Startskuddet forår 2013

Page 18

Livet som fotojournalist Velkommen til verdens, muligvis, suverænt fedeste uddannelse. Gør klar til fire år med fremkalderum, Greven, lokale 205 og intimt nørderi med de andre fotoer Af Sebastian Buur Gunvald, fotojournalist 3. semester Okay, du skal lige have overstået første semesters ophidsende Mediejura, forblændende Journalistikken i Samfundet og skribleriinspirerende Journalistisk Metode 1, før du kommer så langt. Men fortvivl ej. Selvom første semester til tider kan virke langt, og du sjældent har et kamera i hånden, lærer du alligevel en masse, der er godt at kunne fremover. Interviewteknik og skrivekundskaber bare for at nævne et par ting. Og så er det samtidig en glimrende mulighed for at lære dine medstuderende fra journalistlinjen at kende, inden Mads Greve svinger sin kreative pisk over dig på andet semester. I tilfælde af at du bare må foto­ grafere, er der også rig mulighed for det hos Magasinet Citat eller på vores avis Illustreret Bunker.

Utiltalende veltilpas

Sådan er der, venligt ment, nogle

journalister, der ser på fotoerne, når de rammer andet semester. Og det er til at forstå hvorfor. Det er et overflødighedshorn af fotografiske oplevelser, der venter her, og efter at have oplevet den første dag i et mørkt lokale og have kigget 3000 billeder igennem med Greven har du fået et par af dine vådeste drømme opfyldt. Det intense nørderi i mørket, kombineret med rigtig mange ture ud i marken for at fotografere, kan med lethed tilfredsstille selv den mest ihærdige og arbejdssomme. Ellers er der i ny og næ tid til at slappe af med en spændende gæsteunderviser. På tredje semester står den på reportageforløb og multimedieprojekt, inden praktikken starter, som, så vidt vi har hørt, skulle være et fantastisk halvandet år.

Vi er ikke de 99%

Der er ikke så mange af os, må vi nok indrømme, men det betyder generelt bare, at vi har et tæskegodt sammenhold. Allerede i løbet af første semester finder du sammen

med dine medfotoer fra din egen årgang. Men også på tværs af årgangene kender vi hinanden godt. I lokalerne 205 og 206, hvor vi regerer med negativscannere og kæmpe skærme, sidder der næsten altid en fotostuderende klar til at hjælpe, hvis du har et spørgsmål eller bare vil vide, om du skal trække noget cyan ud af feriebillederne fra Korsika. Bare du også husker selv at hjælpe, hvis du er ekspert i levels eller andet godt. Det giver en god stemning, og gør os alle til bedre fotoer. Allerede nu kan du også melde dig ind i vores facebookgruppe Fotojournalisterne her: http://www.facebook.com/ groups/128856800517221/


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.