErborgs kæmpEmæssIgE bøgEskov – Et YDErst hEmmELIgt stED – og ukENDt For sELv DEN mEst harDcorE mEDhjæLpEr på skaNDErborg FEstIvaL. DELFINEN FaNDt I sIN stjErNErus vEj tIL skraLDEbarEN gENNEm skovENs huNDrEDvIs aF bøgEtræEr...

■ boNusiNfo:

opskrIFt på skraLDEDrINk Mørk rom og cocio

opskrIFt på skaLDEsaFt (Bør ikke drikkeS)

ord & foto | aNNE mEttE scharLINg

s

kraldescenen er stedet, hvor du får en ægte og yderst eksklusiv skraldeoplevelse. Stedet, hvor skrald og musik i en usædvanlig kombination udvikler sig gensidigt. Musikken skabes af skralden, og skralden er en del af musikken. langt inde mellem træerne Skanderborg festival 2007 er i fuld gang. Solen skinner fra en perfekt blå himmel, sølund camping er spækket af telte, overalt vader glade mennesker rundt – enten på vej til deres lejr, hvor der er øl, der skal drikkes, eller på vej ind på pladsen, hvor der – også er øl, der skal drikkes og musik, der skal høres og opleves. men foruden de mange scener med den planlagte musik, madboderne, ølteltene og sprutbarerne på pladsen gemmer den lunefulde bøgeskov også på noget mere og yderst usædvanligt og unikt – nemlig den improvisatoriske skraldescene, som alle medhjælperne på Skanderborg festival har adgang til. meget mere end skrald Her står du ikke stille, men rocker derimod automatisk i takt til skralde-

4 DELFINEN

den væske, der søber rundt i lastbilen, når der samles skrald

live-musikken i samme øjeblik, du træder indenfor i skraldebulen. to kogeplader, en blender, en skål med vand, vinglas, opvaskebaljer, grillhandske og piskeris er bare nogle af de eksperimenterende instrumenter, som skraldebandet ’det musikalske køkken’ har taget i brug, da delfinen første gang stikker snuden ind i Skraldebaren. Otte kokke klædt i hvidt og med hvide kokkehuer spiller på gryder, som hænger ned fra loftet, på vask og på fryseopbevaringsbokse. det er improvisatorisk og professionelt, og stemningen er både festlig, hyggelig og afslappet. Musikken er en fusion af reggae, soul, opera, techno, salsa og spoken words: ”vi skal ned i intimsfæren – derned vi alle godt ved hvor er, men er lidt bange for at tale om” messer bandets chef christian D, mens han serverer de fire drinks, som er blevet fremelsket af musikken, som også er en musikalsk drinksbar. underfundigt og underfuldt.

6.- 0. august skaNderborg festival 008 ■ delfiNeN glæder sig til at se: De sorte Spejdere Eric Claption Lenny Kravitz Franz Ferdinand Kashmir Ace of Base Dúné TV2 Kaizers Orchestra Blue Foundation Spleen United Tina Dickow Veto Dodo and the dodos Rocazino Figurines Magtens Korridorer Ida Corr Mick Schacks hjemmeservice

TORSDAG, FREDAG OG LØRDAG:

FRI ENTRÈ * (FRA 23-02)

TORSDAG, FREDAG OG LØRDAG:

GRATIS ØL (FRA 23-24)

AGE >20> OR ABOVE

SHOTS KR. 14,(HELE NATTEN)

KLOSTERGADE 34 8000 ÅRHUS C. TLF. 86 19 42 50

WWW.SOCIALCLUB.DK

* MOD FOREVISNING AF GYLDIGT STUDIEKORT 15 DELFINEN

x=århus

TEMA | fotoreportage

X

DELFINENS FOTOGRAF, SOPHIE SEEBACH, HAR VÆRET PÅ JAGT EFTER ÅRHUS’ X-FAKTOR OG FANDT. AT DET IKKE KUN ER ET ENKELT, MEN MANGE SMÅ X’ER, DER GØR ÅRHUS TIL VERDENS MINDSTE OG BEDSTE STORBY - DEN ER SPRAGLET, FARVERIG OG FULD AF OVERRASKELSEr, HVIS MAN BLOT KIGGER ORDENTLIGT EFTER

16 DELFINEN

17 DELFINEN

tema | stuDErENDEs x-Faktor

fordomme kom friT frem! “

Et ucENsurErEt aNtropoLogIsk stuDIE aF stuDErENDEs x-Faktor - på goDt og oNDt

I privaten barberer han nosser og ser pornofilm med kæresten – som er en trofækæreste

ord | aNNE krogh maDsEN illustratioN | mIkkEL schmIDt maLtEsEN

g

odt nok tager vi intellektuelt afstand fra pøbelagtige fordomme om indvandrere, homoseksuelle og kvindelige bilister, men det tager kun et splitsekund at grave de mest ukultiverede, ensidige og gemene synspunkter frem om studerende fra andre institutter.

Højtuddannede har åbenbart også brug for at forenkle en kompleks verden i et Os og dem, for lige under den sofistikerede overflade bor en grim – men fantastisk underholdende trang til at være komplet underlødig og urimelig subjektiv. de bidske fordomme spyttes ud i stride strømme, for når fanden først tager fat, kan man slet ikke holde op igen. generalister i identitetskriser de gymnasieelever, som bare kastede terningen, endte på generalistuddannelserne.

Mange har stadig ikke fundet deres kald her i livet, hvilket medfører halvårlige identitetskriser over meningen med livet. På engelsk er generalisten klædt i sort goth-inspireret tøj, idet man endnu ikke er vokset fra de stenede og følsomme teenageår. man har læst ringenes herre på originalsprog, og Edgar allen Poe er – ligesom i gymnasiet – for sej. På søsterstudiet dansk ses heroverfor fornuftige flittigliser, som var gode til at skrive dansk stil i gymnasiet og nu selv har fået en rød pen bag øret, som gør, at de helt tvangsagtigt og konstant korrigerer andre folks sprog. Man er detaljefascist og bruger enhver anledning til lige at slå ordet op. Fredag aften tilbringes med kæresten – som man har boet med siden 3.g.

– og et spil Scrabble. når de bliver voksne vil de gerne være ”noget med kommunikation og kultur”. imidlertid går alle de jobs, som de Cvmæssigt underernærede generalister ikke formår at brande sig selv til, til universitetets kaospiloter: Mediefolkene var de første på facebook og til at lave linked-in-profiler, og de er allerede i gang med at anskaffe sig en iPhone, som skal flashes til jobsamtalen på reklamebureauet. de er lysår foran Platons disciple, som derimod har set lyset rent intellektuelt. filosofi er en kulturel tidslomme af nørder med langt hår, skovmandsskjorte og levis 501’ere. de er ekstremt socialt ubegavede og kejtede typer, som sjældent ser op, og i stedet orienterer sig i det sociale via folks fodtøj. Men lad dig ikke narre af den dovne og (lys)sky attitude udadtil, de er samtidig uni’s mest selviscenesættende og selvstændige studerende: i de sene nattetimer sluges tyske hoved-værker på original-sprog med stemningsfulde artefakter som cognac og tom Waits. om dagen internaliseres nattens

8 DELFINEN

vid gennem kompromisløst og ekskluderende fagnørderi ved enhver (u)given lejlighed. filosoffen insisterer på at diskutere og definere begrebers præcise betydning, før han kan forholde sig til indholdet. de ensporede og normale medicinstuderende er lægebørn, og de mandlige er – ligesom deres fædre var - præ-disponeret for at stikke af med en sygeplejerske. medicin- studerende er generelt meget rationelle typer. alt overflødigt skal væk – følelser, snik-snak og alt nips i det minimalistisk indrettede hjem. Pigernes bløde punkt er dameblade og tv-serier, som fortæres ukritisk og med (hemmelige) tårer til følge.

På Psykologi derimod bliver man aldrig træt af at tale om følelser, selvudvikling og personlige vendepunkter. der er mange selvudslettende, dunede piger i dyre pashminasjaler, som prøver at redde resten af verden – og bearbejde egne traumer sideløbende. Psykologi er derfor et pænt studie med velfungerende, men kedelige og konforme typer, som arter sig godt frontstage. Måske fordi man er så besat af at falde inden for det normale. Livet er planlagt ned til mindste detalje – på fjerde år bliver man gravid, på femte laver man speciale på normeret tid og til et 11-tal.

cand. mag. i gøgl og snobberi På kunsthistorie har pigerne sat håret op i en sjuskedortefrisure med pensler. Man gør en dyd ud af påklædningen, som er urban, uhøjtidelig, men med en ’skæv’ og designskoleagtig accessorie. der hersker en udpræget normalitetsangst, det fede er det skæve og anderledes og mystiske, som strider imod konventionerne. der er overvægt af pseudo-feminister, som drømmer om et legitimt udgangspunkt for at dyrke ‘queer-teori’. Man kunstsnobber lidt, men på en højskoleagtig måde.

