Den store bog om de olympiske lege

Page 1



lokumsBoGen prÆsenterer ®

Sten Wijkman Kjærsgaard & Ole Knudsen

DEN STORE BOG OM

de oLYmpIske Lege L t om O e d t l A de e ane k k i u d st vde ly a h u d vide til at

Gyldendal



o citius o altius o fortius o

5

bare så VI LIge Ved det Sommer-OL 1896 1900 1904 1908 1912 1920 1924 1928 1932 1936 1948 1952 1956 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2208 2012

Athen Paris St. Louis London Stockholm Antwerpen Paris Amsterdam Los Angeles Berlin London Helsinki Melbourne Rom Tokyo Mexico City München Montreal Moskva Los Angeles Seoul Barcelona Atlanta Sydney Athen Beijing London

Der blev afholdt ekstra-OL, 10 års jubilæum i Athen 1906, men disse lege er ikke medtalt i den officielle OL-serie. I 1916, 1940 og 1944 blev OL aflyst på grund af 1. og 2. Verdenskrig. Danmark har deltaget i samtlige OL, bortset fra legene I St. Louis 1904. Danmarks Olympiske Komité blev stiftet i 1905.


6

o citius o altius o fortius o


o olympisk o faktum o nummer o 00 o

o citius o altius o fortius o

7

IntroduktIon Et par ægte mindemedaljer fra det ægte OL i Stockholm 1912 Deres underdanige skrivende arvede for ikke længe siden fra en svensk onkel – ikke en amerikansk, som det jo plejer at være, men fra en blågul knækbrødsægte svensk onkel – et par medaljer, som vises her. De havde været i familiens eje i knap 100 år. Men der var ingen forklaring og i familien fandtes ingen historier om nogen, der havde været atleter ved legene i 1912 osv. Medaljerne viste sig heller ikke være af slagsen man gav til atleter, men til de folk, der på forskellig vis bidrog til legene. Påtrykt medaljer er årstallet 1912, da Stockholm stod for legene. Der fandtes dengang for 100 år siden fem forskellige mindemedaljer. De har samme motiv, men er lavet af fem forskellige materialer.

Guld blev givet til Kongehuset. Sølv blev givet til organisationskomiteen og til den internationale komite. Bronze blev givet til specialkomiteernes formænd og den international jury. Oxyderet tin blev givet til alle officielle funktionærer ved legene. Tin blev givet til alle deltagere og til alt personale i Sverige og i udlandet, som havde udført et omfattende arbejde for legene.


8

o citius o altius o fortius o

2 oLYmpIske fakta 1 I 1912 holdt man De Olympiske Lege i Stockholm, og det var de første lege, hvor også Japan deltog.

2 Den »flyvende« dansker Ved De Olympiske Lege i 1960 vandt den danske sejler Paul Elvstrøm sin fjerde OLguldmedalje i træk. Han vandt nemlig også i 1948, 1952, 1956 og altså 1960. Han var pioner indenfor sejlsporten og udviklede flere nye teknikker, som senere er blevet standard blandt andre sejlere verden over.


o citius o altius o fortius o

danske guLdVIndere gennem tIderne 1896

o Vægtløftning: Viggo Jensen (to-hånds)

1906 (mellemlege)

o Fodbold o Søren Marinus Jensen (brydning, supersværvægt)

o Søren Marinus Jensen (brydning, friklasse)

1912

o Roning: Firer med styrmand, inrigger

1920

o Gymnastik: Hold, frit system o Skydning: Hold, 300 m fri riffel, stående o Udspring: Stefanie Fryland Clausen (10 meter tårnspring)


10

o citius o altius o fortius o

1924

o Boksning: Hans Nielsen (letvægt) o Fægtning: Ellen Osiier (fleuret) (også 3. og 5.-pladsen blev besat af danskere, men desværre var der ingen holdkamp i 1924)

1928

o Landevejscykling: Henry Hansen (Enkeltstart individuel)

o Landevejscykling: Enkeltstart hold o Banecykling: Willy Falck Hansen (Enkeltstart)

1948

o Kano og kajak: Karen Hoff (500 meter enerkajak)

o Roning: toer med styrmand (mænd) o Sejlsport: Paul Elvstrøm (Firefly) o Svømning: Karen Margrethe Harup (100 meter rygcrawl) o Svømning: Greta Andersen (100 meter fri)

