FRIVILLIG RØDE KORS November 2010
Nr.
05
+
JONNA åbner døren til fællesskabet De fattigste børn i Danmark føler sig ofte udenfor. Men ikke i Nørre Snede. Her sørger Jonna Møllemand for, at de også kan være med, når der er fodboldkamp.
Frivillig i skolen
Læs hvordan Erik Kristensen er frivillig i skolerne i Herning.
Må man fyre frivillige?
Vi har spurgt en række frivillige fra hele landet.
Styrelsens arbejde
Læs hvad styrelsen arbejder med det kommende år.
2
+ d
Fattige og frivillige kan ikke deles op i ' dem og os.
Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@drk.dk www.drk.dk Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Julie Lorenzen, Troels Donnerborg, Ditte Hedegaard, Lotte Winther, Helle Bjerre Østergaard, Jesper Lee Mortensen (layout). Forsidefoto: Kåre Viemose Tryk: K. Larsen & Søn
No. 001
Oplag: 15.000
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
ISSN-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Dansk Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 18. oktober 2010. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anb@drk.dk Næste nummer af Frivillig kommer i det nye år. Indlæg til Frivilligbladet:
'
Ulrik Norup Jørgensen Redaktør Tlf.: 35 25 92 34 redaktionen@drk.dk
Bag fattigdommens ansigt Jeg fik sat ansigt på fattigdommen til Røde Kors-indsamlingen i år. Jeg stod med min raslebøsse, da en vagabond med bøllehat og gråt hår kom hen til mig. Jeg skulle til at fortælle, at jeg ikke havde mønter på lommen. Men han smilede bare og puttede en halvtredser i bøssen. Jeg var glædeligt overrasket – og flov. Jeg havde bevidstløst stolet på mine fordomme og stemplet ham som et offer, et menneske uden overskud eller ressourcer. Men hvad enten det er en vagabond eller en familie på kontanthjælp, vi møder, bør vi se på folk som medmennesker frem for ofre. Alle mennesker kan blive ramt af fattigdommen i en periode i deres liv. Dét blev faktisk også stifteren af Røde Kors, Henry Dunant. Fattige og frivillige kan ikke deles op i ”dem” og ”os.” Jeg må bare indrømme, at jeg besværes af mine fordomme og placerer de mennesker, jeg møder, i bestemte kategorier. Jeg tror, det er en naturlig reaktion, men jeg vil gerne udfordre mig selv og håber, at andre frivillige gør det samme. Det skal være respekt og fornemmelsen af at være en del af fællesskabet, som er i fokus i vores aktiviteter, frem for problemet omkring penge. Det problem fylder rigeligt i deres bevidsthed og er udstødende nok i hverdagen. Derfor blev jeg også glad for at læse dette blad, for det er fyldt med eksempler på frivillige, der evner at komme ned i øjenhøjde og se ind bag fattigdommens ansigt. Hanna Line Jakobsen Formand for styrelsens arbejdsgruppe, der bl.a. skal udvikle hjælpen til fattige i Danmark.
3
Indhold
4 Landet rundt Hvad der sker i hele landet.
FOTO: KÅRE VIEMOSE
6 Tema: om fattigdom Hvordan arbejder de frivillige med at bekæmpe fattigdom i Danmark?
6
16
?
FOTO: KÅRE VIEMOSE
Skal man kunne fyre en frivillig
15 Lad os være stolte
Se, hvad pengene går til på indsamler.dk.
15 Debat Skal man kunne fyre en frivillig? 16 Portrættet Erik er skolefrivillig i Herning. 18 Nyt fra foreningen 19 Nyt fra Landskontoret 20 Styrelsen Dialog om Dansk Røde Kors' udvikling. 22 Aktiviteter 22 Genbrug 25 Nørkler 27 Samaritter 28 Førstehjælp 30 Social 32 Asyl 33 Kommunikation 34 Kurser
FOTO: Jakob Dall
Søndag den 3. oktober gik ca. 19.000 af os på gaden for Røde Kors. Frivillige fra hele landet stemte dørklokker, talte op eller planlagde ruter. Vi samlede 18,6 mio. kr. ind på landsplan. Det er tre millioner kr. bedre end sidste års resultat. Vi kan være stolte af indsatsen og den store opbakning til Røde Kors.
14 Ordet er frit
36 Buketten Denne gang går buketten til Anne Marie Rasmussen.
4 Landet rundt
Aalborg
Fokus på Afrika Søndag den 14. november kl. 13.30-16.00 inviterer Aalborg kommunekreds alle interesserede til et møde om Afrika i medborgerhuset, Rendsburggade 2 i Aalborg. Kom og hør om Dansk Røde Kors’ samarbejdsprogrammer i Afrika, Roger Depoilly fortælle om Abbé Pierres Klunsere og hjælp til Afrika, og mød en flygtning fra Congo. Kontaktperson: Formand for Aalborg afdeling, Tom Christensen, tlf.20 69 28 60.
Thorsø vildbjerg
Jelling
Egtved
Sommermøde i netværk Midt-Vest I august mødtes 180 nørklere, besøgsvenner, vågekoner, bisiddere og patientstøtter i afdelingsnetværket Midt-Vest. Susanne Larsen fortalte sin livshistorie, om sine visioner for Dansk Røde Kors og viste billeder fra Haiti. Og med højskoleforstander Ole Kobbelgaards emne: ”Sangen får nye vinger – når livet bliver sat på vers”, blev alle en god oplevelse rigere.
ærø
Udflugt for besøgsvenner og modtagere
Røde Kors Butik nr. 205 er åbnet
Den 10. juni tog 34 frivillige til Billund Lufthavn. Turen dertil gik forbi Fårup Sø, Bredsten og rundt om Engelsholm Sø med et ophold ved slottet. Deltagerne var meget imponerede over lufthavnen og nød et veldækket kaffebord i et balkonlokale med udsigt over landingsbanen. Hjemturen gik forbi Lego, Lalandia, og ved Randbøldal Sø var det tid til en pause og en sang.
Den 31. juli klippede Anders Ladekarl den røde tråd til butik 205. Butikken er resultatet af et samarbejde i Vejle Kommunekreds mellem Vejle, Give, Jelling og Egtved. Det er en møbelbutik med ting og sager, og der er 44 frivillige tilknyttet butikken i Egtved, som er en mangfoldig gruppe med blandt andre fem sindslidende førtidspensionister.
5
? Hvad sker der i din afdeling? Har du en tekst til Landet Rundt, så skriv et par ord, og send et billede med til historien. Billeder vedhæftes separat som billedfil.
' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk
Åbent hus på asylcenter Kongelunden Lørdag den 18. september 2010 åbnede Dansk Røde Kors’ asylcenter Kongelunden og Kvindecentret dørene i fire timer for alle interesserede. Centrets beboere og medarbejdere havde sørget for mad og drikkevarer og forskellige aktiviteter for børn og voksne, bl.a. en hoppeborg, Capoeria (brasiliansk kampdans), mavedans, guidede ture gennem centrene og levende musik.
brøndby Kongelunden
Brøndby starter vågetjeneste nr. 44 Brøndby afdeling har indgået en samarbejdsaftale om vågetjeneste med Ældrecentret Nygårds Plads. ”Nu glæder vi os og er spændte på, om vi kan finde en aktivitetsleder og nogle frivillige med mod på opgaven, så vi kan starte op i det nye år,” siger formand i Brøndby afdeling, Preben Bansemer. Vil du være med, så kontakt Preben Bansemer på tlf. 20 40 33 51.
TV 2 og netværk
Lopper til fordel for Pakistan
65 frivillige fra Ærø har været på tur til Fyn. Først for at se TV 2 i Odense, hvor der var rundvisning. Derefter for at mødes med andre Røde Kors-frivillige på Ørbæk Kro. Tre frivillige fra Slagelse fortalte om deres sociale arbejde med unge mødre, udsatte børn og deres familier. Efter erfaringsudveksling og en god middag forlod de frivillige deres Røde Kors-kollegaer opløftet, beriget og godt mætte.
Den 3. september holdt butikken i Thorsø loppemarked med effekter, som butiksleder Nancy Bertelsen og resten af staben havde samlet sammen. Et skønt sensommervejr og flot omtale i de lokale aviser var med til, at salget af lopper, tøj og hjemmebagte kager kom op på 7.030 kr. Da bestyrelsen i Hvorslev afdeling havde besluttet at fordoble beløbet, blev det til 14.060 kr. til Pakistan.
FOTO: KÅRE VIEMOSE
6
7 De fattigste familier i Nørre Snede kan købe tøj ind i Sportmaster i Brande på Røde Kors’ regning. Jonna Møllemand har forhandlet sig til at få 20 pct. rabat i butikken. Med udstyr og kontingent koster et fodboldbarn ca. 3.500 til 4.000 kr. pr. år.
Tema: fattigdom
TEMA Fattigdom i Danmark. Fattigdommen er steget i Danmark. Flere bliver sat ud af deres boliger, fordi de ikke har råd til huslejen. Og flere børnefamilier er i fare for at sidde fast i en situation, hvor de føler sig isoleret fra andre. Heldigvis har vi opdaget det. En rundspørge til alle formænd viser, at flere end 50 pct. af alle afdelinger har startet aktiviteter, der skal hjælpe fattige mennesker i Danmark. Se her hvordan.
“Man skal jo bare kaste sig ud i det” Jonna Møllemand har aldrig interesseret sig synderligt for fodbold. Alligevel stod hun en dag og forhandlede rabatter på støvler og benskinner i en sportsbutik. Hun ville gøre noget for de fattigste børn i Nørre Snede. Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk
Popmusikken i højtalerne leder de handlende ind til stativer fulde af spraglet sportstøj. Plasticposerne knitrer lystigt i Sportmaster i Brande. Og her udføres almindelige indkøb på en almindelig dansk formiddag. Men ikke alle hverdagens vidundere er alle forundt. ”Man kan mærke, at det er stort for dem,” siger indehaver Mads Ruglykke. ”De er glade og opfører sig ligesom, hvis vi andre havde vundet en million i lotto.” Han taler om de fattigste familier i området, som én kvinde i området gør en særlig indsats for. 67-årige Jonna Møllemand fra Røde Kors i Nørre Snede. Hun arrangerer julehjælp og
ferielejre – men hun er også begyndt at hjælpe familier med at få hverdagen til at fungere. Hun betaler kontingent i klubber og sørger for, at børnene har sportstøj på som de andre børn. Det sidste, fordi hendes mand en dag sagde: ”Det er meget godt, men hvad hjælper julehjælp og ferielejre resten af året?” ”Jeg kom til at tænke på, hvad de her børn egentlig lavede i hverdagen,” siger hun. Ikke penge til fødselsdagsgave I dag betaler Røde Kors i Nørre Snede for, at syv børn går til fodbold, fire børn til spejder og to til svømning. ”De her børn lever helt isoleret og
Jonna Møllemands tip til at søge rabatter, fonde og puljer: • Hav et konkret projekt. • Kast dig ud i at søge. Det giver goodwill at sige, man kommer fra Røde Kors. • Ring til fondene og spørg, om du kan søge. • Søg hellere for meget end for lidt. Og søg alt det, du kan finde. • Aflever din ansøgning i god tid. • Opfør dig ordentligt, og arbejd efter bogen. Beskyt Røde Kors’ navn. • Send regnskab ind til tiden med en kort beskrivelse af, hvor mange der har nydt godt af sponsoratet.
FOTO: KÅRE VIEMOSE
8
føler sig ikke som en del af fællesskabet,” siger Jonna. ”De kan ikke gå til børnefødselsdag, fordi de ikke har penge til en gave, og de kan ikke holde én, når det bliver deres tur. Jeg har en mor, der er alene med fire skolesøgende børn. Ingen af dem har fodboldtøj, og jeg tror da, at det betyder noget, at de står med en sportstaske og ser ud som de andre på banen.” Stiller sig i midten Jonna Møllemand er ikke millionær. Men hun er bankuddannet og vant til
er rigtig mange, ' Der der mangler noget
og lige så mange, der gerne vil give noget. Det kræver bare, at nogen stiller sig midt imellem. Og det er det, jeg har gjort.”
store tal. Og for at finansiere det hele gik hun på biblioteket for at finde disketten med listen over de fonde, man kan søge. Derfor bliver der f.eks. heller ikke taget en krone fra Røde Korsbutikkens overskud. ”Jeg vil ikke sige, at pengene kommer af sig selv. Men jeg vil sige, at det altid kan lade sig gøre at finde penge,” siger hun. ”Der er rigtig mange, der mangler noget og lige så mange, der gerne vil give noget. Det kræver bare, at nogen stiller sig midtimellem. Og det er det, jeg har gjort. Jeg giver jo ikke noget.” Fik 200.000 kroner Jonna Møllemand søger paragraf 18-midler til ferielejrene. Hun søger menighedsrådene, og så søger hun Socialministeriet om 25.000 kr, som hun får hvert år. Ellers er det småbeløb i størrelsesordenen 3.000 kr. Men i december skete det: En mand fra en lokal fond ringede og sagde, at hun hellere måtte sætte sig ned, hvis hun stod op. Hun havde fået 200.000 kr. til sit projekt med fritidsaktiviteter.