På litteraturhistorie finder man studentikose levn fra før masseuniversitetet, hvor unifolk var elitære og forskere in spe.

Man er er socialt ekskluderende og nedladende over for ikkelitterater – især dramaturger, som laver for meget gøgl og latterlige tillidslege. adfærden bunder i kæmpe mindreværdskomplekser, som man kompenserer for ved at skrive meget indviklede og abstrakte opgaver om meget indviklede og abstrakte emner. Man er stadig bitter over ikke at være kommet ind på forfatterskolen, og prøver så vidt muligt at se sort på alle aspekter af tilværelsen. Og så drikker man alt for meget på den introverte måde. golddiggers og papirslaver Handelshøjskolestuderende er uintellektuelle og anti-idealistiske typer, som valgte Handleren fordi det var det nemmeste. kræmmertypen ser ingen grund til at fordybe sig i noget, når man kan bruge tiden på at tjene kassen i et provisionslønnet studiejob (enhver udebleven succes forklares med Janteloven). det er nemlig dyrt og tidskrævende at pleje det metroseksuelle look – øreringen, de spidse og skinnende sko, tøjet fra tiger of Sweden – for ikke at tale om taxiforbrug og fadøl ved åen. Han overfører markedsøkonomiens principper om udbud og efterspørgsel til alle livets aspekter, inklusive kærligheden, og har aldrig overvejet, at verden kunne være anderledes. I privaten barberer han nosser og ser pornofilm med kæresten – som er en trofækæreste. Han drømmer om Panerai-ur og ferielejlighed i dubai.

Jurastuderende er flødedrenge og blonde dåser med spadseredragt, høje hæle, en intelligens under gennemsnittet, og en fortid med alt for meget ally McBeal. de lever i konstant forblændelse om at lykken ligger i en 80 timers arbejdsuge, båret frem af et fatamorgana af gammeldags statussymboler - store biler, Guccisolbriller og titaniumgolfkøller. dem, der har det allerede, prostituerer sig til det. De har altid masser af sprut med til fest, hvor de danser til greatest hits albums og the voice og laver Body tequila. de mest seriøse drømmer om at være med i en loge.

Statskundskaberen er en pæn og ordentlig 4.g’er, som ikke kunne få hænderne ned i ’samf’ i gymnasiet, og som stadig forarges over hvor lidt piger ved om Cuba-krisen. Han er et utrætteligt arbejdsdyr i blå skjorte, som laver frivilligt arbejde med spidse albuer for at booste cv’et og komme nærmere jobbet i udenrigsministeriet. han læser gaffa og hører Nephew, og går til privatfest med to importøl, resten er Carlsberg - alt med måde og politisk korrekt. Største oplevelse var da han på et valgmøde stillede et spørgsmål til svend auken. konkret natur og afsporede formler naturvidenskabsmanden iklæder sig altid en praktisk fleecejakke, zip-off bukser og fjällräven-rygsæk, og transporterer sig rundt på sin skinnende velholdte citybike (med cykelhjelm, selvfølgelig). Han går til én årlig kulturel begivenhed: tv2-koncerten i uniparken.

Bag biologens utæmmede fuldskæg strutter to røde kinder af sundhed og velfungerende potens, som stammer fra weekendens fisketur med de andre spejderledere. Hans pragmatiske indsigt i organismers livscyklus farver verden i et usentimentalt og antineurotisk lys, som gør ham naturlig og jordbunden. Han går ikke ud uden termokande og hjemmesmurte madpakker med mellemlægspapir. de brainy fysik/kemi/Mat-nørder lever til gengæld af kantinens kæmpeportioner (frikadeller med rødkål på hvidt franskbrød). de er autistisk selvkørende når det kommer til studiet, men rimelig hjælpeløse i livets andre aspekter – Mor hjælper med tøjindkøb og laver mad til kollegieværelsets fryser. de gør en sport ud af at klare sig for Su’en kun, og formår oven i købet at spare op til ny ram og pc-spil. de er selvfølgelig kulturelt afsporede og har ingen holdning til æstetik.

19 DELFINEN

DELFINEN

tema | MATEMATISK voxpop...

Line Hjortshøj Pedersen, fysik Bjørn Zülow Haugaard, kemi –

1. år

Hvad er x-faktor?

X-faktor er noget individuelt. Det er ikke noget, du kan definere, og det er noget meget personligt. Det hand ler om kreativitet og ærlighed og en stor del viljestyrke, der får dig til at indrø mme og være, hvem du er, uden at lade folks meninger spille alt for meget ind.

Har alle x-faktor?

Ja. Hvis de tør at vise det, så har alle

x-faktor.

– 8. år

siger du så?

Hvis jeg siger x-faktor til dig, hvad k, en stisk stemme, en fantastisk mimi Så siger jeg Heidi. Hun har en fanta numrene, hun lavet har der , tnere kuns de går fantastisk fortolkning, som over synger. x-faktor?

Er der nogen her i aften, der har kan synge ger om – om du spørger om, de Det kommer an på hvad du spør e, så er der dans kan der en om ger spør du eller danse eller hvad det er. Hvis Jacob Kibsgaard. begrebet x-faktor?

Hvad forstår du helt generelt ved glimt i øjet. a ekstr lille det har man når er Det

faktor

Hvad er x-faktor? Med en rundspørge på Matematisk Institut håber Delfinens udsendte at komme nærmere begrebets egentlige indhold.

Ord + foto | nickolass bitsch schack

(mere end et TV-show)

Vinderen er fundet, fredag aftens underholdning må nu sikres på anden vis, og nogen sidder måske tilbage med abstinenser efter brutale Blachmann´ske bemærkninger og kuldegysende sangoplevelser – good and bad. X Factor-feberen har dog langt fra lagt sig. Singlen ”The 1” hærger landets radiokanaler og slår diverse rekorder, teenagetøser drøner rundt i ”I love you Martin”-t-shirts, og i juni måned turnerer nogen af de mere prominente X Factor-deltagere – heriblandt den lokale næsten-hele-vejen-heltinde Laura – rundt i landet med et garanteret stort og glimmerfyldt show.

Man kan jo give sig til at lege med ordet. I matematisk betydning er en faktor en størrelse, som man ganger på en anden størrelse, og resultatet er så produktet af de to. Kan man betragte en x-faktor sådan – som noget der i en eller anden forstand er ganget på en person eller en faglig ambition eller en menneskelig relation eller noget helt fjerde, og som på den måde har ændret udgangspunktets værdi? Typisk betragtes x-faktor velsagtens som en størrelse, der forøger udgangspunktets værdi.

Men kan man forestille sig en x-factor, der i stedet formindsker – måske ligefrem en negativ x-faktor?

Eller er x-faktor en endnu mere kompleks størrelse med flere dimensioner i sig? Man kan også stille sig spørgsmålet, om x-faktoren til tider tillægges for stor betydning. Kan man blive forblændet og selvbegrænsende og graduere ting forkert ved at jage rundt efter den store x-faktor i stedet for nogen gange at addere flere små x-bidrag og lade dem tilføre værdi sammen? Det er nok værd at spekulere lidt over.

Anyway, som så ofte før gik Delfinen i marken for at blive klogere – og hvad var så mere nærliggende end at tage til forårsfest i matematisk kantine for at høre nogle bud på betydningen af begrebet x-faktor.

Sofie Sørensen,

matematik – 1. år Hvad får ordet x-f aktor dig til at tæ nke på?

En, der er unik og speciel og ikke ba re som alle andre også et vidt begre . Me b.

n det er jo

Har du for nylig op levet nogen have x-faktor?

Ja, jeg synes, de r er en her på un iversitetet, som ha ved faktisk ikke, r x-faktor. Jeg hvad han hedder, men han plejer alt sindsygt ligeglad id at være med, hvad andre gør, og hvoran an i aften f.eks., hvor dre ser ud. Og de fleste fyre er jeans og t-shirt, så i smoking, høj ha kommer han t og hvide handsk er. Han gør noge forventer. t, man ikke lige Er x-faktor altid no get positivt?

Nej. Kan du give et ek sempel på negativ x-faktor?

