FÅR nr. 1 2014 by Landsforeningen for Dansk Fåreavl

FAR

nr. 1 2014

TIDSSKRIFT FOR DANSK FÅREAVL | ÅRGANG 79 | JANUAR/FEBRUAR

Internorden i Norge 2014 Mandag, den 11. til torsdag, den 14. august

Temaet er endnu ikke lagt fast, men arrangørerne har valgt at holde mødet i Østlandet, så Gardemoen lufthavn nord for Oslo er oplagt ankomst flyveplads. Deltagerne forventes at komme søndag aften den 10. august, så mødet kan starte mandag morgen. Den norske kontaktperson for mødet er Lars Erik Wallin, generalsekretær i Norsk Sau og Geit. Tlf. + 47 48150190. Internorden er en uformel sammenslutning af konsulenter, forskere, landbrugslærere og fåreavlere i de nordiske lande inklusiv Færøerne og Grønland. Landene skiftes til hvert andet år at afholde en konference med præsentation og diskussion af fårehold i de forskellige lande, nye forskningsresultater og udflugter til området institutioner og fåreholdere.

Indhold Formandens ord ......................3 Fra Landsledelsen ....................4 Fåreavl i Schleswig-Holsten......6 Individafprøvning i 2013 ...........8 Fåresamling som i gamle dage . 10

Miljø- og Naturankenævnet giver fåreavler medhold ......... 14

Forskel på ulve- og hundebid .20 Ulven i Danmark .................... 22

Gratis erhvervsfragt til Tunø .. 15

Anatolske hyrdehundebeskytter får mod rovdyr.......................24

Fåreavl i New Zealand ............ 16 Et tjek på økonomien i lammeproduktionr ........................... 18

Ondartet katarrfeber .............26 Medlemsnyt ...........................28 Spis dit får .............................29

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Tlf.: 3339 4949 E-mail: faareavl@sheep.dk Hjemmeside: www.sheep.dk Landssekretær: Medlemshåndtering: Erik Weichardt Tlf.: 3339 4624 Mail: ewe@lf.dk Dansk Fåreavls Distribution Tlf.: 7526 9415 Mail: vagn.stage@dorset.dk FÅR – Tidsskrift for Dansk Fåreavl Redaktør Povl Nørgaard Tlf.: 3172 0145 Redaktør Anni Heiberg Tlf.: 2425 5847 Mail: tidsskrift@sheep.dk Billeder der har været bragt i bladet Får, vil blive lagt på et elektronisk arkiv som Dansk Fåreavls ejendom. Annoncer: Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtrykkeri Tlf.: 4698 1592/4050 3511 E-mail: nl@sb-s.dk Dyrlæger: Inga Stamphøj, Sakskøbing Randi Worm, Nr. Nebel Gratis telefontid mandag 20.00-21.00 på tlf. nr. 7027 9359 Dansk Fåreavls Landsledelse Formand Richard Andersen Tlf.: 5556 4618 el. 4010 9641 E-mail: ra@faareavl.dk Næstformand Anders Sørensen Tlf.: 9893 5274 Formand for Udvalg for Sundhed Niels Skaaning Tlf.: 7516 0623 Formand for Udvalg for Avl Henning Nielsen Tlf.: 8669 4485 Formand for Blad-, PR- og Afsætningsudvalget Erik Lindegaard Tlf.: 9713 6260 Formand for Udvalg for Produktion Anders Sørensen, Tlf. 9893 5274 Øvrige medlemmer af landsledelsen: Erik Faudel, Tlf. 7461 3437 Jørgen Storgaard, Tlf.: 4031 7175 Kurt Lyder Hansen. Tlf.: 2870 3534 Flemming Pedersen, Tlf. 5230 4098 Hans Chr. Hansen, Tlf.: 7475 3620 Harald Jepsen Tlf. 7516 0623 Lene Wohlfahrt, Tlf.: 7586 3623 Udebliver bladet: Erik Weichardt, mail: ewe@lf.dk Forsidefoto: Får tages ned fra fjellet på Island

AF FORMAND RICHARD ANDERSEN

Formandens ord I året der gik, kom fårene og andre smådyr i de mindre besætninger grundigt i klemme med nye regler for kontrol at dyrevelfærd. I den bagvedliggende betænkning bag oplægget til brugerbetaling var fårene slet ikke nævnt, men da regningen skulle betales, så skal jeg love for at vi kom med. Det siges fordi svinene brugte for meget antibiotika, og minkene bed hinanden. Vores protester blev måske hørt, men ikke taget til efterretning. Det offentlige skal ikke tro at vi bare glemmer denne sag og betaler. I året der gik, fik vi en ny aftale med Axelborg om hjælp til foreningen og som indebar, at vi ikke længere har en fast sekretær på Axelborg til at hjælpe os med at holde styr på love, regler, møder, aftaler m.m. Konsekvensen har været et væsentligt større arbejde til formand, forretningsudvalg og de faglige udvalg. Men det var et nødvendigt skridt for at holde styr på økonomien. I ledelsen af Dansk Fåreavl har vi også i større udstrækning brugt telefon og internet, for at begrænse udgiften til omkostningstunge fysiske møder. Forsat uafsluttet debat om importregler De tre parter i denne debat er: Videncentret Kvæg som administrerer importreglerne gennem Madie reglerne. Det er avlsbesætningerne som ønsker at importere og så Sundhedsudvalget som naturligt nok er bange for at der kommer sygdomme og resistente parasitter til Danmark, som vi ikke har på nuværende tidspunkt. Dette gav en kraftig debat både under og efter generalforsamlingen i maj. Så ærgrer jeg mig over, at landsdækkende møder som generalforsamling og Fagmødet ikke kan trække større publikum. Det giver os stof til eftertanke, når vi i 2014 skal planlægge de traditionelle landsdækkende arrangementer. I året der gik, fik vi etableret en indberetning af gennemsnitsnotering for danske lam til EU. En gennemsnitsnotering for hver uge er godt nok som statisk grundlag for EU, men som lammeproducent er den pris svær at forholde sig til. Hvor er top og bund i disse priser. Jeg ved at slagtermesterne skal indberette prisen på deres gode og de mindre gode lam. Vi har haft den første vinter hvor får og lam lovligt har kunnet være ude uden krav

til husning, og på denne måde er vi blevet ligestillet med resten af verden. Vores store fokus på klovsyge og de frivillige regler for dyrskuer m.m. har efter min bedste overbevisning haft en god effekt. Smittespredningen ved handel med avlsdyr er stærkt reduceret. Nu er den store udfordring at finde et rimeligt sikkert system, som ikke bliver for dyrt for fåreavlerne. Også her er det Avlsudvalget og Sundhedsudvalget som skal finde en fællesnævner. Selv efter flere år med transportreglerne, så er de stadig uklare i forhold til dyrskuer m.m. På Sjælland troede Politiet, at de havde fundet en løsning ved at friholde besætninger med under 10 moderfår for kravet om kursus ved over 65 km transportafstand, men denne definition holdt ikke på landsplan, og der er fortsat ingen retningsgivende domsafsigelser, som fortæller hvad der er hobby og erhverv. Og så var 2013 året med ulveangreb på får i Danmark. Efter 200 år uden ulve er de nu tilbage og der har endda været flere tilfælde af får, som er blevet angrebet af ulve. Der arbejdes nu på erstatningssatser fra det offentlige i forhold til tab af dyr. Men kompensationsordningen tegner ikke til at ville betale for de følgeomkostninger, som et angreb giver til ødelagt hegn, stressede får, aborter, omkostninger til flaskelam hvis moderen er død. Der kan også være at dyrene er jagtet over til naboen med en anden sundhedsstatus og deraf kommende omkostninger. Her er virkelig noget der skal arbejdes på. Endelig glæder det mig, at mange efter min opfattelse gør brug af de frivillige vejledere og fåredebatten, når der er spørgsmål omkring det at have får. Der har ikke været så mange kursustilbud til de frivillige vejledere i det forgangne år. Men i 2014 kommer der flere kursustilbud med støtte fra Fåreafgiftsfonden. Jeg vil benytte lejligheden til at takke de mange som har ydet en stor indsats i 2013 for at få det hele til at fungere. Alle ønskes godt Nytår og tak for det forgangne år. Richard Andersen

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF RICHARD ANDERSEN, FORMAND DANSK FÅREAVL

Fra Landsledelsen Forskellige interesser inden for fåreavl og produktion - En nytårs kommentar fra formanden Der er rigtig mange forskelligrettede interesser som Dansk Fåreavl skal rumme. Jeg har nedenfor beskrevet seks grupperinger med forskelligartede interesser. Med dem i baghovedet, så er det egentlig lettere at forstå, hvorfor vi har så mange interesseorganisationer inden for fåreavlen og lammeproduktionen i Danmark. Den opdeling kan også bruges i analysen af, hvor vi gennem de seneste år ser en tilbagegang i antallet af dyr på dyrskuer. Men ikke mindst, så ligger der bag de mange grupperinger kimen til de interessemodsætninger, som gennem tiden har givet anledning til heftige diskussioner på møder m.m.

nes tolkning af racebeskrivelser. Dette at have det sikre øje som kan finde selv meget små afvigelser fra det perfekte, er en højt værdsat evne hos de dygtigste dommere. For den gruppe er det vigtig at kunne trække på services, så de registreringsmæssigt kan have styr på afstamning og dokumentation for racerenhed og således at der kan udskrives stamtavler m.m. De dygtige udstiller kender til kunsten at gøre dyre klar til udstillinger. Det er fodring, klovene er trimmede, pelsen er sat. Det er sjældent at de flotte dyrskuemodeller har høje produktionsøkonomiske resultater med høje avlsindekser.

Jeg opfordrer til større gensidig forståelse for andre og andres måde at se fåreverdenen på, og at den forståelse fremover kan være et kendetegn for vores fælles værdigrundlag i et samarbejdende erhverv med får.

Så er en tredje gruppe – de mange mindre besætninger, hvor det er vigtigt at dyrene har det godt, og der bliver lidt lammekød til fryseren, og så er det fint når fårene kan holde græsset nede på et areal, som ikke er så velegnet til anden dyrkning. Dette fårehold skal helst ikke give et større underskud, og for dem er de mange lovkrav og opkrævninger om brugerbetaling fra det offentlige en stor provokation.

