Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 1
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 4
Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej © Peer Kaae og People’sPress, København 2010 Sats- og tilrettelægning: LYMI Omslag: Rasmus Funder Omslagsfotos: Copyright Kaae Press og Københavns Politi Forfatterfoto: Flemming Gernyx ISBN: 978-87-7055-970-6 Printed in Denmark 2010 Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. People’sPress · Ørstedhus · Vester Farimagsgade 41 · DK-1606 København V www.artpeople.dk
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 5
Indhold Forord 11 Prolog: Hedas fald 13 DEL I: Dobbeltmordet i detaljer 11. Peter Bangs Vej 74, 3. th. 21 12. Jacobsens sidste dag 46 13. Hvem var Jacobsens? 62 14. Hvem var Holtens? 74 15. Vidnerne 83 DEL II: Legender & konspirationsteorier 16. Stikkerlikvideringer 93 17. Jacobsen og modstandskampen 101 18. Men morder er jeg ikke 107 19. Det dobbelte selvmord og dobbeltspionen 126 10. Fornemmelse for mord 138 11. Dobbeltmordet på Køge Bugt 152 DEL III: Sagen genåbnet 12. Profil af en morder 165 13. En ven af huset 185 14. Et iscenesat gerningssted 196 15. Elskeren 221 16. Hr. X 229 17. De glemte vidner 248 Epilog 250 Persongalleri 254 Kilder 263
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 6
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 7
Til mormor
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 8
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 9
Når tvende sjæle hinanden eje Har himlen ingen grænseløs nat De mødes vil ad tusinde veje Lysets dag ved mørke nat INGER MARGRETHE JACOBSEN
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 10
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 11
Forfatterens forord L IGE SIDEN MIN MORMOR EN AFTEN for mange år siden fortalte mig om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, har Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsens skæbne på gulvet i lejligheden på Peter Bangs Vej 74 den 19. februar 1948 optaget mig. Med årene har det udviklet sig til en besættelse. For historien er efter mine begreber den uhyggeligste, mest dramatiske og mest besynderlige af alle nyere danske kriminalsager. Der er nemlig tale om et begavet dobbeltmord. Gerningsmanden tænkte i timerne efter mordet tanker, der drev politiet og pressen rundt i manegen mange år ud i fremtiden, ja helt frem til i dag. Dobbeltmorderen begik – set fra hans side – et kriminelt mesterværk, og han holdt tæt hele livet, kvalte frygten og den dårlige samvittighed. Han forlod denne verden med sin hemmelighed velbevaret, for ingen nåede at gennemskue ham. Morderens begavelse er en af de væsentligste grunde til, at sagen altid har fascineret mig. Dobbeltmordssagen er derudover krydret med myter og mystik, og det hele foregår i efterkrigstidens mørke. Der er tråde til modstandsbevægelsens likvideringsgruppers operationer, den sagnomspundne Jane Horney, en lang række andre uopklarede mord, Edderkopsagen og endda endnu et dobbeltmord. Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen er simpelt hen centrum i det 20. århundredes største danske mordgåde. En sag, der er så fuld af mærkværdige detaljer, at den til stadighed holder mig søvnløs i sengen nat efter nat. I mere end 20 år har jeg småforsket i sagen – dage og nætter drømt om at finde en løsning. I 2008 gik jeg i gang på fuld tid og tog rejsen ind F O R FAT T E R E N S F O R O R D
11
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 12
i en fjern fortid, hvor jeg har mødt alle sagens personer via Landsarkivets enorme materiale, som jeg har fået adgang til, selv om det er båndlagt til år 2023. Hovedkilden er således politiets efterforskning i sagen. Trods Arkivlovens begrænsninger har jeg også foretaget en omfattende privat efterforskning. For mormors historie fortjener en slutning. Min fortælling om dobbeltmordet falder i tre dele. Første del, som minutiøst gennemgår dobbeltmordet og de myrdedes baggrund, bygger på de detaljer, jeg har gravet frem ved at gennemlæse de mange politirapporter, som ligger i Landsarkivet. Anden del handler om de mange konspirationsteorier, som tog form i de første år efter dobbeltmordet, og som stadig florerer og videreudvikles. Det er alle disse utrolige og fascinerende teorier om ægteparrets forbindelser til såvel modstandsbevægelsen som den tyske efterretningstjeneste Abwehr, der har givet dobbeltmordet på Peter Bangs Vej dets status som århundredets mordgåde. Derfor har konspirationsteorierne selvfølgelig en plads i denne bog, men også fordi teoriernes spraglede persongalleri var en del af politiets efterforskning – legendariske modstandsfolk og tyske efterretningsofficerer blev faktisk