Delfinen #132

DELFINEN # 132 APRIL 2007

to sten i lommen er bedre end én i skoen

hardcore healing heavy namedropping

mr. rock shop ’n’ roll fra barnerøv til badass

tema

ROCK

6

port largo electrorock - off the record

8

healing rocks bl.a. en alternativ hjælp til eksamensstress

10

16

mr. rock man tror det ikke, men han findes faktisk!

12

rock’n’roll

indhold

April 2007

århusianer-rockstars med manér

14

dit drømmejob findes måske i århus krydsfelt skaber rum for nye jobmuligheder

who let the dog out?

16

dress up rock det rocker i det århusianske gadebillede

18

single rock café et kig bag facaden

20

tre studerende med ambitioner ildsjæle eller cv-ryttere?

22

hvorfor bo i ålborg når man kan bo i århus?

24

metallica kommer til byen snart!!! nothing else matters...

yehaa!! rock’n’roll -tilegn dig et vaskeægte rock-image!

12 6

hvert nummer 4

”at forvandle sig selv til musik er noget helt specielt!” port largo

leder + siden sidst ”tak ildsjæle!” + gratis potter og pander!

26

Foto: Jonas Kjær

anmeldelser - film

# 132

pans labyrint, a good year og shortbus

27

anmeldelser - bøger + omtaler jorden er flad og andet læsestof + dansens dag

28 29

kultursiden

30

3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 - delfinen@sr.au.dk DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn

eksklusive (og billige) filmoplevelser til studerende

end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfat-

kalender

telse. DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale

vi anbefaler beth hart på train

29

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade

klumme

og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg næste deadline 23. april 2007 chefredaktør Irene Berg Sørensen (ansv.) redaktionschef Anne Mette Scharling Andresen AD’er Thomas Illemann kulturredaktør Nadia Bjørnson-

pas på! cv-monsteret lurer bagerst i bladet...

Langen siden-sidst-redaktør Jens Jørgensen skribenter Julie Rokkjær Birch,

nyt fra studenterrådet

Søren Knudsen, Jonas Lysgaard, Esben Rahr Gotfredsen, Ole Rahbek, Mathias

studenterdemokratiet sejrede!

Vestergaard, Louise Hagemann, Helle Rohde Andersen, Mikkel Smidt Maltesen, Anne Meldal Nørgaard, Line Malthe Laugesen, Alla Ottesen, Kirsten Møller Petersen, Mai Weber Andersen, Mathias Poulsen, Anders Østergaard fotografer Thomas Illemann, Thomas Ottosen, Henrik Knudsen forsidemodel Kristian Klærke illustrator Mikkel Smidt Maltesen tegneserie Mikkel Smidt Maltesen annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 - annoncer@sr.au.dk Delfinens oplag 5300 redaktionen kan altid træffes på mail: delfinen@sr.au.dk

leder

Studenter der sparker røv! ’Pay It Forward’ er titlen på en alt for typisk, og sukkersød morale-prædikende amerikansk film. Den handler om, at hvis alle gør hinanden en lille tjeneste, så bliver verden et meget bedre sted at være. Det er direkte kvalmende og lige til at brække sig over. Men når det er sagt, er der alligevel noget om snakken. Nogle studerende efterlader faktisk et studiemiljø, som er bedre, end da de kom.

Vi kender alle sammen de få overskudsmennesker fra vores studier, som får hele studiemiljøet til at løbe rundt. De står i bar hver fredag, er generalsekretærer i studenter-golfforeningen, sidder så også lige i studienævnet og får samtidig irriterende gode karakterer. Ofte får de nogle knubs med på vejen af deres medstuderende, fordi de ofte er der, hvor de nogle gange upopulære beslutninger bliver taget.

Andre gange bliver de kaldt for CV-ryttere.

Det er måske også sådan, deres engagement er begyndt, men den indre ildsjæl har overtaget. Udover papirarbejdet og møderne så ser man også deres type udføre lortearbejdet, når ingen andre gider, såsom at rydde op efter festerne. Det er ikke altid lige sjovt at give noget igen. Men de få, der gør det, bidrager med så utrolig meget, at man ikke kunne forestille sig et studiemiljø uden dem. Og så bør man fandeme give dem et klap på skulderen.

Alle studenterforeningerne kunne godt bruge mange flere frivillige, men alt for få af os studerende gider give en hånd med, selvom vi gerne kommer til eksempelvis den årlige sportsdag og fakultetsfesterne. Mange studerende har ikke overskud til både at være med til det sjove og det sure i studenterforeningsarbejdet, men så skylder vi også ildsjælene at sige tak.

Delfinen tager desuden hatten af for de medicinstuderende, som i den foregående måned har kæmpet sig ud af en situation, hvor 25 % af en årgang risikerede at blive tvangsforflyttet til Ålborg. Vi siger tak til FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende) og Medicinerrådet for en fantastisk indsats, og også tak til Studenterrådet, Konservative Studerende, Frit Forum og Liberale Studerende for en utvetydig og enestående opbakning til de medicinstuderende på Aarhus Universitet. I er for seje!

Irene Berg Sørensen, chefredaktør

4 //4 5// 5d e dl ef il nf ie nn e n

Et halvt år er nok til specialet Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at specialeskrivningen kun skal tage et halvt år. Hvordan man undgår, at folk havner i specialesumpen, er der dog uenighed om. ”Studerende skal ikke længere sidde fast i specialesumpen.” Det var ét af videnskabsminister Helge Sanders budskaber, da han talte ved Aalborg Universitets debatmøde mandag den 5. marts 2007. Årsagen er, at videnskabsministeren er bekymret over, at danskerne gennemsnitligt er langt ældre end deres europæiske medstuderende, når de er færdige med studierne. Det skyldes ifølge Helge Sander blandt andet, at mange studerende desværre sidder fast i specialesumpen og

bruger alt for lang tid på den afsluttende opgave.”

Et bredt flertal i Folketinget støtter Helge Sander i denne betragtning, og der er enighed om, at specialet kun skal tage et halvt år. Et forslag der finder støtte ved Socialdemokraterne. ”Vi har været med til at sige, at man skulle have et krav om et halvt år. Vi mener, at de studerende skal have en dato for en deadline og eksamen, når specialeforløbet starter i stedet for den nuværende ordning, hvor man selv melder sig til”, siger socialdemokraternes uddannelsesordfører Rasmus Prehn til Politiken. Hvordan man sikrer, at specialet ikke tager længere end seks måneder, er der dog uenighed om. ”Vi fortrækker den sunde gulerod, mens regeringen hellere vil svinge den borgerlige pisk. Men vi forhandler stadig med regeringen på det her område”, siger Rasmus Prehn.

JJ

Universitetsstuderende vil være journalister Interessen for den nye kandidatuddannelse i journalistik har været stor blandt de universitetsstuderende, mens der stadig er ledige pladser til linjerne målrettet journalisterne.

Når den nye kandidatuddannelse i journalistik, Cand.

Public, søsættes til sommer på Aarhus Universitet, bliver det med et hold af topmotiverede universitetsbachelorer fra vidt forskellige studieretninger. Uddannelsen har mødt overvældende interesse fra universitetsstuderende, der vil give deres bachelorfag et journalistisk perspektiv.

Kombinationen af en stærk faglighed fra universitetet og en journalistisk overbygning passer godt til den nye medievirkelighed, påpeger leder af Center for Journalistiske universitetsuddannelser Per Mouritsen.

”Kandidatuddannelsen er netop udviklet som svar på mediebranchens stigende behov for medarbejdere med faglig forankring og specialviden, som samtidig besidder journalistiske kompetencer på et højt niveau.

Derfor glæder det mig naturligvis, at uddannelsen har haft så stor søgning fra universitetsbachelorerne.”

Selvom tendensen både i Danmark og udlandet går mod uddannelser på universitetsniveau, har søgningen været mærkbart mindre til de to linier om henholdsvis samfund og medier samt kulturjournalistik, der er målrettet både nyuddannede og erfarne journalister. Her er der ledige pladser. Det bekymrer Per Mouritsen: ”Flere prognoser for det fremtidige mediemarked peger på, at man i stigende grad vil efterspørge især højtuddannede journalister. Der er brug for kritiske journalister med overskud til at fokusere på sagen frem for det politiske spil og spin.”

JJ

Skaf dit kollegium nye potter og pander Ved at sende en mail med billeder af jeres dårligste køkkenudstyr kan jeres kollegiekøkken få udskiftet de gamle potter og pander.

Bulede og misfarvede gryder, der står og vipper på kogepladerne og et par gamle støbejernspander, hvor kyllingefileten hænger i uanset hvor meget olie, man øser på. Et kollegiekøkken er ofte et glad sammenrend af arvestykker og lidt for billigt indkøbte potter og pander, der ikke helt kan klare mosten. Det kan du nu med Tefals hjælp gøre noget ved. Alt du skal gøre er at sende et eller flere fotos af køkkenets mest miserable potter og pander til kollegiekokken@dk.tefal.com, sammen med kontaktoplysninger, oplysninger om antallet af kollegianere, der bruger køkkenet, samt et par ord om, hvorfor netop dette køkken har brug for kollegiehjælp.

Sidste chance for indsendelse af ansøgning er den 27. april, hvorefter Tefal udvælger de mest trængende køkkener og kommer ud og overrækker potte- og pandesponsoratet på de pågældende kollegier fredag 11. maj.

Produktchef Cecilie Wiingaard fra Groupe SEB, som markedsfører Tefal i Danmark, forklarer Tefals tiltag kan være med til at gøre det nemmere for unge at lave ordentlig mad. ”Når unge flytter hjemmefra grundlægges de kostog madlavningsvaner, som de tager med sig ind i voksenlivet. Vi synes, det skal være nemt og sjovt at lave god og sund mad, og det gør man altså bedst i køkkentøj, der er i orden. Vores produkter er slidstærke, lette at bruge og er forsynet med varmeindikatoren ThermoSpot, som gør det nemmere for unge og måske ikke så erfarne kokke at lykkes i køkkenet. Vi synes derfor, det er oplagt, at vi i form af ”Thermo-Spot kollegiehjælp” yder en gang førstehjælp til nogle af de fælleskøkkener, hvor det står værst til.”

JJ

Det er sværere for handicappede at få arbejde efter studierne. En ny rapport viser, at universiterne er for dårlige til at hjælpe dem på vej.

Der er et påtrængende behov for, at de danske universiteter gør en større indsats for at lette overgangen til arbejdsmarkedet for akademikere med handicap. Universiteterne er ganske enkelt ikke gode nok til at hjælpe handicappede studerende videre fra uddannelse til arbejde. Det viser en ny undersøgelse, som Aarhus Univer-

sitet har udarbejdet for Århus Kommune. Det skønnes, at op imod 1000 studerende alene i Århus har særlige vanskeligheder. ”Vi har altid vidst, at det er sværere for handicappede end andre at få job, men undersøgelsen dokumenterer, at der er behov for en særlig indsats for netop denne gruppe,” siger rådgivningsleder Anders Dræby Sørensen, der har stået for undersøgelsen, og uddyber de handicappedes problemer. ”Handicappede studerende har generelt set en nedsat arbejdsevne, hvilket ofte medfører begrænsede beskæftigelsesmuligheder. Derfor er det afgørende, at disse studerende får praktisk erfaring fra relevante

SIDEN SIDST

Nødvendigt med bedre hjælp til de handicappede på universiteterne

studiejob i løbet af studiet. Det forbedrer deres CV og dermed deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder.”

Rådgivnings- og Støttecentret har kontakt med 550 handicappede studerende, men Anders Dræby Sørensen mener, at antallet af studerende, der har brug for støtte, er dobbelt så stort. ”De handicappedes manglende jobmuligheder er både et menneskeligt, ressourcemæssigt og fagligt problem. Der er politisk velvilje til at gøre noget ved det, og vi er klar til at gå i gang med opgaven, men vi har brug for flere ressourcer og øgede bevillinger ”, konkluderer Anders Dræby Sørensen.

JJ

Evalueringer på internettet opfattes som gabestok Videnskabsminister Helge Sanders planer om at lægge evalueringer af undervisere ud på internettet møder stor kritik fra både undervisere og studerende.

En moderne form for gabestok. Sådan betegner underviserne på de danske universiteter lovforslaget fra Helge Sander om, at de studerendes evalueringer af underviserne skal lægges op internettet. ”Der findes givetvis undervisere, som gør det dårligt.

Men en elendig evaluering på internettet hjælper på in-

gen måde underviseren til at blive bedre. Det fastholder tværtimod underviseren i at føle, at det hele går skidt,” siger Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, der repræsenterer godt 8.000 undervisere på universiteterne til Morgenavisen Jyllands-Posten. Selvom videnskabsministeren lover, at underviserne bliver anonymiseret, så tror hverken underviserne, rektorerne eller de studerende, at det kan lade sig gøre i praksis.

De studerende er også imod den offentlige udhængning. ”Evalueringerne skal være dybe, skarpe og fremadskuende. Det bliver de ikke af, at de kommer på nettet.

Så begynder underviserne bare at indrette evalueringsspørgsmålene, så problematiske ting ikke bliver ende-

vendt,” siger Rune Møller Stahl uddannelsesordfører for Danske Studerendes Fællesråd til Morgenavisen Jyllands-Posten.

De studerendes evalueringer, som i dag afleveres til studienævnet og universitetsledelsen, har en positiv effekt på undervisningen, fastslår formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede overfor Jyllands-Posten. ”Men jeg tror ikke på, at det har en positiv effekt, at kritiske kommentarer ryger på nettet. Hvordan skulle det gøre en underviser bedre, at ens nabo kan se, hvad man bliver hængt ud for”, siger han.

JJ

Vind en billet til Roskilde Festival 2007 Gæt rebussen og vind en fed telttur!