1952

o Sejlsport: Paul Elvstrøm (Finnjolle) o Kano og kajak: Toerkano (mænd)

1956

o Sejlsport: Paul Elvstrøm (Finnjolle)

1960

o Sejlsport: Paul Elvstrøm (Finnjolle) o Kano og kajak: Erik Hansen (1000 meter enerkajak)

1964

(Den var lang)

o Roning: Firer uden styrmand (mænd) o Sejlsport: Drage (mænd)

1968

o Banecykling: 4 km holdløb (mænd)

1972

o Banecykling: Niels Christian Fredborg (1000 meter)

1976

o Sejlsport: Soling (mænd)

1980eJlsportnG (mÆnD)

o Skydning: Hans Kjeld Rasmussen (Skeetskydning)

1988

o Cykling: Dan Frost (pointløb) o Sejlsport: Flying Dutchman (mænd) (Desuden vandt Danmark en guldmedalje i taekwando, som dog kun var demonstrationssport)


o citius o altius o fortius o

1992

o Sejlsport: Soling (mænd) (Desuden vandt Danmark en guldmedalje i taekwando, som stadig kun var demonstrationssport)

1996

o Badminton: Poul Erik Høyer-Larsen (single) o Håndbold: Kvinderne o Roning: Letvægtsfirer uden styrmand (mænd)

o Sejlsport: Kristine Roug (Europajolle)

2000

o Håndbold: Kvinder o Sejlsport: Soling (mænd)

2004

o Håndbold: Kvinderne o Roning: Letvægtsfirer uden styrmand (mænd)

2008

o Roning: Letvægtsfirer uden styrmand (mænd)

o Sejlsport: 49’er (mænd)

11


12

o citius o altius o fortius o


o olympisk o faktum o nummer o 03 o

o citius o altius o fortius o

13

speCIeLt tIL VInderne Vinderne ved legene i 1936 i Berlin fik udover en medalje også sat en krone på hovedet samt overrakt et lille egetræ i en krukke.


14

o citius o altius o fortius o

11 dIsCIpLIner, der Ikke LÆngere fIndes I oL o 60 meter løb (sidste gang 1904) o 5 miles løb (svarer til 8047 meter – sidste gang i 1908)

o Terrænløb (sidste gang i 1924) o 3000 meter holdløb (sidste gang i 1924) o 3500 meters kapgang (sidste gang i 1908,

o

o o o o

hvor danskeren Charles Westergaard fik en 7.-plads med 17.21.8 mod vinderens 14.55.0) 10.000 meter kapgang (første gang i 1912, hvor danskeren Aage Rasmussen fik en flot 4.-plads med 48.00.0 mod vinderen George Gouldings 46.28.4. Goulding fik 10 dage efter sejren en søn, som kom til at hedde George Beverly Olympic Goulding. 10.000 meters kapgang blev sidste gang afviklet i 1952) Højdespring uden tilløb (sidste gang i 1912, verdensrekorden var fra 1900, nemlig 1.655) Længdespring uden tilløb (sidste gang i 1912, verdensrekorden var fra 1904, nemlig 3.476) Stenkast (sidste gang 1906) Højdespring på hest (sidste gang i 1900, hvor vinderen sprang over 1.85 på hesten Canela)


o citius o altius o fortius o

o Længdespring på hest (sidste gang i 1900, hvor vinderen sprang 6.10 på hesten Extra Dry)

15


16

o citius o altius o fortius o

10-kamp

Her skilles virkelig fårene fra bukkene, hvad det så end skal betyde. 10-kamp er den sejeste olympiske atletikkonkurrence overhovedet. Hvad hjælper det, at du kan løbe skide stærkt, hvis du ikke kan klare mere end 100 meter, og der er en bjørn, en moder, en hær, en flyvemaskine og en politibetjent efter dig ude på en mark eller i en skov? 10-kamp afvikles over 2 dage. Dag 1 100 meter løb Længdespring Kuglestød Højdespring 400 meter løb

o o o o o

Dag 2 o 110 meter hækkeløb o Diskoskast o Stangspring o Spydkast o 1500 meter løb