afhørt og optræder flittigt i rapporterne i Landsarkivet. Bogens tredje del forfølger to mistænkte, som politiet af forskellige grunde aldrig gik efter. Den ene blev kortvarigt hængt ud som dobbeltmorder i pressen i midten af 1970’erne, men sagen døde hen og blev aldrig behandlet så grundigt, som indicierne berettigede til. Den anden har ingen beskæftiget sig med, siden politiet droppede mistanken mod ham få uger efter dobbeltmordet. Min gennemlæsning af sagen og min private efterforskning har imidlertid overbevist mig om, at denne person – som jeg på grund af Arkivlovens bestemmelser ikke kan nævne ved navn i denne bog – vidste mere om dobbeltmordet end nogen anden. For at lette læsningen af den dramatiske historie har jeg samlet de øvrige kilder bagest i bogen. Samme sted finder man et persongalleri, da historien om dobbeltmordet og de mange opklaringsforsøg har mange hoved- og bipersoner.
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 13
PROLOG
Hedas fald D EN 23. OKTOBER 1947 nærmer livet sig en brutal afslutning for en kvinde med tilknytning til konfektionsfirmaet English House på hjørnet af Nørre Voldgade og Frederiksborggade. Hun ved det bare ikke endnu. På anden sal, bag de moderne hvide mure i bygningen ved Nørreport Station, sidder frøken Heda Jensen bag sin pult. Hun er 49 år gammel og har efter 20 års tjeneste i firmaet arbejdet sig op til en stilling som chefbogholder. Med præcision, sirlighed og akkuratesse sætter hun debitorer og kreditorer i lange, snorlige rækker under hinanden på hver sin side i den store sorte bog, der indeholder de tørre økonomiske fakta om det firma, som etatsråd Carl Holten grundlagde i 1877. Bogholderiet stemmer altid, og det sætter Heda Jensens overordnede, Vilhelm Jacobsen, pris på. Heda Jensen er – akkurat som “kontorchefen”, som Vilhelm Jacobsen altid kaldes – ikke en sprudlende person, men et tilbagetrukket, dannet menneske, der holder på formerne. Når hun til venner og familie taler om sit arbejde, roser hun kontorchefen, som hun har et godt samarbejde med – dog ikke så godt, at hun får tantieme, dvs. del i firmaets overskud. Ligeberettigelsen mellem kønnene ligger stadig en kende ude i fremtiden på dette område, og bonus er forbeholdt mænd i 1947 – og kun mænd. Så kontorchefen forkæler ikke sin chefbogholder ud over skik og regler. Over for Heda Jensen sidder kasserer Aage Jensen, der til gengæld, forkæles med opmærksomhed. Jensen er kontorchefens fortrolige i firmaet, og derfor spiser de frokost sammen hver dag. H E D A S FA L D
13
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 14
Hedas øjne glider ofte fra de tørre tal i den sorte bog op over skranken, tværs gennem lokalet og klistrer fast på Jensen. Kontorchefen lurer med fra sit glasbur ved siden af og tænker sit. I English Houses lange gange og på kontorerne og systuerne hviskes der mellem væve, stoffer og papirer, at Heda, der er alenepige, nok er brændt lun på Jensen. Medarbejderne tisker også om, at han nyder den opmærksom, han får mellem det monotone arbejde, hvor hans fingerspidser dag ind og dag ud bladrer sig igennem papirer, bilag og checks. Heda Jensen overrasker kasserer Jensen ved hans jubilæum. I flere år har hun gemt en gave i skrivebordsskuffen, som hun graver frem til lejligheden, pakker ind i glinsende papir og binder matchende silkebånd omkring. Gaven gør indtryk på alle kollegerne i firmaet, for tiden er præget af rationeringsmærker og mangel på alt, hvad der smager og behager. Jensen får en hel kasse amerikanske cigarer, der på det tidspunkt ikke kan opdrives i Kongens København. Så Jensen er glad. Det er frøken Heda Jensen ikke. I flere år har hun lidt af tungsind og dårlige nerver. Ensomheden præger dagligdagen, og værre bliver det, da hendes livs ét og alt, en niece, den 5. juni det år flytter til USA. Heda Jensen føler ensomheden gnave. Igen. Det har været galt før. En eftermiddag i 1937 lukker hun døren til køkkenet i sin lille lejlighed i Tordenskjoldsgade i kvarteret mellem Nyhavn og Slotsholmen. Hun hasper vinduerne til og åbner for gassen, men ikke for at lave sig en kop the eller et måltid mad. Heda Jensen smider sig på gulvet for at møde døden, sætte punktum i livet og gøre en ende på ensomheden og et sind, der er så tungt, at hun ikke længere kan bære det. Men Heda Jensen reddes i sidste øjeblik. Men nu er den gal igen. I de seneste uger er hun flere gange brudt sammen i overværelse af veninder, og tårerne presser sig oftere og oftere igennem vandspejlet i de blanke øjne. “Jeg har et sygt sind, er nedtrykt og har konstant ondt i hovedet,” fortæller hun en veninde. “Hvordan går det med hr. Jensen?” spørger en anden veninde. Heda svarer ikke. Hun finder spørgsmålet stødende.