I rebussen gemmer sig en ledetråd til, hvor du på Roskilde Festival kan finde Delfinens redaktion. Send en mail til delfinen@sr.au.dk og skriv svaret i emnerubrikken. De første to ved tastaturet løber afsted med en billet hver. Husk at skrive dit navn og telefonnummer i mailen.

i + c - bus + d

tema

Port Largo Off the record

Det århusianske elektro-rockband Port Largo har gennem de sidste tre år gennemgået et brag af en udvikling og er nu ved at fæstne sig på den danske musikscene. Delfinens Julie Rokkjær Birch mødte tre af bandmedlemmerne til en snak om det at vælge musikken som livsform – på godt og ondt.

Foto: Jonas Kjær

ord > julie rokkjær birch

At forvandle sig til musik For cirka tre år siden sad de to konservatorie-studerende Caspar og Morten og legede med lyd. De sad med et behov for at skabe. ’Det musikalske rum’, kalder Morten det, som er så vigtigt at nå ind til. Der manglede imidlertid noget, og forskellige musikere kom på prøve i et forsøg på at skabe både afgrænsning og udvikling i denne skabertrang. Jesper, som på det tidspunkt læste nordisk, blev det sidste led, som skulle komme til at definere bandet, der nu blev døbt Port Largo.

Jesper havde forinden selv startet en band med nogle folk fra universitetet, men først med hans engagement i Port Largo tog en seriøs ide form og blev fuldendt.

De udtrykker alle tre, hvordan skaberbehovet herfra er kommet til at betyde mere og mere. Morten udbryder pludselig under vores samtale om kunstnerens kreative skaberkraft: ”At forvandle sig selv til musik er noget helt specielt.”

Det er denne forvandling, der er essensen i Port Largos musik.

6 // 7

d e l f i n e n

Hjertet bankede ”I starten spillede vi lort”, lyder det med et grin fra Jesper. ”Vi var slet ikke klar over, at det ville blive så seriøst.

Hjertet, det bankede bare, og øjnene var lukkede. Vi stod egentlig bare med et stort behov for at udtrykke det, som vi hver især havde indeni.” Seriøsiteten, mener de alle, er skabt af opturene og ikke mindst af alle nedturene. Problemer med demoer, med lyden – ja med hele bandets identitet. ”Vi havde det ad h... til – vi lukkede os sammen om os selv, begravede os i en hule”, fortæller Jesper.

Den immanente tvivl, som konstant borede sig ind alle steder, var imidlertid med til at øge seriøsiteten og ikke mindst kvaliteten i Port Largos musikalske udtryk. ”Selvom selvtilliden ikke altid er i orden, og man altid skal præstere, så gør det, at vi bliver bedre og bedre.

Man opdager og videreudvikler jo sine forcer på den måde”, siger Jesper. ”Man skal flås lidt i for at kunne gøre god kunst”, tilføjer han med et skævt smil. ”Det kræver simpelthen et længere forløb at blive et godt band”, kommer det fra Morten. ”Ellers kommer det sgu til at lyde lidt småt”.

Udtryk og indtryk De kriser, bandet har været igennem, har resulteret i ny og atter ny omtænkning af deres musik, og de mange omarrangeringer tilføjer konstant nye dimensioner. ”Jeg tror på, at andre kan høre den udvikling”, siger Morten – ”det er lige dér, vores personlige udtryk ligger”. Port Largo søger konstant at bryde de gængse former og benytte instrumenter på nye måder. Bandet sættes – som de fleste andre bands – ofte i bås, men de tre medlemmer er overbeviste om at netop deres musikalske udtryk ikke er noget, man finder andre steder. ”Lige nu arbejder vi med og er nået til en fase, hvor vi virkelig er anderledes”, siger Morten.

Port Largos tekster bærer samme udviklingselement som kompositionerne. Korrespondancen mellem form og indhold skal sammen afspejle en slags ”livets udviklingsmetamorfose”, som Morten udtrykker det. Da jeg spørger ind til sangteksterne, som skrives af Jesper, kommer det selvironisk fra ham: ”det kan være lige meget at snakke om – der er alligevel ingen, der kan høre, hvad jeg synger!” Efter et godt grin, tilføjer han: ”De bliver ofte meget lyriske, altså det er sprogbilleder

Foto: Jeppe Meldgaard

Foto: Caper Hesselager

rd

Port Largos medlemmer:

Foto: Jeppe Meldgaard

Jesper Lidang (vokal, keyboard, guitar), Cand. Stud., Nordisk & Filosofi Caspar Hesselager (keyboard), Konservatorieuddannet Morten Dyrberg (guitar, vokal), Konservatorieuddannet Christian Windfeld (trommer), Konservatorieuddannet Martin Damgaard (bas), Cand. Stud., Musikvidenskab og Nordisk

frem for storytelling. Når jeg lytter til musik, får jeg simpelthen billeder i hovedet”.

Revolution Port Largo lægger ikke skjul på, at meget af det, de laver, handler om at flytte grænser, om at bryde de gængse former og forny sig igen og igen. At bygge en sang op handler måske i bund og grund om først at bryde den ned. Nummeret Youth Love Distortion består for eksempel af én langstrakt verslinje, som hele tiden flytter sig; omkvædet er ikke-eksisterende og til stede på én gang. Resultatet bliver, at man hele tiden er det sted, som er interessant. Jesper sammenligner en sådan

Studier og hjerteblod Jesper har taget 2 års orlov fra sine studier for at hellige sig hjerteblodet, musikken. Han understreger dog, at han i arbejdet med Port Largo har kunnet bruge sin universitetsuddannelse rigtig meget. ”Jeg føler, at jeg gennem min uddannelse er blevet indviet i kunsten og dens sfære”, siger han. Morten understreger, at Jesper med sin humanistiske baggrund har sat bandet ind i en anden og mere sproglig kontekst: ”Caspar og jeg har på konservatoriet arbejdet meget med os selv og musikken og har jo nok berørt mange af de samme ting som Jesper. Men Jesper har helt sikkert været med til at give følelserne overskrifter.” Jesper understreger, at hans tilgang til musikken er en mere fænomenologisk – måske som resultat af, at han ikke er konservatorieuddannet: ”jeg er sgu ren feeling”, siger han og fortæller, hvordan han spiller uden at tænke videre musikteoretisk. For Port Largo er musikken en livsform, som de ofrer utroligt meget for at kunne udleve. ”Vi ville aldrig udsætte os for det her, hvis vi ikke troede, vi kunne gøre det fuldt ud”, siger Caspar.

”Det at få tårer i øjnene af at høre et stykke musik, mens man står og venter på en bus... Det vil vi dele med verden” lydlig konstruktion med den arabeske form, som er en struktur af vedvarende ahierarkiske slyngninger. ”Vi søger en bestemt ånd”, siger Morten, ”det arabeske, flere stemmer, der kommer ud af ingenting og er overalt.” ”Revolution!”, lyder det fra dem alle.

Ej et poporkester Det er hurtigt gået op for mig, at jeg sidder sammen med en flok perfektionistiske og dybt reflekterende mennesker, for hvem musikken er noget, der tages meget meget alvorligt. Jesper prøver at forklare følelsen: ”Det at få tårer i øjnene af at høre et stykke musik, mens man står og venter på en bus... Det vil vi dele med verden” - ”Og gøre for os selv”, indskyder Caspar. ”Ja, for når man i et kort øjebliks objektivitet bliver rørt af sit eget nummer... Det er ubeskriveligt”, slutter Jesper.

I øjeblikket er bandet ved at sætte gang i planerne for indspilninger og musikvideo. De udvikler lige nu det sidste halvandet års materiale med henblik på at lave en færdig plade. ”Alt det, vi har været igennem, skal fortættes til én profil”, beskriver Morten det. ”Det er i hvert fald det, der er ambitionen. Men altså – vi forsøger jo at rumme mange ting... Nogen gange ville det vel være nemmere at lave letbenet pop”, siger han med et smil. Efter dén kommentar bliver der sat øl på bordet og drengene løsriver sig for en tid fra den stærke, selvbevidste seriøsitet, som det indebærer at være en del af rockbandet Port Largo.

Kommende koncerter: 14.juni - kl. 21.00: Studenterhuset, Aalborg 15.juni - kl. 21.00: Loppen, København 16.juni - kl. 21.00: Musikcaféen, Århus Hjemmesider: www.portlargo.dk www.myspace.com/portlargo

Tema

Rock… hmm, smag på ordet… Det betyder (næsten) nederdel på tysk og frakke på svensk. Og så betyder det jo slet og ret også sten på dansk. Men hvad kan man som studerende så bruge dem til? En hel del kunne Delfinens udsendte erfare på en miniekskursion til Ry og en rundtur i Århus C.

HEALING ROCKS ord + billede > kirsten møller pedersen + mai weber andersen Midt i den bakkede natur ved Himmelbjergets fod ligger et helt almindeligt hus med en helt almindelig have.

Husets ejer er derimod ikke helt almindelig. Hun kan nemlig heale, og hun gør det ved hjælp af sten. Åse Slot Thing, tidligere slagter, nu krytalhealer på fuld tid, er den ualmindelige ejer af det almindelige hus lidt udenfor Ry. Ved hjælp af sten og krystaller kan hun afhjælpe en lang række psykiske og fysiske lidelser. ”Sten virker ligesom en stemmegaffel. Alt i universet har bestemte svingninger, og hvis vi er kommet ud af takt, så kan en sten, der har den svingning, som vi mangler, få os tilbage i den rigtige svingning”, fortæller hun fra sin plads i det lille healingsrum omgivet af snesevis af farvestrålende krystaller. Klienterne kommer fra nær og fjern. Fysisk fremmøde er dog ikke et krav, da Åse også har fjernhealing på sit visitkort – hun servicerer såvel silkeborgensere som amerikanere.

Eksamensangst?

Universitetsstuderende finder også vej til Ny Himmelbjergvej 1. Krystallerne er ifølge Åse en yderst effektiv kur imod klassiske ”studenterlidelser” såsom eksamensskræk og stress. En typisk behandling indledes med en samtale om den studerendes konkrete problem efterfulgt af en intuitiv udvælgelse af syv sten, der ”blinker særligt til én”, som Åse udtrykker det. Selve healingen foregår liggende på en lille briks med stenene placeret rundt omkring på kroppen, og et pendul svingende fra Åses hånd. ”Stenene fortæller mig noget om, hvad du har brug for. Når jeg har lagt stenene på dig, siger jeg så til Gud: ”Her er jeg, og her er min klient. Hvad vil du gøre?” Jeg lægger det over i Guds hænder, og Gud må arbejde gennem mig.

Jeg rører ikke ved folk, når jeg giver healing. Det er simpelthen pendulet, der kører over dem. Og det bliver jeg så ved med indtil, folk er helt afbalanceret.” plads i hjerterummet Men behandlingen slutter ikke her:

”På et tidspunkt får jeg at vide, at nu skal jeg ikke give mere healing, og så guider jeg klienten ind i sit eget hjerterum. Hjerterummet er ikke det fysiske hjerterum, men det er dér, du skal gå ind og mærke dig selv. Hvis der ikke er plads til dig i dit eget hjerterum, så skal vi have udvidet det og malet det i de farver, du kan lide.

Vi skal have plads til os selv i vores hjerterum.” At følge sin intuition og mærke efter i hjertet, hvad der gør én godt, er et væsentligt mantra i krystalhealingen, men behandlingen behøver ikke nødvendigvis foregå på Åses briks. krystaller på egen hånd Der er naturligvis også mulighed for, at man som studerende med eksamensangst, hovedpinespændinger eller måske blot kaffeabstinenser, selv køber sine egne sten og krystaller i en krystalbutik. Ifølge Åse er valget af sten langt fra ligegyldigt eller tilfældigt – man skal følge sit instinkt og vælge den sten, der taler til én, frem for blindt at læse sig til krystallernes specifikke egenskaber i en bog. Også placeringen af de indkøbte krystaller bør ske i overensstemmelse med ens inderste fornemmelse, men der er reelt ingen grænser for hvor på kroppen, stenene kan placeres. ”Jeg går altid med en sten om halsen og en sten i lommerne. I de sidste to år har jeg faktisk sovet med en sten i hånden. Hvis der er noget specielt galt, kan jeg også finde på at gå med sten fastklistret i tape på kroppen. Men her kan det være smart at dække stenene til for ikke at blive indlagt i Risskov...”, siger Åse med et glimt i øjet.

bruger lavasten fra Hawaii. Vi smører kroppen ind i forskellige olier og masserer med både sten og hænder.

Fordi stenene er så varme, når virkningen dybere end ved almindelig massage. Vi bruger også krystaller, som afslutningsvis lægges særlige steder på kroppen”, forklarer klinikassistent Jane Mortensen smilende bag disken. stress og ømme muskler En luksuriøs ”hot stone massage” retter sig mod lindring af stress og ømme muskler, som må siges at være klassiske symptomer efter lange eksamensperioder i krumbøjet position over computeren. Selvom behandlingen, der varer 1 ½ time og koster 600 kroner, ikke just henvender sig til studerende med ondt i pengepungen, så er det ikke svært at forestille sig, at massagen vil kunne bringe fornyet energi. ”Det er en utrolig afstressende behandling og burde være en oplagt mulighed i forbindelse med længerevarende eksamensperioder”, fortæller de hos Visage, som gerne ser flere studerende benytte sig af behandlingen.