Jeg er overhoved et ikke racistisk, og der kan være lande, som har en folk fra andre positiv x-faktor, for di de tør være sig ved, hvem de er. selv og stå Til gengæld kan no gen også gøre no dumme ting, som, gen rigtig selv om de er sp ecielle og unikke, en negativ x-faktor gør, at de har .

* formlen i overskriften er rent faktisk den egentlige udregning til at forudsige, om en person vinder i X-factor. Den er skabt af den engelske matematikprofessor fra UCLA Dave Parker og tager højde for faktorerne ‘Charm’, ‘Looks’, ‘Talent’, ‘Voice’ og ‘Personality’ samt deltagerens udvikling i showet ved faktoren F. 20 DELFINEN

Thomas Therkildsen,

Matematik-økonomi – 4. år Hvis du skal brainstorm e på ordet x-faktor, hva d tænker du så på?

Hvis du taler om TV-pro grammet, så er jeg ufa tteligt overrasket over, programmer, som ege at ntlig minder om det, vi har set de sidste 10 år, meget opmærksomhed kan få så . Men ellers vil jeg sig e, at x-faktor er, at ma andet specielt, som gør n har et eller , at man skiller sig ud.

Er x-faktor altid noget positivt?

Jeg synes umiddelbart, at ordet har en positiv klang.

Kan du nævne et eksem pel på x-faktor?

Folk som gør noget vild t til en fest måske. Nu har jeg lige i dag set en to fyre, som ligger nøg video med ne i en oppustelig hop peborg, mens de kører trappe lige herude (De ned ad den r henvises til trappen ned til matematisk kantine synes jeg, er rimelig imp , red.). Det, ulsivt – en lille x-faktor måske.

elt d, industri e Østergaar 3. år – Anne Greth ng ni er ,H design – TEKO ? ebet x-faktor nker er du i begr derudover tæ Hvad lægg en M 1.

DR r på ha er nk ke ik tæ Jeg t, man an ser noge jeg på, at m forventet. positivt? altid noget Er x-factor tivt træk. si po er et Ja – x-faktor ? l på x-faktor et eksempe xr ha r de Kan du give em det lige sige, hv ke selv. Og ik Jeg kan ikke ld fa t er is, i hv r gv di ha g en Je dv . faktor heller ikke nø g tli en r. eg g synes je -showet ha Laura fra TV at Martin og

Sujeevan Sivasundaram, fysik – 1. år Hvad tænker du på, når du hører begrebet x-faktor?

Et dårligt TV-program. Det er umiddelbart det, der falder mig ind.

Hvad kan du ellers komme på?

Det er sådan noget, som Niels han har. Når man først ser Niels, så tænker man, at han er sådan en typisk nørd. Men når man kender ham lidt, så er han sgu også vildt flink og vildt sjov. Man kan ikke sætte ham ind i en kasse.

21 DELFINEN

artikelserie | upcoming.stud.

Europaparlamentet i Bruxelles (Foto: Stockxpert)

Upcoming.stud.| til Eu-parlamentet Den 9. maj fratræder Junibevægelsens Jens Peter Bonde sin post i parlamentet, i sidste afsnit af artikelserien Upcoming.stud. har vi sat hans arvtager, den teologistuderende Hanne Dahl, stævne Ord & foto | Ann Bille Simonsen

D

en 9. maj kommer til at markere starten på en ny epoke for den 37årige teologistuderende Hanne Dahl. Fra en hverdag, der har stået på forelæsninger, læsegrupper og eksamensforberedelse, skal det til at handle om lovforslag, afstemninger og paragraffer, når hun drager til Bruxelles for at overtage Jens Peter Bondes plads i parlamentet.

Energisk ildsjæl Det er blevet sent eftermiddag da jeg mødes med Hanne Dahl, men allerede inden vi har fået sat os ned, er hun begejstret i fuld gang med at fortælle mig om den forelæsning, hun netop kommer fra, der handlede om, hvordan man kan drage en parallel mellem Isaklignelsen og nutidige samfundstendenser. Jeg må hastigt skylle kaffe i mig, så min trætte hjerne har en chance for at holde trit med hendes talestrøm, mens der begynder at tegne sig et billede af en ildsjæl, der virkelig brænder for det hun laver.

22 DELFINEN

Evighedsstuderende Hanne Dahl er dog ikke prototypen af en universitetsstuderende anno 2008. Det er 16 år siden hun oprindeligt startede på teologistudiet, og må dermed være hvad, man kalder en ‘evighedsstudent’. Og dog, for hun har bestemt ikke siddet og ruget over studierne lige til nu. I løbet af studietiden fik hun et par børn og blev, inden hun kunne nå at skrive BA på sit CV, tilbudt et job som præst.

Undervejs var et spirende politisk engagement begyndt at røre på sig. Det blev for alvor aktiveret, da hun opdagede EU som politisk tema ved Maastricht og Edinburghafstemningerne i 1992/93. ”Det var der, jeg opdagede, at der var en forskel omkring hvad de regeringsbærende partier mente om EU og hvad befolkningen mente, og at hvis partierne mente et, så fik befolkningen ikke ret. Altså den der med, at vi først stemte ‘nej’, og så skulle vi stemme en gang til og så fik vi ‘ja’.”

Indignationen begyndte at vokse hos Hanne

Dahl, og i takt med det - voksede også hendes politiske engagement.

Smed præstekraven til fordel for politikken Efter syv år som praktiserende præst blev Hanne Dahl tilbudt et deltidsjob i parlamentet hos Jens Peter Bonde, og måtte træffe et valg.

Pludselig havde hun to deltidsstillinger og indså, at det ikke var holdbart på sigt. ”Det var en glidende overgang, at politik gik ind og fyldte mere og mere. Den tid, hvor jeg måske burde have været faglig - i forhold til teologi - blev det mere og mere til at jeg læste politologi, for det havde jeg jo ikke noget fag til.”

Hun valgte derfor at sige præstejobbet op, så hun kunne hellige sig politikken.

Teologisk ’opvågnen’ Det ufærdige studie spøgte stadig hos Hanne Dahl, så for ca. et år siden begyndte hun at undersøge, om hun kunne kombinere det hun allerede havde taget af teologistudiet med

Hanne Dahls interesse for EU som sag blev vakt, da hun startede med at læse teologi i Århus i begyndelsen af 1990’erne. Nu skal hun ned i parlamentet og forsøge at sætte sit præg på EU.

”

Det var en glidende overgang, at politik gik ind og fyldte mere og mere. Den tid, hvor jeg måske burde have været faglig - i forhold til teologi - blev det mere og mere til at jeg læste politologi, for det havde jeg jo ikke noget fag til

noget politisk kommunikation - men uden held. Hun valgte derfor at fortsætte hvor hun slap på Teologi, så hun “i det mindste kunne kalde sig cand. mag.”, og blev glædeligt overrasket. ”Det var en fuldstændig skøn aha-oplevelse, jeg tænkte ‘hold da op, hvor er mit fag spændende’. Jeg er bare blevet vildt fanget af mit fag igen. Jeg har virkelig fornemmelsen af, at jeg sliber min hjerne for hver uge. Det er jo det, man ikke opdager når man er på universitetet, når man er så dejligt forkælet, at man bare bruger sin tid på at læse, så opdager man ikke, hvad det faktisk gør ved ens intellektuelle velbefindende at være i et studiemiljø, at være på universitet.”

Det foregående år har Hanne Dahl været fuldtidsstuderende, selvom hun har haft job ved siden af. Tiden vil vise, om det parlamentariske arbejde også levner plads til studierne – for det er ikke ambitionen, der mangler. Foreløbig skal hun ned og sætte sit og Junibevægelsens præg på de parlamentariske beslutningsprocesser. Og i forhold til det personlige præg, håber hun bl.a. på, at hun med sin teologisk/politologisk-kombinerede baggrund, kan bidrage med at kvalificere diskussionen om Tyrkiets optagelse i EU - en diskussion, hun ser som et af de vigtigste punkter på den storpolitiske dagsorden lige nu. Og måske dette er et fingerpeg om den speciale-idé, hun har i ærmet. For trods det nye job har den energiske nyudnævnte MEP’er endnu ingen planer om at lægge studiet helt på hylden.

23 DELFINEN

kultur | anmeldelser ■ KUNST

ISMAR CIRKINAGIC - SMOKING GUN Århus Kunstbygning, indtil 8. juni

Foto: Miracle film

■ FILM

LA ZONA Instruktør: Rodrigo Plá Medvirkende: Daniel Giménez Cacho, Maribel Verdú, Alan Chávez, Marina de Tavira, m.fl.