14
D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 15
Carl Holtens domicil på Nørrevold, hvor detailforretningen English House lå i stueetagen, er moderniseret flere gange siden 1948 og huser i dag bl.a. Matas. (Foto: Flemming Gernyx/ Copyright: Kaae Press)
Men denne eftermiddag, den 23. oktober 1947, er Heda Jensen i godt humør. Hun mangler strømper og bestiller et par i Magasin. Hun modtager over telefonen den positive nyhed med et smil og kan ikke vente. Strømperne er ankommet til afhentning. “Må jeg gå et ærinde?” spørger Heda Jensen kontorchefen, der uden at sige et ord nikker fra sin plads i buret. Han går selv ærinder indimellem. Hvor han går hen, er der ingen, der ved. Men han er som oftest væk i en time til halvanden. Så længe skal Heda Jensen ikke være væk. Hun bevæger sig ud i mylderet ved Nørreport Station, hvor den udvidede S-bane har sit knudepunkt. Måske ser hun sporvognene trække strøm fra ledningerne, der driver hjulene rundt mod skinnerne, og måske hører hun den efterfølH E D A S FA L D
15
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 16
gende skærende lyd, når metal presser mod metal i svinget mod holdepladsen. Hun passerer drosker og minibiler med buede former klar til ture med chauffører iklædt lange sorte uniformsfrakker med blanke knapper og kasketter på hovederne. Hun går den lige vej til Magasin ad Frederiksborggade, videre ad Købmagergade mod menneskehavet på Strøget og op i afdelingen, hvor strømperne som aftalt afhentes – og betales kontant. Men så begynder mysteriet. Mysteriet om Heda Jensen. For hun går ikke den samme og direkte vej tilbage. Og ingen har den fjerneste idé om, hvad hun tænker, hvad hun gør, eller hvilken retning hun spadserer med sine nye strømper i en papirspose under armen. I stedet for at gå tilbage til den sorte bog, tallene og pladsen ved siden af kontorchefen spadserer hun til ejendommen Gothersgade 133, som ligger i samme karré som English House, men i modsatte hjørne, over for Botanisk Have. Heda Jensen går ind i opgangen og løber op ad trappen til fjerde sal, hvor et vindue åbnes. Sekundet efter styrter Heda Jensen mod gården. Der lyder et klask. Blodet siver langsomt fra Heda Jensens krop, drejer på den kolde, hårde asfalt og rammer Magasin-posen med silkestrømperne. Heda Jensen er død på stedet. Men var det selvmord efter en pludselig indskydelse? Eller mødte hun en mand, der lokkede og lidt efter skubbede? Fire måneder senere er kasserer Jensens sidekammerat og chef i glasburet også død – myrdet på Peter Bangs Vej 74 sammen med sin hustru, Inger Margrethe Jacobsen. En veninde afslører, at Heda Jensen kort før sin dramatiske død sendte et brev, hvor hun åbenbarede et intimt forhold til en ældre herre, der vistnok var en kollega fra English House. Heda Jensen opsøgte endda veninden for at tale om forholdet, der var “noget værre noget”, som hun med egne ord beskrev det. Men de nåede aldrig at mødes, før Heda Jensen blev fundet død i gården ved Gothersgade 133. Et familiemedlem tilføjede, at den mand, Heda Jensen indledte et forhold til, endda var gift, og derfor trak hun sig hurtigt. Den detalje passede ikke til Heda Jensens konservative levestil. Politiet fandt aldrig manden. Familien fandt aldrig motivet. Heda
16
D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 17
Vilhelm Jacobsens højrehånd, chefbogholder Heda Jensen, åbnede ifølge den officielle forklaring vinduet på billedet herover og styrtede sig i døden. Familien forstod aldrig, hvorfor hun valgte at tage sit eget liv, og opfordrede politiet til at undersøge sagen nærmere. Men sagen blev aldrig undersøgt. (Foto: Flemming Gernyx/ Copyright: Kaae Press)
H E D A S FA L D
17
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 18
Jensen efterlod ikke noget afskedsbrev. Men hun var den første af en række personer med tilknytning til firmaet på Nørrevold, der forlod denne verden under mystiske omstændigheder.