Fra århus til ry og retur Belært af denne lille udflugt til Ry og igennem Århus må man sande, at ”rock” er mere end tyske nederdele og svenske frakker. Sten indeholder større behandlingspotentialer for studerende end mange umiddelbart går og tror. Så efter næste eksamenstermin husk på, at det kan måske lønne sig at tænke lidt alternativt...

varme lavasten Ry er imidlertid ikke den eneste by, der byder på afstressende og helbredende sten. I Århus er en af de sidste nye trends massage med varme lavasten, såkaldt ”hot stone massage”. Hudplejeklinikken Visage i Graven i midtbyen er én af mange klinikker, som tilbyder denne rygende varme behandlingsform. ”Det er en meget afslappende massage, hvor vi

krystALLEr: En behandling varer oftest mellem 1-2 timer og koster 700 kroner Åse Slot Thing er uddannet på Den Danske Krystalhealerskole i København Behandler for blandt andet: piskesmæld, barnløshed, stress, eksamensskræk og depression Åse kan kontaktes på 86262539 eller ametyst@ametysthuset.dk Få mere information på www.ametysthuset.dk

hotstoNE mAssAgE En behandling varer 1 ½ time og koster 600 kroner Adresse: Graven 23, 8000 Århus C – kan kontaktes på 86121544 Få mere information på www.visage-klinik.dk

121544

tema

Mr. Rock Kunne det ikke være det mest blærede i verden rent faktisk at hedde Mr. Rock? Så absolut, ikke? Og så findes han endda og i flere versioner – og også her i Danmark. ord > louise hagemann illustration > mikkel maltesen

Doktor Rock Navn: Michael Harold Rock Alder: 35 Oprindelse: United Kingdom Hvad laver du?: ”Jeg er kemiker på et farmaceutisk selskab. Faktisk er jeg opfinder og indehaver af flere patenter, men sådan ser jeg ikke rigtig selv på det.

Det er jo bare mit job. Jeg spottede det i en annonce i Tyskland og fik det så efterfølgende – og det førte så i sidste ende til indtil videre syv år i Danmark.”

Hvad laver du i din fritid?: ”Mine børn – de er 2 ½ og 5 år, og det er en fuldtidsbeskæftigelse, der ikke levner plads til andre fritidsaktiviteter!”

Dit forhold til rock og musik generelt?: ”Ikke rigtig noget, jeg lytter faktisk ikke så meget til musik – mest i bilen, men jeg var da til Depeche Mode-koncert for nylig, hvilket var en forrygende koncert.”

Hvad er historien bag navnet Rock?: ”Det er vist nok et irsk navn. Min far er irsk, og jeg tror, de ændrede stavemåde til at ende på ck, da de flyttede til England.”

Nogen sjove historier om navnet?: ”Egentlig ikke – vi er ret konservative i England, så der er aldrig

rigtig nogen, der har brugt det som kælenavn, og jeg har heller ikke selv formået at udnytte det på nogen måde. Men én ting, jeg syntes, var lidt sjovt, nemlig da jeg fik min Ph.D. i Kemi – så kom jeg jo til at hedde Doktor Rock!”

Hvad synes du om dansk rock generelt?: ”Tjah - jeg så ikke engang DMA – jeg gad faktisk ikke.

Jeg går ikke meget op i det – jeg hører mest bare, hvad der nu kører på den lokale radio.”

5 skarpe til Michael rock: Har du nogensinde ejet eller ønsket dig et par læderbukser?: ”Nej, absolut ikke. Hvordan i alverden vasker de dem også – jeg forstår det ikke!”

Din bedste koncertoplevelse?: ”Jeg bruger jo ikke så meget tid på det, men jeg har haft nogle gode koncerter med blandt andet Depeche Mode og Eurythmics i min studietid i blandt andet London og Birmingham.”

Hvem er mest rocket i dansk politik?: ”Det er der vist ingen, der er. Jeg kunne ikke forstille mig, hvem det skulle være – det er jo nærmest Muppet Show derinde!”

Har du smadret et instrument?: ”Ja, min brors klarinet – den lød jo forfærdeligt.”

Har du nogensinde brugt udtrykket ”I Rock”?: ”Nej!”

En ægte Rock’er

”Men én ting, jeg syntes, var lidt sjovt, var da jeg fik min Ph.D. i Kemi – så kom jeg jo til at hedde Doktor Rock!”

Navn: Ole Rock Petersen Alder: 48 Oprindelse: Danmark Hvad laver du?: ”Jeg er distributionsleder i Post Danmark, og det har jeg været siden den 1. januar. Før var jeg almindelig postmand.”

Hvad laver du i din fritid?: ”Jeg spiller lidt badminton, og så cykler jeg i foreningen Næstved Cykel-Motion.”

Dit forhold til rock og musik og generelt?: ”Jeg hører meget musik, men jeg er ingen ekspert. Det er mest dansk musik, sådan de gamle klassikere. Det der hip-hop og dem, der snakker – rappere, det siger mig altså ikke noget!”

Hvad er historien bag navnet Rock?: ”Det er ikke udenlandsk, tror jeg ikke, men jeg ved ikke helt, hvor det stammer fra. Vi er vist kun fire ægte Rock’ere i Danmark – og det er alle sammen min familie. Jeg har så beholdt Petersen, fordi det ligesom holder sammen på hele familien.”

Nogle sjove historier om navnet?: ”Næh, altså der er jo mange, der hedder Ole på min årgang, så jeg er altid blevet kaldt Ole Rock…eller brok, hvis folk skulle være rigtig sjove! Men man kommer til at stave det mange gange. Jeg plejer bare at sige, at det er ligesom musikken! Og så får man desværre en masse spam på sin mail, hvilket ikke er særlig sjovt.”

Hvad synes du om dansk rock generelt?: ”Det er faktisk rigtig godt! Men udviklingen står nu lidt

stille, synes jeg. Folk bliver bare ældre og ældre – det er efterhånden kun afskedskoncerter, man hører om.”

Hvem ville du allerhelst se i Danmark?: ”Det må være Hank Williams. Men det ville sikkert være ligesom ved alle andre koncerter, hvor man ikke har en chance for at nå at få fat i en billet.”

5 skarpe til Ole rock: Har du nogensinde ejet eller ønsket dig et par læderbukser?: ”Nej, men hende Suzi Quatro så nu ret flot ud i sådan nogle!”

Din bedste koncertoplevelse?: ”Åh, det kan jeg sgu ikke lige komme på. Det er svært… dér må jeg være dig svar skyldig!”

Hvem er den mest rockede i dansk politik?: ”Ha ha…det må vist være Jens Rohde.

Han var da ret rocket dengang i Showtime!”

Har du smadret et instrument?: ”Nej.” Har du nogensinde brugt udtrykket ”I Rock”?: ”Nej, det har jeg ikke. Men det har været meget fristende at købe en nummerplade

Rock-star ord > jonas lysgaard, søren knudsen og esben rahr gotfredsen billede > esben rahr gotfredsen

Yehaa!!!

Råbene gjalder i Århus’ Rock’n’Roll! gader. Vores forsøg på skrue vaskeægte rock’n’roll’ere sammen er en stor succes. At gå linen ud som fedtet læderjakke med Jack D. i hånden giver masser af positiv feedback. Ældre mænd med ølvom, teenagewannabees og lækre madamser, syntes vi, er toppen, og så vi har vi endda allerede skræmt de første gamle damer! Ikke dumt!

At gå linen ud som fedtet læderjakke med Jack D. i hånden giver masser af positiv feedback.

l

m d e l m l

King of Rock Mange påstår, at første skridt i transformationen fra fesen grå studerende til King of Rock er at få liv i garderoben. Ud med fløjsjakker og baskerhuer, ind med plenty o’ rock’n’roll merchandise. Gaffa-shop på Møllestien byder på en overflod af Metallica, Iron Maiden og AC/DC grej. Alletiders, men enhver Avril Lavigne fan kan gemme sig i sådan nogle sager. For at få rocken til at fungere er det derimod afgørende at få fingre i noget tilpas slidt kluns, der ikke lugter for langt væk af kommercielt bogus.

Typisk har far en læderjakke, man kan arve, men kan dette ikke lade sig gøre kan man rane sig en til billige penge i genbrugsbutikker. Let knirkende kan man så bevæge sig ned til ”Lædersmeden” i Graven, hvor man med ægte groupie-støtte fra ekspedienten Kayla skal

anskaffe fornemme boots til de lange tunge vandringer ned efter pilsnere og Lucky Strikes.

Vinyl og Brylcreme Med brylcreme i garnet skulle man nu gerne være som snydt ud af næsen på det The King. Men vejen er lang endnu. Klæder skaber nemlig ikke folk for en skid.

Musik skal der til for at få den ægte rockfølelse direkte ind igennem øregangene, og den skal jo være på store sorte vinyl skiver, så det er abfart til Dandelion-records i Borggade. Begejstret kan der rives ned fra hylderne fyldt med den fineste Rock. Men da Sørens far har penge, som han ikke giver til os, må man nøjes eller ty til de lange fingre for at få en præsentabel samling. Ellers er der altid mulighed for selv at ty til spaden og flikke sine egne rockkompositioner sammen. Den skrattende lyd

d

r é n a m fra de vidunderlige plader inspirerer til at få fingeren ud og selv komme igang.

Living the dream Et smut ned til den lokale instrumentmand ”Aage Jensen” i Vestergade giver for alvor mulighed for at udøve de surt opsparede evner på guitar og the drums. Det har sin egen charme at gå grassat med Stratocaster’en og få givet trommeskindene et lag høvl.

Desværre byder virkeligheden, at de surt opsparede musikalske evner ikke altid slår til. At være rock’n’roll er ikke for nybegyndere! Men der er intet som selvbedrag og en hylende guitar, der desperat kæmper sig igennem Stairway to Heaven. Det giver altid pote og om ikke andet, bliver man hurtigt indlemmet i den unikke gruppe af afdankede 3. rangs musikere, der altid hænger i instrument-

geschæfter (sammen med alle de lovende unge talenter forstås!). Som rock-pilgrimme er det næste oplagte mål at få smadret et par velindrettede hotelsuiter, men vi må med desværre melde at hotel Radisson ikke er videre rock, og var karrig med at støtte Delfinens udsendte.

l l l l l l l l l l

ll

er, der n a n a b e for hård æderjakker, e k s i r o t obliga ckers. L r o e R g e n t i t g !

Visse vaskeæ en got it m n o fi l s e g i D s ? vil begå whiskey r, a t i u g l e og hygge på skumle værtshuse. På den anden side er pilsnere, det bedre borgerskab og dets uniformerede lejesvende

Oprørsk og utæmmelig Dagligdagen for rockers er en kende anderledes end for den gennemsnitlige mors-dreng, der pryder universitetets støvede gange. Som rå storbynitte er man pludseligt ikke længere det tynde øl. Man bliver på den

Da Sørens far har penge, som han ikke giver til os, må man nøjes eller ty til de lange fingre for at få en præsentabel samling.

hos politiet ikke sen til at afskrive én som ”samfundssnyltere”, ”åndeligt vraggods” eller endnu værre ”driverter”. Man skal ikke være overrasket over at blive antastet på åben gade og blive anklaget for at ”hænge på gadehjørnet”, ”glo på madam’serne” eller andre former for grov gadeuorden. Det slår dog fint tonen an. Ånden i rock’n’roll er nemlig oprørsk og utæmmelig, og med denne lille guide i hånden er det nu for første gang muligt at mænge sig i selskab med heltene Jim Morrison, Orla Frøsnapper, Johnny Madsen og de andre konger af rock og rul. Keep on Rockin!

Mere Rock’n’Roll med Søren og Jonas: Radio Stahl i Århus Studenterradio. 98,7 Mhz. Hver torsdag 19.00-20.00.

ene side ofte budt velkommen i forskellige grupper af unge som gamle rock’n’roll’ere, der hylder en god lårklasker

r: a e g sic a b l rol ’ n ’ k Roc Læderjakke: 20-100 kr. i genbrugsbutikken. Kan fedtes til med spilolie, for det rigtige look.

Jack D: Købes uden banderole i en baggård, ellers forholdsvis dyr. Kan fortyndes med vodka.

Tømmermænd: Anskaffelsen er lystig, og de medfører en lurvet gang og passende ånde.

Solbriller: Rayban er cool. Føtex-kopi er mere cool. Limes i panden så de ikke falder af under søvn.

Død inden 30 = Berømmelse. Dette gælder dog mest for dem med talent.

KRYDSFELT -

FINDES DRØMMEJOBBET I ÅRHUS?

Vi nyder livet som studerende i Århus, men de fleste af os frygter, at det er en stakket frist. Det har traditionelt været vanskeligt at finde relevante studiejobs i Århus og også som færdiguddannet kandidat har man ofte måttet vende blikket andre steder hen, især mod København. Messen Krydsfelt Århus07 tilstræber at skabe øget opmærksomhed på jobpotentialet i provinsen.

ord > mathias poulsen billede > thomas illemann Århus er fyldt med glade, engagerede studerende, hvoraf flertallet dog udvikler det mere eller mindre bevidst artikulerede forbehold, at vores charmerende, men lille storby ikke indeholder tilstrækkeligt stort karrierepotentiale på længere sigt. Heroverfor har København manifesteret sig som et beskæftigelsesmæssigt slaraffenland, som enhver ambitiøs, nyuddannet kandidat nødvendigvis må orientere sig imod. Dette fører uundgåeligt til en kompetencemæssig skævvridning af landet, hvor der sker en geografisk centralisering af de faglige ressourcer omkring hovedstaden. På det seneste har vi dog set flere initiativer, der søger at bremse denne udvikling ved at henlede opmærksomheden på de mange uopdagede muligheder for beskæftigelse, der hævdes at eksistere i provinsen.

Job i provinsen Således har en gruppe jyske virksomheder for nylig lanceret ”Kom Hjem”-kampagnen, der henvender sig til den store gruppe jyder, som har bosat sig i København. Intentionen er, at overbevise disse eksiljyder om de mange muligheder, der er for at skabe en attraktiv karriere ”hjemme” i Jylland. Specifikt i Århus agiterer borgmester Nicolai Wammen hyppigt varmt for en øget interaktion mellem de studerende og byens erhvervsliv, hvilket bl.a. kommer til udtryk i ønsket om flere relevante studiejobs. Netop Nicolai Wammen er derfor helt naturligt særdeles positivt indstillet over for messen Krydsfelt Århus07, der ligeledes sigter på at skabe forståelse for det store, uudnyttede potentiale, der ligger i et øget samarbejde mellem studerende og relevante virksomheder: ”Både studerende og virksomheder skal ud af busken, så de kan møde hinanden. Derfor skal Krydsfelt Århus07 bruges, så Århus kan styrke sin position som landets bedste studieby” Grund til optimisme?