1904 Den første 10-kamp blev afholdt ved legene i 1904. Her blev samtlige konkurrencer afholdt samme dag. Den første vinder var ireren Thomas Kiely, som var blevet tilbudt gratis rejse og ophold, hvis han stillede op for England, men han nægtede, betalte sin egen billet og stillede op for Irland. Kiely, som var 34 år, var tidligere indeholder af verdensrekorden i hammerkast.


o citius o altius o fortius o

1920 Her var de første otte pladser fuld af nordiske atleter. Nordmanden Helge Løvland vandt med amerikaneren Brutus Hamilton på andenpladsen. På de følgende pladser var der lutter svenskere, en amerikaner mere og en finne. Helge vandt kun 100 meter hækkeløb, mens Brutus kun vandt kuglestød. De fik henholdsvis 5803 og 5739 point. 1936 De tre medaljer blev vundet af amerikanere, hvilket irriterede Adolf Hitler voldsomt. Vinderen blev Glenn Morris, som vandt både kuglestød, 400 meter, diskoskast og 1500 meter. Morris var bilsælger, da han vandt guld, og han blev efterfølgende tilbudt en filmkontrakt i Hollywood og spillede hovedrollen i bl.a. den meget dårlige »Tarzans hævn« fra 1938. Senere gik det ham bedre, da han var krigshelt i 2. Verdenskrig. 1968 Ikke mange danskere stillede op i internationale tikampkonkurrencer. Steen Smith-Jensen var en af de få. Han var med til OL i både 1968 og ’72. Smith-Jensen var dansk mester i både hækkeløb, stangspring og højdespring. I 1968 blev det til en 8.-plads. Han vandt han både i stangspring og 1500 meter og endte på i alt 7648 point. Fire år efter i München satte han personlig rekord og endte på en 7.-plads med 7947 points. Her vandt han dog ingen af konkurrencerne. Pointsystemet blev lavet om i 1985 og efter de nye regler fik Smith-Jensen

17

henholdsvis 7507 og 7908 points mod vindernes 8158 (William Toomey fra USA) og 8466 (Mykola Avlov). 1980 Kun én mand har gennem alle tider vundet 2 guldmedaljer i 10-kamp, nemlig englænderen Frances »Daley« Thompson. Den første sejr kom i Moskva, hvor han i alt scorede 8495 points. Han vandt i 100 meter (10.62), længdespring (8.00), 400 meter (48.01) og 110 meter hæk (14.47). Hans nærmeste konkurrent sluttede mere end 100 points efter. 1984 Fire år efter gentog Thompson bedriften. Denne gang vandt han i 100 meter (10.44), længdespring (8.01), 400 meter (46.97) og stangspring (5.00). Hans samlede score blev 8797 points, kun ét point fra verdensrekorden, som tilhørte konkurrencens nummer to, tyskeren Jürgen Hingsen, som ved OL sluttede på 8673. Kravet til at slå verdensrekorden var, at Thompson i sidste disciplin skulle løbe 1500 meteren på 4.34.98, og indtil 10 meter før målstregen så det ud til at ville lykkes, men så stoppede Thompson nærmest op og blev noteret for 4.35.00, 2 hundrededele fra rekorden. To år senere meddelte det internationale idrætsforbund dog, at tiden på Thompsons 110 meter hæk var én hundrededel forkert, den blev rettet til 14.33, hvorved han fik et point mere, og dermed fik Thompson alligevel sin verdensrekord. Den holdt i mere end 10 år.


18

o citius o altius o fortius o

en gang tIL for kong georg I 1896 vandt Holger Nielsen bronze i sabel. Konkurrencen foreløb noget besynderligt, for den græske konge Kong George I ankom, da konkurrencen var ved at være slut, men til ære for majestæten besluttede man sig til at begynde forfra, hvilket ændrede resultatet drastisk, idet østrigeren i første omgang havde slået alle tre grækere, men i anden omgang tabte til de to, der endte med at få guld og sølv. 1. Ioannis Geogiadis, Grækenland 2. Telemachos Karakalos, Grækenland 3. Holger Nielsen, Danmark 4. Adolf Schmal, Østrig 5. Georgios Iatridis, Grækenland Senere overtog Ungarn verdensherredømmet i kamp med sabel. Det ungarske hold vandt guldmedaljer i 1908, 1912, 1928, 1932, 1936, 1948, 1952, 1956, 1960 – og så pludselig igen i 1988. Endvidere stod der en ungarer øverst på sejrskamlen i den individuelle konkurrence i 1908, 1912, 1924, 1928, 1932, 1936, 1948, 1952, 1956, 1960, 1964 og igen i 1992.


o citius o altius o fortius o

guLdgYmnasten

Her er Larysa på bommen i 1956. Senere gik hun til baren. Gymnasten Larysa Latynina fra Sovjetunionen (fra før Murens fald) er den OL-atlet, der har vundet flest OL-medaljer overhovedet. 18 styk blev det til, her af ni guldmedaljer. Hun vandt også gennem 1950’erne og 60’erne 13 medaljer ved verdensmesterskaberne.