Det er ikke nemt at vide, hvad der egentlig foregår inde i den lukkede rigmandsbydel, La Zona, hvor dem med de rette midler har skabt sig et trygt, stabilt og ordentligt samfund afskærmet fra virkelighedens rædsler.

For at finde ud at dette, må vi kravle over en mange meter høj mur, prydet med pigtråd og stødhegn, i hælene på nogle unge drenge fra byens mere uheldige kvarter.

En stormfuld nat får drengene chancen for at bryde ind i den verden, der rummer alle de materielle goder, de aldrig nogen sinde vil kunne opnå, og det bliver starten på en afsløring af, hvad det vil sige at opdele et samfund så markant i rigt og fattigt.

Historien afspejler for så vidt en sørgelig almindelighed for den mexicanske befolkning, og instruktøren Rodrigo Plá efterlader ikke nogen tvivl om, at skellet mellem rig og fattig udgør et kæmpe problem, der fordærver mennesker fra alle lag.

Cremen af byens befolkning lever uden at bekymre sig stort om verden udenfor.

De kører gennem livet bag tonede bilruder og ødsler med pengene, som sprinkleranlæggene i de velfriserede forhaver ødsler med vandet.

Da de unge drenge bryder ind i La Zona og begår røveri, sætter det imidlertid de korrekte samfundsborgere i panik. Det ellers trygge overflødighedssamfund viser sig at være gennemsyret af frygt for de fattige på den anden side af muren, og det driver borgerne til at tage loven i egen hånd.

En af røverne gemmer sig i La Zona efter indbruddet, ude af stand til at slippe ud af den skarpt bevogtede bydel, men han finder uventet hjælp hos drengen Alejandro, filmens hovedperson. Samtidig igangsætter byen en nervepirrende menneskejagt på den undslupne forbryder, og mens jagten eskalerer, afslører personerne deres sande væsen og samfundet sit fordærv.

Det er en hjerteskærende urimelighed Rodrigo Plá formidabelt skildrer med La Zona. Ganske enkelt en vigtig film, man ikke bør gå glip af.

Line Gylling

24 DELFINEN

I udstillingen ”Smoking Gun” går den danskbosniske kunstner Ismar Cirkinagic tæt på de brutale folkedrab, som blev den fatale konsekvens af krigen i eks-Jugoslavien. Og lad det være sagt med det samme: Det er ikke en udstilling for sarte sjæle, for har du tålmodighed til at lade Cirkinagics foruroligende univers krybe ind under huden, vil den være svær at ryste af sig.

Modsat hvad man kunne forvente, er her dog ingen lig, ingen skudsalver og intet blod.

Den direkte skildring af krigens gruopvækkende massakre er på sublim vis blevet udvisket, og som beskuer bliver du uforudset stillet ansigt til ansigt med idylliske landskabsfotografier og lavmælte videoinstallationer.

På sit ydre bærer udstillingen således et underfundigt romantisk præg. Men kradser man lidt i overfladen, vil man opdage, at den er uhyggelig porøs. Hvad man er vidne til, er nemlig ikke uskyldige landskabsscenerier, men gerningssteder for grufulde forbrydelser begået i den etniske udrensnings navn.

Værkerne, som i sig selv er begivenhedsløse, prikker således uhyggeligt til dine sanser. De skildrer ikke direkte krigens umenneskelige ansigt, men lader kun små sprækker stå åbne. Og på den måde hviler der en

foruroligende, men samtidig dragende, stilhed over udstillingen.

Det er både en fornem og modig udstilling, Cirkinagic har kastet sig ud i. En udstilling, hvor han med udgangspunkt i det sublime, dvs. det ubegribelige og urepræsenterbare, konfronterer dig med krigens rædsler. Og på overraskende vis evner han tilmed at lave sin egen parafrase over den tyske maler Caspar David Friedrichs Vandreren over tågehavet – et af kunsthistoriens mest klassiske, romantiske værker, og som lig Cirkinagics udstilling netop bearbejder det sublime.

Parafrasen viser, at Cirkinagic kan sin historie, og han formår således at snige sig udenom klichéerne. Med udstillingen Smoking Gun åbner han en faldlem under det gængse begrebsapparat og efterlader beskueren uhyggeligt alene med krigens rædsler.

Forfærdende og betagende i én og samme bevægelse.

Jesper Hallstrøm Eriksen

■ MUSIK

MARYBELL KATASTROPHY You are the two Merger Marybell Katastrophys nyeste EP You Are The Two udkom i marts, blot 3 måneder efter deres første, You Are The One. Men trods det korte tidsrum er der ingen grund til at tro, at der er tale om en skyndsomt sammenbikset udgivelse. Det musikalsk nysgerrige og ikke mindst legesyge niveau holdes stadig højt, men hvor deres første ep stak i forskellige retninger, forekommer You Are The Two at fungere bedre som helhed; knap så meget et ønske om at vise, hvor bredt de spænder, men snarere et vellykket forsøg på at lave et regulært (mini)album.

Lydbilledet er generelt afdæmpet, hvilket giver de musikalske finurligheder mere plads, hvad enten der er tale om små elektroniske lækkerier, en spøjs klaverfigur eller en lækker vokalharmoni. Lydeksplosionerne er dog ikke lagt på hylden; mest markant er de i nummeret Hey Frank, EP’ens fjerde spor, hvor et afdæmpet vers afløses af et lydinferno af et omkvæd, der samtidig formår at holde fast i melodien uden at kamme over i støj. De tre foregående spor, Lost Ship, Hidden Agenda og Nightwalk, er som nævnt mere afdæmpede, men hver enkelt nummer bibeholder en intensitet, der leder naturligt hen til det volumemæssige klimaks Hey Frank.

Herefter følger Silence, der over syv et halvt

minut giver EP’en dens intensitetsklimaks uden at ty til de førnævnte eksplosioner. I stedet ledes man hen i en smådansable hypnotisk tilstand, der fungerer perfekt som afslutning, og samtidig får det til at klø i fingrene for at høre det hele forfra.

Alle Marybell Katastrophys numre kan købes som mp3-filer på deres hjemmeside marybell. dk (det står én frit for selv at bestemme, hvor meget man vil betale), men deres EP’er er også udgivet på vinyl, og for at lokke og kræse for den glade køber, er der gjort lidt ekstra ud af pladernes artwork.

Ved You Are The One blev hver enkelt EP dekoreret, så man er sikker på at ens eget eksemplar er unikt. Det samme gør sig gældende ved You Are The Two, men i stedet for individuelle dekorationer danner alle 500 eksemplarer et samlet maleri, så hvert enkelt eksemplar fungerer som en puslespilsbrik.

For den interesserede, der ikke kun glæder sig over at være ejer af et originalt stykke del-kunst, kan man på bandets myspace profil se en video om det 36m2 store cover-maleris tilblivelse.

Marybell Katastrophy et lyt værd med en stærk vokal og et sikkert greb om både den mere tilgængelige popmelodi og den mere udfordrende melodiøse finurlighed.

Vibe Kiil

kultur | aNmELDELsEr ■ bøgEr

maND I mørkE paul auster Forlaget per kofod

■ bøgEr

stENbræk I EDENs havE - på kaNtEN aF tEoLogIsk bræNDbart henning Lehmann aarhus universitetsforlag

den pensionerede litteraturkritiker, august brill, ligger søvnløs i sin datters hus i vermont. Datteren, miriam, og barnebarnet, den 23-årige katya, bor også i huset. de er alle i sorg efter hver især at have oplevet større ulykker. bogen foregår over én lang søvnløs nat, hvor Brill driver mareridt og minder på flugt ved at digte fortællinger: han vil ikke tænke på sin egen og sin families ulykkelige historier, men det kan han naturligvis ikke kan undgå.

Dermed er læseren på sporet af en rigtig auster-roman, hvor hjertegribende fortællinger krydser ind og ud af hinanden.

Den ene fortælling, som foregår i hovedet på Brill, er historien om den unge ballontryllekunstner (!) Owen Brick, der en dag vågner op i et cirkulært hul i jorden i en parallel verden.

Han er i et amerika, der befinder sig i en selvudslettende borgerkrig. irakkrigen og 9/11 har aldrig fundet sted, men vi er stadig i 2007.

Brick er nu soldat og har fået tildelt en vigtig rolle i striden mellem Forbundsstaterne og amerikas uafhængige Stater. Hans lod er at myrde krigens ophavsmand, en vis august Brill, der egenhændigt holder krigens hjul kørende.

Brill mister dog ofte tråden i den dystopiske historie, og tankerne vender sig mod familien, hans eget liv, minder og dagligdagen i huset.