Vi har talt med krydsfeltets to projektledere, to studerende

fra henholdsvis Medievidenskab og Statskundskab, Christina Friis Schaarup og Christina Døssing-Elmstrøm. De har den seneste tid arbejdet hårdt på at skabe en messe, der fremstår attraktiv for studerende såvel som erhvervslivet. Disse såkaldte karrieremesser, datingarrangementer og lignende er blevet mangedoblet i antal gennem de senere år, men Christina Friis Schaarup fremhæver bl.a. det regionale sigte som noget særligt for Krydsfelt Århus: ”Krydsfelt adskiller sig fra andre messer ved at fokusere på det østjyske.

Det vigtige er at opdage, at der faktisk er jobmuligheder her i regionen, og at du ikke behøver flytte til København. Det kræver at både de studerende og erhvervslivet bliver opmærksomme på de mange muligheder, der findes her, og at begge parter er villige til at yde en indsats.”

Fra virksomhedernes side har der været en overvældende interesse for at være repræsenteret på messen og således vil 20 af de største østjyske virksomheder være at finde i Studenterhus Århus på messedagen. Disse store virksomheder byder på en alsidig vifte af forskellige jobmuligheder og samtidig illustrerer virksomhedernes engagement de muligheder, vi som studerende tilsyneladende ofte negligerer ved helt instinktivt at skue mod øst i vores karrieremæssige overvejelser.

Drop kassetænkningen!

En forudsætning for at man kan realisere sine karrieredrømme i Århus er dog en vis kreativitet og fleksibilitet i forhold til sine egne kompetencer. Messens tema indikeres af devisen ”job du ikke vidste, du kunne få”, hvilket netop henviser til et nødvendigt opgør med den traditionelle kassetænkning. Således påpeger Christina Døssing-Elmstrøm:

De to projektledere for dette års Krydsfelt Århus, Christina og Christina

”Mange uddannelser er så flydende, at man bliver i tvivl om, hvad man egentlig kan, og man kan her opleve, at der er nogle muligheder, som man ikke havde tænkt over. Vi vil netop gøre opmærksom på, at der er en masse jobs i Østjylland, som man som studerende ikke ved, man kan få, fordi man ofte lader sig diktere af de traditionelle faggrænser.”

Vi skal altså som studerende blive bedre til at se vores kompetencer anvendt indenfor andre områder, end der hidtil har været tradition for. Hvis man er villig til at udvikle sig på dette område, burde Krydsfelt Århus07 fremstå yderst interessant for enhver århusiansk studerende. De fremmødte virksomheder forventes således at tilbyde konkrete studiejobs, praktikforløb o.l. til studerende, samt jobmuligheder for den færdiguddannede kandidat.

FAKTA OM KRYDSFELT ÅRHUS’07 Tid og sted: 19. April kl. 9.00 til 17.00 i Studenterhus Århus De deltagende virksomheder er bl.a. COWI A/S, Dansk Landbrugsrådgivning, Bestseller og Danfoss.

På messen kan du finde jobsøgningsværksted og karrierevejledning.

Krydsfelt Århus 07 er resultatet af et samarbejde mellem Studenterlauget ved Handelshøjskolen i Århus og Studenterhus Århus.

Læs mere: www.krydsfeltaarhus.dk

Sidste års messe i Studenterhus Århus 14 // 15

d e l f i n e n

?

hristina

tema

Set på gaden...

! e dog h t Rock

Pernille Slots, 25 år. Ray Ban rocker altid.

Rå Chanel taske over skulderen.

Mega lækkert!

Nielsen (Niller) i stilbevidst benstilling! Nittehalsbånd og lædervest lægger med den pink detalje op til en fræk forårsflirt.

Dress up rock Det rockede look har altid været et gennemgående træk i tidernes modebillede.

På gaden kan du altid finde inspiration til det ultimative rock-look. Drop det polerede og slip din indre rock-star løs med ustyrligt dekadente kombinationer af farverigt og

Og læder – masser af læder.

sort, klassisk og råt. ord + billede > julie birch og anne mette scharling

Vær dristig! Pift det sorte look op med vovede smykker!

Anders Fredsø Olsen, 22 år, ansat i Fund. Tørklæder i alle variationer er ’musthaves’ i dit rockklædeskab.

16 // 17

d e l f i n e n

Sej rock chick på gaden i nitte-støvler.

Thomas Bjerring, 21 år er ’Man in Black’ og på vej ind i genbrugsbutikken Dengang for at shoppe nyt til rockgarderoben. Gennemført cool!

Bettina Holm Andersen, 24 år mixer det klassiske med det rå og skaber et personligt rock-look.

Farverigt og feminint.

Rockede genbrugsbutikker Fund, Fredensgade 42, Århus C (overfor rutebilsstationen) So ein Ding, Nørre Allé 19, Århus C KK Special, Grønnegade 43, Århus C Dengang, Graven 24, baghuset, Århus C

Single-mingle i Vestergade Single Rock Café-konceptet spirede frem, da datidens enkeballer og kontaktbureauer ikke længere slog til. I ti år har det været løsningen for aldrende singler i Århus, der søger mere end en partner. ord > louise hagemann billede > louise hagemann ”Jeg har rodet mig ud af det hver gang, inden det gik galt”, konstaterer Dan med et skævt smil. Han er 58 og har aldrig været gift. Dan står mageligt lænet opad væggen i dansesalen på Single Rock Café i Vestergade 58. Her under de kulørte spotlights med Sugarbabes i æteren er dagens danseundervisning lige overstået, og de fleste er fortrukket til baren. Kun nogle få unge danseglade sjæle skejer stadig ud på dansegulvet.

Netop denne aften, hvor Delfinen gør sin entré, har der været ’Fed Fredag’ med spisning og karaoke efterfulgt af ’Vild med Dans’.

Dan

Annemette

Salsa-Dan og den eneste ene Dan kom på Single Rock Café første gang, da en ven slæbte ham med til et salsa-arrangement. Noget, som Dan går meget op i. Han kommer primært på Single Rock Café, når der er salsa, men gør det også for at komme lidt ud blandt andre mennesker. Han er der dog ikke for at gøre kur: ”Den eneste ene tror jeg ikke på mere - ikke efter så mange gange, hvor man troede, man havde fundet hende. Men man kan da godt have øjnene åbne alligevel”, siger han og smiler.

Dan er godt klar over, at man kan finde meget af den samme slags samvær i idrætsklubber eller andre foreninger, men han foretrækker alligevel Single Rock Café. ”Her er der bare kridtet bedre op til samværet.

Det kan såmænd være svært nok at komme ud af sofaen og væk fra TV’et”, siger Dan og tilføjer at om aftenens mangel på folk måske skyldes en god krimi i fjernsynet. Men inden han når frem til en konklusion, har en yngre kvinde klædt i hvidt med et stort smil hevet ham med ud på dansegulvet til en svingom. Dan gengælder smilet og lader øl være øl.

Et godt grin og sænkede parader Ovenover den dunkle dansesal med hjørnebar og lysshow finder man Topbaren. Her er der hvid dug på bordene, friske blomster i små flasker på baren og fuldt oplyst. Folk står i klynger og småsnakker over en øl efter aftenens spisning.

I det ene hjørne ved et lille tomandsbord sidder en af aftenens arrangører, Annemette Østergaard på 53. Mens karaoken brager ud af højttalerne, puster hun ud efter at have stået i spidsen for aftenens quiz. ”Jeg er vild med rock, alt undtagen heavy”, siger hun og forklarer, at navnet Single Rock Café, udover at være stærkt inspireret af det verdenskendte Hard Rock Café, også er en understregning af forskellen fra enkeballernes dansktopmusik: ”På Single Rock Café er det rocken, der regerer!”

Til daglig er Annemette webdesigner eller it-nørd, som

hun selv kalder det, og det er da også en af de mange titler på hendes visitkort i Single Rock regi. Annemette har altid syntes, at Single Rock var et godt koncept – også før hun blev single. Hun mener, at Århus – og samfundet i det hele taget - i høj grad mangler reelle og brugbare gå-i-byen steder for folk over 30. ”Singler har brug for at netværke og komme ud af røret. På Single Rock har man mulighed for at møde andre mennesker, og det behøver ikke kun være for at finde en partner, men i det hele taget bare for at få sig en god snak, lukke lidt op og sænke paraderne. Et godt grin er trods alt den tætteste afstand mellem to mennesker”, siger hun.

Single Rock Café breder sig over hele landet i form af 16 selvstændige foreninger, og de har alle til formål at skabe det netværk for singler over 30, som Annemette efterlyser.

Det sidste skridt er svært De mange aktiviteter og fester for ligesindede på Single Rock Café er en ny måde at skabe samvær på, men Annemette er godt klar over, at det sidste skridt over tærsklen er svært. ”Man kan jo ikke gemme sig bag en dating-profil her.

Til gengæld har man så mulighed for at se hinanden an, og man er ikke tvunget til at sidde to og to og holde en samtale kørende”, konstaterer hun.

Alligevel finder mange udefra det måske ligefrem ynkeligt at ty til Single Rock, fordi ”så single er jeg da alligevel ikke”! ”Men så kommer de her, og så skifter de mening”, fortæller Annemette.

I løbet af en weekend kommer der op mod 500 mennesker på Single Rock Café. Det er alle typer fra alle uddannelsesniveauer, og de kommer med helt forskellige hensigter. Nogle kommer efter et one-nightstand og nogle bare for samværet. ”Her dumper man bare ind og får sig en øl eller en dans. Og pludselig står man måske alligevel side om side med én og finder pludselig ud af, at man er ”right next to the right one”, som de siger i Nikolaj og Julie”, siger Annemette eftertænksomt.

Single Rock - en fuldtidsbeskæftigelse ”Man har en anden opfattelse af idéen om at være par, hvis man har været single i mange år”, fortæller Annemette, der selv har været gift i 12 år. ”Forhold kommer og går og ja, i princippet er det jo en forening, hvor man melder sig ind for at melde sig ud! Men sådan går det bare ikke – det bliver en fuldtidsbeskæftigelse at være Single Rocker”, siger hun og griner. I kalenderen på Vestergade er der propfyldt med op mod 35 arrangementer om måneden. De indeholder alt fra sport og studiekredse til spisning og salsa. Der er altså nok at give sig til, og Annemette bruger da også 16-20 timer om ugen på at beskæftige sig med Single Rock. ”Når det kommer til stykket, vil jeg nok slet ikke undvære det at være single eller være med i Single Rock Café nu – så skulle der da ske noget helt ekstraordinært”, konkluderer Annemette. ”Men jeg vil da gerne have én at hænge ud med, og et eller andet sted har vi vel alle drømmen om prinsen på den hvide hest”, siger hun smilende og rejser sig for at stemme i til ”Let it Be” på karaokeanlægget.

de

FAKTA

Vestergade 58 er det ældste spillested i Århus. Her startede blandt andet ’Tøsedrengene’ og Henning Stærk sine dage som nogle af dansk musiks tunge drenge. I dag finder man her en anden vinkel på rocken – nemlig Single Rock Café.

tema

We will rock

Når man snakker studie, karriere og fremtid, er det godt at have et fyldigt og saftigt cv. Diverse vejledere og rådgivere fra erhvervslivet og sågar undervisere tuder os ørene fulde med, at det gælder om at udvikle sine personlige kompetencer i løbet af studietiden. I en tid hvor buzz-words som innovation, know-how og ’hands-on’ erfaring florerer i en lind strøm, kan det være svært at se hvilken værdi, der egentlig ligger bag de ofte engelsk klingende termer. Vi har mødt tre studerende, som ikke nøjes med at pakke sig ind i et svulstigt cv, men som hver især rocker, i form af deres initiativer, idéer og lyst til at skabe. ord > anne meldal nørgaard og helle rohde andersen

Forfatteren Sanne Munk Jensen læser nordisk og medievidenskab og har netop færdiggjort et praktikophold som manuskriptforfatter og konsulent hos Fuse Entertainment. Sanne har udgivet ungdomsromanen ”Nærmest hinanden” (2002) og er senest udkommet med bogen ”En dag skinner solen også på en hunds røv” (2007).

Hvordan startede du med at skrive? ”Jeg er ikke rigtig god til andet end at skrive, så det er ikke, fordi jeg har haft 1000 ting at vælge imellem, da jeg skulle finde min retning. Jeg deltog i en konkurrence med min første bog, hvor jeg vandt en plads i en skriveworkshop. Herefter blev bogen udgivet og fik en rigtig god modtagelse.”

Hvad har været den største udfordring i dit arbejde med bøgerne? ”Der er mange ting, der er en udfordring – især i skriveprocessen.

At tage sig sammen til at stå op om morgenen og gå på arbejde en halv

meter fra, hvor man har ligget og sovet er ikke altid så motiverende. Derudover er det også ensomt, fordi historien, inden den bliver nedskrevet, bare er et egoprojekt, som eksisterer inde i mit hoved. I det øjeblik bogen udkommer og andre begynder at forholde sig til den, så er jeg jo færdig med den, men så skal jeg jo også tænke tilbage og forholde sig til, hvorfor det blev, som det blev.”

Hvad har det lært dig? ”Der er sket rigtig meget imellem de to bøger, jeg har skrevet. Jeg har lært meget både rent teknisk og skrivemæssigt, hvilket jeg selvfølgelig gerne vil blive ved med.”

Hvad har været det fedeste? ”Den seneste bog har fået rigtig en god modtagelse, og det har været meget overvældende og rigtig fedt. Også fordi en roman er et produkt, som er meget afhængig af, hvad andre folk synes. Hvis alle havde syntes, at det var noget lort, så ville jeg nok hurtigt begynde at stille spørgsmålstegn ved min egen berettigelse som forfatter.

