I
BAGGRUNDEN FOR UDVALGETS ARBEJDE OG SAMMENFATNING
det uformelle og lystprægede. Bibliotekernes positive erfaringer med at stimulere til læse- og læringsaktiviteter de senere år viser, at biblioteket rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understøtte både det enkelte individs udvikling og den danske samfundsudvikling positivt. Især er der muligheder i at udnytte bibliotekets uformelle karakter til at nå borgere, der har barrierer i forhold til det formelle undervisningssystem. For biblioteket er ny viden ikke kun et resultat af mødet mellem borgeren og bibliotekets materialer. På biblioteket skabes der også viden gennem mødet med andre borgere og gennem kulturelle oplevelser. Det er baggrunden for, at biblioteket i højere grad fokuserer på at fremme netværk mellem borgerne både gennem aktiviteter i det fysiske rum og gennem aktiviteter på internettet. Formålet med aktiviteterne er dog fortsat at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
Kulturen i vidensamfundet Folkebibliotekets sammenkobling af viden og kultur er en mangeårig tradition. Denne sammenkobling har i takt med samfundsudviklingen og globaliseringen fået en ny betydning, fordi kulturen spiller en vigtig rolle for borgerens mulighed for at navigere i et samfund, som er stadigt mere komplekst, mere uigennemskueligt og mere retningsløst, og hvor stadige forandringer er et grundvilkår. Kompetenceudvikling i vidensamfundet er dermed også et personligt dannelsesprojekt. Når samfundet anskues fra dette perspektiv, taler man om det senmoderne samfund. Det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at der sættes spørgsmålstegn ved alt. Det åbner på den ene side for en kulturel frisættelse, som fremmer både nytænkning og innovation, men på den anden side bliver det vanskeligt at definere en stabil identitet. Dannelse og identitetsudvikling bliver et stadigt pågående projekt, der finder sted i mere flygtige og flydende fællesskaber og ofte gennem kulturelle oplevelser. Kultur bliver dermed et vigtigt omdrejningspunkt for identitetsdannelse. Biblioteket bidrager til kulturelle aktiviteter af høj kvalitet og stor bredde, og det danner ramme om meningsfulde møder mellem brugerne. Biblioteket er samfundets sidste ikke-kommercielle mødested, som et flertal af befolkningen er brugere af. Folkebibliotekerne lægger vægt på at være til for enhver og har dermed en funktion, der bidrager til, at alle kan blive en del af et kulturelt fællesskab. Det er også baggrunden for bibliotekernes omfattende indsats på integrationsområdet. Et af de tidlige projekter på dette område bar titlen Biblioteket – en port til det danske samfund, hvilket er en passende overskrift for bibliotekets indsats på området. I samarbejde med Integrationsministeriet og gennem en lang række lokale projekter udnytter folkebibliotekerne, at mange flygtninge og indvandrere benytter biblioteket, hvilket er et godt afsæt for integrationsaktiviteter. At biblioteket er for alle, indebærer også at folkebiblioteket har tilbud til alle. Biblioteket varetager sociale opgaver, når det gennem læringsaktiviteter arbejder for, at ressourcesvage grupper også kan bruge offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, bruge grundlæggende it-værktøjer, få lektiehjælp eller få hjælp til at stimulere deres børns interesse for litteratur. Biblioteket har også en lang række tilbud til mere ressourcestærke grupper: lige fra mere traditionelle forfatterarrangementer og læseklubber til netværk med andre brugere, podcasting af egne musikprogrammer og arbejde som lektiehjælper. Bibliotekets bidrag til den samfundsmæssige sammenhængskraft illustreres måske allerbedst i det moderne biblioteksrum, hvor borgerne gennem en lang række aktiviteter mødes på tværs af sociale, kulturelle og etniske grupper.
Vidensamfundets bibliotek Det øgede brugerfokus og de mange meget forskelligartede aktiviteter medfører et behov for en ny model for biblioteket. Vidensamfundets bibliotek omfatter dels et sammenhængende digitalt bibliotek og dels lokale fysiske biblioteker, der spiller en mere aktiv rolle i at sikre, at de danske viden- og oplevelsesressourcer udnyttes bedst muligt, bl.a. gennem læringsaktiviteter. Spørgsmålet er, hvordan oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet bedst fremmes under disse vilkår.
10