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 19
D EL I
Dobbeltmordet i detaljer
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 20
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 21
1
Peter Bangs Vej 74, 3. th. S OLEN BRØD HORISONTEN , og morgenskumringen fordampede, da 30årige Asta Hansen den 20. februar 1948 klokken 7.35 tog cyklen frem fra gården i Hillerødgade på ydre Nørrebro. Hun knappede frakken og bandt tørklædet om hovedet, før hun frysende satte sig i sadlen med kurs mod Peter Bangs Vej 74. Asta Hansen trådte i pedalerne på vej mod en arbejdsdag, som hun forventede skulle blive lige så almindelig som alle de andre, hun havde haft, siden hun den 15. december 1943 blev ansat som hushjælp hos ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen. Men intetanende styrede hun denne kolde fredag morgen mod de værste timer i sit liv, mod en oplevelse, der kom til at præge resten af hendes liv. I takt med at solen gled længere op på himlen og kastede sine første stråler på byens tårne og tage, må Asta Hansen have funderet over det hårde arbejde, der lå foran hende. Der skulle skrubbes, pudses, vaskes, støves af, koges og brases, for Jacobsens ventede gæster om lørdagen. Den gamle hushjælp, Astas svigerinde Katy Jørgensen, der havde passet pladsen hos Jacobsens i 23 år, før Asta kom til, var også indkaldt, så alt kunne bringes i skønneste orden i kontorchefens hjem – et hjem, som mange mente var et smukt hjem. Blæsten og de tre frostgrader spillede sammen, så Asta Hansen må have følt, at det var koldere, end det rent faktisk var, da hun stod af cyklen klokken 7.55 på hjørnet af Peter Bangs Vej og H. Schneekloths Vej på Frederiksberg. Hun trak cyklen gennem porten til H. Schneekloths Vej 1 og videre ind i gården, hvor hun stillede den op ad brændeskuret. Hun bankede dernæst på bagdøren til ismejeriet, trådte et skidt ind i PETER BANGS VEJ 74, 3. TH.