Jeg skriver helt klart for et publikum – hvis ingen læser det, jeg skriver, så har jeg ikke lyst til at skrive.”

Har du et godt råd til andre, som gerne vil realisere en idé? ”I forfatterregi er det springende punkt mellem det at have en forfatter i maven og det at være forfatter, at de,

Iværksætteren Thomas Laursen er 24 år og læser HA International og er formand og stifter af iværksætterforeningen START på Handelshøjskolen Aarhus Universitet.

Hvordan startede det? ”På handelshøjskolen er der et rigt foreningsliv, men da jeg startede, var der ingen iværksætterforeninger. Jeg har selv erfaring med at starte virksomheder og projekter op, så jeg synes det kunne være fedt med et forum, hvor man kunne mødes med andre og udveksle erfaringer og idéer. Vi startede en 7-8 studerende, og i dag fungerer START som en bestyrelse, bestående af en lektor, to alumnier, som arbejder i erhvervslivet, og en række studerende.”

Hvad er filosofien bag START? ”Vi vil gerne fordre en iværksætterkultur og skabe mødet mellem folk, der kan inspirere hinanden. Det arbejder vi på ved at lave forskellige arrangementer. Vi afholder fx workshops og foredrag, som vores medlemmer kan lære noget af, og vi forsøger at få vores arrangementer til at være interaktive, så folk kommer i kontakt med hinanden.”

20 // 21

d e l f i n e n

som kun har den i maven, de skriver begyndelsen og kommer aldrig videre. Hvis man virkelig ligger inde med en god idé, synes jeg bare, man skal ta’ chancen fyre den af - i stedet for at gemme sine idéer og være bange for andres mening.”

Hvad har været den største udfordring ved START? ”I starten var det en udfordring i sig selv at få folk til at engagere sig. Meget af arbejdet i bestyrelsen foregår jo frivilligt, så jeg ser en stor udfordring i, at man hele tiden skal motivere folk til at deltage uden at presse dem. Herudover er det en udfordring at lave nogle spændende og relevante arrangementer, som folk rent faktisk møder op til og får noget ud af.”

Hvilke erfaringer har du gjort dig? ”Jeg har lært rigtig meget af mit arbejde i bestyrelsesregi.

Blandt andet det formelle i at sidde i en bestyrelse, men også de mere ledelsesorienterede opgaver i at koordinere. Jeg får ikke nogen penge for mit arbejde, men det er mere det at se sin idé vokse samtidig med, at andre engagerer sig og smittes af det ’drive’ jeg ligger i det.”

Er det ikke bare CV-rytteri? ”Jeg stiftede START, fordi jeg synes det kunne være spændende og fordi der manglede en iværksætterforening. Jeg er sådan lidt imod det her CVræseri, og gjorde jeg det for CV’ets skyld, ville jeg nok have beskæftiget mig med noget andet. ” Har du en opfordring til andre, som gerne vil realisere et initiativ eller en idé? ”Det er virkelig vigtigt at turde at være anderledes og få en anden vinkel på tingene. Og så handler det selvfølgelig også om aldrig at give op og virkelig tro på sig selv.”

ck you!

Chefredaktøren Jakob Chortsen er 29 år og er ved at færdiggøre sit speciale på nordisk. For 7 år siden startede han UTV på Aarhus Universitet.

Hvordan startede UTV? ”Det hele startede med et praktikophold hos UTV i Odense, hvor jeg fik interessen for at lave tv. Da jeg vendte tilbage til Århus begyndte jeg så småt at starte det op og fik nogle studiekammerater med. Redaktionsmøderne holdte vi hjemme ved mig selv, men på et tidspunkt blev det lidt trangt med pladsen. Med støtte fra Aarhus Universitet blev det muligt for os, at få vores egne lokaler.”

Hvad er filosofien bag UTV? ”UTV skal fungere som et talerør for de studerende. Herudover er det vigtigt, at de frivillige på UTV lærer noget. Vi går meget op i at give gode muligheder både via godt udstyr og journalist-, kamera- og redigeringskurser.”

Hvad får du ud af dine erfaringer på UTV? ”Jeg har fået to ting ud af det. For det første er det vildt sjovt at lave fjernsyn og jeg elsker at være bag kameraet. Generelt har jeg fundet ud af, at det er det formidlingsmæssige bag kulissen, som jeg finder interessant. På den anden side er der det mere professionelle plan. Her har jeg lært meget af at være chefredaktør og bestyrelsesformand, hvor man skal kunne lede og strukturere.”

Hvad har været den største udfordring? ”Det har været svært at vægte min indsats i UTV i forhold til studiet. Der var nogle perioder, hvor jeg arbejdede mellem 20 og 30 timer om ugen og lavede den klassiske med kun at læse i forbindelse med eksamenerne. En anden udfordring var især i starten at vende sig til at være leder, fordi man pludselig får ansvar for andre.”

Er det bare CV-rytteri? ”Dengang jeg startede op, tænkte jeg ikke så meget over, hvad jeg ville bagefter.

Så det var egentlig kun fordi, det var sjovt. Det er først undervejs, at jeg har kunnet se, at jeg ville få et godt cv.”

Har du et godt råd til andre, som gerne vil realisere et initiativ eller en idé? ”Har man en god idé, gælder det først og fremmest om at researche på den. Er vi flere, der går og tænker det samme? Ellers skal man bare rock the world! Man skal tro på det og ikke lade sig bremse. Det værste man kan få er et nej! ”

Mødet den 28. februar var oprindeligt berammet til Bartholing Auditoriet, men blev flyttet til Søauditoriet, som dog heller ikke kunne rumme de omkring 1000 studerende, som mødte op.

”Patetiske” medicinere vandt Medicinstuderende tvinges alligevel ikke til Ålborg takket være de studenterpolitiske organisationer. ord > irene berg sørensen billede > venligst udlånt af medicinersprøjten ACUTA Så endte det alligevel godt. Medicinstuderende bliver alligevel ikke sendt mod nord imod deres vilje. I den foregående måned har de medicinstuderende på Aarhus Universitet følt sig som gidsler i et politisk spil, hvor de muligvis pga. lægemangelen i Nordjylland risikerede at blive tvangsforflyttet til Ålborg i ét eller flere semestre på deres overbygningsuddannelse.

Den officielle begrundelse var, at antallet af studerende i det seneste studieår er steget, og at det har givet pladsproblemer. Mange medicinstuderende og studenterpolitikere tvivlede dog på, at det var den reelle årsag. Det første udkast til et forslag blev præsenteret på et informerende stormøde den 28. februar i et menneskepakket søauditorie. Der var så mange mennesker i auditoriet, at man til sidst var nødt til at lukke dørene, og mange medicinstuderende gik derfor glip af det følelsesladede drama, der udspillede sig i salen.

Kaotisk møde Studieleder Bjarne Møller Madsen indledte mødet med at sige, at dette var det første af to planlagte møder, og at det fremlagte forslag altså ikke nødvendigvis var det endelige. Mødet udviklede sig dog hurtigt til en mærkelig blanding af studerendes frustrerede spørgsmål og latterudbrud fra salen, som svar på Bjarne Møller Madsens humoristiske tilgang til debatten. Diskussionen udviklede sig hurtigt i en mindre gemytlig retning, og tilråb fra salen som ”Flyt selv til Ålborg” til studieleder Bjarne Møller Madsen fik svaret: ”I er patetiske”. Studielederens facon og det faktum, at det fremlagte forslag i lang tid i forvejen var udarbejdet uden deltagelse af studenterrepræsentan22 // 23

d e l f i n e n

ter gjorde, at mange studerende og studenterpolitikere følte sig stødte.

Studenterpolitikere trak sejren i land Konservative Studerende sendte straks efter mødet et åbent brev ud til rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, hvor de klagede over Aarhus Universitets manglende underretning af de studerende i sagens forløb, og Liberale Studerende og Frit Forum var ligeledes hurtige til at sende protesterende pressemeddelelser ud. I den følgende måned lagde ikke mindst FADL’s formand Mikkel Fode (Foreningen af Danske Lægestuderende), Medicinerrådet og Studenterrådet et stort pres på Aarhus Universitet for at

fjerne tvangselementet fra det første forslag bl.a. ved en underskriftsindsamling, hvor 1600 studerende deltog.

Ved det andet stormøde den 22. marts havde man sikret sig, at ingen gik forgæves. Mødet blev videofilmet, så man kunne følge med i mødet fra de andre auditorier i bygningen, da auditoriet også denne gang var pakket med studerende. Denne gang for at opleve sejr. Studenterpolitikerne fik deres vilje, og det nye udkast er renset for elementer af tvang. I stedet vil der være visse ’goder’ for studerende, som vælger at flytte til Ålborg. Hvad fordelene helt præcist bliver står ikke klart ved redaktionens deadline.

Læs også Mikkel Fodes indlæg på side 31.

Mange studerende gik pga. pladsmangel glip af mudderkastningen i auditoriet

Ålborg bliver aldrig et hit Efter det sidste stormøde den 22. marts kan de medicinstuderende ikke længere med tvang forflyttes til Ålborg. Aarhus Universitets håndtering af sagen er dog ikke glemt af de studerende. ord + billede > irene berg sørensen hans thorvald stokkendal, 26 år, læser medicin på 9. semester.

Anne schøler, 22 år, læser medicin på 3. semester

Hvordan synes du, I er blevet informeret og behandlet i ålborgsagen? ”Det havde været næsten utilgiveligt, hvis ikke dekanen havde undskyldt forløbet og forklaret, at der lå nogle politiske overvejelser bagved. Informationerne har også været for sent ude og mangelfuld, og det har betydet, at der er virkelig mange, som har brugt dagevis på at bekymre sig om deres fremtid. Jeg er glad for, at vi efter det sidste møde den 22. marts ikke længere kun er brikker i et politisk spil.”

Hvordan synes du, I er blevet informeret og behandlet i ålborgsagen? ”Vi er blevet behandlet dårligt. De smed pludselig en bombe, og det lød som om, de selv havde diskuteret forslaget i længere tid udenom os studerende.

Ved det første møde var det også svært at finde ud af, hvad deres forslag egentlig gik ud på, og vi var også usikre på, om det kun var et forslag, eller om det stadig var til debat.”

Har du lyst til at flytte til ålborg? ”Jeg hader alt ved Ålborg bortset fra spiritusfabrikkerne.”

Har du lyst til at flytte til ålborg? ”Måske er undervisningen bedre i Ålborg, fordi der er færre studerende. Men jeg har ikke noget, der binder mig til Ålborg, og jeg ville skulle starte helt forfra, hvis jeg flyttede derop. Jeg ville nok overveje at droppe ud allerede nu, hvis jeg blev tvunget derop.”

johan heiberg, 22 år, læser medicin på 7. semester.

Hvordan synes du, I er blevet informeret og behandlet i ålborgsagen? ”Jeg synes, at vi er blevet behandlet rigtig dårligt i forløbet. Instituttet holdte det der stormøde i starten, men udover det var der ikke nogen information i den måned, der gik indtil det sidste møde.”

Har du lyst til at flytte til ålborg? ”Jeg kunne ikke selv finde på at flytte til Ålborg. Det faglige er sikkert lige så godt, men jeg vil helst blive her pga. det sociale.”

”Jeg hader alt ved Ålborg bortset fra spiritusfabrikkerne” jonas Fynboe Ebert, 21 år, læser medicin på 2. semester.

Hvordan synes du, I er blevet informeret og behandlet i ålborgsagen? ”Medicinerrådet og FADL har været bedst til at informere os studerende. De har holdt en hel del møder og har løbende sat meddelelser op på opslagstavlerne.”

Har du lyst til at flytte til ålborg? ”Nej, det har jeg ikke. Jeg er lige flyttet til Århus og har mine venner her omkring. Jeg tror også, at for mange har det været mere usikkerheden, om hvorvidt man skulle flytte eller ej, som har været utilfredsstillende. Og så er der jo flere smukke piger i Århus.”

mette sø, 25 år, læser medicin på 10. semester og i øjeblikket på klinikophold i ålborg Hvordan synes du, I er blevet informeret og behandlet i ålborgsagen? ”De har fanget os lidt med bukserne nede. Der går rygter om, at de (dekanen og studielederen) har vidst det i over et år. Det har været lidt svært for mig at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når jeg nu var i Ålborg og ikke havde mulighed for at være med i stormøderne.”

Har du lyst til at flytte til ålborg? ”Jeg har ikke lyst til at flytte til Ålborg permanent, for jeg valgte jo Århus, da jeg begyndte at studere, og hele mit netværk er her nu. Der er heller ikke de samme muligheder i Ålborg, som der er i Århus.”

Bjarne Møller Madsen

Sangen til Bjarne Medicinernes sang til studieleder Bjarne Møller Madsen. melodi > jeg ved en lærkerede ord > michael møller Nu skal vi til Ålborg for det har Bjarne sagt og hvis vi ik’ ka’ li’ det så flyttes vi med magt. ”Nu må I ta’ jer sammen og stoppe med at piv’ I vidst det da I sagde ja til et lægeliv” ”Jeg vil jer kun det bedste, det burde I ku’ se!

Det her er kun et forslag” som om vi tror på det Hvem mon der står bag det?

Hvem synes det er smart?

Hvis Bjarne havde sagt det, så havde det været rart!

Farvel til planlagt fremtid, goddag usikkerhed, gad vid’ om Bjarne siger alle de ting han ved?

Gi’r de mig en bolig?

Bli’r jeg mon AaB-fan?

Er der en skjult agenda?

Fortæl os om jer’s plan.

Hvis du bruger kondomer Så er du nu en klovn, for du kan blive i Århus, hvis tøsen bli’r med rogn.

Lederne er glade, for se nu hvad de kan, mon dem fra SDU bli’r tilbudt til Vestjylland Vi bliver sendt til Ålborg Selvom vi ikke vil, for vi er blevet brikker i et politisk spil.