1


20

o citius o altius o fortius o

jesse og hItLer Den berømte sorte amerikanske sprinter Jesse Owens vandt hele fire guldmedaljer i 1936 ved OL i Berlin, hvor der siden var megen skriveri om, at Hitler forlod legene, fordi han på den måde ikke – og mod sin nazistiske og racistiske overbevisning – behøvede at lykønske en sort mand med sejren. Om hændelsen udtalte amerikanske Jesse Owen senere: Da jeg kom tilbage til mit fødeland, efter alle historierne om Hitler, kunne jeg ikke sidde forrest i bussen, men måtte gå ind ad bussens bagdøren. Jeg havde som sort heller ikke ret til at bosætte mig, hvor i landet jeg ville. Jeg var ganske vist ikke inviteret til at hilse på Hitler og trykke hans hånd, men jeg blev heller ikke inviteret til Det Hvide Hus (USA’s regeringsbygning) for at hilse på den amerikanske præsident.


o citius o altius o fortius o

21


22

o citius o altius o fortius o

når fLammen går ud Den olympiske flamme var tændt for legene i Montreal i 1976, og skulle være tændt, så længe legene pågik. Men et par dage efter åbningsceremonien blæste en sand regnstorm flammen ud. En OL-ansvarlig tændte den igen med sin lighter, men senere pustede man atter flammen ud, for at tænde den med en back-up flamme taget fra den originale flammeild på Olympia. Da Athen arrangerede OL i 2004 blæste en kraftig vind også flammen ud, men den blev straks tændt igen – på samme måde med en back-up flamme fra Olympia. OOOOO

Krige aflyser OL De moderne Olympiske Lege har ikke været holdt uafbrudt siden 1896. Tre gange har man på grund af de to verdenskrige måttet aflyse legene. Det var i 1916, hvor Berlin skulle være vært. I 1940, hvor Helsinki skulle være vært og i 1944, hvor London skulle have været vært. OOOOO

Er det ægte guld? OL i Stockholm i 1912 var sidste gang, at deltagerne modtog ægte guld i deres guldmedaljer. Siden dengang har man uddelt guldmedaljer, som i virkeligheden er sølv inden i og som kun er overtrukket med guld. Gennem de første 10 afholdte OL i moderne tid uddelte man først den sidste dag guld- og andre medaljer til atleterne. Men i 1932 i Los Angeles besluttede man, at overgå til at uddele medaljerne så snart løbet eller disciplinen var fuldført. Og den måde har man brugt lige siden.

OOOOO


o citius o altius o fortius o

23

En fransk superløber Marathon-løberen Michel Theato fra Frankrig kom år 1900 hele 40 minutter før i mål end sin nærmeste konkurrent. Michels tid var 2 timer og 59 minutter og 45 sekunder. Nummer to var den svenske Ernst Fast. En amerikansk løber, der sluttede på en sjette plads beklagede sig og sagde, at en cyklist havde væltet ham, lige da han skulle til at overhale Michel Theato. Og i øvrigt mente han, at Michel måtte have snydt, for havde han løbet den rute alle de andre havde løbet, ville hans tøj være lige så mudret og beskidt som deres. Det siges i øvrigt at da Michel løb over mållinjen spillede et marchorkester Marseillaisen – Frankrigs nationalmelodi. OOOOO

Se vores nye OL-by

»Kantinen« i det olympiske stadion i 1912. Nu om dage bor atleterne i specialbyggede sportsbyer, når der er OL. Den olympiske landsby – som den ofte benævnes – er ofte helt nybyggede huse med faciliteter passende til de enkelte sportsfolk og deres sportsgrene. Tilbage i 1912 i Stockholm boede atleterne på små hoteller og rundt om på lejede værelser i den svenske hovedstad. USA’s hold boede dog på det store krydstogtsskib, der lå i havnen. Det skib var de også kommet sejlende over Atlanterhavet på. OOOOO