21
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 22
Gangen med de guldindrammede billeder var usædvanlig mørk, da Asta Hansen låsede sig ind den 20. februar klokken lidt over otte om morgenen. (Foto: Københavns Politi/ Copyright: Kaae Press)
22
D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 23
baglokalet og spurgte, om fru Jacobsen havde bestilt varer, som hun skulle tage med op. Det havde fru Jacobsen ikke. Asta Hansen gik op ad køkkentrappens buede trin til tredje sal. Hun tog i håndtaget. Døren var låst. Hun fandt nøglen frem, satte den i låsen og drejede en omgang, før døren sprang op – men kun et par centimer, for sikkerhedskæden var sat på. Asta Hansens hoved ramte døren med et bump, for det var aldrig hændt før, at kæden var på om morgenen. Asta Hansen ringede på. Fru Jacobsen stod altid op klokken syv, og derfor overraskede det hushjælpen, at det kun var klokkens skærende ekko, der rungede fra lejligheden, og at den døde langsomt ud uden at blive afløst af hverken skridt eller stemmer. Asta Hansen ventede. Efter et minut forsatte hun op ad trappen, hen over loftet og ned på hovedtrappen til tredje sal, hvor hun satte yalenøglen i smæklåsen til den store håndskårne hoveddør med metaldørspionen i midten. Døren gik op, og hun trådte ind i den lange gang med de guldindrammede billeder, hun så ofte havde støvet af, og den blodrøde løber ned gennem midten, som hun i dag skulle støvsuge. Gangen var mørk – mørkere end den plejede at være, selv om solen nu var helt oppe. Asta Hansen studsede over, at den store klap foran dørspionen var revet af og lå til højre for hoveddøren, inden hun opdagede, at døren til herreværelset stod på klem. Det havde den aldrig gjort før. Asta Hansen kiggede gennem sprækken, men det hun så, gav ingen mening. Hendes hjerne søgte efter en forklaring på, hvorfor der på gulvet lå et par herreben, let spredte, iklædt sorte benklæder og med sorte sko på fødderne. Benene ligner Vilhelm Jacobsens, tænkte Asta Hansen. Resten af kroppen forsvandt i mørket, mens benene lå i den smule lys, der snød sig forbi de tunge gardiner, der var trukket for vinduerne mod gaden. Asta Hansen kaldte – intet svar. Kun stilheden fulgte hende til soveværelset, hvor hun ikke kunne få døren op. Hun satte skulderen til, trykkede til og opdagede, at døren bandt, fordi den stødte mod fru Jacobsen blodige hoved. PETER BANGS VEJ 74, 3. TH.
23
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 24
Asta Hansen stirrede. Fru Jacobsen lå livløs på maven på gulvet med en dyne over sig. Nu skreg Asta Hansen. Hun greb sig til munden med begge hænder, spænede ned ad gangen, ud af lejligheden og ringede på hos nabokonen, fru apoteker Eggers-Krag. Asta Hansen følte det som en evighed, før hun hørte skridt, så håndtaget dreje og døren endelig gik op. Asta Hansen snappede efter vejret og fremstammede: “De ligger derinde, de er myrdet og døde.” I det samme kom den anden hushjælp, Katy Jørgensen, masende op ad trappen med tunge skridt. Eggers-Krag, der i første omgang ikke troede på Asta Hansen, gik ind i lejligheden med både Katy og Asta krybende i hælene. Men det var sandt, hvad Asta Hansen hævdede. De lå derinde – og de var døde. Klokken 8.18 ringede fru Eggers-Krag til Frederiksberg Politi, hvor vagthavende politiassistent Kezler straks begyndte at udfærdige den
Morderen havde revet denne dørspionklap af. Han har med sikkerhed haft den i hånden, da politiet fandt et blodigt handskeaftryk på overfladen. Blodet var fra fru Jacobsen, og den lå i entreen. (Foto: Flemming Gernyx/ Copyright: Kaae Press)
24
D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J
Dobbeltmordet
12/07/10
15:08
Side 25
Willy Lütken-Larsen var den første kriminalbetjent på stedet og har skrevet mange af de rapporter, der danner grundlag for denne bog. Det er en skrøne, at gerningsstedet under hans ledelse blev oversvømmet af uvedkommende. (Foto: Frederiksberg Politi/ Copyright: Kaae Press)
første rapport om den mordsag, som siden er blevet kendt som den mest gådefulde i det 20. århundrede. Asta Hansen tændte en smøg. Og græd.
h Kriminalbetjent Willy Lütken-Larsen startede den civile vogn og kørte den korte tur fra politistationen på Howitzvej til Peter Bangs Vej 74 så hurtigt, at han allerede var fremme klokken 8.30. Med i bilen var to ordensbetjente, der straks tog vagt foran hoveddøren. Efter en kort samtale med Asta Hansen, Katy Jørgensen og fru Eggers-Krag trådte han alene ind i lejligheden. I gangen fandt han på gulvet den afrevne dørspion, der viste sig at være indsmurt i blod. Lütken-Larsen åbnede derefter døren til herreværelset, hvor der ventede ham et syn, der aldrig forlod ham. Her lå, ganske som hushjælpen med få og stakåndede ord havde beskrevet, en mand på gulvet, omkranset af to velpolstrede stole, en sofa og et sammenklappet antikt bord med en dug, der hang ud over kanten. På gulvtæppet med det krakelerePETER BANGS VEJ 74, 3. TH.
25