”Jeg havde det som om, jeg havde vundet i lotto,” siger hun. Lige siden, er de penge så blevet brugt til at give nogle af de fattigste familier i området samme fornemmelse i Sportmaster. Og Jonna Møllemand er ikke typen, der lader pengene slippe op. ”Når jeg får disketten igen, går jeg i gang på ny,” siger hun. ”Man skal jo bare kaste sig ud i det.”
! Er der fattigdom i Danmark? Der er lang vej fra Danmark til verdens fattigste lande. Men fattigdom er ikke kun regulær sult. Det er også mavepinen over den børnefødselsdag, man ikke kan holde. Derfor har det internationale økonomiske samarbejdsorgan, OECD, fastsat en fattigdomsgrænse for relativ fattigdom. Man bliver betragtet som fattig, hvis man tjener mindre end halvt så mange penge som den midterste indkomst i landet. 200.000 i Danmark ligger under den grænse og er dermed i fare for at blive isoleret i nederste halvdel af samfundet.
9 Tema: fattigdom
Fattigdommen er overalt Modsat tidligere tiders form for fattigdom, der ofte var begrænset til bestemte kvarterer, er fattigdom i dag et fænomen, der kan eksistere i alle miljøer. Afdelinger overalt i landet ser behovet og gør noget.
Rougsø: Formand Poul Nørlem har i mange år haft et tæt forhold til en bosnisk familie. Begge forældre er traumatiseret af krigen i Bosnien og har været på starthjælp i syv år. I dag er de på kontanthjælp. Familien har tre drenge på to måneder, otte år og 10 år, der ikke havde været på ferie den tid, de har boet i Danmark. Afdelingen søgte paragraf 18-midler, så den ældste kunne komme af sted på ferielejr med Ungdommens Røde Kors. Det har han været i to år nu. ”Han græd, da han skulle hjem fra ferielejr,” fortæller Poul Nørlem. Køge: Lokalafdelingen vil hjælpe børn og unge, hvis forældre ikke har økonomisk eller psykisk overskud til at sende deres børn til f.eks. klaverundervisning eller fodbold. ”De frivilliges opgave er at fungere som bindeled ved at tage kontakt til forældrene, foreningslivet og samtidig fungere som ledsager det første stykke tid,” siger formand Hanne Kellberg. Afdelingen søger om at få betalt kontingent af kommunens kulturforvaltning, som også lokaliserer børnene. Forventes i gang næste år. Aalestrup: I 19 år har Aars-Aalestrup haft ferielejre. De foregår forskellige steder i lokalområdet og henvender sig til handicappede børn og børn fra socialt belastede familier. Hvert år kommer over 20 børn på ferielejr. Ferielejrene bliver finansieret af kommunen, hvor afde-
lingen søger paragraf 18-milder. ”Der er mange børn heromkring, hvis forældre ikke har råd til at sende dem på ferie, så de nyder rigtig meget, at de på denne måde kan komme på ferielejr,” siger formand, Lone Chodavarapu. København: I De Hjemløses Hus i København kommer alle dem, samfundet ellers ikke har plads til. Her kan de spise et måltid mad eller bare få en sludder. Hver dag fra klokken 8.00 står ostemadderne og kaffen parat i De Hjemløses Hus. Så kan de hjemløse bare komme ind fra gaden og få lidt morgenmad. ”En franskbrødsmad med ost koster to kr., men hvis brugerne ingen penge har, får de en mad alligevel,” fortæller daglig leder Søren Andersen. De Hjemløses Hus har eksisteret i 10 år. Frederikshavn: And, risalamande og mandelgaver. De seneste fire år har Røde Kors i Frederikshavn kørt ud til fattige borgere med julepakker. Afdelingen samarbejder med SuperBrugsen, der pakker julepakkerne og giver lidt ekstra rabat. Selvom julepakkerne er en succes, forsøger afdelingen at lokke de fattige familier til i stedet at deltage i det årlige juleaftensarrangement. ”Så kan Sofie på syv år lege med de andre unger i stedet for at sidde alene derhjemme med mor,” siger formand Henrik Sørensen.
! Derfor gør vi noget ved fattigdom Steffen Møller Fjordside er leder af den sociale sektion i Dansk Røde Kors og sidder med overblikket over afdelingernes aktiviteter i hele landet. Han mener, at behovet for hjælp til fattige er stigende.”Det er helt nyt, at vi i Røde Kors fokuserer på fattigdom herhjemme. Vi har i de senere år oplevet en stigning i antallet af fattige – f.eks. oplever vi, at flere og flere afdelinger begynder at uddele julehjælp – og antallet af deltagere på ferielejrene er steget fra 100 i 2006 til 740 i år. Vi ser de negative effekter af øget fattigdom rundt om i landet – det kan vi ikke lukke øjnene for. Vi arbejder ganske enkelt med fattigdom, fordi vi ser et øget behov for det.”
200.000
Så mange fattige var der i Danmark i 2007, hvis man bruger OECD’s grænse for fattigdom og ikke tæller studerende med. Kilde: AE-rådet, rapport fra marts 2010.
'
Det er hårdt at blive sat i bås som social taber. Man er ligesom stemplet.
Anonym mor på 22 år i Røde Kors' netværk.
60.000
Så mange børn lever i fattige familier, hvis man bruger OECD’s fattigdomsgrænse. Antallet steg med 10.000 fra 2002 til 2006. Kilde: Socialforskningsinstituttet, rapport fra maj 2009.
FOTO: Tomas bertelsen
10
Røde Kors oplever, at flere og flere familier ønsker at komme på ferielejre, fordi de ikke selv har råd til ferien. I 2006 var der 100 deltagere på en af Røde Kors’ ferielejre, mens tallet var steget til 740 i 2010. Sidste år deltog 14-årige Zahraa Abed i en ferielejer på Møn Klint sammen med sin mor Wafaa Abed (i midten) og moderens veninde Ashak Al-Khamisi.
Fattige falder ud af
fællesskabet Usund kost. Gammelt tøj. Fravær af ferie og fritidsinteresser. Afsavnene er mange for børnefamilier på de laveste sociale ydelser. Men det værste er skammen over at være fattig – det øger risikoen for at blive socialt isoleret og forblive i fattigdommen. Af Julie Lorenzen/jue@drk.dk
Hvis pengene ikke rækker til at invitere gæster, deltage i fritidsaktiviteter eller invitere til fødselsdag, er der stor risiko for, at de sociale relationer smuldrer. ”Det er især børnene i fattige familier, som fravælger at være sammen med andre børn, fordi de skammer sig over deres situation,” siger Bettina
Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening. ”De er flove over at invitere kammeraterne hjem, hvor møblerne er nedslidte, og de måske ikke har deres eget værelse.” Bettina Post mener, at vi lever i et forbrugersamfund – vi måler os selv og hinanden på, hvad vi har råd til at
købe af materielle ting. ”Det giver prestige i børnegruppen at have den nye iPhone eller de smarteste støvler, og det ved børn. De fattige børn opgiver instinktivt at komme med i gruppen. De mærker især den manglende interesse for dem, fordi de ikke har noget at byde ind med. De er totalt uinteressante, og der er aldrig nogen,
11 Tema: fattigdom
der spørger dem om noget. Det er meget skamfuldt.” Ifølge Bettina Post medfører den sociale isolation en risiko for, at børnene følger i forældrenes fodspor. De dårlige oplevelser i skolen kombineret med forældrenes ofte manglede uddannelse og opbakning til skolearbejdet, øger risikoen for, at børnene heller ikke får uddannelse og arbejde.
50%
Så meget steg antallet af langvarigt fattige i Danmark fra 2001 til 2007. Kilde: AE-rådet, rapport fra marts 2010.
FOTO: Tomas bertelsen
Far og mor må blive hjemme Også for voksne gør fattigdommen det svært at holde fast i kontakten til netværket. Når kontanthjælpen eller starthjælpen tikker ind på kontoen, skal der prioriteres benhårdt. Ofte bruges de fleste penge på børnene og huslejen. Det betyder, at der ikke er råd til, at far eller mor kan komme en tur ud med vennerne eller veninderne. Det fortæller Steffen Møller Fjordside, der er chef for Røde Kors’ sociale aktiviteter i Danmark. ”En enlig mor har ofte ikke råd til en barnepige, så hvordan skal hun kunne komme ud? Der er en risiko for, at forældrene bliver socialt isolerede. Ofte er de på overførselsindkomster og har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger han. Og fattigdommen gør det svært at komme i arbejde igen. Når økonomien er dårlig igennem mere end tre år, bliver udgifter til tandlæge og dyr medicin ofte valgt fra. Det går ud over helbredet og udseendet og dermed det indtryk, man giver andre, mener Bettina Post. ”Man skranter, og tænderne falder ud eller bliver grimme. En potentiel arbejdsgiver spotter jo med det samme, at den her ansøger ikke er rask, at håret ikke er blevet klippet længe, og at tøjet er slidt ud over det normale. Det trækker ned i forhold til arbejdsgiverens lyst til at ansætte,” siger hun. I 2009 lavede Rådet for Socialt Udsatte og Sociologisk Institut på
Købehavns Universitet en undersøgelse af konsekvenserne af fattigdom blandt 641 danskere og flygtninge/ indvandrere på de laveste sociale ydelser. To ud af tre går ikke til tandlægen. Og ca. hver tredje på nedsat kontanthjælp undlader at købe lægeordineret medicin.
12
En deodorant gør forskellen I Nakskov giver de ikke traditionel julehjælp. Det er vigtigere, at børnene får en gave end, at forældrene får en flæskesteg, mener formanden. Tankegangen breder sig måske.
Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk
Sidste jul fik en 14-årig dreng en deodorant. Det var den, han havde ønsket sig, selvom hans forældre ikke havde råd til at betale de 200 kr., den kostede. Formand for afdelingen i Nakskov, Bente Nielsen, var med hans mor i Matas for at købe den. Men det behøver forældrene ikke fortælle deres søn. ”Vi betaler ikke deodoranten for at belære dem om, hvad Røde Kors gør. Det er nok, at drengen får en god jul, og at han ikke længere skal føle sig udenfor, når han har idræt i skolen,” siger Bente Nielsen. Røde Kors i Nakskov har for længst droppet flæskestegen og de fyldte chokolader. I stedet for at bruge penge på at uddele julekurve til fattige familier, sørger afdelingen for, at børnene får julegaver. ”Vi ville gerne sikre os, at børnene
! Fakta om livet på de laveste overførselsindkomster • Tæt på to ud af tre har ikke råd til at købe nyt tøj, overtøj og fodtøj, når det gamle er slidt op. • To ud af tre danskere på nedsat kontanthjælp må undvære at holde ferie uden for hjemmet • Flere end hver anden kan ikke gå til fritidsinteresser. • Knap hver anden kan ikke invitere gæster med hjem. • Flere end hver tredje har ikke råd til fødselsdagsgaver.
får glæde af indsatsen, og derfor giver vi ikke julekurve. Vi tror på, at det er vigtigst, at børnene kan komme efter ferien og fortælle, at de har fået noget i gave,” siger Bente Nielsen. Ordningen kører på femte år i Nakskov, og i øjeblikket arbejdes der på at brede aktiviteten ud i hele kommunekredsen. Sidste år steg antallet af børn fra 20 til 24, og derfor var der kun 400 kr. pr. barn mod 500 kr. året tidligere. Afdelingen har i år sat budgettet op fra 15.000 til 20.000. Modellen fungerer på den måde, at et
par frivillige tager med ud på juleindkøb og hjælper forældrene. For det er ikke altid kun økonomien, der driller, forklarer Bente Nielsen. ”Vi vil gerne være sikre på, at pengene rent faktisk bliver brugt på at købe en gave til børnene. Vi har diskuteret i bestyrelsen, om vi er for kontrollerende. Men vi, der har været med ude at handle, har faktisk kun oplevet positive reaktioner fra familierne,” siger hun. En lignende aktivitet er i gang i Ikast, hvor de er begyndt at stikke gavekort til BR i julekurvene.
13 Tema: fattigdom
j
Sådan kommer du i gang Du vil gerne gøre mere for fattige i dit område, men du ved måske ikke, hvem de er, eller hvor du skal henvende dig for at finde ud af det. Her er 10 tip til, hvordan du kommer i gang.
1
Søg rådgivning
Kontakt en fagkonsulent på landskontoret eller
jeres regionale konsulent. Konsulenterne kan sætte dig i forbindelse med andre afdelinger, som laver noget lignende og i øvrigt hjælpe dig med gode råd.
2
Spørg skoler og daginstitutioner
Skoleinspektører og daginstitutionsledere ved, hvor skoen trykker. Ring til en af dem, du har størst tiltro til og få en samtale om, hvad de fattigste familier i området har behov for.