(Udlånt af medicinersprøjten ACUTA)

Plader

Tema

MENS VI VENTER PÅ ord > ole rahbek billede > med tilladelse af rmt productions

Midt i juli vender rock-Danmark blikket imod Vestereng i Århus. Tusindvis af langhårede, skallede, tynde, tykke unge og gamle vil flokkes og samles på denne ujævne pløjemark head-bangende, hoppende og med en obligatorisk, taktfast trampende højre fod, stampende i jorden til ædle toner fra verdens største rockband, der med dansk ankermand bag trommerne og en topprofessionel og erfaren bandbesætning, er en sikker garanti for et brøl af en koncert i absolut verdensklasse.

Forventningerne fra trofaste fans samt håbefulde prospekts er kolossale, når den største rockkoncert i Århus’ historie skal fyres af. Mine damer og herre: Metallica kommer til byen!

Kæmpe scoop for Århus Ifølge Jørgen Kryel fra RMT Produktions, som står bag koncerten, er der ingen tvivl om, at koncerten er den største i Århus nogensinde. ”Vi har solgt 45.000 billetter, og der er ingen tvivl om, at koncertens omfang og type ikke er set lignende før i Århus. Metallica skal på en mindre turné i Europa, og det er et kæmpe scoop for os, og for hele byen, at bandet har valgt at lægge deres besøg i Danmark netop her i Århus”, siger Jørgen Kryel, som Delfinen mødte en fredag formiddag i RMT’s lokale i Klostergade. ”Metallica havde et ønske om en sommerkoncert i Danmark, og bandet kunne godt tænke sig at forsøge sig med en koncert et andet sted end på Roskilde Festival. Og når sådan en chance byder sig, er det jo bare med at slå til”, fortsætter Jørgen med et venligt smil, hvor man bag brillerne også fornemmer en stor tilfredshed med at have hevet koncerten til Århus: 24 // 25

d e l f i n e n

”Ja, jeg er da meget stolt, men det er klart, at der er lidt mere uro i maven, når vi har med et verdensnavn som Metallica at gøre. Vi forsøger at gribe opgaven an på samme måde, som vi ville gøre, hvis det var en koncert med DAD, Thomas Helmig eller Kashmir, men det er klart, at størrelsen og betydningen af koncerten gør, at vi er ekstra oppe på dupperne.”

Det rocker i jylland For tusindvis af jyske fans er koncerten en enestående begivenhed. Bandets tre seneste besøg i Danmark har således været henlagt til den anden side af Storebælt.

To gange på Roskilde Festival (1999 og 2003) og senest i 2004, hvor Parken på Østerbro lagde hus til en koncert, som primært blev berygtet for dårlig lyd. ”Det er fantastisk at have muligheden for at præsentere de absolutte topnavne i Jylland”, fortæller Jørgen Kryel og fortsætter: ”Rolling Stones- og Madonnakoncerterne i Horsens har givet international genlyd. Det er ikke mange steder i Europa, hvor man i provinsbyer har modet til at afholde koncerter med mere en 50.000 mennesker. Det er klart, at succesen i Horsens har givet resten af Jylland blod på tanden, og at der nu flere steder er mod til at tiltrække de absolut største navne”, siger Jørgen Kryel.

Udsigt til flere store koncerter i århus Metallica-koncerten er på det nærmeste blevet udråbt som en svendeprøve for den århusianske musikscene, som dog i flere år har blomstret, hvad angår en bred undergrundsscene og en af landets absolutte topmusikfestivaller Spot-festivallen, som år efter år

tiltrækker publikum i tusindtal samt anmeldere og pladeselskaber fra hele verden. Alligevel har byen haft svært ved at tiltrække de absolutte topnavne.

Stemningen er nu vendt, og med Metallica-koncerten er det absolut ikke slut med at hive store navne til Århus.

Således er der i 2007 også udsigt til koncerter med Lou Reed, George Michael og det gendannede The Police. ”Vi har i RMT fået blod på tanden. Vi kunne fx godt tænke os at arrangere Red Hot Chili Peppers i Århus og vi arbejder da også på mange spændende projekter netop nu. Vi har i hvert fald fået bekræftet at der er et enormt publikumspotentiale i denne by, og det er ikke sidste gang vi ser et navn fra den internationale rockscene give koncert her i Århus”, slutter Jørgen Kryel.

KONCERTFAKTA Tid: 13. juli, 2007, kl. 20 Sted: Vestereng, Århus (hvor Grøn Koncert plejer at løbe af stabelen) Billetter: ifølge vores oplysninger er der stadig billetter i salg. Køb dem på www.billetnet.dk

Plader

Delfinens

rock’n’roll top 4 1950-2000

Mangler DU et fritidsjob?

Kan du oversætte tekster til tysk, spansk, italiensk eller fransk? danweb.com i Århus søger en eller flere oversættere til mindre opgaver.

Der er tale om lønnet arbejde og arbejdet kan udføres hjemmefra.

Ansøgning sendes til: pernille@danweb.com tlf: 70207302 www.danweb.com danweb.com Frederiksgade 34, 2 8000 Århus C

ord > jonas lysgaard og søren knudsen

Der er almindelig konsensus om, at al rock er af høj kvalitet. Vi har dog udvalgt fire plader til det Rock’n’roll magazine, Delfinen er i denne måned.

Hitlisten byder på evergreens, men åbner også op for et par enkelte plader, som kan udfordre den stilbevidste rock-interesserede. Både lyden, stilen og selvfølgelig den rette rock spirit kvalificerer bands til denne officielle Delfinen hitliste.

___________________________________________________________________

Need extra money?

Are you fluent in either written german, spanish, italian or french?

Danweb.com in central Århus is looking for one (or more) translator(s) for minor assignments.

The job is well paid for, and you will be able to work from home.

Ac/Dc – Highway to Hell This is rock’n’roll. AC/DC’s Highway To Hell fra 1979 bør stå i en hver pladesamling. Den indeholder klassikere som Girls Got Rythm og titelnummeret Highway To Hell. Det er tydeligt at se, at AC/DC er fra samme sted som verdens sejeste mand; Crocodille Dundee. De kommer fra stedet, hvor man får ramboknive i dåbsgave og lærer at kæmpe mod krokodiller som femårig. True rock’n’roll spirit.

To apply for the job, send an application to: pernille@danweb.com Tlf.: 70 20 73 02 www.danweb.com Danweb.com Frederiksgade 34, 2 8000 Århus C

easy rider – official soundtrack Born to be wild. Nogle er født til det, andre må kæmpe sig til det. Et råd på vejen; Hårde bananer har motorcykler. Så køb filmen og soundtracket og se hvordan de skal gøres.

Frynser, solbriller, narko, bajere, whisky og damer; essensen af rock’n’roll bliver behandlet på denne plade. Pisse fed film, pisse fed musik.

Bonus: Der er motorcykellyde med på pladen.

slick Und curly Som alt andet godt, kommer makkerparret Slick Und Curly fra det store fædreland; Tyskland. Duoen nåede kun at udsende et album. Dette er til gengæld blevet legendarisk.

Allerede her i slutningen af 1950’erne var Slick Und Curly generationer forud for deres tid, både hvad angår lyd og true rock’n’roll soul. Hele vejen igennem var de, som de selv beskrev det i nummeret Rebels Rule, fanden i voldske, drak Jack Daniels hele dagen, sloges både indbyrdes og med folk der kom i deres vej og væltede sig i damer og kørte ræs på deres motorcykler. reverend Horton Heat – revival Den gamle rock’n’roll fra 50’erne opdateret til 2004. Som rock’n’roller er det vigtigt at kende sine rødder. Reverend Horton Heat har i deres lyd, en tydelig rød tråd til bands som Slick Und Curly og til den bluesmusik, som dele af rocken stammer fra. Hvis du ikke har rock’roll rødderne, er det her et godt sted at starte.

Torsdag den 19.april kl. 9.00 - 17.00 sTUDENTERHUS åRHUS

www.krydsfeltaarhus.dk

film

A GOOD YEAR Instruktør: Ridley Scott Medvirkende: Russell Crowe, Freddie Highmore, Albert Finney m. fl.

Max står ved en skillevej i sit liv. Han er blevet en succesfuld og noget kynisk børsmægler, der lever et ubekymret liv i Londons finansielle jetset. En dag får Max beskeden om, at hans elskede onkel Henry er død.

Onklen efterlader sig et charmerende, men temmelig forfaldent vinslot til Max - midt i hjertet af det smukke og stemningsfyldte Provence. Men Max er med tiden blevet mere optaget af penge, og værdsætter ikke længere de simple og små glæder i livet. Han rejser derfor til Provence for at få solgt vinslottet. Mødet med Provence og onklens støvede vinslot vækker dog nogle gode minder frem fra Max’

barndom. Pludselig husker han de højdramatiske tennis, cricket- og skak-kampe. Han husker, hvordan onklen lærte ham at smage forskel på en god og dårlig vindrue.

Og han husker, hvordan onklen opmærksomt iagttog ham, da han tog sit første en-meter-vippe udspring i

slottets swimmingpool. Tilmed møder Max igen nogle af de mennesker i det lille bysamfund, han havde glemt eksisterede. Heriblandt godsforvalteren Francis Duflot, der ikke har i sinde at lade Max sælge slottet uden tværslag. Og så er der jo lige en ”twist” med den underskønne servitrice, Fanny (Marion Cotillard, En lang forlovelse, Big Fish). Det hele udmønter sig selvfølgelig i et forudsigeligt dilemma: skal Max sælge slottet og score en hurtig økonomisk gevinst, eller har Max for mange følelser og minder deponeret i vinslottet, bysamfundet og de lokale bekendtskaber? Penge eller kærlighed?

Den ukonventionelle Ridley Scott film (Alien, Blade Runner, Black Hawk Down) skal få varme anbefalinger herfra. Det er en munter og fin lille film, som sætter hyggelige sommerfuglekys på nethinden.

Allan Ottesen Vises i Metropol, BioCity og CinemaxX

Foto: Fox Film

PANS LABYRINT Instruktør: Guillermo del Toro Medvirkende: Ivana Baquero, Sergi Lopez, Maribel Verdu m. fl.

Kan fantasi blive til virkelighed?

Den mexicanske instruktør Guillermo del Toro er manden bag amerikanske actionfilm som Hell Boy og Blade II. Pans Labyrint er på spansk, og man kan sige, at han her har skabt sig selv et lille mesterværk.

Filmen var nomineret til seks oscars blandt andet for bedste udenlandske film, hvoraf den vandt tre. Med alle dens nomineringer og gode anmeldelser bliver forventningerne i den grad store. Jeg ved dog, at jeg ikke siger for meget, når jeg anser den for en af de bedste film, jeg har set. Filmens hovedrolleindehaver er den 12-årige Ivana Baquero, der spiller Ofelia. En pige, der efter borgerkrigen i Spanien i 1944, følger med sin

nygifte mor ud på landet. Her venter Ofelias nye far, den militante Capitán Vidal, der arbejder under den spanske hær. Ofelia skal nu lære stedet at kende, og det bliver lige så stille en stor udfordring for hende at få dagene til at gå med en syg, gravid mor og en arrig stedfar.

Men, der er noget ved den labyrint...

Det univers, filmen skildrer, er meget specielt og sætter i den grad sit præg, når man ser den.

Personerne, farverne og musikken skaber en unik stemning, og historien i sig selv er fantastisk godt skrevet og meget, meget rørende. Det er en af de film, der skal ses i biografen, hvor man kan læne sig tilbage og virkelig mærke, hvordan filmen påvirker én. Filmen karakteriserer sig nemlig ikke som én af dem, der bare sådan lige forsvinder fra bevidstheden. El Laberinto del fauno kan efter min mening stille sig ind i rækken af udenlandske film, der skal ses. Selvom det er fantasygenren, skal man ikke se sig blind på det budskab, den præsenterer. God fornøjelse.

Anne Meldal Nørgaard Vises i Metropol, BioCity og CinemaxX

Foto: Camera Film

SHORTBUS Instruktør: John Cameron Mitchell Medvirkende: Sook-Yin Lee, Paul Dawson, Lindsay Beamish m.fl.

69’ere, homotrekanter, spanking, og en mand, der forsøger at give sig selv et blowjob. Ja, sex er der masser af, og det lige ud i snylten på publikum. Filmen er bestemt ikke for homofober eller blufærdige, men derudover bør alle andre se den. Shortbus er meget omtalt for sine eksplicitte sexscener, som da også til tider giver den vildeste pornofilm baghjul.

Men men, den er lang mere end det.

Faktisk bliver det meget befriende, at sexagten vises i rå og ufiltreret form, for man kommer til at fokusere på det, den i højere grad handler om, nemlig følelserne og fornemmelserne hos personerne.

Det ses I det fortabte udtryk hos Sofia, når hun er tilskuer til den ekstatiske elskov Foto: Angel

26 // 27

d e l f i n e n

i bollerummet i Shortbus, og hos James, der ikke kan mærke kærligheden, selvom han er omgivet af den.

Man overraskes faktisk over at filmen, trods sæd og toiletscener, ikke er provokerende, men snarere humoristisk, varm og indsigtsfuld.

Filmen foregår i New York, og handler som så mange andre New Yorker-film om byens skæve eksistenser, småkunstnere og andre sjæle på jagt efter en soulmate og et sted at være sig selv. I swingerklubben Shortbus, som er rammen om mange af filmens scener, findes fristedet, hvor dragqueens, homoseksuelle og nymfomaner kan udleve sine lyster. Det er ligeledes samlingspunkt for filmens meget forskellige personligheder og her, de udfordrer egne grænser.

Mitchell formår med filmen at vise, hvor kompliceret og følelsesomspundet kærlighed og sex kan være, men også at det bør være sjovt, ligetil og eksperimenterende.

Den er dermed en ode til frisindet, som der måske ikke er så meget af i vores ellers temmelig sexificerede samfund.