Og nu til de seks grupperinger. Der er for det første dem, som har dyrene som navngivne kæledyr, hvor det er dyrenes temperament og henrivende moderegenskaber, flotte aftegninger i pelsen eller andre kendetegn som er afgørende værdi for dem. For andre betyder det meget at have dyrene med i konkurrencerne på landets dyrskuer, hvor det er kunsten at avle sig frem til det perfekte dyr, i forhold til dommere-

Den fjerde gruppering – avlsbesætningerne, som ikke ønsker at deltage i dyrskuerne og deres bedømmelsesform, men som i stedet lægger vægt på produktionsøkonomien i det enkelte dyr. De efterspørger services som dataregistreringen med avls-

Klager over afslag fra Fåreafgiftsfonde Der er desværre kommet flere klager til ministeriet over afslag på ansøgninger til Fåreafgiftsfonden. Jeg mener det er mangel på forståelse og samarbejde, der har også ført til dette ekstraarbejde. Der arbejdes i skrivende stund hårdt på at finde forståelse og løsninger ikke mindst fordi det er omkostningstungt at behandle klager. Vi har fået forhandlet omkostningerne ned på et minimum for at administrere Fåreafgiftsfonden, og i disse forhandlinger var der ikke taget højde for at der kunne komme klager til ministeriet. Der er klager fra en raceforening og fra 2 lokalforeninger. Vi opfordrer til at vi vender det negative til noget positivt og søger at opnå en gensidig

forståelse, således at klagerne kan trækkes tilbage inden det udløser dyrt tidsforbrug. Med gensidig forståelse vil der også være mulighed for fremtidig samarbejde til gavn for alle. Indberetning af afregningspriser på lam til EU er et lovkrav og de omkostninger til denne administration skal fåreavlerne selv betale. Det fremgår af paragrafferne at Fåreafgiftsfonden kan betale disse omkostninger. Da bestyrelsen for Fåreafgiftsfonden ikke var klar over, at fonden skulle dække disse omkostninger, blev der givet et afslag på ansøgningen. Der er nu fundet en løsning og denne klage er trukket tilbage.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

indeks og scanning for kød og fedt, for de bruges som redskaber til at finde de bedste dyr. Mange af disse produktionsmæssige topdyr vil ikke kunne stå distancen på landets dyrskuer. Så er der den femte gruppering - de større besætninger, som har fårene for at tjene til dagen og vejen ved at arbejde med dyrene. Disse får skal kunne klare naturpleje, kunne producere lam problemfrit, lave lam som tilfredsstiller slagtere og deres kunder. Det skal være stærke og robuste dyr som ikke bliver syge. Moderfårene skal have rigtig gode moderegenskaber og give lam uden skavanker som indadvendte øjenlår. De fåreavlere har i år fået efterkommet deres ønske om at få etableret en individafprøvning på græs i et forsøg på at finde avlsdyr som tilfredsstiller disse større besætninger behov for stabile produktionsdyr. Så er endelig en sjette gruppe af aktive og entusiastiske fåreavlere, som finder spændende racer med helt specielle egenskaber og udseende, som har svært ved at forstå hvis hele det etablerede system ikke lige opfylder deres ønsker. Jeg har i denne opdeling helt undladt at forholde mig til forskellige geografiske interesser i denne beskrivelse at interesser.

KORT OG GODT

Finansiering af forenkling af Fødevarekæde oplysninger Som I nok har oplevet, så har det krævet ekstra opdateringer og udfyldelse af papirer, når der skal dyr til slagteren. Det er lykkedes at få en ordning således at fødevarekædeoplysningerne kommer med på sundhedsdokumentet til gavn for alle. Det har været svært at få denne aftale på plads, og der har været forhandlet for at finde de penge som dette koster. Det forlød at Fødevare og Erhverv sammen med slagtermestrene ville betale regningen. Men det forlydende kendte ledelsen i Landbrug og Fødevare ikke noget til, at de

skulle have givet tilsagn om at betale, og mente at det måtte være en misforståelse. I den situation mente jeg, at det ikke kunne være Dansk Fåreavl som skulle dække denne omkostning og nu er det så endelig lykkedes at få en aftale, hvor omkostningerne bliver delt ud på følgende: Slagtermesterne, Danske Lammeproducenter, Gotlandske Pelsfår, Dansk Gedeunion og Dansk Fåreavl. I den handel skal Dansk Fåreavl betale ca. 5 000 kr. af udgifterne.

Forsikringer og fårebesætninger Mange tror fejlagtigt, at man er forsikret hvis naboen får løber ind til ens fårebesætning og smitter dyrene med klovsyge eller Madie. Det er et problem.

forskrækket. Eller en hund der har været inde og jagtet fårene så de løber ud. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad der skal til for at fårene går gennem et hegn, som ellers er i orden. Jeg kan kun opfordre alle til at spørge deres forsikringsselskab om, hvordan de er dækket ind hvis enten mine dyr bliver jaget ind til naboen eller hvis naboens får jages ind til dine får.

Sagen er, at hvis hegnet har været i orden, så er besætningsejeren uden skyld, hvis fårene løber ud. Det er force majore, hvis uheldet opstår, når der f.eks. har været vildtjagt i nærheden og fårene er blevet

Det friv Antal m Svaber

oder får

udtaget

Attest Under te

Ejerer klærin g: illige klo vsyge s i besætn

af dyrlæ

undhed sprog

ingen stk.

ge af m

indst 8

dyr på al

le 4 ben.

ram for får og g eder

CHRnr Dato fo

r prøveu

dtagning

gnede

besætn ingsejer inden fo attester r de sene er, at med får ste 30 da eller ge ge før pr der med ✔ dyre øveudtag ukendt ne ikke ningen klovsyge har være og til da status (e t fodbad tagning. gs dato ks indkøb et eller har være , dyrsku i øvrig t væ t smittef ✔ der ik e osv.) ret beha arlig sam ke inden nd kvem fo le t r for klov det sids ✔ oven syge inde te halve stående år før pr n for 30 oplysnin øveudtag ger er rig dage fø for Klov r prøveu syge-Sun ning ha tige og r været dfuldstæ dhedsp kliniske ndige, sa rogramm tegn på mt at je et. klovsyge g er beke i besætn ndt med ingen og over holder re gelsætt et Dato ✔ der ik ke

Besætn ingsejer Attesten ens unde er kun rskrift gyldig ve Attesten d samtidig er gyld fr em ig i høje visning af labora st et år efter pr toriesvar øveudt fra Vete agning. rinærinst Herefter ituttet skal der udtages nye prøv er.

Ny hjemmeside med udfordringer Som i sikkert har oplevet så har sheep.dk fået et nyt layout ved at der er opbygget en helt ny hjemmeside. Hjemmesiden er et levende produkt som hele tiden forandres og forbedres og det bliver vi aldrig færdige med. Der arbejdes stadig med at finde den rette løsning for Distrikterne og andre fåreorganisationer som ønsker plads på hjemmesiden. Omkostningerne til Hjemmesiden skal i større udstrækning dækkes af Fåreafgiftsfonden og dermed skal den ikke bare være Dansk Fåreavls hjemmeside, men alle fåreavleres hjemmeside. Der skal selvfølgelig også være plads således at udvalg og foreninger selv kan lægge deres referater ind på hjemmesiden. Det diskuteres i øjeblikket hvordan vi kan bruge de sociale medier – som Facebook til at kommunikere og reklamere for arrangementer m.m. Det er dog en udfordring, at mange fåreavlere bruger deres tid til at passe får i stedet for at tjekke face book og mail. Jeg vil dog gerne høre, hvis der er en person der er godt inde i brugen af Face book, og som kunne tænke sig at ville hjælpe med at få det til at virke til gavn for fårene. Så lad mig det vide.

Sundhedsattesten Dansk Fåreavls Udstillingsudvalg er blevet enige om at kræve nedenstående ejeerklæring, for at kunne udstille på National Show 2014. Vær opmærksom på, at prøven for klovsyge højest må være 1 år gammel – og siden sidste prøve er taget, må besætningen ikke have været i kontakt med får og geder, som ikke kan opfylde samme krav. Attesten og prøveresultatet skal begge forevises ved indsyningen af dyrene. Find erklæringen på www.sheep.dk

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF JANNIE BRUSER

Janine Bruser er konsulent i Landsforeningen for fåre- og gedeavlere i Schleswig- Holsten og har adresse i Kiel. Hun holdt hovedindlæg om organisationen arbejde for foreningens 630 medlemmer. Hun blev i foredraget assisteret af Maren Erichsen, Løgumkloster, som oversatte tysk/engelsk til dansk

Fåreavl i Schleswig-Holsten Jannie Bruser Landsforeningen for Schleswig-Holstenske fåre- og gedeavlere kontor i Kiel fortalte på Fagmøde 2013 om foreningens politiske arbejde og hvordan de styrede avlsarbejdet Foreningens aktuelle politiske temaer Landforeningen for Schleswig-Holsteinischer fåre- og gedeavlere er en ud af 16 tilsvarende foreninger i Tyskland. Foreningen dækker området fra grænsen og til Elben. Foreningen har 630 medlemmer, heraf er der 235 avlsbesætninger. Foreningen har kontor i Kiel, hvor der er 1,6 ansatte inklusiv Janine Bruser. Se nærmere på www.schafzucht-kiel.de

Gæs er et problem for fåreavlerne i marsken.

Foreningens opgaver er at vejlede og rådgive fåreavlere, føre stambøger for avlsbesætningerne, samt varetage fåreavlernes politiske interesse

Får i Tyskland Der er i alt i Tyskland (2011)registreret 1.645.800 får. Delstaten Bayern har det største antal på 280.800 får. Derefter kommer Baden-Württemberg med 221.300 moderfår og Schleswig-Holstein med i alt 194.200 moderfår. Der er i alt 22.273 fårebesætninger. I Schleswig- Holstein er der 1.925. Hovedparten af fårene går i marsken, dvs. i regionerne: Nordfriesland (47 %) og Dittmarsken (43%). Antal avlsbesætninger og avlsfår i Tyskland (tal for 2006) Race

Antal stambøger

Antal avlsfår

Merino, landfår

454

17.582

Merino, languldsfår

171

5.632

Merino, kødfår

4.085

Sorthovedet kødfår

470

15.038

Suffolk

380

5.276

Hvidhovedet marskfår

182

1.750

Shropshire

101

1.198

Østfrisisk Malkefår

223

2.958

Rauhwolliges Pommersk landfår

223

2.968

Bentheimer landfår

2.248

Gråt hornløst Heidschmucke

2.983

Rhönfår

268

5.931

Coburger fuchsfår

234

4.595

Hvidt bjergfår

1.249

Brunt bjergfår

1.374

Dorpershcaf

530

I alt alle avlsdyr

6507

99.275

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

De helt aktuelle politiske opgaver er, at belyse konsekvenserne af reformen for EU landbrugspolitik efter 2013. Fåreavlerne søger igen at få indført direkte tilskud til får, i stedet for nu, hvor tilskuddet lig i Danmark udbetales som hektar tilskud. Gæs er et problem for fåreavlerne I marsken. Fåreavlerne er generet af at gæssene græsser sammen med fårene, og særligt efter at den yderste del af marksen ud mod havet er blevet gjort til naturpark, hvor fårene ikke må gå. Erstatninger for bid af ulve og hunde er også et tema – dog er det hyppigst hunde, som volder skade. Dyrevelfærd er til stadighed et problem – særligt når uvidende borgere uretmæssigt beskylder fåreavlere for dårlig pasning af dyr. Forenede tyske landsforeninger for fåreog gedeavlere VDL har hovedsæde i Berlin og varetager medlemmernes fælles inte-

30 fåreavlere var mødt frem til det Dansk Fåreavls årlige fagmøde på Bygholm Landbrugsskole. Det var produktionsudvalget som stod for arrangementet.

FAGMØDE 2013

resser. De rådgiver ministerier, organisationer og erhvervsorganisationer i spørgsmål om fåreavl og lammeproduktion og salget af disse produkter. De deltager I formulering og implementering af fælles regler for stambogsføringen, individprøver, udstiller og uddannelsesprogrammer. Endvidere varetager de kontakten til forskning og forsøgsarbejde. Endelig står de for at arrangere de nationale avlskonkurrencer for avlsdyr, som bl.a. foregår i forbindelse med Grüne Wocke i Berlin.

Podapris komiteens motivering for valget af Povl Erik Nyborg

Husum vædder og bukke auktion Den store og årligt tilbagevendende vædder og bukke auktion blev i 2013 afviklet i dagene fra den 28. til 31. august. De først to dage blev der handlet Texel dyr. De to følgende dage var det først Schwarch Koff og hvidhovedet marskfår, derefter blåhovedet får, Suffolk og Swifter. De såkaldte naturracer har deres eget bedømmelsesskue.

Husum Vædderauktion Vædder og bukke markedet i Husum er Tysklands største auktion for det store fåreracer, Texel, Hvidhovedet og sorthovedede får, samt Suffolk og Svifter.