3
Henvend jer til kommunen
6
Brug Røde Kors-vurderingen
Landskontoret har udarbejdet et arbejdsredskab til at finde ud af, hvor de svageste grupper er, og om Røde Kors overhovedet er den rette organisation til at tage sig af dem. Find den på frivilligportalen.
7
Samarbejd med andre
Andre organisationer har måske et eksisterende projekt, som I kan deltage i. Eller I kan udvikle noget sammen. Få eventuelt overblik på Frivilligcentret. Eller tag på studietur til en anden afdeling.
8
Tal med en præst
Find nummeret på den forvaltning, der har med børn, familier eller flygtninge at gøre. Aftal et uforpligtende møde, hvor både kommunen og Røde Kors kan blive klogere på, hvad I kan bruge hinanden til. Send eventuelt også en mail.
Mange præster ved, hvor folk har det svært. De kender området og kan være gode sparringspartnere, når der skal gøres noget for de fattigste i området – uanset religion.
4
9
Spørg de fattigste selv
Eksisterende aktiviteter som julehjælp og ferielejre er en unik mulighed for at få spurgt de fattigste familier om, hvad de kunne have behov for at blive hjulpet med resten af året. Lav evt. et afkrydsningsskema med det, du ellers kan tilbyde: Fællesspisning, udflugt, bisiddere ...
5
Ring til boligselskabet
De almennyttige boligforeninger laver ofte projekter og aktiviteter for beboere. Det kan være integrationsaktiviteter eller andet. De ved, hvad der er behov for og vil gerne samarbejde.
Kontakt minoriteter
Vi har en tendens til at spørge dem, der ligner os selv. Spring ud i det og kontakt foreninger for etniske minoriteter eller handicaporganisationer i dit område og spørg, hvad deres erfaringer er.
10
Udpeg en tovholder
Selv om I ikke er kommet i gang endnu, kan det være en god idé at udpege en aktivitetsleder eller en koordinator for det sociale arbejde. Det letter arbejdet for bestyrelsesmedlemmer og sikrer samarbejdet mellem alle parter.
14
Ordet er frit ... Samarbejde gør stærk og skaber muligheder Det er muligt – og giver god mening – at arbejde i sin egen afdeling, i sin kommunekreds og i et større netværk. Hver afdeling har sine "nære" aktiviteter – f.eks. besøgstjeneste og nørklegruppe. Disse aktiviteter relaterer til, at man i de enkelte afdelinger har et godt kendskab til hinanden og derfor kan gøre brug af lokalkendskab. En større afdeling har flere aktiviteter, som selvfølgelig er åbne for alle afdelinger i kommunekredsen. Et samarbejde betyder, at alle afdelinger – uanset størrelse – kan tilbyde frivillige en større vifte af aktiviteter. Det er en mulighed, som gør samarbejdet meget givtigt for alle parter, og som giver grobund for fællesskab. Herning kommunekreds deltager også aktivt i MidtVest–netværkets arbejde. Her kan vi hente inspiration og gode idéer til vores arbejde. Desuden betyder det meget for vore frivillige, at de kan deltage i de temadage/sommermøder, som netværket arrangerer. Her kan der både gives kompetenceudvikling og nyheder om Røde Kors-arbejdet nationalt og internationalt. Desuden skabes der et dejligt sammenhold og engagement mellem de frivillige. Så samarbejde i kommunekreds og netværk kan varmt anbefales. Gerda Højgaard, Formand for Herning kommunekreds
Skriv indlæg til bladet! Et stort tillykke med dette blad "Frivillig Røde Kors". Jeg synes, at de blade, som er kommet til nu, er rigtig gode med et blandet indhold. Mens jeg sad i Styrelsen efterlyste jeg fra tid til anden et blad, som vi netop kunne bruge, som "Frivillig Røde Kors" bliver brugt. Jeg ved også, at der i det ganske, danske land har været andre, som efterspurgte et blad som dette. Så derfor et stort tillykke. Men husk nu at bruge det, for jeg tror, at dette blad kan holde i mange, mange år. Det kan nemlig udvikles, som vi har behov for – men I skal være med til at bruge det. Ikke kun nu, hvor det er nyt, men også om et år, tre år, fem år osv. Med dette lille indlæg vil jeg gerne opfordre alle jer frivillige til at lave indlæg til bladet. Det er vores alle sammens blad.
Hvordan går det med visionerne? Visionerne er afgørende for vores arbejde, så i Nibe afdelingen besluttede vi at sætte en dag af til at klarlægge de visioner, som skulle gælde for vores lokalafdeling. Udgangspunktet for disse visioner er naturligvis de syv Røde Korsprincipper og det visionsoplæg, som styrelsen for Dansk Røde Kors har udformet. På mødet opstillede vi først seks mål. Dernæst lavede vi forslag til aktiviteter, der ud over det, vi allerede gjorde, kunne hjælpe os til at nå målene. F.eks. ville vi have fokus på at hverve nye frivillige og indsamlere. Bl.a. af disse grunde ville vi forsøge at udbygge samarbejdet med Nibe Festival. Dette er lykkedes over al forventning. Vi ville også fremme samarbejdet og udbygge dialogen med aktivitetslederne. Derfor ville vi indbyde til en særlig aften med Butiksudvalget. Dette har vi gjort. I det hele taget kunne vi fire måneder senere konstatere, at vi havde arbejdet med alle forslag minus ét. Derfor konkluderer vi, at et visionsmøde er en rigtig god ide, da man får lejlighed til at drøfte og beslutte, hvor afdelingen er på vej hen. Man holder fokus og kan let gøre status hen ad vejen. Vi fremsætter dette for at holde liv i debatten og inspirere hinanden i de forskellige afdelinger. Marianne Gaunø, Nibe afdelingen
Svar: Det er en fornøjelse at læse om Nibe afdelingens erfaring med visionsarbejdet. Som mange I sikkert ved, skød præsidenten og generalsekretæren hele visionsprocessen i gang med en række visionsmøder i begyndelsen af året. Men det, der får visionen til at leve er jo, at Nibe og mange andre gør noget og sætter helt konkrete mål. Kun på den måde kommer vi skridtet nærmere visionen. Den regionale konsulent i området og/ eller en konsulent fra sektionen for sociale aktiviteter kommer gerne og deltager i et møde i kredsen, hvis I har behov. Vi vil gerne i dialog med jer om muligheden for at sætte gang i nye aktiviteter. Steffen Møller Fjordside, leder af den sociale sektion.
Per Alsted
Send dit debatindlæg, og vedhæft et billede til redaktionen@drk.dk. Længden må maks. være 180 ord.
15 DEBAT
?
Skal man kunne fyre en frivillig? Vi er helt afhængige af, at mange yder en frivillig indsats. Men det betyder ikke, at alt er acceptabelt. Spørgsmålet er, hvor tolerancen bør slippe op.
Margreth Hejlsø, Gundsø. Jeg synes, man skal kunne fyres, hvis man bruger sin placering som politisk platform eller sætter Røde Kors i miskredit ved at kritisere meget kraftigt, eller hvis man er der for egen vindings skyld. Vi har ophørt samarbejdet med en, der overbelastede den, hun besøgte, med sine egne problemer.
?
Eve Rosenkilde Løwe, Hørsholm. Selvfølgelig skal man kunne flyttes eller afskediges, hvis ikke man længere kan fungere i jobbet. Det er ikke altid, man selv kan se det, så personligt håber jeg da, at nogen vil tage en samtale med mig og gøre mig opmærksom på, at jeg bør trække mig tilbage eller finde et andet sted.
Bent Pettersson, Rødovre.
Joseph Cutajar, Vordingborg
Grethe Pedersen, Korsør.
Jeg har måttet fyre en frivillig, fordi vedkommende var racediskriminerende, så hvis ikke man opfører sig efter reglerne, skal man kunne fyres. Men hvis problemet bare er, at man ikke magter en opgave, siger man ikke bare farvel til frivillige, men prøver at finde andre opgaver til dem.
Man skal have lov at være der, hvor man ønsker at være, indtil man ikke kan mere. Hvis man skulle flytte folk på pga. af alder, ville der ikke være mange tilbage i butikkerne. Hvis man har stjålet af kassen, er det selvfølgelig en anden sag, men tolerance bør være et grundprincip i Røde Kors.
Det synes jeg, og vi har prøvet det. Vi repræsenterer Røde Kors, og folk skal være sikre på, at vi kommer. Der skal være plads til alle i Røde Kors, men Røde Kors' ry er vigtigere at beskytte end den enkelte frivillige.
16
PORTRÆT
Erik sætter medmenneskelighed på skoleskemaet ”Vi må gøre noget ved det.” Sådan siger Erik Kristensen om det stigende antal børn og unge, der har det skidt. Derfor er Erik skolefrivillig i Dansk Røde Kors. Hans mission er at lære børn at være gode ved hinanden.
Af Line Rønnow, lroe@drk.dk, Foto: Kåre Viemose
Det røde kors lyser op på den lyseblå skjorte. Korset sidder på brystlommen. Røde Kors er en hjertesag for Erik Kristensen. Sammen med børnene. 5.A på Brændgårdskolen er netop blevet Røde Kors-klasse. Derfor har de fået besøg af Erik. ”Jeg har hørt, at 5.A på Brændgårdskolen er en helt særlig klasse,” begynder Erik og holder en lille pause. ”Derfor er I blevet udvalgt til at være Røde Kors-klasse.” Et par elever ranker
ryggen i stolene. Alles øjne er rettet mod Erik. Der er helt stille. Alt det gode fra lærerjobbet Erik er en ud af ca. 80 skolefrivillige i Dansk Røde Kors. Han fortryder ikke, at han sagde ja til at være aktivitetsleder for skoletjenesten i Herning, da formanden for lokalafdelingen Gerda Højgaard,spurgte for over seks år siden. Erik er uddannet folkeskolelærer og underviste i 14 år, inden han blev leder
DEN BLÅ BOG Beskæftigelse: Pensionist, uddannet folkeskolelærer. Har været leder af Ringkøbing Amtscenter i 38 år. Alder: 71 år. Antal år som frivillig: Seks år. Bedste oplevelse i Røde Kors: I 2008, hvor vi havde en Røde Kors-klasse-dag for 107 elever. Beredskabsstyrelsen, nødhjælpsarbejder Rikke Gormsen og Mette Walsted fra TV-Avisen var med. Det var en fantastisk dag.
17
'
De børn, der har haft det svært, har jeg altid varmet lidt ekstra om.
af det lokale amtscenter, hvor lærere kan låne materialer og få inspiration til undervisningen. Nu genoplever han alt det gode, han husker fra årene som lærer – især oplevelserne med eleverne. Han vedligeholder sit store netværk blandt skolefolk i Herning, og han slipper for alle møderne – og for at møde kl. 8.00 Erik har flere Røde Korsklasser, som han jævnligt besøger. En Røde Kors-klasse er en klasse, der forpligter sig til at sætte særligt fokus på humanitære emner. Omvendt forpligter Røde Kors sig til at give klassen særlig service gennem skolefrivillige som f.eks. Erik. Han følger med, når eleverne har emneuge om Afrika, og han hjælper lærerne med undervisningsmaterialer og med at få gode idéer og skaffe gæstelærere til temaarbejde. ”Det betyder alt at have en skolefrivillig som Erik. Ellers havde vi ikke været så engagerede. Hans engagement smitter,” fortæller Karoline Raundahl Andersen, som er lærer i en Røde Kors-klasse på Gullestrup–skolen i Herning. ”Erik er midtpunkt for alt det, vi
laver. Også fordi han har så mange kontakter. Han kender altid nogen, der lige kan komme forbi. ” Vi har et ansvar for at hjælpe Erik tager børnene alvorligt. Det kan mærkes. Både i 5.A og hos alle andre, han møder på sin vej. Han taler meget og engageret om børnene. Især om dem, der ikke har det nemt. ”De børn, der har haft det svært, har jeg altid varmet lidt ekstra om. Jeg vil have lov at gøre forskel. Et kort fra en elev, om at jeg har betydet noget for dem, det gør det hele værd.” Som skolefrivillig sætter Erik medmenneskelighed på skemaet. Han viser eleverne, hvordan de kan gøre en forskel både for deres kammerater i Danmark og for børn i andre dele af verden, som har svære vilkår. På spørgsmålet om, hvorfor Erik har valgt at koncentrere sig om børnene, svarer han prompte: ”De små mennesker, de har jo en tendens til at blive større,” siger han med et smil og fortsætter: ”Jeg håber, de tager med, at de måske også kan være til hjælp for andre.”
Fjerde og femte klasse på Brændgårdskolen i Herning. Har arbejdet med Afrika en uges tid som led i Røde Kors' skolekampagne "Børn gør en forskel". I dag laver eleverne legetøj fra Afrika. De laver bolde af plastic og snor, dukker af ståltråd og biler af æggebakker.