Af Nadia Bjørnson-Langen Vises i Øst for Paradis

Det er altid dejligt med simple forklaringer på store spørgsmål. ”Børnene kommer med storken”, ”Guds veje er uransagelige” og mere af samme skuffe har igen og igen reddet folk fra selv at tænke sig om og forholde sig kritisk til verden udenfor. På samme måde er der ved at gå sport i makro-teorier, der med et tryllegreb forklarer globaliseringens indflydelse på det moderne

MOD URET Mirja Unge Athene

Hannas veninde Thora, som hun har et meget tæt, nærmest symbiotisk forhold til, omkommer under deres fælles rejse til Filippinerne. Tilbage i Sverige kan Hanna ikke helt bryde symbiosen til Thora, der måske

MEMO

Oddbjørn By Bazar Forlag

Der er ikke meget, som berettiger eksistensen af såkaldte selv-hjælps-bøger, hvis eneste formål er at narre penge fra de i forvejen fattige studerende. Forfatteren til nærværende anmeldelse var da også noget skeptisk i forhold til Oddbjørn Bys bog Memo og dens mange løfter om, hvordan man nemt og hurtigt kan lære at

BØGer

Thomas L. Friedman Børsens Forlag

kan umiddelbart virke tiltalende, fordi den netop understreger vores egen ”kulturs” fortræffeligheder og dens evne til at udjævne verden og sætte fut i global kommunikation. Men dette er ikke en uskyldig beskrivelse af samtiden. Friedman har nøje politiske mål og iklæder dem blot den ”kritiske analyses” gevandter.

Men det er politik, der bliver bedrevet ,og læseren skal altid være opmærksom på Friedmans ærinde og de store forsimplinger, der finder sted for at få sagerne til at hænge sammen. Global kapitalisme er ikke lig global lighed eller oplysning til de uoplyste. Der skal mere til, og det bringer Friedman ikke til bords. Læs og kritisér, og læs så noget fornuftigt.

var mere end blot en veninde. Hun går i Thoras tøj, benytter hendes svømmekort og kan i det hele taget ikke helt finde ud af at definere sit eget jeg i forhold til Thoras. Ligeledes formår hun ikke at frigøre sig fra sin matriarkalske familie; moderen Marikka, hendes søstre og mormoren Oma, der alle er nogle excentriske hippietyper, der pendulerer maden inden den indtages, og tillægger planeternes position stor betydning for deres liv.

Beskrivelsen af Hannas sorg og den lettere paralyserede tilstand, den bringer hende i, samt hendes problemer med at finde sin egen identitet er fint formuleret. Desuden er det med romanen lykkedes Mirja Unge at skabe en god balance mellem tragedie og komik, eftersom romanens generelt sørgmodige stemning ofte brydes af morsomme situationer og

ytringer fra Hannas hippieagtige slægtninge. Særlig tragikomisk er den halvsenile og halvskøre mormor Oma, der som det naturligste i verden taler med de døde og laver små dukker kaldet Døden og Führeren.

Formmæssigt er romanen yderst interessant. Den er ekstremt grammatisk ukorrekt og indeholder således en udpræget mangel på kommaer og punktummer, uafsluttede sætninger og tyske ord (der skyldes romanpersonernes germanske baggrund). Umiddelbart virker det finurlige sprog meget distraherende, men efter et par kapitler vænner man sig til det og begynder at værdsætte den nærmest lyriske, intense rytme det medfører.

huske alverdens mere eller mindre ubrugelig fakta.

Bogen er da også skrevet i et kækt sprog, og hele første kapitel bruges på en ret uinteressant anekdote fra forfatterens eget liv. Som traditionelt læsestof er bogen altså relativt uinteressant.

Men hvis man kan se bort fra dette, så indeholder bogen en række meget gedigne og tilsyneladende velfungerende og bredt anvendelige praksiser til at styrke hukommelse, koncentration og generel studieteknik. Der er intet hokus pokus eller hemmelige snydetricks, det handler om teknik! Men teknik får man ikke ved at læse om det. Du bliver ikke en god fodboldspiller af at læse om Ronaldinho – du er nødt til at øve dig, og det tager tid og energi. De teknikker bogen præsenterer, er nemme at forstå – det svære er at ændre sine vaner, så det bliver en naturlig del af hverdagen at bruge teknikkerne.

Det afgørende spørgsmål du skal stille dig selv i forhold til at investere i denne bog er derfor, om du har lyst til at foretage sådan en ændring. Hvis du inderligt ønsker at blive bedre til at huske, og hvis du udover bogens anskaffelsespris også gider investere et par dage i at lære at bruge systemerne og ændre dine vaner, så er Memo et rigtig godt sted at starte.

Jonas Lysgaard

Line Malthe Laugesen

Mathias Vestergaard

omTaler

JORDEN ER FLAD

menneske. Thomas Friedmans seneste værk ”Jorden er flad” byder, i lighed med Francis Fukuyamas ”End of History” og Samuel Huntingtons ”The Clash of Civilizations”, på en letfordøjelig omskrivning af neoliberalismens utrættelig tro på penge som et universalplaster, der kan lappe alverden sammen, så vi alle bliver gode venner og holder op med at kaste med mudder.

Friedmans teori foreslår, at lande i disse år har muligheden for at påføre sig en ”gylden spændetrøje”, der i form af liberalt demokrati og galopperende røverkapitalisme vil påføre alle lande den same globale ”flade” kultur. Påstanden er, at ingen lande, der har en McDonalds franchise eller er del af computerfabrikanten Dell´s udbudskæde, vil føre krig mod hinanden. Tjoeh…. men vi burgerspisende computer-nørder afholder os nu ikke fra at kaste os over alle mulige andre lande eller grupper. Friedmans ide om ”kultur” som noget, der kan påtvinges udefra og er koblet direkte til portemonet’en,

DANSENS DAG

AFIA FILMFESTIVAL

Tåspids – kæde – hopsasa – break – boogie – polka – cha-cha-cha!

Er du filmnørd eller bare nysgerrig for at se nogle film, som du ikke kan leje i den lokale videobiks, er denne filmfestival garanteret værd at slå et smut forbi. Konceptet er uafhængige, lav-budget kort- og spillefilm. Det spænder af over seks dage, og filmene fra ikke mindre end 61 lande vises udvalgte steder i Århus midtby. Vejerboden i Studenterhus Århus danner ramme om en filmcafé, hvor det er muligt gratis at se film i ”videobiblioteket”. Der vil her også blive afholdt en konference, hvor anerkendte filmmagere og eksperter lægger op til diskussion indenfor filmmaking, filmkritik, dokumentargenren og andre filmemner. Festivalen arrangerer endvidere networking-arrangementer og koncerter, så der er rig mulighed for at mingle med andre filmfreaks.

Den 29. april står den på fejring af det ordløse sprog, dans. Verden over, og således også i Århus, kan man denne dag opleve dansens mangfoldighed.

Rundt omkring i byen vil lokale amatører såvel som professionelle dansere opføre små dansestykker af vidt forskellig karakter. Ideen er at sætte spot på dansens universalitet og evne til at krydse etniske og kulturelle grænser, og dansen vil fremstå både som kunstform og socialt omdrejningspunkt. Du kan altså være heldig at støde på alt fra mærkværdig moderne dans til blæret breakdance.

Dansens Dag har i år 25-års jubilæum, så mon ikke der er ekstra swing i pirouetterne denne gang...

25.-30. april, Studenterhus Århus samt filmvisninger andre steder i byen - se nærmere på www.afianopop. dk og www.studenterhusaarhus.dk

Se mere om programmet og baggrunden for dansens dag på www.dansensdag.dk Dansens dag. Foto: Per Morten Abrahamsen

EN BILLIG TUR I BIFFEN! - det si’r man da ikke nej til! en ekstra oplevelse til alle filminteresserede studerende – og til nogle overkommelige priser selvfølgelig”, fortæller Troels og understreger, at det er fuldstændig gratis at være medlem.”

Hver måned vil der for medlemmerne være mulighed for at deltage i et eksklusivt arrangement, som ikke nødvendigvis er en filmoplevelse, men altid en oplevelse med filmgenren som omdrejningspunkt: ”Medlemmerne vil blive indbudt til forskellige arrangementer – det kunne fx være en forpremiere, et foredrag med en instruktør, en skuespiller, eller med en manuskriptforfatter eller filmkritiker. Det kunne også være en temaaften, hvor vi ser Bridget Jones 1 og 2, Terminator 1,2 og 3 eller noget helt andet”, fortæller Troels ivrigt.

Ny filmklub for studerende byder på en perlerække af bl.a. filmoplevelser, temaaftener, forpremierer – alt sammen til studentervenlige priser. ord > anne mette scharling billede > thomas illemann Der er ikke noget så skønt som at glide ned i biografsædet med favnen fuld af popcorn og cola. Bare drømme sig langt væk med filmbillederne, der ruller henover det store lærred, og lykkeligt glemme alt om tørre professorer og tykke fagbøger. Alle studerende sætter pris på en tur i biffen, men biografoplevelsen er en forbandet dyr fornøjelse. Heldigvis har en ung studerende fra Århus nu gjort noget ved sagen.

Students’ Club 22-årige Troels Kranker studerer Marketing and Management Communication på Handelshøjskolen Aarhus Universitet og er manden bag en ny filmklub for studerende på videregående uddannelser. ”Som studerende har jeg jo godt kunnet se, at det jo bliver dyrere og dyrere at gå i biografen. Og alligevel vil alle studerende jo gerne en tur i biffen en gang imellem.

Derfor tænkte jeg, at nu laver vi en filmklub, der giver

28 // 29

d e l f i n e n

Kioskbaskere Og foruden rabatterne på selve arrangementerne, vil der hver måned også være yderst fordelagtige tilbud i bio-kiosken: ”Vi har hver måned det, vi kalder en Kioskbasker, som giver studierabat på chips, cola, øl, popcorn og sådan. Og det gode ved kioskbaskeren er, at den kan benyttes alle ugens dage og ikke kun, når vi afholder de månedlige Students’ Club arrangementer”, siger Troels og forklarer videre hvordan man blot ved fremvisning af studiekort kan nyde godt af tilbuddene.

Invitationer og beskrivelser af de månedlige arrangementer vil sammen med kiosktilbuddene blive sendt direkte til medlemmernes mailbox, og der er ingen grund til at være bekymret for spam, for der vil kun være ét arrangement pr. måned og derfor også kun én mail.

For enhver smag Troels er meget bevidst om, at det er vigtigt med et bredt udvalg af film og forskellige arrangementer, eftersom de studerende jo spænder vidt: ”Vi vil selvfølgelig ikke vælge en film inden for den samme genre to måneder i træk. Vi vil prøve at sigte så bredt som overhovedet muligt. Vi vil derfor også holde afstemninger inde på hjemmesiden, så medlemmerne selv kan stemme på de film, de helst vil se”, fortæller Troels. Han har udelukkende startet filmklubben pga. sin store interesse for film og for marketing, og han får derfor ikke løn for arbejdet med filmklubben: ”Jeg tjener ikke nogen penge på det endnu. Det er ren lyst, der driver værket indtil videre, og jeg synes

bare, det er fedt at få lov til at lave det, som jeg gerne vil. Jeg kombinerer mine to største passioner – film og marketing - og derfor er det bare fantastisk at se, at mine ideer rent faktisk bliver til noget og også kommer andre til gode”, forklarer han begejstret. Han håber inderligt, at de studerende i Århus kan se ideen i konceptet, og hvis det bliver en succes, håber han på, at klubben til sommer kan udvides til de øvrige studiebyer rundt om i landet.

Det hele startede med en opgave…

Motivationen for at starte en filmklub stammer helt tilbage fra Troels’ tid på handelsskolen, hvor han skrev en større skriftlig opgave om instruktøren Nicolas Winding Refn: ”Jeg var så heldig, at Nicolas Winding på baggrund af opgaven inviterede mig til premieren på sin film Pusher 2, og her introducerede han mig for marketingchefen for Nordisk Film, som bad mig om at lancere Pusher 3 i Århus”, forklarer Torels og fortsætter: ”Jeg arrangerede så en pre-screening, et afterparty og pushermaraton med Pusher 1 og 2. Og på Nordisk Film var de heldigvis meget tilfredse med det hele, og det resulterede i, at markedtingschefen fra Nordisk Film introducerede mig for direktøren for BioCity her i Århus, som så bad mig om at skrive en marketingsrapport indeholdende forslag til, hvordan de kunne komme konkurrencen fra Cinemaxx til livs – og det endte så ud i BioCity Students’ Club”, slutter Troels med et veltilfreds smil.

er en gement lm E n R a r IE r a M E e nfi SPR ciell VERDEN lub’s første offi å den nye aktio nne p C ’ li e s r u J a ie Student ensprem olas Cage og en vil d r e v e t r vaskeæg m har bl.a. Nic Verdenspremie o . s e n , . r y ” e t it ll x ”Ne vedro i BioC ed i ho l. 21.30 Moore m en d. 26. april k dd finde ste k dlem ieklub.d blive me ww.stud w : g in ld elser kan s n ti n ra a g d r d > Tilme e u gående mskabet > Medle erende på videre d u st n > Ku

lige og ubesværet

ord > nadia bjørnson-langen

ÅRHUS OG INDUSTRIEN

31. marts - 1. oktober, Bymuseet.

Keder du dig en søndag? Se udstillingen om, hvordan din by blev til industriby.

JÄGER

10. – 28. april, Svalegangen, kl. 20, studerende 70 kr.

En tragikomisk thriller, der ser månelandingen i 1969 som globaliseringens begyndelse.

MORD OG TERROR

12. april, Hovedbiblioteket, kl. 16, gratis.

I biblioteket foredragsrække med århusianske krimiforfattere fortæller Peter Broe om sin ”terrorhistorie”, Martyr.

LER BEFA

BETH HART

VI AN

17. april, Train, kl. 20, 215 kr.