Dette er bogens rammefortælling, og den har betydeligt mere at byde på end hans egen opdigtede historie, for virkeligheden overgår som bekendt den vildeste fantasi – om end den kontrafaktiske fortælling om Owen Bricks tildragelser nu også er ganske desillusionerende og smertensstærk. det er rørende at følge Brills tanker, når de falder på hans forhold til barnebarnet, som han bruger nætterne på se gamle film og ryge cigaretter med; sammen dulmer de smerten i fiktionen, der jo ikke er nær så slem som virkeligheden. først til sidst forstår man (tror vi), hvori forbindelsen mellem fortællingerne – inklusive dem i filmene samt en masse karakteristiske auster-referencer her og der – ligger. men den skal her være usagt.

Bogen slutter i dagens gry, lyset bryder ind og de ensomme sjæle i huset begynder en ny dag. Og verden? Med bogens sidste ord: den sære verden ruller videre.

Stefan m. rasmussen

Interesserer man sig den mindste smule for aarhus universitets historie er henning lehmann [Hl] ikke til at komme uden om. en baggrund som rektor for universitetet 19832002 og dekan for teologisk fakultet såvel i begyndelsen af 1970’erne som begyndelsen af 1980’erne, har givet Hl en dyb brønd af historier, viden og holdninger, som han søger at videregive gennem udgivelsen af tre erindringsbind. ”Stenbræk i edens have” er andet bind i trilogien, og fokus er her på det teologiske fakultet. i ikke nødvendigvis kronologiske glimt følger vi Hl fra teologisk rus-årgang 1952, over dannelsesrejserne til Paris og london, gennem 512 måneders fastansættelse fra 1.11.1960 frem til discours d’adieu, afskedsforlæsningen i juni 2003. fra første hånd får læseren et indtryk af den teologiske families udvikling, den studenterpolitiske diskurs, revyernes karikaturer, de interne personale- såvel som fordelingspolitiske spil, hvor de er med alle sammen; Sløk, lindhardt, Hammershaimb, løgstrup og ikke mindst Prentner.

Sideløbende får vi Hl’s lettere ironiske kommentarer til såvel styrelsesloven af 2003 som til bachelorgraden og ”det internationale”. temaer, der ifølge hL har fået lov til at begrunde en indsnævring af det videnskabelige grundlag for universitetsstudier. tilsæt her nogle ledelsesmæssige guldkorn fra 30 års virke i toppen af en vidensorganisation og vi har ingredienserne til en ganske vellykket historie.

Bogens rigt illustrerede udformning skjuler dog ikke Hl’s akademiske skoling. to kapitlers indledende kildekritik og diskussion suppleret med gennemgribende og udførlige kildehenvisninger, et afsluttende kildekapitel og diverse statistisk materiale gør, at den nysgerrige kan dykke dybere ned i vidensbrøndens klare vand. en lille opfordring har jeg dog, inden tredje og sidste bind går i trykken. lidt færre indskudte bisætninger og lidt flere punktummer vil gøre teksten mere tilgængelig. lars therkelsen

■ bøgEr

autorItEtENs gENkomst lillian Munk rösing tiderne Skifter

Heroppe på bjerget kan vi alle klappe hinanden på ryggen. df er djævelen selv og vi, de oplyste, kan kun ryste på hovedet over indsnævrede menneskers arrige vrissen efter, hvad de enten ikke vil eller kan forstå. vi, derimod, forstår at skille os ud fra den frådende hob og realisere os selv som individer, der tør sige fra og sigte imod frigørelse. lillian Munk rösing argumenterer i sin fine bog for, at vi langtfra formår at skabe os selv, men højst formår at skabe os. vores position er endda ikke så langt fra den lallende populisme, som vi tror. igennem værker af imre kertész, Shakespeare, freud, lacan og Žižek (som kommer til Århus til sommer!), viser Munk rösing, hvordan begge siders projekt er et frigørende projekt, der truer med at trampe universalismen under fode. den aktuelle nationalpopulisme er et opgør med den politiske korrekthed, der ikke tillader, at man udlever irritationens lyst, hvilket gør nationalpopulismen til endnu et frigørelsesprojekt på linje med 68’ernes. Modsvaret til den nationalpopulistiske klapjagt på indvandrere (og deres guder) er det nydelige humanistiske

budskab om at tolerere og acceptere i øst og vest. vi er jo alle grundlæggende ens, huskes der. det lyder jo meget rart, men det har ofte vist sig at være næsten umuligt at gennemføre.

Munk rösing trækker snedigt linjerne op. På den ene side svovlspydende svinehunde og på den anden side den liberale humanist, som via markedet er blevet til en tom skal. ikke helt overraskende placerer Munk rösing sig imellem disse yderpunkter og formulerer en ny mulighed for at skabe autenticitet i vores liv uden at forfalde til fremmedhad og behovet for en fader-autoritet, der kan hundse rundt med os. fra psykoanalysen kommer indsigten om, at der altid er noget fremmed i os selv, og at den indre fremmedhed kan vi spejle i den ydre fremmedhed, vi møder. Forfatteren vil gerne fremelske mere kritisk universalisme, der både giver plads til fremmedhed, men også langer ud efter, hvad faderstemmen byder, lige meget om det er Pia k’s ”danmark for danskere!” eller Coca-cola’s ”enjoy!”.

Jonas lysgaard

DELFINEN

kultur | Genopstået kulturhus

HUSET ÅBNER IGEN DØRENe FOR DET ALTERNATIVE...

Kulturcentret Huset lukkede og slukkede på Vester Allé 15 sidste år, og har fundet midlertidigt husly andetsteds. Men førend støvet for alvor har nået at lægge sig, er der i selvsamme bygning opstået et nyt brugerstyret kulturhus.

oRD | mARC gRØNLUND

I

fOTO | eSBEN rAHR gOTFREDSEN

midten af marts måned åbnede Huset således påny, idet Foreningen for flere fristeder har fået en aftale på plads med kommunen om lån af lokaler resten af året.

Lejekontrakten mellem kommunen og foreningen er tidsbegrænset, da planerne for Huset på Vester Allé 15 på længere sigt er, at skabe et produktionscenter for rytmisk musik.

Aftalen er et resultat af længere tids forhandlinger mellem foreningen og Århus Kommunes Kultur & Fritidsforvaltning.

Foreningen har fået lov til at leje sig ind i vest-fløjen i det tidligere Husets lokaler, hvor de gamle værksteder er ved at blive 26 DELFINEN

omdannet til et brugerstyret fristed for alternativ kultur.

Foreningen for flere fristeder har igennem de sidste fem år kæmpet for at få Århus Kommune til at stille lokaler til rådighed til deres aktiviteter. Og det er nu lykkedes med denne aftale.

Det skal blive spændende at se, hvad der vil spire frem fra Husets støvede gemakker. Indtil videre er der blandt andet blevet afholdt en række koncerter, men vil stedet reelt føre til nye og mere permanente fristeder? Eller bliver der blot tale om et kort intermezzo, førend kommunen igen kan genoptage sin megalomaniske kampagne for at blive kulturhovedstad?

Det vil tiden vise. Eventuelt kan man jo svinge forbi stedet og danne sig sit eget indtryk. I denne sammenhæng passerede Delfinens udsendte stedet på en solrig eftermiddag, og vi bringer her en række stemningsbilleder fra et kulturtilbud, der ligesom sin forgænger lever på lånt tid i midten af smilets by.

Husets farverige historie har forhåbentlig ikke været forgæves i denne sammenhæng, for når smilet stivner, og muligheder og tilbud svinder ind, bliver det de kulturelle græsrødders opgave at bringe det frem igen.

■

KLUMME | marc andersen

kulturkalender DET JYSKE KUNSTAKADEMIS AFGANGSUDSTILLING 3. maj-1. juni, Århus Kunstbygning, J.M. Mørks Gade 13 På årets afgangsudstilling præsenterer ti unge kunstnere fra det Jyske Kunstakademi hver deres afgangsprojekt.

I et bredt spektrum af medier tegner afgangsudstillingen et billede af, hvilken retning den aktuelle samtidskunst bevæger sig i og hvilke temaer og tendenser, der optager unge kunstnere anno 2008.