FAKTA
Fakta om Røde Kors i skolerne: • D ansk Røde Kors’ skoletjeneste tilbyder undervisningsmaterialer om førstehjælp, børn i andre lande og krigens regler til folkeskolen og gymnasiet. • S om skolefrivillig kan du f.eks. være Røde Kors’ kontakt til Røde Kors-klasserne, du kan undervise i krigens regler, eller du kan introducere lærere og bibliotekarer for Røde Kors’ undervisningsmaterialer. • D er er ca. 80 Røde Kors-klasser i Danmark. Hvis du vil vide mere om, hvordan man bliver skolefrivillig eller Røde Kors-klasse, kan du ringe til skoletjenesten i Dansk Røde Kors på tlf. 35 25 92 00.
18
Nyt fra foreningen
Vil du være med i Styrelsen? Næste år skal vælges en ny styrelse, men allerede nu er arbejdet gået i gang med at finde kandidater. ”Vores forening og det samfund, vi lever i, udvikler og forandrer sig hele tiden, og derfor er krav og forventninger til Styrelsens medlemmer heller ikke stationære, men ændres over tid,” forklarer Wivie Schärfe, formand for valgforberedelsesudvalget, der skal finde nye kandidater. ”Styrelsen som helhed skal rumme de kompetencer, der skal til for at lede og udvikle en stor organisation.” ”I december sender vi et brev til afdelingerne, Ungdommens Røde Kors, Færøsk Røde Kors, Grønlands Røde Kors samt den nuværende styrelse, hvor vi beder om forslag til kandidater. Det er vigtigt, at hele vores forening hjælper med at finde gode kandidater.” Styrelsen består af 15 medlemmer og mødes ca. seks gange om året. Vil du med i Styrelsen, eller kender du én, der vil egne sig, så skriv til wivie@privat.dk. Udvalget er parat til at deltage i et møde i afdelingen eller kommunekredsen. Har du hørt noget nyt? Har din afdeling holdt rund fødselsdag, eller kender du en frivillig, som har 20-, 25-, 30 års-jubilæum? Så skriv eller ring. Vedhæft gerne et billede separat som billedfil.
' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk
Ny frivillig Der skal så lidt til. Lone Tinggaard er til daglig bogholder og kender formanden for Hadsund-afdelingen. En dag blev hun spurgt om, om det kunne være noget for hende at være med i bestyrelsen? Det fik Lone til at stoppe op et øjeblik. Der er nok at se til i hverdagen med familie, andre foreninger og forældreråd, men: ”Der skal så lidt til at hjælpe mange, så det kan man godt give,” siger Lone og blev valgt ind i bestyrelsen i marts 2010. Hun er nu kasserer.
Navnenyt Jubilæer I Aalborg har to besøgsvenner 25-års-jubilæum i løbet af efteråret: Margrethe Jensen og Johannes W. Gade. Sidstnævnte så for 25 år siden en annonce i avisen fra Røde Kors, der søgte besøgsvenner. Johannes arbejdede som kiropraktor og syntes godt, han kunne give en time om ugen mellem åbningstiderne i klinikken. I 22 år besøgte Johannes et blindt ægtepar. Med tiden gav han dem mange ”høre- eller følelsesoplevelser”, fortæller Johannes. Der var bl.a. en køretur til Vesterhavet ved Blokhus, et besøg i en kalkmine og en syng-med-aften i Aalborghallen. Johannes besøger nu en enlig kvinde og har stadig lyst til at fortsætte som besøgsven: ”Vi kan begge få noget ud af det.”
November er en særlig måned i Dragsholm afdeling Afdelingen fejrer 10-års-jubilæum for butikken i Hørve, og nørklegruppen holder 25-års-jubilæum. Det bliver fejret den 2. november, hvor konsulenten for nørklearbejdet, Connie Fricke Jensen, kommer og fortæller. Der er ca. 35 nørklere nu, men gruppen har været oppe på 60 frivillige. Der er dog tre nørklere, som har holdt ved i alle 25 år, og som altså også kan fejre 25-års-jubilæum nemlig Gudrun Nielsen, Ingrid Jensen og Gudrun Frederiksen. Ingrid Hervik har været nørkler i 20 år og leder af gruppen i de seneste 17 år, men nu vil hun gerne finde en afløser. Interesserede kan kontakte Ingrid på tlf. 59 65 75 61. ”Det har været meget tilfredsstillende at være nørkleleder, og man kommer jo til at holde af nørklerne,” siger Ingrid, som fortsætter som menig nørkler.
19
Nyt fra Landskontoret Nyt om ansatte Jørgen Chemnitz har efter 26 år som chef for asylafdelingen trukket sig tilbage. Dronningen bifaldt, at han blev tildelt Røde Kors’ højeste dekoration, Hæderstegnet. Det er aldrig tidligere sket for en medarbejder.
Lisbeth Ott-Ebbesen tiltrådte den 1. august og glæder sig til sammen med frivillige til at arbejde med udvikling af besøgstjenesten.
Har du spørgsmål til ... Servicecenter og lager Anne Bärtschi anb@drk.dk Tlf.: 35 25 92 41 Økonomi og regnskab Ulla Lund Nielsen afdregn@drk.dk Tlf.: 35 25 92 54 Web og hjemmesider Christian Heinz webmaster@drk.dk
Mette Kepp Nielsen er frem til 19. marts ansat som udviklingskonsulent i sektionen for sociale aktiviteter, hvor hun primært skal arbejde med børn af indsatte.
Sofie Winther-Thønning er ny praktikant i den sociale sektion og skal være med til at skabe netværk for unge og uledsagede flygtninge.
Helle Sithara Nielsen er ny praktikant i den sociale sektion og skal sammen med Sofie være med til at skabe netværk for unge og uledsagede flygtninge.
Find nye frivillige på internettet! Hvordan finder du lettest den nye frivillige til din butik? Eller den nye aktivitetsleder? Vi har netop lanceret et værktøj, som kan gøre det meget lettere for jer at finde nye frivillige. Se mere på kommunikationssiderne bagerst i bladet.
Pressearbejde Hans Beck Gregersen hbg@drk.dk Tlf.: 35 25 92 24 Indsamlinger Kenneth Øhrberg ken@drk.dk Tlf.: 35 25 93 06 Det internationale arbejde Majbrit Sunesen mbs@drk.dk Tlf.: 35 25 93 40 Dansk Røde Kors’ logo Helle Bjerre Østergaard hboe@drk.dk Tlf.: 35 25 93 22 Bladet Frivillig Ulrik Norup Jørgensen unj@drk.dk Tlf.: 35 25 92 34 Venskabsprogrammerne Maria Gullestrup mag@drk.dk Tlf.: 35 25 93 74 De sociale aktiviteter Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk Tlf.: 35 25 93 64
Førstehjælp Jutta Helles juh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 78 Genbrugsområdet Erik Hove erh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 75 Skolearbejdet Line Rønnow lroe@drk.dk Tlf.: 35 25 92 21
De regionale konsulenter Nordjylland Michael Jervild mij@drk.dk Tlf.: 97 51 16 28 Øst, Midt- og Vestjylland Astrid Kristensen afk@drk.dk Tlf.: 86 94 74 26 Sønderjylland Jesper Bertelsen jeb@drk.dk Tlf.: 66 14 67 99 Fyn Hanne Andersson Henvendelse til Landskontoret Tlf.: 35 25 92 00 Hovedstadsområdet, Vestsjælland og Bornholm Henrik Guhle heg@drk.dk Tlf.: 48 24 40 08 Syd- og Nordsjælland og Lolland-Falster Bo Hansen boh@drk.dk Tlf.: 48 48 19 05
20
STYRELSEN
Dialog om Dansk Røde Kors’
udvikling Styrelsen har taget hul på en ny samarbejdsform. Den skal bl.a. bringe arbejdet i Styrelsen i større kontakt med afdelingerne.
Af Susanne Larsen
På det seneste styrelsesmøde 13. september søsatte vi arbejdet med den strategiske udvikling i Dansk Røde Kors. Styrelsen nedsatte et ad hoc-udvalg med mig som formand til at identificere vores kerneaktiviteter. Udvalget skal udvikle samarbejdet om aktiviteterne, ledelsen i foreningen og modernisere love og vedtægter for Dansk Røde Kors. Jeg forventer mig meget af dette arbejde og tror, at både tiden og organisationen er moden til øget åbenhed og mindre regelstyring.
21
mener, at den nye samarbejds' Jeg skaber grundlaget for en både form involverende og professionel måde at udvikle vores organisation på.
Styrelsens foreløbige ad hoc-udvalg Ad hoc-gruppen om indsats for udstødte, sårbare mv., herunder fattigdom Hanna Line Jakobsen (formand), Styrelsen Andreas Gylling Æbelø, Styrelsen, Ebbe Kronvald, Styrelsen
Ud over dette ad hoc-udvalg har Styrelsen nedsat yderligere to udvalg, hvoraf det ene skal arbejde med indsatsen for udstødte, sårbare mv., herunder fattigdom. Det andet skal arbejde med genbrug. Vi har lagt stor vægt på i udvalgene at få et godt miks af styrelsesmedlemmer og folk fra afdelingerne i de ad hoc-grupper, vi har oprettet (se faktaboks). Det vil vi også gøre fremadrettet, for Styrelsen ønsker i høj grad at lytte til foreningen og inddrage Jer. Vi bliver kun bedre af at bruge hinandens kompetencer, og derfor ser jeg også frem til at sparre med Jer ude i afdelingerne om udviklingen af Dansk Røde Kors. Internt i Styrelsen har vi udarbejdet en strategisk plan – et slags årshjul for de temaer, der er blandt de mest centrale for drøftelserne af Dansk Røde Kors’ udvikling. Vi vil arbejde systematisk med temaerne, sådan at de bliver behandlet mindst to og højst tre gange. Der vil være god tid mellem første og anden behandling, så vi kan nå at reflektere og undersøge emnerne til bunds. Blandt de vigtigste temaer for det næste års arbejde er:
Nogle af disse – som kommunikationsområdet og asyl – er allerede blevet ”førstebehandlet”, mens andre – som genbrug – stadig står for tur. Men fælles er, at denne måde at arbejde på skal sikre, at alle disse vigtige temaer får en grundig og rettidig behandling. Det er centralt, at vi i Styrelsen er de første til at drøfte temaerne – at vi udstikker retning og prioritering. Men derefter er det mindst lige så vigtigt, at vi inddrager stående udvalg, ad hocudvalg og andre aktører. Jeg mener, at den nye samarbejdsform skaber grundlaget for en både involverende og professionel måde at udvikle vores organisation på.
Helle Sander, Roskilde-afdelingen, Thomas Knudsen, læge Mette Deding, Socialforskningsinstituttet
Ad hoc-gruppen om genbrug Søren Fagerland (formand), Styrelsen Birthe Philip, Styrelsen Laila Hallundbæk, Odense-afdelingen Mette Mondrup, Slagelse-afdelingen Gerda Højgaard, Herning-afdelingen
Ad hoc-gruppen om den strategiske udvikling i Dansk Røde Kors Susanne K. Larsen (formand), Styrelsen Benny Schwartz, Styrelsen Tom Christensen, formand i Aalborg- afdelingen Bent Kauffmann, formand i Hillerød- afdelingen
Styrelsesmøder 2010-2011, der behandler de vigtigste temaer: 14. juni. 2010 1. behandling: Kommunikation/ fundraising/markedsføring 1. behandling: Asyl 13. september 2010 1. behandling: Værdibaseret ledelse i afdelinger og kommunekredse 6. december 2010
• Kommunikation/fundraising/markedsføring. • Asylområdet. • Værdibaseret ledelse i afdelinger og kommunekredse. • Indsats for udstødte, sårbare mv. (herunder fattigdom) • Genbrugsområdet.
Maja Marker, Socialministeriet
1. behandling: Indsats for udstødte, sårbare m.v., herunder fattigdom 2. behandling: Kommunikation/ fundraising/markedsføring. 2. behandling: Asyl 1. april 2011 1. behandling: Genbrug
Egon Schlosser, formand i Midt-Fynafdelingen
FAKTA
Styrelsen Der er 15 medlemmer af Styrelsen. Styrelsens medlemmer vælges af repræsentantskabet for en fireårig periode. Det er Styrelsens opgave at beslutte politikker og strategier for det frivillige arbejde i Røde Kors. Styrelsen har desuden ansvaret for at godkende budget og regnskab og ansætter generalsekretæren. På frivilligportalen kan du læse mere om styrelsens medlemmer, referater fra Styrelsens møder mv. Kontaktstyrelsen@drk.dk
22 Aktiviteter GENBRUG
Årsmøderne i Horsens og Ringsted var velbesøgte, og der var livlig debat under gruppearbejdet, hvor aktivitetsledere fra hele landet bl.a. drøftede fremtiden for Røde Kors-butikkerne.
GENBRUG FOTO: Mette Bengaard
Tema: Årsmøder
Fremtiden
Udfordringerne
Der blev taget hul på fremtiden på septembers årsmøder for genbrug i Horsens og Ringsted. Her blev der både lyttet og debatteret livligt på det efterfølgende gruppearbejde, hvor alle fik mulighed for at byde ind med forslag til, hvordan Røde Kors-butikkerne forholder sig til de udfordringer, vi står over for i fremtiden.