Povl Erik Schou Nyborg, Vildbjerg gør i det daglige ikke det store væsen af sig selv og kan fremstå anonymt i sit daglige virke, men skindet bedrager. Poul Erik er kendt af mange for sin indsats i det vestjyske. Siden starten af Vestjysk Fåreavl i 1983 har Povl Erik udført et stort, men stilfærdigt arbejde til gavn for fåreavlerne. Han har været i bestyrelsen og mangeårig revisor for foreningen. Bent Schack Nielsen overrækker som formand for Poda-komiteen prisen til Povl Erik Nyborg fra Vildbjerg

De anmeldte dyr inddeles i fire kategorier ved ankomsten. I hver klasse præmieres Bedste dyr af racen og reserve vinder. I 2012 var gennemsnitsprisen på 3700 kr. Den højeste pris på 33.500 kr. gik til en Texel vædder. Auktionen arrangeres af Landsforeningen og udgiften hertil dækkes af en auktionsafgift på 7 % af handelsprisen. Derudover deles køber og sælger om udgiften til forsikringen af dyret.

Dommergerningen har han udført bl.a. sammen med Ole Mikkelsen, Varde og også mange gange ved Lemvig skuet. Poul Erik

har det man kalder for flair for at se på dyr og det gælder uanset hvilken race han skal bedømme. Med ganske få ord kan han udtrykke et dyrs fortræffeligheder. Povl Erik deltager i næsten samtlige møder arrangeret af Vestjysk Fåreavl. Han klipper får i de mange små besætninger. Og er der sygdom i en besætning, så træder han også til med gode råd. Poul Erik Nyborg er indstillet af Vestjysk Fåreavl/Distrikt 3.

Resultater fra avlsarbejdet i 2013 Henning Nielsen, formand for Dansk Fåreavls Avlsudvalg præsenterede resultater fra avlsarbejdet i 2013 og uddelte præmier til ejere af de bedst kårede væddere, moderfår og scannede væddere og gimmerlam.

Oversigt over antal kårede og scannede dyr ÅRSTAL

2010

Kåring / stk. Scanning / stk.

2011

2012

2013

245

231

215

133

1.099

873

632

674

Ejere af bedst kårede og scannede dyr Lene Baunbæk, Zwartbles. Bedst kårede vædder Familien Markussen, Oxforddown. Bedst kårende får Ulrik Brun Krogh, Texel. Bedst scannede vædderlam Rb Farm Supply v/Ronny CWM Bon, Zwartbles. Bedst scannede gimmerlam

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF PROJEKTGRUPPEN FOR INDIVIDAFPRØVNING

UDSTILLER AF FÅR

Individafprøvning

Projektgruppen vurderer, at afprøvning af dyres tilvækstevne på græsmark af god kvalitet giver en god vurdering af deres vækstevner.

Erfaringerne fra afprøvningen af et individafprøvningssystem er så gode, at tilbuddet til avlsbesætningerne fortsætter i 2014 Årets individ afprøvning startede i juli måned hvor 7 forskellige fåreavlere leverede vædderlam fra 5 racer til afprøvningsstedet i Grindsted (Texel, Såne, Oxford Down, Suffolk og ?). Afprøvningen sluttede med tilfredsstillende resultater samt en auktion over vædderlammene i slutningen af september. Afprøvningen var finansieret af Fåreafgiftsfonden. Se nærmere om projektbeskrivelsen i FÅR nr. 3, 2013. Baggrunden for afprøvningen var et ønske om at se, hvorledes forskellige racers dyr vokser på en græsmark. Vores erfa-

ringer er, at vi næste år skal være særligt opmærksomme på dyrene specielt i indkøringsperioden. Vi oplevede i år at sammensætte dyr fra så mange forskellige besætninger giver adfærdsvanskeligheder. Næste år er det vores anbefaling, at der som følge heraf minimum skal deltage to dyr fra hver besætning. I figur 1 og 2 fremgår det, at lammenes tilvækst er højest i starten af perioden ligesom det fremgår, at der over forsøgsperioden har været flere negative knæk i vækstkurven. Disse knæk kan bl.a. henfø-

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

res til stigende temperatur, øget antal fluer samt at vædderlammene sidst i perioden begynder at springe på hinanden.

Projektets hovedkonklusion Resultatet af afprøvningen viser, at racen Oxford Down har den gennemsnitlige højeste tilvækst i perioden. Projektgruppen hovedkonklusion er at de anser individ afprøvning som den optimale måde, at vurdere lam fra de enkelte racers tilvækstevne. Og at en sådan afprøvning

g i 2013 af dyrene giver et en reel vurdering af dyrets tilvækstevne. Det kvalitetsstempel på hver enkelt lam kommer som følge af, at det enkelte dyrs tilvækstevne bliver fulgt løbende gennem vejninger og scanninger af muskelmasse. Samlet set vurderer projektgruppen at denne første individ afprøvning her i 2013 har været en succes. Derfor anbefaler vi at forsøget også gennemførers i 2014, dog med væsentlige højere ambitioner til an-

tallet af tilmeldte vædderlam. Vi anmoder avlsbesætningerne om at forhåndstilmelde dyr senest d. 1. februar 2014 samt med bindende tilmelding d. 1. april 2014. På Dansk Fåreavls og Danske Lammeproducenternes hjemmeside oprettes et særskilt afsnit med vædderlams individ afprøvning, hvor der løbende opdateres med relevante informationer omkring afprøvningen 2014.

Gennemsnitlig tilvækst for hver race 600 Texel

500

Såne Suffolk Oxford Down

400

300

200

100

0 14-07-13

28-07-13

11-08-13

25-08-13

08-09-13

22-09-13

Hvert enkelt lams daglige tilvækst fra start til slut 250

150

195

190

200

172

167

195

201

167 144

138 121

121 103

115

100

50 17 0

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF CHRISTINA HAUSCHILDT, FOTOGRAF, HELLERUP

Fåresamling som i gamle dage Med snus i skægget, en høj syngende røst og brændevin i hånden, bringes de islandske får hvert år ned fra højlandet til fåresamlingen réttir. Det foregår stadig med hunde og heste som de vigtigste arbejdsredskaber Først på sommeren kommer fårene op til grønne græsmarker og græsser frit i fjeldet. I september skal de selv tilbagelægge 120 km hjem igen til deres ejere. - Græsset er meget kraftigere i højlandet og kommer senere op end hernede i lavlandet, forklarer fåreavler gennem 20 år, Magnús Halldórsson om baggrunden for at lade fårene tilbringe sommeren på fjeldet. Det kraftige græs giver en god tilvækst. - Fra måske fem kilo i fødselsvægt tager de på op til 55-60 kg på de 100-120 dage de går på det gode sommergræs, forklarer Magnus Halldórsson.

Fårene kan kun flyttes i det uvejsomme terræn fra ryggen af islandske heste. Motoriserede køretøjer kan ikke konkurrere med de små, firbenede arbejdsredskaber. På den måde er arbejdet med islandsk fåreavl ikke væsentligt anderledes, end det var for 100 år siden.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

FÅR PÅ ISLAND Det islandske får: Bragt til Island af vikingerne og har været stort set uden indblanding fra andre racer siden. I det 17. århundrede døde 70% af de islandske får på grund af vulkanudbrud og hårde vintre. Racen har grundet det barske klima, og den naturlige selektion, udviklet sig til at blive ekstremt hårdfør.

Anvendelse: Type: Farver: Horn:

Kød og uld Som de andre nordiske racer korthalede Fåes i alle farver, med og uden pletter. Hvid er dog den dominerende. Findes både med og uden horn.

I ellevehundrede år har de islandske får, som vikingerne bragte med sig, undgået krydsning med andre racer.

Eventyret begynder for mig og min smukke hest Stödell ca 15 km fra samlingsstedet. Pludselig befinder vi os i et larmende inferno af 8000 bræhende får, alle har de tilbagelagt de 120 km og er nu ude på deres sidste del af rejsen tilbage til deres respektive gårde. Min hest er glad. Det kræver en stærk, modig og smidig hest at deltage ved indsamlingen. Det er en lang og til tider meget udfordrende og hård rejse for alle. Vejret ændrer sig fra at være mildt solskinsvejr til pludselig at være stormende regn og hagl. Kulden går igennem marv og ben, men der er ikke tid til at være pibet, de hårdføre islændinge fortsætter arbejdet som om intet var hændt. Fokus er kun på at få fårene sikkert hjem, inden vinteren for alvor sætter ind.

I alt 8.000 får skal flyttes 120 km ned fra fjeldet, hvor de har tilbragt hele sommeren. De tilses af og til i løbet af sommeren, men ellers passer de sig selv.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

FÅR PÅ ISLAND

- Nu skal du ikke bare sidder der, du skal hjælpe til, Christina, du skal om på den anden side! Lyder det fra Halldor Magnusson - min guide på turen. Med hjertet i halsen krydser jeg vejen med de mange får for at hjælpe til med at holde dem på stien.

nær og fjern deltager, hjælper med at bringe fårene ind og fordele dem i den såkaldte réttir, som er er indhegningen, hvor man skiller fårene ad til de rette ejermænd og -kvinder. Sådan har det været gennem generationer.

Denne fåresamling, Tungnarettir i Bláskárbygt, er et tilløbsstykke uden lige. Folk fra

- I gamle dage var det sværere at samle fårene, og alle var meget glade, når får og

Stemningen er høj, det er ikke forbudt at drikke brændevin og synge, når fårene skal bringes hjem – tværtimod.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

Fåresamlingen er et sandt tilløbsstykke og en stor oplevelse for de kommende generationer.. - Jeg har redet denne tur 20 gange, og var med første gang da jeg kun var 1 år gammel - siddende på min mors hofte, fortæller en af deltagerne, Halldor Magnusson

FÅR PÅ ISLAND

fåresamlere kom hjem efter en hel uge i højlandet, forklarer Magnús Halldórsson. Måske er det også derfor, der er tradition for sang og brændevin her i Bláskárbygt.

ge. Fåresamlingen er slut for denne gang, og det skal fejres. Brændevinen er som sagt allerede i spil, og på bordene venter den berømte og længeventede fårekødssuppe.

- Sådan er det ikke alle steder på Island. Mange andre fåresamlinger er kun hårdt arbejde, men her er der altså også mange, som godt kan lide at drikke sig fulde og syn-

Ved ankomsten til den såkaldte rettir, eller indhegning, fordeles fårene til de respektive ejermænd fra området.

Ud over kødet leverer fårene den berømte islandske uld, som er varm, vandafvisende og meget lettere end de fleste andre uldtyper

Det kræver en hårdfør, modig og smidig hest at klare fåresamlingen. Alle disse egenskaber har den islandske hest, som er den eneste hesterace, der findes i Island.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Miljø- og Naturankenævnet giver fåreavler medhold Naturstyrelsen krævede, at fåreavler Bent Sundgaards vinterstald på Tunø skulle rives ned af hensyn til strandbeskyttelsesloven. Nu får den lov at blive. Det kan have betydning for andre småøer - Vi blev meget glade for afgørelsen, og den kan have principiel betydning for småøerne, siger Bent Sundgaard. - Afgørelsen betyder, at der nu er taget fat på overvejelser om at ændre i lovteksten, så den bliver mindre restriktiv. Det åbner mulighed for udvikling på småøerne også inden for strandbeskyttelsens linje på 300 meter, hvis det tjener et formål for samfundet og den enkelte. Plads til undtagelser Bent Sundgaard kan sagtens se fornuften i at have en strandbeskyttelseslinje, og han bakker derfor op om loven overordnet set. Men på de små danske øer kan strandbeskyttelseslinjen betyde, at der bliver så lidt råderum tilbage, at det hindrer udviklingsmulighederne på øerne. - Lovteksten virker, men det er vigtigt, at der er plads til undtagelser i loven, siger han.