24

o citius o altius o fortius o

De fattige atleter fra Brasilien og den værdiløse check Da Brasilien i 1932 sendte 69 atleter til OL i Los Angeles endte det med, at kun 24 af dem kunne deltage. Årsagen var, at datidens finanskrise – »depressionen« – rullede for fuldt og at Brasiliens penge som så mange andres ikke var meget værd. For at betale for atleterne besluttede Brasilien sig for, at laste 25 ton kaffe på en kæmpe pram – sammen med atleterne, og så sejle dem og kaffen mod USA. Man håbede, at man undervejs kunne sælge kaffen og på den måde tjene penge til at betale for atleternes ophold. Men der blev kun solgt lidt, alt for lidt, og derfor kunne kun få atleter deltage, mens resten måtte blive ombord på prammen. Brasiliens ambassade i San Francisco hørte om problemet og skrev en check, som en funktionær rejste mod Los Angeles med for at betale for atleternes ophold. Men da han nåede frem var den brasilianske møntfod faldet så meget i værdi, at checken nærmest var værdiløs. OOOOO

Da Eric the Eel var ved at drukne Ved OL i Sydney i Australien i 2000 deltog en svømmer, som blev meget kendt – ikke så meget for at svømme, men derimod for IKKE at svømme. Tilskuerne sad nærmest med en klump i halsen, når Eric the Eel (Ålen Erik) var i vandet. De var simpelthen bange for, at kan skulle gå til bunds. Eric Moussambani fra Guinea svømmede, som man kan forstå meget langsomt. I 100 meter fri var hans tid 1:52:72, en del langsommere end tiden for verdensrekorden på 200 meter fri. Da Eric the Eel kom i mål 50 sekunder senere end alle de andre deltagere, sagde han de berømte ord: »The last 15 metres were very difficult.« Vi tror ham. OOOOO

Hallo Hallo: Fra astronauterne til Jorden I 1980 overraskede arrangørerne af OL i Moskva under åbningsceremonien ved at stille om til Leonid Popov og Valery Ryumin. Det specielle var, at de herrer var astronauter og at de begge befandt sig i den russiske rumstation Salyut 6 et eller andet sted sted mellem Jorden og Månen på det tidspunkt. Astronauterne hilste OL velkommen og ønskede held og lykke til alle atleter. OOOOO


o citius o altius o fortius o

25

Cathy og faklen Blot 10 dage efter at atleten Cathy Freeman havde tændt flammen ved OL-åbningsceremonien i Australien, løb hun over mållinien i 400 meter, som den første og sikrede derved sig og sit land en guldmedalje. Cathy, der er oprindelig indfødt i Australien – aboriginal – blev i det øjeblik den første atlet, der både tændte OL-faklen og vandt guld ved samme OL. OOOOO

Skidefuld og på rulleskøjter Hans-Gunnar Liljenwall fra Sverige tænker nok ikke tilbage på OL i Mexico med stor glæde. Han deltog i moderne fem-kamp, men blev udelukket, fordi han blev testet alkoholpåvirket.


26

o citius o altius o fortius o

fattIge spIrIdon Var hurtIgst

Den græske hyrde Spiridon Louis – født 1873 – ejede ikke selv løbesko, da han mellem 17 andre løbere skulle deltage i maraton-løbet i Grækenland tilbage i 1896. Folk i hans nabobyer samlede penge ind til sko, og Spiridon Louis kvitterede senere ved at lægge sig i front fire km inden målstregen og holde positionen helt i mål. Netop maratondistancen var den disciplin, som værtslandet Grækenland helst ville vinde ved disse lege. Spiridon Louis blev husket og æret som en helt til sin død i 1940.

Dette er et af de få eksisterende fotos fra legene i 1896.


o citius o altius o fortius o

27

da brIan Vandt bronZe

Brian Nielsen (f. 1965) stillede i 1992 op i supersværvægt. De fleste grinede lidt fordi han ikke var den mest stilrene bokser, og fordi han var lidt for rap i kæften. Men hans resultater var ikke til at kimse ad. Ved OL i Barcelona vandt han bronze efter at have tabt knebent i semifinalen til den stærke cubaner, Roberto Balado Méndez, som senere vandt guld. (Balado blev i øvrigt dræbt i et biluheld i 1994, kun 25 år gammel). Brian Nielsens amatørkarriere var imponerende. Han boksede 111 kampe og tabte kun 7.