QUONGAFEST 6-10. maj, Katapult, Rosenteatret og Under Masken En ny festival for uafhængigt teater i Århus ser dagens lys med dette arrangement. Bag festen står netværket Quonga, som arbejder på at gøre det århusianske teatervækstlag mere synligt og skabe en fast grobund for scenekunst og teater i Århus. Se mere på: www.quonga.blogspot.com/ FORFATTER FOREDRAG 15. maj, Kr. F. Møllers boghandel, Store Torv 5 Mød Jens Smærup Sørensen, som vil fortælle om sin roste roman Mærkedage. Bogen handler om landsbyen Stauns to førende familier, og bliver fortalt gennem tre fester over 60 år.

Foredraget finder sted kl. 18.30 og der er fri entré.

FRISKPRESSET JUICE – DET FLYDENDE GULD 20. maj, Marselisborgscentret, P. P. Ørumsgade 11 Friskpresset juice, energi og selvhelbredelse er nøgleordene, når Mads Bo Pedersen serverer et saftigt foredrag om og med juice. Han er en af Danmarks førende juicemestre og arbejder intenst på at gøre Danmark til en førende juicenation, hvilket han har arbejdet på i mere end 5 år. Løjerne starter kl. 19. ÆSTETISK SEMINAR: ACTION SPEAX - HIPHOPKULTUR 22. maj, Institut for Æstetiske Fag, Langelandsgade 139 Mads Krogh, som er Post doc. ved Afdeling for Musikvidenskab og har skrevet Ph.d.-afhandling om hiphoppens konstituering som genrebegreb i dansk musikkritik, vil til dette seminar holde foredrag om Hiphopkultur som musikalsk praksis.

Foredraget finder sted kl. 14.15 i bygning 1584, lokale 124.

OPLÆSNINGSAFTEN 29. maj og 26. juni, Lynfabrikken, Vestergade 49b Litteraturen på scenen slutter sæsonen af med to oplæsningsaftener. Torsdag den 29. maj er der tale om forfatterne Preben Major Sørensen, Martin Glaz Serup, Christoffer Ugilt Jensen og Per Aage Brandt. Torsdag den 26. juni kigger Carsten René Nielsen, Marianne Larsen og Martin Johs.

Møller forbi. Begge dage starter arrangementet kl. 20.

MEN CRY BULLETS 5. juni, Slagtehal 3, Mejlgade 50 I denne sælsomme film udsætter den hårdkogte Gloria transvestitten Billy for lidt af hvert, og mere til. En forrykt filmaften, som kun Slagtehal 3 kan leverer dem, løber af stablen kl. 20.

EXQUISITE PAIN 5.-6. juni, Entré scenen, Grønnegade 93 D En mand og en kvinde fortæller historier om almindelig og ikke helt almindelig hjertesorg. Exquisite Pain er baseret på den franske kunstner Sophie Calles bog, som beskriver smerten ved at blive dumpet af kæresten. Bag forestillingen, som i øvrigt spilles på engelsk, står Forced Entertainment.

klumme | ”man behøver ikke være klog for at være et geni” - thomas blachmann

E

fter X-faktorfeberen omsider er ved at have lagt sig, har de fleste efterhånden vendt Martin, Heidi og Laura (sammen med resten af verdenssituationen) i fredagsbaren. I den forbindelse har det sikkert også været helt og aldeles umuligt ikke at lade en bemærkning om Thomas Blachmann falde. Manden, der kaldte Ole med de højtaljede bukser for TinTin, fik musikfilosofiske orgasmer over et par retarderede tvillinger, og følte sig nødsaget til at bruge armhule-til-mund-metoden på en stakkels pige fra Voca Loca, da det åbenbart var den eneste måde, han kunne udtrykke sin sprudlende og boblende genialitet på.

Indenfor religionsvidenskaben taler man om en ”trickster”. Om denne figur siger Gads Religionsleksikon: En mytologisk figur, der er fuld af fup og gang på gang spiller guder og mennesker de fæleste puds. På en ofte komisk og overraskende måde bringer tricksteren den mytologiske handling videre, sommetider til gavn og sommetider til skade for menneskene. Tricksteren er en tvetydig skikkelse, hverken dit eller dat, men helt sin egen. Derfor er han ofte den, der kan løse fastlåste mytologiske situationer og mediere mellem fundamentale og uforsonlige modsætninger.

I en vis forstand er Blachmann netop en sådan figur.

Han kan prædike smagsbegrebet i rollen som kulturbringer parallelt med den græske gud Prometheus, som stjæler ilden og giver den til menneskene, som derved modtager denne storartede kulturgode. Omvendt kan han holde smædetaler i stil med den nordiske gud Loke, der til et drikkelag bl.a. beskylder Freja for, mildest talt, at være en gedigen runde-trunte. Det er grinagtigt, opildnende, vredesfremkaldende og ikke mindst underholdende.

Men Danmark har brug for en sådan trickster! Når Carl Petter synger: ”Stik mig en øl, ellers slår jeg flik-flak”, og blodet ikke øjeblikkeligt isner i folk (f.eks. dem vest for Herning), er Thomas Blachmann da fantastisk kærkommen til at bryde mønsteret og få os videre. Prædikenen af det musikfilosofiske evangelium, er bestemt en kulturgode, der mangler i Danmark. Og havde vi da bare haft Thomas Blachmann under Popstars, inden fiaskoekspressen Jon udsendte ”this side up”, datede Stripper-Simone og kort tid efter satte en ung fyr på speeddate med en stegepande.

Misforstå mig ikke - jeg har da også været besat af DJ Ötzidæmonen, mens jeg kravlende ned af gågaden skrigende: ”Heeeeey heey baby! Hu! Hah!”, men det var altså med en promille på mindst 3,2, og så tæller det ikke!

Nu vil hober af hippier sikkert skrige: ”Musik er subjektivt!

Man kan ikke bedømme, hvorvidt musik er god eller dårlig”. Gu kan man da så. Blachmann kalder det godt nok at diskutere smag, men det er vist bare at sende Sorteper videre. Manden ved noget om musik, og kan forhåbentligt få banket noget god smag ind i hovedet på det danske folk. Man skal fandeme være dum for at spørge Jason Watt til råds om fodbold, hvis man har Michael Laudrups nummer.

27 DELFINEN

Den store fredagsbar vender tilbage Fredag den 9. maj bliver der igen liv og glade dage i den smukke universitetspark, når Studenterrådet i samarbejde med Studenterlauget igen inviterer alle studerende ved Aarhus Universitet til Danmarks Største Fredagsbar. Som ved de tidligere fredagsbarer, der blev afholdt i maj og september måned sidste år, er der lagt op til en kæmpe fest i selskab med andre studerende fra hele Aarhus Universitet, inden eksamensperioden for alvor sætter ind. Programmet er spækket med fadølshygge, sjove events og fed musik leveret af nogle af Danmarks bedste partybands.

Fredagsbaren starter kl. 15 med DJ’s, sjove temabarer, der blandt andet kan byde på tyrolerfest og campingstemning, og afslapning i de smukke omgivelser ved Naturvidenskabeligt Fakultet.

Når tusmørket sætter ind, og lyskæderne tændes rundt omkring i træerne, går Vincent Van Go Go på scenen og fyrer den af.

Senere på aftenen kan du nyde tonerne af århusianske Veto, inden Le Freak slutter den fantastiske fest af med en ordentlig

omgang diskomusik ved midnatstid.

Baggrunden for Danmarks Største Fredagsbar er endnu engang at samle alle de studerende på Aarhus Universitet, der efter fusionen omfatter 39.000 studerende. ”Vi ønsker at lave en fest for alle studerende ved Aarhus Universitet og binde dem sammen på tværs af årgang og studieretning. Derfor sender vi også busser til HIH i Herning og DPU i København, så alle har mulighed for at være med”, udtaler Jacob Nielsen, der er formand for SRL, Studenterrådets og Studenterlaugets festforening. Du kan læse meget mere om arrangementet på www.storfredag.dk, og du kan blandt andet købe din billet på Studenterrådets kontor, Nordre Ringgade 3.

Vil du være med?

Danmarks Største Fredagsbar er et kæmpe arrangement, der ikke ville kunne fuldføres uden alle de mange frivillige, der hjælper til på dagen. Hvis du har lyst til at give en hånd med og tilbringe en sjov dag, hvor du selvfølgelig kommer gratis ind og får mad og drikke hele dagen, så læs mere på www. storfredag.dk

Der var også gang i den, da SRL holdt Danmarks Største Fredagsbar i september måned sidste år

Helge Sander mødt af kritiske spørgsmål De studerende på Aarhus Universitet var mødt talstærkt op for at møde videnskabsministeren. Og de krævede svar!

Den 31. Marts aflagde videnskabsminister Helge Sander besøg på Aarhus Universitet som en del af hans ministerturné rundt på de danske uddannelsesinstitutioner.