- Afgørelsen om, at vores stald nu er lovlig, kan have principiel betydning for småøerne, siger Bent Sundgaard, Tunø Lam.

- Fornuften sejrede, og fåreavlen overlevede på Tunø! Sådan lyder det fra en glad fåreavler, Bent Sundgaard, Tunø Lam. Efter to års behandlingstid er der endelig faldet afgørelse i sagen om Susanne og Bent Sundgaards staldbygning på den lille ø mellem Samsø og den østjyske kyst. Susanne og Bent Sundgaards staldbygning ligger inden for strandbeskyttelsesloven, og Naturstyrelsen forlangte bygningen fjernet. Den afgørelse ankede parret på Tunø, og nu har Miljø- og Naturankenævnet givet Susanne og Bent medhold. Stalden er nu lovlig og får lov at bestå.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

Susanne og Bent Sundgaard mente, de havde overholdt alle regler, da de søgte byggetilladelse på både miljøkontoret i Aarhus, hos fredningsmyndighederne og i teknisk udvalg i Odder Kommune. Her fik parret dispensationer og byggetilladelse. Men Naturstyrelsens biolog var af en anden mening, og det udtrykte hun efter et besøg på Tunø. - Efter biologens mening var stalden ulovlig og skulle rives ned, fortæller Bent Sundgaard. Så galt gik det altså ikke, og besætningen på Tunø Lam kan gå vinteren i møde i vished om, den kan søge læ og varme i en helt lovlig stald.

- Loven om strandbeskyttelseslinjen er fornuftig, men det er vigtigt, at der er plads til undtagelser. Ellers kan der blive for lidt råderum for erhvervsdrivende på småøerne.

GRATIS FRAGT

Gratis erhvervsfragt til Tunø Odder Kommune har godkendt gratis erhvervsfragt til erhvervsdrivende beboere på Tunø. Flere ø-kommuner ventes at vedtage ordninger, der nedbringer øboernes udgifter til færgetransport

Fra 2014 kan erhvervsdrivende med bopæl og erhverv på Tunø få gratis erhvervsfragt med Tunøfærgen. Det vedtog et enigt Odder byråd i december. Dermed går Odder Kommune forrest og følger intentionen bag den udligningsreform, Folketinget vedtog i juni 2013. Her bevilgede regeringen og Enhedslisten i alt 15 millioner kroner ekstra til kommuner med småøer. Heraf skal økommunerne bruge to millioner til at lave et fælles færgesekretariat, og derudover anbefales det, at det øgede tilskud bruges til at sænke transportudgiften til øerne. Godt for øerne Tunø Beboerforening og Tunø Erhvervsforening havde i samarbejde med Odder Kommune lavet et oplæg til gratis erhvervsfragt, og efter indstillinger fra miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget blev

oplægget vedtaget i byrådet. Dermed slipper Tunøs erhvervsdrivende for fragtudgifter fra 1. januar 2014. - Det betyder, at jeg nu er ligestillet med erhvervsdrivende på fastlandet, siger fåreavler Bent Sundgaard, Tunø Lam. - Jeg vil spare omkring 3000 kroner alene på transporten af slagtelam. Dertil kommer besparelser på fragt af foder og andet. Jeg har også en handelsvirksomhed, der arbejder på at skaffe mere produktion til Tunø, og her giver den gratis fragt nye muligheder. Jeg tror samtidig, at gratis erhvervsfragt vil betyde, at en del af den braklagte jord på Tunø vil blive dyrket igen. Den gratis fragt vil også være med til at forbedre bosætningsmulighederne på øerne, og mere liv på

ELITELAM

øerne vil give flere turister, siger Bent Sundgaard.

Tunø-aftalen omfatter erhvervsdrivende med bopæl og erhverv på Tunø, og den gratis fragt til og fra øen er defineret som varer, der indgår i virksomhedens daglige drift. Aftalen omfatter ikke byggematerialer, landbrugsredskaber, inventar eller personer. Tunø Erhvervsforening forventer, at aftalen vil være med til at fremme erhvervsudviklingen på øen. Gratis for alle I Sammenslutningen af Danske Småøer håber man, at de ekstra15 millioner til kommuner med småøer vil betyde, at kommunerne vil tage flere initiativer til gavn for småøerne. - Gratis erhvervsfragt vil virkelig hjælpe småøerne, men det er mig bekendt kun Odder Kommune, der indtil videre har vedtaget sådan en ordning, siger sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen, Sammenslutningen af Danske Småøer.

Odder Kommune går forrest og bevilger gratis erhvervsfragt til beboere på Tunø. Det gavner blandt andet fåreavlen på øen.

- Når vi kommer et par måneder ind i det nye år, vil vi undersøge, hvordan det øgede tilskud til ø-kommunerne er blevet brugt. Det er netop intentionen, at det skal bruges til at nedsætte fragtudgifterne. Alle øboere har i forvejen gratis færgetransport, men vi er fortalere for, at småøernes færger bliver gratis for alle, også turisterne. Sådan fungerer det i Sverige og Finland, hvor færgen ses som en forlængelse af landevejen, siger Lise Thillemann Sørensen.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF DYRLÆGE RANDI WORM

Fåreavl i New Zealand Easy care pasning af fårene i læmmesæsonen i New Zealand - indtryk fra min tur til New Zealand i februar i forbindelse med Verdenskongressen. New Zealand valgte for mange år siden, at sløjfe produktionstilskuddet til landbruget. Fra den ene dag til den anden blev det svært for fåreavlerne at have det antal medhjælpere ansat til at passe fårene, som de hidtil havde haft. Gode råd var dyre, men en fåreavler valgte at lade fårene selv klare læmmesæsonen med naturen til hjælp. Det gik ikke uden tab, men det var jo også forventet. Kun de stærkeste overlevede og efter at have gentaget det i mange år, har fåreavleren fået en del erfaringer med, hvad der skal til for at få en tilfredsstillende produktion. Langt de fleste lammeproducenter benytter nu den produktionsform.

Kun det bedste græs er godt nok Ca. 14 dage før læmmesæsonen begynder, flyttes fårene på det areal, hvor de skal læmme. Arealet skal have et godt nok græsdække til at fårene kan afgræsse der i hele læmmesæsonen uden tilskudsfoder. Landmanden vælger som regel et lunt område med gode muligheder for læ.

på det udvalgte område i 2-3 døgn. Det giver lammene god tid til at få drukket tilstrækkeligt med råmælk og vænne sig til at følge fåret, når det flytter sig. Kun få lam mister således kontakten moderdyret.

Det tager fårene op mod 14 dage at vænne sig til et område og udvælge netop det sted, hvor de gerne vil læmme. Det har vist sig at øge antallet af lam, der overlever, når de har tilstrækkelig tid til den udvælgelse.

Ingen hjælp eller kontakt til menneskene New zealænderne holder naturligvis øje med fårene på afstand, men de færdes ikke på området medmindre det er absolut nødvendigt. Det forstyrrer fårene, hvis der arbejdes på området og den naturlige binding mellem får og lam forstyrres. Det ved

Der skal være græs nok af god kvalitet, da fåret umiddelbart efter læmning holder sig

Gode moderegenskaber hos fåret er et vigtigt element i et succesfuldt easycaresystem

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

NEW ZEALAND

Hyrden passer sin fåreflok på New Zealand

vi jo også ofte sker, når vi yder fødselshjælp, især gimmere vægrer de sig ofte mod lammene bagefter et sådant indgreb. De landmænd, jeg talte under opholdet hævdede, at de valgte ikke at blande sig, når får så ud til at mangle fødselshjælp. De valgte væddere, der gav meget få læmmeproblemer og så må naturen gå sin gang. Den dyreetiske holdning vil ikke gå i Danmark. Vi skal tage os af dyr i nød. Måske har vi mindre flokke og måske har de danske får trods store flokke mere kontakt til mennesker, så det ikke vil være helt så stor en belastning, når vi færdes i flokken alene og uden hund. Vi kan jo også vælge at tage får og lam med os til pasning under beskyttede forhold til problemet er løst. Læmningerne er blevet lettere med årene fordi, fårene har ændret udseende. Bækkenet var tidligere en flad oval åbning og nu er det mere en lodret oval åbning, som vist skematisk på nedenstående figur. Åbningen var også tidligere mere tippet nogle grader, hvor lammet nu kommer mere direkte ud. Fårene er blevet længere og vædderne naturligvis også, men samtidig er det blevet

højere stillet og køllerne er blevet relativt mindre. – En tendens som jeg også har set hos de tyske Texel. Der er flere kilo på slagtelammene. Gennem de sidste 10 år er gennemsnitsvægten på slagtelam steget 3 kg i New Zealand.

FØR NU

Tidligere havde bækkenet facon som en flad oval, hvor der var behov for hyppig fødselshjælp. Den lodrette oval giver lettere læmninger. Der sker også en tipning af bækkenet på den anden led til det positive i denne udvikling. I Danmark kunne vi gennem avlen søge hen mod bedre pladsforhold i bækkenet og

længere dyr, så der ved racer som Texel og Suffolk ikke i fremtiden vil være så megen behov for fødselshjælp. Prædatorer Under New Zealandske forhold er fårene og lammene ikke udsat for de samme faremomenter som de danske. Der findes f.eks ikke ræve eller fugle, der tager de nyfødte lam som vi kan have store problemer med under danske forhold. Naturen er dog ikke helt uden udfordringer. Storm og regnvejr kan give underafkøling af lammene, så de har svært ved at komme i gang igen. Stof til eftertanke Det var en god tur, der stadig giver stof til eftertanke. Jeg kommer indimellem stadig i tanke om oplevelser eller snakke som får mig til at se forskellen tydeligere på deres og vores produktion. New Zealand står ikke, som nogen tror, året rundt af frodige grønne græsmarker. I februar er der gult og afsveden. På østsiden af øerne er fåreavlerne således tvungent til at afslutte færdiggørelsen af deres lam i december, da de ellers ikke har tilstrækkeligt med græs til, at fårene kan klare den tørre periode.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

JENS CHR. SKOV KONSULENT I ØKOLOGISK LANDSCENTER

Et tjek på økonomien i lam Vintertiden er en god periode til at undersøge sine muligheder for at påvirke økonomien positivt i lammeproduktion. Og husk det er ikke revolutionen i et enkelt nøgletal, der reder økonomien, men rettidighed, der skaber overskuddet. 4. For sene slæt sætter græsset i stå og fører til ekstra udgift til tilskudsfoder. 5. Indkøb – husk at sækkevarer koster 85 kr. mere pr. 100 kg end løsvarer. I det følgende vil jeg belyse, hvilke muligheder der er for at påvirke disse fem forhold og hvad det betyder rent økonomisk.