En af de mest nærværende og intense rockchicks længe set.

en film anne n vil

THOMAS BUTTENSCHØN

19. april, Pakhuset, kl. 21, 80/60 kr.

Hør krøltoppen spille sit radiohit ”Fantastiske mandag” samt andre hverdagsnære og drømmende sange.

PAKHUSET GOES KLASSISK

23. april, Pakhuset, kl. 20, gratis entré. Øl og Beethoven kan sagtens gå i spænd, når der denne aften er klassisk koncert i afslappede rammer.

edlem

ED BANGER PARTY FEAT. UFFIE M.FL.

27. april, Fabriken, kl. 21, 130/150 kr.

Så skal der danses og ’edbanges; aftenen byder på tre bands fra det hippe franske pladeselskab Ed Banger records.

LER BEFA

VI AN

NEANDER

28. april – 3. maj, Entréscenen, kl. 20/17, studerende 55 kr.

Islandsk teater i hæsblæsende tempo om en mand, der fejlagtigt tror, han er frelseren.

klumme

kulturkalender ord > mikkel maltesen

Jeg startede på eliteuddanelsen for at nå så langt som muligt her i livet. I tidligere dannelses- og påvirkelsesinstitutioner talte man med ærefrygt om eliten, uddannelsernes sidste trin, toppen.

For mig virkede det dog som den mest umiddelbare vej for det flittige menneske, fra børnehave til skole, fra skole til gymnasium, fra gymnasium til eliten, og jeg gad ikke tage en anden vej end den lige og ubesværede.

Kun et halvt år efter den første rus hos eliten begyndte rygterne at svire: ”Man har narret os”. ”Vi er her kun, fordi de ikke har råd til at smide os ud”. ”Vi har ikke en chance i verden”. I kølvandet på denne desperation kom manden med fidusen! Den introducerede os for Curriculum Vitae’et, vor tids mirakel. Behovet steg, og flere mænd med fiduser kom til. Alle med hver deres fidus, der ville skaffe netop dem foran i køen.

Mændene med fiduserne sad rundt om på Campus og skreg deres visioner ud og samlede sig tilhængere, der flittigt skrev alt ned. Albuerundsaven blev genopfundet, og man oprettede netværk, som dog i starten kun bestod af gamle bekendte uden indflydelse.

Jeg hoppede dog ikke på limpinden, og mine bekendte skulle ikke være et netværk. Hele CV-ideen virkede mere på mig som et trick fabrikeret af et kapitalistisk erhvervsmonster, der så en chance for at skaffe engageret gratis arbejdskraft til at holde skorstenene kørende.

Dette sekteriske medløberi skulle ikke overgå mig, så jeg valgte at fordybe mig i forskning i landopmålinger på snævre steder i 1600tallets Danmark – små tendenser i fortiden. Og så tog jeg, ligeledes i trods, en selvudviklende suppleringsuddannelse i sorthvid tegnefilm.

Men samfundspresset lukkede sig alligevel langsomt om mig.

Alle de ’cafepenge’, jeg fik fra statsmagten, var vel ikke bare for sjov; det var en investering. Mine snævre studier var uetiske. Mens andre lavede et ærligt stykke arbejde, læste jeg om, hvorvidt Peter Mathisen løj om, at han under svenskerkrigene var den første, der rejste over isen.

For at undgå skam måtte jeg brede min uddannelse ud, så den kunne bruges af det store slipsedyr; Jeg måtte få mig et CV. Jeg måtte undersøge, hvad de virksomme ville have, så jeg kunne få mit CV til at se ud, som om jeg elskede netop dem. Jeg måtte finde et relevant studiejob, en praktikplads og tage på masser af supplerende kurser.

Ideen var god – men efter en hel sommer var det kun lykkedes mig at skifte mit opvaskeassistent-afløser-job ud med et sommerferiejob som sørøver på Fregatten Jylland i Æbeltoft.

Jeg blev desperat! Hvad skulle jeg dog skrive på mit tomme CV – hvem havde brug for eliten?

Jeg tog på nogle kurser for at lære, hvordan jeg kunne skjule, at jeg var humanist og i stedet sælge mig selv som almen. Jeg blev så almen, at jeg endte, hvor alle tabere ender . Hos kommunebæstet. Tidspunktet var dog godt valgt: Bæstet havde lige spist et hus og var i godt humør, så det tilbød generøst, at jeg kunne opdatere dets hjemmeside – ganske gratis. Det var vel en praktik med mening!

Hver aften i fjernsynet væltede politikerne udover mig med anklager om dovenskab, ansvarsflugt og påstande om, at jeg i virkeligheden ikke tilhørte eliten. Jeg ville bare ha’ og intet give! Jeg havde taget imod det kommunale tilbud, hvis ikke en ny undersøgelse netop havde afsløret, at praktik ingen indflydelse havde på noget som helst.

Tilbage lå det indlysende spørgsmål: Hvorfor kæmpe for at få lov at lave et lortearbejde uden løn under sit i forvejen hårdt pressede studium? Jeg skulle vel tidsnok kunne komme direkte ud i aktivering efter mit studie, og hvis det var tilfældet, så gad jeg i hvert tilfælde ikke vælge en anden vej end den lige og ubesværede.

Ny formand i Studenterrådet Freja Boe-Hansen har netop overtaget posten som formand for Studenterrådet - et formandskab der bliver præget af store organisatoriske udfordringer.

Aarhus Universitet. Det kan blive en stor opgave, da fusion har betydet, at Aarhus Universitet nu er en landsdækkende institution. “Det bliver en opgave at sikre, at de studerende i Herning og København også føler sig som en del af Aarhus Universitet”, siger Freja.

“Universitetet er ikke længere centreret omkring Ringgaden, og det er derfor vigtigt, at vi som studenterorganisation når ud til de øvrige geografiske placeringer af universitetet”, uddyber hun.

Formand, Freja Boe-Hansen

Det er uden tvivl lysten der driver værket. Freja BoeHansen har siden hun startede sin uddannelse på teologi været studenterpolitisk aktiv. Hun kan ikke holde sig væk. “Det at være studenterpolitisk aktiv giver mig et ekstra element i mit uddannelsesforløb i form af et større netværk og et bedre studiemiljø”, siger Freja. Hun bliver drevet af sin nysgerrighed og videbegærlighed, som på den måde styrker hendes studiemiljø. “Jeg håber, at min aktivitet inden for det studenterpolitiske også kan være med til at styrke andre studerendes studiemiljø, da det er det, der er med til at sikre, at man får nogle gode år på universitetet”, mener Freja.

Længere ud end Ringgaden Freja mener, at Studenterrådet står over for nogle store organisatoriske udfordringer, idet Studenter-rådets ønske er at repræsentere alle studerende ved det ny

Er til for den enkelte studerende Som nyvalgt formand for Studenterrådet er et af Frejas ønsker for fremtiden at synliggøre Studenterrådet som en organisation for de studerende. “Det er vigtigt at alle studerende bliver klar over, at Studenterrådet fungerer som en paraplyorganisation for alle studerende uanset geografisk placering”, siger Freja. Dertil tilføjer hun, at det også er vigtig, at Studenterrådet når ud til den enkelte studerende. “Som organisation hjælper vi både den brede masse af studerende, men også de enkelte fagråd, der specifikt må få behov for det”, understreger hun. “Vi har netop set et eksempel med Medicinerrådet, hvor de medicinstuderende kunne risikere at blive tvangsflyttet til Ålborg en del af deres studietid”, fortæller Freja og tilføjer: “I dette tilfælde

gik Studenterrådet ind og bakkede det enkelte fagråd op og hjalp dem med at løfte opgaven ved at bruge den erfaring og det netværk, som vi har oparbejdet gennem årene”.

Kunsten at bevare overblikket En af Frejas udfordringer som formand bliver at samle trådende i Studenterrådets netop nyvalgte styrelse. At bevare overblikket over de eksisterende tiltag og dem der løbende bliver sat i gang er en primær opgave i formandsposten. Til dette tilføjer Freja: “Tilgangen til min nye tillidspost vil komme til at ligge i forlængelse af mit gamle arbejde som Uddannelsespolitisk Sekretær – dermed sagt, at jeg vil have en politisk orienteret tilgang, hvor jeg drager nytte af den tidligere erfaring, jeg har gjort mig inden for studenterpolitik, og hvor jeg trækker på det netværk, som jeg har fået opbygget”.

En glad formand “Jeg er utrolig glad for, at jeg er blevet valgt til posten”, siger Freja. “Jeg glæder mig meget til det kommende arbejde, og jeg håber på at kunne løse nogle af de udfordringer, som vi står ansigt til ansigt med i den næste tid”, afslutter hun.

Studenterrådets nye Styrelse Styrelsen varetager Studenterrådets daglige arbejde og er netop blevet sammensat af syv studerende ved et Fællesrådsmøde onsdag den 14. marts. Udover arbejdet i Studenterrådet er de fleste af styrelsesmedlemmerne også politisk aktive på deres studier.

Styrelsen kan kontaktes ved henvendelse på Studenterrådets sekretariakt, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, telefonisk på 8942 5464 eller via e-mail og mobiltelefonnumrene opgivet herunder:

Fakta

Freja Boe-Hansen Formand 22 år, teologi Tlf: 2899 2323 E-mail: freja@sr.au.dk

Jonas R. Elsborg Medlem, Studielivssekretær 25 år, statskundskab Tlf: 2422 3020 E-mail: jonas@sr.au.dk

Mikkel Krogsholm Næstformand, Organisationsansvarlig 24 år, statskundskab Tlf: 2899 2312 E-mail: mikkel@sr.au.dk

Lars Therkelsen Medlem 40 år, hd-o, matematik Tlf: 2899 2297 E-mail: larst@sr.au.dk Simon Boas Jensen Medlem, Uddannelsespoltisk Sekretær 22 år, Religionsvidenskab Tlf: 6020 2715 E-mail: sbj@sr.au.dk Susi Nielsen Medlem, PR-ansvarlig 22 år, Jura Tlf: 6020 2714 E-mail: susi@sr.au.dk

Fra venstre ses Mikkel, Simon, Freja, Jonas, Susi og Lars

Studenterrådet ved Aarhus Universitet Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 30 // 31

d e l f i n e n

Agnë Ranonytë Medlem, International-ansvarlig 21 år, Nordisk Tlf: 2899 2314 E-mail: agne@sr.au.dk

Onsdag den 14. marts blev der afholdt et konstituerende Fællesrådsmøde med repræsentanter fra alle fagråd på universitetet. Her blev der valgt en ny formand og nye medlemmer til Styrelsen, den daglige ledelse af Studenterrådet. Freja Boe-Hansen afløser nu Simon Krøyer, der har siddet på formandsposten de seneste to år. Han fortsætter sit studenterpolitiske arbejde blandt andet som repræsentant i universitetsbestyrelsen.

Studiejob med kommunikation Har du lyst til at arbejde med formidling både til studerende og til medierne? Vi søger netop nu en ny informationsmedarbejder til at varetage formidling af Studenterrådets politik og arrangementer både internt og eksternt i organisationen i samarbejde med Studenterrådets anden informationsmedarbejder.

Se stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.sr.au.dk.

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9 -13 Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk

www.sr.au.dk

Studenterdemokratiet sejrede Af Mikkel Fode, Formand for uddannelsespolitisk udvalg, Foreningen af Danske Lægestuderende

Den 28. februar meddelte studieledelsen på medicin, at et antal studerende på kandidatdelen af det århusianske medicinstudium fra efteråret skulle følge et semester i Aalborg. Lodtrækning skulle afgøre hvem, der skulle tvangsflyttes til Aalborg!

Ikke et spørgsmål om pladsproblemer Baggrunden for flytningen var ifølge studieledelsen, at der var pladsproblemer på lægevidenskab i Århus, men efter at Foreningen af Danske Lægestuderende søgte om aktindsigt, viste det sig, at årsagen var en aftale med Aalborg sygehus om fuld udnyttelse af uddannelseskapacitet – og altså ikke kapacitetsproblemer i Århus.

Lovmæssigt hedder det sig, at studerende skal kunne

færdiggøre deres studier på det universitet, hvor de er indskrevet. Hvorvidt det giver rum til at flytte studerendes undervisning 116 km er tvivlsomt. Meldingen vakte naturligvis frustration og vrede blandt de studerende, da de havde haft en berettiget forventning om, at skulle læse i Århus, og havde indrettet sig derefter både familiemæssigt, socialt og økonomisk.

Bedre sent end aldrig FADLs repræsentantskab, Danske Studerendes Fællesråd og Studenterrådet satte en række initiativer i værk. Det var lysende klart, at vi som studerende ikke skulle finde os i at blive flyttet rundt efter universitetets forgodtbefindende. Vi opfordrede studieledelsen til at indlede en dialog med os efter devisen ”bedre sent end aldrig”, og som følge af både direkte pres fra os samt indirekte fra medierne blev en dialog påbegyndt.

Endvidere blev der startet en underskriftindsamling på lægevidenskab imod tvangsflytning for nuværende studerende – over 1600 skrev under. Vi forfattede også et løsningsforslag til studieledelsen, hvis kernepunkt var, at man som studerende skulle kunne stole på sin

studieordnings ordlyd mht. geografisk placering af studiet.

Vi blev hørt Herefter gik det i den rigtige retning. De studerende blev pludselig hørt, og efter fire lange møder med studieledelsen kunne et resultat præsenteres. Man har nu fra fakultetets side indset den åbenlyse fornuft i vores løsningsforslag. Herudover fik de studerende en undskyldning for sagens forløb.

En sejr for studenterdemokratiet Historien er en stor sejr for studenterdemokratiet. Det er blevet illustreret, at det nytter, at vi som studerende står fast på vores rettigheder og kræver at blive hørt.

Det er også blevet slået fast, at studerende ikke uden videre kan flyttes rundt geografisk. Endelig har sagen vist, at studentersamarbejdet mellem forskellige studenterorganisationer er afgørende for vores muligheder for at blive hørt – og for at blive respekteret.