Formålet med besøget var at komme med et oplæg omkring regeringens visioner for uddannelsesområdet, og bagefter var der afsat tid til spørgsmål fra de fremmødte studerende. Helge Sander blev da også mødt af en spørgelysten sal af studerende, der havde set frem til at få ministeren på tæt hånd og få svar på deres mange spørgsmål om regeringens visioner og handlinger på uddannelsesområdet.

Minister uforstående over for nedskæringer Der blev især spurgt meget ind til forholdene på Psykologi, hvor der er blevet skåret så hårdt i bevillingerne, at instituttet tvinges til at øge sit optag af studerende med 50%, ændre eksamensformer og en lang række andre forringelser for at kunne få det hele til at løbe rundt. Helge Sander virkede lidt uforstående over for psykologernes kritik, da der ifølge ham var blevet bevilget et større beløb til universiteterne. Hverken ministeren eller hans embedsmænd kunne dog forklare, hvordan der kunne blive skå-

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 28 DELFINEN

ret på institutterne, når deres tal viste, at der er blevet bevilget flere penge.

Løfte om ingen brugerbetaling Et af de vigtigste emner, som Studenterrådet ønskede at få svar på, var spørgsmålet om brugerbetaling på uddannelsesområdet. Der er indtil nu blevet opkrævet et beløb på 60.000 kr. pr. studerende, som følger de såkaldte Erasmus Mundus-uddannelser, der er et samarbejde mellem EU-landene. Direkte adspurgt lovede Helge Sander, at der under ingen omstændigheder ville blive brugerbetaling for studerende, der er indskrevet på et dansk universitet. Det lader dog til, at han ikke har kommunikeret det videre til sine embedsmænd, da de to uger forinden i EU havde stemt for Erasmus Mundus II-programmet, der indeholder obligatorisk brugerbetaling. Studenterrådet arbejder nu sammen med en række studenterorganisationer i blandt andet Tyskland og Østrig for at få ændret dette i Europa Parlamentet.

De psykologistuderende ville have svar på nedskæringer

”Bare skriv til mig” En anden sjov detalje ved mødet var en studerende, der var gået fra at læse humaniora til at læse erhvervsøkonomi på ASB uden at kunne få meritoverført nogen af sine fag. Det, mente hun, var meget problematisk, når der nu med fusionen var lagt op til større mobilitet mellem uddannelsessteder. Helge Sander mente heller ikke, at det kunne være rigtigt, at der skulle være så mange problemer med at få meritoverført sit studie.

Han opfordrede hende derfor til at sende en mail til ham, så skulle han nok selv kigge på sagen. Hun svarede hurtigt, at det havde hun skam allerede gjort for længe siden.

De studerende var mødt talstærkt op

Studenterrådet tilfreds Det var altså en spørgelysten og kritisk forsamling, der var mødt op for at hilse Helge Sander velkommen.

Studenterrådet, der havde stået for mødet i samarbejde med Aarhus Universitet, var meget tilfreds med arrangementet. Fremmødet var på tre gange så mange studerende som et lignende arrangement på Aalborg Universitet. ”Det var rart at hilse på ministeren, og vi har optaget hele mødet på bånd, så i fremtiden vil vi holde ham op på de løfter, han har givet i dag”, siger Studenterrådets formand, Mikael Bomholt Nielsen.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Studerende vil stoppe håndskrevne eksaminer Studenterrådets kampagne for ret til computer til eksamen har vækket de studerendes interesse og fået bred mediedækning. Nu afleveres underskriftsindsamling til rektor.

Under sloganet ”Ret til computer” søsatte Studenterrådet i april måned en tre-ugers kampagne for at få indført retten til brug af computere til alle eksaminer på Aarhus Universitet. I løbet af kampagnen blev der samlet underskrifter ind på hele universitetet fra studerende, der også stemte sig uenige i, at alle ikke har ret til at bruge computere til eksamen. Der blev brugt traditionel underskriftsindsamling, men derudover blev der også taget nye sociale medier i brug som internetstedet Facebook, hvor man ved at tilmelde sig gruppen ”Det er hul i hovedet, at der findes håndskrevne eksaminer” kunne give sin mening til kende. »Håndskrevne eksaminer er en forældet eksamensform, hvor man tester nogle evner, som vi ikke skal bruge i dagens Danmark. Dels tester man, om vi kan skrive i hånden, og det bruger ingen i erhvervslivet, og dels tester man, om vi kan arbejde lineært fra det ene hjørne af papiret til det andet, og den arbejdsform bruges heller ikke«, udtaler uddannelsespolitisk sekretær i Studenterrådet, Svend Dyrholm, der har været en af initiativtagerne til forårets kampagne.

Aktiviteter på hele universitetet Kampagnen kom i løbet af de tre uger vidt omkring på universitetet. Der blev samlet underskrifter ind i forelæsningssale og kantiner, der blev samlet støtte på facebook og via maillister, og der blev holdt møder

Studenterrådet mener Strukturreform på DPU gennemføres uden de studerende Af Bo Grøndlund Hansen, De Studerendes Råd (Studenterrådets organisation på DPU)

Logoet, der er gået igen gennem hele kampagnen

med fagspecialister inden for undervisnings- og eksamensformer. Derudover stod Studenterrådet i spidsen for forskellige happenings, hvor studerende i middelaldertøj på rette vis udførte deres eksamen med fjerpen og blæk, og hvis formål var at gøre de studerende opmærksomme på kampagnens budskab.

Sagen om de håndskrevne eksaminer har også fået bred pressedækning, og Studenterrådet håber nu, at politikerne og den politiske ledelse på universitetet vil sætte effektivt ind mod de forældede håndskrevne eksaminer.

Underskrifter afleveres til rektor Den samlede mængde af underskrifter fra studerende på Aarhus Universitet, venner på andre universiteter og fagspecialister bliver nu i starten af maj måned afleveret til rektor Lauritz Holm-Nielsen sammen med en række ideer til, hvordan man kan gøre eksamen bedre, og hvordan man kan tillade studerende at bruge deres computer til eksamen. Rektoratet har tidligere vist sig meget åben og imødekommende omkring problemet med den manglende ret til computer, og Studenterrådet har derfor gode forventninger til, hvad der fremtidigt vil ske. ”På Aarhus School of Business kan man finde ud af at afholde eksamen på computer, og det samme er tilfældet på Københavns Universitet. Det skal vi også kunne på det gamle Aarhus Universitet.

Det tror jeg også, vi kan”, slutter Svend Dyrholm.

Den 9. maj holder Danmarks Pædagogiske Universitet en strukturfest, hvor universitetets fremtidige struktur bliver fejret. Og efter sommerferien 2008 skal denne nye struktur være implementeret. Strukturændringsforslaget går ud på, at alle eksisterende institutter skal nedlægges og erstattes af tre nye: et for henholdsvis læring, didaktik og almen pædagogik, og derudover skal der oprettes et Center for Grundskoleforskning.

Fokus er på evidens, større sammenhæng på DPU og hurtigere, fleksible og strategiske beslutnings- og styringsmuligheder.

Men inden festen sættes i gang, kunne vi som studerende godt tænke os at vide: ”Hvor er de studerende (og ansatte) henne i disse strukturfunktionalistiske ændringer?” ”Hvordan ser vores uddannelser ud efter sommerferien: Hvor er filosofien, antropologien og sociologien?” ”Bliver pædagogikken spredt for alle vinde?” - ”Hvor er pædagogikken?” ”Hvordan ser vores erhvervsmuligheder ud, og vil virksomhederne kunne forstå, hvad man kan, når man læser didaktik, læring eller almen pædagogik?” ”Hvordan vil studiemiljøet se ud?”

Og det vigtigste spørgsmål af dem alle: ”Hvorfor er De Studerendes Råd og de studerende ikke blevet informeret og inviteret til at deltage i processen?”

Studenterrådet i nationalt studenterpolitik I weekenden 11-13. april deltog Studenterrådet i Danske Studerendes Fællesråds politikkonference. DSF er en fælles organisation for alle studenterråd i Danmark, der repræsenterer danske studerende på nationalt plan og er således en vigtig spiller i forhold til nationalt studenterpolitik.

På konferencen var der flere vigtige ting på dagsordenen, blandt andet valg af ny bestyrelse.

Bestyrelsen i DSF består af 7 medlemmer, og fra Århus fik Studenterrådet valgt tidligere studielivssekretær, Jonas Elsborg, ind. Vi er sikre på, at Jonas vil gøre et fremragende stykke arbejde i bestyrelsen.