Det første spørgsmål man kan stille sig er: På hvilke områder har jeg størst indflydelse på det endelige økonomiske resultat i min lammeproduktion. Eller sagt på et økonomisk sprog: Hvad er de vigtigste styringsredskaber for at nå god økonomi? Kort sagt så er det i følgende 5 parametre, der ligger muligheder, som de fleste kan påvirke:

Udnyt tilskudsmulighederne I tabel 1 har jeg sammenlignet dækningsbidrag ved græs i omdriftsarealet i tre forskellige driftssystemer. Første system – omdriftsgræs

1. Udnyt tilskud til en billig afgræsning 2. Foldskifte giver højere udbytter i græsmarken 3. Vælg frøgræsblandingerne designet til græssende får

MB Kløvergræs UDBYTTE-MARK

Optimering af græsmarksdriften Når man skal se på styringen af græsmarks-

Uden tilskud

Med EL tilskud

Uden EL tilskud

normalt udbytte

lavt udbytte

Højt udbytte

Pris

Kroner

5500 FE

Foderenheder udnyttet

med normalt udbytte og uden tilskud, næste system med ekstensivt landbrugsstøtte (EL tilskud) og lavt græsudbytte; tredje alternativ – højt udbytte i græsmarken og uden EL tilskud. Der er kalkulen regnet med en ensileringsudgift pr. ha på kr. 1353 uanset udbytte, da udsvinget i pris pr ha er meget lille ved ændret udbytte. Det højeste DB i tabellen er ved det mindre udbytte med EL tilskud og de mindste omkostninger pr ha.

Kroner

4000 FE

Pris

Kroner

6600 FE

0,60

3300

0,60

2400

0,60

3960

Hektar-støtte

2100

EL tilskud

720

I ALT

5400

5220

6060

STYKOMK. Udsæd

45,00

360

45,00

360 300

45,00

360

Diverse

300

Handelsgødning

3626

2637

300 4352

I ALT DB efter maskin + arbejdsomkostninger

4286

3297

5012

1114

1923

1048

Tabel 1 Dækningsbidrags kalkule med sammenligning af tre driftssystemer. Det viser, at det økonomiske dækningsbidrag er størst i system 2 – det med lavt udbytte og ekstensivt landbrugsstøtte (EL tilskud). Det giver et dækningsbidrag er på 1.923 kr. pr. ha.

Forskellige typer af græsarealer driften, er det vigtigt at kende mulighederne og så udnytte dem. Figur 1 viser at græsvækst varierer meget afhængig, hvilken jord man har med at gøre og hvordan man skal passe arealerne i forhold til de tilskud der kan søges. Dyrenes foderbehov er sat i forhold til forårslæmning og 10 får med lam. Omdrifts jord har halvdelen af græsproduktionen inden 1. juli og derfor kan det ikke lade sig gøre at udnytte de marker til afgræsning.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

Overskuddet af græsset skal høstes enten som ensilage i stak og wrap eller hø. Mange venter med at høste første slæt sidst i juni eller først i juli og det fører til en meget tung fordøjelig ensilage, som kan være god hvis man under alle omstændigheder har for lidt foder. Men det har den ulempe at græsset efter sen slætning er sat i stå og der går lang tid før der igen kommer vækst i græsset igen. Det anbefales derfor at holde græsset i gang og høste omkring 20. maj og 20-25. juni for at få en let fordøjelig græsensilage/wrap, og holde græsset i vækst inden den går i stå og vil sætte frø, som korn også gør. Noget af 2. slættet skal måske inddrages til afgræsning.

ØKONOMI

mmeproduktion Hyppige foldskifte Effektive foldskifter er med til at sikre god vækst i græsmarken. Græsudbyttet stiger med stigende antal folde. Fårene er specialister i at dødbide græsmarken, idet de græsser tæt på samme områder af marken og undlader andet græs, som med tiden bliver til vraggræs og skal pudses af. Græsset i de tæt græssede områder udvikler under vedblivende græsning kun et begrænset rodnet – omtrent lige så lille rodnet som der er græs over jorden og dermed er det meget følsomt for tørke. Derfor anbefales minimum 4 folde og helst flere, hvor det er muligt er med til at sikre højere udbytter i græsmarken og er samtidige med til at forebygge parasitter. En uge på et areal og tre uger fri er optimal.

er især cikorie, kommen og kællingetand der er nemme at etablere sammen med græsfrø.

Prisen på tilskudsfoder Er der høstet ensilage/wrap eller hø af god kvalitet og fordøjelighed kan foderplanen sættes sammen så den er billigst mulig – dvs. med begrænset indkøb af tilskudsfoder.

gødning. Her er græsproduktionen typisk lav, men stabil hen over sommeren, hvorefter produktionen går helt i stå hen på efteråret. Da lammenes foderbehov stiger hen over sommeren, er det derfor vigtigt at følge græsvæksten nøje og være parat til at reducere dyreantallet på arealet i tide. Foldskifte på permanente arealer er ofte vanskelig at praktisere, men fordelen ved at gøre det er lige så stor som ved foldskifte på omdriftsarealer. Det grundlæggende princip er at praktisere hård afgræsning på mindre areal i kort tid ad gangen. Det sikrer de høje udbytter.

Der stor forskel i priserne om der indkøbes sækkevare eller der kan købes varer i løs vægt. Nogen har mulighed for at alliere sig med en nabo som indkøber i løs vægt og har en god pris og kan dermed udnytte stordriftsfordelen – selv om de ikke selv har pladsen til det. I figur 2 har jeg ud fra samme foderplan beregent betydningen af om fåreavleren må indkøbe foder til sækkevarepriser eller der er mulighed for at opnå rabatter ved indkøb af løsvarer. Beregningen viser at der er over 100 kr. i besparelse pr. moderfår ved at kunne indkøbe tilskudsfoder til løsvarepriser

Valg af græsblanding ved omlægning Græsblanding 52 er designet til får og giver en god tæt græsmark med en jævn produktion. Og græsblanding 53 er designet til slæt og afgræsning ved at have tidlig græsser og Timote så den også egner sig til hø. Derudover bruges blanding 26 på fugtige permanente arealer og blanding 24 på ekstrem tørre arealer. Vil man gerne have urter med i græsblandingerne kan det købes separat og blandes i græsfrøblandingen. Det

Permanente græsarealer har en fladere og senere vækst end omdriftsarealerne, derfor skal der ofte mere areal til først på sæsonen, og arealet kan reduceres senere for at høste slæt senere. Permanente græsarealer med MVJ-ordning er det vi ofte betegner som naturarealer uden

Tal viser et får med lam

Figur 1. Dækningsbidragskalkule for en besætning med vinterfodring med behov for indkøb af tilskudsfoder. Der er sammenlignet med indkøb af tilskudsfoder til løsvarepriser og sækkepriser

Løs pris

Sække pris

UDBYTTE

Mængde

Stk. Pris

Kroner

Mængde

Stk. Pris

Kroner

Udsætterfår

0,200

3,00

0,200

3,00

Lam 23 kg sl.vægt

1,600

36,00

1325

1,600

36,00

1325

Uld

5,000

Skind

1,000

Fårepræmier

Gødningsværdi ab lager

364

0,15

364

0,15

I ALT - UDBYTTE

1424

STYKOMKOSTNINGER

Øre/FE

Græsensilage

165

1,30

215

Korn

1, 43

Soja/raps

2,83

Roepiller

1,77

Mineralblanding

1424 FE

Øre/FE

165

1,30

215

2,28

146

3,55

2,62

105

Afgræsning

492

0,80

394

492

0,80

394

Klipning

35,00

Byghalm, strøelse, kg

30,00

Dyrlæge, diverse

I ALT - STK. OMKOSTNINGER

783

1023

783

D.B. pr moderfår

Konklusion Konklusionen er at de billigste foderenheder hentes ved afgræsning og at græsvæksten kan optimeres ved brug af hyppige foldskifte og ved høst af overskuddet af græs tidligere

402

end medio juni for at holde græsset i gang. Man skal sørge for at udnytte tilskuddet og accepter lidt lavere udbytter, for det giver i længden bedre dækningbidrag. Udnyt at græsset vokser langt hen i vinteren, så tilbyd

1126 298

din nabo at pleje frøgræs- eller græsmarker i efteråret. Og kan man finde nabo og alliere sig med om indkøb afsojaskrå, rapskage eller korn til løsvarepriser, så er der 85 kr. at spare pr. 100 kg i forhold til sækkevarer.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF DYRLÆGE RANDI WORM

Forskel på ulve- og hundebid Der er forskel på ulvebid og hundebid, men kontakt altid en professionel vildtkonsulent for at være sikker på, hvilket rovdyr, der har været på besøg I dette efterår har vi set spor efter ulve. De har ædt både får og lam i Sønderjylland og et par kalve ved Hemmet. Det er ikke rart at stå op til døde får. Desværre er det ikke altid kun det ene dyr, ulven dræber, om end det ville være nok til et måltid. Årsagen er indhegningen, så byttedyrene ikke kan nå at flygte ved angrebet og derfor er lette ofre sammenlignet med den vilde natur, hvor de kan flygte. Tre fåreavlere i Sønderjylland har mistet dyr til ulven. Den ene avler troede i første omgang, det var et hundebesøg, der var årsagen til døde får. Derfor er det godt at vide lidt om forskellene på ulve- og hundeangreb. Men man bør altid kontakte professionelle til at afgøre hvilket rovdyr der har angrebet ens dyr.

Bid af ulv eller hund Ulve: Dræber med dybe bid flere steder på kroppen. På voksne får er det oftest i lår, strube, hals og nakke. Mindre lam tager de tværs over ryggen. Det bedste overblik fås ved at flå dyret, så kan man se dybden og placeringen af biddene. Ulven har en forkærlighed for de indre organer. Derfor er der ofte et bid lige bag forbenet, hvor den har taget hjertet. Evt. bid i bug, samt et dybt bid i struben, der har været det dræbende. Hunde: Sædvanligvis mange små bid, nappende og rivende bid over hele dyret, ikke mindst på benene. Stor variation i biddene fra

Karakteristisk ulvebid i strube, bag forben og foran lår.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

kontante dødelige nakke- eller halsbid til bid over hele kroppen uden, at byttet er dræbt. Ofte er der flere dyr med rive- eller bidskader, og de fleste bid sidder lavere på dyret end ved ulvebid (ben kontra lår). Hunde æder ofte ikke byttet. Man kan ofte finde totter af uld i nærheden af byttet. Skaderne er ofte ikke dybe. Når det er sagt, er der naturligvis en stor variation, der alligevel gør det svært at adskille. Og så er det jo godt, vi har vildtkonsulenterne fra Naturstyrelsen. De kontaktes, når man har skader på får og lam. Indtil videre undersøger de spyt, som findes på fåret, for at fastslå, om det er ulv eller hund, samt evt. ulvens alder

ULVE I DANMARK

Under huden ser det voldsomt ud

og køn. I Tyskland kender man så meget til de enkelte ulveflokke, at vi kan få at vide, hvor ulven stammer fra.

Så derfor kontakt vildtkonsulenten ved mistanke om ulvebid på fårene. Vildtkonsulenten kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside under medarbejdere. Her finder man så den lokale konsulent.

Erstatning I Danmark har vi via hundeforsikringen mulighed for at få erstatning for får og lam, der er skadet eller bidt ihjel af hunde. En del af bidraget til hundeforsikringen går til denne forsikring, så alle kan få erstatning uanset om hunden og dens ejer kan findes. Der skal naturligvis en beskrivelse til fra dyrlægen.

Ulvebid og tab som følge af disse bid erstattes af det offentlige. Der er dog ikke erstatning for produktionstab.

Indhegning Kan vi selv gøre noget? Ja, vi kan hegne vores dyr ordentligt ind, både så vores dyr bliver inde og rovdyrene bliver ude. Tyskerne har følgende råd til ulvesikre indhegninger til får: - Spændingen skal være mindst 4000 volt overalt på hegnet - Spændingen skal kontrolleres dagligt

Afstanden mellem pælene må højst være 10 m Strømførende tråde skal altid være så stramme, at de ikke rører jorden 4-9 strømførende tråde, mindst 90 cm højt, men hellere 120 cm. I nogle tilfælde højere Højst 25 cm mellem trådene Afstand fra jorden til nederste strømførende tråd højst 20 cm Indhegninger, der ikke anvendes, skal slås fra Vegetationen under hegnet holdes nede Advarselsskilte om elektrisk hegn sættes op

Lydbånd, lys og viftende bånd har en vis afskrækkende virkning. Endelig kan Pyrenærhunde og en anden italiensk fårehund beskytte fårene. De går i indhegningen sammen med fårene og er specielt fremavlet til dette brug. Scenarierne kan være skræmmende, så vi må jo vænne os til at forebygge, når ulven kommer i nærheden.