Efter OL skrev han professionel kontrakt med promotor Mogens Palle. Brian Nielsens professionelle karriere var ikke mindre imponerende. Han boksede 67 kampe og tabte kun 3. På et tidspunkt var Brian Nielsen verdensmester i de to mindre bokseforbund IBO og IBC. Kun to boksere har slået Brian Nielsen i gulvet. Amerikanerne Troy Weidi (Brian rejste sig dog op igen og vandt senere kampen på knockout) og Mike Tyson (som Brian Nielsen tabte til, da han opgav at fortsætte før 7. runde pga. en flænge over øjet).


o citius o altius o fortius o

fLeuret

28

I en lang periode var Danmark en af de store fægtenationer, og især var kvinderne dygtige i fleuret, som er en let kårde. Ved legene i Paris i 1924 besatte de danske kvinder 1.-, 3.- og 5.-pladsen, henholdsvis Ellen Osiier, Grethe Heckscher og Yutha Bårding. Ved legene i Los Angeles i 1932 var der to kvinder blandt de 8 bedste, nemlig Gerda Munch og Grete Olsen med henholdsvis en 7.- og en 8.-plads.

I 1936 fik Karen Lachmann en 5.-plads, og hun var længe Danmarks bedste internationale kort. Hun vandt sølv i 1948, bronze i 1952 og fik en 6.-plads i 1956, altså en imponerende olympisk karriere, der strakte sig over 20 år. Karen Lachmann (1916-62) har også vundet adskillige medaljer ved verdensmesterskaberne, bl.a. guld i 1954.


o olympisk o faktum o nummer o 07 o

o citius o altius o fortius o

2

Watanabe kunne Ikke tabe! I 1964 deltog den japanske bryder Osamu Watanabe i en alder af 24 år i sit første og eneste OL. Han besejrede alle modstandere og afgav ikke så meget som ét point i alle sine kampe. Ubesejret modtog han guldmedaljen for senere at meddele, at han ville trække sig tilbage fra sport. Det gjorde han, og han har stadig titlen, som den eneste moderne bryder ved et OL, som kan se tilbage på en karriere uden tabte kampe.


30

o citius o altius o fortius o

som man skaL sIge det

Den græske konge talte og sagde lidt forudsigeligt ved åbningen af de genopståede Olympiske Lege i 1896 følgende:

»Jeg erklærer hermed de første internationale olympiske lege i Athen for åbnet. Længe leve landet. Længe leve det græske folk.«


o citius o altius o fortius o

31

ung guLddreng I 1932 holdt man legene i Los Angeles, og her vandt den da kun 14-ürige svømmer Kusono Kitamura fra Japan guld i 1500 fri med tiden 19:12.40. Det gjorde ham til mÌndenes yngste guldmedaljevinder nogensinde, uanset sportsgren.

Her er en anden svømmer fra legene i 1932, amerikaneren Buster Crabbe, som vandt guld i 400 meter fri. Han blev senere skuespiller og er mest kendt som Jens Lyn, Flash Gordon kaldet.


32

o citius o altius o fortius o

oL-duer som


o citius o altius o fortius o

tegn på fred

Da man skulle holde De Olympiske Lege i Antwerpen i 1920, besluttede man at indføre en tradition ved åbningsceremonien med at slippe horder af duer løs, som symbol på fred og venskab. Den 1. Verdenskrig var afsluttet 1918 – to år før legene – og krigen havde kostet henved 10 millioner europæiske soldater livet og efterladt savn og sorg over hele Europa. Mange duer er siden blevet sluppet løs ved OL som tegn på ønsket om fred over landegrænser.

Her er 24 fredsduer fotograferet af Muybridge.

33


34

o citius o altius o fortius o

baronens projekt Den Olympiske ed blev skrevet af Baron Pierre de Coubertin, grundlæggeren af de moderne Olympiske Lege. Den har skiftet ordlyd med årene, men lyder nogenlunde sådan på dansk: »På alle deltageres vegne lover jeg, at vi vil deltage i disse olympiske lege med respekt og lydighed over for de regler, der styrer dem, og i idrættens ånd, så det kan være til ære og hæder for vore hold.« På et tidspunkt blev der også sagt noget om forbudte stoffer, men det er fjernet. En repræsentant for jury, dommere og officials aflægger et ganske tilsvarende løfte. Sætningen om doping og andre forbudte stoffer kom i øvrigt til ved OL i Sydney år 2000.


o citius o altius o fortius o

35

arbejdet endeLIgt fuLdført

Stadion og tilskuere ved OL i 1912.