Der blev naturligvis også diskuteret politik på konferencen. Det resulterede i et politikpapir om finansiering af uddannelser i fremtiden. Finansieringsspørgsmålet er et af de helt fundamentale områder, som DSF beskæftiger sig med, og der vil i fremtiden være stor fokus på, hvordan der bliver tilført flere midler til universiteterne.

På konferencen blev der også vedtaget retningslinjer for samarbejde med studenterorganisationer i andre lande samt for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og den politiske ledelse.

Der er politikkonference igen til efteråret. Du har mulighed for at deltage og sætte dit aftryk på fremtidens studenterpolitik, hvis du er aktiv i dit fagråd eller i Studenterrådet.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C

Der lægges op til dialog og aktiv lytning fra dekanatets side, og der bliver snakket om ”den lærende republik”, men disse buzzwords er svære at finde i en praktisk orienteret pædagogisk undervisningsramme og måske endnu sværere at forstå, når vi som studerende ikke bliver informeret eller inddraget på nogen måde.

Eksamenstræning Nu nærmer eksamensperioden sig for os alle. Det er dermed også ved at være tid til at tænke på, hvordan man klarer sig godt igennem sine eksaminer. Måske føler du dig også nervøs over de eksaminer, der venter forude? Så husk på, at Studenterrådet tilbyder individuelle eksamenssamtaler, hvor du i samarbejde med en erfaren vejleder kan få vendt tankerne angående dine eksaminer og lære at håndtere din nervøsitet. Der er stadig ledige pladser d. 2. juni, og det koster kun 50 kr. for en halv time. Du kan tilmelde dig på Studenterrådets sekretariat, Nordre Ringgade 3.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk 29 DELFINEN

debat | kvartErsorDNINgEN

kvarTermodel og : sTudiereform r fo

I 2003 gENNEmFørtE DEt NaturvIDENskabELIgE FakuLtEt EN omFattENDE rEForm aF sINE stuDIEr. kvartErmoDELLEN var EN DEL aF rEFormEN og skaL sEs I DENNE sammENhæNg.

ord І erik MeineCHe SCHMidt, dekan fOr det naturvidenSkaBeliGe fakultet

r

eformen havde til hovedformål:

• at forøge rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser • at forbedre gennemførslen, kvantitativt (flere igennem) og kvalitativt (hurtigere igennem) • at forbedre mulighederne for individuel tilpasning af uddannelserne til arbejdsmarkedet - og de primære midler hertil var: • ændring af studieindgangene • indførelsen af kvartermodellen • indførelse af de såkaldte fagpakker ændringen af studieindgangene bestod hovedsageligt i at gå fra de gamle tofagsindgange (matematik-fysik, fysik-kemi osv.) til enkeltfagsindgange – en ændring der bl.a. havde til formål at knytte de studerende tættere til institutterne og det faglige miljø. Samtidig blev der af hensyn til bredden i uddannelserne stillet krav om valg af mindst en fagpakke, dvs. en pakke af emnemæssigt sammenhængende aktiviteter af et omfang på 30 eCtS. Hertil kom så kvartermodellen, der som bekendt dækker over en strukturering af det akademiske år i fire blokke, hver er af syv ugers varighed, efterfulgt af en evalueringsperiode af tre til fire ugers

imo

d:

længde. det er altså knap fem år siden, denne reform blev sat i værk, og vi kan derfor allerede nu drage visse konklusioner mht. til målsætningerne – om resultaterne skyldes reformen eller andre omstændigheder, er så en anden sag. for det første er det lykkedes at øge rekrutteringen med ikke mindre end 45 % siden 2002, og fagpakkerne er også kommet til at fungere godt. Om den enkelte student har udnyttet muligheden for at sammensætte sin uddannelse, så den ”passer” bedre til arbejdsmarkedet kan vi derimod ikke vide, før vi har nogle erfaringer herfra.

Med hensyn til gennemførelsen kan der i alt væsentligt drages to konklusioner.

Det er – på trods af den store stigning i optagelsestallene – lykkedes at undgå en stigning i frafaldsprocenten, og samtidigt er gennemførelseshastigheden steget, specielt i starten af uddannelserne. hovedargumentet bag kvartermodellen var: • at øge fleksibiliteten i sammensætningen af den enkelte uddannelse • at forbedre mulighederne for at udbyde emner i såvel korte som lange forløb • at reducere den stofmængde, der evalueres ved den enkelte eksamen og dermed sikre

kvarTersordningen er sTressende Det er umuligt at følge hvorDaN FøLEs DEt at rINgE græDENDE HJeM til MOr SOM 26- ÅriG?

ord І Pil PederSen, Studerende PÅ BiOlOGi

N

år 10 studerende på èt biologihold (25 på hvert) indrømmer at have ringet hjem til mor, grædende og ulykkelige, pga. et alt for stort studiepres, så burde alarmklokkerne for alvor ringe - ikke blot hos de medstuderende. umiddelbart lyder dette overdrevet, men da man på biologi i løbet af de første to studieår har 19 obligatoriske eksaminer, bliver det mere forståeligt.

Som studerende under kvartersordningen udsættes man for et ekstremt højt pres i en intensiv undervisningsperiode, hvor man følger 3 fag i 7 uger i en voldsomt sammenpresset eksamensperiode med efterfølgende afsluttende eksaminer.

Denne studieordning medfører, at der ofte blot er én weekend mellem sidste eksamen og det nye kvarters opstart. Over et helt undervisningsår gentages dette mønster 4 gange og det resulterer i, at sommerferien er det eneste åndehul i studiet. Det er umuligt at 0 DELFINEN

de studerende hurtig feed-back på deres progression vi var helt bevidste om, at de kortere undervisningsperioder – med tilhørende flere eksamener – betød, at der kom endnu mere fokus på sammenhængen mellem undervisning og eksamen. Samtidig var det væsentligt, at modellen fortsat tillod udbud af semesterkurser – et semester kan jo ses som to kvarterer forbundet af en ”midterm”, således som man også gør ved en række udenlandske universiteter.

Jeg er naturligvis opmærksom på den kritik, der rettes mod kvartermodellen, men jeg tror, at man ikke ind i mellem ”retter smed for bager”. vi har givetvis ikke været gode nok til at få undervisning og eksamen – specielt i første og tredje kvarter – til at hænge godt nok sammen, og den tilstræbte fleksibilitet (for både studerende og undervisere) udnyttes sikkert heller ikke maksimalt. jeg mener imidlertid fortsat, at modellens muligheder opvejer ulemperne, og at vi derfor skal arbejde videre med at udvikle den. det skal tilføjes, at flere af fakulteterne ved københavns universitet og Syddansk universitet også har indført en kvartermodel, og vi har aftalt, at vi vil dele de indvundne erfaringer.

følge med på studiet, hvilket kan resultere i, at man dropper et fag eller to eller måske studiet i det hele taget, fordi man dagligt konfronteres med, at ens evner er utilstrækkelige. Selvom det ikke nødvendigvis ender således, bliver det hurtigt tydeligt for ens pårørende, at man har mindre overskud, at humøret er svingende, at man ustandseligt brokker sig, og at man ikke længere evner at nyde en ellers spændende periode af sit liv.

Når man på den måde over et helt undervisningsår konstant presses til maximalgrænsen, er man i farezonen for at få stresssymptomer og i værre tilfælde depressioner. på det offentlige og private arbejdsmarked er der i disse år en øget interesse i at foregribe ansattes stressproblemer, og der investeres i stigende grad i rekreative arrangementer og mentalbehandlinger. Man kunne med rette mene, at der er behov for samme tiltag på de

“

med på studiet, hvilket kan resultere i, at man dropper et fag eller to eller måske studiet i det hele taget

kvartersordningsramte studier. udover dette leverings- og forventningspres er der en ofte tilbagevendende faglig utilfredshed over, at man altid blot berører de mange fag kort og overfladisk. M.a.o. beskæftiger man sig ikke med at tænke selvstændigt inden for fagområdet. en sådan produktion af kandidater, der i mindre grad trænes i at tænke selvstændigt rent fagligt, er ikke specielt attraktiv hverken for den studerende eller for arbejdsmarkedet. som studerende føler man sig ofte i et skisma, når man privat står på egne ben, men samtidig blot uselvstændigt går i gåsegang efter underviseren på studiet. man bør gennemføre en studieordning, der ikke nødvendigvis presser de studerende i så høj grad mht. stress og forventningspres, men som motiverer de studerendes nysgerrighed og selvstændige tænkning.

31 DELFINEN

BYENS ØL FRA BYENS BRYGGERI

32 DELFINEN