Når ulven angriber voksne får, sker det ofte med dybe bid i strube, hals og nakke.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF CARSTEN E. CALLISEN, BIOLOG

Ulven i Danmark Ulven (Canis lupus) er det landpattedyr, der har den største udbredelse. Den findes i Europa, Asien, Nordamerika og Nordafrika. I ulvens udbredelsesområde udsættes den for temperaturer fra +50 til -56 grader C, det er der ikke ret mange dyr, der kan klare. Ulven har siden 1992 været beskyttet af EU´s habitatdirektiv og i dansk lovgivning også efter jagt og vildtforvaltningsloven. Det betyder at man hverken må jage eller indfange ulve. Hvis man ønsker at regulere en ulv, skal man have tilladelse fra Naturstyrelsen.

Ulvens vandringer Unge ulve forlader typisk deres forældre i 1-3 års alderen. Jo før de gør det, jo større er chancen for, at de begiver sig på længere vandringer. Thy-ulven, der blev født i foråret 2009, kom nok allerede til Danmark i 2010. Den kom fra Milkel-territoriet i Sachsen i det gamle Østtyskland, og afstanden til Thy, hvor ulven blev fundet, er ca. 780 km. Man ser ind imellem, at ulve kan vandre over 1000 km væk fra deres forældre. En etårig hanulv med GPShalsbånd vandrede på 47 dage i 2009 over 1550 km. Indtil videre er der kun observeret enkelte (han)ulve i Jylland. Flokkene opstår tit, men ikke altid, når to ulve får hvalpe, og det kræver jo hunulve i Jylland. I Tyskland, hvor ulvene lever af det samme som i Danmark, er flokkene på omkring otte individer året rundt. Da flokstørrelsen bl.a. er afhængig af, hvilke byttedyr ulvene jager, regner man med, flokkene vil få samme størrelse i Danmark. Man regner med, at mange af de observationer, der er af ulve, i virkeligheden er hunde,

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

det viser sig nemlig, at mange mennesker ikke kan skelne ulve fra nogle af de store hunderacer som f.eks. sibirian husky, grønlandshunde og forskellige ulvehunde.

Ulvens pladsbehov En del mennesker, der har deltaget i debatten om ulve, mener ikke, der ikke er tilstrækkeligt med vilde områder i Danmark til, at der er plads til ulve her. Men ulvene har ikke brug for vilde og øde områder. I Tyskland er der eksempler på, at ulve har haft deres hule med unger kun en halv kilometer fra en travl vej. I Europa findes ca. 10.000 ulve, der næsten kun lever i kultiverede landskaber som vores. Man regner med, der i fremtiden er plads til omkring ti familiegrupper, ca. 80 ulve, i Jylland.

Ulvens fødebehov Ulven har brug for to ting for at kunne overleve: Føde nok og steder til at gemme sine unger. Det første er der i kraft den store hjortebestand i Jylland, og at gemme sine unger kan den jo nok finde plads til, som ræve og grævlinger altid har gjort. Voksne ulve har brug for 3-5 kg kød i døgnet, men de kan faste i op til to uger.

ULVE I DANMARK

I 2012 blev den døde Thyulv det første bevis på, at ulven er begyndt at genindvandre til Danmark. Allerede i 2010 havde Naturstyrelsen observeret ulvespor i Sommersted ved Vojens, og siden havde der været flere tegn på ulve i Jylland. Der er observeret mindst tre ulve i Danmark, alle hanner.

dige kæledyr, kan dræbe adskillige får på en gang.

Ulvens farlighed Mange er nervøse for, at det rovdyr, vi kalder menneskets bedste ven, er i fare, men det viser sig at fire ud af fem ulveangreb på hunde er på jagthunde under jagt. I Sverige har man konstateret at risikoen for at miste en hund, er 1 ud af 5000 jagtdage, hvilket er nogenlunde det samme antal, som bliver kørt ned i de ulveområder, som tallene stammer fra. I Europa, hvor man regner med, at der er mellem 10.000 og 20.000 ulve, er der kun 4 mennesker, der er blevet dræbt af raske ulve de sidste 50 år. I Skandinavien skete det sidste ulveangreb på mennesker for over 130 år siden i Finland. Ifølge EU´s habitatdirektiv kan man få lov til at fjerne en bestemt ulv, hvis den udgør en fare for mennesker, eller hvis man ikke kan få den til at stoppe med at tage husdyr. I Tyskland, hvor der har været ynglende ulve siden år 2000, har man ikke fundet det nødvendigt at tage dette i brug. I Sverige har man nogle gange fjernet ulve, der har været til fare for husdyr.

I jagtsæsonen 2011/12 blev der i Jylland nedlagt 82.671.rådyr og 7.461 krondyr. Med så store bestande må man forvente, at husdyr kun kommer til at udgøre en meget lille del af ulvenes kost. I Europa er får det husdyr, der tages klart flest af, men en undersøgelse i det østlige Tyskland har vist, at fårene kun udgør 0,6 % af ulvenes føde.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at vi nu om dage kan beskytte vores husdyr med effektive elhegn, der nedsætter risikoen for ulveangreb væsentligt. Vi har mulighed for at følge vores genindvandrede ulves færden og adfærd tæt. Hvis enkeltindivider viser sig farlige for mennesker, så kan vi gribe ind som man ville gøre i Tyskland og Sverige.

Læs mere: Mogens Trolle og Thomas Secher Jensen: Fakta om ulv i Danmark. (www.naturhistoriskmuseum.dk/UlvFig/ UlvFaktaPrint2.pdf) Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/ Artsleksikon/Dyr/Pattedyr/Rovdyr/Ulv/) Ulve har ikke brug for store, øde områder, de kan sagtens leve i kultiverede landskaber. Her ses en af de danske hanulve ved Harrild Hede. (Foto: Hans Poulsen)

Det er især dårligt indhegnede husdyr, der angribes af ulve. Både i Sverige og Tyskland findes der udførlige anvisninger på, hvordan man hegner sine husdyr inde. Det sker, at ulve og andre rovdyr, dræber mange dyr i en indhegning. Dette skyldes en kombination af rovdyrets naturlige jagtinstinkter og den underlige situation, der opstår i en indhegning. I naturen vil rovdyr sjældent dræbe flere byttedyr, end de har brug for, blandt andet fordi det kræver meget energi at fange et bytte. I naturen flygter de andre byttedyr, men i en indhegning vil de fare forvildede rundt i rovdyrets nærhed, og det kan resultere i at mange bliver dræbt. Der er jo mange eksempler, også i Danmark, på, at hunde, som ejerne betragter som uskyl-

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF REDAKTØR ANNI HEIBERG

Gode erfaringer i Sydafrika:

Anatolske hyrdehunde Sygeplejerske Marianne Eilsøe har arbejdet med anatolske hyrdehunde i Sydafrika. Her har farmerne gode erfaringer med at bruge hundene til at beskytte deres dyr mod de afrikanske rovdyr.

I Sydafrika opdrættes den anatolske hyrdehund til at beskytte farmernes får og geder mod rovdyr, og den har vist sig at være en effektiv beskytter.

I Sydafrika er det ikke ulve, landmændene frygter at få besøg af i indhegningen. De sydafrikanske fåre- og gedeavlere har til

Gepard

gengæld problemer med en særdeles effektiv dræber, geparden. Mange geparder lever tæt på landbrugsjorden, og geparderne kan finde sig et let bytte i fåreflokken. Det sker bare yderst sjældent. Landmændene i Sydafrika har fundet løsningen, der kan beskytte deres dyr, og løsningen hedder den anatolske hyrdehund. Hyrdehunden holder geparderne effektivt på afstand, og dermed løser den to problemer: Den beskytter landbrugsdyrene, og den yder samtidig en aktiv indsats i arbejdet med at redde geparden fra udryddelse. Hvis ikke de anatolske hyrdehunde passede på, ville flere geparder angribe og dermed risikere at blive skudt af farmerne. Og det ville være en katastrofe for det truede dyr. Kæmper mod udryddelse Ved indgangen til det 20. århundrede anslog man, at der samlet var omkring 100.000 geparder i Afrika og i visse egne af Asien. I dag anslår man, at der kun er 7.500 geparder tilbage, og mindre end 1000 af

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

dem findes i Sydafrika. Geparden er verdens hurtigste landdyr, men det hurtige dyr er ved at tabe kampen for overlevelse. Den sydafrikanske organisation Cheetah Outreach kæmper for gepardens overlevelse, og her spiller den anatolske hyrdehund en meget vigtig rolle. Hyrdehundens evne til at beskytte landbrugsdyr mod geparder, og dermed også indirekte redde gepardens liv, betyder, at Cheetah Outreach ikke blot opdrætter geparder. Organisationen opdrætter også anatolske hyrdehunde, som de forærer kvit og frit til de sydafrikanske farmere. - Anatolske hyrdehunde forhindrer, at geparder bliver skudt. Derfor er de et vigtigt våben i kampen mod udryddelse, fortæller Marianne Eilsøe. Marianne har arbejdet i Cheetah Outreach i tre måneder, hvor hun hjalp til med opdræt af både geparder og hunde. Geparderne i Cheetah Outreach opdrættes ikke til udsætning, men bruges til at give publikum mulighed for at møde det truede

ANATOLSKE HYRDEHUNDE

beskytter får dyr og skabe opmærksomhed om de vilde artsfæller.

rier, der viser den anatolske hyrdehunds dedikerede og modige adfærd.

- På Cheetah Outreach holder man også får, og organisationen bruger fårene i arbejdet med at opdrætte hvalpe til de sydafrikanske farmere. Hvalpene kommer sammen med deres mor ind til fårene allerede i deres første levedøgn. De vokser op med fårene i indhegningen og knytter derfor et tæt bånd til dyrene. Det betyder, at hundene helt instinktivt vil beskytte fårene med deres eget liv, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Marianne Eilsøe.

- Det er meget opmærksomme og beskyttende hunde, og man kan stole på dem. Der var for eksempel en ged, der skulle have kid, og den forlod flokken og marken. Hunden fulgte geden og kom retur med det levende kid i munden og med moderen ved siden af.

Stærkt reducerede tab Cheetah Outreach udvælger omhyggeligt de landmænd, der tilbydes en gratis hvalp. Det skal være farmere, der er engagerede i arbejdet med hundene, og farmerne får omhyggelig instruktion i at arbejde med den anatolske hyrdehund. Cheetah Outreach sikrer samtidig hundene den bedst mulige start hos farmerne ved at give gratis foder og betale dyrlæge det første år, hundene er hos deres nye ejer. Og successen er til at tage og føle på. De anatolske hyrdehunde arbejder nu på en lang række farme i Sydafrika, og her har de på det nærmeste udryddet problemet med angreb fra rovdyr. - De steder, hvor hundene arbejder, er tabene reduceret med 95 til 100 procent. Der sker stort set ikke overfald. Hundene går sammen med dyreflokken, og de landmænd, der har anatolske hyrdehunde, har ikke problemer med at holde geparderne på afstand. De holder sig som regel helt væk, fortæller Marianne Eilsøe. - Den anatolske hyrdehund vil forsvare sin dyreflok med livet som indsats, og jeg har for eksempel været med til at pleje en hyrdehund, der var blevet såret efter nærkamp med en leopard. Hyrdehunden vandt kampen mod leoparden, og flokken led ikke tab.