På årsmøderne var der dagen igennem indlæg om særligt tre udfordringer, som det er godt at være på forkant med – nemlig lempelse af lukkeloven, moms og fremtidens nye frivillige.
Susanne Larsen Præsident Susanne Larsen besøgte årsmøderne og præsenterede kort sig selv og visionen for Dansk Røde Kors. Hun kædede også det store arbejde, der hver dag lægges i Røde Kors-butikkerne, sammen med det hjælpearbejde, hun har været ude og se bl.a. i Sudan og på Haiti. Et hjælpearbejde, der nytter, og et arbejde, der bl.a. er muligt takket være de mange timers indsats, frivillige hver dag yder i Røde Kors-butikkerne.
der kan være fleksible og tage en vagt i ny og næ på de skæve tidspunkter som f.eks. aften eller weekend? Kunne man forestille sig ”søndagsfrivillige” eller ”tilkaldefrivillige” eller noget helt tredje? Det er ikke sikkert, butikken skal holde åbent i mange flere timer. Det kan måske være, at den blot skal holde åbent på andre tidspunkter? Det er ikke let at rådgive om generelt, da det er forskelligt fra by til by og kan afhænge af, om man er i et indkøbscenter, i en storby eller på landet. Men det anbefales, at man overvejer det, i takt med at forholdene og indkøbsmønsteret langsomt ændrer sig.
Lukkeloven Der er ikke vedtaget en ny lukkelov, men den eksisterende er under pres fra flere sider om at blive lempet. Det sker allerede mange steder, hvor vi f.eks. ser flere butikker holde åbent om søndagen. I takt med at det sker, ændrer forbrugsmønsteret sig også, og derfor er det en god idé at tænke over, om man i Røde Kors-butikken kan foretage ændringer, så butikken holder åbent, når kunderne er på gaden. Er der mulighed for at udvide den eksisterende vagtplan med de frivillige, der er nu, eller skal der flere frivillige til? Skal der være andre typer,
Moms Erik Hove redegjorde for, at seneste prognose siger, at vi senest i 2015 får moms på genbrug. Det betyder, at vi skal betale moms af indtægten, men også kan fradrage moms på nogle af
FAKTA
Omsætningen stiger
På årsmøderne havde konsulent Klaus Hansen taget kasseapparater og dankortterminaler med til en lille udstilling, hvor man kunne prøve de forskellige apparater og få gode råd om indkøb og opsætning. Der var livlig aktivitet og stor interesse for at høre mere om denne gode investering.
Er der behov for rådgivning eller hjælp til kasseapparater og dankortterminaler, kan Klaus Hansen kontaktes på tlf. 20 89 43 69. Mange butikker har oplevet en stigning i omsætningen efter at have anskaffet dankortterminal, for det giver uden tvivl mersalg at have en sådan.
FOTO: Mette Bengaard
Nye apparater
23 Aktiviteter GENBRUG
vores omkostninger. Vi har ikke mange omkostninger i butikkerne ud over husleje, lys og varme, og da huslejerne for manges vedkommende er uden moms, bliver fradraget minimalt. En beregning viser, at hvis vi fortsætter fuldstændigt som nu, mister vi samlet omkring 18 pct. af vores indtjening. Derfor er der brug for, at vi tænker kreativt og tager forbehold, hvor det er muligt. Denne problematik vil vi løbende fortælle meget mere om, og der vil også blive lavet forslag til ændringer hen ad vejen. Her er alle gode idéer naturligvis meget velkomne. Kontakt Erik Hove på erh@drk.dk eller tlf. 35 25 93 75.
Fremtidens frivillige Souschef i national afdeling, Kirsten Andersen, fortalte om nogle af de udfordringer, der kan være mht. rekruttering af frivillige i fremtiden. Befolkningssammensætningen ændrer sig væsentligt de næste 10-20 år. Hvis man kæder det sammen med de mange andre tilbud, som nye frivillige har, bliver der brug for nytænkning i forhold til rekruttering og bemanding af butikkerne fremover. Et emne, vi sammen vil komme til at beskæftige os meget mere med.
Kasseapparater Der var livlig aktivitet på årsmødernes udstilling af kasseapparater og dankortterminaler. De moderne og
forholdsvis simple kasseapparater giver mulighed for, at man kan opdele knapperne i forskellige varekategorier. Ved at registrere salget i forskellige kategorier, kan man efter et stykke tid se, hvad man sælger meget af, og hvad man ikke sælger så meget af. Det giver igen mulighed for at tilpasse sortimentet, så man koncentrerer kræfterne om de varer, der giver flest penge i kassen. Man finder f.eks. ud af, at man tjener 500 kr. på at sælge 10 damebluser til 50 kr. pr. stk., og det går meget hurtigere end at sælge 100 bøger til 5 kr. pr. stk. På baggrund af disse enkle registreringer kan man hele tiden sørge for at have de bedste og hurtigst sælgende varer i butikken. Læserbrev
Dankort Undersøgelser har vist, at omsætningen meget ofte øges i butikker, som investerer i en dankortterminal. Det koster at anskaffe, og det koster at bruge en dankortterminal, men det vil for mange butikkers vedkommende være en forholdsvis beskeden omkostning i forhold til den merværdi, den giver. Meget ofte sker der nemlig det, at kunden falder for andre varer, end dem de måske lige har udset sig i vinduet. Eller de får et godt råd om at købe tilbehør til det, de lige har udvalgt, og så har vi et mersalg. Men da færre og færre af os går rundt med mange kontanter i pungen, kan det være let at
Tak til ALLE deltagere i årsmøderne for genbrug Hvor var det dejligt at møde så mange butiksfrivillige på årsmøderne. Hvor var det også flot, at genbrugsaktiviteten havde en bruttoindtægt på 76,1 mio. kr., og at vi trods vanskelige tider havde en fremgang i forhold til 2008 på 2 pct. En sådan fremgang i omsætningen skyldes en aktiv og engageret indsats fra vore ca. 5.600 dygtige frivillige. Hermed sender jeg en stor tak til alle frivillige i de 205 Røde Kors-butikker. På årsmøderne havde vi valg til styregruppen for genbrug: Fra Jylland og Fyn blev valgt: Margit Rossing, Elbo afd., Arne Mortensen, Dronninglund afd. (begge genvalg) og Jonna Emilie Laursen, Nibe afd. På Sjælland og øerne blev valgt: Jonna Lustrup, Køge afd. og Tage Jensen, Vestlolland afd. Som suppleant blev valgt: Bente Svalgaard Thomsen, Hovedstadens Røde Kors.
'
Den levende manual
Det er vigtigt at være rustet til fremtidens udfordringer.
FOTO: METTE BENGAARD
Manualen Røde Kors Butik er et godt værktøj til drift af en Røde Kors-butik. Den holdes levende og aktuel ved jævnligt at blive opdateret. Er der rettelser til årets opdatering af manualen, kan genbrugssektionen kontaktes på tlf. 35 25 92 00 eller cfj@drk.dk inden udgangen af november.
fortryde et køb, hvis man som kunde skal forlade forretningen for at hæve flere penge. Et andet argument er, at mange mennesker har meget lettere ved at køre et kort gennem en maskine og trykke en kode end at aflevere en masse pengesedler. Derfor anbefaler vi at anskaffe en dankortterminal og vil være behjælpelig med råd om indkøb og opsætning. Kontakt genbrugssektionen på tlf. 35 25 92 00 eller klh@drk.dk. Gerda Højgaard
Kirsten Andersen, souschef i national afdeling
24 Aktiviteter GENBRUG
Følgende sagde farvel til styregruppen: Børge Lund-Jørgensen, Søren Hansen og Claus Jon Jonsen. Jeg vil ønske de nyvalgte til lykke med valget og samtidig rette en STOR tak til de afgåede medlemmer for et dygtigt og engageret arbejde. På en temadag, som styregruppen afholdt i Hjallerup, havde vi et indlæg fra en souschef i Kvickly, og her lagde jeg særligt mærke til to områder, han omtalte. De har relation til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at sætte vores omsætning i vejret. Han kaldte det ”at få et plus-salg”. I sin butik lagde han stor vægt på: service og oplevelser. Hvordan kan vi omsætte disse to områder, så de også bliver gældende i vore butikker? Her er nogle eksempler: • Hav' en god stemning i butikken, det mærker kunden straks. • Vær nærværende – husk, kunderne er vores arbejdsgivere. • Vær opmærksom på kunderne; det er dem, der er i centrum. Det er deres ønsker, vi skal opfylde. • Spot kundens type, og hvad der klæder kunden. Uden at være anmassende kan man godt hjælpe kunden til et merkøb som supplement til det, kunden er interesseret i/måske allerede har købt. Vi ved, hvad der er på bøjlerne og hylderne, så vi kan være behjælpelige med evt. tilbehør. • Vær ærlig i dit salg. Så vil du få til-
fredse kunder, der anbefaler deres venner at handle i vores butikker. Det er den bedste reklame, vi kan få. Uddannelse af frivillige i kundebetjening, salg og service vil være et godt emne at tage op på butiks- netværksmøder. Jeg hører gerne fra jer, hvis I har gode idéer, I vil delagtiggøre mig i. Mange hilsner – og godt salg i jeres butikker Gerda Højgaard, gerda@post5.tele.dk, Formand for styregruppen for genbrug.
gen og pynte op med f.eks. kælke og ski, en plakat fra et skisportssted og så selvfølgelig et julevindue i december. Tøjet, der præsenteres, skal passe til temaet og årstiden og selvfølgelig have mest plads.
Tips til vinduesdekoration Nu er det efterår med alt, hvad dertil hører af smukke efterårsfarver, ruskevejr og indendørs aktiviteter. Dette må gerne afspejle sig i vinduesdekorationen med efterårs- og vintertøj og masser af tilbehør. Prøv at forvandle en almindelig, tynd kjole til en efterårskjole ved at sammensætte den med en strikket trøje, et flot halstørklæde, leggins og benvarmere. Dertil måske en rustik taske i brunlige farver og et par tynde strikhandsker. En idé til kunden og måske 5-6 solgte varer til os – i stedet for blot kjolen. Dekorationen i vinduet kan ganske gratis hentes i skoven i form af flotte grene med visne blade, mos eller barkstykker. Man kan også dekorere bunden af vinduet med blade, kastanjer, græskar, nedfaldsfrugt og andet, der signalerer efterår. Når vinteren nærmer sig, kan man skifte udstillin-
Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk
Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 22 60 02 01 meb@drk.dk Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 20 89 43 69 klh@drk.dk
FAKTA
Vinterens store salgsvare
Manualen findes i en opdateret, elektronisk form på det lukkede butiksforum på DRK-net. Som aktivitetsleder – eller ledelse – kan man let blive tilmeldt DRK-net ved at kontakte genbrugssektionen på tlf. 35 25 92 00 eller cfj@drk.dk.
Modebutikker og-magasiner har siden august vist masser af strik. Det bliver vinterens helt store salgsvare, så tag gerne strikketøjet frem, og lav en masse sjovt, anderledes og varmt tilbehør – eller spørg nørklerne, om de vil lave nogle varer, som kan sælges i Røde Korsbutikken.
FOTO: Connie Fricke Jensen
Manual på DRK-net
25 Aktiviteter NØRKLER
Børn er sårbare ofre i krig og katastrofer, og det kan være svært for dem at forstå, hvad der er sket. Nu skal Dukke Liv ud i verden og hjælpe med at bringe smil frem på læben igen.
NØRKLER
FOTO: jacob dall
Nyheder og vigtige begivenheder
Vi bliver flere Efteråret er over os for alvor, og strikkepinde og symaskiners taktfaste rytme høres rundt omkring i landets mange nørklegrupper. Vi er blevet flere hen over sommeren, idet fem afdelinger har valgt at starte en ny nørkleaktivitet, og det er jo glædeligt. Årstiden nærmest kalder på nørklearbejde, for det er hyggeligt at sidde inden døre med håndarbejde, når det er mørkt og køligt udenfor. Så kan man sende en kærlig tanke til de mange børn, der får glæde af de ca. 35 tons nørkletøj, der laves i Dansk Røde Kors hvert år.
Dukke Liv ud i verden Vi er i den heldige situation, at vi stadig har flere Dukke Liv. Derfor har vi nu mulighed for at sende Dukke Liv ud for at hjælpe børn, der har været udsat for traumatiske oplevelser i forbindelse med katastrofer. Vi har fået en sær-
lig forespørgsel på små dukker eller bamser, der kan bruges som redskab i arbejdet med at give psykisk støtte efter voldsomme begivenheder. Her kommer Dukke Liv til at spille en rolle.