I 1912 arrangerede Stockholm de olympiske lege, og blandt deltagerne var japaneren Shizo Kanakuri. Han løb maraton, men droppede ud af løbet på en strækning ved Turaberg, hvor han løb ind i en have, satte sig og fik sig lidt at læske sig på. Uden dog at rejse sig og løbe løbet færdigt. Løbsarrangørerne fik blot at vide, at Kanakuri havde trukket sig fra løbet. Det sjove er, at han 55 år senere ved et besøg i Stockholm besluttede sig for at fuldføre resten af løbet. Det må have naget ham siden 1912. Og det gjorde han så 1967, hvor han til sidst under pæn bevågenhed løb ind på Stockholm Stadion på den lange Valhallavägen. Endelig havde Kanakuri fuldført løbet.


36

o citius o altius o fortius o

VIdste du det?

En af de glemte discipliner man engang har dystet i ved OL var markh책ndbold.


o olympisk o faktum o nummer o 13 o

o citius o altius o fortius o

Jim Thorpe deltog i OL 1912 som atlet men blev siden en berømt baseball- og footballspiller.

jIms Venner »Jeg kunne høre folk råbe mit navn igen og igen, og jeg kunne ikke tro på, at ét menneske kunne have så mange venner.« Guldmedaljevinderen Jim Thorpe fra 1912 i Stockholm, da han vendte hjem til USA og modtog hyldest på Broadway. Jim Thorpe vandt i øvrigt guld i både 5- og 10-kamp.

37


38

o citius o altius o fortius o

på to hjuL

Danske cykelresultater Vi praler tit med, at vi er en cykelnation, og at vi plejer at vinde cykelmedaljer ved OL. Men er det nu også rigtigt. Vi har bedt vores skarpeste reporter se på sagen. Cykelløb blev afholdt allerede fra de første moderne lege, i 1896.

1906

o Carl Andersen får en 7.-plads i landevejsløb (84 km)

1912

o Olaf Meyland-Smith, Charles Hansen, Johannes Reinwald og Godtfred Olsen får en 8.-plads i landevejstidskørsel for hold (315.4 km) (47.16.07.0)

1920

o Christian Johansen, Arnold Lundgren, Kristian Frisch og Ahrensborg Claussen får en 4.-plads i landevejstidskørsel for hold (175 km) (19.52.32.2)

1928

o Henry Hansen vinder guld i landevejstidskørsel (168 km)

o Willy Falck Hansen vinder bronze i 1000 meter matchrace

o Willy Falck Hansen vinder guld i 1000 meter tidskørsel (1.14.4)

o Henry Hansen, LeNielsen og Orla Jørgensen vinder guld i landevejstidskørsel for hold (168 km) (15.09.14.0)

1932

o Frode Sørensen får en 5.-plads i landevejstidskørsel (100 km)

o Willy Gervin og Harald Christensen vinder bronze i 2000 tandem

o Harald Christensen får en 7.-plads i 1000 meter tidskørsel (1.16.0)

1924

o Willy Falck Hansen og Edmund Hansen

o Frode Sørensen, LeNielsen og Henry Hansen vinder sølv i landevejstidskørsel for hold (100 km) (7.38.50.2)

vinder sølv i 2000 meter tandem

1936

o Arne Pedersen får en 5.-plads i 1000 meter tidskørsel (1.14.0)


o citius o altius o fortius o

3ď ‰


40

o citius o altius o fortius o

1948

o Axel Schandorff vinder bronze i 1000 meter matchrace

o Axel Schandorff får en 5.-plads i 1000 meter tidskørsel (1.15.5)

1952

o Ib Vagn Hansen får en 6.-plads i 1000 tidskørsel (1.14.4)

o Hans Andersen, Jørgen Rasmussen og Poul Østergaard får en 6.-plads i landevejstidskørsel for hold (190,4 km) (15.48.02.0)