- Der var også den syv måneder gamle hund Crickey, der havde fået alvorlige skader efter et leopardangreb. Ejeren tog hunden til dyrlægen, og bagefter kom den på rekreation hjemme på farmen. Men den stak af om natten og løb 14 km tilbage til sin fåreflok. Selvstændig hund En del danske fåreavlere er begyndt at overveje brugen af vagthunde som værn mod ulve, og Marianne Eilsøe mener godt, den anatolske hyrdehund kan være et bud på en effektiv vagthund i Danmark. Men hun understreger, at der er tale om en selvstændig og dominerende hund, der ikke egner sig til førstegangs-hundeejere. - Hunden er meget hengiven over for sin ejer, den er modig og ikke underdanig. I Sydafrika løber den frit omkring døgnet rundt, men den kan godt være indendørs og være familiehund, siger Marianne Eilsøe. - Den anatolske hyrdehund er frygtløs, og ulven vil ikke have en chance. Men hvis der kommer en ulveflok på femseks ulve, så kan hunden ikke klare det. Men det vil jo nok også ligge et stykke ud i fremtiden, og man kan måske have mere end én hund, siger Marianne og understreger:

Cheetah Outreach arbejder for gepardens overlevelse og opdrætter både hyrdehunde og geparder. Geparderne udsættes ikke, men giver publikum mulighed for at møde den truede dyrerace.

Den anatolske hyrdehund Racen menes at være 6000 år gammel og stammer fra Tyrkiet. Her opdrættes den til at beskytte får og geder mod ulve og bjørne. Det er én af verdens største hunderacer, og den er ofte højere end Grand Danoisen. Højde 70-80 cm, vægt 50-65 kg. Det er en selvstændig, beskyttende og vedholdende hund. Marianne Eilsøe har plejet flere hunde, der er kommet til skade efter mødet med Afrikas rovdyr.

- Men hunden skal ikke gå i et område, hvor der er offentlig adgang. Det vil være for risikabelt, hvis fremmede går hen for at klappe hunden. Til gengæld er det ikke en hund, der vil hoppe ud af indhegningen og gå til angreb på folk, siger Marianne Eilsøe.

Trofaste beskyttere Marianne Eilsøe kan fortælle mange histo-

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

AF DYRLÆGE RANDI WORM

NYT FRA DYRLÆGERNE

Ondartet katarrfeber Ondartet Katarrfeber er ikke et stort problem hos får, men det kan have dødelig udgang for kreaturer, der smittes af får. Det er en sygdom, som man bliver meget forskrækkede over fordi der ofte er voldsomme symptomer hos kreaturer. Som regel er det kun et enkelt kreatur i en flok, der udvikler det og dør. Smitten bærer fårene ofte uden at vise tydelige symptomer. Sygdommen skyldes et herpes virus, der ikke kan overleve udenfor værten. Fra dyret smittes til sygdommen bryder ud kan der gå op til 200 dage. Det er cellerne i blodkarrenes vægge, der angribes og giver dette fatale forløb Symptomer hos kreaturer: Tåreflåd efterfulgt af betændelse i øjnene, hvor øjeæblet bliver mælket. Høj feber. Sår i mundhule, diarre og dysenteri. Senere får dyret fortykket hud, betændelse i hjernen foruden almen svaghed og meget anstrengt åndedræt. Forløbet kan være langvarigt, men med disse symptomer ender det altid fatalt. Man regner ikke med,

det kan smitte mellem kreaturer, men at disse modtager smitten fra får. Symptomer kan ses hos får. Det sker som regel, når der kommer nye dyr i en flok. Her er symptomer også øjenflåd og blindhed (betændelse i øjet), men symptomerne aftager som regel efter en uge, hvor fårene får synet igen medmindre anden infektion er stødt til. Kødracerne har færrest og mildest symptomer mens korthalefår såsom gotlandske pelsfår er væsentlig mere syge med en feber periode. Det er nødvendigt at sikre fårene får vand og foder indtil de begynder at se igen.

For omkring 10 år siden tog jeg nogle blodprøver i en besætning med hyppige indkøb af får og hvor der også var kreaturer. Veterinærinstituttets afdeling på Lindholm undersøgte dem. Her viste det sig at en del af fårene var smittede og det stemte med symptomerne, hvad var mere overraskende var blodprøverne fra kreaturerne, der viste, at flere af dem havde antistoffer uden, at ejeren havde bemærket sygdom. Anledningen var et enkelt kreatur med symptomer fra øjnene og symptomerne hos fårene.

Kursus for fåreavlere

Hvad kan jeg gøre for at løse mit Maedi problem eller minimere det? Sted: Hohenwarte, Siltoftvej 2, 6280 Højer Tid: 3. Januar 2014

Program: Kl. 10.00 Introduktion til en dag om Maedi i fårebesætninger (Randi Worm) 12-1400 flokke er registreret gratis i Maediprogram. Hvordan omkring de 8000 andre flokke? Kl. 10.10 Grundlæggende viden om Maedi (Prof. Martin Ganter) Kl. 10.30 Økonomi i Maedi-positive flokke (Jens Chr. Skov / Bjarne Hansen)

Kl. 11.00 Udryddelsesprogram i to flokke (Randi Worm / Jeppe Monska) Kl. 11.15 Risikofaktorer og kontrolprogrammer til reduktion af Maedi forekomsten eller sanering af Maedipositive flokke (Prof. Martin Ganter) Kl. 12.00 Frokost Kl 12.45 – Emne fortsat fra formiddagen med Martin Ganther

Kl.13.30 Test af væddere i positive flokke (Dyrlæge studerende Anne Kathrin Hartmann) Kl. 13.40 Ny testmulighed for genetisk disponering for Maedi-Visna Kl. 13.50 Workshop - grupper til diskussion af muligheder Kl. 14.30 Spørgsmål til Prof. Martin Ganther Kl. 14.55 Afslutning

Prof. Martin Ganther kommer fra Universitet i Hannover, hvor han er professor for de små drøvtyggere. Her har de foruden klinikken for de små drøvtyggere også eget laboratorium for disse. Her sendes også en del

danske prøver til, da vi jo ikke har så store muligheder i Danmark. Afdelingen har forsket noget i sanering for Maedi og forskellige undersøgelser, så overvågningen kan gøres billigere.

Martin Ganther taler på let forståeligt engelsk.

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

Pris for deltagelse: 240 kr. Tilmelding til Randi Worm.

Danmarks bredeste program af Kvalitets Øremærker – til laveste priser med hurtig levering Se hele det store udvalg på www.destronfearing.dk til alle dyregrupper.

Serie øremærker til får Billede

Navn

Ofﬁciel pris i kr./stk. 1-9 stk.

10 og derover

SnapTag 1 + ST 1

8,50 kr.

7,00 kr.

SnapTag 2MM + ST 2MM

10,50 kr.

9,00 kr.

SnapTag 2MM + ST 2MM / DT 1

22,00 kr.

18,90 kr.

SnapTag 10U + ST 10U

5,50 kr.

4,55 kr.

SnapTag 2U + ST 2U

6,00 kr.

4,95 kr. 120 kr. / stk.

SnapTagger

Slagtelams mærker Billede

Navn

Ofﬁciel pris i kr./stk.

SnapTag 1 m/u løbe nr.

3,10 kr.

SnapTag 10U m/u løbe nr.

3,60 kr.

SnapTag 2U m/u løbe nr.

4,10 kr.

SnapTag 2MM / DT 1 (FDX)

15,60 kr.

Slagtelams Clips Række a 20 stk.

2,69 kr. Min. Bestilling 100 stk.

Clips Tang

350 kr.

Det er let at bestille direkte hos os på Tlf.: 36 49 33 44 Eller via dyreregistrering & www.webdyr.dk Bemærk - - - Bemærk - - - Bemærk - - - Bemærk - - - Bemærk - - - Bemærk

Alle priser er inkl. VFL’s gebyr på 2,20 kr./serie sæt og 1,10 kr./erstatnings og slagtelams mærker.

NYT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Medlemsnyt Distrikt 1

Distrikt 3

Generalforsamling 2014

Dansk Fåreavl – Distrikt 3 – Vestjysk Fåreavl

Medlemmer inviteres til Generalforsamling lørdag, den 22. marts kl. 13.00 på Landbrugsskolen i Brønderslev. Dagsorden ifølge vedtægter, som også vil fremgå i blad nr. 2. Yderligere oplysninger hos Anders Sørensen, formand for Distrikt 1.

Distrikt 2. Generalforsamling 2014 Lørdag den 22. marts kl 14.00 mødes vi i Junget Forsamlingshus, Fjordvej 98, Junget, 7870 Roslev. Her vil fåreavler Gitte Gibson guide os igennem, hvordan man tilbereder får til lækker mad. I løbet af eftermiddagen skal vi også se hende og Adrians fårebesætning på Jungetgårdvej 20, 7870 Roslev. Generalforsamlingen afholdes ifølge foreningens vedtægter i Junget Forsamlingshus og foreningen er vært ved en kop kaffe. Vi dækker op til aftensmad, hvor vi nyder en god middag baseret på det tilberedte fårekød. Så mød op til en hyggelig, lærerig og anderledes generalforsamling i distrikt 2. Gerne tilmelding senest onsdag den 19. marts til Karsten Villadsen tlf. 2441 4430. Med venlig hilsen Bestyrelsen

Pasning af får og lam ved læmning Der afholdes temadag hos Niels Ole Kristensen og Mariann Aastrup, Bavnehøjvej 19,9541 Suldrup lørdag 15/2 2014 kl. 13:30. Indlæg ved dyrlæge Anne Nymand. Der serveres kaffe og kage. Pris pr person 50 kr. Vi har 41 får, der skal læmme i år; 20 Oxforddown- og 21 Suffolk får i tidsrummet fra den 27. januar til 6. marts. Max 25 personer og tilmelding inden 10/2 til Niels Ove Kristensen på tlf. 23967197 efter først til mølle princippet.

Generalforsamling afholdes torsdag den 20. marts 2014 kl. 19.30 på Vestergaards Hotel, Videbæk. Forud for generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00. Dagsorden vil fremgå i blad nr. 2. Bestyrelsen

Distrikt 6 Vi holder generalforsamling tirsdag, den 18. februar k. 19.30 i mødelokale på Landbrugsrådgivning Syd, Ndr. Boulevard 95, 6800 Varde. Dagsorden ifølge vedtæger. 1. valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Regnskab. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant. 5.Valg af revisor. 6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt Med venlig hilsen Bestyrelsen

Den 23.november 2013 afholdtes arrangementet ”Ulven kommer” med meget skuffende deltagelse, så det blev i stedet for til et rundt-bordsamtale i familie Bergholdts hyggelige mødelokale. En fåreavler fortalte om sine erfaringer med døde og skambidte får i september. Han troede først at det var hundeangreb og ringede rundt til en anden fåreavler, en jæger og politiet. Den næste dag var fårene helt rolige men alligevel lå der to døde. Naturstyrelses eksperter blev tilkaldt og bekræftede at det var en ulv, som dræbte fårene. Det blev til 7 døde får og flere sårede ved tre angreb. Vildtkonsulenten oplyste at ulven er et fredet dyr og normalt meget sky. Ulvene kommer sydfra over grænsen. De løber nemt 100 km per dag. De to ulve i Midtjylland er to brødre, som stammer fra Sachsen i Østtyskland. Indtil nu er der kun observeret hanulve i Danmark. Men der vil komme flere dyr i fremtiden, fordi ulvebestanden i Tyskland vokser og ungerne presset til at

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

flytte. Hvis man som fåreavler har fået et angreb på fåreflokken, skal man henvende sig straks til Naturstyrelsens vildtkonsulenter. De tager prøver fra ulvespyt i sårene, derfor er det vigtigt at holde ræve og hunde væk fra de døde dyr. Prøverne samles og sendes til undersøgelse. I dag kan man igennem DNA-prøver fra spyt eller fra ulvelort, bestemme ulvens identitet. Men man kan se tydeligt om det var en ulv eller en hund, som dræbte dyret. Ulven går efter struben og hvis man pelser fåret, kan man se og måle hullerne fra hjørnetænderne. Man får erstatning for de dræbte får, hvis de var forsvarlig hegnet. Men der ingen klare regler endnu, hvor mange tråde hegn betragtes som normal indhegning. Det vil være dejligt, hvis der engang bliver givet tilskud til ulvesikkert hegn i udsatte områder. Indtil nu går man ud fra at ulve ikke springer over hegnet men graver sig under. Vildtkonsulenten mente at et langt snor med blafrende stofstrimler rundt om indhegningen vil kunne holde ulven væk. I andre lande findes der beskyttelseshunde, som går sammen med fåreflokken hele året rundt og skulle være særdeles effektive. Det var et meget informativt møde og distrikt 7 siger tak til foredragsholderne og de få deltagere.