Psykisk støtte til ofre Historien er, at det Internationale Røde Kors Forbund har et center, som yder psykisk støtte til ofre efter katastrofer. Det er nemlig vigtigt, at tilskadekomne og traumatiserede personer får adspredt tankerne og får mulighed for at tale om deres hændelser, når de har oplevet noget voldsomt. Centeret, der har til huse hos Dansk Røde Kors, har en række delegater, der sendes ud i katastrofeområder. De træner de frivillige fra andre Røde Kors/Halvmåne-selskaber i at kunne yde psykisk støtte. Fra Danmark udsendes en slags nødhjælpskasse med remedier til dette psykosociale arbejde. Til børnene
indeholder kasserne tegnegrej og legesager og små bamser og dukker, som kan hjælpe de voksne med at komme i kontakt med børnene. Gennem legen får børnene sat ord på deres hændelser og dermed hjælp til at bearbejde nogle af de grimme oplevelser.
500 Dukke Liv sendes ud I første omgang har vi besluttet at sende 50 dukker ud i 10 kasser – i alt 500 dukker. Det er en god tanke, at Dukke Liv kan være med i nødhjælpsarbejdet. Den skal få børnene til at lukke op, så de kan tale om og få bearbejdet deres hændelser – og give dem smil på læben igen. Og mon ikke Dukke Liv får mange kram med på vejen?
Nyt fra pakkecentralen Trods en stille og rolig sommer har de 15 frivillige på pakkecentralen i Kliplev haft rigeligt at se til. Der er
Strik er hot
I slutningen af september blev der sendt to containere af sted fra Århus Havn med nørkle- og genbrugstøj til Laos med forventet ankomst til hovedstaden Vientiane omkring 8. november. I lasten var der 20,2 ton genbrugstøj og 8,3 ton nørkletøj, og vi tømte næsten lageret i Kliplev.
Det har været svært at gå forbi en modebutik eller åbne et modeblad dette efterår uden at blive opmærksom på, at strik i alle former og faconer er sæsonens helt store hit. Unge som ældre sætter stor pris på unikt håndværk, og strik sælges til høje priser både på nettet og i specialbutikker.
FOTO: Connie Fricke Jensen
Tøj til Laos
26 Aktiviteter NØRKLER
meget tøj, der hver uge skal modtages, sorteres og pakkes til forsendelse ud i verden. Selvom mange nørklegrupper holder sommerpause, kommer tøjet i en jævn strøm året igennem. Lige nu er lageret næsten tømt, for der er for nylig sendt to store containere med nørkle- og genbrugstøj til Laos. Det er dejligt, at der året rundt er efterspørgsel efter det gode nørkletøj.
Bamser til børn af indsatte Der bliver fortsat lavet fine bamser til børn af indsatte i fængsler. Indtil videre samler vi dem sammen på pakkecentralen i Kliplev, og så regner vi med, at vi begynder at uddele dem omkring juletid. Har du et forslag til en lille hilsen, vi kan sende med ud med bamserne, et digt eller lignende, der fortæller om det frivillige arbejde og bamsen som gave til børnene, må du meget gerne sende det til cfj@drk.dk – eller ringe på tlf. 35 25 93 85.
Kulde kalder på strik Allerede fra slutningen af august er sommertøjet stille og roligt pakket væk til fordel for mere varmt efterårstøj i landets butikker. Og der er meget strik dette efterår. Går man tur i byerne og ser på butiksvinduer eller kigger i diverse modemagasiner og dameblade, er der ingen tvivl om, at strik stadig er meget populært. Det sælges ofte til høje priser, specielt hvis det er hjemmelavet. Det hjemmelavede sender
nemlig nogle af tidens meget vigtige signaler om at søge tilbage til det nære, til håndværket – og at have tid og overskud. Mange – især unge – strikker ikke nødvendigvis selv, men de vil meget gerne sende disse signaler, og derfor er de gode kunder til netop disse produkter.
Tøj kan hjælpe på mange måder Med over 200 Røde Kors-butikker og mere end 4.000 håndarbejdskyndige nørklere har vi en unik mulighed for at lave og sælge hjemmelavede produkter og skaffe penge til hjælpearbejdet. De ting, der laves i nørklegrupperne er meget specielle, de er hjemmelavede, de er lavet af frivillige, og overskuddet går til nødhjælp. En lille trøje kan glæde et barn et sted i verden, men kan vi sælge den i Danmark for f.eks. et par hundrede kroner, kan vi hjælpe mange børn med både mad, skolegang og medicin. Det er en anden mulighed for at gøre en forskel for børn i verden – og det er selvfølgelig frivilligt, om man vil være med. Flere afdelinger har meldt tilbage, at det er rart at have den mulighed, hvis der er nørklere, der kunne tænke sig at lave andet end de 40 faste modeller på børnetøj i nørkleprogrammet.
sælges rundt omkring i landet. På årsmøderne fik vi inspiration på udstillingerne, men vi kunne godt tænke os at høre endnu flere historier om, hvordan det går. Så laver jeres nørklere allerede varer til salg i Røde Kors-butikkerne, eller har I lyst til at komme i gang, men mangler inspiration, så lad os endelig høre fra jer på cfj@drk.dk – eller tlf. 35 25 93 85.
Torsdagsgruppen udvider Har du lyst at blive en del af torsdagsgruppen? Som medlem af torsdagsgruppen er du opskriftskyndig og kan råde og vejlede andre nørklere ud fra vores eksisterende opskrifter. Du har skiftevis med de andre medlemmer vagt ved din egen telefon eller mobiltelefon torsdag eftermiddag i tidsrummet fra kl. 13-16. Det er en torsdag hver 4. eller 5. uge. Er du forhindret en torsdag, hvor du har vagt, er det nemt at bytte med en anden. 2-3 gange om året mødes torsdagsgruppen med hinanden og konsulenten på Landskontoret og udveksler erfaringer og bliver opdateret på sidste nyt om aktiviteten. Har du lyst til at blive vores nye medlem, vil vi gerne høre fra dig på cfj@drk.dk eller tlf. 35 25 93 85.
Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk
Gode historier ønskes Vi har hørt om og set mange af de spændende hjemmelavede ting, som
FAKTA
Barn spinder garn
'
Vi har stor glæde af 7-årige Agnetes fine garn
FOTO: Aase Meldhede
I sommer havde nørkleleder Aase Meldhede fra Haderup besøg af sit 7-årige barnebarn Agnete. Hun fandt hurtigt interesse for farmors fine, gamle spinderok, og i løbet af ingen tid havde hun luret farmor kunsten af. Af 19 tråde – tyndere end sytråd – spandt hun det fineste strikkegarn.
Nørklerne i Haderup afdeling
27 Aktiviteter samaritter
Der var travlt på årets Roskilde Festival indimellem, så vagtlederen havde sit at se til.
SAMARITTER FOTO: Peter Sørensen
Nyheder og vigtige begivenheder
LI etableret En ny gruppe af landsinstruktører er etableret. Her kan du læse om dem. Mona Dahl Andersen: Jeg er 34 år, gift og mor til to. Jeg blev samarit i Åkirkeby i 2001, nu DRK Bornholm. Jeg blev førstehjælpsinstruktør i 2003 og har siden stået for vores mødeaftner. Jeg er aktivitetsleder for seks samaritter. Birgitte Wilsted Simonsen: Jeg er 40 år, bor i Støvring syd for Aalborg og arbejder som taletolk for døvblinde samt freelancer på det grafiske område. Jeg er førstehjælpsinstruktør, har været samarit siden 1995 og regionsinstruktør siden 2007. Mine fokusområder har været større faglighed og ensartethed i afdelingerne. Jeg sysler med "Sundhed i gaden" og ferielejr for børn ved URK.
Michael R. Sørensen: Jeg er 37 år, bor i København og har været samarit siden 1992. Jeg er tilknyttet Lyngby afdeling, er førstehjælpsinstruktør, VL og har været ressourceperson på flere TS-og TL-kurser samt undervist på VL. Et af mine vigtigste mål er, at medvirke til udvikling og kvalitetssikring af vores uddannelser. Jeg arbejder som paramediciner og uddannelsesvejleder på ambulanceuddannelsen.
Liselotte Nylander: Jeg har været samarit i 10 år og er til daglig viceskoleleder. Jeg er optaget af åbenhed, dialog og den anerkendende tilgang. I Røde Kors har jeg fokus på ensartethed og kvalitet, bl.a. ved at lede efter gode historier og udviklingspunkter. Jeg håber, at afdelingerne i fremtiden vil trække på regions- og landsinstruktører.
Find referat LK og landsinstruktørerne afholdt sit første møde i august. Referat fra mødet er tilgængeligt på "samarit 2010".
Kim Torup: Jeg har været samarit siden 1969, blev senere instruktør i førstehjælp og psykisk førstehjælp. Er regionsinstruktør og sidder nu i anden periode som landsinstruktør. Jeg er gift med Birgit Torup, vi har en datter – kommende regionsinstruktør – og en søn, som er i lægegruppen i DRK. Jeg er sygeplejerske og arbejder med sindslidende borgere.
Udviklingskonsulent Mette Skaanning Jakobsen msj@drk.dk
Frivilligjobbørs
En lille film om samarit Jacob Thomsen er lagt på siden "Bliv samarit" på Dansk Røde Kors’ hjemmeside. Se, hvordan der arbejdes på Århus Stadion via linket http://www.youtube. com/watch?v=RCVzOCPBPl4
I kan nu rekruttere frivillige samaritter på en jobbørs i Dansk Røde Kors. Gå på frivilligporFOTO: niels due-boje
Video på drk.dk
talen, klik på "værktøjskasse" og "Frivilligjobbørsen", og læg et job ind. Se, hvordan du som frivillig finder jobbene på drk.dk ved at klikke "bliv frivillig".
28 Aktiviteter førstehjælp
Chopper fortæller om livet som hjemløs, den 4. september 2010
FØRSTEHJÆLP FOTO: Jutta Helles
Nyheder og vigtige begivenheder
Stof(mis)brugere redder liv I mindst fem tilfælde har særligt uddannede stofbrugere betydet forskellen mellem liv og død, når de har hjulpet andre stofbrugere ud af en overdosis. Ud over at redde liv er en af gevinsterne ved at gennemgå et kursus i førstehjælp, at man får øjnene op for, at man selv er i stand til at handle og tage ansvar. Som Winnie fra Brugerforeningen for aktive stofbrugere udtaler: ”Jeg kan noget, jeg kan være stolt af. Og så begynder jeg også at tro på, at jeg kan andre ting i hverdagen, som f.eks. selv at gå ned på socialkontoret.”
Det redder liv Lone Hviid er daglig leder af Sundhedsrummet på Vesterbro i København. Her har de siden december 2009 holdt skræddersyede førstehjælpskurser for brugere af narkotiske stoffer. Lone Hviid glæder sig over, at før-
stehjælpskurserne giver resultater: ”Det er dejligt at se mennesker, som normalt skal hjælpes af andre, være i stand til selv at hjælpe nogen og redde liv,” udtaler hun til fagbladet Sygeplejersken. Lone Hviid mener dog, at antallet af liv, der er blevet reddet indtil videre er alt for lavt i forhold til den høje dødelighed blandt stofbrugere i København.
lister gjorde os selskab: først Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, senere Chopper, hjemløs og byvandringsguide. Begge ved en masse om livet som socialt udsat, og på hver sin måde inspirerede de til en målrettet førstehjælpsindsats for nogle af samfundets mest sårbare mennesker. Nogle afdelinger er allerede klar til at udvide førstehjælpen, så den rammer bredere end på de konventionelle førstehjælpskurser – helt i tråd med strategien for DRK's førstehjælpsvirksomhed. Vil du vide mere om Sundhed i gaden, kan du kontakte Line Lausted på lin@drk.dk eller tlf. 35 25 93 81.
Sundhed i gaden Igennem Sundhed i gaden kan Røde Kors’ førstehjælpsinstruktører være med til at ændre statistikken og samtidig give hjemløse, stofbrugere og prostituerede på gaden nye identiteter som nogle, der hjælper andre. Sundhed i gaden blev skudt i gang med en temadag den 4. september, hvor vi satte fokus på hjemløse, stofbrugere og prostituerede. Temadagen foregik i HRK's hjemløsehus i København. To specia-
Vedligeholdelse af førstehjælp for instruktører Vi har et mål om at få flere danskere til at yde førstehjælp. For at nå dette mål, skal vi i langt højere grad end tidligere øge aktiviteten blandt elever
FAKTA
Hjælp os med at finde årets førstehjælper!
Den 29. august 2010 var der vedligeholdelseskursus for Dansk Røde Kors' førstehjælpsinstruktører på Severin i Middelfart. Vedligeholdelse er obligatorisk hvert femte år, og kurserne annonceres løbende på drk-net. Næste kursus er den 23. oktober 2010.
Vi opfordrer til, at I senest 12. januar 2011 indstiller personer, som har ydet en bemærkelsesværdig fysisk eller psykisk førstehjælpsindsats i 2010. Prisen på kr. 10.000 uddeles i februar/marts 2011. Kontakt Line på tlf.
