illustreret fantasy
Data
Handlingen kort
Gemini 1-6 er skrevet af Thomas Munkholt og Mette Finderup og illustreret af Lars Gabel.
På Aikes og Veronikas 14-års fødselsdag vågner de begge op i en ny verden. De har byttet liv, men de ligner hinanden så meget, at omverdenen ikke skænker det en tanke. Begge piger forsøger at komme hjem, og de mødes ved en gigantisk, men ganske tynd mur, der adskiller de to verdener. Inde i muren bor der nogle væmmelige skyggedæmoner og en dæmonfyrste, der som led i sin plan for at slippe ud af muren er i gang med at bytte rundt på børn fra de to verdener. Pigerne bliver nødt til at bruge af deres indvendige ”magi” for at hindre fyrstens plan, men magien skaber til gengæld sprækker og ubalance i deres eget skrøbelige univers. Alt har en pris.
Bøgerne udkommer på forlaget Gyldendal. Bind 1 og 2 udkom i februar 2011. Bind 3 og 4 udkommer 26. august 2011, og bind 5 og 6 den 26. november 2011. Manus til hele serien var skrevet, før illustratoren gik i gang. Bøgerne er halvt tegneserie, halvt roman. Dele af manus er skrevet med støtte fra Kunstrådets børnelitteraturpulje.
holdt os tre skridt fra livet i Irland, og som hægede om en oldgammel keltisk kultur i stedet for at kigge fremad. Det særligt fascinerende er jo, at irerne om nogen var dem, der udvandrede til Amerika. De to kulturer er med andre ord udsprunget af det samme, men udviklede sig derefter vidt forskelligt. Ud af den forskel opstod pigerne Aike og Veronika. De ligner hinanden udenpå, men er vidt forskellige indeni. Den ene er udadvendt og eventyrlysten. Den anden er indadvendt og romantisk. De lever i hver sin udgave af en verden, der engang var fælles, og deres verdener minder på mange måder om Irland og Californiens ”sjæl”, bare forstørret 1000 gange, og hele vores fortælleunivers er afspejlet i den optik. Tusmørkely og Solsiden bruger for eksempel begge ”magi”, men i Tusmørkely bruger man den primært til at spå om en fremtid, man ikke mener, man bør forsøge at ændre på. På Solsiden kalder man det energi i stedet for magi og bruger det aktivt og fremadrettet på at ændre verden i det billede, man ønsker. Det firbenede fortællemonster I den realistiske genre behøver man ikke bruge plads på at forklare, hvordan en liter mælk ser ud, men det kræver plads at folde helt ukendte verdener ud for læseren. Hvis der samtidig er ikke-realistiske personer og et kompliceret plot, der skal forklares, er 86 sider ikke alverden, og vi
34
DANSK
juni 2011
tror på, at en mytisk fortælling bliver stærkest, hvis den holder sit fokus på et af tre ”ben”: karakterer, plot eller verdensudvikling frem for at ville det hele. I Geminis tilfælde har vi valgt at lægge mest vægt på plotbenet. Der er også brugt kræfter på at udvikle Aike og Veronika og på at tænke tanker om verden, men meget af denne viden ligger som et isbjerg under fortællingen: Vi ved godt, hvordan magien fungerer i vores univers. Vi ved, hvem der byggede muren og hvorfor. Vi ved, hvordan byen er struktureret, og vi ved, hvad vores antiskurk Dante egentlig føler. Men vi forklarer det ikke til vores læsere. I stedet må de suge det, de kan, ud af Lars Gabels tegninger, der står for store dele af verdensbeskrivelsen, og de må fange det, der kan fanges om karakterer, via dialog og beskrivelser. Det vil på steder efterlade en 11-årig læser en smule forvirret, på præcis samme måde som vores hovedpersoner er, og vi mener, det er en styrke. De unge læsere er generelt kompetente i deres forståelse af fiktion, og der er en masse information imellem linjerne, som de først for alvor kan indsuge, når der ikke er en logisk fortællestemme, der skærer alt ud i pap og larmer i forhold til det usagte. Til gengæld er det så også vores opgave som forfattere at få læserne i mål sammen med hovedpersonerne, så de slutter med at fornemme, at historien er hel og lukket. Den trebenede mytiske fortælling (som jo egentlig er