Distrikt 8 Fyn med omliggende øer Foreløbig plan for arrangementer i 2014 (Se mere på www.sheep.dk og Landbrug Fyn) 1. Sent Januar 2014 Følgesygdomme i forbindelse med læmning, Fåreavler Asger Markussen vil give gode råd fra sin store erfaring – på et dansk i fåreholderhøjde 2. Uge 8. Besætningsbesøg hos Hans Henning Nielsen på Langeland (Texel) Derefter Webdyr for alle ved Hans Henning og Svend Dahl. 3. Generalforsamling i Distrikt 8 Fyn afholdes den 11. marts 2014. Kl.19.30 hos Bente Foss Øxnebjerg Mølle, Odensevej 121, 5610 Assens. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning; 3. Regnskab; 4. Budget; 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant; 6. Valg af revisor og revisorsuppleant; 7. Indkomne forslag; 8. Evt.

YT FRA RACEFORENINGER OG DISTRIKTER

Forslag til dagsordenen skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. 4. Start april dyrskuemøde Plan og regler gennemgås, deriblandt trækkernes påklædning m.m. der er heldigvis flere nye udstillere, der ikke er inde i historien omkring dyrskuer. 5. Sommer møde med grill og foredrag ”Fra bonde karl til skriver karl” v/ Anders Kurt Simonsen, som vi Fynboer kender fra den først læste side i Landbrug Fyn ( Bagsiden med AKS.) På bestyrelsens vegne, Kurt Lyder

MAD-OPSKRIFT

Lammekød i karry 4-6 personer 1,5 kg lammebryst eller hals 1-1,5 kg hvidkål 1 stort løg 4 gulerødder 30 g fedtstof 2 spsk. karry En kvist løvstikke 2 dl vand Groft salt og peber Salt af ½ citron 1 bdt. persille Tilbehør:

Distrikt 9 og 10

Groft hjemmebagt rugbrød

Skær lammebrystet i portioner. Skyl og snit hvidkålen fint. Pil løget og skær det i terninger. Skræl gulerødderne og skær dem i 5 cm stykker. Varm fedtstoffet i en gryde. Kom karryen i fedtstoffet og svits det lidt. Svits kål, gulerødder og løg i gryden. Tilsæt vand, løvstikke, salt og peber. Læg lammekødet i gryden. Lad det hele småsnurre til kødet falder fra benene, og kål og grøntsager er godt møre. Ca. 1 time. Smag retten til med citronsaft, salt og peber. Server med hjemmebagt rugbrød og hakket persille.

Invitation til Generalforsamling 22. marts med foredrag og fællesspisning. Dagsorden iflg. vedtægterne. Mød din bestyrelse og andre medlemmer og få en snak om vores fælles interesse – fårene. Sæt kryds i kalenderen allerede nu og læs mere om arrangementet i Blad nr. 2. Vi mødes lørdag 22. marts 2014 kl. 13.00 på Rønnede Erhvervscenter, Center Alle, Rønnede. Tilmelding til Pia Madsen, tlf. 48210056/26144450 eller mail: birkedal3320@post.tele.dk

Tilmelding til Fårets dag Som de foregående år afholdes FÅRETS DAG Påskelørdag. Datoen er lørdag 19. april 2014. For at arrangementet bliver så alsidigt som muligt, opfordrer vi alle, der mener at kunne tilbyde publikum en oplevelse, at melde sig til. Der må være mange små lam denne påske. Man skal være medlem af Dansk Fåreavl og have en gyldig M3-status attest, så deltager man i den gratis fælles annoncering. De deltagende besætninger offentliggøres i Blad nr. 2 og arrangementet lægges også på hjemmesiden. Tilmelding skal ske inden 20. januar 2014 til Annette Panduro, tlf. 42785673 eller mail: stengaarden@petersen.mail.dk

Spis dit får FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

FÅR Tidsskrift for Dansk Fåreavl - ISSN: 1902-7168 Udgiver:

Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1620 København V. Redaktører: Anni Heiberg og Povl Nørgaard, Filmbyen 21, 8000 Århus C. Mail: tidsskrift@sheep.dk

Distrikt 5 Generalforsamlingerne i Distrikt 5 afholdes lørdag d. 1. marts kl. 16.00 hos Gitte Kobberøe og Preben Madsen, Toftagervej 1, Ø. Alling. 8963 Auning

Støtteforeningens generalforsamling kl. 16.00

Tryk: Annoncer:

Silkeborg Bogtryk A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf. 8682 1655 Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtryk A/S, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, Tlf. dir. 4698 1592, Fax 8682 1128, mail: nl@sb-s.dk.

Udkommer 6 gange årligt. Gengivelse af artikler m.v. er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Udgiver og trykkeri påtager sig intet ansvar for annoncefejl m.v. FÅR nr. 5 aﬂeveret til Post Danmark den 20.12 2013.

FÅR nr. 2 2014 Deadline for debatindlæg til FÅR nr. 2 2014 er d. 1. februar 2014. Læserbrev max 400 ord. Artikler aftales på forhånd med redaktørerne.

Derefter:

Distrikt 5’s generalforsamling Dagsorden ifølge vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant 5. Valg af revisor og revisorsuppleant 6. Indkomne forslag 7. Evt. Venlig hilsen Bestyrelsen Efter generalforsamlingerne er der arrangeret lammespisning i Voer Forsamlingshus kl. 19.00 i samarbejde med de kendte Aase og Bertel samt distrikt 5. Nærmere herom senere i lokale blade og på Dansk Fåreavls hjemmeside.

SPINDING/KARTNING af

Deres egen uld og mohair f.eks. til: Forskellige strikkegarner. Flor til filt eller dynesyning. Plaider eller beklædning, i samarbejde med væveriet ACONDRIA. SALG af Karteflor til filtning, spinding eller fyld. Dansk uldgarn, mange flotte farver.

NYT-NYT FRA Animax og VikingDanmark

SELEN/IOD OG KOBOLT nu i bolus-form, der frigives over 5-6 måneder i dyret For eksempel: Selen, Iod og Kobolt

pr. lam fra kr

14,-

Dejlige Sweaters og uldsokker. Ring og hør nærmere!

H. HJELHOLT´S ULDSPINDERI ApS Langå, 5874 Hesselager Telefon 62 25 15 92 Telefax 62 25 15 95 e-mail: mail@hjelholt.dk www.hjelholt.dk

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

Bestil på www.vikshop.dk VikingDanmark er eneforhandler af de kendte TraceSure bolus produkter i Danmark

Slagtermester

Ole T. Thøgersen Næssundvej 362 V. Hvidbjerg · 7960 Karby Mors Tlf. 97 76 22 50 · Bil 21 24 22 50 Fax 97 76 20 55

ULD

købes og afhentes

M. HAASE ApS 6270 Tønder Tlf. 7472 1926

KVALITET TIL KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

• Kreaturer, heste, får og lam købes • Evt. aflivning af heste på pladsen • Producent-slagtning/ nedslagtning af kreaturer

✓

Opkøb af slagtelam

✓

Opkøb af slagtefår

✓

Alle dyr slagtes i Danmark

✓

Afregning inden 7 dage

✓

Afhentning Højeste dagspriser

Michael Jensen Vildbjerg Tlf.: 40914832

• Evt. aflivning af kreaturer på marken med riffel

Får og lam

købes og sælges til slagt og levebrug, også lam til viderefedning.

Carl-Aksel Frost 97 35 27 74 - 40 42 77 74

ET MAGISK MIKS Vi byder på langt mere end de fleste! Hos os finder du alle relevante kreative og faglige kompetencer i samme hus. Idé- og konceptudvikling, kommunikationsrådgivning og rentegning til tryk og webløsninger – alt under samme tag. Tag os på ordet og giv os en udfordring.

Stagehøjvej 27

8600 Silkeborg

Telefon 8682 1655

CBH Vægte aps Vonsildvej 207 · DK-6000 Kolding Tlf. 7556 7310 · Fax. 7556 7320

• Fårevægte • Kreaturvægte • Grisevægte • Platformvægte • Vægte til gårdbutikken

RING 7556 7310 ELLER SE WWW.CBH-VAEGTE.DK

FÅR OG LAM KØBES Altid til højeste dagspris Thyge Hansen, tlf. 2049 5212 HÅNDKARTER Flere typer og størrelser. Håndog eldrevne kartemaskiner. Spinde- og væveredskaber. Brochure sendes. VÆVESTUEN v/Oppefeldt Tlf. 4649 8096 www. uldogvaev.dk ULD Hvid kvalitetsuld købes. Indlevering første lørdag i hver måned kl. 10-12. DANSK ULD Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted tlf. 7585 2035 - 2461 2035 AUSTRALSK KVALITET Salg og service af klippemaskiner, kamme og knive. Kamme og knive slibes: Kamme kr. 39,-, knive kr. 31,-. Plus moms og porto. SCANDAN v/ Jens E. Ambjerg-Pedersen Løvedgade 57, 4200 Slagelse Tlf. 5852 4509 · 2144 9340 scandan@mail.dk Se Scandan´s varesortiment under: www.scandan-import.dk

www.sb-s.dk

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

ID-nr. 47707

Det sker Januar Temadag om bekæmpelse af Maidi i Højer. Tilmelding til Randi Worm Ult. Januar

Temamøde om følgesygdomme ved læmning. Distrikt 8, Fyn

3. januar

Februar 15. februar

Besætningsbesøg. Distrikt 2

18. februar

Generalforsamling. Distrikt 6

Uge 8

Besætningsbesøg. Distrikt 8. Fyn

Marts 1. marts

Generalforsamling. Distrikt 5

11. marts

Generalforsamling. Distrikt 8. Fyn

20. marts

Generalforsamling. Distrikt 3, Vestjylland

22. marts

Generalforsamling. Distrikt 1, Nordjylland Generalforsamling. Distrikt 2, Nordvestjylland

19 april

Fårets dag. Tilmelding som besøgsvært til dit distrikt

FÅR • 1 • JANUAR/FEBRUAR • 2014 • ÅRGANG 79

Returneres ved varig adresseændring.

April

Afsender: Landsforeningen Dansk Fåreavl, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V.

Generalforsamling. Distrikt 9 og 10. Sjælland og sydhavsøerne