FOTO: Ann Hiort Madsen
Obligatorisk vedligeholdelseskursus
35 25 93 81 eller lin@drk.dk
29 Aktiviteter førstehjælp
i førstehjælpsundervisningen. Derfor er indholdet på vedligeholdelseskurser for instruktører tilrettelagt ud fra en målsætning om at give instruktører pædagogiske værktøjer til at indføre en højere grad af praksis i førstehjælpsundervisningen. Med dig fra kurset får du dermed konkrete pædagogiske værktøjer og læreprocesser, som du kan bruge i din fremtidige førstehjælpsundervisning. Vedligeholdelse for instruktører er tilrettelagt af Dansk Førstehjælps Råd, og der bydes på et varieret program, hvor alle læringsstile er repræsenteret. Det er obligatorisk at deltage på vedligeholdelse hvert 5. år.
Afdelingernes førstehjælpsvirksomhed forenkles Styrelsen har på deres møde i september tilsluttet sig et forslag om en ny økonomisk model. Fordelene ved den nye model er, at den både forenkler økonomien i afdelingernes førstehjælpsvirksomhed og afbureaukratiserer og forenkler de administrative procedurer, som er forbundet med førstehjælpsvirksomheden. Målet med den nye model er at tilgodese midler til fælles udgifter til uddannelse, udvikling mv., således at det professionelle niveau bevares, og indtjeningen optimeres, samtidig med at administrationen forenkles. Resultatet af den nye model er, at samarbejdsstrukturen mellem Landskontoret og afdelingerne
vil være mere enkel og ensartet fra 1. januar 2011. Afdelingerne vil solidarisk medvirke til at dække fælles udgifter til uddannelse af instruktører og aktivitetsledere, udvikling af kurser og materialer, fælles driftsudgifter m.m. Der vil fremover kun være én kilde til dækning af de fælles udgifter, nemlig salg af bogen Førstehjælp. Der indføres en ensartet salgspris på 70 kr. inkl. moms på denne bog. Prisen gælder for afdelinger, DRK-instruktører og fag-og erhvervsskoler. Ændringerne i den økonomiske struktur udmøntes desuden ved, at afdelingerne efter 1. januar 2011 beholder overskuddet fra førstehjælpskurserne. Til gengæld udbetales der ikke længere 500 kr. pr. afholdt kursus fra Landskontoret. Instruktørlønninger kan uændret udbetales via Landskontoret med efterfølgende afregning med afdelingen.
deltagere vil kunne give afdelingen et overskud på 3.500 kr. Eksemplerne er udregnet på baggrund af de færdselsrelaterede førstehjælpskurser (www.klartilkort. dk) i dag og i 2011 og forudsætter en deltagerpris på 465 kr. og de nuværende instruktørlønninger. Afdelingen dækker selv eventuelle udgifter til kørsel og lokaleleje.
Mere information Landskontoret vil på årsmødet den 27. november informere yderligere om den nye model. De, som ikke har mulighed for at deltage på årsmødet, vil blive informeret via drk-net/aktivitetsledere.
Hvad betyder det for afdelingerne rent økonomisk? Langt de fleste afdelinger vil opleve denne ændring som både økonomisk og administrativ fordelagtig. Indtjeningen til afdelingen vil stige og give afdelingen mulighed for at iværksætte nye aktiviteter på såvel førstehjælpsområdet som andre områder. Stigningen pr. afholdt kursus vil være proportional med deltagerantallet. Som eksempel vil afdelingens nuværende indtægt på 500 kr. stige til 870 kr. for et kursus med otte deltagere, imens et kursus med 15
Førstehjælp på Ramasjang
Kurser til fodbolddommere
Så du med på Ramasjang, DR's børnekanal, da DRK's førstehjælpsinstruktør Jakob Kjul lærte børn, hvordan man udøver førstehjælp. Det skete i en direkte udsendelse tirsdag den 12. oktober 2010 kl. 17.
DRK og Frederiksborg Amts Foldboldklub samarbejder om førstehjælpskurser til fodbolddommere. Dommere, som gennemfører kurset, vil få en badge til at bære på deres trøjer. Den illustrerer, at de også kan håndtere rollen som førstehjælper på banen. FAF og DRK arbejder sammen for konceptets udbredelse.
Sektionschef Jutta Helles Tlf.: 35 25 93 78 juh@drk.dk
30 Aktiviteter SOCIALT
Dansk Røde Kors’ mange frivillige ildsjæle arbejder for at afhjælpe isolation blandt familier i Danmark, så de kan få et pusterum fra en presset hverdag. Her en familie på familielejr ved Klinteborg.
SOCIALT
Nyheder og vigtige begivenheder
Er der fattigdom i Danmark? Svaret er kort og godt: Ja! Som du kan læse i dette nummer af Frivillig, mærker flere og flere mennesker og familier i Danmark, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Og til at få råd til at holde ferie med børnene eller give dem en dejlig juleaften. Eller måske er man kommet til Danmark helt alene. Det kan give en følelse af isolation ikke at være ”som de andre”. I Røde Kors kan vi ikke løse de økonomiske problemer. Det er ikke vores opgave. Men vi kan gøre vores til, at der kan komme lyspunkter. Vise, at vi tør tage et ansvar for, at der er fattigdom i Danmark. Det er det, vi er gode til – takket være alle vores engagerede frivillige.
Julen varer ikke lige til påske … I Røde Kors er vi gode til at lave aktiviteter for dem, der mangler ressourcer
eller er ensomme. Familielejrene og julehjælp er gode eksempler på, at vi formår at skabe nogle pusterum fra en presset hverdag. Men vi ved jo alle, at det er årets øvrige dage, der er flest af. Når julen er ovre, begynder hverdagen igen. Derfor kan det være en god idé at skærpe blikket for, at familierne også kan blive tilbudt at deltage i andre af Røde Kors’ aktiviteter. Det kan være madklubber, udflugter eller andre aktiviteter. På frivilligportalen kan I læse mere om, hvordan I kan tilbyde familierne deltagelse i aktiviteter, der strækker sig over hele kalenderåret. Vil I vide mere, kontakt Christina Rasmussen på chr@drk.dk.
Røde Kors’ sociale barometer Hvordan oplever Røde Kors fattigdommen i Danmark? Vi har spurgt alle Røde Kors’ afdelinger, om der opleves stigende fattigdom
i Danmark, og hvordan det i givet fald kommer til udtryk. Vi har bl.a. spurgt, om I oplever flere henvendelser fra sårbare grupper, om I har startet nye aktiviteter for at afhjælpe fattigdom, eller om I har drøftet fattigdom og sociale problemer, der er afledt af fattigdom. Undersøgelsen blev sendt som et elektronisk spørgeskema til alle Røde Kors’ formænd. Resultaterne af undersøgelsen foreligger i november. Har I spørgsmål til undersøgelsen, kontakt Anne Sofie Pedersen på asp@ drk.dk.
Hvordan hjælper vi i vores område? I dette nummer af Frivillig giver vi en række tip til, hvordan afdelingerne kan få hul på at hjælpe de mest sårbare i lokalområderne. Et godt fif kan også være at udpege en aktivitetsleder eller koordinator for det sociale arbejde. Så-
FAKTA
Nyt netværk i vågetjenesten Vågetjenesterne på Sjælland, Bornholm og i hovedstadsområdet har etableret et netværk, hvor de kan udveksle erfaringer med opgaverne og give hinanden fif om god aktivitetsledelse. Næste møde er til april i Nykøbing Sj. Det er ikke for sent at komme med, og alle vågetjenester i området inviteres igen.
640
børn og voksne var på familielejr med Dansk Røde Kors i 2010.
Vil I også danne et netværk? Det er rart at dele sine erfaringer og oplevelser som frivillig med andre ligesindede. Det kan derfor være en god idé at danne netværk med frivillige fra andre afdelinger. Læs mere om retningslinjerne i Røde Kors’ love og vedtægter. Eller kontakt Christina Rasmussen på chr@drk.dk
31 Aktiviteter SOCIALT
ledes er der en person, som kan skabe overblik og holde fast i målet om at nå de allermest sårbare i området.
Let’s Network! Så har vores indsats for at hjælpe uledsagede mindreårige flygtninge fået et navn. Valget er faldet på ”Let’s Network!”. Det har vi kaldt projektet, fordi de unge flygtninge, vi har talt med, mest af alt drømmer om at lære nogle danskere at kende. De møder masser af pædagoger og kontaktpersoner fra kommunen, som får løn for at være sammen med dem. Men mest af alt ønsker de et ligeværdigt forhold med nogle mennesker, der er drevet af lyst og interesse for dem og deres historie. Det er netop det, vi som frivillige kan tilbyde de unge flygtninge. Så let’s network! Hvis din afdeling vil være med i Let’s Network! og få kontakt til uledsagede mindreårige flygtninge, kontakt Anne Sofie Pedersen på asp@drk.dk.
Der er gang i besøgstjenesten … ”Hvor er frivillige i Røde Kors dog engagerede,” siger Lisbeth Ott-Ebbesen, der er vores nye udviklingskonsulent for besøgstjenesten. Hun har haft sine første møder med besøgstjenesterne rundt omkring i landet og er imponeret over indsatsen. ”Jeg har været inviteret til møder i store og lidt mindre netværk. Kendetegnende for dem alle er, at besøgslederne
gør sig mange tanker om udviklingen og pleje af frivillige – og de har stort fokus på de mennesker, der modtager besøg fra os.” Lisbeth Ott-Ebbesen ser frem til at aflægge endnu flere besøg rundt i landet og til at styrke samarbejdet endnu mere.
”De frivillige har ordet” Denne overskrift ses ofte i vores lokale avis Give/Thyregod avis. Det er en spalte, hvor frivillige kan skrive om deres aktiviteter – stort som småt – uden at skulle tænke i annoncer og økonomi. Idéen er opstået ved et samarbejde mellem Frivilligcenter Give og Give/ Thyregod avis. I nogle uger er der flere indlæg, andre gange ingen, men der bliver kigget efter dem hver uge. Læserne har taget godt imod rubrikken. Vi er rigtig mange, der er glade for denne mulighed for at informere lokalområdet om, hvad vi som frivillige går rundt og laver. Jeg håber, at dette kan give inspiration til andre rundt om i landet. Hilsen Margit Udsen, Give-afdelingen.
PersonaleNyt
Koordinator Ulla Sthen Hansen ush@drk.dk
Mette Kepp Nielsen er ansat i seks måneder til at varetage opgaver i forbindelse med samtalegrupper for børn af indsatte. Hun skal også være med til at udvikle vores indsats med at dokumentere på det sociale område. Mette har tidligere arbejdet som daglig leder af Butik Fisk, Folkekirkens Nødhjælp,
Sektionschef Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk
Aktivitetslederkursus for nye aktivitetsledelser
Husk at registrere jer FOTO: Ulla Sthen Hansen
Nye aktivitetsledere i de sociale aktiviteter tilbydes et weekendkursus med et program, der introducerer de emner og udfordringer, man kan møde som ny frivillig leder. Næste kursus afholdes i februar 2011, så følg med på kursussiderne og frivilligportalen.
og som virksomhedskonsulent i kommunalt regi. To studerende uddanner sig i frivilligt socialt arbejde: Helle Sithara Nielsen og Sofie Winther Thønnings er frem til februar 2011 i praktik i sektionen for sociale aktiviteter. Helle (hsn@drk.dk) læser til kandidat i socialt arbejde, og Sofie (sof@ drk.dk) læser sociologi på Københavns Universitet. De skal hjælpe med at opbygge Let’s Network!, der er Røde Kors’ initiativ for at hjælpe uledsagede mindreårige flygtninge til en tryg tilværelse i Danmark.
For at vi kan holde vores database helt ajour, er det vigtigt, at I husker at indsende alle ændringer om frivillige og deres kontaktoplysninger til Landskontoret. Send dem til kontakt@drk.dk. Nye frivillige modtager automatisk FRIVILLIG, når de er blevet registreret.
32 Aktiviteter ASYL
Frivillige debatterer med folkeskoleelever.
ASYL
Nyheder og vigtige begivenheder
Frivillighed er mangfoldighed Op mod 400 frivillige lægger et stort arbejde på asylcentrene i Danmark til glæde for de mennesker, der bor på centrene i kortere eller længere tid. En sideeffekt af dette store stykke arbejde er, at det har introduceret asylansøgerne til princippet om frivillighed. Forskellige projekter er blomstret op, hvor asylansøgere indgår som frivillige i ligeværdigt samarbejde med andre. På den måde oplever asylansøgerne at gøre en forskel for andre, og samtidig bibringer de erfaringer, viden og ressourcer til det frivillige arbejde, som er med til at berige dette – og nogle gange overhovedet muliggøre det. Bl.a. på New Times, som er et magasin om migration. Det er udkommet via Dansk Røde Kors' Asylafdeling igennem de sidste 15 år og distribueres bredt til ministerier, skoler,
biblioteker, til private abonnenter og på caféer rundt omkring i landet.