1964

o Preben Isaksson vinder bronze i

1976

o Niels Fredborg får en 7.-plads i 1000 meter matchrace

o Niels Fredborg vinder bronze i 1000 meter tidskørsel (1.07.617) (Storfavoritten Eduard Rapp fra Sovjetunionen blev offer for en lidt besynderlig diskvalifikation. Han startede sin tidskørsel før han blev skudt i gang, hvorfor han straks stoppede, men starten blev kendt lovlig, og så blev han diskvalificeret for at stoppe …) o Verner Blaudzun, Gert Frank, Jørgen Hansen og Jørgen Lund vinder bronze i landevejstidskørsel for hold (100 km) (2.12.20)

1980

4000 meter forfølgelsesløb o Kjell Åkerstrøm Rodian vinder sølv i landevejsløb (194,83 km) o Flemming Hansen, Henning Petersen, Ole Pedersen og Ole Ritter får en 7.-plads i landevejstidskørsel for hold (109.89 km) (2.29.10.33*) bemærk tiden i forhold til tiden i 1932

o Henrik Salee får en 5.-plads i

1968

o Jørgen Pedersen får en 5.-plads i

o Mogens Frey Jensen vinder sølv i 4000 meter forfølgelsesløb

o Leif Mortensen vinder sølv i landevejsløb (196,2 km)

o Niels Fredborg vinder sølv i 1000 meter tidskørsel (1.04.61)

o Verner Blaudzun, Jørgen Emil Hansen, Ole Højlund Pederson og Leif Mortensen får en 4.-plads i landevejstidskørsel for hold(104 km) 12.41.41) o Det svenske hold vandt sølv. Det bestod af brødrene Erik, Gösta, Sture og Tomas Pettersson.

1972

o Niels Fredborg vinder guld i 1000 meter tidskørsel (1.06.44)

1000 meter matchrace

o Hans-Henrik Ørsted vinder bronze i 4000 meter forfølgelsesløb

o Bjarne Carl Sørensen får en 8.-plads i 1000 meter tidskørsel (1.07.422)

1984

4000 meter forfølgelsesløb

o Dan Frost, Michael Marcussen, Jørgen Pedersen og Brian Holm får en 5.-plads i 4000 meter hold-forfølgelsesløb o John Carlsen, Kim John Eriksen, Lars Erik Jensen og Søren Liholt får en 7.-plads i landevejstidskørsel for hold (100 km) (2.05.31) o Helle Sørensen får en 7.-plads i landevejsløb (79.2 km) Hun er den eneste danske kvindelige cykelrytter, der har placeret sig blandt de 8 bedste ved OL


o citius o altius o fortius o

41

1988

o Peter Clausen får en 6.-plads i 4000 meter forfølgelsesløb

o Kurt Kenneth Røpke får en 4.-plads i 1000 meter tidskørsel (1.05.168)

1992

o Ken Frost, Klaus Kynde Nielsen, Jimmi Madsen, Jan Petersen, Ivan Frost og Michael Sandstød vinder bronze i 4000 meter hold-forfølgelsesløb

1996

o Rolf Sørensen vinder sølv i landevejsløb (221,85 km)

o Lennie Kristensen får en 7.-plads i mountain bike terrænløb (48,7 km) (det var første år mountain bikekonkurrencen blev afholdt)

2000

o Frank Høj får en 6.-plads i landevejsløb (239,4 km)

2004

o Frank Høj får en 8.-plads i landevejsløb (224,4 km)

2008

o Casper Jørgensen, Jens-Erik Madsen, Michael Mørkøv og Alex Nicki Rasmussen vinder bronze i 4000 meter hold-forfølgelsesløb

Alt i alt kan vi konstatere, at 1928 var det bedste danske OL-cykelår, og at Danmark i alt har vundet 20 medaljer, heraf 3 af guld. Flot, uden at være ligefrem prangende.


42

o citius o altius o fortius o

der bYgges når

oL kommer

tIL bYen

Følgende byer har byggede nyt stadion, da De Olympiske Lege kom til byen: London, 1908 Stockholm, 1912 Antwerpen, 1920 Paris, 1924 Amsterdam, 1928 Berlin, 1936 Helsingfors, 1952 Rom, 1960 Tokyo, 1964 München, 1972 Montreal, 1976 Atlanta, 1996 Athen, 2004 London, 2012


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.