På lige fod New Times udgøres af en mangfoldig gruppe frivillige med forskellige baggrunde og forudsætninger. Flertallet af skribenter er nuværende og tidligere asylansøgere, men også danske frivillige og udlændinge, som er midlertidigt i Danmark via deres ægtefælles arbejde, medvirker. Alle bidrager med hver deres kompetencer og erfaringer, men alle med det fælles formål at formidle historier om migration. Uden denne mangfoldighed blandt de frivillige ville New Times være et helt andet magasin. For mange asylansøgere handler det frivillige arbejde også om at træde ud af rollen som dem, der tales om eller gøres noget for, og selv være aktive medspillere i en oplysningsindsats i et
emne, de har en særlig indsigt i. Den mangfoldige frivillighed udgør også en væsentlig del af ASIG (Asylansøgernes Informations Gruppe), hvor frivillige fra New Times-redaktionen holder oplæg på danske skoler og indgår i dialog med eleverne. For skoleeleverne gør det en stor forskel at ”møde de mennesker, jeg har hørt så meget om i fjernsynet, men egentlig ikke ved noget om,” som en af eleverne udtrykte det. For mange af asylansøgerne er frivillighed således blevet indgangen til en god integration – og til livet i Danmark.
Projektchef Karen-Inger Thorsen Tlf.: 35 27 97 02 kit@redcross.dk
FAKTA
15 år og 80 blade!
Ønskes: Mere frivillighed
Magasinet New Times har eksisteret siden 1995 og udkommer i efteråret med udgivelse nummer 80. Er du interesseret i at høre mere om magasinet, kan du henvende dig til projektleder Mette N. Schmidt på tlf. 25 11 10 33. Et besøg af informationsgruppen ASIG kan bestilles på tlf. 23 34 58 87. Læs også mere på www.newtimes.dk
Har I brug for frivillige i jeres lokalafdeling med andre sproglige og kulturelle ressourcer, end I allerede råder over? Så er I velkomne til at indsende et ”jobopslag” til kit@redcross.dk
33 Aktiviteter KOMMUNIKATION
Vi fik 3 mio. kr. mere i bøsserne i år. Pengene går bl.a. til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan og til arbejdet med uledsagede flygtningebørn i Danmark.
KOMMUNIKATION
FOTO: Jakob Dall
Nyheder og vigtige begivenheder
Find nye frivillige på internettet! Hvordan finder du lettest den nye frivillige til din butik? Eller den nye aktivitetsleder? Du kan tage et nyt værktøj i brug, når du skal finde nye frivillige. Den nye hjemmeside www.drk. dk/frivillig gør det nemt at søge efter netop den frivillige, I mangler til jeres arbejde i afdelingen. Klik på fanebladet ”værktøjer”, og få eventuelt hjælp af jeres regionale udviklingskonsulent. I kan også gå ind på hjemmesiden bare for at få inspiration til jobopslag. Hjemmesiden er en udbygning af www. frivilligjob.dk, som er en hjemmeside med jobopslag fra alle organisationer. Den bliver hver måned besøgt af 20.000 potentielle frivillige.
”Børn gør en forskel” I år har vi oplevet, at ”Børn gør en forskel”. Knap 6.000 elever har i efteråret
arbejdet intensivt med Afrika og dystet om at gøre den bedste gode gerning. Vi vil arbejde på at engagere klasserne endnu mere i vores arbejde, så vi går ind i 2011 med en masse nye Røde Kors-klasser. Har du lyst til at blive skolefrivillig, er du velkommen til at kontakte skoletjenesten@drk.dk.
degave, tilbyder vi chokolade i samarbejde med Sv. Michelsen.
Malebog – årets julegaveidé Klub 10-ambassadør Lærke Hein har fået en lang række kunstnere til at donere et lille kunstværk hver. Tegningerne er bl.a. skabt af Tina Dickow, Nikolaj Rasted/Hej Matematik, Julie Nord, Søren Fauli og mange andre. Det er meningen, at modtageren af bogen selv skal sætte farver på de enkelte tegninger. Bogen kan fra slutningen af oktober bestilles på drk.dk/webshop. Den koster 199 kr.
Julen står for døren Selvom sommeren knapt føles overstået, er julen ved at være tæt på. Vi sender også – ligesom tidligere – et brev til formændene i alle afdelinger, så I har mulighed for at bestille gaver og julekort. I år er der mange nye gaver i kataloget. Vi har samarbejdet med Georg Jensen om en Moneyphant, som er en elefant-sparebøsse. I samarbejde med Royal Copenhagen sælger vi igen i år de populære termokopper. Og hvis man har brug for en god vært/værtin-
Kommunikationschef Tina Donnerborg tid@drk.dk
Hvad bliver pengene brugt til?
Vi fik en rekordstor Røde Kors-indsamling i år. Det er kun lykkedes, fordi vi alle gav en hånd med. Vi kan være stolte over, at 19.000 indsamlere bakkede op. Tusind tak for et godt indsamlings-samarbejde.
På drk.dk kan I se et indslag fra Aftenshowet, hvor Anders Ladekarl fortæller, hvordan pengene fra Røde Kors-indsamlingen bruges. I kan også finde den på DR’s hjemmeside dr.dk/aftenshowet.
FOTO: Jakob Dall
Tusind tak for indsatsen
34 Aktiviteter KURSER
Fra aktivitetslederkursus i sociale aktiviteter, 17.-18. april 2010: På alle kurser møder du andre frivillige, får nye idéer og udveksler erfaringer – vigtige input i dit arbejde som frivillig i Dansk Røde Kors.
KURSER FOTO: Christina Rasmussen
Kurser i januar, februar, marts og april 2011
Brug Frivilligportalen I foråret udbyder vi mange kurser. Der er desværre ikke plads til detaljerede beskrivelser i bladet, så læs mere på Frivilligportalen: www.drk.dk/frivillig. Se under ”Kurser”.
Kursusoversigt 2011 Vi har i år valgt ikke at trykke kursusoversigten, da der sker ændringer løbende. Du kan downloade oversigten på Frivilligportalen under ”Kurser” eller bestille en papir-udgave hos Marianne Nyland på mnk@drk.dk. Foredragsholdere:
Formidlingskursus Er du frivillig foredragsholder for Røde Kors, kan du på dette kursus sætte fokus på din formidling og lære, hvordan du skaber præsentationer, der fænger. Tid: 15.-16. januar Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 3. december 2010
Dialog og konflikthåndtering FAKTA
Få styrket dine evner til at sikre god dialog. Målgruppen er aktivitetsledere/ledelser samt bestyrelsesmedlemmer. Tid: 22. januar Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 4. januar
Leder i Røde Kors Få idéer til ledelse af frivillige og indsigt i opgaver og grundlag for ledelse
i Dansk Røde Kors. Målgruppen er ledere fra alle aktiviteter samt bestyrelsesmedlemmer. Tid: 5.-6. marts Sted: Aab-konference, Aalborg Tilmeldingsfrist: 4. februar Tid: 26.-27. marts Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 11. februar Genbrug:
Kursus for aktivitetsledelsen af tøjbutikker Få indsigt i personaleledelse, butikskoncept, butiksindretning og administration, tøjindsamling, reklame og PR. Tid: 4.-6. februar Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 17. december 2010
instruktører, der gerne vil opnå ERC’s godkendelse. For dem, der tidligere har gennemført kurset, vil der være mulighed for at deltage som kandidat 1 eller 2. Tid: 12.-13. februar Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 20. december 2010 Førstehjælp:
Vedligeholdelse for instruktører Målgruppen er instruktører, der er uddannet eller har deltaget i et opfølgningskursus for fem år siden. Kurset skal gennemføres hvert femte år (obligatorisk). Tid: 21. februar Sted: Severin, Middelfart Tid: 22. februar Sted: Scandic, Ringsted Tilmeldingsfrist: 7. januar
Genbrug:
Kursus for aktivitetsledelsen af møbelbutikker Som ovenfor, med fokus på møbler. Tid: 1.- 3. april Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 4. februar
Tid: 25. marts Sted: Scandic, Ringsted Tid: 26. marts Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 11. januar Samaritter:
Førstehjælp:
Regionsinstruktøropfølgning
HRL/AED-kursus
Målgruppen er deltagere med gyldigt bevis for uddannelse til regionsinstruktør. Tid: 15.-16. januar Sted: Byggecentrum, Middelfart Tilmeldingsfrist: 3. december 2010
Dansk Røde Kors har fået godkendelse til at gennemføre HLR/AED-kurser, som er de standardiserede kurser, som Europæiske Råd for Genoplivning har udviklet. Målgruppen er førstehjælps-
35 Aktiviteter KURSER
Samaritter:
Integration:
Vagtlederuddannelse – ”Vagtlederen som vejleder og leder”
Temadag om ferielejre
Formålet er at kvalificere deltagerne til at fungere som vejledere/leder for aspiranter, teamsamaritter og teamledere på samaritervagter samt deltage som medundervisere på teamsamarit- og teamlederuddannelserne. Tid: 19.-20. marts Sted: Bygge Centrum, Middelfart Tilmeldingsfrist: 4. februar Psykisk førstehjælp:
Temaweekend for undervisere I år er emnet bl.a. stress- og krisesamtalen. Vi samles også i de regionale grupper og ser på, hvordan samarbejdet kan styrkes. Det er obligatorisk at deltage mindst én gang hvert andet år. Tid: 12.-13. marts Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 28. januar Sociale aktiviteter:
Aktivitetslederkursus For nye ledere i besøgstjenesterne, vågetjenesten, kvindenetværket, offerrådgivningen eller i integrationsaktiviteter. Tid: 11.-13. februar Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 17. december 2010
Der afholdes to temadage om året, en om foråret med fokus på drift og planlægning af årets lejre, og en om efteråret med fokus på evaluering og udvikling. Alle frivillige, der er involveret i lejraktiviteter, eller som overvejer at gå i gang, er velkomne. Tid: 5. marts Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 21. januar
hvordan du kan bruge kommunikation til lokalt at støtte op om Røde Kors’ arbejde. Vi arbejder med konkrete redskaber (presse, web og ”trykmaskine”). Målgruppen er frivillige med ansvar for lokalafdelingens PR/kommunikation. Du skal medbringe din egen bærbare pc. Tag gerne af sted to fra hver afdeling. Tid: 9. april Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 18. februar 2011
Integration:
Gode historier eller nye ideer?
Temadag om lektiecaféer
Har du en god historie fra et kursus eller en aktivitet i lokalafdelingen, hvor I har lært nyt, vil vi meget gerne bringe historien i bladet. Og har du idéer eller ønsker til kurser eller andre værktøjer, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra jer.
Målgruppen er frivillige involveret i lektiehjælp og/eller frivillige/afdelinger, som overvejer at etablere lektiehjælpsaktiviteter. Tid: 6. marts Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 21. januar Integration:
Regional temaaften for aktive i det frivillige integrationsarbejde
Tilmelding til kurser E-mail: kursus@drk.dk eller tlf. 35 25 93 83
Debat og erfaringsudveksling. Eksterne oplægsholdere inviteres til at inspirere og give nye idéer. Aftenen henvender sig især til frivillige på Sjælland, men alle er velkomne. Tid: 24. marts Sted: Scandic, Ringsted Tilmeldingsfrist: 18. februar Skolefrivillige:
Tid: 1.- 3. april Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 4. februar Integration:
Temadag om kontaktfamilier og venskabsfamilier For aktivitetsledere og frivillige, som allerede er engageret, eller som er interesseret i at gå i gang. Tid: 29. januar Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 17. december 2010
Introduktionskursus Få en introduktion til skoletjenestens aktiviteter og materialer, og få redskaber til at starte som skolefrivillig i din lokalafdeling. Giv din lokalafdeling besked, hvis du deltager. Tid: 2. april Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 2. marts
Kommunikationskursus Med udgangspunkt i en konkret planlagt kampagne sætter vi fokus på,
Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen Tlf.: 35 25 93 39 jbj@drk.dk
Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 35 25 93 83 mnk@drk.dk
Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø
Magasinpost UMM ID-nr.:46152
'
I stedet skal du have denne buket, fordi du altid er der for os FOTO: ditte hedegaard
Søs siger aldrig nej Da Anne Marie Rasmussen, eller Søs, som hun bliver kaldt, træder ind ad døren på Natherberget for Kvinder i Hvidovre, tror hun, at hun skal på arbejde på herberget. Derfor ser hun noget befippet ud, da hun ser forstander Lene Hilden stå med en stor buket blomster. ”Søs, jeg ved godt, jeg har sagt, du skal på arbejde. Men det skal du altså ikke. I stedet skal du have denne buket, fordi du altid er der for os,” siger forstander Lene Hilden. Det er en tydeligt bevæget Søs, der tager imod måne-
dens buket. Øjnene bliver våde, og ordene har svært ved at komme frem. Søs har været frivillig i Natherberget i fem år. Hun er en ildsjæl, hjælper altid, når det brænder på, og tager gerne dobbeltvagter, hvis det kniber med at få vagterne besat. Og netop derfor skal hun have månedens buket. ”Nej, tusind tak. Hvor er jeg stolt,” siger Søs, da hun har fået mælet igen. Og pludselig går det op for hende: ”Men skal jeg så slet ikke på arbejde?”
Hvem skal have den næste buket? Søs var indstillet af Lene Hilden. Kender du én, der fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin frivillige indsats? Send dit forslag til buketten@drk.dk